Stratifierløsninger til el-opvarmede varmtvandsbeholdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stratifierløsninger til el-opvarmede varmtvandsbeholdere"

Transkript

1 Stratifierløsninger til el-opvarmede varmtvandsbeholdere Janne Dragsted Simon Furbo Mikael Schrøder Torben Schifter-Holm Kasper Korsholm Østergaard Martin Spanggaard Tilde Schwaner Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2014 DTU Byg-Rapport R-325 (DK) Januar 2015

2 Side 2 af 84

3 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion Undersøgelser af lagdeling i tank uden stratifier Undersøgelser af lagdeling i tank med plastrør i forskellige diametre Undersøgelser af lagdeling i tank med forskellige løsninger Plastrør 110 mm konisk plasttop med pexrør Plastrør 110 mm konisk plasttop med stratifier Stålrør 110 mm flad ståltop med pexrør Stålrør 110 mm konisk plasttop med pexrør Stålrør 110 mm konisk plasttop med 3 forskellige stratifiere Bestemmelse af optimal effekt for elpatroner Sammenligning af resultater Holdbarhedstest af varmtvandsbeholder med stratifier Afprøvning af varmtvandsbeholder med stratifier med standardtappeprofil Perspektivering Energibesparelser ved akkumulering Brugsvandsbeholdere med differentieret timetakst Konklusioner og anbefalinger Bilag A: Undersøgelser af lagdeling i tank uden stratifier Undersøgelser af lagdeling i tank med plastrør fuld længde Undersøgelser af lagdeling i tank med forskellige løsninger Holdbarhedstest Side 3 af 84

4 Forord Denne rapport afslutter projektet Off peaking af elforbrug til el-opvarmede energilagre, sagsnr.: s Projektet, som er støttet af ELFORSK programmet, er gennemført i et samarbejde mellem DTU Byg, METRO THERM A/S og EyeCular Technologies ApS. Projektets formål er at undersøge hvor god temperaturlagdeling der ved hjælp af en stratifikationsløsning kan skabes i en elopvarmet varmtvandsbeholder med en lodret elpatron placeret i nederste del af beholderen. Kan der skabes en god temperaturlagdeling, er der mulighed for at flytte elforbrug til opvarmning af varmtvandstanke fra spidsbelastede perioder til off peak perioder og for at reducere varmtvandstankenes varmetab og dermed spare elektricitet, idet varmtvandstankene ofte kun har behov for at være delvist opvarmede. Side 4 af 84

5 1. Introduktion Projektets undersøgelser blev gennemført dels på DTU BYG, dels hos METRO THERM A/S. Undersøgelserne på DTU BYG blev gennemført med et specielt designet forsøgsbord og med en 110 liter varmtvandsbeholder fra METRO THERM A/S. Undersøgelserne hos METRO THERM A/S blev gennemført med en tilsvarende 110 liter varmtvandsbeholder. Undersøgelserne med det specielt designet forsøgsbord, som er i beskrevet i kapitel 2-6, klarlagde egnetheden af forskelligt udformede stratifierløsninger til elopvarmede varmtvandsbeholdere med en lodret placeret elpatron. Undersøgelserne på DTU BYG med varmtvandsbeholderen, som er beskrevet i kapitel 7, klarlagde om den udviklede stratifierløsning er sårbar overfor kalkaflejringer. Undersøgelserne hos METRO THERM A/S, som er beskrevet i kapitel 8, klarlagde om beholderen med stratifiereløsningen opfylder standardkravene til varmtvandskomfort. Forsøgsopstilling på DTU BYG Det specielt designede forsøgsbord ses på Figur 1. Stålbunden inklusive varmelegeme, kappe til varmelegemet og ind- og udløb blev udarbejdet af METRO THERM A/S og blev designet så den passede til en gennemsigtig akryltank, som ligeledes ses på Figur 1. Figur 1 Special designet forsøgsbord samt principskitse. Side 5 af 84

6 Akryltankens indvendige diameter er 239 mm og den indvendige højde er 1500 mm. Tankens volumen er ca. 70 liter. Temperaturen måles i bunden (T0) af tanken samt i 12 andre niveauer (T1-T12) som det ses på tegningen til højre på Figur 1. Derudover blev der under visse forsøg også målt temperatur omkring varmelegemet (V1- V6) og i toppen af tanken i midten (Udløb) som vist på principskitsen. Det vil i teksten hvor forsøgene beskrives fremgå hvilke målepunkter der er aktive under det pågældende forsøg. Varmelegemet er installeret så det er muligt at måle dets effekt under forsøgene, samt at variere effekten. Temperaturene måles med kobber/ konstantan termoelementråde der har et anvendelsesområde fra -40 C til 350 C og en nøjagtighed på ± 0,5 K. Effekten fra varmelegemet måles med en Three-Phase Energy Meter fra Malmbergs, der har nøjagtighed class 1. Dataene opsamles med en Agilent datalogger 34970a. Figurerne der vises i rapporten, findes i en større udgave i bilag 1. Side 6 af 84

7 2. Undersøgelser af lagdeling i tank uden stratifier Som en start og til brug som reference, måles lagdelingen i tanken under opvarmningsforsøg uden plastrør og stratifier, se Figur 2. Effekttilførslen til varmelegemet er ca. 3 kw. Der er her udført to forsøg, hhv. den 15. maj og den 14. august. Ved første forsøg (den 15. maj) måles temperaturen i tanken i 12 niveauer samt varmelegemets energiforbrug. Ved andet forsøg (den 14. august) er der udover temperaturmålingerne i tanken og måling af energiforbruget, tilføjet temperaturmålinger tæt på varmelegemet i 6 niveauer, se Figur 2 til højre. Begge forsøg er stoppet når der måles 58 C idet akryltanken ikke kan klare højere temperaturer. Figur 2 Billeder af forsøgsopstillingen ved test uden plastrør og stratifier. Under første opvarmningsforsøg af tanken uden plastrør og stratifier opvarmes tanken fra 15 C til 57 C på 68 minutter og der tilføres 3,32 kwh til tanken i løbet at forsøget. Temperaturudviklingen i tanken er vist på Figur 3. Det ses at der sker en ensartet opvarmning af hele tankens volumen. Der opbygges ingen temperaturlagdeling i tanken, da vandbevægelsen forårsaget af varmetilførslen fra varmelegemet er så kraftig at der skabes omrøring i hele tanken. Figur 3 Temperaturer i tanken under første forsøg uden plastrør og stratifier den 15. maj Side 7 af 84

8 Under andet opvarmningsforsøg af tanken uden plastrør og stratifier opvarmes tanken fra 20 C til 57 C på 61 minutter og der tilføres 2,99 kwh til tanken i løbet af forsøget. Her kan temperaturudviklingen ses på Figur 4. Figur 4 Temperaturer i tanken under andet forsøg uden plastrør og stratifier den 14. august Også dette opvarmningsforsøg viser at tanken opvarmes uden lagdeling, dvs. at hele volumenet opvarmes ensartet. T0 som viser en lavere temperatur end resten af tanken i begge forsøg, er placeret under den effektive del af varmlegemet. Den del af tanken som er placeret under den aktive del af varmelegemet tager altså ikke fuldstændig del i omrøringen i tanken. På Figur 5 er vist de tilføjede temperaturmålinger omkring varmelegemet i andet forsøg, hvor V1 sidder i bunden og V6 er placeret øverst. Her ses det at temperaturen omkring varmelegemet ikke er højere end i resten af tanken, men derimod har samme temperatur. Vandbevægelserne er altså så kraftige at der ikke er højere temperaturer tæt på varmelegemet end i resten af tanken. Side 8 af 84

9 Figur 5 Temperaturer omkring varmelegemet i andet forsøg uden plastrør og stratifier den 14. august En sammenligning af de to forsøg kan ses på Figur 6. Her er forsøgene vist med temperaturen på x-aksen og placeringen af føleren på y-asken. Kurverne angiver temperaturer i tanken under opvarmningerne ved forskellige størrelser af den tilførte energi. De fuldoptrukne kurver viser forsøg 1 og de stiplede kurver viser forsøg 2. Af hensyn til sammenligningen er temperaturmålingen i bunden af tanken i begge forsøg kunstigt trukket tilbage til et udgangspunk på 15 C. Figuren viser, som også tidligere nævnt, at tanken opvarmes uden lagdeling. Forskellen der ses i de to forsøg skyldes en større forskel i starttemperatur mellem top og bund i tanken ved første forsøg end ved andet forsøg. Figur 6 Sammenligning af de to forsøg uden plastrør og stratifier. Side 9 af 84

