Fra resumeet til Dansk Økonomi, efterår 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra resumeet til Dansk Økonomi, efterår 2005"

Transkript

1 354 De reale boligpriser er fordoblet siden Dette har ført til store kapitalgevinster, der primært er kommet personer med høj indkomst til gode. Den nuværende boligbeskatning er meget lempelig med en lav ejendomsværdiskat og fritagelse for beskatning af kapitalgevinster. En forøgelse af beskatningen på ejerboliger vil kunne bidrage til at finansiere lettelser af skatten på arbejdskraft og andre mobile skattekilder. En forøgelse af skatten på boliger vil på længere sigt kunne indbringe ca. 20 mia. kr. ekstra pr. år. En neutral beskatning af boliger kan enten opnås gennem en forhøjelse af ejendomsværdiskatten til godt 1½ pct. eller gennem en kombination af en forhøjelse af ejendomsværdiskatten til 1 pct. af den aktuelle ejendomsværdi og en beskatning af kapitalgevinster, der omsættes i forbrug. Fra resumeet til Dansk Økonomi, efterår 2005

2 Økonomisk politik før, under og efter nullerne Af Mogens Lykketoft 1 Den danske humlebi fløj godt gennem 1990erne. Men den rettidige omhu blev forsømt i 00erne, da bobleøkonomien fik frit løb med letsindige afdragsfrie flekslån, ufinansierede skattelettelser og offentlig udgiftsfest. Da finanskrisen kom, styrtede ejendomspriser og beskæftigelse i dybet. Danmark blev hårdere ramt end nabolandene, og det skyldtes vores egen letsindige politik. Lige nu handler det mest om at få styr på gæld. Men det bør handle mere om, hvad der bedst kan skabe arbejde til flere. Og om, hvordan vi kommer på forkant med de nye udfordringer om ressourceknaphed og klimaforandring, så opfyldelsen af behovet for bæredygtige produkter og teknologier også på verdensmarkedet kan blive vejen til endnu større dansk beskæftigelse. Det er også en udfordring at bevare et samfund med høj grad af lighed og velfærd under helt nye vilkår. Det handler mere om at skaffe mennesker bedre kompetencer end om, hvor mange hænder der præcis kan tælles op. Prioriterer vi rigtigt? Har vi de rigtige modeller, når vi tilrettelægger politikken? Neoklassiske økonomer og nyliberale politikere forstår ikke, at den danske humlebi kan flyve: Hvordan kan et land med så høje skatter og offentlige udgifter klare sig bedre end de fleste? Men selv om vi er gledet bagud i konkurrencen efter bobleøkonomien i 00erne, så flyver den danske humlebi stadigvæk bedre end så mange andre: Så sent som i 2008 blev Danmark nr. tre i toppen af World Economic Forums indeks for konkurrenceevne. World Transparency Index placerer os som verdensmestre i at undgå korruption. Andre undersøgelser har udnævnt danskerne også til verdens lykkeligste folk. 1 Mogens Lykketoft. Socialdemokratisk medlem af Folketinget siden 1981 og aktuelt formand for Folketinget. Tidligere skatteminister ( ), finansminister ( ) og udenrigsminister ( ).

