STARTKONFERENCE DEN 22. NOVEMBER 2012 OM REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

Transkript

1 STARTKONFERENCE DEN 22. NOVEMBER 2012 OM REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Over 500 personer fra kommunerne Østdanmark deltog i startkonference om førtidspension og fleksjob den 22. november FLERE SKAL HAVE CHANCEN PÅ ARBEJDSMARKEDET KONFERENCEAVIS

2 STARTKONFERENCE DEN 22. NOVEMBER2012 OM REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB VI SKAL REGNE MED DEN ENKELTE Intentionerne bag reformen af førtidspension og fleksjob er, at flere mennesker skal have chancen for en plads på arbejdsmarkedet. De fleste mennesker profiterer af at være på arbejdsmarkedet. At få oplevelsen af, at samfundet regner med dem. Reformen skal implementeres i starten af 2013, og Brug for alle-indsatsen har været og er træning. Derudover kommer bl.a. den sundhedsfaglige Beskæftigelsesminister Frederiksen (S) funktion og ressourceforløb til som nye elementer, når reformen af førtidspension og fleksjob skal implementeres. Målet er flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og så mange som muligt i ordinære job. For nogle kan løsningen være støttet arbejde, og for enkelte kan arbejde i en socioøkonomisk virksomhed være det bedste bud. Indsatsen for den enkelte borger skal foregå parallelt. De forskellige enheder i kommunen og i sundhedssystemet skal ikke vente på hinanden parallelitet er vigtig. Indsatsen skal være helhedsorienteret og koordineret sådan, at den enkelte kan overskue både helheden og de enkelte elementer i indsatsen.»de fleste mennesker profiterer af at være på arbejdsmarkedet. At få oplevelsen af, at samfundet regner med dem.«som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sagde på konferencen den 22. november: Hver enkelt borger håber på gennembrud i deres liv. Vi må ikke afskære nogen mennesker fra at komme tilbage på arbejde heller ikke selv om de har været ude i mange år og er endt på kanten af arbejdsmarkedet. Særligt i forhold til unge under 40 år lægger reformen op til nytænkning. Som udgangspunkt kan unge ikke få tilkendt førtidspension, men skal tilbydes ressourceforløb. 1

3 STARTKONFERENCE DEN 22. NOVEMBER2012 OM REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Årsagen er bekymring i forhold til de personer, som får tilkendt en førtidspension allerede i en ung alder. De er de facto førtidspensionister resten af livet. De fleste tilkendelser af førtidspension til unge sker på baggrund af en psykiatrisk diagnose. Den nyeste viden med indsats for borgere viser nu, at selv unge med skizofreni kan få et liv med arbejde.» Særligt i forhold til unge under 40 år lægger reformen op til nytænkning.«i denne avis kan du læse om oplæg og indtryk fra konferencen den 22. november 2012 i Øksnehallen. God læselyst. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2

4 STARTKONFERENCE DEN NOVEMBER OM REFORMEN AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB VIGTIGT MED PROFESSIONEL FAGLIG OPTIMISME De involverede medarbejdere i kommunerne skal signalere tro på borgernes muligheder, siger direktør Anne-Birte Kylling, DISCUS. - Der er brug for en professionel faglig optimisme i Brug for alleindsatsen, og når den kommende reform af førtidspension og fleksjob skal føres ud i livet. Det bliver svært at få succes med indsatsen, hvis de medarbejdere i kommunerne, der har kontakt med borgeren, grundlæggende tvivler på, at borgeren har en reel mulighed for at komme i job eller uddannelse. Både sagsbehandler, team og medarbejdere i de enkelte tilbud skal signalere en tro på borgerens mål, muligheder og ressourcer. Det er det, man kan kalde professionel optimisme. - Brug for alle-indsatsen er en træningsbane for implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, men det er en kort træningsbane. Derfor er det vigtigt hurtigt at få trukket erfaringerne ud af Brug for alle-indsatsen og få brugt dem i arbejdet med de nye rehabiliteringsteam og ressourceforløb, siger direktør Anne-Birte Kylling, DISCUS. DISCUS har gjort status på foreløbige erfaringer med Brug for alle og samlet op på workshops i 90 kommuner. Beskæftigelsesdelen i langt de fleste kommuner bakker op om formålet og intentionerne med Brug for alle. - Det er svært at være uenig i, der skal ske noget, er den typiske melding. Det varierer mere med opbakningen fra den sociale og sundhedsfaglige del. Det er godt med koordinering, men Forbeholdet går dels på, at det beskæftigelsesrettede mål skal prioriteres, dels på om indsatserne kan foregå parallelt - og på ressourceforbruget. På landsplan indgår kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 i Brug for alle. For Østdanmark er tallet borgere. - De indledende samtaler med borgeren om mål, muligheder og ressourcer er en anden slags samtale for sagsbehandleren, Der skal tages fat i de langsigtede mål for borgeren og drømmene om et liv uden offentlig forsørgelse. Samtalen skal være motiverende og understøttende. - Alle erfaringer viser, at det ikke på forhånd kan afgøres hvilke borgere, der kan blive selvforsørgende og hvilke, der kommer på permanent forsørgelse. Så man må se på kommunernes maskinrum på selve indsatsen og se på hvilke indsatser, der virker. Måske skal der udvikles nye tilbud, måske skal de eksisterende indsatser blot justeres, tilpasses og koordineres på tværs.»et godt råd vil være at stoppe op og evaluere undervejs med de involverede sagsbehandlere og teamet «1

5 STARTKONFERENCE DEN NOVEMBER OM REFORMEN AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Indsatserne styres af indsatsplanen En samlet indsatsplan og i førtidspensionsreformen en rehabiliteringsplan skal styre indsatserne. De skal foregå samtidigt parallelt. Brugen af mentorer varierer meget fra kommune til kommune. Nogle kommuner har erfaringer med faste korps af mentorer, nogle bruger eksterne mentorer, mens andre bruger frivillige mentorer. Og nogle skal først i gang med at får overblik og opbygge en systematik fx også i forhold til snitfladen mellem støttekontaktpersoner og mentorer. Anne-Birte Kylling, DISCUS Tilsvarende gælder overblik over tilbudsviften i kommunen. Nogle kommuner har udarbejdet et egentligt tilbudskatalog med input fra de enkelte forvaltninger, andre har ikke noget overblik. Nogle kommuner oplever at have mange tilbud andre oplever at mangle tilbud. Kronjuvelen i Brug for alle Sagsbehandlerens nye rolle skaber behov for kompetenceudvikling, og nogle kommuner er i gang. De bruger egne UU-vejledere til at undervise eller meget garvede sagsbehandlere, der har erfaring med tværfagligt samarbejde og motivationsarbejde, fx med belastede familier. Atter andre køber målrettede undervisningsforløb i samtaler til sagsbehandlerne. - Det tværfaglige team er blevet kaldt kronjuvelen både i Brug for alleindsatsen og i FØP/fleks-reformen. Teamet er tænkt som omdrejningspunkt for en tværfaglig tilgang til borgeren og som koordinerende for selve den tværfaglige indsats. Udfordringerne er at få rammerne for samarbejdet på plads - og derefter at få det til at fungere i praksis rundt om den enkelte borger, så borgeren oplever en sammenhængende indsats i kommunen. Rammerne er ved at være på plads i de fleste kommuner, men det kræver nok noget øvelse før budgetter, ledelser, medarbejdere og de forskellige kulturer spiller rigtigt sammen. - Yderligere udfordringer er, at borgeren skal være med til mødet i teamet, og at teamet skal tale med borgeren ud fra mål, muligheder og ressourcer. De fleste teams har behov for øvelser og træning i det her, og fx har nogle kommuner holdt en forberedelsesdag for teamet, hvor man har drøftet, hvad det vil sige at lave en helhedsorienteret indsats. Og hvordan man får arbejdsmarkedsperspektivet til at fylde nok i samtalen? I andre kommuner har man aftalt at holde mini-oplæg for hinanden om tilbud og muligheder fra de enkelte teammedlemmers fagområder. 2

6 STARTKONFERENCE DEN NOVEMBER OM REFORMEN AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB - Et godt råd vil være at stoppe op og evaluere undervejs med de involverede sagsbehandlere og teamet. Fx efter temaet møde med borgere, og der er udarbejdet indsatsplaner for disse. At stoppe op og evt. justere undervejs kan sikre den interne læreproces og også kvalificere det nye reformarbejde. slutter Anne-Birte Kylling 3

7 TOVHOLDEREN ER RYGRADEN I INDSATSEN Det tværfaglige team i Roskilde Kommune mødes 3 gange om ugen og har 4 samtaler pr. dag. Jobcenter Roskilde er kommet rigtig godt i gang med Brug for alle og samtalerne mellem kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 og det tværfaglige team. Teamet blev nedsat den 1. oktober, og midt i november var der holdt 58 samtaler. - Vi har valgt at frikøbe to erfarne sagsbehandlere til at være tovholdere i Brug for alle-indsatsen i Roskilde Kommune. Det er vigtigt med rygrad i indsatsen. Tovholderen er vært ved mødet i det tværfaglige team og indleder mødet med at forklare borgeren, hvad mødet går ud på: At komme nærmere et job eller uddannelse, siger jobcenterchef Anne Haarløv, Jobcenter Roskilde. - Sidst i mødet trækker tovholderen linjerne op i det aftalte, og efterfølgende udformer tovholderen indsatsplanen. Det er med til at give planen autoritet og værdi og kan også gøre det lettere for sagsbehandleren at fastholde det aftalte over for borgeren: Det var jo det, vi aftalte på mødet, og jeg kan ikke rette i planen, siger Anne Haarløv. Det tværfaglige team mødes 3 gange om ugen og har 4 samtaler pr. dag. Jobcentret har valgt at frikøbe de teammedlemmer, som kommer fra 1

8 Jobcenterchef i Roskilde, Anne Haarløv andre forvaltninger i kommunen. Ifølge Anne Haarløv gør det en seriøs forskel. Samtidig har der i kommunen været en stærk ledelsesmæssig opbakning til Brug for alle og en gensidig forståelse af, at fordeling af udgiften til indsatsen for den enkelte ikke gøres til et problem. Målet er, at borgeren får indsatsplanen samme dag, som mødet er holdt, eller dagen efter. - Som noget nyt har vi også oplevet borgere, der ringer og rykker: Sker der ikke noget i min sag? Skal planen ikke føres ud i livet? Kun 2-3 borgere ud 54 er udeblevet, mens nogle få samtaler i teamet efter aftale er holdt uden deltagelse af borgeren. Sagsbehandleren kommer og går sammen med borgeren - De 1½ time, som er afsat i det tværfaglige team til hver borger, er i Roskilde delt op i en halv time til, at teammedlemmerne forbereder sig hver for sig, en halv time til fælles forberedelse uden borgeren og en halv time til mødet mellem borgeren og teamet. Sagsbehandleren kommer sammen med borgeren og går ud sammen med borgeren. - Den fælles forberedelse har fokus på, hvad teamet går efter i forhold til den enkelte borger. Hvordan kan det tænkes at ende? Hvad ser vi af muligheder? Hvad forestiller vi os at byde ind med? I Roskilde Kommune er der en gensidig forståelse af, at fordeling af udgiften til indsatsen for den enkelte ikke gøres til et problem. Borgerne tager en dyb indånding - Vi oplever, at borgeren er interesseret i at deltage. Sagsbehandlerne oplever dog også, at det kræver en dyb indånding for borgerne at deltage i mødet. Når det lykkes, så skyldes det tovholderen og borgeren. Næsten halvdelen af borgerne siger faktisk tak, når de går ud af døren efter mødet med det tværfaglige team. Formentlig fordi de oplever, at en række kompetente og engagerede mennesker teamet forsøger at komme med konstruktive ideer til, hvordan de kommer videre i deres liv. 2

9 Overlæge Jens Tølbøll Mortensen, Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Sygehus. FOKUS PÅ BORGERENS HELE LIV Vores fælles ønske er, at borgeren får et bedre liv, siger overlæge Jens Tølbøll Mortensen fra Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Sygehus. De overordnede rammer om den fremtidige kliniske funktion og sundhedskoordinatorerne er ved at blive forhandlet. Næste skridt er aftaler mellem kommunerne og regionen. Overlæge Jens Tølbøll Mortensen, Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Sygehus, fortæller om sine forventninger til den kommende opgave med etablering og koordinering af den kliniske funktion. - Det er vigtigt, at mødet i de kommende rehabiliteringsteams får fokus på borgerens hele liv det hele menneske. Helbred og sygdom har naturligvis betydning fra den enkeltes sygefravær, men der er også en lang række andre faktorer, som spiller ind. Det er fx den enkeltes opvækst, belastninger på arbejde og i fritiden, alder, køn og mange andre faktorer. - Mit personlige bud på en model er, at der bliver dedikeret en sundhedskoordinator til hvert tværfagligt tema i kommunerne. Den sundhedsfaglige koordinator skal tage kontakt til behandlingssystemet, det vil sige syge- 1

10 huse og de praktiserende læger. Jeg forestiller mig, at sundhedskoordinatorerne fortrinsvis bliver socialmedicinere i hvert fald i Nordjylland. - Sundhedskoordinatoren får som jeg ser det ikke nogen rolle i forhold til at få en tid til behandling til borgeren og heller ikke i forhold til at finde behandlingstilbud med kort ventetid. Den funktion varetager patientvejledningen i regionerne, siger Jens Tølbøll Mortensen. Den kliniske funktion får til opgave at forsyne rehabiliteringsteamet med vurderinger. Sundhedskoordinatoren kan med sin medicinske eller sundhedsfaglige baggrund ringe til den praktiserende læge og høre, hvordan hun ser på borgerens muligheder. Sundhedskoordinatoren kan også komme med mere generelle indspil fx om, hvad der er muligheder fx for borgere med en konkret lidelse. Hvordan vil det være muligt at bringe borgeren tættere på et job? Socialmedicinsk enhed i Nordjylland samarbejder allerede nu med 7 nordjyske kommuner, blandt andet som lægekonsulent og i forbindelse med Brug for alle. To verdener fælles mål - Læge og sagsbehandler i jobcentret kan være i to forskellige verdener. Lægen tænker i diagnose og behandling. Sagsbehandleren har fokus arbejde og forsørgelse for borgeren. Men de har et fælles ønske om, at borgeren får et bedre liv. - Den helhedsorienterede tænkning gør det muligt at flytte fokus fra rygproblemer og sygdom, når det handler om noget andet, og der er brug for andet og mere end behandling. Vi skal samtænke flere verdener. - Som læger vil vi gerne arbejde mere på denne måde og være med til at afdække, hvad der skal til for den enkelte borger, og hvilke muligheder vi ser. - Vi kan være med til at kvalificere indsatsen. For nogle borgere handler det om sygdom, og det giver ikke så store praktiske problemer. Borgeren skal tilbydes behandling så hurtigt som muligt. Men i mange tilfælde handler det om andre problemer, hvor det er nødvendigt at tænke bredere. Det er de ikke særligt veldefinerede lidelser, som er en fælles udfordring. Jens Tølbøll Mortensen lægger vægt på, at sundhedskoordinatoren sidder med til mødet i det tværfaglige team. Og pointerer samtidig, at borgeren jo ikke skal opleve mødet som en udvidet konsultation. Bedre for borgeren og for samfundet Han ser reformen af førtidspension og fleksjob som en mulighed for både at gøre det bedre for den enkelte og få en samfundsmæssig gevinst. - Jeg ved jo godt som læge, at en sygemelding nogle gange er nødværge. Borgerne tyr til eller flygter ind i sygdom, fordi de er trængte og ikke ser anden udvej. - I en række situationer gør vi den enkelte borger til offer i sit eget liv. Der er mange professionelle omkring borgeren. Hvis det trækker ud med helbredelse og tilbagevending til job og uddannelse, så vokser risikoen for, at borgeren vænner sig til en arbejdsfri tilværelse. - Vi tilkender dobbelt så mange førtidspensioner her i Danmark som i Sverige. Desuden har der været en markant stigning i antallet af tilkend-»jeg ved jo godt som læge, at en sygemelding nogle gange er nødværge.«2

11 te fleksjob. Vi skal vende denne udvikling, og det kræver samarbejde på tværs, siger Jens Tølbøll Mortensen. 3

12 MENTORER HOLDER FAST I DE LANGSIGTEDE MÅL Sherpa tilbyder mentorer til borgere med lettere psykiske problemer. - Vi bærer ikke vores brugeres bagage. Vi viser dem vejen og ledsager dem til målet. En mentors vigtigste opgave er at afdække brugerens mål for fremtiden og være en støtte hele vejen dertil blandt andet ved at holde brugeren fast på de langsigtede mål, som de har fastlagt. En bruger er jo et funktionsdygtigt menneske, hvis liv bare ikke fungerer lige nu. Som mentor hjælper vi personen Trine Lindahl, direktør for Sherpa. med at rejse sig igen, støtte til at prioritere og ikke mindst retning på livet. Sådan karakteriserer Trine Lindahl mentorens rolle. Trine Lindahl er direktør for Sherpa, som tilbyder mentorer til borgere med lettere psykiske problemer. Sherpa indgår sammen med IPS i det store forskningsprojekt INKLUSION, der undersøger effekten af de to målrettede beskæftigelsesindsatser til mennesker med psykiske problemer. Formålet er dels at forbedre beskæftigelsesindsatsen over for mennesker med psykiske problemer, dels at sikre, at samfundet får gavn af de arbejdsmæssige ressourcer, som disse mennesker har.» Brugeren skal få øje på sig selv igen og turde bringe sine kompetencer i spil. «Til sammen arbejder Sherpa og IPS med en bred gruppe af borgere med psykiske problemer. Alle mentorer har en professionel baggrund og uddannelse inden for området, og det gør dem i stand til at yde en seriøs og effektiv støtte. Et Sherpa-forløb hjælper brugeren med at blive bevidst om jobmål, egne kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet. I forskningsprojektet er alle brugere henvist fra et psykiatrisk center. Et helt liv med arbejde - Mange af de borgere, vi har kontakt med, har gode og efterspurgte kompetencer. Men undervejs i sygdommen har mange mistet selvværdet og 1

13 troen på, at deres faglige kompetencer er efterspurgte. Og det er svært at sælge sig selv til en jobsamtale, når man ikke selv tror på det. - Derfor tilbyder vi karriererådgivning, hvor brugerne kan få hjælp til at skrive et sælgende CV, sparring til jobansøgningen eller hjælp til at forberede jobsamtalerne. Brugeren skal få øje på sig selv igen og turde bringe sine kompetencer i spil og bevidstgøres om, hvad hun har at tilbyde en potentiel arbejdsgiver. Og det kan vi hjælpe med. Ligesom vi hjælper med at få brugeren til at føle sig tryg ved de krav og forventninger, der jo er til alle på en arbejdsplads, fortæller Trine Lindahl og fortsætter: - Vi hjælper også vores brugere med forberedelse til møder i jobcentret. Mange kender ikke deres ret og pligt, og endnu flere er ikke bevidste om, at jobcentret faktisk er en samarbejdspartner, hvis interesse er at hjælpe dem tilbage i job eller i uddannelse. En vigtig del af mentorarbejdet kan derfor være at forberede brugeren på møder med jobcentret, så den enkelte sagsbehandler får de nødvendige informationer og dermed kan tilbyde den rette hjælp. Kontrollen over eget liv Men en mentor hjælper ikke kun i forhold til job og uddannelse. En mentor interesserer sig for hele borgerens liv, samtlige sociale problematikker og alle ydre stressfaktorer, som gør, at brugeren ikke kan passe et arbejde. - Vi aflaster vores brugere mest muligt, så de kan bruge kræfterne på at komme sig. Vores brugere har mange sociale udfordringer og mange gøremål i den periode, hvor de ikke selv har overskud. Vi er der til at støtte dem i at tage kontrollen over eget liv tilbage. Derfor kan en mentor også hjælpe borgeren med at skabe struktur og prioritere i hverdagen. Mange brugere efterspørger støtte til at sætte ugens opgaver på skema, og her taler vi om dagligdagsting som at betale regninger, ringe til lægen, købe ind og lave mad, fortæller Trine Lindahl, men understreger samtidig, at mentoren hverken skal eller må overtage brugerens handlinger. Et telefonnummer giver tryghed Sherpas mentorer har alle erfaring med at samarbejde med mennesker med en psykisk sygdom og de problematikker, det kan medfører i forhold til det kommunale system. - Sherpa har fokus på, hvordan vi møder vores brugere, og vi har mange drøftelser om tilgang, værdier og menneskesyn. Vi er både fleksible og tilgængelige. Brugeren har mobilnummer til os og ved, vi altid besvarer deres henvendelse indenfor rimelighedens grænser. Vi gør meget for at være smidige, når kommunen indkalder en bruger til samtale. Det ved samtlige brugere, hvorfor der også er forståelse for, når vi aflyser en bruger for at bisidde en anden. Megen koordination foregår via SMS. Fakta om INKLUSION INKLUSION er et stort forskningsprojekt. Projektet undersøger, om mennesker med psykiske problemer har nemmere ved at vende tilbage til et arbejde eller uddannelse, hvis de med hjælp fra en støtteperson, kommer direkte ud på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution - i stedet for som nu først at skulle igennem forberedelseskurser. Formålet er dels at forbedre beskæftigelsesindsatsen over for en bred gruppe af mennesker med psykiske problemer, 2

14 dels at sikre at samfundet får gavn af de arbejdsmæssige ressourcer, som borgerne har. Forskningsprojektet INKLUSION bakkes op af en styregruppe med repræsentanter fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien i Region Syddanmark, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Odense Kommune og Sundhedsministeriet. Projektet har endvidere en referencegruppe, der tæller medlemmer fra blandt andre Dansk Industri, Det Sociale Netværk, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, PsykiatriFonden, SIND, Socialrådgiverforeningen, Bedre Psykiatri, LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og en række udenlandske universiteter. IPS (Individuel Placement and Support) retter sig mod borgere med svære psykiske lidelser. Målet er ordinært job eller uddannelse. Sherpa retter sig mod borgere med en lettere psykisk lidelse, fx depression eller angst. Målet er at få borgeren ud på en arbejdsplads eller i gang med uddannelse med hjælp fra en mentor, der kan bygge bro mellem psykiatri og jobcenter. 3