Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer. Styregruppemøde onsdag den 16. januar klokken 14-16

Transkript

1 Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer Styregruppemøde onsdag den 16. januar klokken Institut for fødevare-og ressourceøkonomi (IFRO) Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C mødelokale ved kantinen, bygning A, stuen Dagsorden 1. Velkomst og projektoversigt (Peter Sandøe, IFRO) 10 min. 2. Projektgennemgang a. WP4 omkostninger (kort gennemgang samt diskussion) (Jørgen D. Jensen, IFRO) (se bilag A) 20 min. b. WP3 detailhandel (kort gennemgang samt diskussion) (Lars Esbjerg, MAPP) (se bilag B) 20 min c. WP2 forbrugere (kort gennemgang samt diskussion) (Tove Christensen, IFRO) (se bilag C) 20 min d. WP 1 borgere (kort gennemgang samt diskussion) (Jesper Lassen, IFRO) 10 min. e. WP5 konklusion og formidling (kort gennemgang) (Peter Sandøe) 5 min. 3. Diskussion af projektet (ordstyrer Peter Sandøe) ca. 30 min. 4. Afrunding af mødet (Peter Sandøe) 5 min. 1

2 BILAG A WP4 - Omkostningsanalyser Jørgen Dejgård Jensen IFRO, Københavns Universitet Januar 2013 Resultater af litteraturstudie vedrørende omkostninger forbundet med løsgående søer Produktionen af smågrise sker indenfor en produktionscyklus i tre faser: løbnings-fasen (typisk ca. en uge), drægtighedsfasen (22-23 uger) og fare-/diegivningsfasen (4-5 uger), og de tre faser indebærer også forskellig opstaldning. Med det formål at danne et overblik over omkostningsforskelle mellem alternative produktionssystemer for smågrisproduktion, er der gennemført et systematisk review af den tilgængelige litteratur. På baggrund af en række identificerede nøgleord welfare, pig, hog, piglet, sow, breeding, gestation, farrowing og cost er der gennemført søgninger for forskellige kombinationer af disse nøgleord i web-databaserne ScienceDirect og Google Scholar. Søgeresultaternes er indledningsvis grovsorteret på baggrund af en screening af publikationstitlerne, og dernæst finsorteret på grundlag af publikationernes abstracts eller sammendrag. De på denne baggrund identificerede relevante publikationer er herefter blevet gennemlæst med det formål at uddrage relevante økonomiske nøgletal til brug for vurdering af omkostningsforskelle mellem forskellige produktionssystemer. I det følgende redegøres for nogle hovedresultater fra dette litteraturstudie. Omfanget af relevant litteratur vedrørende løbnings-fasen har vist sig at være forholdsvis begrænset. I en rapport af Lund et al. (2010) er der foretaget økonomiske vurderinger for to forskellige produktionssystemer for denne fase: individuel opstaldning i løbe-bokse og flok-opstaldning, hvor søerne har fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Ifølge disse økonomiske vurderinger vil investeringsomkostningen pr. løbningsplads være ca. 70 pct. højere for flokopstaldning end for individuel boks-opstaldning og også et højere arbejdsforbrug relateret til strøelse. Der er fundet seks studier, som undersøger omkostninger ved forskellige drægtigheds-staldsystemer til søer. Overordnet kan systemerne kategoriseres i fire typer: bokse, individuelle drægtighedsstier, gruppestier og udendørs systemer. Resultaterne af disse undersøgelser tyder på, at disse systemer væsentligst adskiller sig fra hinanden med hensyn til investeringsomfang, hvor indendørs sti-systemer er mere investeringskrævende (op mod pct.) end drægtighedsboks på grund af det større stiareal pr. so, mens udendørs systemer er mindre investeringstunge (i størrelsesorden pct. mindre) end boks-systemer. Nogle af de refererede studier angiver, at kapitalomkostningerne udgør i størrelsesordenen 25-30% af de samlede omkostninger i drægtighedsfasen. Samlet set vurderes der således at være tale om meromkostninger i størrelsesordenen 8-10 pct. i drægtighedsfasen for indendørs produktionssystemer med løsgående søer. 2