3 356 I det følgende vil jeg pege på de efter min mening væsentligste træk i dén økonomiske politik, der gav os den flotte placering - og den manglende omhu i 00erne, der bragte os ned ad rangstigen. Jeg har altid ment, at økonomi og politik er uadskillelige. Al økonomisk politik handler både om at skabe værdier, og om hvordan de skal fordeles. Allerede derfor findes der ikke én og kun én objektivt rigtig økonomisk politik. Imidlertid har forestillingen om en entydig økonomisk saglighed, der er hævet over partipolitik, rumlet siden grundlæggelsen af Det Økonomiske Råd for 50 år siden; ikke mindst hos De Radikale, der jo også både var drivkraften i etableringen af Det Økonomiske Råd i 1962 og i at give Rådet særlige beføjelser i overvågningen af dansk økonomis europæiske konvergens her i Jeg har gennem årene samarbejdet meget med De Radikale om økonomisk politik, men jeg også undervejs kæmpet en del med en radikal opfattelse af alle os andre som mere eller mindre fladpandede populister, der ikke kunne leve op til den ægte saglighed, fordi vi skulle varetage særlige interesser hos grupper eller organisationer ude i samfundet. Men måske er sandheden snarere, at alle politikere uden undtagelse har baglande, venner og prioriteter, der bare er forskellige. Desuden har vi også efter at nogle af os har studeret økonomi forskellige opfattelser af forklaringskraften i den danske virkelighed af bestemte økonomisk teorier og modeller. Jeg er grundlæggende uddannet til at tro på Keynes, men selvfølgelig skal hans teorier tilpasses internationaliseringen og suppleres med svar på skiftende udfordringer, som befolknings- og velstandseksplosion, ressourceknaphed og klimaforandringer rejser. Min gamle mistro til den sovjetiske planøkonomi blev definitivt bekræftet, da Muren faldt i november 1989 og de kommunistiske systemer sank sammen under vægten af stupid ineffektivitet. Min gamle mistro til den uregulerede kapitalisme blev genbekræftet, da finanskrisen kulminerende med Lehman Brothers fallit i september

4 2008. Den vestlige verden havde glemt lektien fra Den Store Depression i 1929 og fjernet alle de reguleringer, der skulle forhindre en gentagelse. Lektien gik i glemmebogen under Reagan og Thatcher og den ny tilstand blev solgt til hele verden som Washington Consensus. Vi fik derfor en globalisering anført af gigantiske multinationale selskaber og ikke mindst de enorme finanshuse, der fik lov til at spekulere og udlåne vildt og uansvarligt - og til sidst med deres hasardspil knuste vækst og beskæftigelse kloden rundt. I en verden med enorm koncentration af økonomisk magt og politisk indflydelse hos få gigantiske, grænseløse, globale firmaer blev det glemt og fortrængt, at forudsætningen for den ideelle markedsøkonomi og det ideelle demokrati er fuld gennemsigtighed, rationalitet, forudsigelighed og reel konkurrence. Ingen af disse betingelser var opfyldt op til finanskrisen! Måske er vi på vej til at forstå, at et marked fuld af erhvervs- og finansgiganter, der kan købe sig fri af hensigtsmæssig politisk kontrol, ikke skaber teoribøgernes ideelle markedsøkonomi og at det i det virkelige liv er uhyre vigtigt igen at gøre markedet til tjener i stedet for herre. 357 Økonomisk politik - før, under og efter nullerne Det burde stå klart, at det danske samfunds relative styrke i det aktuelle internationale kaos skyldes, at vi gennem årtier skabte stærke samfundsrammer om markedets kræfter; og at de problemer, vi nu kæmper med, især har deres oprindelse i, at samfundets rammestyring blev svækket under vort alt for stærke medløb i den internationale bobleøkonomi i 00erne. Den danske model er historisk set drevet frem af Socialdemokratiet og fagbevægelsen i en blanding af kamp og samarbejde med borgerlige partier og arbejdsgivere. De enorme økonomiske og sociale forandringer de seneste 60 år er sket i samspil med to store og revolutionerende folkevandringer: Den massive vandring fra land til by og kvindernes indtog på det lønnede arbejdsmarked. For et par generationer siden var de fleste gifte kvinders rolle at tage sig af børnene, de gamle og de syge inden for familiens rammer. Næsten usynligt. Og uden løn.

5 358 Nu er den yngre generations kvinder også småbørnsmødrene i lige så høj grad på arbejdsmarkedet som mændene. Det betyder, at Danmark er blandt de lande i verden, hvor de allerfleste mellem år faktisk er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Kvindernes høje erhvervsdeltagelse er både årsag til og virkning af den vældige udbygning af kommunernes og statens rolle, når det gælder pasning af børn, syge og gamle. Høj velstand, velfærd og beskæftigelse kunne udvikles, fordi staten sørgede for et alment godt uddannelsesniveau med en folkeskole, der har udviklet sociale kompetencer og evnen til at improvisere; dertil kommer solide traditioner for håndværksmæssig uddannelse og dramatisk vækst i andelen af befolkningen, som tager en videregående uddannelser: Mange små, omstillingsdygtige, personligt ejede virksomheder har været i stand til at klare sig flot på verdensmarkedet og står for størstedelen af den private beskæftigelse. En generelt liberal erhvervspolitik er gået hånd i hånd med prioritering af en velfærdsudvikling og bæredygtig energiforsyning. Det skabte tidligt et stærkt hjemmemarked, der gav dansk industri afsættet til at blive ledende på værdifulde nicher i verdensmarkedet. Indtil det seneste tiår har det danske arbejdsmarked været helt domineret af en enhedsfagbevægelse, der samlede arbejderne og mange funktionærgrupper i LO. Det har givet autoritet og handlekraft til helhedsløsninger, arbejdsmarkedspensioner og trepartsaftaler, som er en stor del af forklaringen på den danske models succes. Den såkaldte flexicurity-model har understøttet konkurrencekraften: Det har efter overenskomsterne været relativt let at hyre og fyre; en overvejende statsligt finansieret arbejdsløshedsforsikring, der for langt de fleste var kædet sammen med det faglige tilhørsforhold, har hidtil sikret de lavest lønnede tæt ved fuld løndækning fra første ledighedsdag og adskillige år frem.

6 Men den borgerlige regering svækkede sammenhængen mellem fagforeninger og A-kasser, og dette blev under bobleøkonomiens år ledsaget af faldende tilslutning til de traditionelle fagforeninger og A-kasser og styrkelse af de gule fagforeninger med lavere kontingent og mindre service. Dette blev fulgt op af et borgerligt flertals beslutning om at halvere dagpengeperioden til to år og gøre det dobbelt så svært at genoptjene dagpengeret fra nytår Dette var truende for tilliden til den danske flexicurity-model, fordi det træder i kraft i en situation med stor arbejdsløshed. Det var både fleksibiliteten og sikkerheden, der kom på spil. Men heldigvis fik man med både private og offentlige arbejdsgivere aftalt en avanceret form for jobrotation, med fortrinsret for de langtidsledige, og derfor undgår man forhåbentlig, at mange tusinder mister forsørgelse. Og naturligvis er en lang dagpengeperiode ikke et mål i sig selv. Behovet herfor skal forebygges ved arbejdsmarkeds- og finanspolitik, der tilbyder alle, der rammes af ledighed, hurtigt at komme videre med efteruddannelse, jobtræning eller et nyt job: Den massive investering i en aktiv og opkvalificerende arbejdsmarkedspolitik var helt afgørende for den S-ledede regerings succes og gav grundlag for uden sociale problemer at forkorte dagpengeperioden til 4 år. Ingen blev på grund af bortfald af dagpengeret tvunget til at gå fra hus og hjem eller acceptere et ekstremt lavtlønnet job: Alle langtidsledige, der fortsat havde arbejdsevne, kunne samles op af et godt tilbud, de ikke kunne afslå. Rådighedskravet blev reelt, men det samme blev tilbuddet om at opgradere de lediges kvalifikationer til at møde nye jobmuligheder. 359 Økonomisk politik - før, under og efter nullerne Det lykkedes naturligvis kun ved hjælp af en aktiv pågående og umiddelbart ret dyr arbejdsmarkedspolitik. Men selv en nok så aktiv og kostbar arbejdsmarkedspolitisk indsats lykkes kun fuldt ud, hvis den kan gå hånd i hånd med stigning i den generelle beskæftigelse, som det skete i 90erne.

7 360 Den borgerlige Schlüter-regering lod i sine sidste år passivt en selvforstærkende jobkrise udvikle sig, så der i 1993 var langt over arbejdsløse. 2 Nyrups S-ledede regering havde som succeskriterium hurtigt at styrke beskæftigelsen ved national dansk politisk handling; for at skabe mere produktion, flere værdier og mere lighed i erkendelse af, at høj ledighed er den værste kilde til polarisering i et samfund. Men vi var klar over, at det var lige så nødvendigt at sikre, at en finansog kreditpolitisk lempelse blev midlertidig. Den økonomiske politik måtte strammes omhyggeligt op, når den private efterspørgsel kom i gang. Vi satte os for at vise, at præcis konjunkturstyring kan praktiseres. Den borgerlige regerings argument for intet at gøre mod ledigheden var, at det er umuligt at styre konjunkturerne, og at de nok hen ad vejen skal rette sig selv! Vi mente tværtimod, at blind tro på markedskræfterne betyder et menneskeligt og samfundsøkonomisk uacceptabelt stort tab: I krisetider stiger arbejdsløsheden uhyre hurtigt, men det kræver meget mere i tid og penge at vende situationen, når det først er gået galt. I det lange perspektiv er det meget mindre kostbart end at vente og se. Denne uenighed gentages nu i hele den vestlige verden i debatten om, hvordan vi skal reagere på den globale finanskrise. 2 Schlüter-regeringen gennemførte i 1980erne ubestrideligt væsentlige reformer som indførelse af fastkurspolitik og afskaffelse af dyrtidsreguleringen indgreb, som den forrige S-regering nok havde overvejet, men ikke havde mulighed for at realisere. Desuden blev der sammen med Socialdemokraterne gennemført konsolidering af statsfinanser og opsparing ved beskatning af de private pensionsordningers uholdbart høje afkast samt en væsentlig begrænsning af værdien af rentefradraget ved skattereformaftalen i 1985.

8 Erfaringen fra 1990erne er, at det kan lade sig gøre at styre at konjunkturerne, men at det kræver stor omhu med timingen. Vi arvede i 1993 en ledighed på 12 pct. og bragte den ned til 5 pct. i Da regeringen måtte gå af efter lige knapt ni års virke, var skabt job til ekstra danskere. To tredjedele af de ekstra job var i private virksomheder, og en tredjedel var en nødvendig vækst i den offentlige beskæftigelse inden for uddannelse, sundhed, børnepasning og ældreomsorg. 3 Konjunkturstyringen var kun en del af vores pointe. Lige så vigtigt var det, at vi kombinerede den makroøkonomiske styring med dybtgående strukturreformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet, så et fortsat opsving i beskæftigelsen ikke blev kvalt af flaskehalsproblemer og nyt inflationspres. Da jeg trådte til som finansminister i januar 1993, mente de klogeste hjerner i ministeriet, at den danske strukturarbejdsløshed var på 9 pct. Dvs., at vi ikke kunne komme under dette niveau, uden at økonomien begyndte at brænde sammen i mangel på kvalificeret arbejdskraft. Med fuld styrke på opkvalificering og efteruddannelse lykkedes det faktisk at få strukturarbejdsløsheden til frem til 2001 at falde i samme takt som arbejdsløshedstallene. Fremgangen i beskæftigelsen var langtidsholdbar! Økonomisk politik - før, under og efter nullerne Da Anders Fogh var statsminister i kom en ny filosofi til at styre den økonomiske politik. 3 Det er blevet anført, at Nyrup-regeringen i aftalerne med kommuner og især amtskommuner forsømte at overholde egne moderate mål for væksten i den offentlige service. Men dén indvending overser dén form for forhandlingsøkonomi, der blev anvendt i 1990erne og i øvrigt også under Fogh-regeringen hvor regeringen altid i sine planer måtte spille lavere ud med vækstforudsætningerne end det, man anså for et realistisk forhandlingsresultat. Væksten i den offentlige servicesektor i 90erne var nødvendig for at nå målene med en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, imødekomme befolkningens forventninger til et sundhedsvæsen, der kunne anvende nye muligheder for behandling og helbredelse, samt passe et stigende antal børn, hvis forældre kom på arbejde, og et stigende antal meget plejekrævende gamle. Mens den gamle forhandlingsøkonomi i sagens natur fører til højere vækst end regeringen vedkendte sig i sine langtidsplaner, synes den ny, strammere og mere sanktionsprægede styring af regioner og kommuner, der følges under den ny budgetlov, at føre til lavere vækst i de offentlige serviceområder, end regeringen siger, at den planlægger efter! For første gang i årtier er der i tale om et markant fald i den samlede offentlige beskæftigelse. 4 Pinsepakken i 1998 var et afgørende og forholdsvis smertefrit bidrag til at sikre, at væksten i økonomi og beskæftigelse med rettidig omhu kunne fortsættes uden flaskehalsproblemer til gavn for en igangværende eksportvækst via afdæmpning af væksten i privatforbruget. Denne afdæmpning skete ved at skrue noget op på ejendomsværdibeskatningen, og derved tage noget af luften ud af en igangværende ejendomsprisboble, før den gav grundlag for en usund stor, ekstra, privat forbrugslåntagning.

9 362 Fogh fandt det ikke politisk opportunt at bremse voldsomt op i den offentlige service, men satsede ifølge sine egne tidlige skriverier på gradvist at ændre befolkningens holdninger til fordel for mere privat og mindre skattefinansieret offentlig service; og på at udhule velfærdssamfundets indtægtsgrundlag, således at det senere ville være en uomgængelig nødvendighed også at bremse udgifterne. I flere omgange besluttede de borgerlige regeringer frem til 2009 betydelige reduktioner i indkomstbeskatningen, der enten var ufinansierede, kun delvis finansierede eller først senere finansierede. 5 Frem til 2008 kunne Fogh begunstiget af bobleøkonomiens falske medvind og vældige engangsindtægter fra bl.a. olie og gas i Nordsøen og skatten på afkast af pensionsopsparing - efterlade en illusion om, at den enkelte borger både kunne betale mindre og få mere offentlige service. Opbremsningen i de offentlige udgifter skete ikke for alvor i de borgerlige regeringers tid, men lå som en tvangsarv efter regeringsskiftet i 2011! 6 Fogh-regeringens valgsejre i 2005 og 2007 blev i høj grad bygget på kombinationen af stigende offentlige udgifter, faldende indkomstskatter og den vældige boble af prisstigninger og privat forbrugslåntagning i fast ejendom, som man fik iværksat ved indførelsen af afdragsfri flekslån under den ekstremt lave korte rente midt i 00erne. Med vores viden om, hvor kort folk tænker - og i hvor høj grad, de køber ejendom på grundlag af de årlige ydelser efter skat - burde politikere og økonomer have været 5 Det teoretiske grundlag for skattelettelserne er, at lavere marginalskatter til den del af vælgerkorpset, der tjener godt, vil styrke arbejdsudbuddet og forebygge hjerneflugt af højtuddannede fra Danmark. Det empiriske grundlag for teorien er svagt i Danmark: Danskerne arbejder allerede hårdt, og de fleste danskere, der rejser til udlandet for at få uddannelse eller arbejde, vender efter nogle år tilbage. Men det er for de velhavende og veluddannede en attraktiv teori, at skattelettelser til dem i grunden er samfundsgavnlige og selvfinansierende. I højkonjunkturen har skattelettelserne bidraget til ustabiliteten, der førte frem til finanskrisen. Og nu under finanskrisen virker skattelettelser ikke effektivt som middel mod arbejdsløsheden, fordi mange er så forgældede og usikre på deres beskæftigelse, at enhver forbedring i privatøkonomien bruges til at konsolidere (spare op, nedbringe gæld). Vi ser aktuelt kun ringe forbrugseffekt af udbetaling af efterlønskontingent for dem, der melder fra den forringede efterlønsordning, og det er heller ikke sandsynligt, at en stor del af skattelettelserne i 2013 omsættes i øget forbrug. 6 Fogh-regeringen indgik ingen finanslovsaftaler med oppositionen på venstre side, mens Dansk Folkeparti godkendte udgiftslinjen med tillæg af den årlige forhøjelse af ældrechecken. Den eneste større udgiftsbegrænsende aftale, der blev indgået med Socialdemokratiet og De Radikale var velfærdsreformen i 2006; her havde regeringen brug for oppositionen til at tage medansvar for en potentielt upopulær beslutning om at forhøje tilbagetrækningsaldrene til efterløn og folkepension. DF forsinkede forhøjelsen et par år mere end regeringen, S og R ellers havde kunnet ens om, så indfasningen først skulle ske fra Først med aftalen mellem V, K, R og DF i 2011 blev forhøjelsen af tilbagetrækningsalderen kraftigt fremrykket. Det faldt i den S-ledede regerings lod at gennemføre denne aftale!

10 klar over, at denne mekanik ville fremkalde ekstraordinært store stigninger i ejendomspriserne og en selvforstærkende låntagning til privatforbrug. Man kan undres over det kollektive vanvid, der kan gribe et samfund, så alle en overgang tror på, at fordi ejendomme stiger usædvanligt meget mere end alt andet, så vil det nok fortsætte for evigt - i stedet for at erindre, at prisbobler altid efterfølges af prisfald (f.eks. IT-boblen i 2000 og aktiemarkedet fra 2007). Jo større bobler, jo større brist. Den kunstige opskruning af priserne kunne være dæmpet ved at lade ejendomsværdiskatten følge værdistigningen eller fortsætte nedtrapningen af rentefradragets værdi. Men netop fastfrysning af ejendomsværdiskatten i kroner var et hovedpunkt i regeringens program. Og den yderligere begrænsning af rentefradraget blev først iværksat, da skaden var sket, og ejendomspriserne jo var kommet alt for højt op. Rettidig omhu fra 90erne blev med andre ord erstattet af en konjunkturmedløbspolitik, der førte til enorm privat låntagning på oppustede friværdier, skabte en uholdbar højkonjunktur med overgangsvis endda meget høj beskæftigelse men også forringet konkurrenceevne som følge af løninflation og svækket fokus på produktivitet og efteruddannelse. 363 Økonomisk politik - før, under og efter nullerne Statsfinanserne bugnede, mens boblen voksede. Finansminister Thor Petersen sagde som vittighed, at vi snart kunne købe hele verden. Statsminister Fogh antydede, at der var fundet en formel til evig velstand, og at de økonomiske lærebøger måtte skrives om - men søgte samtidig væk til en international stilling, da jorden begyndte at brænde, og finanskrisen slog igennem! Den danske bobleøkonomi bristede med dramatiske konsekvenser, og det var langt fra alene noget, der kom til os fra USA. Efterspørgslen svigtede, fordi friværdierne forsvandt lige så hurtigt, som de opstod. Mange havde købt deres hus alt for dyrt og havde optaget alt for store lån, så de nu var teknisk insolvente. Mange blev arbejdsløse og endnu flere bange for at blive arbejdsløse. Vore nabolande Tyskland og Sverige stod stærkere imod krisen end Danmark, fordi de havde undgået at drive ejendomsmarked og inflation i

11 364 vejret og derfor heller ikke havde så voldsom privat låntagning. Danmark blev ramt med et tab af private arbejdspladser og et fald i BNP på 5 pct. i kombination af svigtende efterspørgsel og svigtende international konkurrencekraft. Og i kølvandet på faldet i vækst og beskæftigelse kom et voldsomt omsving fra enestående overskud til enestående underskud på statens finanser: Konsekvensen af reduktionen af statens faste skatteindtægter blev nu synlig for enhver! Svaret fra Foghs efterfølger som statsminister Lars Løkke - var, at nu måtte udgifterne for alvor bremses, samtidig med at der blev gennemført endnu en runde skattelettelser, som først skulle finansieres meget senere. Det var helt efter Foghs oprindelige drejebog: Når indtægterne fjernes, bliver udgiftsreduktionerne uafvendelige. Det store øksehug blev en meget betydelig indskrænkning af efterlønnen. 7 Det politiske fokus har både før og efter regeringsskiftet i 2011 været meget skarpt på at sikre større arbejdsudbud. Tilbagetrækningsreformen er langsigtet et stort element i regnestykkerne. Bedre opfølgning i forhold til langvarigt syge og arbejdsløse og bedre integration på arbejdsmarkedet af mennesker med fremmed baggrund er også nødvendige elementer i denne indsats. 7 Reformer, der skal få en voksende ældrebefolkning til at forlænge arbejdslivet har længe været på dagsordenen. I 1970 trak danskerne sig typisk tilbage i 67 års alderen og levede gennemsnitligt til de var 73 år. I 2006 trak de sig typisk tilbage i 62 års alderen og levede, til de gennemsnitligt var over 78 år. Levealderen er fortsat i vækst, og meget tyder på, at folk typisk først bliver rigtigt ældede og dårlige få år før de dør. Den første efterlønsændring i 1998 havde et begrænset sigte på at få folk, der ikke var fysisk nedslidte og havde gode pensionsordninger, til ikke at trække tidligt på efterlønnen. Velfærdsreformen fra 2006 sigtede på med langt varsel at sammenkoble tilbagetrækningsalder og gennemsnitlig levealder. Også før de seneste lovændringer fra 2011 om efterløn og folkepension var der formentlig en naturlig bevægelse i gang i retning af senere tilbagetrækning: Også uden disse lovændringer ville det meste af bevægelsen i retning af senere og mere gradvis tilbagetrækning være sket, simpelthen fordi de nye generationer, der nu og fremover bliver over 60 år, er sundere, mindre nedslidte og har udsigt til at leve væsentligt længere. Og de er gennemsnitligt set langt bedre uddannede. En langt større andel af dem arbejder ikke bare for at leve, men lever for at arbejde - fordi de tilhører den begunstigede del af menneskeheden, der har fået lov til at få det spændende og udviklende arbejde. Det fordelingspolitiske problem med den seneste efterlønsstramning er, at den især rammer dem, der har arbejder for at leve og typisk ikke har en så lang restlevetid som de andre.

12 Men grundlæggende handler det både om, at vi gennemsnitligt i livet og i det enkelte år på sigt efterhånden som der faktisk bliver mangel på arbejdskraft - skal arbejde noget mere for at undgå et velfærdstab som følge af små årgange i aktiv alder og en voksende ældrebefolkning. Men faktisk er erfaringen fra de seneste højkonjunkturer, at et stort ekstra arbejdsudbud kommer af sig selv, når efterspørgslen efter arbejdskraften først begynder at melde sig. Noget af det kommer fra andre dele af Europa og verden, for vi har ikke længere et afgrænset dansk arbejdsmarked Men to væsentlige betragtninger skal føjes til: For det første er det langt vigtigere, hvilken arbejdsstyrke vi har om år end præcis hvor mange de er. Vi kan desværre sagtens risikere at mangle med de rette kvalifikationer og have gående, som ikke kan finde beskæftigelse, fordi deres kundskaber ikke er blevet opgraderet i tide. Kompetence og produktivitet er vigtigere end antal, og derfor har vi et massivt behov for investering i livslang uddannelse og i forskning og udvikling. 365 Økonomisk politik - før, under og efter nullerne For det andet må vi desværre forudse, at problemet de nærmeste år under ingen omstændigheder er arbejdskraftmangel, men tværtimod for stor arbejdsløshed. Alt for mange - og især alt for mange unge er ledige. Det er teoretisk rigtigt, at øget arbejdsudbud i det lange løb skaber sin egen efterspørgsel. Men risikoen er som Keynes sagde: I det lange løb er vi alle døde. Der synes i det virkelige liv at være en hurtigere kobling fra øget efterspørgsel til øget udbud end omvendt. Det store aktuelle spørgsmål til den økonomiske politik er derfor, hvordan vi skaber efterspørgsel efter arbejdskraften. Der er ikke stærkt belæg for, at skattelettelser til virksomheder eller lønmodtagere skaber denne efterspørgsel i en konjunktursituation som den aktuelle. De stadige krav herom fra erhvervsorganisationer og borgerlige partier skal testes op mod, hvad man kunne få af beskæftigelse og konkurrencekraft ved at investere de samme penge i uddannelse og forskning.

13 366 Nobelpristageren Joseph Stiglitz foreslår meget alternativt, at man i stedet forhøjer skatten på selskaber, der har stor profit, men ikke investerer pengene i nye job. Man kunne også i EU agitere for, at medlemslandene aftaler et minimumsniveau for selskabsskat, så vi ikke skal konkurrere indbyrdes på selskabskattelettelse og derved udhule finansieringsgrundlaget for vore velfærdssamfund. Ét er, at det er vanskeligt at stimulere privatforbruget ved skattelettelser i borgernes nuværende sindstilstand og finansielt anspændte situation. Noget andet er, om det overhovedet er god politisk pædagogik, hvis man erkender, at ressourceknaphed og klimaproblemer langsigtet vil forhindre os i at fortsætte det hidtil kendte forbrugsmønster. Var det så ikke bedre, hvis politikere havde mod til i langt højere grad at tvinge borgere og virksomheder til at investere i f.eks. energibesparelser og vedvarende energi m.v. alt det, der kan sikre langsigtet bæredygtighed og konkurrenceevne? Og fremrykke endnu flere samfundsinvesteringer, der kan bidrage hertil. 8 Til sidst enkelte ord om det med at fordele: Danmark er stadig et af de lande, hvor fordelingen er mest lige. Men forskellene er større end før: Mellem de få meget rige og et stigende antal fattige. Mellem ejere og lejere. Mellem de veletablerede ældre og de unge, nyetablerede boligejere. Mellem hovedstad og provins. Mellem folk i job og dem på overførselsindkomst. Mellem veletablerede danskere og nytilkommende indvandrere og flygtninge. Og større uligheder betyder mindre sammenhængskraft. 8 Staten kan låne penge til endda historisk lav rente og til en vis grad anvende arbejdskraft, den ellers skal betale dagpenge ud til. Det er et godt argument for at fremrykke investeringer, vi ved, skal laves, og som på sigt forbedrer vores konkurrenceevne. Men vore selvpåtagne EU-forpligtelser om meget hurtigt at opnå strukturel balance på statsbudgettet kan stille sig i vejen for, at staten kan låne billigst muligt. Projekterne kan også finansieres historisk billigt om end lidt dyrere via offentlig-private partnerskaber (OPP). Og det kan være hensigtsmæssigt for her og nu at skabe beskæftigelse, hvis staten af hensyn til EU-aftaler har lukket sine egne muligheder for at finansiere.

14 Så der er alvorlige trusler mod Den danske Model. De største trusler kommer ikke fra globaliseringens pres, men fra muligvis faldende folkelig opbakning til den ellers så indlysende og succesrige formel for samfundsindretningen. Og faldet i opbakning kan desværre fremskyndes ved for ureflekteret brug af drømmeagtige ligevægtsmodeller i udformningen af den økonomiske politik. Litteratur Lykketoft M. (2009): Den Danske Model- en europæisk succeshistorie, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 367 Økonomisk politik - før, under og efter nullerne

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere