Fag og rum i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fag og rum i folkeskolen"

Transkript

1

2

3

4 Forord Denne bog er tænkt som en håndbog for bygherrer, rådgivere og brugere, i forbindelse med ny-, om- og tilbygning på landets folkeskoler. Bogens primære målgruppe er således hele kredsen af involverede parter i denne proces. Det vil i praksis sige kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd, arkitekter og ingeniører, samt skolernes ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Idéen med bogen er at give indsigt i de krav, som undervisningen i folkeskolens forskellige fag stiller til udformning og indretning af de fysiske rammer. Bogens kapitler tager derfor udgangspunkt i de enkelte fag. Da sprogfagenes krav til de fysiske rammer stort set er ens, er de dog behandlet under et. Tværfaglig undervisning udgør i dag en væsentligt del af undervisningen i folkeskolen. De undervisningsformer, der benyttes i forbindelse med tværfaglig undervisning, stiller særlige krav til indretning og udformning af de fysiske rammer. I stedet for at behandle disse krav generelt, beskrives de særskilt, fra de enkelte fags perspektiv. Bogen er den fjerde udgivelse i serien Rum, Form, Funktion - Center for læreprocesser og fysiske rammer. Den første udgivelse, Rum Form Funktion i Folkeskolen, blev udsendt til alle landets kommuner i 1998, i forbindelse med udskrivelsen af en arkitektkonkurrence om tre folkeskolebyggerier. Den anden udgivelse, der udkom i 1999, indeholdt konkurrencens dommerbetænkning, med en beskrivelse og vurdering af de enkelte konkurrenceforslag. De ialt 21 bidrag til konkurrencen dannede grundlag for den tredie udgivelse, fra 2000, hvor en række fagfolk gennemgik forslagene tematisk. Den foreliggende udgivelse er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger samt By og Byg. De enkelte kapitler er skrevet af nuværende og tidligere fagkonsulenter i Undervisningsministeriets grundskoleafdeling. Formanden for Danmarks Elevorganisation, Anne Bie Hansen, har skrevet et kapitel om skolens rum, set fra elevernes synspunkt. Arkitekt maa, Inge Mette Kirkeby, By og Byg, har skrevet bogens afsluttende kapitel. Enkelte fagområder er ikke medtaget i denne bog. Det drejer sig om dansk som andetsprog, indskoling, hjemkundskab og samfundsfag.

5 2003 Rum Form Funktion Indhold 1. udgave, 1. oplag Redaktør: Nicolai Steinø Redaktionsgruppe: Rum Form Funktion, Birthe Bjerrum, Inge Mette Kirkeby, Mikael Olrik, Rasmus Eckardt. Bogen er sat med Meta og Minion Omslag og layout: Eckardt I/S Fotos: Rasmus Eckardt Tryk: Sangill Grafisk Produktion Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Printed in Denmark 2003 ISBN: Elektronisk udgave ISBN: Bogen kan rekvireres hos Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger 0 Indledning 9 Nicolai Steinø 1 Dansk 19 Søren Aksel Sørensen og Birgitte Therkildsen 2 Matematik 27 Kirsten Rasmussen og Karsten Enggaard 3 Fremmedsprog 37 Bettina Brandt-Nilsson, Steen W. Pedersen og Anne-Marie Schæffer 4 Historie 45 Michael Jurcenoks 5 Kristendomskundskab 53 Asger Hermansen 6 Geografi 61 Filip Madsen 7 Biologi 69 Eigil Larsen 8 Natur/teknik 77 Eigil Larsen 9 Fysik/kemi 85 Eva Totzki 10 Musik 93 Søren Thirup 11 Billedkunst 101 Helen Klavsen 12 Håndarbejde 109 Sally Jørgensen 13 Sløjd 117 Jørgen Mogensen 14 Idræt 125 Nina Nielsen 15 IT 135 Flemming Holt 16 Elevernes skole 145 Anne Bie Hansen 17 En skole - mange steder 151 Inge Mette Kirkeby