3 Litteratursøgningen har identificeret 14 publikationer, som adresserer omkostningerne ved forskellige fare- og diegivningssystemer. Disse systemer kan opdeles i 4-5 overordnede typer: farebokse, simple individuelle farestier, designede individuelle farestier, gruppestier og udendørs systemer. Fire faktorer spiller især ind i forhold til økonomiske vurderinger: smågrisedødelighed, investeringer, arbejdsomkostninger og omkostninger til strøelse. En del af studierne tyder på en højere smågrisedødelighed i gruppesystemer, og i nogen grad i individuelle simple farestier, hvorimod en række af studierne tyder på, at der kan opnås samme smågrise-overlevelse i designede individuelle stier og i udendørs systemer som i individuelle fare-bokse. På grund af et højere gulvareal pr. so er bygningsomkostningerne ved systemer til indendørs løsgående søer generelt højere end for individuelle farebokse (flere af studierne angiver 20-40% højere investeringsomkostninger), mens bygningsomkostningerne i forbindelse med udendørs produktion i flere studier findes at være lavere end for boks-systemerne. Desuden kræver en del af de alternative indendørs fare-systemer strøelse i stierne, hvilket også udgør en ekstraomkostning, sammenlignet med fareboks-systemer. For farebokssystemer udgør kapitalomkostninger i størrelsesordenen 20% af de samlede omkostninger i forbindelse med farings- og diegivningsfasen. Det vil sige, at de samlede meromkostninger i farings- /diegivningsfasen ved alternative indendørs produktionssystemer kan skønnes at ligge i størrelsesordenen 4-5%. Hvis der ses på meromkostninger over den samlede produktionscyklus for smågrisproduktionen, kan et skøn denne meromkostning dannes som et vægtet gennemsnit af meromkostningerne i de respektive faser, hvor der vægtes med fasernes respektive længder. Samlet vurderes meromkostningerne til løsgående søer i indendørs produktionssystemer at ligge i størrelsesordenen 5-10% på baggrund af de resultater, der har kunnet findes i den internationale videnskabelige litteratur på området. 3

4 BILAG B WP3 Detailhandelshandels- og markedsanalyse Lars Esbjerg og Kathrine Nørgaard Hansen MAPP, Aarhus Universitet Januar 2013 Litteraturstudiet er færdiggjort. På baggrund af den forforståelse, der er opbygget gennem denne, er interviewguiden blevet udarbejdet. Vi er i gang med at gennemføre interviews i Danmark og har indtil videre afholdt interviews med: 1) Danish Crown (salgschef på hjemmemarked) 2) Friland 3) Rema1000 (kategorichef og købmænd) 4) Irma (kategorichef) 5) Landbrug & Fødevarer 6) Center for Svineindustrien I interviewene har vi haft fokus på at afklare dels den nuværende aktørinteraktion i forsyningskæden og dels hvordan normerne i svineindustrien dannes og reformuleres. Derudover er der lagt vægt på at afdække aktørernes syn på hvilke muligheder, der eksisterer for markedsføring af kød fra løsgående søer. For de allerede afholdte interviews er analysen påbegyndt, således at vi kan bygge videre på den viden vi opnår i efterfølgende interviews. Et interessant foreløbigt resultat er, at en detailkæde efterspørger, at slagterierne kan levere kød fra løsgående søer i farestier, hvilket ligger over 2013-kravene. Sådan en specialproduktion medfører en meromkostning, hvorfor andre supermarkedskæders og ikke mindst eksportmarkeders behov for kød fra løsgående søer i farestier af den pågældende detailkæde vurderes at have stor indflydelse på, om slagterierne kan efterleve et sådant ønske. Dette eksempel belyser hvordan aktørers individuelle fortolkning af markedet influerer på deres samarbejde med andre aktører omkring produktionen af svinekød med et højere niveau af dyrevelfærd. Således er aktørernes fortolkning af markedet med til at påvirke, hvordan de arbejder fremadrettet for at producere svinekød med et højere niveau af dyrevelfærd, da supermarkedets interesse bygger på deres nichemarked og slagteriets inkluderer flere markeder i deres perspektiv. Flere af aktørerne i industrien og forsyningskæden samarbejder for at øge salget af svinekød med en højere dyrevelfærd. Eksempelvis har flere aktører indgået et samarbejde om udvikling af et uddannelsesprogram rettet mod slagterne i bestemte detailkæder. Dette program er efter deltagernes vurdering således med til at forme slagternes syn på svinekød og dyrevelfærd. Slagterne opnår derved de værktøjer, som opfattes som nødvendige for at videregive informationen til forbrugerne, hvilket af vores informanter opleves at skabe gode resultater for salget. Mange aktører vurderer, at det at kød stammer fra løsgående søer ikke kan stå alene som det centrale parameter i markedsføringen af kødet. Dette skyldes dels, at dyrevelfærd ikke opfattes at spille en altafgørende rolle i forbrugernes valg, hvor egenskaber som smagsoplevelsen og kvaliteten ses som 4

5 værende af højere betydning. Dels kan dyrevelfærd indbefatte forskellige dimensioner og kød fra løsgående søer vurderes til at blive et for snævert fokusområde. Flere informanter vurderer, at forbrugerne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, at søer har stået fikseret. Derfor tyder de foreløbige resultater på, at markedsføring af kød fra løsgående søer skal indgå i en pakke af flere markedsføringsparameter. Denne vurdering beror på aktørernes syn på forbrugerne. I den forbindelse er det interessant at bemærke hvordan aktørerne skaber deres respektive forståelse af forbrugerne. De foreløbige resultater tyder således på, at der også kan opstå potentielle barrierer for øget salg og markedsføring af kød fra løsgående søer som følge af måden hvorpå forskellige aktører opbygger en forståelse af forbrugerne. Nogle aktørers viden om forbrugerne bygger på markedsanalyser og forbrugerundersøgelser, hvorimod andre primært danner deres forståelse af forbrugerne på baggrund af deres egne overbevisninger. Såfremt en aktør ikke selv har tiltro til kød fra løsgående søer i farestalde, da dette ikke er noget de selv efterspørger, kan dette skabe en hindring for at detailhandlen vil engagere sig i at markedsføre kødprodukter fra løsgående søer. Yderligere fremhæver flere aktører, at de fleste forbrugerne ikke interesserer sig for eller har den nødvendige viden om de forskellige mærkningsordninger. Det bliver interessant at sammenholde dette resultat med WP2 for at vurdere, om aktørernes syn på forbrugerne stemmer overens med det forbrugerne selv giver udtryk for. Vi agter i løbet af januar at lave de sidste interviews i Danmark. Mere specifikt mangler vi at interviewe følgende aktører: 1) 3 primærproducenter (konventionel, friland og økologisk producent). 2) Danish Crown (salgschef eksport) 3) Tican (salgschef hjemmemarked og eksport) 4) Irma (købmand) 5) Superbest (kategorichef, købmand og slagter) 6) Dyrenes Beskyttelse Derefter vil vi vende fokus mod de valgte eksportmarkeder. Spørgsmål til styregruppen Vi vil gerne bede styregruppen om (1) at afklare, hvem vi ellers skal snakke med i DK og (2) at hjælpe med at identificere (og senere måske kontakte) relevante informanter på de valgte eksportmarkeder (Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Kina og Australien). 5

6 BILAG C WP2 - Forbrugerundersøgelser Tove Christensen og Sara Kondrup IFRO, Københavns Universitet Januar 2013 Spørgsmål til styregruppen: Hvad mener I hver især der er det væsentligste at få ud af spørgeskemaet? Kommentarer til udkast generelt Spørgeskemaudkast FORMÅLET med forbrugeranalyserne er at give et kvantitativt bud på, hvordan befolkningen vægter velfærd hos løsgående søer i forhold til andre mulige velfærdsfremmende tiltag i svineproduktionen. Mere specifikt, så gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække holdninger omfattende bl.a. - Hvor vigtige er forskellige typer so- og svinevelfærd? - Hvor vigtig er pris i forhold til udvalgte typer so- og svinevelfærd (betalingsviljestudie)? - Hvordan varierer holdninger og betalingsviljer med forklarende variable som fx forbrugsvolumen, sociodemografi? - I hvilken grad afhænger forbrugernes syn på et produkt af hvordan det markedsføres (fx som ny generel standard, som del af en supermarkedskædes private mærke, som et nyt produkt der lanceres bredt i forskellige supermarkedskæder)? - Hvordan påvirker eksisterende viden og ny information om produktionsformer holdninger og betalingsviljer? Resultaterne fra spørgeskemaet analyseres og fortolkes bredt ved brug af erfaringerne opnået fra litteraturstudierne samt fokusgruppe- og detailinterviews. Herigennem er det ønsket at vi opnår mere specifik viden om hvad vi kan forvente af holdninger til og markedsbetingelser for helt løsgående søer og hvordan de evt. kan påvirkes. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen - Ca. 900 respondenter i 4 skemavarianter dvs. 300 svar per variant. - Online typiske svarprocenter på %. - Omfang minutter. - Målgruppe: Alle over 18 år. Repræsentativ på regioner, socialgrupper og evt. alder - Det praktiske varetages af analyseinstitut (Userneeds, Megafon, Yougov, ) 6

7 - Frafaldsanalyse! - Valgeksperiment hvor betalingsviljer afsløres OBS: Vi har mulighed for at bruge billeder til at beskrive staldsystemer og kødtyper. Eks. har vi mulighed for at undersøge om billeder ændrer effekt af verbal beskrivelse, om der er forskel på betalingsvilje afhængigt af om beskrivelse af produktionssystemer kommer før/efter (dvs. effekt af information). 5 emner i spørgeskemaet 1. Generel baggrundsinformation Sociodemografi Alder, indkomst/husstandsindkomst, uddannelse, geografisk bosted, urbanisering, antal børn Udvikling i forbrug af forskellige typer kød Hvor ofte spiser I hhv. oksekød, svinekød, kylling, fisk til aftensmad? Har det ændret sig de seneste 5 hhv. 10 år? 2. Specifik baggrundsinformation om kød Viden om produktionsforhold hos svin Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn (5- punktsskala fra helt uenig til meget enig): Alle søer er bundne hele tiden, alle søer er bundne undtagen når de er drægtige, pattegrise bliver ligesom kalve taget fra deres mor højst et døgn efter fødslen, pattegrise bliver taget fra deres mor når de er 5 uger gamle, hvor stor er pattegrisdødeligheden, frilandssøer går ude hele året rundt, frilandsgrise går ude hele året rundt, søer på friland har klart højere velfærd, søer i gode indendørs staldsystemer har det bedre end søer på friland,. (vi skal vælge nogle ud) Hvilke typer viden ønsker du mere af når du skal købe svinekød (5-punktsskala fra slet ikke til i høj grad) om miljøpåvirkning, fedt, næringsindhold, sporbarhed på lande og/eller bedriftsniveau, dyrevelfærd, hvordan påvirkes landmandens økonomi af kravene til forbedring af dyrenes forhold, bakteriekontrol, (kun dem der ønsker mere viden om dyrevelfærd bliver ledt videre til specifikke spørgsmål såsom hvordan har soen det, hvordan har grisene det, hvor gamle bliver de, hvordan er forholdene omkring slagtning,..) Holdninger til animalsk produktion Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn (5-punktsskala fra helt uenig til meget enig): Lovgivning er tilstrækkelig for at sikre et acceptabelt liv for svin, malkekvæg, kødkvæg, æglæggere, slagtekyllinger, fisk), Udbuddet af kødprodukter giver tilstrækkelige muligheder for at opfylde mine ønsker (hvis man ikke er helt enig bliver man ledt videre til spørgsmålet: Hvilke type animalske produkter savner du (åbent spørgsmål)?, Der er størst behov for at der sættes ind for at forbedre dyrevelfærden i dansk produktion hos malkekvægs-, kødkvægs, svine-, slagtekyllinge- eller ægproduktion, hvis man vil forbedre velfærden i svineproduktionen, så mener jeg det er vigtigst at først at sikre (løse søer i hele livsperioden, lavere pattegrisdødeligheden, mere plads til soen/smågrisen, mere socialt liv for soen/smågrisene, udendørs adgang, mere halm, bedre sygestier, mere foder, forbyde kastration, forbyde halekupering, andet/ingen af delene/det er fint som det er..) Hvem har ansvaret for at sikre ordentlig/acceptabel dyrevelfærd i svineproduktionen? Sæt gerne flere kryds: Jeg forventer at det er regeringen, erhvervet, de store detailkæder, forbrugeren der skal sætte dagsordenen, jeg forventer det er der skal betale. 7

8 3. Effekt af information Eksempel 1: Fra 1. januar 2013 skal samtlige drægtige søer i EU være løsgående indtil en uge før de farer. Søerne er drægtige i knap 4 måneder. Foruden kravet om løsgående drægtige søer, indføres også nye krav til hvor brede spalterne i gulvet må være samt krav om at der skal være permanent adgang til tilstrækkelige mængder beskæftigelses- og rodematerialer til alle dyregrupper i alle stalde. Opfølgning på informationen Kendte du til denne lov? Hvor vigtig synes du denne lov er? Hvad er det vigtigste i denne lov (løsgående drægtige søer, krav til spaltegulvene, krav om rodemateriale)? Der er snak om at markedsføre svinekød hvor søerne har været løsgående i hele deres ca. 3 årige lange liv. Hvor vigtig synes du denne ændring i produktionen er? Ville du selv være interesseret i at købe kød der har været produceret på den måde (svarmuligheder: ja, hvis det ikke påvirker prisen, ja og jeg vil også gerne betale lidt mere, ja og jeg vil også gerne betale meget mere, ved ikke)? Afsender af information Hvem har du mest tillid til når der gives information om dyrenes forhold (industrien, forbruger organisationer, myndighederne, anden uvildig tredje part, ved ikke). Hvem har du mest tillid til når der gives information om kødets kvalitet (industrien, forbruger organisationer, myndighederne, uvildig tredje part). I hvilken grad afhænger forbrugernes syn på et produkt af hvordan det markedsføres (fx som ny generel standard, som del af en supermarkedskædes private mærke, som et nyt produkt der lanceres bredt i forskellige supermarkedskæder)? Eksempel på information 2.?? Evt. information om produktionsomkostninger forbundet med forskellige tiltag for at se om det påvirker betalingsvilje og holdninger 4. Dyrevelfærd og svinekød 1. Dyrevelfærd ift. andre kødkvaliteter Hvor vigtige er følgende faktorer når du køber svinekød (5 punktsskala fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt): Fedt, oprindelsesland, smag, udseende, nemt at tilberede, sikkerhed, sundhed, dyrevelfærd, Dyrevelfærd påvirker andre egenskaber (dyrevelfærd er vigtig for mig når jeg køber kød fordi det betyder at dyret har haft et godt liv/fordi kødet er sundere/fordi kødet smager bedre/fordi teksturen er bedre/.) Dyrevelfærd skal sælges sammen med andre egenskaber for at være stærk nok som salgsparameter (hvordan kan vi teste den hypotese?) 5. Valgeksperiment med svinekød fra forskellige produktionsformer og priser - ide - Pris for 500 gram svinekød (eller 1 dansk so) - Produktionsform 1 (friland, løse søer indendørs i boks/sti,fikserede søer bortset fra drægtighedsperioden) - Evt. Produktionsform 2 (evt. kastration/halekupering/plads) - Evt. Mærke (producent eks. Friland, detailhandel eks. Irma, fast food eks McDonald, lovgivning) - Evt. Kontrolmyndighed (egenkontrol, statskontrolleret som Ø mærket, DB) 8