Beskrivelse af fagene i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af fagene i folkeskolen"

Transkript

1 Beskrivelse af fagene i folkeskolen I studieordningen for fagene kan du læse, hvad fagene indeholder i læreruddannelsen. Nedenfor kan du læse om fagenes placering, formål, indhold samt undervisnings- og arbejdsformer i folkeskolen. Det kan have betydning for dit valg af linjefag. Bemærk, at fagene Praktik, Kristendom/livsoplysning/medborgerskab (KLM), de pædagogiske fag (Almen didaktik, Psykologi og Pædagogik) ikke er skolefag. Det samme gælder Dansk som andetsprog og Specialpædagogik, men disse fag er alligevel beskrevet, da de udgør en dimension i folkeskolens undervisning. Du kan læse om folkeskolens afsluttende prøver til slut i dokumentet. Billedkunst Faget er obligatorisk i klasse. Nogle skoler tilbyder faget som valgfag i klasse. et med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Stk.2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk.3. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Billedfremstilling Billedkundskab Visuel kommunikation. I billedkunst skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed gennem fagets klassetrin både i faget billedkunst, og når billedkunst indgår i tværgående emner og problemstillinger. De beskrevne trin- og slutmål er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at fremstille billeder og arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde anvende kunst og visuelle kulturformer i forskellige kontekster udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk. I undervisnings- og læringssammenhænge arbejdes der emne- og temaorienteret, ofte individuelt, men også i arbejdsgrupper i forbindelse med fx et større design- og udsmykningsforløb. I forbindelse med projektarbejder på forskellige klassetrin indgår billedkunst ofte i et tværfaglige samarbejder. Billedkunst kan indgå i tværgående emner og problemstillinger på alle klassetrin. Biologi

2 Faget er placeret i skolens klasse. Der ligger 2 lektioner på 7. klassetrin, 2 lektioner på 8. klassetrin og 1 lektion på 9. klassetrin. et med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Biologi er et fag, hvor eleven dels skal udvikle sin forståelse for sig selv, dels få et indblik i, hvordan biologien kan forklare omverdenen og vores samspil med naturen. I biologi undervises i de levende organismer og deres omgivende natur, miljø og sundhed samt biologiens anvendelse. Undervisningen i skolen vil være centreret om problemstillinger, hvor biologien kommer i spil som forklaringsgrundlag for naturlige fænomener og vurderingsgrundlag for forhold, hvor mennesket påvirker den omgivende natur. Desuden indeholder faget mange sundhedsaspekter. Alt sammen så vidt muligt indlejret i aktuelle undervisningsemner, hvor eleven bringes til at vurdere aktuelle forhold, der er af betydning for de valg, han eller hun træffer i sit dagligliv. Biologi er et eksperimenterende fag. For at forstå sammenhænge i omverdenen og menneskets anvendelse af naturgrundlaget er det nødvendigt at undersøge naturområder og at lave laboratorieeksperimenter. Desuden indgår ofte mindre projektarbejder, litteraturstudier, modelleringer af komplekse stofområder, virksomhedsbesøg osv. Biologi samarbejder almindeligvis med de andre naturfaglige fag i overbygningen. Dansk Faget er det største i folkeskolen med 8-9 timer om ugen i klasse og 4-5 timer om ugen i klasse. Faget har over 1/3 flere timer i skolen end det næststørste fag, matematik. et med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Dansk er et sprogfag og dermed et dannelsesfag - der skal støtte eleverne i at udvikle deres eget personlige sprog, så de kan forstå og give udtryk for sig selv og forstå og kommunikere med det samfund, der omgiver dem. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