6 Indledning Nicolai Steinø 0 Hvordan skaber man de bedste fysiske rammer om Folkeskolens undervisning? Det er emnet for denne bog. For at kunne nærme sig, hvad der er bedst, er det nødvendigt først at danne sig et begreb om, hvad der er godt. Det gode lader sig imidlertid ikke entydigt definere. Hvilke rammer, der er gode for undervisningen, er et spørgsmål om grundlæggende holdninger til pædagogik, såvel som de praktiske forhold der gør sig gældende i hvert konkret tilfælde. Lad det derfor være slået fast med det samme: Denne bog indeholder ingen konkrete eller endelige bud på, hvordan man skaber de bedste fysiske rammer for undervisning i folkeskolen. Den vender derimod en række generelle såvel som mere specifikke forhold, som det efter forfatternes mening er vigtigt at forholde sig til, hvis man vil opnå et godt resultat i forbindelse med ny-, til- og ombygning i folkeskolen. Undervisningens indhold og form Det pædagogiske og læringsmæssige grundlag for de overvejelser om udformning og indretning af de fysiske rammer for undervisningen, som kommer til udtryk i denne bog, tager afsæt i Folkeskoleloven af 1993 og dennes udmøntning i Klare Mål (2002) og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for hvert enkelt fag. Folkeskolens formålsparagraf angiver den overordnede indholdsmæssige ramme for de enkelte skolers arbejde. Med initiativet Klare Mål for alle folkeskolens fag har Undervisningsministeren ønsket, at der blev formuleret klare slutmål for undervisningen i alle fag og obligatoriske emner, i form af nye centrale kundskabs- og 9

7 0 Indledning Indledning 0 færdighedsområder - CKF er. Disse slutmål er bindende for kommuner og skoler. Samtidig skal det beskrives, hvordan progressionen i undervisningen kan sikres. Det er gjort gennem et krav til kommunerne om at udforme delmål for undervisningen. Hensigten er, at de nye centrale kundskabs- og færdighedsområder og de tilhørende delmål skal give et mere klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der dog tages stilling til hvordan. Mens de centrale kundskabs- og færdighedsområder beskriver undervisningens indhold, siger de altså ikke noget om undervisningens form. Undervisningens indhold, de fagligheder som eleverne skal tilegne sig, fastlægger hvilke rammer, der er behov for på det overordnede plan. Men det er først og fremmest undervisningens indhold, den måde som disse fagligheder tilegnes på, som afgør, hvordan rammerne konkret bør udformes og indrettes. Udformning og indretning af de fysiske rammer må altså hvile på en forståelse af de enkelte fags pædagogik og arbejdsmetoder. De didaktiske overvejelser om fag og undervisning er et vigtigt udgangspunkt for undervisningen. Og hvis de fysiske rammer skal understøtte undervisningen bedst muligt, må man derfor gøre sig klart, hvilke processer man ønsker at fremme i forhold til læring, almene kompetencer og faglig og pædagogisk udvikling. Undervisningens nye former I de senere år har begrebet læring vundet indpas på bekostning af indlæring. For en udenforstående kan det umiddelbart forekomme som endnu et udslag af moderigtig newspeak, men ved nærmere betragtning giver det ganske god mening. Hvor man i tidligere tiders pædagogik gik ud fra, at undervisning handlede om at fylde viden på eleverne, som man fylder kartofler i en sæk eller benzin på en bil, ser man i dag undervisning som en langt mere dialektisk proces. Nok skal eleverne præsenteres for viden, men de ses ikke længere som passive i processen. Tvært imod taler man i dag om, at eleverne skal have medansvar for egen læring. Desuden skal de videst muligt bringes til at reflektere over den viden de præsenteres for. Og mens det passive begreb indlæring passede godt til den tidligere forestilling om undervisning som en envejsproces, passer det aktive begreb læring langt bedre til nutidens mere dynamiske pædagogiske forestillinger. Hvor man tidligere skelnede mellem boglige og praktiske fag, er grænserne i dag mere flydende. Et fag som håndarbejde er i dag ikke kun et praktisk fag, der handler om at tilegne sig nogle tekniske færdigheder. Der lægges i dag også vægt på at se den praktiske kunnen i sammenhæng med både designproces og materialelære. Omvendt er et fag som historie ikke længere et udelukkende bogligt fag. Et vigtigt element i folkeskolelovens pædagogiske grundsyn er princippet om undervisningsdifferentiering. Det betyder, at læreren skal tage udgangspunkt i, at elever lærer på forskellig måde og i forskelligt tempo. At lære historie behøver således ikke kun foregå ved at lytte til læreren eller at læse i en bog. Det kan lige så vel foregå gennem gruppearbejde, emneperioder, teater eller værkstedsarbejde. Ligesom der tidligere blev skelnet skarpt mellem de forskellige fagtyper, var der også stor forskel på deres fysiske rammer. For de boglige fags vedkommende blev der undervist i traditionelle klasseværelser med tavle, kateder og elevborde i lige rækker. Omvendt fandt undervisningen i de praktiske fag sted i mere værkstedslignende lokaler. Med vore dages opblødning mellem traditionelt boglige og praktiske fag giver denne opdeling mellem forskellige typer faglokaler ikke længere mening. I dag er det således mere meningsfuldt at tale om teoretiske og praktiske undervisningsformer. Og da disse praktiseres på tværs af de enkelte fag, har det således åbenlyse konsekvenser for de fysiske rammer for undervisningen. Forskellige syn på rum Det er ikke kun de rent pædagogiske og undervisningsmæssige hensyn, der spiller ind i forhold til skolens udformning og indretning. Også praktiske hensyn og hensynet til elevers og læreres generelle trivsel har med skiftende vægt spillet ind i forhold til skolebyggeriet

8 0 Indledning Indledning 0 I 1950ernes og 60ernes skolebyggeri var der en tendens til at anlægge en praktisk rationalitet. Skolens bygninger skulle først og fremmest være rationelle at drive. Kombineret med det modernistiske ideal om funktionsopdeling, som var fremherskende i denne periode, førte det til byggerier præget af en vis stramhed og nøgternhed. Bygningerne udformedes uden store dikkedarer og med en klar opdeling mellem klasseværelser, faglokaler, gymnastiksal og samlingsrum. Kunst og udsmykning var typisk forbeholdt centrale adgangsrum og samlingsrum, mens eksempelvis gymnastiksalens indretning med ribber og bomme udelukkende fokuserede på den praktiske afvikling af undervisningen. I 1970ernes og 80ernes skolebyggeri skiftede fokus, og elevernes trivsel og udfoldelsesmuligheder fik større vægt. Udformning og indretning blev mindre institutionel med vinduer i børnehøjde og møbler i såkaldt børnevenlige farver. Der blev i det hele taget lagt vægt på, at eleverne skulle kunne føle sig hjemme, når de var i skole. Dette galdt ikke mindst for klasseværelset, der fik akvarium og potteplanter, som eleverne selv skulle passe. Det er imidlertid vigtigt at bevare et helhedssyn på udformning og indretning. Fokus på børnevenlig indretning må eksempelvis ikke gå unødigt ud over den praktiske afvikling af undervisningen, som er af stor betydning i det daglige. En uhensigtsmæssig udformning eller indretning kan gøre undervisningen besværlig eller tidskrævende at gennemføre og kan derfor let føre til, at undervisningsforløb droppes eller begrænses. Omvendt må hensynet til eksempelvis rengøring eller vedligeholdelse ikke gå unødigt ud over elevernes udfoldelsesmuligheder. Krav om rengøringsvenlighed og robusthed kan let give akustiske problemer og føre til uinspirerende rammer, der ikke stimulerer elevernes behov for udforskning og leg. Forskellige hensyn er ikke nødvendigvis modsatrettede. Med tilstrækkelig omtanke vil man ofte være i stand til at forene flere hensyn. Der gives imidlertid ingen standardsvar på, hvilke hensyn der er væsentlige og bør tages med i betragtning. Den vægt, som forskellige hensyn tillægges, er i sidste ende et spørgsmål om holdning og prioritering, og må derfor afgøres af de involverede parter i hvert enkelt tilfælde. Dogmer og vanetænkning Vi tænker gennem sproget, og derfor er de ord og begreber, vi bruger, når vi diskuterer udformning og indretning, afgørende for, hvilke muligheder vi kan forestille os. Rundet af vane og traditioner bruger vi ord og begreber uden at reflektere over dem. Til daglig er det naturligvis en fordel, at vi kan tale om klasseværelser og frikvarterer, uden at skulle reflektere over ordenes betydning. Men når der skal skabes nye rammer, eller de gamle skal forbedres, er det afgørende at kunne frigøre tænkningen fra vante forestillinger og dogmer, for at begrebsliggøre nye muligheder. Så godt som alle skoler har et lærerværelse. Og hvis der skal bygges en ny skole, ville det formentlig falde de fleste naturligt, at den også skal have et. I denne overvejelse indgår imidlertid ikke nogen refleksion over, hvilke aktiviteter et lærerværelse danner ramme om. Ordet lærerværelse bliver med andre ord let til en black box,hvis indhold man ikke forholder sig til. Hvis man i stedet for går bag om begrebet lærerværelse, og ser på, hvilke formål det opfylder, ville man måske snarere ønske sig mulighed for, at lærerne kan holde pause, snakke sammen, holde møde, forberede sig eller spise frokost. Og dermed er der åbnet op for løsninger, der skaber rammer om disse aktiviteter, uden nødvendigvis at have noget til fælles med det, som man traditionelt forstår ved et lærerværelse. I stedet for at tale om gymnastiksale, skolegårde eller fysiklokaler kan man på samme vis gå bag om de vante begreber, og se på, hvilke aktiviteter man ønsker at skabe rammer for. Ved på denne måde at frigøre tænkningen om skolens rum kan der åbnes op for helt nye løsninger, der ikke bare tilgodeser de forskellige behov, men også gør det på nye måder og i nye kombinationer. Hvorvidt et lærerværelse eller en anden løsning bedst tilgodeser det givne behov, er naturligvis stadigvæk et spørgsmål om holdninger. Men uden den refleksion der ligger i at gå bag om vante begreber, kan det være svært at øjne andre muligheder end de gængse. Og ny indsigt giver ofte nyt udsyn. Nye muligheder kan med andre ord føre til nye holdninger

9 0 Indledning Indledning 0 Tværfaglighed og fagenes egenart På grund af den øgede tværfaglighed er faggrænserne i dag mere diffuse end tidligere. Man kan sige, at der sker et skred fra fag til faglighed, hvor de enkelte fag er mindre selvstændige, og i højere grad indgår som særlige fagligheder i mere komplekse faglige sammenhænge. Med udviskelsen af faggrænserne mister de enkelte fag og deres lokaler uvægerligt noget af deres identitet og egenart. Når sløjdlokalet - eller træværkstedet - ikke kun bruges i faget sløjd, men også bliver brugt i forbindelse med eksempelvis matematik- eller kristendomsundervisning, vil det i mindre grad forekomme som et sløjdfaglokale, betydningsmæssigt, såvel som i dets praktiske indretning og brug. Denne situation har nogle af de traditionelt boglige fag befundet sig i længe. Der findes eksempelvis sjældent særlige geografilokaler, men oftest lokaler der ud over at blive brugt i andre fag også rummer faciliteter til geografiundervisningen. Det betyder imidlertid ikke, at faget dermed mister sin særlige karakter. Ud fra et snævert fagsynspunkt kan man dog godt begræde en sådan udviskning. Det kunne således være et ønske at kompensere for den, ved at tydeliggøre fagene symbolsk gennem faglokalernes indretning og udsmykning. En anden reaktion kunne imidlertid være at acceptere opblødningen mellem fagene, og i stedet bestræbe sig på at skabe nogle fleksible rammer, der egner sig til mere alsidige anvendelser og undervisningsformer. Selv om den blandede brug af særligt indrettede lokaler, som for eksempel et træværksted, kan synes at udgøre en form for faglig invasion af de traditionelle faglokaler, behøver det dog ikke at betyde, at deres særlige identitet forsvinder. Men det er oplagt, at der bliver tale om en ændret identitet, som i mindre grad knytter sig til de traditionelle fag, og i højere grad knytter sig til de arbejdsprocesser - på tværs af fagene - som finder sted i disse lokaler. Et af de steder, hvor der dog er udbredt enighed om, at en særlig, fagspecifik identitet bør opretholdes, er i dansklokalet. Ikke så meget på grund af de særlige undervisningsformer som benyttes i faget dansk, men simpelthen fordi dansklokalet fungerer som klasseværelse eller klassens hjemlokale. Klasselokalet har en særlig funktion som elevernes hjem på skolen. Det er et sted,som er mere deres eget end skolens øvrige lokaler. I hjemlokalet er der typisk ting, som eleverne har et særligt ansvar for, så som akvarium og potteplanter. Her har eleverne deres personlige hylde i reolen, og det er ofte i forbindelse med hjemlokalet, at eleverne har deres garderobe og et køleskab til madkassen. Praktiske forhold Ud over de krav, som forskellige undervisningsformer stiller til rummenes indretning og udformning, er der et stigende behov for tekniske hjælpemidler i undervisningen. Ud over traditionelt udstyr som tavler, whiteboards og opslagstavler, er skærmfremvisere (dias-, video- og overheadprojektorer) og skærm på vej til at blive fast udstyr i mange undervisningssituationer. Den øgede brug af av-udstyr stiller ikke alene krav til undervisningslokalets indretning, hvad angår mulighed for mørklægning, se- og lytteforhold mv. Det er også afgørende for afviklingen af den daglige undervisning, at det tekniske udstyr er let at tage i brug og let at bringe af vejen. Det er med andre ord uhensigtsmæssigt, hvis udstyr er tidskrævende at samle eller stille op, eller skal hentes i fjerne depoter. På samme vis er det en fordel, at lokaler med fast opstillet udstyr ligger så tæt på det egentlige undervisningslokale som muligt. I den sammenhæng udgør integrationen af it i undervisningen et ikke uvæsentligt forhold. Computere med tilhørende udstyr optager megen plads, og stiller særlige krav til udformning og indretning af de fysiske rammer. Integration af it er obligatorisk i alle fag, og der vil derfor ofte være behov for fleksible løsninger med hensyn til udnyttelsen af det forhåndenværende udstyr. It-teknologiens hastige udvikling udgør et særligt dilemma. De teknologiske muligheder ændrer sig konstant, og med dem ændrer udstyrets anvendelsesmuligheder i forbindelse med undervisningen sig også. Samtidig ændrer udstyret sig også fysisk, og dermed ændres de krav, det stiller til de fysiske omgivelser. Det der forekommer optimalt og fremsynet det ene år, kan således nemt virke forældet og uhensigtsmæssigt det næste. Denne dobbelte usikkerhed, både hvad angår udstyrets anvendelse i undervisningen 14 15