10 3. Undersøgelser af lagdeling i tank med plastrør i forskellige diametre Det undersøges her hvordan der kan opbygges lagdeling i tanken under opvarmningsforsøg med plastrør der omkranser varmelegemet, som tilføres en effekt på ca. 3 kw. Plastrøret er i fuld længde fra bund til top af tanken, se Figur 7 venstre og midt. I bunden er boret 9 huller i 3 forskellige størrelser, hhv. 2,5 mm, 5,0 mm og 7,5 mm, se Figur 7 øverst til højre. Forsøgene blev udført hvor kun 3 ens hulstørrelser var åbne, de resterende 6 huller var dækket til med tape, se Figur 7 nederst til højre. Figur 7 Billeder af forsøgsopstillingen ved test med plastrør i fuld længde. Der er ved disse forsøg målt temperaturer i tanken i 12 niveauer, samt varmelegemets energiforbrug. På Figur 8, Figur 9 og Figur 10 ses resultaterne med de forskellige hulstørrelser i bunden, med et plastrør i fuld længde. Plastrørets diameter er 75 mm. Opvarmningsforsøgene stoppes når temperaturen i toppen af tanken når 58 C. Opvarmningstiden for forsøgene defineres som tiden fra start af opvarmning af en koldt tank til temperaturen i toppen af tanken er 58 C, som er en ønsket maksimaltemperatur i varmtvandsbeholdere på grund af risiko for kalkaflejringer og skoldningsfare. Jo længere opvarmningstiden er des dårligere opbygges temperaturlagdelingen i beholderen. Figur 8 Temperaturer i tank med 75 mm plastrør med 2,5 mm huller. Figur 9 Temperaturer i tank med 75 mm plastrør med 5,0 mm huller. Side 10 af 84

11 Tabel 1 Tilført energi og opvarmningstid for tanken med 75 mm plastrør Hulstørrelse 2,5 mm 5,0 mm 7,5 mm Opvarmnings- tid 56 min 56 min 58 min Energi 2,7 kwh 2,7 kwh 2,9 kwh Figur 10 Temperaturer i tank med 75 mm plastrør med 7,5 mm huller. Resultatet viser at der med plastrøret opbygges lagdeling i tanken. Lagdelingen er tydeligst for hulstørrelserne 2,5 mm og 5,0 mm. Ved 7,5 mm er opvarmningstiden lidt længere, temperaturlagdelingen mindre og energiforbruget lidt højere, se Tabel 1. Forskellen i opbygning af lagdeling ses på Figur 11, hvor det fremgår at der ikke er stor forskel på lagdelingen med 2,5 mm og 5,0 mm huller, hvorimod 7,5 mm huller resulterer i lavere toptemperatur ved samme energiforbrug, sammenlignet med 2,5 mm og 5,0 mm. Figur 11 Sammenligning af temperaturer i tanken under opvarmning med 75 mm plastrør med forskellige hulstørrelser. Side 11 af 84

12 Forsøgene blev gentaget nu med et plastrør med en diameter på 110 mm, også med 9 huller i bunden. Figur 12, Figur 13 og Figur 14 viser temperaturudviklingen i tanken med hhv. 2,5 mm, 5,0 mm og 7,5 mm huller. Den bedste lagdeling opnås også her med helt små huller på 2,5 mm. Figur 12 Temperaturer i tank med 110 mm plastrør med 2,5 mm huller. Figur 13 Temperaturer i tank med 110 mm plastrør med 5,0 mm huller. Tabel 2 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm plastrør Hulstørrelse 2,5 mm 5,0 mm 7,5 mm Opvarmnings- tid 54 min 55 min 58 min Energi 2,6 kwh 2,7 kwh 2,9 kwh Figur 14 Temperaturer i tank med 110 mm plastrør med 7,5 mm huller. Opvarmningstiden er størst med de store huller, se Tabel 2. På Figur 15 ses sammenligningen mellem de forskellige åbningsarealer, hvor det ses at 2,5 mm huller giver en lidt bedre lagdeling end 5,0 mm huller som igen er bedre end 7,5 mm huller. Side 12 af 84

13 Figur 15 Sammenligning af temperaturer i tanken under opvarmning med 110 mm plastrør med forskellige hulstørrelser. Tanktemperaturer under opvarmningerne med de to plastrør med 2,5 mm huller er vist på Figur 16, da de små huller har den bedste temperaturlagdeling for begge rør. Det ses at plastrøret på 110 mm giver en bedre lagdeling end 75 mm røret. De resterende forsøg gennemføres derfor med en rørdiameter på 110 mm. Figur 16 Tanktemperaturer under opvarmningen med 75 mm og 110 mm plastrør med 3 huller á 2,5 mm. Side 13 af 84

14 4. Undersøgelser af lagdeling i tank med forskellige løsninger På baggrund af de indledende undersøgelser er der udviklet en konisk top til 110 mm plastrøret hvor åbningen kan varieres og der kan monteres forskellige stratifierløsninger ovenpå. På Figur 17 ses indsnævringen samt hvor åbningen kan varieres, øverst til højre. Løsningen er her vist hvor der er monteret et pexrør som går til tankens top. I pexrørets top er der åbninger i de lodrette vægge der leder vandet vandret ud. Stratifiere udviklet af EyeCular Technologies ApS er også undersøgt i en tilsvarende konstruktion. Figur 17 Principskitse og billede af indsnævringen hvorpå der er monteret et pexrør. Forskellige stratifikationsløsninger er undersøgt. Det drejer sig om forskellige bundkapper omkring elpatronen, overgange, tværsnitsarealer for åbning og topløsninger. Side 14 af 84

15 Plastrør 110 mm konisk plasttop med pexrør Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Plast Konisk plast 10 % 15 % 20 % 25 % PEX rør Der er her undersøgt effekten af designet hvor der er monteret et pexrør efter indsnævringen. Pexrøret har en indre diameter på 15 mm og en godstykkelse på 2,5 mm. Åbningen mod pexrøret varieres fra 10 % til 25 % af pexrørets tværsnitsareal. Temperaturer måles i tanken samt inde ved varmelegemet som vist på Figur 17. Derudover er der i pexrørets top indsat en føler der måler vandtemperaturen ved udløbet fra pexrøret. Opvarmningen blev afsluttet da der blev målt 58 C i toppen af tanken. Temperaturmålingerne fra forsøgene med åbning fra 10 % til 25 % er vist på Figur 18, Figur 19, Figur 20 og Figur 21. Her ses det at de nye design forbedrer lagdelingen i tanken. Temperaturen inde ved varmelegemet er vist til højre på figurerne og her ses det at den højeste temperatur på 67 C, forekommer med et åbningsareal på 10 %. For åbningsareal på 25 % er den højeste temperatur ved varmelegemet 61 C. Figur 18 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af pexrør. Figur 19 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 15 % åbning efterfulgt af pexrør. Side 15 af 84

16 Figur 20 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 20 % åbning efterfulgt af pexrør. Figur 21 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 25 % åbning efterfulgt af pexrør. Målingerne viser at opvarmningstiden stiger og at temperaturlagdelingen bliver mindre jo større åbningsarealet er. Opvarmningstiden varierer fra 23 min til 53 min, se Tabel 3. Tabel 3 Tilført energi og opvarmningstid for tanken med 110 mm plastrør med pexrør Åbning efter konisk top mod pexrør 10 % 15 % 20 % 25 % Max. Temperatur V6 68 C 64 C 62 C 61 C Opvarmningstid 23 min 24 min 29 min 53 min Energi 1,0 kwh 1,0 kwh 1,3 kwh 2,4 kwh Sammenligningen mellem de forskellige åbninger er vist på Figur 22. Her ses det at der med alle åbningsarealerne opbygges en god lagdeling i tanken. Den bedste lagdeling opnås med 15 % åbningsareal, idet toppen er opvarmet til den højeste temperatur samtidig med at temperaturen nederst i tanken er lav. Side 16 af 84

17 Figur 22 Sammenligning med 110 mm plastrør og konisk plasttop med % åbning mod pexrør. Plastrør 110 mm konisk plasttop med stratifier Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Plast Konisk plast 10 % 15 % 20 % 25 % Stratifier 1 I det følgende er vist resultaterne hvor pexrøret er udskiftet med en stratifier fra EyeCular Technologies ApS. Her er der ligeledes udført test med åbningsareal fra 10 % til 25 %. Udover temperaturmålingerne i tanken er temperaturer målt inde ved varmelegemet. Pga. af flexibiliteten i stratifieren er det ikke muligt at måle udløbstemperaturen. Resultaterne er vist på Figur 23, Figur 24, Figur 25 og Figur 26. Her ses det at opvarmningstiden stiger fra 22 min til 35 min med hhv. 10 % åbning til 25 % åbning, hvilket er den samme tendens som med pexrøret. Opvarmningstiden med stratifieren er kortere for åbningsarealerne på 20 % og 25 % sammenlignet med pexrøret, se Tabel 3 og Tabel 4. Også for stratifieren vokser temperaturlagdelingen med aftagende åbningsareal. Side 17 af 84

18 Figur 23 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af stratifier. Figur 24 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 15 % åbning efterfulgt af stratifier. Figur 25 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 20 % åbning efterfulgt af stratifier. Side 18 af 84

19 Figur 26 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm plastrør og konisk plasttop med 25 % åbning efterfulgt af stratifier. På figurerne til højre ses temperaturerne omkring varmelegemet. Her ses det igen at temperaturen stiger med mindre åbningsareal. Den højeste temperatur ved varmelegemet er målt til 78 C for åbningsarealet på 10 %. Det er 11 C højere end med pexrøret. Derudover ses der for en åbning på 25 % at temperaturen omkring varmelegemet næsten stabiliseres omkring 60 C. Det er den eneste løsning hvor temperaturen ved varmelegemet ikke fortsætter med at have en stigende tendens, samtidig med at opvarmningstiden til 60 C kun er 35 minutter. Tabel 4 Tilført energi og opvarmningstid for tanken med 110 mm plastrør med stratifier Åbning efter konisk top mod stratifier 10 % 15 % 20 % 25 % Max. Temperatur V6 78 C 76 C 71 C 62 C Opvarmningstid 22 min 24 min 23 min 35 min Energi 0,9 kwh 1,0 kwh 1,0 kwh 1,6 kwh Sammenligning mellem de forskellige åbningsarealer for stratifierløsningen ses på Figur 27. Her ses det at alle åbningsarealer resulterer i en lagdelt tank. Åbningsarealet på 10 % giver den bedste lagdeling idet påvirkningen i bunden af tanken er mindst under opvarmningen. Side 19 af 84

20 Figur 27 Sammenligning med 110 mm plastrør og konisk plasttop med % åbning mod stratifier. Stålrør 110 mm flad ståltop med pexrør Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Stål Flad stål 10 % 15 % 20 % 25 % PEX rør Til undersøgelse af stålrør vs. plastrør har METRO THERM A/S udarbejdet en stålkappe med en diameter på 110 mm og en flad top hvor åbningsarealet og forskellige stratifierløsninger kan afprøves, se Figur 28. Der er her kun målt temperaturer i tanken og udløbstemperatur ved pexrørets top, og ikke inde ved varmelegemet. Opvarmningen afsluttes når der er 58 C i toppen af tanken. Resultaterne ses på Figur 29 og Figur 30 hvor udløbstemperaturerne er vist med stiplede kurver. Det ses at temperaturerne i den nederste del af tanken stiger relativt hurtigt, idet varmen overføres via stålkappen til det omkringliggende vand. Opvarmningstiden varierer fra 44 min til 53 min for et stigende åbningsareal fra 10 % til 25 %, se Tabel 5. Figur 28 Billede af 110 mm stålrør med flad top mod pexrør. Side 20 af 84

21 Opvarmningstiden er derved væsentlig forlænget ved de mindre åbninger i forhold til de tidligere forsøg med konisk top. Herudover ses det at temperaturerne i den nederste del af tanken stiger relativt hurtigt, idet varmen overføres via stålkappen til det omkringliggende vand. Figur 29 Temperaturer i tank med 110mm stålrør flad ståltop med 10 % og 15 % åbning efterfulgt af pexrør. Figur 30 Temperaturer i tank med 110mm stålrør flad ståltop med 20 % og 25 % åbning efterfulgt af pexrør. Tabel 5 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm stålrør med flad top mod pexrør Åbning efter flad top mod pexrør 10 % 15 % 20 % 25 % Opvarmningstid 40 min 44 min 49 min 53 min Energi 1,8 kwh 2,0 kwh 2,3 kwh 2,5 kwh Sammenligningen mellem åbningsarealerne ses på Figur 31. Her ses det igen at der sker en opvarmning i nederste del af tanken gennem stålkappen, hvilket forringer opbygningen af lagdelingen i tanken. Den bedste opbygning sker med et åbningsareal på 10 %. Side 21 af 84

22 Figur 31 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør med flad ståltop med % åbning mod pexrør. Undersøgelserne med en flad top viser en større varmeoverførsel vandret ud gennem stålkappen, hvilket kan skyldes at den flade top skaber turbulens i toppen og tvinger det varme vand ned langs siderne af stålkappen. Side 22 af 84

23 Stålrør 110 mm konisk plasttop med pexrør Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Stål Konisk plast 10 % 15 % PEX rør På baggrund af de foregående undersøgelser er det besluttet at skære den flade top af og montere den koniske plasttop, se Figur 32. Det nye design er undersøgt med åbningsareal på 10 % og 15 %. Temperaturen måles i tanken, ved varmelegemet og ved udløbet fra pexrøret. Opvarmningen afsluttes når der måles 58 C i toppen af tanken. Resultaterne ses på Figur 33 og Figur 34. Her ses det at den koniske top resulterer i en bedre lagdeling i tanken sammenlignet med resultaterne fra stålrøret med den flade top. Påvirkningen vandret ud gennem stålkappen er blevet reduceret, men er stadig ikke ligeså god som med plastrøret. Opvarmningstiden er på 32 min og 34 min for hhv. 10 % og 15 % åbning. Temperaturen ved varmelegemet er maksimalt 65 C for åbningsareal på 10 %, se Tabel 6. Figur 32 Billede af 110 mm stålrør med konisk plasttop mod pexrør. Figur 33 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af pexrør. Side 23 af 84

24 Figur 34 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 15 % åbning efterfulgt af pexrør. Tabel 6 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm stålrør med konisk plasttop med pexrør Åbning efter konisk top mod pexrør 10 % 15 % Max. Temperatur V6 65 C 63 C Opvarmningstid 32 min 34 min Effekt 1,4 kwh 1,5 kwh Sammenligningen af temperaturer med åbningsarealet 10 % og 15 % er vist på Figur 35. Her ses det at der ikke er stor forskel mellem de to arealer. Begge arealer opbygger en god lagdeling i tanken. Figur 35 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % og 15 % åbning mod pexrør. Side 24 af 84

25 Stålrør 110 mm konisk plasttop med 3 forskellige stratifiere Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Stål Konisk plast 10 % 15 % Stratifier 1, 2 og 3 Det nye design med 110 mm stålkappe efterfulgt af den koniske plasttop undersøges hvor der er monteret 3 stratifierløsninger fra EyeCular Technologies ApS. Hver løsning testes med 10 % og 15 % åbning. Den første stratifierløsning er en standard stratifier, der består af en 3-lags polymerfilm af 35 µm polypropylen, der fastgøres til den koniske plasttop med en ¾ bundstuds med en O-ring. Stratifieren holdes vertikal af en skumflyder af polymer, der er monteret i toppen af filmen og skaber en meropdrift. Polymerfilmen har 50 mm høje huller langs svejsningen i den ene side med 10 mm mellemrum, hvorfra det opvarmede vand kan forlade stratifieren, se Figur 36 Figur 36 Skumflyder på stratifier 1. Den anden stratifierløsning består af et Ø20mm PEX rør med en polymerfilm, som beskrevet ovenfor, fastgjort med en O-ring udenpå røret. Halvdelen af røret er udsparet, så vandet frit kan forlade røret, se Figur 37 og Figur 38. Figur 37 PEX rør, udsparet. Figur 38 Stratifier 2 - PEX rør, udsparet med polymerfilm Den tredje stratifierløsning består ligesom stratifier 2 af en polymerfilm fastgjort uden på et PEX rør. Dog er PEX røret ikke udsparet, men i stedet er der opboret 3 rækker af Ø6mm huller i den ene halvdel af PEX røret, se Figur 39 og Figur 40. Side 25 af 84

26 Figur 39 PEX rør, opboret Figur 40 Stratifier 3, PEX rør, opboret med polymerfilm Stratifier 1 Resultaterne for stratifierløsning nr. 1 er vist på Figur 41 og Figur 42, hvor det ses at opvarmningstiden er hhv. 33 min og 35 min for 10 % og 15 % åbning. Begge arealer resulterer i en god lagdeling i tanken. Figur 41 Temperaturer i tank og ved varmelegemet med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af stratifier 1. Figur 42 Temperaturer i tank og ved varmelegemet med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 15 % åbning efterfulgt af stratifier 1. Den højeste temperatur målt ved varmlegemet er 70 C med 10 % åbningsareal, se Tabel 7. Side 26 af 84

27 Tabel 7 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm stålrør med konisk plasttop med stratifier 1 Åbning efter konisk top mod stratifier 1 10 % 15 % Max. Temperatur V6 70 C 69 C Opvarmningstid 33 min 35 min Energi 1,4 kwh 1,6 kwh Sammenligningen af temperaturer for de to åbningsarealer er vist på Figur 43. Her ses det at åbningsarealet ikke påvirker lagdelingen i tanken væsentligt. Figur 43 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % og 15 % åbning mod stratifier 1. Stratifier 2 Resultater med stratifierløsning nr. 2 er vist på Figur 44 og Figur 45. Her er opvarmningstiden steget til 37 min og 38 min for hhv. 10 % og 15 % åbningsareal, se Tabel 8. Den øgede opvarmningstid skyldes en reduceret modstand i stratifieren, og dermed højere flow og lavere temperatur. Figur 44 Temperaturer i tank og ved varmelegemet med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af stratifier 2. Side 27 af 84

28 Figur 45 Temperaturer i tank og ved varmelegemet med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 15 % åbning efterfulgt af stratifier 2. Tabel 8 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm stålrør med konisk plast top med stratifier 2 Stålrør 110 mm Åbning efter konisk top mod stratifier 2 10 % 15 % Max. Temperatur V6 65 C 68 C Opvarmningstid 37 min 38 min Energi 1,6 kwh 1,7 kwh Sammenligningen af temperaturer med 10 % og 15 % åbning er vist på Figur 46. Heller ikke for stratifier 2 påvirker åbningsarealet lagdelingen nævneværdigt, når åbningsarealet er i intervallet 10 % - 15 %. Figur 46 Sammenligning af temperaturer for 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % og 15 % åbning mod stratifier 2. Side 28 af 84

29 Stratifier 3 Resultater med stratifierløsning nr. 3 er vist på Figur 47 og Figur 48. Opvarmningstiden er på 41 min og 38 min for hhv. 10 % og 15 % åbningsareal, se Tabel 9. Figur 47 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af stratifier 3. Figur 48 Temperaturer i tank og ved varmelegeme med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 15 % åbning efterfulgt af stratifier 3. Tabel 9 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm stålrør med konisk plasttop med stratifier 3 Stålrør 110 mm Åbning efter konisk top mod stratifier 3 10 % 15 % Max. Temperatur V6 66 C 65 C Opvarmningstid 41 min 38 min Energi 1,9 kwh 1,7 kwh Sammenligning mellem åbningsarealerne 10 % og 15 % er vist på Figur 49. For et åbningsareal på 10 % er lagdelingen lidt bedre end for åbningsareal på 15 %. Side 29 af 84

30 Figur 49 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % og 15 % åbning mod stratifier Bestemmelse af optimal effekt for elpatroner Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Stål Konisk plast 10 % PEX rør Effekten på varmelegemet varieres her fra 1 kw til 3 kw. Undersøgelsen er udført med 110 mm stålkappen med konisk plasttop med 10 % åbning efterfulgt af pexrør. Opvarmningen stoppes når der måles 58 C i toppen af tanken. Resultatet er vist på Figur 50, Figur 51 og Figur 52. Her ses det som forventet at opvarmningstiden stiger ved en lavere effekt. Opvarmningstiden er 32 min og 151 min for hhv. 3 kw og 1 kw, se Tabel 10. Herudover ses en øget varmetransport vandret gennem stålkappen ved en lavere effekt. Figur 50 Temperaturer i tank med 110 mm stålrør og 1 kw effekt. Figur 51 Temperaturer i tank med 110 mm stålrør og 2 kw effekt Side 30 af 84

31 Tabel 10 Tilført energi og opvarmningstid for 110 mm stålrør Effekt 1 kw 2 kw 3 kw Opvarmnings- tid 151 min 53 min 32 min Energi 1,8 kwh 2,5 kwh 1,4 kwh Figur 52 Temperaturer i tank med 110 mm stålrør og 3 kw effekt. Sammenligningen af temperaturer med 1 kw til 3 kw ses på Figur 53. Ved en effekt på 1 kw opbygges en ringere lagdeling i tanken sammenlignet med lagdelingen opbygget med 3 kw. Figur 53 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 10 % åbning mod pexrør med 1 kw, 2 kw og 3 kw. Side 31 af 84

32 6. Sammenligning af resultater I det følgende er resultaterne fra de foregående afsnit sammenlignet med henblik på at få belyst den bedste løsning til de videre tests. Sammenligningerne er baseret på 15 % åbning. Sammenligning mellem tank uden og med 110 mm plastrør i fuld længde På Figur 54 ses effekten af at indsætte et plastrør der omkranser varmelegemet og løber fra bund til top af tanken. Plastrøret introducerer en lagdeling i tanken på ca. 30 K. Figur 54 Sammenligning af temperaturer med og uden plastrør omkring varmelegeme. Sammenligning mellem tank uden og tank med 110 mm plastrør med konisk plasttop med hhv. stratifier og pexrør med 15 % åbning På Figur 55 ses effekten af 110 mm plastrør med en konisk plasttop med 15 % åbning mod en stratifier og et pexrør sammenlignet med tanken uden en stratifierløsning. Både med stratifier og pexrør opbygges temperaturlagdelingen bedre end med løsningen med plastrør i fuld længde fra bund til top. Både med stratifier og pexrør opbygges lagdelingen i tanken udmærket. Figur 55 Sammenligning af temperaturer uden og med 110 mm plastrør med konisk plasttop med 15 % åbning mod stratifier og pexrør. Side 32 af 84

33 Sammenligning mellem 110 mm stålrør og 110 mm plastrør begge med konisk plasttop efterfulgt af pexrør med 15 % åbning Figur 56 viser sammenligningen mellem 110 mm stålrør og 110 mm plastrør, begge med konisk plasttop efterfulgt af et pexrør med 15 % åbning. Resultaterne viser at temperaturlagdelingen opbygges noget bedre med plastrøret end med stålrøret. Da stålrøret vurderes som værende bedre egnet til industriel produktion end plastrøret vælges stålrøret som løsning. Figur 56 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør og plastrør med konisk plasttop med 15 % åbning mod pexrør. Sammenligning mellem 110 mm stålrør med konisk plasttop med hhv. stratifier og pexrør begge med 15 % åbning Figur 57 viser sammenligning mellem pexrør og stratifier. På figuren er vist temperaturer målt i tanken under opvarmninger med 110 mm stålrør med konisk plasttop med hhv. stratifier og pexrør, begge med 15 % åbning. Der opbygges med begge løsninger en udmærket temperaturlagdeling i tanken. Figur 57 Sammenligning af temperaturer med 110 mm stålrør med konisk plasttop med 15 % åbning mod pexrør og stratifier. Side 33 af 84

34 Forsøgene viste altså at der opbygges en udmærket temperaturlagdeling i tanken med et 110 mm stålrør og et pexrør med 15 % åbning. Forsøgene viste også at der ikke er stor forskel på den temperaturlagdeling, der opbygges med 15 % åbning og 20 % åbning. Forsøgene viste desuden at temperaturerne tæt på elpatronen er noget lavere med en åbning på 20 % end med en åbning på 15 %. 7. Holdbarhedstest af varmtvandsbeholder med stratifier På baggrund af resultaterne fra de foregående tests, er det besluttet at gennemføre forsøg med METRO THERMs 110 l varmtvandsbeholder med en løsning der består af et 110 mm stålrør med konisk top efterfulgt af et pexrør med en åbning på 20 %. Stålrøret blev valgt frem for et plastrør da det vurderes at være bedre egnet til industriel produktion. Pexrøret blev valgt da det er en billigere løsning end stratifieren. Åbningen på 20 % blev valgt fremfor åbningen på 15 % for at opnå et lavere temperaturniveau tæt ved elpatronen. Bundkappe Overgang Åbning Topløsning Stål Stål 20 % PEX rør Herudover vælges en styring der kan skifte mellem ca. 3 og ca. 1 kw under opvarmningen. Opvarmningen styres af 2 temperaturfølere, der er placeret hhv. ved varmelegemets top samt mellem T4 og T5, se Figur 58. Den første føler styrer effekten på varmelegemet og skifter mellem 1 kw og 3 kw, den anden føler slukker og tænder for varmelegemet efter behov. Figur 58 Principskitse af varmtvandsbeholder samt billede af stålkappen med pexrør (midt) og varmtvandsbeholder (til højre). Side 34 af 84

35 Der er gennemført holdbarhedsforsøg i DTUs lagerprøvestand, hvor varmtvandsbeholderen først opvarmes, hvorefter der tappes varmt vand fra beholderen. Derefter gentages forsøgscyklussen mange gange indtil forsøget blev afsluttet. Elpatronens energiforbrug, det tappede varmtvandsvolumen og den tappede energimængde måles for alle forsøgscyklusser. Hver forsøgscyklus varer 2 timer med 15 min stilstand i slutningen af hver cyklus. Der tappes i gennemsnit 40 l fra tanken på 15 min. På Figur 59 er vist et eksempel på en forsøgscyklus på 2 timer. 1. Cyklusstart med en fuldt opvarmet tank. 2. Varmtvandstapningen starter (tyrkis kurve) 3. Varmelegemet slår til med 1 kw da temperaturen ved føleren mellem T4 og T5 falder til under 52 C (markeret med grøn) 4. Varmelegemet skruer effekten op til 3 kw da temperaturen ved føleren ved varmelegemet er faldet til under 52 C (markeret med rød). 5. Varmtvandstapningen stopper. 6. Varmelegemet skruer effekten ned på 1 kw da temperaturen ved varmelegemets føler er steget til 62 C (markeret med rød). 7. Varmelegemet skruer effekten op til 3 kw da temperaturen ved varmelegemets føler er faldet til under 52 C (markeret med rød). 8. Varmelegemet skruer effekten ned på 1 kw da temperaturen ved varmelegemets føler er steget til 62 C (markeret med rød). 9. Varmelegemet slukker da der måles 57 C ved føleren mellem T4 og T5 (markeret med grøn). Figur 59 Målingerne fra en opvarmningscyklus. Side 35 af 84

36 Efter 2 timer starter næste varmtvandstapning. Forsøgene startede den 25/ og blev afsluttede den 21/ I alt er der gennemført 668 forsøgscykler. Det svarer til at der er opvarmet og tappet l brugsvand. Hårdheden af brugsvandet er placeret i intervallet fra 18 dh til 21 dh. Det vil sige at vandet er hårdt og indeholder store mængder kalk. I Danmark er det kun visse steder i Københavnsområdet at brugsvandet indeholder mere kalk end vandet, der er benyttet i disse forsøg. Resultater fra holdbarhedstest Der har desværre været 4 afbrydelser i datalogningen hvor måledata er gået tabt. Cyklus Cyklus Cyklus Cyklus Cyklus Cyklus Cyklus Cyklus Selve opvarmningen og aftapningen er fortsat, men målingerne fra sensorerne er ikke blevet registeret. På Figur 60 er vist volumen af varmtvandstapningerne under hver cyklus fra Metro tanken. Efter de første 70 cyklusser er det aftappede volumen faldet til under 30 l, hvorfor indreguleringsventilen blev justeret så aftapningsvolumenerne blev forøget til ca l. Figur 60 Antal liter aftappet under holdbarhedsforsøgene. Gennemsnitsflowet under varmtvandstapningerne ses på Figur 61. Her starter flowet på 2,7 l/min men falder ned til 1,8 l/min indenfor de første 70 cyklusser. Herefter reguleres flowet til ca. 2,7 l/min. Side 36 af 84

37 Figur 61 Gennemsnitsflow under aftapningerne i holdbarhedsforsøgene. På Figur 62 er vist gennemsnitstemperaturerne for koldtvandstilførsel og varmtvandstapning under aftapningerne. Variationen i koldtvandstemperaturen viser forskellen mellem ugedage og weekender, hvor koldtvandstemperaturen er konstant højere. Ligeledes ses juleferien fra cyklus 350 frem til cyklus 450, hvor temperaturen falder efter ferien. Figur 62 Gennemsnits ind- og udløbstemperatur under aftapningerne i holdbarhedsforsøgene. Energiforbruget af varmelegemet for hver opvarmning ses på Figur 63, hvor effekten af den faldende varmtvandstapning i starten ses som et lavere energiforbrug. Ligeledes ses et større energiforbrug henimod slutningen hvor koldtvandstemperaturen falder. Side 37 af 84

38 Figur 63 Tilført energi til varmelegemet for hver opvarmning i holdbarhedsforsøgene. På Figur 64 er vist temperaturprofilerne for 4 forskellige cyklusser; 4, 282, 487 og 667. Her ses der ikke væsentlig forskel i opvarmningen under de forskellige cyklusser. Figur 64 Sammenligning af temperaturmålinger fra cyklus 4, og 667. Side 38 af 84

39 Åbning af Metrotank Forsøgene afsluttedes den 21. januar 2015 og tanken tømtes for vand hvorefter stratifieren tages ud, se Figur 65 til højre. På ydersiden af kappen og pex røret ses der ikke kalkaflejringer. Der er dannet rust ved svejsningerne mellem kappen og bundpladen. For at kunne inspicere kalkaflejringerne på varmelegemet og på den indvendige side af kappen skæres kappen fri fra bunden, se Figur 65 til venstre. Figur 65 Stratifierløsning efter 668 cyklusser. Kappen skæres fri fra bund til inspektion. På Figur 66 ses billeder af kalkaflejringerne på varmelegemet efter 668 cyklusser. På kappens indvendige side er der en smule hvidfarvning. I indsnævringen til pexrøret ses der ikke nogen aflejringer, se Figur 66 til højre. Det vurderes at kalkaflejringerne har et så beskedent omfang at stratifierløsningen har en lang levetid. Figur 66 Kalkaflejringer på varmelegemet samt åbningen til pexrøret. Side 39 af 84

40 8. Afprøvning af varmtvandsbeholder med stratifier med standardtappeprofil METRO THERM s 110 l varmtvandsbeholder blev afprøvet med et standard tappeprofil i henhold til vandnormen DS439 brusebad (uden karbad). Et Ø114x3,6 mm stålrør er placeret omkring elpatronen. Ovenpå stålrøret er placeret en konisk ståltop samt et pexrør med 20 % åbning i blænden, se Figur 67. Figur 67 Standard 100 l vandvarmer med 1 stk. 3 kw 400 V / 1 kw 230 V varmelegeme i center af Ø114 mm rør. Beholderen er forsynet med temperaturfølere, der måler temperaturen i beholderen. Målepunkternes placering T1, T3, T5, T7 er vist på Figur 67 og en driftstermostat sat til 55 C er placeret i følerrør uden for ø114mm rør. Målepunkt TV, omskifter termostaten mellem 3 kw og 1 kw ved 62 C. En overkogstermostat er placeret i følerrøret inden for ø114mm røret. Side 40 af 84

41 Standard tappeprofil iht. DS439 brusebad (uden badekar) Tabel 11 Tapninger og tappeprogram for varmtvandstapsteder i helårsboliger (enkelte lejligheder, enfamiliehuse o.l.) Tabellen anvendes ved dimensionering af vandvarmere, der forsyner enkelte tapsteder, og som grundlag for tappeprogrammer for vandvarmere, der forsyner flere tapsteder i en helårsbolig. Vandvarmere, der forsyner flere tapsteder i samme helårsbolig, bør have en ydelse, der hver 12. time kan tilfredsstille følgende tappeprogram: For installation uden badekar 4 brusebade 2 tapninger til køkkenvask Badene regnes at forgå med de i Tabel 11 angivne tapninger og tappeintervallet mv. Tapning til køkkenvask regnes at kunne foregå samtidigt med tapning til brusebad med det i Tabel 11 angivne tappeprogram. Side 41 af 84

42 Temperatur [ C] Standard tappeprofil for brusebad er således: 4 brusebade (start 0, 20, 40, 60 min) og 2 tapninger køkkenvask (start 0, 20 min), som gentages hver 12. time. Altså et samlet energiforbrug på 7,1 kwh ved 10 C koldt vand. Driftstermostat 55 C placeret 460 mm over bund (fire først tapninger) Figur 68 Målte beholder temperaturer og flow under tappeforsøg. Udgangspunktet er en helt opvarmet beholder, med 55 C ved driftstermostaten 460 mm over bund, T1 = 58 C, T3 = 58 C, T5 = 52 C, T7 = 44 C, se Figur 68. Som forventet er T7 væsentligt lavere end hvad der er tilfældet for en normal elvandvarmer uden stratifierløsningen. Her ligger T7 normalt omkring 50 C, grundet den større opblanding af vandet i beholderen under opvarmningen. Første og anden aftapning (brusebad + køkkenvask) overholder kravet om 45 C på BV aftapning. Tredje aftapning (brusebad) overholder ikke kravet om 40 C på BV aftapning, da 40 C krydses 70 % inde i tapningen, og der sluttes på 32 C. Fjerde aftapning (brusebad) overholder ikke kravet om 40 C på BV aftapning, da 40 C krydses 30% inde i tapningen, og der sluttes på 25 C. Under hele denne første times aftapning holder TV sig under 62 C og varmelegemet kører således med 3 kw 400 V. Grunden til at aftapningskravet ikke kan overholdes, skyldes den bedre temperaturlagdeling som stratifierløsningen giver under opvarmning af beholderen. Og dermed en lavere bundtemperatur og mindre oplagret energi. Side 42 af 84

43 Temperatur [ C] Driftstermostat 55 C placeret 250 mm over bund (fire først tapninger) Figur 69 Målte beholder temperaturer og flow under tappeforsøg. Udgangspunktet er en helt opvarmet beholder, med 55 C ved driftstermostaten 250 mm over bund, T1 = 67 C, T3 = 64 C, T5 = 62 C, T7 = 53 C, se Figur 69. T7 er nu fint nok oppe på det normale temperaturniveau. T1 må ikke blive højere da DS439 også har et krav om max 65 C p.g.a. skoldningsfare. Første og anden aftapning (brusebad + køkkenvask) overholder kravet om 45 C på BV aftapning. Tredje aftapning (brusebad) overholder kravet om 40 C på BV aftapning. Fjerde aftapning (brusebad) overholder ikke helt kravet om 40 C på BV aftapning, da 40 C krydses 75 % inde i tapningen, og der sluttes på 35 C. Det vurderes at dette dog ligger så tæt på tappekravet, at dette godt kan opnås ved den endelige finjustering af driftstermostatens placering, og set-temperatur. Da TV kommer over 62 C efter 18 minutter skiftes der fra 3 kw-400 V ned til 1 kw-230 V, og ved 56 C efter 24 minutter tilbage igen til fuld effekt. Side 43 af 84

44 Temperatur [ C] Driftstermostat 55 C placeret 250 mm over bund (fire først tapninger + genopvarmning af beholderen) Figur 70 Målte beholder temperaturer og flow under tappeforsøg. De fire første aftapninger på Figur 70 er identiske med temperaturerne i Figur 68 og Figur 69, altså fra tid = 0 til 65 minutter. Fra 65. minut og frem er der således ikke flere aftapninger af brugsvand, men ren genopvarmning af beholderen. Der køres med 3 kw-400 V frem til 130. minut, hvor TV kommer over 62 C. Her skiftes der så ned til 1 kw- 230 V som anvendes frem til 137. minut, hvor TV kommer ned på 56 C. Der skiftes derfor tilbage til 3 kw- 400 V som anvendes frem til 142. minut, hvor TV igen kommer over 62 C. Her skiftes så igen ned på 1 kw- 230 V som anvendes frem til slutningen af opvarmningen ved 250. minut. Selv om der fra 142. minut køres med ren 1 kw-230 V, stiger TV dog fortsat helt op til 70 C ved slutningen af opvarmning = 250. minut, altså hvor der igen er 55 C ved driftstermostaten 250 mm over bunden. De øvrige temperaturer stiger fortsat en smule og har max ved 254. minut: T1 = 68 C, T3 = 64 C, T5 = 62 C, T7 = 53 C, altså som ved start af aftapningen med fuldt opvarmet beholder. T1 må som tidligere nævnt ikke blive højere, da DS439 har et krav om max 65 C p.g.a. skoldningsfare. Ligeledes må de 70 C ved TV også betragtes som et maksimum, da kalkudfældningen omkring varmelegemet ellers vil øges for meget. Placeringen af driftstermostaten 250 mm over bunden skal derfor ikke længere ned. Selv om der anvendes en effekt på 1 kw-230 V i ca. 48 % af opvarmningstiden, er beholderen allerede fuldt genopvarmet efter 250. minutter. Altså langt hurtigere end nødvendigt, hvor de fire aftapninger igen skal begynde i 720. minut. Side 44 af 84

45 Det skønnes dog ikke at omskiftningstidspunktet fra 3 kw-400 V til 1 kw-230 V, ved TV = 62 C bør sænkes yderligere. Dette vil ikke sænke TV som til slut kommer op på de 70 C, men bare give en længere opvarmningstid. Det samlede energiforbrug under de fire aftapninger samt genopvarmning af beholderen, fra tid = 0 til 250. minut, er målt til 7,6 kwh. Side 45 af 84

46 9. Perspektivering Energibesparelser ved akkumulering Det ønskes at finde de økonomiske fordele, der kan opnås i et smart-grid system med en stratifier-løsning for forskellige varme- og brugsvands-behov ved forskellige elpriser. For at finde disse, laves først beregninger for traditionelle løsninger og med dette som udgangspunkt, ses på besparelser ved stratifier- løsninger ved forskellige elværkspriser og afgifter. De samlede el afgifter er ca. 6 gange højere end produktionsprisen, så hvis afgifts- provenuet i kr/øre skal være uforandret, vil differentierede energipriser, akkumulering og stratifier-løsninger kun give mindre besparelser for forbrugeren. Der vil for den enkelte bruger være besparelser at hente ved akkumulering, hvis der er asymmetrier i afgifterne. Der kan være besparelser i varmetabet fra en beholder, hvis en mindre del af beholderen holdes opvarmet, svarende til den energimængde der skal oplagres. Ligeledes vil en stratifier kunne udnytte en kortvarig lavere elpris til at producere varmt vand ved en højere og dermed brugbar temperatur. Forudsætninger For at gennemføre energibesparelser ved at udnytte en tids differentieret el takst, skal nogle forskellige punkter være opfyldt: 1. Energileverandøren skal kunne levere målere, der kan registrere energiforbrug opgjort på timebasis. 2. Der skal findes et smart-grid system, der kan styre de enkelte energi-producerende eller forbrugende genstande. 3. Der skal være en på forhånd kendt tids-differentieret energitakst. 4. Der bør være en energiakkumulator som kan forskyde energi-opsamling og forbrug. 5. De opnåede besparelser bygger på at der er et forbrug af en rimelig størrelse. Der skal være et samspil mellem disse 5 punkter, for at det er økonomisk rentabelt for forbrugeren at lave en investering i et smart-grid system, og der må ikke være brugsulemper. Da energiprisen indeholder en del afgifter, vil der sikkert være et politisk ønske om at kunne opnå de samme afgifter på årsbasis, - før og efter indførelsen af en differentieret time takst. Der har flere gange været sat tider på indførelsen af en differentieret el takst, men i dag virker det ikke, som om den politiske interesse er stor. Ønsket fra myndigheder og energi-leverandørers side, om at indføre differentieringen, begrundes med en begrænsning af den maksimale installerede kraft værks effekt. En begrænsning udskyder kraftværks udbygningen, hvorved driften og dermed miljøet forbedres. Det maximale effektbehov skal dog altid kunne dækkes. På tilsvarende måde vil behovet for en udbygning af distributionsnettet begrænses, når spidsbelastningerne reduceres. Side 46 af 84

47 Grundlag De steder hvor systemerne skal bruges, er i almindelige en familie boliger. Disse er kendetegnet ved at have et årligt elforbrug på kwh til husholdningsapparater og IT og er der tale om brugsvand, vil dette typisk udgøre yderligere kwh pr. år. Får boligen installeret en varmepumpe stiger elforbruget med kwh (idet boligens energiforbrug sættes til kwh pr. år), og bliver der købt en el-bil, stiger forbruger typisk med yderligere kwh. 1. Ca. halvdelen af alle husstande i Danmark har i dag installeret digitale målere, der er i stand til at registrere energiforbrug på timebasis. 2. Flere firmaer (bl. a. Greenwave Reality) kan levere systemer, der er i stand til at modtage signaler om time-priser og ud fra det stoppe og starte husholdnings apparater i afhængighed af energiprisen. Systemet kan også registrere en energiproduktion og sammenholde den med forbruget timer før start af et døgn, vil energiprisen pr. time for døgnet blive fastlagt. Det skal derfor være muligt at modtage denne energi-pris og lade den indgå i vurderingen af energi producerende og forbrugende genstande. 4. En energi akkumulering kan forskyde tidspunktet mellem varmeforbrug og opsamling. Det er typisk en beholder der el-oplades med en billig energipris og forbruges når prisen er høj. 5. Det er svært at forestille sig, at et større energiforbrug vil belønnes med lavere energiafgifter på marginalforbruget, eller at der vil være væsentlige produktions-fordele. Der skelnes mellem brugsvand og boligopvarmning. Ved akkumulering kan beholderen toplades, sådan at selv korte perioder med alternativ energi eller en lavere el-takst, kan udnyttes. En typisk families brugsvandsbehov vil typisk være 10 kwh pr. døgnet. Oplagres det i en 200 l beholder, vil en opvarmning fra 10 til 60 o C, kræve 11,6 kwh. Energien i en fuldt opladet beholder vil altså dække et døgns forbrug. Brugsvandsbehovet varierer ikke væsentligt gennem året. Beløb er beregnet med en afgiftsfaktor x på 6,667. Det skraverede felt er den mest attraktive løsning, hvor der er behov for en stratifier. Boligopvarmningen i et gennemsnits hus vil som års-gennemsnit have et døgnforbrug der er ca. 40 kwh. Her vil 2 stk. 300 l beholdere opvarmet fra o C (10,5 kwh) og 1 stk. 300 l beholder opvarmet fra o C (21 kwh) indeholde 42 kwh. Ønsket er, at lade de 2 stk. 300 l beholdere opvarme af en varmepumpe eller solpaneler og lade den sidste beholder opvarme af el. Side 47 af 84

48 Beregninger Der er lavet en række beregninger: Hovedopdelingen er situationer hvor brugsvand og boligopvarmningen sker uden akkumulering (U) akkumuleres i mindre grad hen over hele døgnet (D) og akkumuleres kun om natten (N). For hver af disse situationer er der beregninger hvor: produktionsprisen er fast og afgiften er fast produktionsprisen er variabel og afgiften er fast og Produktionsprisen er variabel og afgiften er variabel med faktoren x mere end produktionsprisen Energiprisen fra leverandører ligger på mellem 30 og 40 øre pr. kwh., og den samlede elpris varierer mellem 2,25 og 2,45 kr. 1 Dette betyder at afgiften kan beregnes som en afgift på 2,00 kr/kwh og den faste elværkspris kan være 35 øre. Der er endnu ikke eksempler på time differentierede energipriser, hvorfor disse er vurderet. Beregninger på en bolig opvarmet med varmepumpe/akkumulering og el vandvarmer/ akkumulering er udeladt, da de vil være proportionale med disse beregninger. Der optræder større og mindre forbrug gennem året, ligesom priser på energien varierer gennem året. Uden akkumulering U En el opvarmet bolig kan med et 40 (39,6) kwh gennemsnitligt døgn energiforbrug, forventes uden akkumulering at have et sinusformet forbrug med et natforbrug på 2 gange dags max forbruget. Brugsvandet leveres af en gennemstrømningsvandvarmer. Døgn akkumulering D Der anvendes samme energimængde som for en bolig uden akkumulering, og energitilførslen sker hen over hele døgnet. Det samme gælder brugsvandet. Dette kræver forrådsbeholdere af en vis størrelse. Nat akkumulering N Der anvendes samme energimængde som for en bolig uden akkumulering, og energitilførslen sker hen over hele døgnet. Det samme gælder brugsvandet. Energiakkumulatorer som kan rumme et døgns energiforbrug skal anvendes. Forbrugerpriser Med de energimængder og tider der er anført - med og uden akkumulering, beregnes forbrugerpriserne for faste og variable produktionspriser og afgifter. 1 &customer-group=private&ratetype=flatrate Side 48 af 84

49 Besparelserne er dem der fremkommer ved den lavere elværks produktionspris og vil i dette regneeksempel være 1 16 kr. i døgnet. Elværk produktionsomkostninger Det forudsættes, at elværkernes produktionspriser kan variere med +/- 10 % gennem døgnet i afhængighed af produktion, belastning, alternativ energi og import. Med de energimængder og tider der er anført - med og uden akkumulering, beregnes elværksprisen for en fast og variabel produktionspris. Den lavere elværkspris er på 1 2 kr. i døgnet og skal være den besparelse som værkerne får, ved at den maksimale effekt begrænses og udbygningen forsinkes. Afgifter Afgiften kan være fast eller variere. Når den varierer, er det med en faktor x, som kan sættes vilkårligt i forhold til elværk produktionsprisen. Med de energimængder og tider der er anført - med og uden akkumulering, beregnes afgiften for en fast og variabel produktionspris. Ved målsøgning på afgift faktoren x, er den totale døgn energi afgift fundet til 99,20 kr. Det giver forbrugeren en besparelse på 7,30 16,10 kr. pr. døgn ved at indføre akkumulering. Stratifier løsning Set i forhold til en almindelig beholder løsning, vil stratifier løsningen hen over døgnet have det samme energi behov som andre systemer. Laves der energi akkumulering, vil beholderen være opvarmet en stor del af døgnet, varierende fra 0 til 100 % af beholdernes kapacitet. I forhold til en almindelig vandvarmer vil ændringen være et 50 % reduceret varmetab fra beholderen. Med en mere detailleret varmetabsberegning og tappe cyklus, er det muligt at finde den eksakte værdi af det reducerede varmetab. Ud fra resultaterne på brugsvand af den intelligente ECO-design styring er det set, at det vil kunne indbringe en ca. 10 % energi besparelse. Da der her er tale om en halvt opvarmet beholder, vil besparelsen sikkert kun være det halve eller 5 %. Denne besparelse vil kunne indregnes som et mindre døgn-energiforbrug for både bolig og brugsvand. Konklusion Set som en energioplagringsenhed vil alle forhold i besparelser og omlægninger være afhængige af den afgiftspolitik som findes. Hvis det forventes, at det samlede afgifts-provenu skal være uændret, vil der kun opnås mindre besparelser. Med en afgiftsfaktor på 6,67 opnås afgifts beløbet 99,20 kr. ved variable priser og fuld akkumulering. Den enkelte forbruger vil kunne opnå fordele, hvis energipriserne får forskellige faste afgiftssatser hen over døgnet. Side 49 af 84

50 Brugsvandsbeholdere med differentieret timetakst Ud fra de tidligere beregninger af energiomkostninger for en bolig, er brugsvandet her behandlet separat. De tidligere beregninger er suppleret med en timetakst afhængig pris. En typisk families brugsvandsbehov vil typisk være 10 kwh pr. døgnet. Oplagres det i en 200 l beholder, vil en opvarmning fra 10 til 60 o C, kræve 11,6 kwh. Energien i en fuldt opladet beholder vil altså dække et døgns forbrug. Brugsvandsbehovet varierer ikke væsentligt gennem året. Beregninger Der er lavet en række beregninger: Hovedopdelingen er situationer hvor brugsvandsopvarmningen sker Uden akkumulering (U) Akkumuleres i mindre grad hen over hele døgnet (D) og Akkumuleres kun om natten (N). For hver af disse situationer er der lavet beregninger hvor: Produktionsprisen er fast og afgiften er fast Produktionsprisen er variabel og afgiften er fast Produktionsprisen er variabel og afgiften er variabel med faktoren x mere end produktionsprisen Den samlede energipris er fast, men overlejres med en time differentieret takst y som ændrer nat/dag taksten Energiprisen fra leverandører ligger på mellem 30 og 40 øre pr. kwh., og den samlede elpris er 2,35 kr. Dette betyder at afgiften, kan beregnes som en afgift på 2,00 kr/kwh og den faste elværkspris kan være 35 øre. Ved akkumulering kan beholderen toplades, sådan at selv korte perioder med alternativ energi eller en lavere el-takst, kan udnyttes. Akkumulering Teknik Uden 0 % Døgn 50 % Nat 100 % Politik Gennemstr. Udjævning 5 timer Fast/Fast Total kr. 23,50 23,50 23,50 Priser Vari/Fast Total kr. 23,60 23,50 23,00 Vari/Vari Total kr. 27,60 26,83 23,00 Priskurve Total kr. 23,20 23,50 12,00 Beløb er beregnet med en afgiftsfaktor x på 6,667 og en nat/dag priskurve y med faktor 1,00 Side 50 af 84

51 Uden akkumulering U El opvarmet brugsvand, kan med et 10 (11,6) kwh gennemsnitligt døgn energiforbrug, forbruge energien medens der sker en tapning. Døgn akkumulering D Der anvendes samme energimængde som uden akkumulering, og energitilførslen sker over en længere periode medens vandet opvarmes. Dette kræver forrådsbeholdere af en vis størrelse. Med de anførte tapninger vil en 110 ltr. vandvarmer kunne klare forsyningen. Nat akkumulering N Der anvendes samme energimængde som for en vandvarmer uden akkumulering, og energitilførslen sker kun om natten. Vandvarmeren skal kunne rumme et døgns energiforbrug og her være på 200 l. Priser Det er meget afgørende hvordan timetaksten ser ud, og om tapninger eller energiforbruget ligger i en billig eller dyr periode. Med den her skitserede timetakst bliver nat akkumuleringen ca. halv så dyr som de to andre priser. Det er denne forskel som skal være med til at betale prisen for en større beholder. Timetakster De skitserede differentierede timetakster er lavet som et gennemsnit på 2,35 kr./kwh og har en lige stor del af taksten over de 2,35 som under de 2,35 kr/kwh. Konklusion Som nævnt har døgnkurven og tidspunkterne for forbruget stor betydning for den samlede pris og det vil derfor være svært at finde et endegyldigt svar. Døgnbesparelsen er dog i størrelsesordenen kr. Det er derfor sandsynligt, at investering i en 200 ltr. beholder vil være en god løsning. På den måde vil det være muligt at styre opladningen, til tidspunkter hvor prisen er lav. Side 51 af 84

52 10. Konklusioner og anbefalinger Undersøgelser klarlagde hvorledes temperaturlagdeling opbygges under opvarmningsperioder i varmtvandsbeholdere med en lodretplaceret elpatron, som er indsat i bunden af beholderen. Forskelligt udformede stratifierløsninger blev undersøgt. Laboratorieforsøg viste at en stratifierløsning, som består af et 110 mm stålrør med konisk top efterfulgt af et pexrør med en åbning på 20 %, er en udmærket løsning, som opbygger temperaturlagdelingen på en god måde. Erstattes pexrøret med en stratifier bestående af plastfolie med en 25 % åbning fås også en udmærket løsning. Pexrøret blev i projektet valgt da det er en billigere løsning end stratifieren af plastfolie. Den valgte stratifierløsning tillader samtidig at størstedelen af beholderen kan opvarmes til mindst 55 C. Det vurderes at der er tale om en solid løsning med en lang levetid uden kalkproblemer af betydning. Den udviklede stratifierløsning vil især blive attraktiv når variable elafgifter er indført. Princippet for stratifieren kan både anvendes til brugsvandsbeholdere og til lagertanke, som kan benyttes til at supplere bygninger med varme og varmt brugsvand. Brugsvandsbeholdere og lagertanken med den udviklede stratifierløsning kan bidrage til at lette overgangen til fremtidens energisystem baseret på vedvarende energi. I den forbindelse bør det bemærkes at brugsvandsopvarmning i fremtiden vil være endnu vigtigere end i dag, da bygningers varmebehov vil blive reduceret. Stratifierløsningen er i projektet undersøgt i en forsøgsbeholder med en højde på 1200 mm og i en 110 l varmtvandsbeholder, som er METRO THERM s mest udbredte varmtvandsbeholder. Beholderen inklusive stratifierløsning er velegnet til forbrugere med daglige varmtvandsforbrug op til ca. 100 l. Stratifierløsningen kan forbedres på en række punkter og tilpasses varmtvandsbeholdere og varmelagre af forskellige størrelser. Det vil for eksempel være interessant at undersøge hvor meget der vindes med andre stratifierløsninger. Det foreslås derfor at sammenligne projektets måleresultater med CFD (Computational Fluid Dynamics) beregninger, og at gennemføre beregninger med en valideret CFD model for forskellige udformninger af stratifieren. Herved kan udformningen af stratifierløsningen optimeres, for eksempel med hensyn til diameter, rørtykkelse og materiale for røret omkring elpatronen, tragtens udformning, skivens åbning, PEX rørets diameter og rørtykkelse samt udformningen og antallet af huller i PEX røret. Det vil også være interessant at undersøge hvor store fordele der kan opnås med intelligente selvlærende styresystemer samt at undersøge forskellige stratifierløsninger og disses fordele for større varmtvandsbeholdere, for eksempel 300 l tanke. Det vil også være interessant at undersøge hvorledes elpatronens udformning og effektafgivelse pr. cm² påvirker forskellige stratifierløsningers egnethed og at vurdere stratifierløsningens egnethed til andre anvendelsesområder. Det skal også nævnes at fordelene ved den udviklede stratifierløsning sandsynligvis i mange tilfælde kan være større i praksis end beregningerne tyder på, da varmtvandsforbruget i praksis ofte er mindre end forudsat. Derfor kan stratifieren sandsynligvis alene på grund af lavere varmetab fra varmtvandsbeholderen være attraktiv selv uden variable elpriser. Det vil derfor være interessant at gennemføre undersøgelser af konceptet i en række enfamiliehuse for at få erfaringer fra praksis. Det vurderes at en markedsmodningsperiode hos METRO THERM på 6 måneder vurderes er realistisk. Side 52 af 84

53 Bilag A: Undersøgelser af lagdeling i tank uden stratifier Test 1 den 15. maj 2014 Side 53 af 84

54 Test 2 den 14. august 2014 Temperatur målinger tæt på varmelegemet tilføjet Side 54 af 84

55 Undersøgelser af lagdeling i tank med plastrør fuld længde Plastrør 75 mm med 3 huller á 2,5 mm 21. maj 2014 Side 55 af 84

56 Plastrør 75 mm med 3 huller á 5,0 mm 20. maj 2014 Side 56 af 84

57 Plastrør 75 mm med 3 huller á 7,5 mm 22. maj 2014 Side 57 af 84

58 Plastrør 110 mm med 3 huller á 2,5 mm 16. maj 2014 Side 58 af 84

59 Plastrør 110 mm med 3 huller á 5,0 mm 16. maj 2014 Side 59 af 84

60 Plastrør 110 mm med 3 huller á 7,5 mm 26. maj 2014 Side 60 af 84

61 Undersøgelser af lagdeling i tank med forskellige løsninger Plastrør 110 mm konisk plast top med 10% åbning efterfulgt af pexrør 1. september 2014 Side 61 af 84

62 Plastrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af pexrør 5. september 2014 Side 62 af 84

63 Plastrør 110 mm konisk plast top med 20% åbning efterfulgt af pexrør 22. august 2014 Side 63 af 84

64 Plastrør 110 mm konisk plast top med 25% åbning efterfulgt af pexrør 2. september 2014 Side 64 af 84

65 Plastrør 110 mm konisk plast top med 10% åbning efterfulgt af stratifier 26. august 2014 Side 65 af 84

66 Plastrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af stratifier 26. august 2014 Side 66 af 84

67 Plastrør 110 mm konisk plast top med 20% åbning efterfulgt af stratifier 27. august 2014 Side 67 af 84

68 Plastrør 110 mm konisk plast top med 25% åbning efterfulgt af stratifier 27. august 2014 Side 68 af 84

69 Stålrør 110 mm flad stål top med 10% åbning efterfulgt af pexrør 29. august 2014 Side 69 af 84

70 Stålrør 110 mm flad stål top med 15% åbning efterfulgt af pexrør 29. august 2014 Side 70 af 84

71 Stålrør 110 mm flad stål top med 20% åbning efterfulgt af pexrør 27. august 2014 Side 71 af 84

72 Stålrør 110 mm flad stål top med 25% åbning efterfulgt af pexrør 22. august 2014 Side 72 af 84

73 Stålrør 110 mm konisk plast top med 10% åbning efterfulgt af pexrør 8. september 2014 Side 73 af 84

74 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af pexrør 8. september 2014 Side 74 af 84

75 Stålrør 110 mm konisk plast top med 10% åbning efterfulgt af stratifier vs september 2014 Side 75 af 84

76 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af stratifier vs september 2014 Side 76 af 84

77 Stålrør 110 mm konisk plast top med 10% åbning efterfulgt af stratifier vs september 2014 Side 77 af 84

78 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af stratifier vs september 2014 Side 78 af 84

79 Stålrør 110 mm konisk plast top med 10% åbning efterfulgt af stratifier vs september 2014 Side 79 af 84

80 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af stratifier vs september 2014 Side 80 af 84

81 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af pexrør effekt 1kW 12. september 2014 Side 81 af 84

82 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af pexrør effekt 2kW 11. september 2014 Side 82 af 84

83 Stålrør 110 mm konisk plast top med 15% åbning efterfulgt af pexrør effekt 3kW 08. september 2014 Side 83 af 84

84 Holdbarhedstest Side 84 af 84

85 Side 85 af 84

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO John christensen 10 år i rådgivende ingeniørfirma 20 år i AAB, København 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO Varmt vand Før og nu. Hvordan Hvilke udfordringer Denne metode har vi

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

HUSETS VARME HJERTE. Beholdere og vandvarmere. kvalitet og holdbarhed fra METRO THERM

HUSETS VARME HJERTE. Beholdere og vandvarmere. kvalitet og holdbarhed fra METRO THERM HUSETS VARME HJERTE Beholdere og vandvarmere kvalitet og holdbarhed fra METRO THERM Varmt vand til Danmark i mere end 70 år METRO THERM er landets suverænt største producent af varmtvandsbeholdere, og

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Teknologien. bag Quooker

Teknologien. bag Quooker Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Vores hanekollektion består af otte modeller; Basic, Classic,

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Brugervejledning - Devireg 550 termostat

Brugervejledning - Devireg 550 termostat DK Brugervejledning - Devireg 550 termostat Brugervejledning - Devireg 550 termostat Om termostaten Side 2-7 Indstille ur og ugedag Side 8-9 Indstille temperatur Side 10-11 Indstille perioder med sænkning

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik Mælken sveder i varmen Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik KB Køleteknik ApS er ejet af Kaj og Bo som hver især har mere end 20 års erfaring i at servicere kvægbrug Vi har egen import

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

08:081. EL-unit TYPE 7000. El-unit

08:081. EL-unit TYPE 7000. El-unit 08:081 0209 EL-unit TYPE 7000 El-unit 1 Type 7000 TRANSPORT Undersøg straks ved modtagelsen, om el-unitten er hel og ubeskadiget. Hvis der er fejl eller mangler ved el-unitten skal det straks anmeldes

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg.

Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg. Sælgers oplysninger (små ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af lovpligtig energimærkning ved salg. Ejendommens adresse: Postnr.: By: 1. Før energikonsulentens gennemgang af ejendommen. Energimærkningen

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey.

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme Krav til energiregistrering med EnergyKey Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Formål med energiregistrering

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Thorsager 12A 2640 Hedehusene BBR-nr.: 169-166129 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2

Læs mere