3 Det talte sprog Det skrevne sprog Sprog, litteratur og kommunikation. I faget lærer eleverne de tekniske færdigheder at læse og skrive, og de udvikler deres mundtlige udtryksfærdigheder og forståelsen af det talte sprog. De øver sig i at kunne bruge færdighederne bredt og i mange forskellige genrer: til at skaffe sig oplevelser og viden gennem både fag- og skønlitteratur og medier, til selv at kunne producere tekster - fra rapporter over digte og noveller til små filmforløb og computergenrer - og til at kunne udtrykke sig mundtligt i fx rollespil og faglige fremlæggelser. Parallelt med mangfoldigheden af indholdsområder vil elever og lærer anvende mange forskellige arbejds- og undervisningsformer - fra individuelle oplæg og opgaver til projekter baseret på et større fællesskab som fx klassen eller dens årgang. Kerneområderne i dansk er relevante i mange fag, og derfor vil faget ofte indgå i samarbejde med andre fag på en sådan måde, at lærerne og eleverne tilgodeser de danskfaglige aktiviteter, ikke mindst i udviklingen af elevernes kompetence i faglig læsning og skrivning. Dansklæreren er ofte klasselærer. Dansk som andetsprog Faget er en dimension i børnehaveklasser og på klassetrin et med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelsen og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forbereder til videre uddannelse. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder i tale og skrift Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold. I dansk som andetsprog skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk som andetsprog, i de øvrige fag, og når dansk som andetsprog indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende sproget i samspil med andre og som redskab for læring i og uden for skolen anvende indsigt i det at lære dansk og herunder opnå bevidsthed om egen udvikling som brugere af to eller flere sprog anvende viden om dansk sprog og kultur og forstå samspillet med eget modersmål og egen kulturbaggrund, således at de kan deltage aktivt og ligeværdigt i skole, uddannelse og samfund. Undervisningen kan foregå i modtageklasser, sprogcentre eller som støtte på klassen i de fag, hvor der på grund af tosprogede elever er behov for en særlig tilrettelagt undervisning.

4 Som lærer i dansk som andetsprog kan det være nødvendigt at deltage i planlægning af tværfaglige emner eller temaer for at sikre de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Det er samtidig vigtigt at deltage i udviklingen af skolen, så skolens undervisning kan tage udgangspunkt i de multikulturelle udfordringer som samfundsudviklingen indebærer. Engelsk Faget er placeret på klassetrin et med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold. I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer. Undervisningen omfatter sproglige aktiviteter, der gennem mødet med en mangfoldighed af tekster og kulturer, oplevelser og sa nseindtryk medvirker til at opbygge elevernes selvtillid som sprogbrugere og til at give dem sproglig bevidsthed med henblik på at kunne fungere i et globalt samfund. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) med mulighed for fordybelse afhængigt af indhold og aktiviteternes art samt med udstrakt anvendelse af multimedier. Aktiviteterne i de små klasser kan være sproglege eller enkle rollespil eller at skrive små bøger. Senere i forløbet arbejdes der med udvikling af elevernes talesprog, læsning og læsestrategier og skriftlig fremstilling. Den viden og de oplevelser, den nye informationsteknologi kan byde på, vil oftest først være tilgængelige på engelsk. Dette f orhold giver engelskundervisningen både specielle muligheder og forpligtelser. Informationsteknologien skal derfor tænkes med i planlægningen af engelskundervisningen, når den kan bidrage til at forbedre undervisningen på et eller flere områder og føre til anvendelse af mere hensigtsmæssige arbejdsformer. Computeren er også det sted, hvor danske elever tydeligst oplever engelsk som en ægte kulturteknik, som et redskab for tilegnelse af viden og oplevelser. Det er her nødvendigt og naturligt at bruge engelsk. Hermed har faget fået en ændret rolle i skolens dagligdag, og hermed har engelsklæreren også en anden rolle og en udvidet funktion i skolen. Faget har med computeren og nettet fået øgede nye muligheder for at kunne indgå i faglige og tværfaglige projekter. Engelsklæreren vil derfor ofte være den, der i kraft af sin faglige viden bliver bedt om at medvirke i disse forløb. Som engelsklærer er det nødvendigt til stadighed at følge med i udviklingen inden for it og at beherske denne nye faglighed, pædagogisk, fagligt og tværfagligt.

5 Fysik/ kemi Faget er placeret på klassetrin med 2 lektioner om ugen, på 9. klassetrin med 3 timer om ugen, og som selvstændigt tilbudsfag samt som en del af et integreret naturfag i 10 klasse. et med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk.2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk.3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Indholdet i faget i skolen hentes fra de gældende centrale kundskabs- og færdighedsområder. Indholdet er centreret omkring forståelse af omverdenen. Det betyder, at man forsøger at beskrive fysiske og kemiske fænomener fra hve r- dagen. Et væsentligt aspekt herunder er forståelsen af anvendte teknologier. Faget har som et af sine formål at hjælpe eleverne i deres undersøgelser af verden. Dette gøres gennem arbejde med naturvidenskabelige arbejdsmetoder, hvor det handler om at kunne opstille hypoteser, som kan undersøges, og om at kunne argumentere for et synspunkt eller en observation gennem et praktisk eksperiment. Dermed kommer det praktiske og eksperimentelle arbejde til at stå centralt, og elevernes egne undersøgelser bliver udmøntet i det praktiske arbejde. Elevernes udtryksformer opøves også gennem det praktiske arbejde, både som fremlæggelser af resultater og formulering af hypoteser, der undersøges. Samtidig er argumentationen og dialogen vigtig, idet elevernes udvikling af et fagsprog er med til at stimulere læringen. Fysik/kemi samarbejder almindeligvis med de andre naturfaglige fag i overbygningen. Geografi Faget er placeret på 7., 8. og 9. klassetrin. et med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt.

6 Med udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser, samt viden og færdigheder fra natur/teknik, arbejdes der med levevilkår i forskellige egne af verden. Undervisningens indhold er opdelt i tre hovedområder: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår. Undervisningen i geografi skal give eleverne forståelse af, at levevilkårene er et resultat af forskellige forhold, som spiller sammen og gensidigt påvirker hinanden. Levevilkårene i et område kan fx være bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, men også af, hvad der sker andre steder i verden. Der arbejdes med følgende typer af emner: Regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel Globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi, produktion og handel Problemstillinger, fx økonomisk udvikling, befolkningspres, klimaændringer, resurseforbrug og miljø. Der lægges vægt på, at eleverne kan se sig selv som en del af den geografiske virkelighed, hvor de både er lokalt, nationalt og globalt forankrede. Den hastige forandring af verden, der medfører større kontakt og samspil mellem mennesker fra forskellige kulturer, kræver en øget indsigt og forståelse for forskelle og ligheder mellem befolkningsgrupper og deres livsvilkår rundt om på jorden. Det er geografilærerens opgave at hjælpe eleverne med at forstå, at beslutninger og handlinger et sted i verden kan have betydning for levevilkårene andre steder. Forståelse af egen geografisk identitet kan medvirke til, at der skabes mulighed for engagement, selvstændig stillingtagen og handlen. I geografi benyttes en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Der lægges bl.a. vægt på: praktiske og undersøgende undervisningsformer, herunder naturgeografisk og kulturgeografisk feltarbejde analyse og brug af kort og statistik, herunder fly- og satellitfotos brug af IT til dataopsamling og bearbejdning, billedanalyser, multimediepræsentationer og kortanalyser. Geografi samarbejder med de andre naturfaglige fag i overbygningen (biologi og fysik/kemi). Således er nogle af trinmålene ens i fagene. Historie Placering Faget er placeret på klassetrin. Mål et med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden omog forståelse af historiske sammenhænge og øve demi at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortroligemed dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejdemed udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samtmenneskers samspilmed naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give demindsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give demforudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Indholdet organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter kundskabs- og færdighedsområderne: Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik

7 Fortolkning og formidling. Der lægges i Fælles Mål op til løbende arbejde med bl.a. tidsopfattelser, historiebevidsthed og erindringspolitik, historisk fortælling, IT og medier, samt kildekritik. Endvidere arbejdes der med en kanon i historiefaget: 29 punkter fra Danmarks og verdens historie, opstillet kronologisk. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri. Undervisnings- og studieformer I historie arbejdes problemorienteret. Historie indgår i elevernes arbejde med tværfaglige emner og problemstillinger i hele skoleforløbet. Historie er med Fælles Mål 2009 blevet et prøvefag (mundtlig prøve med forberedelsestid). Hjemkundskab Faget er et af folkeskolen praktiske/musiske fag og er placeret på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. Hjemkundskab er et valgfag på 8. og/eller 9. klassetrin. et med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Hjemkundskab er både et æstetisk, praktisk, eksperimenterende og teoretisk fag. Faget omhandler menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som knytter sig til mad, måltider, husholdning og forbrug med henblik på sundhed for den enkelte og andre i relation til natur, kultur og samfund. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Fagets virksomhedsformer I hjemkundskabsundervisningen skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire indholdsområder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget, og når hjemkundskab indgår i tværfagligt samarbejde med andre fag. Faget har en forpligtigelse til at varetage en del af folkeskolens sundhedsundervisning. Eleverne skal gennem undervisningen få mulighed for at få kendskab vilkårene for deres private liv og for samfundslivet. Hjemmet er ikke mere omdrejningspunktet. Eleverne skal tilegne sig baggrund for at kunne agere i deres eget liv, hvor fokus er på det gode liv. I hjemkundskab knytter det gode liv sig til begreberne sundhed og livskvalitet. Undervisningen organiseres i emner. Eleverne arbejder praktisk, teoretisk, undersøgende, eksperimenterende og kommunikativt med fødevarer, måltider, smagsoplevelser, redskaber samt madlavningsteknikker og -metoder.

8 Valgfagsundervisningen i hjemkundskab kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve i hjemkundskab efter 8. og/eller 9. klassetrin. Eleven skal efter 7. klassetrin have fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven. Idræt Faget er placeret på klassetrin. et med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk.2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk.3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrættens kultur I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder. Idræt indeholder faglige begreber som styrke, muskeludholdenhed, kondition, koordination og bevægelighed. Disse begreber udvikles, styrkes og findes i alle indholdsområderne. Leg Det væsentlige i legen er hengivelsen og sanseligheden. Man må bøje sig for, at legen har sine betingelser. Legen går i stykker, hvis de aftalte regler eller mønstre ikke overholdes. Legen udvikler elevernes grundlæggende bevægelsesmønstre, indlevelsesevne og kreativitet. Progressionsmuligheder inden for legen findes fx i større krav til regler, roller og de fysiske rammer samt kriterier for bevægelse. Atletik Løb, spring og kast er bevægelsesfundamentet for alle børn og udvikler de grundlæggende bevægelsesmønstre. I begynderundervisningen optræder løb, spring og kast med legen som udgangspunkt - uden at være baseret på tekniske krav til udførelsen. Progressionsmuligheder Man kan stille større krav til den tekniske udførelse og til præcision, fx i kast og afsæt. Og man kan inddrage atletikkens anvendte rekvisitter. Gymnastik Træning i de gymnastiske færdigheder bidrager til udvikling af kropsbeherskelse og

9 kropsbevidsthed. De gymnastiske færdigheder er fx afsæt, forflytning, sving, kip, rotation, balance, spænding/afspænding, og bevægelsesrytme. Progressionsmuligheder Man kan anvende forskellige redskaber, stille større fysiske krav, sætte fokus på bevægelseskvaliteter, lave længere og mere komplicerede bevægelsessammensætninger og stille større krav til præcision og koreografi i dans og rytmiske bevægelsesforløb. Boldspil Kaste, gribe, sparke, slå, aflevere og modtage med forskellige boldtyper opøver de motoriske færdigheder. De taktiske færdigheder omfatter fx udnyttelse af rummet og spilbarhed. Progressionsmuligheder Man kan stille større krav til den tekniske udførelse og taktiske overvejelser samt øgede krav til fx rum/bane, spillerantal, boldtyper, regler, teknik og taktisk forståelse. Udeliv Orienteringsaktiviteter, løb i terrænet, cykling, kano- og kajaksejlads, vintersportsaktiviteter. Aktiviteterne rummer mulighed for, at eleverne kan opleve samspillet mellem natur og fysisk aktivitet. Dufte, lyde, vejr, vind og årstider har alle indflydelse på oplevelserne og mulighederne. Progressionsmuligheder Man kan bevæge sig fra det kendte til det ukendte område, til skiftende og vanskeligere terræner. Det skal pointeres, at udeliv kan praktiseres alle steder og i alle miljøer, uanset om skolen er beliggende midt i byen eller i det åbne landskab. Lejrskoler, ekskursioner og hytteture er oplagte muligheder for at udforske nye områder i forhold til udeliv. Vandaktiviter Vandaktiviteter såsom vandlege, svømmeindlæring, svømning, bjærgning og sikkerhed i vand giver mange muligheder for kropsfornemmelse og kropsbevidsthed, ikke mindst for elever, der ellers har vanskeligt ved fysisk aktivitet. Progressionsmuligheder Man kan anvende forskellige redskaber i vandet, stille større krav til fornemmelse for kroppens muligheder i elementet, fx gennem rotationer i vandet, stille større krav til distancer, udholdenhed og forfinelse af teknik. Faget rummer mange muligheder for varierede og alsidige undervisnings- og arbejdsformer. Faget skal medvirke og bidrage til, at kropslige arbejds- og udtryksformer kan anvendes i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. Kristendomskundskab/religion Faget er placeret på 8 af de 9 klassetrin - og derudover i faget kristendomskundskab/religion i 10. klasse. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for at tage stilling og handle. Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Undervisningen i faget er hverken forkyndelse eller gold kundskabsmeddelelse, men tager elevernes spørgsmål vedrørende menneskelivet alvorligt og viser, hvordan religiøse og livsanskuelsesmæssige tydninger af livet kan se ud.

10 Eleverne skal have viden om religion som et betydningsfuldt element i menneskers tilværelse til alle tider, forståelse for andres livsformer og holdninger og baggrund for efterhånden selv at kunne tage stilling til livsspørgsmålene. Fagets ambition om at bibringe eleverne dybde, overblik og perspektiv i forhold til de store livsspørgsmål lægger op til varierede arbejdsformer: Samtale, fortælling, drama, musik og sang samt feltarbejde ligger i naturlig forlængelse af fagets sigte. Religioners og livsanskuelsers grundopfattelser og tekster må også vurderes ud fra en historisk og kritisk tilgang, hvor udsagn sættes i relief af de historiske betingelser, de er blevet til under. Faget har berøringsflader med mange andre fag, både hvad angår indhold og metoder. Det er derfor velegnet til at indgå i tværfagligt samarbejde. Faget gør eleverne fortrolige med dansk kultur, herunder forståelsen af frihed, demokrati, rettigheder og pligter, og bidrager til deres forståelse for andre kulturer. I den mellemmenneskelige samtale udvikles elevernes erkendelse og tillid til egne muligheder og dermed baggrund for at tage stilling og handle. Matematik Faget er placeret på samtlige klassetrin. Alle elever har typisk matematik i fire til fem timer om ugen i hele skoleforløbet med afsluttende prøver efter henholdsvis 9. og 10. klasse. et med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer, og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2 Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erf a- re, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3 Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Matematik er obligatorisk for alle elever, og faget har en hundredårig lang tradition i folkeskolen. Det har undergået store forandringer i denne periode fra et fag med hovedvægt på færdigheder til et dannelsesfag med vægt på at udvikle den enkelte elevs kompetencer. Det vidner alene fagets officielle navn om i forbindelse med diverse skolelove. Faget hedder således regning, geometri og aritmetik i 1899; regning og matematik i 1958 og matematik i Indholdet i matematikundervisningen er beskrevet i faghæftet Fælles Mål 2009 med følgende hovedområder: Matematiske kompetencer Matematiske arbejdsmåder Matematiske emner Matematik i anvendelse. I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningens hensigt er læring. Denne læring sker gennem elevens aktive indsats, og den er forbundet med elevens bevidsthed om, hvad der søges lært. Dette princip for tilrettelæggelse af undervisning er i god overensstemmelse med værdigrundlaget bag folkeskoleloven. Der tages udgangspunkt i elevernes intuitive viden og kompetencer, og undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler deres kompetencer. Matematik er et fag for alle elever og kerneområderne i faget er relevante i mange fag, og derfor vil faget ofte indgå i samarbejde med andre fag på en sådan måde, at lærerne og eleverne tilgodeser de matematikfaglige aktiviteter.

11 Matematik er også et abstrakt fag og kan betragtes som et vanskeligt tilgængeligt fag, så derfor er læreren forpligtet til at tage hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og kulturelle baggrund. Materiel design Materiel design findes ikke som fag i folkeskolen. Faget på læreruddannelsen kvalificerer til at undervise i både håndarbejde og sløjd i skolen. Det er muligt, at der på et tidspunkt vil komme et fag i folkeskolen, som skal hedde Håndværk og design. Musik Faget er obligatorisk på 1. til 6. klassetrin. På 8., 9. og 10. klassetrin kan musik udbydes som valgfag. et med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk.2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk.3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Fagets centrale indholdsområder er Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse. Hvert af disse tre områder omfatter en række grundlæggende kundskaber og færdigheder, som skal udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin. Undervisningen bør tilrettelægges således, at denne udvikling finder sted såvel i fagets egne timer som i tværfaglige sammenhænge. Folkeskolens elever skal gennem undervisningen i musik gives mulighed for at opleve, forstå og blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende og som udøvende med særlig vægt på det vokale deltage i et musikalsk fællesskab anskue musik i historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. Musikfaget rummer et udøvende aspekt, et skabende aspekt, et aspekt vedr. udvikling af praktiske færdigheder og et vidensaspekt. Denne mangfoldighed vil nødvendigvis give sig udslag i en bred vifte af arbejdsformer; klassens samlede beskæftigelse med noget fælles vil dog stå centralt. På den enkelte skole findes almindeligvis en række traditioner, som videreføres fra år til år, og hvor det er almindeligt, at musik indgår. Der kommer derved til at ligge en central opgave for faget og dets udøvere i at medvirke ved forberedelsen og afviklingen heraf. Natur/teknik Faget, der er placeret på klassetrin, er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, som de andre naturfag biologi, geografi og fysik/kemi bygger videre på fra 7. klasse.

12 et med undervisningen i natur/teknik i folkeskolen er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Stk.2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Stk.3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Faget i folkeskolen tager udgangspunkt i følgende centrale kundskabs- og færdighedsområder: Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange. Hvert af områderne "Den nære omverden", "Den fjerne omverden" og "Menneskets samspil med naturen" ses i forhold til natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår: Natur Eleverne arbejder med naturens mangfoldighed - både den levende og ikke-levende natur og samspillet herimellem. Forskellige naturtyper sammenlignes lokalt, nationalt og globalt. Arbejdet ses i sammenhæng med menneskets brug og udnyttelse af naturen. Teknik Eleverne arbejder med apparater og installationer fra deres egen hverdag. Mere sammensatte tekniske anlæg på fx fabrikker og rensningsanlæg inddrages. Arbejdet omfatter eksempler på samspillet mellem menneske, natur og den teknologiske udvikling. Begrebet bæredygtig udvikling indgår i dette samspil. Livsbetingelser Eleverne arbejder med livsbetingelser for mennesker, dyr og planter. De mange tilpasninger til forskellige levesteder både i lokalområdet og i de fjernere egne ses i sammenhæng med den historiske proces, som har præget klodens og livets udvikling. Levevilkår Eleverne arbejder med levevilkår ud fra eksempler på materielle og ikke-materielle forhold fra hverdagen. Egne levevilkår sættes i forhold til menneskers situation andre steder i verden. Sammenhænge mellem levevilkår, livsstil og menneskets sundhed indgår i arbejdet. De enkelte undervisningsforløb tager udgangspunkt i et emne, et spørgsmål eller en bredere problemstilling. Ofte vil lokale, nationale eller globale forhold give inspiration hertil. De enkelte faglige forløb skal omfatte flere forskellige kundskabsområder, og Arbejdsmåder og tankegange inddrages i ethvert forløb. Der tages hensyn til, at natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår sjældent kan ses adskilt fra hinanden. I øvrigt bør der tages hensyn til, at et forløb oftest kræver sammenhængende arbejdsperioder. Hvert enkelt forløb omfatter derfor et samspil mellem emne, spørgsmål eller problemstilling indhold fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. På alle klassetrin skal undervisningen omfatte arbejde i klassens laboratorium, omkring skolen, i nærmiljøet og i naturen praktiske, undersøgende og eksperimentelle aktiviteter indhold fra både den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen etiske overvejelser i relation til menneskets samspil med natur og teknik som grundlag for vurdering og stillingtagen elevernes handlemuligheder i det daglige liv og i relation til menneskets samspil med natur og teknik. I det seksårige forløb skal der være en progression i førnævnte kriterier, som er i overensstemmelse

13 med elevernes forskellige erfaringer og færdigheder. Faget er fælles afsæt til den videre naturfagsundervisning i fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Samfundsfag Faget er placeret på 8., 9. og 10. klassetrin. et med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Det er et problemorienteret fag, hvori der arbejdes med problemstillinger, der både angår elevernes hverdag og sa m- fundsmæssige forhold og konflikter. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er delt i 3 områder: Politik Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold Socialisering, kultur og identitet De valgte problemstillinger, der arbejdes med i faget, går ofte på tværs af disse tre områder, der så fungerer som tre forskellige faglige perspektiver, som undervisningens konkrete emne og problemstillinger anskues ud fra. Fx kan et emne som velfærdsstaten anskues ud fra et politisk, et økonomisk og et sociologisk perspektiv. I faget arbejdes der problemorienteret, og den projektorienterede undervisnings- og arbejdsform er udbredt. Der arbejdes med indsamling og vurdering af kilder, hele tiden med en kritisk diskuterende tilgang. Fagets emner og metoder kan med fordel inddrages i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Specialpædagogik Specialpædagogik er ikke et fag i folkeskolen, men specialpædagogik som fag og som felt er en central dimension i bestræbelserne på at udvikle en folkeskole, der bygger på principperne om inkludering og demokratisering, som det er formuleret i internationale og nationale love og hensigtserklæringer. Specialpædagogik i læreruddannelsen (se studieordningen) retter sig både mod en inkluderende undervisning i folkeskolen og mod egentlig specialundervisning i specialklasser og på specialskoler.

14 Tysk Placering Faget er et tilbud i folkeskolen og er placeret i 7., og 10. klasse med mellem 3 og 4 ugentlige lektioner. Faget kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve og kan desuden vælges som prøveforberedende 3. fremmedsprog i 8. og 9. kl. eller som ikke prøveforberedende valgfag i 8. til 10. klasse. Kommunalbestyrelsen kan ifølge 55 a i folkeskoleloven efter indstilling fra skolebestyrelsen godkende forsøg med at tilbyde eleverne tysk på 6. klassetrin. Undervisningsministeriet har op til 2007 indsamlet erfaringer samt registreret fremskridt som følge af tidligere sprogstart. et med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Tysk er et dannelses- og et færdighedsfag. Tyskundervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler sig til interkulturelt kompetente samfundsborgere. Fagets indhold kan overordnet udtrykkes i fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kommunikative færdigheder Sprog- og sprogbrug Sprogtilegnelse samt Kultur- og samfundsforhold. Målet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og udvikler færdigheder i at bruge og forstå sproget, hvilket gør dem i stand til at orientere sig og deltage i samtaler om centrale emner. Undervisningen skal lede dem frem mod, at de er i stand til at udnytte og anvende deres viden om sprogtilegnelse og strategier i forbindelse med kommunikation og informationssøgning, samt til at anvende deres viden om levevilkår, værdier, normer m.m. for at blive bevidste om eget kulturelt præg og den fremmede kultur. Grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle klassetrin. Indholdet i undervisningen sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande, og der bygges på konkrete, dagligdags emneområder såsom aktuelle problemstillinger, natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur. Temaerne skal give mulighed for, at eleverne kommer tæt ind på aspekter af livet, og at de er egnede til et tværfagligt arbejde. For at eleverne kan få personlige erfaringer med sproget og kulturen, organiseres undervisningen som en vekslen mellem fællesarbejde, gruppearbejde, pararbejde, værkstedsarbejde og individuelt arbejde. Faget kan og bør indgå i tværfagligt samarbejde i 9. klasses projektopgave. Men også til dagligt kan der arbejdes med tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med andre fag såsom andre sprogfag, samfundsfag, historie, musik og idræt.

15 Afsluttende prøver (følgende er citeret fra uvm.dk) Ved afslutningen af 9. klasse skal eleverne aflægge syv obligatoriske prøver, der består af fem bundne og to prøver til udtræk. Prøverne i 10. klasse er frivillige. Prøvefagene i 9. klasse Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Bundne prøver: Dansk - to prøver matematik - en prøve engelsk - en prøve fysik/kemi - en prøve. Prøver til udtræk Der trækkes en prøve inden for hver af fagblokkene: naturfag (biologi og geografi) humanistiske fag (engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tilbudsfagene tysk og fransk). Valgfag En elev kan vælge at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 3, og gælder for følgende valgfag: Tysk fransk håndarbejde sløjd hjemkundskab. Folkeskolens 10.-klasse-prøver Prøverne i 10. klasse er frivillige. Eleverne kan vælge at indstille sig til at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere af fagene: Dansk matematik engelsk tysk fransk fysik/kemi. Elever i 10. klasse kan også indstille sig til at aflægge folkeskolens bundne afgangsprøver (det vil sige dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi). Det fremgår af folkeskolelovens 19 f, stk. 1. Endelig kan eleverne vælge at kombinere prøverne, således at den enkelte elev vælger at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere fag og vælger en eller flere af 9. klasses bundne afgangsprøver i andre fag.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere