GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret Mads Matzon & Kristian Gøtrik Nr. 157/2005 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 157/2005 GNU General Public Licenses (GPL) samspil med dansk ophavs- og aftaleret Mads Matzon & Kristian Gøtrik ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Forord Tese og problemformulering Metode Afgrænsning Terminologi Indføring i Open Source og GPL begreberne Indføring i General Public License Kort indføring i licensens tekst GPL-progammets variationer Kiss Technology eksemplet netfilter/iptables vs. Sitecom GPLs materielle indholds samspil med OHL samt regler om ansvarsfraskrivelser GPLs ophavsretligt orienterede bestemmelser GPL samspil med OHL Ophavsret til edb-programmer Hvem beskyttes af Ophavsretsloven Overdragelse af ophavsretttigheder Samspillet mellem GPLs beføjelser og pligter og ophavsretslovens enerettigheder og undtagelser til disse De økonomiske rettigheder Eksemplarfremstilling Spredningsretten Ændringsretten Citatretten, OHL De ideelle rettigheder Delkonklusion - ophavsret GPLs ansvarsfraskrivelser Delkonklusion GPLs Materielles indhold GPLs samspil med aftaleretten Indledning - aftaleret Aftaleindgåelse efter dansk ret Kvasidispositioner Dansk domstolspraksis Ad forventelighed Ad rimelighed Tiltrædelsestidspunktet Delkonklusion kvasidispositioner Stiltiende accept / passivitet Eksempler fra retspraksis Delkonklusion stiltiende accept / passivitet Standardformularer

4 - Domstolspraksis Delkonklusion standardformularer Branchesædvane Delkonklusion branchesædvane Beslægtede områder fra praksis: Shrink - og click wrap-klausuler Shrink wrap-klausuler Click wrap-klausuler Delkonklusion shrink og click wrap-klausuler Delkonklusion om aftaleformer Sui generis- betragtninger Konklusion - aftaleret Perspektivering Konklusion

5 0. Indledning 0.0 Forord Specialet tager udgangspunkt i et spørgsmål stillet af Sjælland Skåne Linux User Group (SSLUG), der ønskede en vurdering af hvordan General Public License version 2 (GPL) ville blive behandlet indenfor dansk ret. Herunder nærmere om licensen efter dansk aftaleret kunne anses for gyldigt vedtaget mellem afsender og modtager af et edb-program der forsøges licenseret under GPL, og i hvilket omfang licensens ophavsretlige indhold strider mod ophavsretsloven. 0.1 Tese og problemformulering Vi vil undersøge GPLs aftalemetode og vurdere, hvorvidt den er gyldig i forhold til dansk aftaleret. Desuden vil vi vurdere GPLs ophavsretlige indholds gyldighed i forhold til ophavsretsloven. Endvidere vil vi overveje, hvorvidt licensens ophavsretlige indhold bebyrder eller begunstiger modtager af edb-programmet. Følgende tese vil blive lagt til grund for behandlingen af den aftaleretlige del: GPL kan anses som gyldigt vedtaget, fordi licensens vilkår sætter modtageren af edb-programmet bedre, end hvis licensen ikke var vedtaget. Vi har gjort os bestræbelser for, at tesen ikke bliver en selvopfyldende profeti. Men vi mener, at den er nødvendig for at gennemføre en korrekt analyse af GPLs aftalemetode. Tesen bevirker, at det ophavsretlige indhold af GPL vil blive behandlet før aftaledelen. Endvidere er det også nødvendigt at undersøge GPLs ansvarsfraskrivelser for at få det korrekte billede af licensens bebyrdende eller begunstigende karakter. 0.2 Metode Specialet vil ud fra dansk ret analysere GPLs aftale- og ophavsretlige gyldighed, samt undersøge licensens ansvarsfraskrivelser. Dette vil foregå i to hovedafsnit. Disse afsnit hører dog sammen, da konklusionen omkring det materielle indhold har indvirkning på konklusionen på det aftaleretlige. Udgangspunktet for analysen vil være den almindelige danske juridiske litteratur på området samt domme og artikler. Desuden vil der blive hentet inspiration i artikler og debatter fundet på internettet. Disse anvendes, da der ikke findes meget litteratur om emnet. Det skal dog bemærkes, at materiale fundet på nettet ofte er stærkt farvet til fordel for Open Source begrebet og GPL. Baggrunden for GPL vil også kort blive beskrevet for at give en bedre forståelse af licensen og de bagvedliggende idéer. Den tyske GPL-dom Sitecom mod netfiler/iptables vil blive beskrevet, da det er den eneste domstolsafgørelse på området. Desuden vil den danske KISS-sag blive belyst for at få en bedre forståelse af eventuelle konflikter omkring GPL. 3

6 GPL foreligger på flere sprog, men den engelske version er den officielle. 1 Vi vil derfor forholde os til den engelske tekst. Vi mener ikke, at dette er et problem, da engelsk er meget udbredt i offentligheden og det officielle arbejdssprog i computerverdenen. 0.3 Afgrænsning GPL forholder sig også til patentretlige spørgsmål. Patentering af edb-programmer vil ikke blive behandlet nærmere i dette speciale. Problemstillingen er dog både interessant og aktuel, og det kan kun anbefales, at andre undersøger området. Som nævnt ovenfor forholder vi os til GPL som den foreligger på engelsk. Der kan muligvis opstå situationer, hvor dette kan være et problem. Men vi vælger at se bort fra disse. 0.4 Terminologi Igennem specialet vil programmer, der forsøges dækket af GPL blive benævnt GPL-programmer. Det skal bemærkes, at der inden for Open Source bevægelsen er forskellige meninger omkring brugen af enten Free Software og Open Source. De fleste indenfor miljøet bruger termen Open Source, men der findes også folk, der hellere kalder det Free Software. Folk udenfor miljøet benævner generelt begrebet Open Source. 2 I dette speciale vil Open Source blive anvendt, da der ikke er nogen grundlæggende forskel på begreberne. Når vi taler om afsender og modtager er dette henholdsvis aftaleafsender og aftalemodtager. Aftalen er GPL. Disse to aktører er også afsender og modtager af selve GPL-programmet. Når der i opgaven tales om branchekendte og ikke-branchekendte brugere af GPL-programmer, er det ikke ensbetydende med dansk rets skelnen mellem erhvervdrivende og forbrugere. Man kan sagtens være branchekendt i forhold til GPL uden at være erhvervsdrivende. Branchekendt og ikkebranchekendt er nærmere en skelnen mellem interesserede og engagerede brugere overfor mere tilfældige brugere. 0.5 Indføring i Open Source og GPL begreberne Et hyppigt anvendt eksempel til forståelse af Open Source begrebet er analogien til kogebogsopskrifter. Man skal forestille sig kildekoden som opskriften og det færdige produkt (madretten) som det program, man kan se på sin computer. Efter denne tankegang svarer Closed Source software til at servere en madret uden at dele opskriften med de spisende. Konsekvensen af dette er, at de spisende ikke kan videreudvikle og lave retten 1 Der findes en uofficiel dansk oversættelse på: 2 Steve H. Lee, s. 14 4

7 selv. Heroverfor står Open Source madretten (programmet), hvor man sammen med retten får opskriften. Med denne er det nu meget lettere at lave retten og eventuelt forbedre den. 3 Virksomheder, der udvikler og sælger software, har traditionelt værnet ekstremt meget om kildekoden til deres software. Dette er naturligt, da kildekoden er frugten af virksomhedens ofte store investeringer i udviklingen af nye produkter. Behovet for hemmeligholdelse af kildekoden til kommercielt udviklet software er der intet opsigtsvækkende i. Det svarer til andre industriers beskyttelse af deres erhvervshemmeligheder for at sikre egen indtjening. Denne form for software betegnes som Closed Source 4, idet kildekoden ikke er tilgængelig for omverdenen. Den manglende adgang til kildekoden besværliggør i rent praktisk brugerens tilpasning af programmet til individuelle behov og til eventuel videreudvikling af programmet. En modsætning til Closed Source er begrebet Open Source. Ideen om Open Source udsprang netop af mange programmørers behov for at foretage ændringer af og udvikle videre på eksisterende programmel. Richard Stallman grundlagde derfor Free Software Foundation (FSF) i USA med det formål at udvikle en metode til brug for programmering af frit UNIX 5 kompatibelt software. Frit 6 betyder i denne henseende: 1) frihed til at anvende programmet til hvilket som helst formål, 2) frihed til at undersøge hvordan programmet fungerer og tilpasse det til egne behov, 3) frihed til at vidergive kopier af programmet og 4) frihed til at forbedre programmet og videregive dine forbedringer. Under 2 og 4 er det forudsat, at man har adgang til programmets kildekode. Stallmans ideer omtales også som copyleft, hvilket er en modpol til copyright - altså ophavsrettigheder. Det hele mundede ud i et sæt regler lavet af FSF i 1989, den såkaldte General Public License (GPL). GPL foreligger nu i sin anden version, der blev skrevet i Licensen prøver at fastlægge de juridiske rammer for et Open Source program.gpl er en af flere Open Source licenser. 7 Stallman udviklede selv programmer såsom GNU C Compiler og GNU Emacs, hvilket inspirerede andre til at følge trop og udvikle programmer under GPL. Senere hen blev det nu verdenskendte styresystem Linux også en del af Open Source begrebet, idet Linux-kernen er udviklet under GPL. 8 3 Greg r. vetter RAPPORTEN, Note Dette bliver også ofte omtalt som proprietary software 5 Metzger & Jaeger, s 53, note Herunder bl.a. LGPL, BSD, MIT for flere se: 8 Metzger & Jaeger, s. 54 5

8 Linux er et hastigt voksende serverstyresystem med en udbredelse på ca. 30 %. 9 Ikke alene styresystemerne til servere er i udbredelse, også andre Open Source programmer bliver brugt i væsentligt større omfang end tidligere. Til trods for den hidtige succes for udbredelsen af Open Source, er det helt store spring fra især Closed Source styresystemet Windows til Open Source styresystemet Linux på brugersiden 10 indtil videre udeblivet. Blandt de fordele der nævnes i forbindelse med Open Source er, at programmerne ofte er billige eller gratis og mere driftssikre og interoperable end deres Closed Source modparter. Netop dette perspektiv må formentlig anses at være blandt de drivende faktorer for den fremtidige udbredelse af Open Source. Til illustration kan nævnes, at blandt 50 nordamerikanske virksomheder med en omsætning på over 1 millard USD anvendte 70 % i 2003 Open Source 11. Ydermere er besparelser på it-budgettet meget højt på dagsordenen, hvilket i sig selv må anses at være motivation nok til et skifte fra Closed Source, eksempelvis Windows, til Linux og dermed Open Source. 12 En lang række store IT-og telecom-virksomheder, herunder IBM, Novell, HP, Computer Associates, Ericsson og Nokia, har kastet sig over Open Source. Ydermere har en række stater herunder Canada, Tyskland, Indien, Sverige og UK ved såkaldte policy statements udtalt opbakning til Open Source. Netop denne form statslig opbakning og støtte må anses at have enorm effekt, dels grundet signalværdien i sig selv og dels ved anvendelsen af Open Source i de statslige institutioner. Ud over Linux er der utallige andre programmer, der er licenseret under GPL. 13 GPL er på verdensplan kun afprøvet en gang ved en domstol. 14 Dette foregik i Tyskland 15 og kun meget overfladisk. FSF påstår selv, at de har behandlet overtrædelser af GPL adskillige gange dog ikke i en retssal. 16 Desuden har der været flere praktiske problemstillinger omkring GPL. I Danmark 9 - side Brugersiden drejer sig primært om styresystemer, eksempelvis Windows XP, og Office-programpakker, eksempelvis Microsoft Office, både for professionelle og private side Metzger & Jaeger, s Jf. korrespondance med FSF Europe Bilag nr Netfilter/iptables v. Sitecom se afsnit Eben Moglen. enforcing the GPL Moglen er juraprofessor ved Colombia University Law School og er tilknyttet jurist FSF. Han udtaler: That's why I've been able to enforce it dozens of times over nearly ten years, without ever going to court. 6

9 har der været en del debat i Open Source kredse omkring danske KISS Technologies mulige overtrædelse af licensen. 17 GPL bruger en ganske særlig aftalemetode, hvor afsender nærmest pådutter modtageren vilkårene i licensen. Disse vilkår omhandler blandt andet ophavsretten til programmet samt to ansvarsfraskrivelser. Både GPLs aftaleform og ophavsretsligt orienterede bestemmelser lægger an til juridiske overvejelser, hvilket bliver behandlet i det følgende. Desuden er det nødvendigt at oveveje gyldigheden af og konsekvenserne af ansvarsfraskrivelserne for at få den korrekte forståelse af licensen. En misforståelse omkring Open Source programmer er, at disse skal være gratis. Dette kan være tilfældet, men det er ikke et krav. I præamblen til GPL kan man læse: When we speak of free software, we are referring to freedom, not price. Our General Public Licenses are designed to make sure that you have the freedom to distribute copies of free software (and charge for this service if you wish), that you receive source code or can get it if you want it, that you can change the software or use pieces of it in new free programs; and that you know that you can do these things. Det vil sige at free i dette tilfælde skal forstås som ubundet af retlige bånd. 18 En anden hyppig misforståelse er, at det at lave et Open Source program er ensbetydende med at lægge programmet i public domain. Public domain er et udtryk for, at der ikke længere gælder en ophavsret for programmet. Dette kan ske ved at ophavsretmanden giver sit værk frit, eller at ophavsretten simpelthen er udløbet. Dette er ikke tilfældet, hvad angår Open Source licenser. Skaberen beholder stadigvæk ophavsretten, men overdrager blot flere rettigheder til modtageren af programmet end det normalt er tilfældet ved overdragelse af edb-programmer. Tankegangen bag GPL afviger fra hele den grundlæggende idé, der ligger bag ophavsretssystemet. Nemlig det at økonomisk og ideelt sikre skaberen af et værk og på den måde give ham et incitament til at skabe nye værker og dermed berige sig selv og samfundet. Open Source og GPL tankegangen lægger større vægt på vidensdeling og udvikling end programmørens rettigheder over programmet. Open Source kulturen har sine rødder i hackerkulturen. 19 Denne har et udpræget idealistisk og ikke kommercielt præg, som er videreført først i Free Software ideologien og senere i Open Source. Før Open Source, der først blev opfundet som begreb i 1998, talte man om Free Software og i en hvis udstrækning Copyleft. Free Software var faktisk udgangpunktet i computerens barndom. Det var dengang, hvor computere hovedsageligt blev brugt som forskningsredskaber på universiteter. Det var store og dyre maskiner, der ikke kunne meget mere og tit mindre, end hvad vi forventer af en simpel lommeregner i dag. 17 se afsnit MBA, IT-retten, s Se nærmere A brief history og Hackerdom af E.S. Raymond: 7

10 Dengang florerede programmerne frit mellem programørerne. Og disse blev betalt for programmeringen og ikke for selve programmet. Det var først senere, at computerne og programmerne blev en del af forretningsverdenen, og programmørerne begyndte at være mere beskyttende over for deres værker. 20 En faktor, der i høj grad bidrog til udbredelsen af free software, var internettets forgænger ARPAnet, der så dagens lys i ARPAnet blev udviklet af det amerikanske forsvarsministerium og var det første transkontinentale høj-hastigheds computernetværk. Det udviklede sig til at forbinde hundredevis af universiteter og forskningsinstitutioner. Netværket muliggjorde lynhurtig udveksling af informationer og idéer, hvilket var til gavn for alle de involverede parter. Det blev derfor utroligt let for en programmør at kommentere og rette på en anden programmørs arbejde, selv om de to befandt sig langt fra hinanden. Tilsvarende er internettet også en betydelig drivkraft bag udbredelsen af Open Source programmer i dag. Open Source er således i højere grad en tilbagevenden til computerens barndom end en egentlig nyskabelse. I 1984 stiftede Richard Stallman, som sagt, Free Software Foundation (FSF). Stallman mente (og mener stadigvæk), at Closed Software hæmmer udviklingen af programmer i al almindelighed. 21 Han ser kildekoden som videnskabelig dokumentation for programmerne og ethvert forsøg på at skjule denne som en kæp i hjulet på den generelle udvikling af IT- og videnssamfundet. Stiftelsen af FSF var en modreaktion på, at udviklingen af software i starten af firserne blev stadig mere kommerciel og mindre vidensdelende. Open Source-begrebet kom først til i Der er delte meninger om, hvad bagrunden for det nye begreb var. Stallman selv mener, at det var en kombination af problematikken omkring forståelsen af ordet free i Free Software og en leflen for de store kommercielle aktører, som han ikke bryder sig særligt meget om. 22 Stallman indrømmer også at Free Software og Open Source beskriver den samme type programmer, men at ideologien bag er forskellig se under history 21 Steve H. Lee, s se under: Open Source 8

11 Open Source er i USA et registreret varemærke. 23 Bagmændene bag Open Source startede The Open Source Initiative (OSI). OSI har opstillet The Open Source Definition,der ud fra ti punkter nærmere definerer, hvornår man kan kalde et program for Open Source. 24 Hvis man opfylder disse krav, kan man blive optaget på OSI s liste for open source-licenser..25 GPL er godkendt af OSI og står optegnet på førnævnte liste. GPL er desuden den første Open Source program-licens, der blev lavet, 26 til trods for at begrebet ikke fandtes da licensen blev konciperet. Hvis man læser GPL igennem, vil man opdage, at begrebet Open Source selvfølgelig ikke er nævnt i licensen. The Open Source Definition s ti betingelser er som følgende: 1. Det skal være muligt frit at videresprede programmet. 2. Kildekoden til programmet skal være let tilgængelig. 3. En Open Source licens skal give lov til ændringer i det oprindelige program samt mulighed for at lave afledte værker. 4. Licensen kan give mulighed for at man kan udskille hovedophavsmandens del af kildekoden. 5. Licensen må ikke være diskriminerende mod personer eller grupper af personer. 6. Licensen må ikke forhindre specifikke brancher i at bruge programmet. 7. Rettighederne tilknyttet programmet som følge af licensen bliver også givet til fremtidige modtagere af licensen. 8. Licensen må ikke kun omfatte et specifikt produkt. Altså et krav om produktneutralitet. 9. Licensen må ikke begrænse andre programmer 10. Licensen skal være teknologineutral Som man kan se er hovedvægten i de ti punkter lagt på størst mulig frihed for fremtidige erhververe til at kunne videreudvikle og undersøge det eksisterende program, samt at sørge for, at ingen bliver ladt uden for licensens område. De store kommercielle aktører har også fået øjnene op for Open Source. Open Source Development Lab (OSDL) blev stiftet i 2000 af en række fremtrædende IT-virksomheder herunder IBM, Intel og Steve H. Lee, s. 16 9

12 HP med det formål at øge brugen af Linux i virksomheder verdenen rundt. OSDL har til formål at virke som en accelerator for integrationen af Linux ved at yde bistand til udviklerne gennem at stille test-faciliteter til rådighed, og på anden måde at yde teknisk bistand. Endvidere er formålet at systematisere Linux-industriens ressourcer med henblik på øgede investeringer og vækst. 27 Med andre ord er OSDLs langsigtede mål at virke som en katalysator for udbredelsen af Linux og dermed Open Source. Modsat FSFs nærmest ideologiske udgangspunkt, så har OSDL et udtalt kommercielt sigte. Et andet interessant initiativ i forbindelse med udbredelsen af Open Source er Sourceforge. På deres hjemmeside kan man læse: SourceForge.net's mission is to fuel software innovation by providing the most secure environment to foster collaboration, development, and community among Open Source developers and users. Målsætningen for Sourceforge er altså af en anden karakter end OSDL, idet Sourceforge har til formål at fungere som en slags inkubator, hvorimod OSDL er fokuseret på en endelig produktmanifestation. Det to organisationer må dog siges at være supplerende for såvidt angår det at udbrede Open Source software Indføring i General Public License For at lette overblikket over GPL følger nu en kort beskrivelse indholdet af licensen. Desuden er det vigtigt at fastslå hvilke aktører, ydelser og overdragelsesmetoder, der kan foreligge i forhold til overdragelse af GPL-programmer. Dette skal gøres således, at man under den juridiske gennemgang undgår at definere disse faktorer, hver gang de har relevans for hvilke retsregler, der er gældende. For eksempel hvorvidt der foreligger et køb eller en gave, eller om programmet er løsøre. Praktiske eksempler på GPL-konflikter er også en hjælp til forståelsen af licensen. KISS-sagen, og den tyske Sitecom-dom vil derfor blive beskrevet. Eksemplerne sætter kød og blod på problemsstillingen. Særligt hvad angår Sitecom-dommen er det interessant, hvad den tyske domstol har af synspunkter omkring gyldigheden af GPL Kort indføring i licensens tekst GPL teksten består af en præambel, 13 bestemmelser og et tillæg: How to apply these terms to your program. Præamblen beskriver formålet med licensen samt hvilke tanker, der ligger bag. Det er i præamblen, at det bliver understreget, at ordet free skal forstås som frihed og ikke som gratis. Derudover opridser den, hvad effekten af de 13 hovedbestemmelser er For yderligere information se: 10

13 Derefter følger kerneteksten bestående af de 13 bestemmelser. GPL nr. 0 definerer, hvornår et program eller et afledt værk af programmet er licenseret under GPL. Dette forekommer, når ophavsrethaveren til programmet i selve programmet indskriver en notits (notice) om, at programmet er underlagt GPL. Denne startbestemmelse udgør kernen af den aftaleretlige element af GPL, og er derfor det, der skal sammenholdes med den danske aftaleret. Endvidere understreges det i nr. 0, at aktiviteter andre end eksemplarfremstilling (copying), spredning (distribution) og bearbejdning (modification) af programmet ikke er omfattet af licensen. Disse tre aktiviteter er dækket af ophavsretsloven. GPL nr. 1-3 beskriver nærmere modtagers pligter og rettigheder i forhold til eksemplarfremstilling, spredning og ændring af programmet. Kort sagt giver de modtager mulighed for at udføre de tre handlinger mod at følge nogle betingelser. Disse tre bestemmelser er helt centrale i forhold til den ophavsretlige analyse af GPL og vil derfor blive undersøgt i forhold til deres lovlighed i forhold til ophavsretsloven, samt om hvorvidt de er bebyrdende eller begunstigende for modtager. GPL nr 4 bestemmer, at brud på licensen annullerer dens virkninger, dog kun for vedkommende der bryder den og ikke for senere erhververe, der følger den. GPL nr 5 er FSFs egen argumentation for, at GPL er gyldigt vedtaget. De påstår, at man vil stå retligt ringere, hvis man ikke følger licensens ordlyd. De mener også, at man indikerer en accept af aftalen (GPL) ved at bearbejde og sprede programmet. Nr. 5 minder meget om specialets tese, og tesen udspringer også til dels af denne bestemmelse, men også af nærmere overvejelser omkring GPLs vilkår. Disse påstande skal selvfølgelig undersøges nærmere. Både hvad angår det materielle indhold af aftalen bliver man bedre stillet med end uden licensen? Og for den rent aftalemæssige værdi af disse argumenter. GPL nr 6 omhandler viderespredning af GPL-programmet. Bestemmelsen fordrer, at modtagere af programmet (eller værker baseret på dette) automatisk modtager en licens (tilladelse) fra den oprindelige licensgiver til de af GPL bestemte rettigheder og pligter. Desuden må man ikke stille senere erhververe ringere, end hvad GPL bestemmer. GPL nr. 7 bestemmer, at GPL ikke trumfer domstolsafgørelser, aftaler eller andre rettigheder over GPL-programmet. I tilfælde af en sådan konflikt er man dog stadigvæk forpligtet til at følge licensen så langt, som man kan. Nr. 7 kommer med det eksempel, at en konflikt mellem GPL og et patent på programmet, der fordrer, at man ikke må videresprede dette uden vederlag vil medføre, at GPL-programmet slet ikke kan spredes. Nr.7 har mest karakter af en detaljeret beskrivelse af, hvordan FSF mener, man skal handle i de nævnte tilfælde. 11

14 GPL nr. 8 bestemmer, at hvis der er konflikter mellem licensen og patenter eller ophavsretligt beskyttede grænseflader i bestemte lande, kan den oprindelige ophavsrethaver udelukke spredning af programmet i disse lande. GPL nr. 9 forklarer, at der er mulighed for, at FSF udgiver nye udgaver af licensen. Hvis man vil, kan man i sin meddelse (notice) om at programmet ligger under licensen angive, hvilken version der er gældende. Man kan også åbne mulighed for, at nyere og ikke endnu eksisterende versioner af licensen skal gælde, når de bliver udgivet. Hvis der ikke er angivet en version, går man ud fra, at det er den nyeste, der gælder. Denne bestemmelse kan skabe konflikter, idet afsender på den måde kan give sin accept af noget, som han principielt ikke kender indholdet af. GPL nr. 10 omhandler eventuel sammenbygning af dele af GPL-programmet og andre frie (free) programmer med andre betingelser for spredning. I dette tilfælde skal man kontakte ophavsretshaver til det andet program for at få dennes accept. GPL nr. 11 og 12 er de to ansvarsfraskrivelser. Herefter følger tillægget How to apply these terms to your program. Dette tillæg kan højst anses for at være vejledende, da der ikke er nævnt nogle sanktioner eller konsekvenser for ikke at følge guiden. Den giver dog en god beskrivelse af, hvordan man laver den mest effektive meddelse (notice) om licensen GPL-progammets variationer For at kunne afgøre hvilker retsprincipper og love der finder anvendelse på GPL, er det vigtigt at slå fast, hvilke faktiske overdragelsessituationer der kan udspringe af at Open Source programmer skifter hænder. Der er flere parametre, der gør sig gældende hér. Før det første må man se på, hvilken form for ydelse der er tale om. For det andet er det vigtigt at fastslå hvilken status overdrager og modtager har. For det tredje skal selve overdragelsen beskrives, og til sidst skal det afklares hvorvidt, der er tale om gave eller køb. 1. GPL-Programmets manifestation GPL-programmet kan enten foreligge som mediekompatibel eller integreret information. 29 Man skal dog ikke lægge for meget i dette da Open Source programmer frit kan benyttes og derfor hurtigt kan springe mellem de to former. Vis for eksempel en hardware-producent downloader GPL-software for derefter at implementere det i sin DVD-afspiller. 30 Efter GPLs principper kan trediemand derefter få kildekoden til GPL-softwaren, der er indbygget i DVD-afspilleren og derved gøre den mediekompatibel igen. 29 Om begreberne se nærmere MBA, IT-Retten, afsnit Som for eksempel i KISS-sagen der er beskrevet i afsnit

15 2. Aktørerne Man må skelne mellem overdrageren af GPL-programmet og modtageren. Samtidig skal det bemærkes, at modtager naturligt nok får status af overdrager, så snart han spreder programmet videre. Overdrageren af GPL-programmet Overdrageren kan være alt fra en enkeltperson, der programmerer for sjov, over til en multinational virksomhed 31 samt alle mellemformer mellem disse to yderpunkter. Overdrageren kan både have status af erhversdrivende og forbruger, hvlket har betydning i forhold til købelovens regler, specielt de præceptive bestemmelser om forbrugerkøb. Hvis der er tale om den oprindelige overdrager, er denne branchekendt, idet han selv har valgt at lægge programmet under GPL, og man må derfor forvente kendskab til licensen og dens konsekvenser. Hvis overdrageren befinder sig længere henne i spredningskæden, er det muligt at denne ikke er branchekendt. Modtageren af GPL-programmet Modtageren kan ligesom overdrageren have forskellig status. Det er som udgangspunkt potentielt alle IT-brugere. Modtageren kan være almindelig forbruger/ bruger eller et kommercielt foretagende. Modtager kan både have status som branchekendt og ikke-branchekendt. 3. Den faktiske overdragelse Også overdragelsen af GPL-programmet kan foregå på flere måder. Der er den klassiske distribution, hvor en cd-rom eller et produkt med et indbygget program bliver sendt til eller afhentet af en modtager. Herudover er tilfældet ofte at GPL-programmer bliver overdraget via internettet. 4. Køb eller gave En hyppig misforståelse omkring GPL-programmer i almindelighed er, at de er gratis. Det kan de sagtens være, og de er det tit i praksis. Men det er intet krav i licensen om, at man ikke må tage sig betalt for et GPL-program (Freedom not price). Derfor kan der i forbindelse med overdragelse af et GPL-program både være tale om gave og køb. Dette har særligt relevans i forhold til, om købeloven er gældende for overdragelsen, da et køb forstås som at sælger overdrager et formuegode mod købers vederlag i penge. Sker overdragelsen derimod uden nogen form for betaling fra modtagers side, er der tale om en gave. Hvis købeloven skal finde anvendelse, er det desuden nødvendigt at fastslå om GPL-programmet har status som standardprogrammel eller specialudviklet programmel. Førstnævnte er omfattet af loven, og sidstnævnte er ikke. 32 Hvorvidt GPL-programmet er en standardvare eller skræddersyet til 31 Jf. OHL Jf Lookofsky, Køb s. 41, og MBA, IT-retten s

16 en bestemt modtager lægger op til en konkret vurdering i hver eneste tilfælde. Det kan dog fastslås, at for eksempel Linux i en progampakke må betragtes som standardprogrammel Kiss Technology eksemplet KISS-technology mod M-player Der findes ingen danske domme om gyldigheden af GPL. Den eneste virkelig kendte GPLproblemstilling i Danmark er den såkaldte KISS-sag. Den er blevet behandlet både i DRs radioprogram Harddisken 34 og Computerworld 35 og er desuden blevet diskuteret indgående i diverse debatfora. 36 KISS Technology er en dansk producent af blandt andet DVD-afspillere. Softwaren i disse afspillere bygger på Linux. Og da Linux er udgivet under GPL, er softwaren i afspillerne på grund af GPLs ordlyd efterfølgende også dækket af licensen. I hvert fald den del der ikke kan adskilles fra Linuxdelen jævnfør ordlyden i GPL nr. 3. Dette er der sådan set ikke noget problem i, og KISS følger også licensen idet firmaet henviser til GPL på deres hjemmeside samt tilbyder download af kildekoden til Linuxdelen af deres software. 37 Desuden har de lagt hele GPL-teksten op til læsning på deres hjemmeside. 38. Der er opstået problemer, fordi ungarske softwareudviklere har beskyldt KISS for at have brugt GPL-dækket kode i deres dvd-afspillere uden at følge GPLs krav om offentliggørelse af kildekoden. Sagen handler om den såkaldte Mplayer-kode, der er udviklet af de ungarske programmører. Tvisten omhandler faktisk kun en ubetydelig og banal del af koden. Nemlig den del der styrer underteksterne ved dvd-afspilning. Grunden til, at Mplayer-programmørerne overhovedet har fået mistanke om en mulig overtrædelse af GPL er, at en af dem anskaffede sig en KISS dvd-afspiller. For sjov undersøgte han den kode, der lå i maskinen, og fandt, at en del af den i overordentlig høj grad mindede om Mplayers kode. Mplayer-folkene har efterfølgende rettet henvendelse til KISS for at få dem til at offentliggøre kildekoden til den del af deres software, som i følge ungarernes påstand er en del af deres GPL-dækkede program. KISS har benægtet at efterkomme dette krav. De påstår, at de ikke har nogen pligt til at offentliggøre kildekoden til de programmer, der ligger oven på Linux styresystemet. Altså de filer der afspiller musik- og videofilerne. Det er deres egne programmer udviklet i firmaet, og dem der udgør en værdi og en firmahemmelighed for KISS. Desuden påstår de, at de ikke har stjålet kildekoden fra Mplayer. En samlet vurdering af sagen må munde ud i, at KISS i det store hele faktisk respekterer GPL, dens vilkår og dens aftalemetode. Den konkrete tvist med Mplayer er en rent bevisretlig tvist. Kan det bevises, at KISS rent faktisk har lånt kode fra Mplayer, er KISS nødt til at tage stilling til, hvorvidt de anser GPL som endeligt gyldig. 14

17 Tvisten afspejler alligevel meget godt, hvor der kan opstå problemer omkring GPL og det program licensen dækker. Desuden viser den også tankegangen bag Open Source. Mplayer ønsker nemlig ingen erstatning, kun det Open Source-mæssige der ligger i at KISS tilgængeliggør kildekoden netfilter/iptables vs. Sitecom Den indtil videre eneste stillingtagen til GPL af en domstol er foretaget i Tyskland. 39 Dommens navn er: Landgericht 40 München I, dom af 19/05/2004. Rettens udtalelse er blevet modtaget af GPLfolk som en accept af licensen. Det må forventes, at der i takt med udbredelsen af Open Source og GPL vil fremkomme flere konflikter. Sagen stod mellem sagsøgeren netfilter/iptables 41 og sagsøgte Sitecom Germany Gmbh. 42 Sitecom er udbyder af hardware, og netfilter/iptables er et Open Source projekt. Den konkrete tvist kom af, at Sitecom tilbød den trådløse router 43 WL-122 over internettet. I routeren var indeholdt software udviklet under GPL af netfilter/iptables. På Sitecoms hjemmeside var det ikke oplyst, at en del af firmaets produkter indeholdte GPL-programmer. Der var heller ingen henvisning til GPL eller til den del af kildekoden, der var lavet af netfilter/iptables. Sagsøger sendte en advarsel til sagsøgte på grund af overtrædelsen af GPL. Da sagsøgte reagerede negativt på henvendelsen, søgte sagsøger om midlertidigt fogedforbud. Retten nedlagde midlertidigt fogedforbud, der forbød sagsøgte at distribuere hardware indeholdende sagsøgers software. Sitecom kærede beslutningen om fogedforbudet. I det følgende forløb argumenterede sagsøger for, at sagsøgte havde forbrudt sig mod sagsøgers ophavsret ved ikke at følge GPLs bestemmelser. Sitecom havde uberettiget tilbudt og annonceret for software, som netfilter/iptables havde ophavsret til. Endvidere henviste sagsøger specifikt til GPL nr. 4, der understreger at eksemplarfremstilling, ændring, viderelicensering og spredning af programmet kun er tilladt, hvis man følger GPLs bestemmelser om disse situationer. Det vil sige, at hvis man overtræder GPLs bestemmelser mister man retten til disse handlinger. Sagsøger understregede endvidere, at overtrædelsen af ophavsretten er uafhængig af, om man kan anse GPL som aftalt mellem parterne. Netop fordi man uden GPL ikke vil have ret til at eksemplarfremstille og distribuere programmet. Derefter argumenterede sagsøger for nødvendigheden af at nedlægge midlertidigt fogedforbud, så man kunne forhindre yderligere overtrædelser af sagsøgers ophavsrettigheder. 39En engelsk version af dommen kan findes på: det er denne version der er grundlaget for følgende afsnit. Og dommens tilel er desuden: District Court of Munich I, Judgement of 19/05/ file reference: /04 (Open Source - effectiveness of GPL) 40 Landsretten i München Hardware der giver flere brugere adgang til internettet på samme netforbindelse 15

18 Sagsøgte brugte kun anstrengelser på at argumentere for, at de ikke var part i sagen. De brugte ikke tid på at diskutere gyldigheden af selve licensen. Det kunne have været interessant at se nogle klare modargumenter i sagen. Landgericht München I fandt, at sagsøger havde ret til at sagsøge, og at sagsøgte kunne sagsøges i den konkrete sag. Endvidere fandt retten, at sagsøgte overtrådte sagsøgers ophavsrettigheder, hvis man ikke kunne konkludere, at sagsøgte havde fået ret til at udnytte disse. Retten mente, at man ikke kunne betragte brugen af GPL som en fraskrivelse af sine ophavsrettigheder. Tværtimod mente retten, at Open Source udviklere bruger ophavsretten til at sikre og muliggøre deres ideologi omkring udvikling og spredning af programmer. Retten mente, at der er to situationer der skal overvejes: Den ene var, at sagsøgte aldrig havde opnået ret til til at udnytte programmet. Dette må forstås som om, der aldrig var opnået aftale mellem parterne om brug af GPL på programmet. Altså at GPLs aftalemetode ikke kan anses for gyldig efter tysk ret. Dette vil som ovenfor anført føre til, at sagsøgte absolut ingen rettigheder havde over programmet. Den anden situation var, at rettighederne var faldet tilbage til sagsøger på grund af GPL nr. 4. Denne bestemmelse foreskriver, at man ved overtrædelse af licensen mister de rettigheder, som den giver. Denne betragtning forudsætter, at man kan betragte GPL som en gyldig indgået aftale. Retten mente i øvrigt, at man kan anse GPL for et sæt standardvilkår. Retten finder, at disse standardvilkår er en del af den eventuelle aftale mellem parterne. Fordi der er en henvisning til GPL på sagsøgers hjemmeside. Det, at den officielle GPL-tekst er på engelsk, udgør i rettens øjne ikke et problem. Idet engelsk er det almindelige tekniske sprog i computerindustrien. Dette gælder i hvert fald, når der er tale om forhold mellem programmets udviklere og et kommercielt softwarefirma. Opvejet i forhold til resten af licensen finder retten ikke, at GPL nr. 4 diskriminerer modtager. Desuden overvejedes det, om nr. 4 var i strid med den tyske 31 UrhG, der ugyldiggør overdragelse af rettigheder betinget af efterfølgende krav. Denne opgave skal ikke komme nærmere ind på denne diskussion på grund af manglende kendskab til de nærmere detaljer i tysk ophavsret. Retten ender med at konkludere, at GPL nr. 4 ikke kolliderer med 31 Abs. 1 S. 2 UrhG. Retten fandt ingen problemer ved at acceptere betingelserne i GPL nr. 2 og 3. Dette sker ud fra en rimelighedsbetragtning omkring Open Source software. Retten kommer desuden ikke nærmere ind på det aftaleretlige, da dette ud for praktiske ophavsretlige synpunkter ikke er nødvendigt. Ud fra ovenstående synspunkter konkluderer retten, at fogedforbudet skal opretholdes. 44 Efterfølgende har Sitecom lagt kildekoden og GPL-teksten op til gennemsyn på deres hjemmeside. 45 Man skal vide, hvad man går efter, men det er muligt at finde begge dele. 44 Visse specifikt tyske retsspørgsmål er ikke med i gennemgangen, men de overordnede linier står klart 16

19 I danmark ville fremgangsmåden stort set være den samme, hvis situationen var opstået her i landet. Altså at GPL-udviklerne vil søge om fogedforbud, hvis nogen overtræder licensens bestemmelser. Da tysk ophavsret ikke adskiller sig væsentligt fra dansk ophavsret, 46 kan man godt bruge dommen som et pejlepunkt for, hvordan en dansk domstol ville forholde sig til en lignende sag. Den tyske domstol havde et meget praktisk syn på sagen, der medførte, at Sitecom ikke havde ret til at bruge netfilter/iptables program uden at rette sig efter GPLs bestemmelser. Det helt afgørende argument i rettens øjne var, at Sitecom uden GPL absolut ingen rettigheder havde over programmet. Denne afvejning går igen i selve GPL-tekstens nr. 5, der pointerer, at man uden GPLs rettigheder står på bar bund i forhold til den almindelige ophavsret. Dette konklusion svarer til specialets tese, der er udarbejdet efter indledende analysearbejde af licensen. Desværre forholdt retten sig ikke til ansvarsfraskrivelserne i GPL nr. 11 og 12. Hvad betydningen af dette var, kan ikke siges med sikkerhed. En ting er dog sikker. Retten tog GPL seriøst og afviste den ikke som uvedkommende eller en juridisk håbløs konstruktion. Desuden er det interessant, at retten ligesom dette speciale slog fast, at det ikke betød noget at GPLteksten foreligger på engelsk. I hvert fald ikke i et professionelt forhold. For at følge domstolens præmisser omkring GPLs begunstigende ophavsretlige indhold, er det nødvendigt at undersøge det nærmere i forhold til dansk ret. Dette vil blive gjort i det følgende GPLs materielle indholds samspil med OHL samt regler om ansvarsfraskrivelser I det følgende vil der blive foretaget en analyse af GPLs ophavsretligt orienterede bestemmelsers samspil med ophavsretsloven. Dels for at undersøge om de overtræder OHL, og dels for at undersøge hvorvidt de begunstiger modtager af GPL-programmet. Dernæst foretages en kort analyse af GPL nr. 11 og 12, der er de to ansvarsfraskrivelser. Disse to bestemmelsers samspil med regler om ansvarsfraskrivelser, samt deres bebyrdende eller begunstigende karakter vil søges belyst. 1.1 GPLs ophavsretligt orienterede bestemmelser 17

20 GPL giver de, der omfattes af licensen, visse rettigheder til det enkelte program, samtidig med at ophavsmanden forsat har ophavsretten til edb-programmet. GPLs ophavsretligt orienterede bestemmelser befinder sig i licensens nr For nærværende fremstillings skyld opdeles indholdet af GPL efter de rettigheder og pligter, licensen indebærer for licensmodtager. GPL giver modtageren ret til: 1) at eksemplarfremstille edb-programmet 47 og sprede dette til almenheden. 48 2) at bearbejde edb-programmet og sprede den bearbejdede version af programmet til almenheden. 49 GPL forpligter afsenderen til: 1) at tilgængeliggøre kildekoden for modtageren. 50 2) at tilgængeliggøre GPL-licensen for modtageren. 51 3) at afledte værker af GPL-programmet skal vedblive at være licenseret under GPL. Og der skal på behørig vis gøres meddelse om hvem der har foretaget ændringer i programmet og hvornår dette er sket. 52 4) at bibeholde meddelelsen om at programmet ligger under GPL. 53 Rettighederne omhandler de ophavsretlige enerettigheder som beskrevet i OHL. 2. Pligterne er praktisk orienterede. Nr. 3 om afledte værker er dog også berørt i OHL 4. Det er disse pligter og rettigheder, der skal opvejes mod hinanden og ophavsretsloven for at finde ud af, om GPL stiller modtageren bedre, end hvis ophavsretsloven alene skulle finde anvendelse. 47 Kildekode eller objektkode / eksekverbar form OHL. Sidestiller disse - 1, stk. 1, sidste led eller det er kommet til udtryk på anden måde 48 GPL nr. 1 og 3 49 GPL nr. 2 og 3 50 GPL nr GPL nr GPL nr GPL nr. 1 18

21 1.2 GPL samspil med OHL Før den nærmere behandling af de ophavsretlige bestemmelser er det relevant at fastslå om den danske ophavsretslov overhovedet kan bruges på situationer der omhandler GPL. Bernerkonventionen bestemmer, at man benytter ophavsretten i det land, hvor en eventuelt krænkelse/brug finder sted (territorialprincippet), jf. konventionens Artikel Den danske ophavsretslov skal derfor anvendes i tilfælde, hvor et GPL-program bruges og/eller krænkes i Danmark Ophavsret til edb-programmer Edb-programmer har siden 1989 været omfattet af ophavsretsloven efter dennes 1 stk. 3. Definitionen på et edb-program er; en række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form eller på et hvilket som helst medium, som tilsigter direkte eller indirekte at bringe en datamat til at angive, udføre eller opnå en bestemt funktion, opgave eller et bestemt resultat. 55 Med andre ord er et program defineret som en række instruktioner til processoren. Ud fra denne definition er det kun objektkoden (programkoden), der er beskyttet af ophavsretsloven. Kildeteksten i sig selv er dog også beskyttet af ophavsretsloven. Denne anses for at være et programværk i sig selv, idet den udtrykker de enkelte kommandoer. Det fremgår således direkte af OHL. 1, stk. 1, at beskyttelsen gælder uanset værkets fremtrædelsesform. 56 Beskyttelsen gælder alene den konkrete form, og ikke de bagved liggende ideer eller principper for edb-programmet. For såvidt angår edb-programmel gælder således at algoritmen, det vil sige programmets struktur, ikke nyder ophavsretlig beskyttelse. Principperne for den tekniske grænseflade nyder ej heller ophavsretlig beskyttelse. Beskyttelsen omfatter foruden selve programmet også det forberedende designmateriale, dog kun forarbejder i konkret form, eksempelvis hvad der måtte være skriftligt nedfældet med videre. 57 Beskyttelsen af et edb-program, og andre ophavsretligt beskyttede værker, er formløs, og opstår alene i og med edb-programmets tilblivelse. Som for andre ophavsretligt beskyttede værker skal et edb-program være udtryk for en vis portion originalitet for at opnå beskyttelse efter lovens regler. Originalitetskravet for edb-programmer er nærmere beskrevet i programdirektivet, 58 der bestemmer at programmet er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse Bernerkonventionen kan findes på: 55 FT , till. A sp Rådsdirektiv 91/250/EØF ( Programdirektivet ), art. 1, stk /250/EØF 58 MBA, IT-retten s MBA, IT-retten s

22 Der er en nedre grænse for hvornår programmer er originale og dermed beskyttet af ophavsretsloven. Grænsen er draget ved dobbeltfrembringelseslæren, som synes brugt ved den eneste afgørelse, Højesteret har truffet om programmers retsbeskyttelse, U H, Tipsdommen. 60 Sagen omhandlede ophavsretten til tipssystemer. Systemet var en metode til udfyldelse af et større antal tipskuponer. Systemet var i sig selv ikke et edb-program, men i praksis afvikledes tipssystemet ved hjælp af et edb-program. Under sagens førelse var der enighed mellem parterne om, at der var tale om et edb-program. En syns-og skønsundersøgelse konstaterede, at tipssystemets grundlæggende idéer og metoder var så enkle, at der ville være stor sandsynlighed for dobbeltfrembringelser af sådanne systemer. Ved dobbeltfrembringelse skal forstås, at to programmører hver for sig med stor sandsynlighed ville kunne frembringe det samme program. Den konkrete gennemgang af de omhandlede tipssystemer medførte derfor, at hverken Sø- og Handelsretten eller Højesteret kunne indrømme systemerne ophavsretlig beskyttelse. Til illustration kan nævnes et eksempel uden for edb-verdenen, U Ø: Sagsøger havde udgivet en prisliste med planteskoleprodukter. Sagsøgte udgav efterfølgende en næsten identisk liste. Landsretten nægtede beskyttelse efter OHL. 1, men til gengæld nød listen beskyttelse efter katalogreglen i den daværende OHL 49 (nu 71). Østre landsret udtalte: Retten finder ikke, at den af sagsøger frembragte prisliste er udtryk for et sådant selvstændigt åndsarbejde, at den kan anses for beskyttet ved ophavsretslovens 1. Under hensyn til, at den sammenstiller et større antal oplysninger vedrørende de markedsførte planter, findes prislisten omfattet af lovens 49. Retten synes her at bruge dobbeltfrembringelseslæren, idet der ikke var mulighed for udøvelse af den store originalitet ved frembringelse af listen. Falder edb-programmet under den nedre originalitetsgrænse, må programmet siges at være i public domain. 61 Programmet kan dog beskyttes efter andre regler, eksempelvis markedføringslovens bestemmelser. 62 Hvis GPL-programmet ligger under originalitetsgrænsen, vil der opstå problemer omkring efterlevelse af licensen. Modtager vil miste incitamentet til efterlevelse, da han uden GPL kan gøre med programmet, som han vil, da ophavsretsloven ikke finder anvendelse. Dog med forbehold for markedsføringsloven. I det følgende vil det blive lagt til grund, at GPL-programmet besidder den fornødne originalitet, og derfor er omfattet af de ophavsretlige bestemmelser. 60 MBA, IT-retten s IT-retten, s Mogens Koktvedgaard i U1989 B

23 1.2.2 Hvem beskyttes af Ophavsretsloven Et edb-program kan licenseres under GLP af den oprindelige ophavsretshaver, eller den der ved en fuldstændig overdragelse har erhvervet ophavsretten edb-programmet. Mere om overdragelse af ophavsrettigheder i næste afsnit. Ophavsretten tilkommer som udgangspunkt den faktisk fysiske person, som har frembragt værket, jf. OHL. 1. Det vil sige programmøren af GPL-programmet. Undtagelsen hertil for så vidt angår edb-programmer er OHL. 59. Paragraffen bestemmer at ophavsretten til edb-programmel frembragt af arbejdstageren under udførelsen af sit arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren. Det medfører at:.. arbejdstagerens frembringelse af edb-programmer uden relation til hans eller hendes arbejdsopgaver ikke (er) omfattet af bestemmelsen, herunder hvis programmet udvikles i arbejdstagerens fritid heller ikke, selv om den ansatte gør brug af arbejdsgiverens maskinel. 63 Det skal bemærkes, at der kan opstå problemer omkring hvornår en programmør udfører en arbejdsopgave, og hvornår programmeringen ikke sker i arbejdsøjemed. Der er en betydelig gråzone og eventuelle konflikter må bero på en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold. Udgangspunktet må være,...at prinsipalen (arbejdsgiver) vinner den rett over åndsverket som er nødvendig og rimelig, hvis arbeidsaftalen skal nå sitt formål, men heller ikke mere Overgangen omfatter ifølge og 1992b-lovmotiverne også de ideelle rettigheder til programmet, droit moral efter OHL kan fraviges ved aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver, hvilket GPL også anbefaler under How to apply These Terms to Your New Programs. 66 I teorien kan et GPL-program også være et samleværk, som beskrevet i OHL 5. Et samleværk er et værk, der er lavet ved en sammestilling af værker eller dele af værker. Sammenstilleren har ophavsret til samleværket. Ophavsretten til samleværket er dog afhængig af ophavsretten til de enkelte værker, der er dele af samleværket. Det betyder i praksis, at et samleværk kun kan lægges under GPL, hvis alle ophavsmænd samtykker. Endvidere kan flere programmører i fællesskab have skabt et program. I det tilfælde bestemmer OHL 6, der omhandler fællesværker, at: Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkelte bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser. I forhold til GPL betyder dette at i tilfælde af at programmet er et fællesværk skal alle ophavsmænd i fællesskab lægge programmet under GPL. 64 Åndsretten 1936 af Regnar Knoph, jf. MBA, IT-retten afsnit 5.6.a. Knophs synspunkt er også gengivet I U H (journalistdommen) om en journalists ophavsret til en artikel skrevet som led i sit ansættelsesforhold. 65 Kommenteret Ophavsretslov, s Se: You should also get your employer. 21

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software.

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software. Notat Høringsnotat høring om "Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse af open source-software - retlige forhold" Den 10. marts 2008 iværksatte en høring om "Vejledning om offentlige myndigheders

Læs mere

Open source og dansk ret

Open source og dansk ret Open source og dansk ret En gennemgang af de aftaleretlige og ophavsretlige problemstillinger, der knytter sig til open source licenser Open source and Danish law an overview of the issues concerning contractual

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten

Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten Indledning Retsgrundlag Pensum: IT-retten, 2. udg. Udg.pkt.: Edb-programmer kan ikke patenteres, jf. patentlovens 1,

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT)

CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) CONTINIA SOFTWARE a/s SOFTWARE LICENSBETINGELSER (MED SOFTWARE ABONNEMENT) 1. LICENSEN 1.1. Continia Software a/s giver hermed på de vilkår, der fremgår af disse betingelser, licenstager en uoverdragelig

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret

It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret It-retlig opdatering Netværk for it-kontraktret Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Videreoverdragelse af SW-licenser generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C- 128/11 Dias

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE - PBA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 11. december 2014 A-38-14 1) Fritz Hansen A/S 2) Louis Poulsen Lighting A/S 3) Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S 4) Fredericia Furniture

Læs mere

Ubuntu og fri software

Ubuntu og fri software Ubuntu og fri software I anledning af frigivelsen af Ubuntu 8.04 Hardy Heron Hvad er fri software, og har det noget med Ubuntu at gøre? Hvordan fungerer Ubuntu som projekt, og hvad kan jeg selv gøre? Præsentation

Læs mere

VILKÅR OG BETINGELSER

VILKÅR OG BETINGELSER VILKÅR OG BETINGELSER Nedenstående vilkår og betingelser er gældende ved enhver form for besøg på nærværende internet domæne samt ved køb og salg af produkter omfattet af nærværende internet site. Vilkårene

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014

Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014 1. Generelt Handelsbetingelser Gældende per 01/07-2014 1.1. Nærværende aftale er gældende for enhver aftale indgået med WEXO. Kunden accepterer ved aftalens indgåelse samtlige betingelser beskrevet i dette

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

0. Formål 1. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

0. Formål 1. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER Dette er en uofficiel dansk oversættelse af GNU Free Documentation License. Denne oversættelse er ikke offentliggjort af Free Software Foundation og er ikke en juridisk beskrivelse af forhold, der gør

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER. Udgave af 4. december - 2014

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER. Udgave af 4. december - 2014 Bilag 1 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER Udgave af 4. december - 2014 1. OPTIMON`s hemmeligholdelsespligt OPTIMON træffer alle rimelige og nødvendige foranstaltninger til hemmeligholdelse

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

TimeStamper Guide til fejlretning

TimeStamper Guide til fejlretning TimeStamper Guide til fejlretning for version 2.01 Copyright 2002-2013 www.timestamper.dk LICENSVEJLEDNING ver A09.doc ANSVARSFRASKRIVELSE: I ingen tilfælde skal udvikleren og/eller dets respektive leverandører

Læs mere

It og ophavsretten FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE

It og ophavsretten FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE It og ophavsretten FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware

Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open sourcesoftware retlige forhold Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Udgivet

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Rapport om retlige problemer ved offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source software. december 2006. IT- og Telestyrelsen ITA

Rapport om retlige problemer ved offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source software. december 2006. IT- og Telestyrelsen ITA Rapport om retlige problemer ved offentlige myndigheders anskaffelse og brug af open source software Indhold: 1 En kort indføring i OSS-licenseringens problem... 3 1.1 Problemoversigt... 3 1.1.1 Den politiske

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Abonnementsaftale for INNOMATE HR Abonnementsaftale for INNOMATE HR Dette er en aftale vedrørende abonnement på et eller flere INNOMATE HR-moduler leveret som SaaS (Software-as-a-Service), samt de hermed forbundne ydelser fra INNOMATE

Læs mere

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer af produkter og/eller

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer af produkter og/eller Handelsbetingelser for OurInstaFeed.com Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer af produkter og/eller serviceydelser fra OurInstaFeed.com. Du ( Køber ) indgår en aftale

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser 1 Generelt 1.1 Nærværende aftale beskriver kundens og WebWordSystem ApS (herefter WWS ) rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de ydelser, som WWS udbyder via denne hjemmeside.

Læs mere

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

OPEN SOURCE SOFTWARE VELKOMMEN. - et hav af muligheder eller et minefelt? v / advokat Jan Hvarre og advokatfuldmægtig Kristian Storgaard

OPEN SOURCE SOFTWARE VELKOMMEN. - et hav af muligheder eller et minefelt? v / advokat Jan Hvarre og advokatfuldmægtig Kristian Storgaard OPEN SOURCE SOFTWARE - et hav af muligheder eller et minefelt? v / advokat Jan Hvarre og advokatfuldmægtig Kristian Storgaard Page 1 VELKOMMEN Page 2 1 Stikord for dagens program Ophavsret til software

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Ourchive licensbetingelser 01/06/2010

Ourchive licensbetingelser 01/06/2010 Ourchive licensbetingelser 01/06/2010 Vilkår for licens til det af Massarde A/S ( Massarde ) udviklede billed- og filarkiv, brug af de af Massarde foretagne individuelle tilpasninger heraf, ret til de

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned 14-06-2011 prisliste v. 1.0.1 Priser er vejl. DKK og ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Der henvises til Generelle Bestemmelser og betingelser Gældende 30 dage fra dato Mainpoint

Læs mere

Fremtidens kulturbruger

Fremtidens kulturbruger Fremtidens kulturbruger»en gang blev man født ind i fællesskaber og var nødt til at finde sin individualitet. I dag bliver man født som individ og er nødt til at finde sine fællesskaber.«k-hole CC-BY Thangaraj

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 - Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 Ændring af radio/tv-loven: implementering af AVMS-direktivet (2007/65/EF, jf. U2008B.68) Gælder nu

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Velkommen til lærerens guide

Velkommen til lærerens guide 1 Velkommen til lærerens guide Denne guide giver dig en sikker og enkel introduktion til, hvordan du kan anvende Creative Commons i din undervisning. Både når du vil anvende andres materialer, men også

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Aftale om Internetradio

Aftale om Internetradio Aftale om Internetradio 1 Aftalens parter Mellem på den ene side KODA Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Frederiksgade 17 Postboks 3064 DK-1021 København

Læs mere

Software udvikling & Web udvikling

Software udvikling & Web udvikling Software udvikling & Web udvikling Udarbejdet af: MS Elektronik & Data Rev. 1.1 2002 1. Systemets omfang 1.1 (i det efterfølgende "MSE") giver hermed brugeren en ikkeoverdragelig og ikke-eksklusiv brugsret

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1130 Klager: Jesper Thorsager Bogholder Allé 31A, 2. th. 2720 Vanløse Indklagede: Henrik Kjærsgaard Hansen Ildervej 7 Thorsager 8410 Rønde Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

Falske produkter en ægte trussel. BMW Group

Falske produkter en ægte trussel. BMW Group Falske produkter en ægte trussel. BMW Group En dyr fornøjelse. BMW Groups mærker nyder stadig større popularitet. Det er vi selvfølgelig glade for, men intet er bekendt så godt, at det ikke er skidt for

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Aftale om anvendelse af e-nettet

Aftale om anvendelse af e-nettet - i det følgende benævnt 'Aftalen', mellem e-nettet a/s Pilestræde 58, 2. sal 1112 København K cvr nr. 21270776 og Virksomhed Adresse By cvr nr. - i det følgende benævnt 'Kunden' og sammen med 'e-nettet

Læs mere

Regler og lovgivning Direct Mail

Regler og lovgivning Direct Mail Regler og lovgivning Direct Mail Hvornår har man tilsagn og må sende et nyhedsbrev, og ikke mindst hvad må det indeholde? Og hvilke krav er der til opbevaring og dokumentation af disse tilsagn? Dette dokument

Læs mere

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213)

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213) Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213) Mellem [Kommunens navn] [Adresse] [Postnr. og by] CVR. nr. (herefter benævnt Samarbejdsparten ) og CBS - Dept. of International Business Communication IBC DanCAST

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Rettighedsudvalget. Hvad er ophavsret og piratkopiering? Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser:

Rettighedsudvalget. Hvad er ophavsret og piratkopiering? Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser: Rettighedsudvalget Indhold af denne håndbog til overholdelse af licenser: Hvad er ophavsret og piratkopiering?... 1 Det må du gerne / det må du ikke... 2 Hvordan opstår piratkopiering... 2 Generelle gode

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE Som elev erklærer jeg herved, at jeg til enhver tid vil optræde som ansvarsbevidst bruger af it -udstyr på Ranum Efterskole (herefter benævnt Skolen ).

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS 1. Generelt Disse abonnementsbetingelser gælder for datatjenesten "Internet via satellit" herefter kaldet tjenesten leveret af Astra / Eutelsat og distribueret

Læs mere

René Ingemann Andersen, rene.ingemann@appinux.com

René Ingemann Andersen, rene.ingemann@appinux.com Onsdag 29. april 2009 René Ingemann Andersen, rene.ingemann@appinux.com Jeg kan godt li Beethoven især hans digte Ringo Starr Agenda 1. Principperne bag open source 2. Demo af Open Office 3. Pause 4. On

Læs mere

Brugsretten omfatter alene det antal brugere (Pc'er), som licenstageren har erhvervet brugsret til.

Brugsretten omfatter alene det antal brugere (Pc'er), som licenstageren har erhvervet brugsret til. LICENSAFTALE FOR AGROSOFT A/S' SOFTWARE 1. Licensens omfang AgroSoft A/S (herefter kaldet AgroSoft) giver hermed licenstager en ikke- overdragelig og ikke-eksklusiv brugsret til de(t) leverede program(mer)

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 K E N D E L S E Økonomi- og Erhvervsministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) mod Farum

Læs mere