10 0 Indledning Indledning 0 og dets krav til de fysiske rammer, er en stor udfordring i forbindelse med udformning og indretning af de fysiske rammer. Ud over krav til den praktiske anvendelighed, er der for visse typer udstyrs vedkommende også sikkerhedsmæssige krav, ofte i form af egentlige lovkrav. Det kan være rumlige og indretningsmæssige krav om eksempelvis udluftning eller støjafskærmning. Det kan også være organisatoriske krav som opsyn eller ledelse fra læreren. Og det kan igen have betydning for indretning og udformning af lokalerne, så de befordrer disse formål. I mange fag betjener man sig ofte af projektundervisning, hvor et emne spænder over flere lektioner. Det stiller krav om opbevaringsplads til de materialer og emner, som eleverne arbejder med i forbindelse med projektet, hvad enten det er bøger om indianere, ufærdige træarbejder eller potter til spiringsforsøg. Hvor den meste undervisning tidligere foregik indendørs i dertil indrettede undervisningslokaler, lægges der i dag vægt på mulighederne for at rykke undervisningen udendørs. Det være sig ikke bare i form af ekskursioner, men også i form af andre undervisningsaktiviteter på, eller i nærheden af, skolens eget område. Det stiller nye krav til indretningen af friarealer, der ellers traditionelt er indrettede hovedsageligt med henblik på frikvarterets korte rekreation og sommerhalvårets idrætsundervisning. Af hensyn til den praktiske afvikling af undervisningen medfører det som regel også nye behov for adgang mellem undervisningslokalerne og det fri. Folkeskolens bygninger bruges ofte også uden for den almindelige skoletid. Eftermiddag, aften og weekend danner mange skoler ramme om fritidsordninger, klub- og foreningsaktiviteter og aftenskolekurser. Selv om disse aktiviteter ofte opfattes som sekundære i forhold til udformning og indretning af skolens rum, kan de alligevel være værd at tage med i overvejelserne i forbindelse med ny-, om- eller tilbygning. Både for elever og lærere og for øvrige brugere er det en fordel, hvis dobbeltanvendelse kan foregå så smidigt som muligt, så der ikke opstår unødige gener. Desuden vil det som regel være en fordel at overveje adgangsforholdende for de forskellige brugere, ikke mindst uden for skolens almindelige åbningstid. Visioner og realiteter Der er mange forhold at tage i betragtning i forbindelse med ny-, om- og tilbygning af skolebyggeri. Ikke mindst nybyggeri giver som regel anledning til entusiasme og visioner om at gøre det rigtige og det bedste. Hvad der er bedst, er ikke alene forskelligt fra det ene byggeprojekt til det andet. De forskellig parter, der er involverede i processen, vil også ofte have forskellige meninger om, hvilke hensyn der skal tilgodeses. For at opnå det bedst mulige resultat for alle er det derfor vigtigt, at formuleringen af mål og visioner for byggeriet sker i dialog mellem de involverede parter. Det kræver både evne og vilje til at sætte sig ind i andres ønsker og visioner, og til at sætte sig ud over sine egne, uden at sætte dem over styr. Dialog, når den er bedst, er ikke kun et spørgsmål om at forhandle sig frem til det bedst mulige kompromis mellem på forhånd givne standpunkter. En konstruktiv dialog kan også føre til, at de enkelte parter reviderer deres egne opfattelser i lyset af andres. Dermed formuleres visionerne først for alvor i forsøget på at realisere dem. Og dermed kan der skabes grundlag for løsninger, som i sidste ende er bedre for alle. Over for visioner står realiteter. Hvis visioner ikke skal blive til utopier, er de nødt til at tage udgangspunkt i realiteterne. Man er med andre ord nødt til at forholde sig pragmatisk i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Det er vigtigt at holde sig for øje, at pragmatisme ikke blot handler om at give sig det umiddelbart mulige i vold. Det er derimod et spørgsmål om, at forme sine visioner så de så at sige klinger sammen med realiteterne. Blandt de forhold, som afgør, hvad der er det bedste valg, er forholdet mellem ønsker og formåen det mest grundlæggende. Økonomiske begrænsninger og praktiske muligheder er altid grundlæggende parametre i forhold til, hvad der er muligt. Men med omtanke og planlægning kan meget lade sig gøre. Og selv med rigelige midler kan man ende med den forkerte løsning, hvis ikke der træffes de rigtige valg

11 Dansk Søren Aksel Sørensen og Birgitte Therkildsen 1 Hjemlokalet - skolens vigtigste rum Næsten alle børn i Danmark er glade for at gå i skole. Det er der flere forhold der er afgørende for, men det er væsentligt, at børnene føler sig trygge når de er i skole. Og der er to vigtige årsager til, at mange børn oplever, at skolen fungerer som deres andet hjem. For det første at klassen opleves som et primært socialt fællesskab, og for det andet at det at have fast tilhørssted har stor betydning for trivsel, og dermed læring. Derfor må beskrivelsen af et lokale til danskfaget også blive en beskrivelse af klassens hjemsted. De mangeartede aktiviteter, der skal kunne finde sted, vil være af mere og andet end udpræget danskfaglig karakter, da danskfaget også er karakteriseret som et dannelsesfag i bredere forstand. Faget og dermed det område, hvor det finder sted, skal kunne rumme mulighed for udvikling af børnenes personlige og kulturelle identitet, byggende på æstetisk, etisk og historisk forståelse. 1 Da hjemlokalet er det nærmeste, man kommer hjem på en skole, skal det være et sted, som er præget af tryghed for alle elever. Her møder børnene deres kammerater til leg og snak før undervisningen begynder, måske skal fiskene fodres og blomsterne vandes, og hvis der ligger papir på gulvet, er det i hjemlokalet, at ordensmenneskene samler det op. Efter besøg i skolens andre rum, vender man ikke blot tilbage, men snarere hjem til sit hjemlokale. Denne intimitet kan måske lyde lidt banal, når man taler om skolen som et lærested, men netop sammenhængen mellem læring og trivsel er ofte dokumenteret. Lidt firkantet kan man sige, at hvis børnene ikke har det godt i skolen, lærer de ikke noget. Nøgleordene for hjemklassens 19

12 1 Dansk Dansk 1 betydning er den tryghed og fortrolighed, som kammerater kan give,hvor man møder dem. Men også lokalets indretning med personlige genstande, billeder, og tavler med fødselsdagskalendere og andre opslag danner rammen om dette skolens vigtigste rum. Hjemlokalet er således noget vitalt i den danske folkeskole, uanset om eleven går i børnehaveklasse eller er på vej ud af skolen. Hjemlokalet og danskundervisningen hører sammen, og det er vigtigt, at denne sammenhæng ikke erstattes med vandreklasser eller danskundervisning i tilfældige undervisnings- eller møderum. I hjemlokalet har børnene deres ting. De fælles ting er på hylder, på vægge og i skabe, og de mere personlige ejendele er i skuffemøbler eller - som både mange elever og lærere ønsker sig det -i et personligt garderobeskab med plads til skiftetøj, rulleskøjter, sportstøj, cykelhjelm, og ting der er lavet i billedkunst eller sløjd. Akvariet, sofahjørnet, ghettoblasteren, og potteplanterne hører også til i hjemlokalet. Disse ting er ikke alene med til at give elever og lærere mulighed for at sætte deres eget præg på indretningen. Gennem pasnings- og dukseordninger er de også med til at udvikle respekt og ansvarlighed. Danskfaglige aktiviteter i hjemlokalet Danskundervisningen tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, samt de delmål som er gældende lokalt og for de enkelte årgange. 2 Danskfagets kerneområder er - det talte sprog - at lytte og tale, - det skrevne sprog - at læse og skrive og - sprog, litteratur og kommunikation. Herudfra tilrettelægger klassens team undervisningen dels i de enkelte fag, og dels i tværfaglige forløb hen over skoleåret. Nogle aktiviteter foregår i begrænsede perioder, mens andre strækker sig over længere tid. Danskfaget er præget af meget vekslende undervisningsformer. Det stiller skiftende krav til indretning og inventar såvel som til rumstørrelse. Og da undervisningsformen ofte skifter i løbet af et undervisningsforløb, er det vigtigt, at møbleringen er fleksibel og hurtigt kan ændres fra individuelle aktiviteter til gruppeeller fællesaktiviteter, hvor alle skal kunne se og lytte til alle. Behov for samling Ofte vil man begynde og/eller slutte undervisningen med, at alle samles til samtale, sang, fortælling, oplæsning, diskussion, eller andre former for fælles oplevelser, der er af vital betydning for elevens læring. I samspil hermed udfolder faget sig også i konkrete scenarier. Det kan være i form af dramatiserede fortællinger; præsentation af materialer, indsamlede effekter, eller kæledyr; eller modelbygning - eksempelvis af en middelalderlandsby - som man så arbejder med i et storyline-forløb. Disse situationer udgør et fællesskab mellem alle elever, og rummets indretning bør give alle mulighed for at kunne se alle. Øjenkontakt er afgørende for, at alle elever oplever et fællesskab som vedkommende i forbindelse med optræden, præsentation og samtale. En traditionel bordopstilling i rækker fremmer ikke forståelsen og fornemmelsen af fælles samvær og samhørighed. I de små klasser vil mange elever gerne sidde på små hynder, hvilket kræver god plads i forbindelse med fælles samlinger. De ældre elever vil derimod gerne sidde på deres stol og kunne tage notater til den fælles oplevelse i deres egen logbog. Men fælles for store og for små er behovet for fleksibilitet og plads. På egen hånd Når den fælles samling er slut, vil eleverne typisk arbejde individuelt eller i mindre grupper. De arbejder med mange forskellige områder af faget og på mange forskellige måder på samme tid. Nogle fordyber sig måske i en bog og ligger på nogle store puder i et læsehjørne. Andre tager notater, mens de læser og har derfor brug for en god og lys arbejdsplads med stol og bord. Andre igen forbereder måske et oplæg og sidder ved computere og søger informationer eller skriver. Og et par elever med læsevanskeligheder er måske igang med intensivt læsearbejde med læreren som vejleder, og sidder et sted, hvor de ikke lader sig forstyrre af endnu 20 21

13 1 Dansk Dansk 1 andre, der er ved at indøve en dramatisering af et eventyr. God plads med lysforhold, der er afpasset efter de forskellige arbejds- og samværssituationer, samt lyddæmpning og afskærmning så stilleaktiviteter ikke spoleres af samtale og indøvelse af drama, er nødvendige forudsætninger for et fleksibelt læringsmiljø. Desuden er det vigtigt, at læreren har mulighed for at komme rundt til alle elever, og placere sig hensigtsmæssigt sammen med dem i forbindelse med undervisningen af den enkelte. Ud over den almindelige danskundervisning stiller ikke mindst projektundervisning krav til dansklokalets fleksibilitet og alsidighed. At lave avis er et godt eksempel på en undervisningssituation, hvor mange krav til dansklokalet skal forenes. Der er behov for et sted til redaktionen, en skrivestue, et sted til billedredigering, et mødebord, en kantine, med mere. Andre fag i hjemlokalet Hjemlokalet bliver ofte benyttet i mange andre faglige sammenhænge end dansk. Det vil typisk være til matematik, sprogfag, natur og teknik, historie, og samfundsfag. Disse fag skal også kunne føle sig hjemme, og deres krav til indretning skal derfor medtænkes ved indretningen af hjemlokalet. Der kan f.eks. være tale om krav om kort, opslagstavler, skabsplads, værktøj, håndvask og lager, samt krav til bordopstillinger og udstillingsmuligheder. Det er vigtigt både for danskfaget og for de øvrige fag, at man kan lade ting blive stående mellem flere undervisningsforløb til videre bearbejdelse, til iagttagelse og til fornøjelse. Derfor bør mængden af hylder, opslagtavler, skabe og ekstra borde være rigelig. Indretning af hjemlokalet Hjemlokalet bør have lys og luft, have kvalitet og være fleksibelt. Det skal virke trygt og inspirerende og være personligt og imødekommende indrettet. Der bør være skiftende kunst og lyse og venlige farver på vægge og opslagstavler. Men der hører også en lang række udstyr til hjemlokalet. Computeren får stadigt større betydning for danskundervisningen. Alle elever bør derfor i princippet have adgang til en pc med netadgang enten i hjemlokalet eller i dets umiddelbare nærhed. Til brug for computerpræsentationer og videofremvisning bør en projektor være etableret stationært eller være let tilgængelig og let at opstille. CD-afspiller med tilhørende højtalere til musik, litteraturoplæsning og hørespil hører også til hjemlokalets standardudstyr. I den forbindelse er det vigtigt, at kvaliteten af såvel udstyr som opbevaringssted er høj, og at der er en hensigtsmæssig akustik i lokalet. På væggene skal der være en stor tavle og opslagstavler. Der skal være en reol med et skiftende udvalg af opslagsværker, fagbøger og skønlitteratur fra skolens pædagogiske servicecenter til brug for de forskellige undervisningsforløb. Desuden skal der være et ur, og en garderobe og gerne et toilet i nær tilknytning til hjemlokalet. Dansk udenfor hjemlokalet Selvom mange af danskfagets aktiviteter kan gennemføres i hjemlokalet, er det alligevel nødvendigt med faciliteter uden for dette. Danskfaget er - og vil altid være - en storforbruger af det pædagogiske servicecenter. Det bør derfor kunne servicere danskfaget på en række traditionelle såvel som nye områder. Det pædagogiske servicecenter vil fortsat være stedet, elever og klasser låner bøger og ser og hører om nye bog-, film- og musikudgivelser. Det er forventeligt at informationssøgning via internettet ad åre vil blive henlagt til elevcomputere overalt på skolen. Det pædagogiske servicecenter vil dog stadig skulle hjælpe med at skaffe og udlåne audio- og videoudstyr til produktion og redigering af hørespil, video, fotografi og andre medier, som eleverne bør prøve at udtrykke sig igennem i deres skoleforløb. En billedsamling med plakater af dansk og udenlandsk kunst til løbende udstillinger og separate temaer, kostumer til produktion af drama i store og mindre formater står også på danskfagets ønskeseddel til det pædagogiske servicecenter. Det skal med andre ord være et sted, hvor man henter materialer og får hjælp i forbindelse med danskunderviningen, selvom fagets primære arbejdssted fortsat er hjemlokalet

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe

Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe Indledning I forbindelse med at der, som beskrevet i kommissoriet for denne og de andre arbejdsgrupper, er truffet en beslutning om, at Rønneskolens struktur

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige.

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige. Svendborg Kommune Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed D Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige behov Maj 2010 Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Datarapportering. Vestbyskolen. Horsens

Datarapportering. Vestbyskolen. Horsens Datarapportering Dataindsamling til Undervisningsmiljøvurdering Vestbyskolen Horsens 00 Udarbejdet af ASPEKT R&D Sådan læses tabellerne Der har deltaget i alt elever ud af 19 mulige. Det giver en samlet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere