HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. maj 2013

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. maj 2013 Sag 160/2011 (2. afdeling) A og B ApS mod C A/S, D ApS, E A/S og F (alle ved advokat Jan Børjesson) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 18. afdeling den 23. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen og Kurt Rasmussen. Påstande Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande. De indstævnte, C, D, E og F, har påstået stadfæstelse med den ændring, at D skal erhverve B kapitalandele i K-selskabet nominelt kr. og kapitalandele i E nominelt kr. mod betaling af i alt kr. De indstævnte har endvidere påstået sagsomkostningsbeløbene for landsretten forhøjet.

2 - 2 - Anbringender D har til støtte for påstanden om ændring af landsrettens dom anført, at der nu, hvor årsregnskaberne for 2010 foreligger, skal ske en opgørelse af parternes mellemværende, og at B kapitalandele skal overføres til D mod betaling af i alt kr. Supplerende sagsfremstilling Som det fremgår af landsrettens dom skrev F i en mail af 29. juni 2009 til A om lønreduktionen på 20 %. I et svar herpå hedder det i As mail af 30. juni 2009 til F og med kopi til de øvrige partnere bl.a.: Kære F og partner-kollegaer, Mit oplæg fra i fredags var, som det er angivet, et oplæg til en samlet løsning. Jeg opfatter derfor jeres tilbagemelding som et nyt oplæg samt at jeres tilbud således ikke længere består. F har i dag oplyst mig mundtligt, at man har opfattet min tilbagemelding på jeres oprindelige tilbud som om, at når jeg blot fik adgang til at gennemføre min ekstraordinære økonomigennemgang, vil jeg herefter komme med mit indskud på 1 mio. kr. (på et oplyst grundlag). Jeg skal således beklage, at jeg har været uklar, men det savner for mig at se logisk formål, at jeg bruger betydelige ekstraressourcer på at blive for blot derefter alligevel at komme med indskuddet nærmest pr. automatik, men igen må jeg gribe i egen barm og beklage min tvetydige tilbagemelding. Jeg skal bekræfte, at jeg nu føler mig bedre oplyst, men det gør ikke situationen mindre kritisk. Jeg så opgaven som til fælles glæde, nemlig at vi alle fik et oplyst grundlag at kunne tage en række beslutninger på, og derfor også den række af indstillinger, som er kommet, og hvor yderligere arbejde vil finde sted efter sommerferien. Jeg har derfor aftalt med F, at vi over sommerferien overvejer den samlede situation igen, altså kan vi komme videre på et afstemt grundlag sammen eller skal jeg forlade virksomheden. Jeg kan således ikke på nuværende tidspunkt takke ja til jeres oplæg, men vil arbejde for, at jeg så snart F og jeg er retur fra ferie at få genoptaget og afsluttet denne dialog. Jeg håber, at dette er en fair gengivelse af dagens møde og en fair tilbagemelding fra mig. I mail af 1. juli 2009 svarede F, og det hedder heri bl.a.: Kære alle Jeg vil lige resumere:

3 Da alle partnere, undtagen A, yder et ansvarligt lån i april, opfordres A til at deltage og øvrige partnere tilbyder A, at denne kan nøjes med at deltage med 1/3 af indskuddet. - A meddeler ved mail af 3. april, at han ikke vil skyde penge ind i virksomheden, på det foreliggende uoplyste grundlag, men vil acceptere at der beregnes en rente som modsvarer vor kassekredit rente. Altså en afvisning af øvrige partneres tilbud. - A anfører: Jeg takker for jeres velvilje med at reducere størrelsen af mit lånebeløb, men er indstillet på så længe jeg er ligeværdig aktionær og bidrage ligeligt til kapitalberedskabet. A ønsker sammen med KO at gennemføre projekt oplyst grundlag frem til udgangen af juni og der tage stilling. - A oplyste på seneste direktørmøde at han kan låne pengene i banken. - Ved mail af 26. juni foreslår A at drøftelsen af lønreduktion forliges med at den første reduktion på 30% fastholdes, som aftalt, til at være forholdsmæssig, medens den næste reduktion på 20% skal være krone til krone. A forespørger endvidere om øvrige partneres tilbud fra primo april stadig står ved magt, om at han alene skal indskyde 1/3. Efter drøftelser blandt øvrige partnere meddeler F d. 29. juni pr. mail A, at øvrige partnere er enige i at lave et kompromis på lønreduktionen som foreslået af A. Mht. indskuddet meddeles det at A anmodes om at indskyde og bidrage ligeligt til ka-pitalberedskabet. F sendte endvidere en mail af 2. juli 2009 til A, og det hedder heri bl.a.: Kære A Jeg har forsøgt at træffe dig flere gange pr. telefon, men er bekendt med at du har en travl kalender i dag derfor sender jeg dig denne mail og med kopi til de øvrige partnere. Jeg har i dag, foranlediget af din opringning i formiddags, talt med x1, x2, I og x3 og har også haft en intern drøftelse med mig selv. Vi er alle enige om at vi i aktionærkredsen skal medvirke ligeligt. Der er her ikke tale om den lette løsning, men en erkendelse af væsentligheden af at vi alle ved, at det har en konsekvens hvis vi ikke bidrager ligeligt. Vi håber alle, at du vil vælge at indbetale kr. 1. mill. og dermed 100 % være ligelig i den videre fremfærd. I As svar herpå hedder det i mail af 3. juli 2009 bl.a.: Hej F,

4 - 4 - Som opfølgning på dagens drøftelse glemte jeg et lille supplerende spørgsmål til dig, nemlig at spørge til muligheden for at kunne afkøbe 1/6,5 del af mine aktier for 1 mio. kr., som samtidigt skydes ind i E som lån. Konsekvensen heraf er at min ejerandel falder og min mulige gevinst således maksimeres til at få lånet tilbage, men for mig vil det betyde, at jeg ikke skal gældsætte mig yderligere, men naturligvis må acceptere den konsekvens at min ejerandel (når tiderne bliver bedre) kun er ca. 4,25 %.... Samme dag svarede F følgende: Hej A Det må jeg desværre afslå. Hvis jeg skal købe nogle af dine aktier eller andres aktier, skal det være helt transparent og egentlig er jeg af den holdning at det er virksomheden, som skal købe eventuelle aktier og således skal øvrige aktionærer være med til at tage stilling. F sendte den 5. august 2009 en mail til partnerne. Det hedder heri: Kære partnere A har indkaldt til møde på onsdag kl I den anledning har jeg haft en snak med A for at høre hvad agendaen mere specifikt indeholdt. A svarede at han gerne ville drøfte, endnu en gang, om der kunne opnås en positiv holdning til at han kunne indskyde et mindre beløb jf. tidligere korrespondance fra juni. Jeg sagde til A at jeg ikke fandt det relevant eller hensigtsmæssigt at vi igen skulle drøfte dette anliggende, som der jf. min mail ultimo juni til A var taget stilling til. I stedet anmodede jeg A om at han senest fredag i denne uge endegyldig indbetaler eller at det i modsat fald tages som udtryk for at A har besluttet ikke at indbetale. Mht. løn har jeg anført overfor A, at det blev definitivt aftalt at vi alle skulle gå 30 % ned i løn forholdsmæssigt i februar og at jeg finder det problematisk hvis dette ikke vedståes. Samtidig mener jeg også at vi er enige om at den følgende nedsættelse med 20% er aftalt at skulle ske ud fra krone-til-krone princippet. Jeg vil gerne have denne dialog/drøftelse lukket ned nu, således at vi kan fokusere på forretningen. Senere samme dag svarede A i en mail til alle partnere, og det hedder heri: Kære med-partnere, Jeg har endnu ikke tilbagekaldt min mødeindkaldelse og jeg er ikke enig i F s beskrivelse af forløbet eller aftalen omkring dette møde. Som det fremgår af mødeindkaldelsen er der flere punkter hertil, og det er korrekt, at jeg gerne direkte overfor jer vil have lejlighed til at forklare min holdning. Jeg har indtil

5 - 5 - videre alene ført dialogen med F, og det er blevet kørt lidt op fra F side som mig mod jer. Sådan ser jeg det ikke, uanset at jeg godt kan se en væsentlig forskel i vores udgangspunkt, men jeg håber, at I kan se, at jeg er noget mere presset qva en investering på 7,5 mio.kr. som nu skal yderligere udvides på et grundlag og på et tidspunkt, hvor det ikke var absolut nødvendigt, men hvor F skønnede at det var rettidig omhu at indskyde yderligere midler. Jeg har som led i den ekstraordinære økonomigennemgang stillet en række forslag til nødvendige opstramninger, som fortsat ikke er blevet vedtaget og det er derfor naturligt for mig at kæde dette indskud sammen med en række nødvendige opstramninger, som også indgår i mødeindkaldelsen. Disse opstramninger vedrører primært Sverige og Finland samt vores generelle holdning til, hvem der har beføjelse til at forpligte partnerskabet og hvornår dispositioner skal foreligges direktionsgruppe til drøftelse. For så vidt angår gageregulering og indskud har jeg foreslået F flere forligsløsninger ud over den løsning, som I har taget stilling til før sommerferien. Disse løsninger er gået på favørforrentning af jeres seneste lån, delsalg til F og samtidigt indskud som nyt ansvarlig lån og udvanding til kurs i medejerskabsaftale. Alle løsninger er afvist af F, ligesom F ikke indtil nu har oplyst mig, hvilket kurs konverteringen af gæld vil ske til. Når dette kombineres med at F ledelsesmæssigt disponerer som om jeg ikke var en del af fremtiden, og åbent arbejde for en løsning, hvor jeg fratræder, ja så er situationen ganske uholdbar. Jeg er enig i at der skal fokuseres på forretningen, og jeg har fortsat fuld fokus herpå, men skal naturligvis sikre mig bedst muligt. Jeg har hverken nu eller historisk afvist at komme med kontante indskud, men det skal naturligvis ske på et oplyst grundlag, derfor onsdagens møde, som også går på afklaring af en række rationaliseringstiltag i såvel Sverige som Finland for at bringe balance i disse forretninger, som også i juli måned har haft begrænset omsætning. Endvidere er der også for jeres skyld behov for en afklaring af tegningskursen, så det er klart for alle (da jeg kan forstå at også andre partnere er blevet mødt med udvandingstruslen) på hvilket grundlag dispositioner skal foretages fremadrettet. Jeg fastholder derfor mødeindkaldelsen og gerne med de supplerende punkter foreslået af F. I Fs svar herpå hedder det i mail af samme dato: Kære A og andre partnere Vi kan, efter min mening, ikke forsætte denne føljeton. Alle andre partnere end A indbetalte i marts/april (så vidt jeg husker) og A kan stadig ikke beslutte om han vil eller ikke. Jeg vil søge at være meget konkret på den måde, at såfremt A ikke på fredag har indbetalt, vil det resultere i en proces hvor der sker en udvanding, hurtigst muligt. Kursen i forbindelse med denne udvanding er der ikke taget stilling til, det vil vi gøre i processen og jeg kan ikke forestille mig andet end det vil være en kurs, som i det mindste alle partnere, bortset fra A, vil være enige om.

6 - 6 - Advokat Jan Børjesson har på baggrund af årsregnskaberne for 2008, 2009 og 2010 samt med udgangspunkt i en ejerandel efter kapitalforhøjelserne ved generalforsamlingen den 4. februar 2010 på ca. 0,45 % beregnet værdien af B kapitalandele til kr. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af F, G, H og I, samt ny forklaring af J. F har supplerende forklaret bl.a., at situationen gennem efteråret 2009 efter hans opfattelse var uændret. Han havde accepteret As opførsel og betragtede det som en del af samarbejdsvilkårene. Det var blevet en belastning for den øvrige partnergruppe. Han var fortsat interesseret i at have A i virksomheden, og han fastholder sin forklaring herom, som den fremgår af landsrettens dom. A blev suspenderet, fordi han udtog stævning. Sagsanlægget kom uvarslet og uventet. Det indgik også i suspensionsovervejelserne, at der var den indsatte 3-års frist. A fik løn under sin suspension. Han har ikke rettet henvendelse til A og bedt denne om at gå ned i løn under suspensionen. Som det fremgår af landsrettens dom, ønskede han et fortsat samarbejde med A. Der blev konstitueret en ny direktør i København efter As suspension. Det var Peter Lassen, som havde været tidligere medarbejder i virksomheden. Suspensionen var en suspension og ikke en opsigelse. G har supplerende forklaret bl.a., at samarbejdet og modsætningsforholdet mellem A og F i tiden op til den anden gagereduktion i 2009 var yderligere skærpet, og fronterne var trukket op. Han var ikke en del af den opklaringsproces, der var sat i værk, men over for ham blev processen omtalt af andre som god og konstruktiv. Det var A, der foreslog gagereduktionen. Han var selv frustreret over sin egen økonomiske situation, men han havde ikke behov for økonomisk hjælp, og han har ikke drøftet en sådan, heller ikke med F. I august/september 2009 havde F en opgivende attitude i relation til A. Efter hans opfattelse var F frustreret over forløbet. Der var ikke nogen drøftelse om en opsigelse af A. For så vidt angår suspensionen fandt også han, at situationen var uholdbar med en ledelsesgruppe, hvor et af medlemmerne havde anlagt sag mod selskaber, som repræsenterede og varetog de andre lederes interesser. Situationen var absurd, og det ledelsesmæssige korrekte og rigtige var at suspendere A. Han husker ikke, om A havde foreslået striden løst ved voldgift. Der var tale om en løbende proces i relation til det forhold, der havde udviklet sig mellem F og A. Han var nu ikke længere di-

7 - 7 - rekte involveret i deres forhold, men han blev informeret fra begge sider. De havde begge empati, men i situationen havde de begge gravet sig ned i skyttegrave. For så vidt angår suspensionen var opsigelse ikke et tema. Som forklaret var indskuddet af 20 mio. kr. en stor beslutning. Nedsættelsen af lønnen med først 30 % og senere 20 % var ligeledes store beslutninger, som krævede enighed i partnerkredsen. Såfremt disse beslutninger ikke havde været vedtaget, ville partnerne være kommet med indsigelser. H har supplerende forklaret bl.a., at han ikke konkret husker et oplæg til mødet den 24. marts 2009, men han er sikker på, at det ikke kom "som lyn fra en klar himmel", at der var behov for kapitalindskud. Det referat, han har lavet af mødet, er et beslutningsreferat, og det indeholder de beslutninger, der blev taget. Der er ikke referat af de drøftelser, der førte frem til beslutningerne. Referatet giver efter hans opfattelse et korrekt billede af, hvad der blev vedtaget på mødet. Han erindrer ikke, at A trak sit tilsagn tilbage efter mødet, men at A stillede som betingelse for at indskyde penge, at han fik yderligere information. Han samarbejdede med A om at tilvejebringe et sådant oplyst grundlag. Det var et konstruktivt samarbejde. Det førte til, at virksomheden ændrede rapporteringsmodellen. Der blev også indført debitormøder med de enkelte afdelingsdirektører. For så vidt angår gagereduktionerne husker han ikke, hvem der konkret foreslog 30 % lønreduktion, men han husker, at det var A, der foreslog en yderligere reduktion på 20 % for at imødegå yderligere behov for kapitalindskud. Det var et konstruktivt forslag. I har supplerende forklaret bl.a., at der ved direktørmødet i marts måned 2009 var en vis frustration. Han husker ikke, om mødet på forhånd var forberedt. Alle parter blev enige på mødet. For så vidt angår reduktionen på 30 % i gagen var der også tale om, at medarbejderne skulle gå ned i løn. Samarbejdet mellem A og F var "drøjt", og det var et problem for ledelsen, at samarbejdet mellem de to var så dårligt. Efter hans opfattelse havde A en åbenlys hensigt om at komme ud af ansættelsesforholdet. Det stod klart for ham allerede relativ kort tid efter, A var blevet ansat. F.eks. gav A allerede 3-4 måneder efter ansættelsen på et møde klart udtryk for, at han ikke var blevet informeret tilstrækkeligt af F om det svenske selskab. Lønnedgangen blev effektueret ved lønudbetalingen i slutningen af juli måned Han husker ikke sin reaktion herpå. Den 12. august 2009 var han til et aftenmøde. Han gav på mødet udtryk for, at der ikke var nogen aftale, og det skyldtes, at A ikke ville vedstå aftalen om en reduktion fra krone til krone. Han havde fra starten været imod princippet om en reduktion

8 - 8 - krone til krone, og han ville have foretrukket en forholdsmæssig reduktion. Når nu A havde tilbagekaldt sit tilsagn til krone til krone aftalen, var det hans opfattelse, at han heller ikke var bundet af krone til krone aftalen. Han husker delvist de drøftelser, der førte frem til beslutningen om at suspendere A. Det var en lang række begivenheder, der førte til suspensionen. På det tidspunkt havde han endnu ikke kendskab til, at der også skulle ligge et økonomisk incitament for A til at blive opsagt. Han blev mundtligt informeret herom. Han kender ikke de nærmere juridiske konsekvenser af en suspension, men det er hans opfattelse, at A ødelagde firmaets fælles mål. Han støttede derfor, at samarbejdet med A blev bragt til ophør. Han blev konstitueret leder i København, mens han fortsat var direktør i Aalborg. Han holdt en tale for A, og han sagde bl.a., at A havde håndteret det "forbilledligt", og at han kunne adskille tingene. J har forklaret bl.a., at han siden 1. april 2012 har arbejdet som mægler i C. Han er fortsat aktionær i firmaet. I perioden fra 2002 til 2012 var han direktør for Odense afdelingen. Han var desuden i en 3-årig periode fra 2007 til 2010 administrerende direktør for det finske selskab. Der var i direktørjobbet i Odense 100 % handlefrihed inden for de afsatte rammer. F var altid til stede, hvis der var behov for det, og i øvrigt var der en gensidig orientering mellem dem. I København var det vanskeligt for virksomheden at få fodfæste, og det var også vanskeligt her at holde på personalet. F ville styrke positionen i København. L var blevet opsagt fra jobbet som direktør i København på grund af personaleproblemer. Den 12. august 2009 var der et møde om kapitalforhøjelsen. Han husker ikke, at han på mødet skulle have udtalt, at der ikke forelå nogen aftale om en lønreduktion. Der var ikke udarbejdet en skriftlig aftale om lønreduktion. Der var udarbejdet en skriftlig aftale om den første lønreduktion. Lønreduktionen fremgik imidlertid af et mødereferat. På mødet den 24. marts 2009 var der vedtagelse af såvel de indskud, der skulle stilles, som den lønreduktion, der var opnået enighed om, og han husker ikke, at der var indsigelser. På mødet den 5. juni 2009 var der enighed om lønreduktionen. Der var ikke nogen kobling mellem lønreduktion og eventuelt nedsat kapitalindskud. Som han har forklaret, var drøftelserne angående indskud og lønreduktion separate drøftelser. Han deltog ikke i drøftelserne om suspensionen af A. Han har solgt ejendomme til X Management A/S, der var en loyal kunde, som skulle have en særlig god behandling. Han var kundeansvarlig for X Management.

9 - 9 - Højesterets begrundelse og resultat Da D ved opsigelsen i august 2010 har erklæret at ville tilbagekøbe B kapitalandele i K-selskabet og i E, og da årsregnskaberne for 2010 nu foreligger, kan Højesteret træffe afgørelse om parternes økonomiske opgør. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte den opgørelse, der er udarbejdet af advokat Jan Børjesson. Værdien fastsættes således til kr. Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen med den ændring, at B skal overføre sine kapitalandele i K-selskabet nominelt kr. og i E nominelt kr. til D mod betaling af i alt kr. Højesteret finder ikke grundlag for at ændre landsrettens afgørelse om sagsomkostninger. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at B skal overføre sine kapitalandele i K-selskabet nominelt kr. og i E nominelt kr. til D mod betaling af i alt kr. I sagsomkostninger for Højesteret skal A og B solidarisk betale kr. til C, kr. til D, kr. til E og kr. til F. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.