BØU kr kr kr kr.

Transkript

1 Budget Besparelsesforslag: Kommissoriumnummer (indeholder udvalgsforkortelse og fortløbende numre, hvis flere forskellige forslag angiv A, B, C mv.) Brugerbetaling Betaling af udgifter i forbindelse med særlig støtte i form af hjælpeforanstaltninger og følgeudgifter efter Servicelovens 11 stk.3 og 52 stk.3. nr jf. 52 a, stk1, nr.1 og 2. BØU-04 Acadresagsnummer Overblik over maksimalt besparelsespotentiale de enkelte år Indtægter - = merindtægter Budgetår + = mindreindtægter kr kr kr kr. Udgifter + = merudg. - = mindreudg. Netto Overblik over maksimale konsekvenser i antal kommunalt ansatte beskæftigede for de enkelte år Total reduktion i Budgetår antal årsværk Mulig ikrafttrædelsesdato Umiddelbart efter beslutning. Analyseområde Servicelovens 52 a samler med indførelsen af Barnets reform pr bestemmelserne om økonomisk støtte: 1

2 Støtte efter 52 a stk.1. nr.1 og 2 omfatter udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter 11 stk.3 udgifter i forbindelse med hjælpeforanstaltninger efter 52 stk.3, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning. Formuleringen i 52 a stk.1 nr.2. i Barnets Reform er en ændring i forhold til den hidtidige lovteksts formulering. Den gældende lovtekst siger, at bestemmelsen vedrører udgifter, som følger af en foranstaltning efter Servicelovens 52, stk. 3, der erstatter en mere indgribende foranstaltning. Det fremgår af lovbemærkninger til FL /10, hvori står, at der ikke sker indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret. Det betyder, at der ikke er nogen intentioner om at ændre gældende ret, og på denne baggrund må man forstå lovteksten sådan, at der fortsat er hjemmel til at yde hjælp til udgifter i forbindelse med f.eks. praktisk pædagogisk støtte uden at alternativet skal være en mere omfattende støtte, fx en anbringelse. Der er således ikke tale om ændringer i forhold til hidtidige praksis, hvilket betyder at: Kommunen skal afholde udgiften til selve foranstaltningen, jf. Servicelovens 173. Denne udgift kan fortsat ikke afkræves forældrene. Udgifter i forbindelse med foranstaltningen kan kun afholdes af kommunen, hvis forældremyndigheden ikke selv har midler til det. Udgifterne kan være en direkte følge af foranstaltningen for eksempel dækning af tabt arbejdsfortjeneste for forældrene under opholdet, men kan også være en direkte eller indirekte følge af foranstaltningen for eksempel kost og transport, fritidsforanstaltninger, efterskoleophold etc. Sagsbehandleren skal som hidtil foretage en vurdering af om forældrene selv har midler til at afholde udgiften til de direkte eller indirekte følgeudgifter i forbindelse med, at familien ydes støtte efter ovenstående bestemmelser. Dette sker i praksis ved, at der laves en økonomisk trangsvurdering af familiens økonomi. Hvis familien selv har midler til at afholde udgiften yder Familieafdelingen ikke støtte til udgiften. 2

3 De foranstaltninger som er omfattet af dette regelsæt er f.ex.: Ophold på uddannelsessted eller lign. Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemer Dagbehandling til barnet. Aflastningsordninger Fast kontaktperson Omfanget af ydelser til følgeudgifter i forbindelse med foranstaltninger efter 52. stk.3. samt praksis indenfor den enkelte foranstaltningstype. rder blev i 2010 udbetalt i alt kr. som følgeudgifter til samtlige forebyggende foranstaltninger. Kilde: posteringsudtræk på de udvalgte konti i 2010 samt den del af Kontaktens budget, der omhandler følgeudgifter. Udgifterne fordeler sig som følger: Ophold på uddannelsessted eller lignende: Der blev i forbindelse med børn skoleplaceringer efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 1 ydet kr. i følgeudgift i Udgifterne dækkede udelukkende transportudgifter. Da det samlede beløb er meget lille er der ikke foretaget en sags gennemgang med henblik på, hvor mange familier, der kan sættes i betaling. Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet: Der blev i 2010 ydet følgeudgifter til praktisk, pædagogisk støtte med i alt 3720 kr. for hele året. Der er en praksis på området, hvor familiekonsulenterne i samarbejde med forældrene ansøger om følgeudgifter, og der sker en vurdering af om familierne selv har midler til at yde udgiften. Denne praksis lever op til loven, og der er ikke mulighed for at opkræve yderligere betaling. Familiebehandling: Der blev i 2010 ikke ydet følgeudgifter til familiebehandling i Paraplyen. Der er ikke afsat et særskilt budget til aktiviteter, forplejning osv. I forbindelse med familiebehandlingen. Da der p.t. ikke eksisterer følgeudgifter er der heller ikke nogen grundlag for at opkræve betaling. Aflastningsordninger: Der blev i forbindelse med børns ophold i aflastningsfamilier ydet følgeudgifter i 2010 svarende til dels kr. som bestod i kørselsudgifter og kr. til 3

4 aktiviteter, i alt kr. årligt.. (Der er i opgørelsen ikke medtaget følgeudgifter til de handicappede børn, der er i aflastning, da der pr ydes aflastning efter Servicelovens 84, og således er ydelsen ikke omfattede af de bestemmelser, der gennemgås i denne analyse). Følgeudgiften skal vurderes i forhold til betalingsbestemmelserne. Der er foretaget en gennemgang af de 11 sager, der var etableret aflastning i pr : De 11 familiers indkomst fordeler sig som følger: 8 familier lever af overførselsindkomst (4 får pension, 3 kontanthjælp og 1 familie lever af sygedagpenge), 2 familier er i arbejde og den sidste familie er i flexjob. Det skønnes, at der vil være max. 3 familier som kan opkræves for følgeudgifter, og at den maximale indtægt heraf vil være ca kr.(regnet som 3/11 af udgiften). Fast Kontaktperson: Der bliver ikke ydet følgeudgifter over barnets sag i forbindelse med unges kontaktpersoner. Der er i Kontaktens budget, når kontaktpersonerne kørsel er fraregnet afsat ca kr. til ture, aktiviteter og forplejning årligt. Dette beløb skal i 2010 og fremadrettet også dække tilsvarende udgifter i forbindelse med hybel tilbuddet. Der forventes at komme indtægt i form af forældrebetaling for unges anbringelse i hyblerne. Betalingsreglerne for anbringelse har deres egne bestemmelser. Betalingen udmåles på baggrund af forældrenes indtægter. Dette område behandles ikke i denne analyse. rder er ikke hidtil foretaget vurderinger i forhold til forældrenes egenbetaling af følgeudgifter i forbindelse med, at der tildeles kontaktperson, sådan som loven lægger op til. Baggrunden herfor er formentlig historisk knyttet op til, at Kontakten har været en selvstændig virksomhed med eget driftsbudget. Det betyder, at der fremadrettet kan opkræves betaling for følgeudgifter til foranstaltningen, når forældrene har midler hertil. ihvis man fordeler budgettet til Kontakten ligeligt imellem hyblerne og kontaktpersonordningen vil der være mulighed for at i 2012 at opkræve betaling af udgifter svarende til max kr., da forældrene som nævnt betaler for deres børns anbringelse efter andre regler, kan dette ikke opkræves som følgeudgift efter disse regler. Hvis det forudsættes, at omkring halvdelen af forældrene til unge i kontakten har midler til ar betale, vil der kunne forventes en indtægt på kr. Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter 11, stk.3: 4

5 Konsulentbistand kræver ingen forudgående børnefaglig undersøgelse, og der træffes heller ikke en egentlig afgørelse om at yde konsulentbistand, men det er en forudsætning for at yde konsulentbistand, at det er af væsentlig betydning for barnets eller den unges særlige behov for støtte. Konsulentbistand kan ydes i de tilfælde, hvor det drejer sig om løsningen af konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig særligt udslag i barnet eller den unges støttebehov. Eksempler på, hvor der kan ydes økonomisk støtte, hvis familien ikke selv har midler til det er, hvis det f.ex. i forbindelse med konsulentbistand bestemmes, at et barn skal deltage i en sportsaktivitet, så er sportsaktiviteten en følgeudgift til konsulent bistanden. Et andet eksempel er, hvis der i forbindelse med indgåelse af en familiekontrakt eller i forbindelse med en familierådslagning opstår udgifter som følge af de aftaler man indgår, så er disse udgifter at betragte som følgeudgifter, der kan ydes hjælp til, hvis familien ikke selv har midler hertil. Familieafdelingen har ikke i 2010 haft løbende udbetalinger efter denne bestemmelse, og der er derfor intet besparelsespotientiale. Forslag til fremtidig service/ ydelse r rder sættes fokus på sagsbehandlingen i forhold til lfølgeudgifter ved, at sagerne gennemgås og følges op. Ud fra et fagligt skøn forventes dette, at kunne give indtægter svarende til ca kr. Dette beløb er indsat i skema, som en besparelse af udgifter. (Kontakten og dermed følgeudgifterne til Kontaktpersoner er ikke medtaget). Betaling af følgeudgifter i forbindelse med unges aktiviteter ssammen med deres kontaktperson: Dette vil kunne opkræves egenbetaling på forskellig måde: Model 1: De unge, hvor forældrene har midler hertil, skal betale en egen andel for de aktiviteter og ferier, deres børn deltager i. Dvs. man indfører brugerbetalingen svarende til klubber og lignende. Betaling foreslås opkrævet ud fra en politisk fastsat takst. Har forældrene ikke har midler til at betale udgiften, betales den som følgeudgift. Ordningen administreres ved, at forældrene indbetaler direkte til Kontakten ex. med 200 kr. af gangen til en aktivitetskonto, og Kontakten trækker så i dette beløb svarende til de aktiviteter barnet/den unge deltager i. Denne model kan ikke anbefales ud fra en pædagogisk vurdering, da kontaktpersonernes relationsarbejde med de unge, 5

6 vil ændres i det øjeblik, der kommer penge imellem unge, forældre og kontaktens personale. Der vil f.eks. opstå problemstillinger i forhold til, om den unge kan deltage i en aktivitet, hvis forældrene ikke har betalt. Model 2: Forvaltningen opkræver et fast månedlig beløb fra de familier, der har selv har midler til at betale for følgeudgiften. Der fastsættes politisk en fast månedlig takst, som udgør betalingen for følgeudgifterne svarende til de reele månedlige udgifter fra Ulempen ved denne model er at den administrativ er tung, da den kræver, at skal beregnes på forældrenes økonomi, på hvad følgeudgiften er pr. ung, følgeudgiften skal registrant føres, der skal sendes opkrævninger ud, bogføres indtægter osv. tforvaltningen foreslår model 2. Konsekvenser ved fremtidig service/ydelse (fordele/ulemper) Sammenligning med andre kommuner Detaljeret beskrivelse af besparelsespotentialet i årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Detaljeret angivelse af konsekvenser i antal kommunalt beskæftigede årsværk i årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Mulighed for flere niveauer/alternativer af besparelsen Sammenhænge med andre besparelsesforslag Dialog/høring Bilag Konsekvensen af øget fokus på egenbetaling kan være, at forældre fravælger støtten til deres børn, begrundet i, at de ikke selv mener, de har råd til at betale for følgeudgifterne Det er ikke muligt at sammenligne med andre kommuner ned på enkelt konti. Ikke relevant. Ingen konsekvenser. Der er ikke mulighed for flere niveauer af besparelser, da det altid vil bero på et konkret og individuel skøn i forhold til den enkelte families økonomiske situation. Nej Kommisorium 6