TSUNAMI AF LOUISE SVENDSEN ET STED AT BEGYNDE ALLE FOTOS: PRIVATFOTOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TSUNAMI AF LOUISE SVENDSEN ET STED AT BEGYNDE ALLE FOTOS: PRIVATFOTOS"

Transkript

1 TSUNAMI AF LOUISE SVENDSEN ET STED AT BEGYNDE ALLE FOTOS: PRIVATFOTOS Lad fortiden hvile, og se fremad! Sådan er det gængse syn i Banda Aceh, der af alle steder blev hårdest ramt, da flodbølgen kom. En dansk psykolog har opholdt sig her i tre måneder, udsendt med Læger uden Grænser. Kan psykologer overhovedet udsendes med Læger uden Grænser? Ja, foruden læger og sygeplejersker udsendes blandt andre psykologer. Selv blev jeg som den første danske psykolog udsendt med Læger uden Grænser efter tsunamien. Jeg arbejdede i Banda Aceh på det nordlige Sumatra i tre måneder, fra 25. januar til 30. april I den periode udviklede det projekt, jeg indgik i, sig fra at være en akut nødhjælpsindsats til at være en mere langsigtet indsats, der nu bliver båret videre af min efterfølger. Før tsunamien ramte Aceh 26. december 2004, var der indbyg- 10 PSYKOLOG NYT Nr

2 FORFRA FAKTA Baggrund Nærværende artikel afslutter den række af artikler, hvormed Psykolog Nyt har dækket danske psykologers deltagelse i indsatsen efter tsunamien 26. december Fokus har i de tidligere artikler primært været på arbejdet i de ramte områder i Thailand, medens det her handler om psykologarbejde i det nordlige Suma tra, langt fra vestlig turisme. Der henvises til Psykolog Nyt 2, 6, 7 og 9/2005. gere i Banda Aceh og Aceh Besar, som udgør hovedområdet i provinsen. Antallet af døde og savnede er opgjort til , medens endnu flere er gjort hjemløse. Alle har mistet i hvert fald ét, typisk også flere nære familiemedlemmer. Folk har mistet huse, ejendom og opsparing, arbejdspladserne er ødelagte, så de ikke længere har et job og dermed har yderligere svært ved at komme på fode igen. Oveni lider de under følgerne af den borgerkrig, der de seneste 30 år har udspillet sig mellem det indonesiske militær og den lokale selvstændighedsbevægelse. Det er det hårdest ramte område overhovedet, og på mange måder adskiller katastrofen her sig fra, hvad der skete og siden efterstår i Thailand, hvortil jeg var udsendt tidligere i Dels er der i Thailand en helt anden infrastruktur til at møde en katastrofe af dette omfang, dels har der grundet den vestlige turisme meget naturligt været stor interesse udefra. Skillelinje Det bedste udsyn over by og kyst har man fra en helikopter. Selv om jeg hver dag er ude i de ødelagte områder, er det først fra luften, jeg virkelig forstår, hvor stort et areal der er blevet ødelagt. Set fra landjorden er alt i de ødelagte områder blevet slået til pindebrænde, og der ligger skidt, rod og murbrokker overalt. Når man fra helikopteren ser ødelæggelserne fra luften, er der store områder uden det mindste spor af bygninger eller noget som helst andet. Der er blot efterladt nogle streger, som viser, hvor fundamenterne har været, og hvor grundene skiller sig fra hinanden. Alt er sort og dødt, det er uhyggeligt at se på. Langt inde over land går der en synlig linje, hvor det på den ene side er dødt og på den anden frodigt, grønt og beboet. Hertil nåede altså tsunamien. Det er mere end svært at forestille sig, Nr PSYKOLOG NYT 11

3 ET STED AT BEGYNDE FAKTA Om Læger uden Grænser Læger uden Grænser er en humanitær organisation, der sender primært medicinsk personale ud til kriser, ofte hvor andre organisationer ikke kommer. Læger uden Grænser i Danmark er en del af den internationale organisation Médecins Sans Frontières (MSF), der blev etableret i 1971 af to franske læger, som ikke ville tie om folkedrabet i Biafra. Den danske afdeling blev grundlagt i januar Mere information om organisationen findes på at de i dag ødelagte arealer var nogle af de tættest befolkede områder, inden tsunamien ramte landet. Det er først, når jeg kører igennem de uberørte dele af byen, at jeg kan få en fornemmelse af, at der forinden var en rig og velfungerende civilisation. Hundreder af NGO er Læger uden Grænser er her, fordi tsunamien ramte netop Sumatra særligt hårdt. Dette blev anledningen til, at det internationale samfund efter at være blevet holdt ude af området af de indonesiske myndigheder i nogle år igen kunne komme ind i Aceh. Her har været hundredvis af nødhjælpsorganisationer alt fra nationale indsatser som det Mobile Danske Nødhjælpshospital, diverse FN-organer, almindelige NGO er som Læger uden Grænser, Røde Kors, CARE og Red Barnet til forskellige private initiativer. Dette er en af Læger uden Grænsers største akutte nødhjælpsindsatser nogen sinde. Vi har været over 125 udsendte på én gang. Hertil kommer cirka 150 lokalt ansatte psykologer, læger, sygeplejersker, administrative medarbejde, tolke, vagter, rengøringspersonale, chauffører. Mange nødhjælpsarbejdere har været kastet ud i opslidende forhold, og derfor er der helt som planlagt stor udskiftning i personalet, ligesom man efter nogle måneder går i gang med at få missionen til at minde om en mere almindelig operation. I Banda Aceh har vi haft egen administration, en koordinationsgruppe samt et korps af logistikere til at servicere os, så gode ideer bliver til virkelighed. Efter cirka to en halv måned er alt dette gradvist skåret væk og den praktiske koordinering rykket tilbage til Jakarta. Foruden i Banda Aceh arbejder vi i flere andre byer i provinsen. Det er ikke overvejende en medicinsk mission, men mental health, der er sat i fokus. Når vi er fuldtallige, er vi en udenlandsk psykolog i hver by til at koordinere, lede og udvikle det konkrete projekt samt en koordinerende psykolog, der har base i Banda Aceh. Dertil kommer et par indonesiske psykologer samt en eller to behandlere med anden uddannelsesmæssig baggrund og en til flere tolke hvert sted. 12 PSYKOLOG NYT Nr

4 FORFRA Sammen på tæppet Mental Health-programmets primære formål er at forebygge PTSD og andre psykiske lidelser som følge af tsunamien. Dette sker via normalisering af befolkningens reaktioner og støtte til udviklingen af resilience i lokalsamfundet, direkte psykologisk assistance til dem, der udviser tegn på stress og traumer, og assistance til vort lokale personale, så de kan komme sig psykologisk over den voldsomme begivenhed. Min opgave har været at varetage programmet i Banda Aceh. Dels at udføre det kliniske arbejde, dels at vejlede, træne og supervisere det øvrige team. Endvidere var det mit ansvar at udvikle, planlægge og koordinere projektet. I begyndelsen er indsatsen koncentreret om at komme ud i felten og arbejde med de berørte overlevere og deres pårørende. Dagligt tager den mobile klinik ud sammen med den medicinske ditto. Vi opholder os altid i eller på grænsen af de ødelagte områder, der hvor folk kommer i det daglige for at rydde op i resterne af deres huse og butikker. Vi placerer os få meter fra den medicinske klinik, så vi er synlige for alle. Nogle dage sidder vi på fortrappen til en moské, andre dage breder vi en presenning ud over det sandede og grusede underlag. Altid placerer vi os på et mønsterrigt tæppe, en tikar, idet det er den gængse måde at sidde sammen flere af gangen i Aceh. Vi inviterer alle til at komme og sidde på vores tikar, hvor de kan få kaffe, te eller vand samt en kiks eller småkage. Desuden medbringer vi hvidt og farvet papir, farver og modellervoks, som man kan bruge til enten at udtrykke sig igennem eller blot sidde og lege med. Vi har også dukker og bamser, som for nogle er vejen til samtale om de svære ting. Vi henvender os til voksne såvel som børn. Der kommer mange forskellige mennesker, som ofte ikke kender hinanden på forhånd. Men heldigvis er traditionen i Aceh, at man nyder at sidde med fremmede og tale om alverdens ting. Acehnesere er generelt meget åbne, talelystne, direkte og sociale. På den baggrund er det let at få etableret kontakt og få gang i snakken. Psykoedukation Det primære tilbud er psykoedukation oplysning om tsunamien som fænomen, om jordskælv, stressreaktioner, de almindelige symptomer, der ofte følger efter en så livstruende og usædvanlig hændelse, og perspektivet for deres aktuelle lidelser. Det er vigtigt at give denne information, idet der er mange rygter og megen frygt for en ny tsunami. Endvidere tror en del, på grund af deres stresssymptomer, at de er ved at miste forstanden. Der er rigtigt mange efterskælv. En aften er der voldsomt leben i gaden, simpelt hen fordi folk af frygt for en ny tsunami flygter ud i deres biler og skaber det største trafikkaos længe set i Banda Aceh. Så er det godt at vide, at tsunamier kommer med meget lange mellemrum, at det er helt almindeligt med efterskælv, og at de som regel ikke skaber nye flodbølger. Et vigtigt budskab fra os er, at alle skal lære de kommende generationer om tsunamier, nemlig at ser man vandet trække sig bort fra kysten, så gælder det om at komme væk i en fart til et sted, der er højt oppe. Vi opfordrer befolkningen til at udvikle alarmsystemer, så de i fremtiden vil kunne advare hinanden i forbindelse med flodbølger. Vi underviser også i, hvordan man skal forholde sig, når der er et jordskælv. Det er vigtigt at tale med dem om, hvad de kan gøre for at beskytte sig selv nu og i fremtiden, tale om deres konkrete oplevelser og aktuelle sorg samt opfordre dem til at bruge hinandens erfaringer og råd. Et vigtigt element i arbejdet er også instruks af øvelser, der kan hjælpe dem til at slappe af og genetablere kontakten og følingen med deres kroppe. For rigtig mange gælder det, at deres krop stadig har et forhøjet arousal-niveau, som om den fortsat er på flugt. Ofte er det simple vejrtrækningsøvelser og lidt gymnastisk aktivitet eller klappen af kroppen, der skal til for at hjælpe. De, der har brug for mere, får også tilbud om individuelle samtaler og familiesamtaler. Møde med klienterne Gennemgående har vore klienter mistet jordisk gods, familiemedlemmer og venner. Rigtigt mange lider at søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder, angst for vand og især for en ny tsunami. Folk undgår stranden, og de har spændinger og smerter i kroppen. I Aceh lider man ikke af stress, og man oplever ikke traumer. Disse ord er ikke en del af sproget, og har man noget i retning af psykiske vanskeligheder, er Nr PSYKOLOG NYT 13

5 ET STED AT BEGYNDE det, fordi man er roterende skør. Så det med, at man er psykolog, er ikke lige den rette åbning på samtalen. Efter at vi har talt om de mest gængse fysiske klager, er der dog mange, der kommer til de mere psykiske og stressrelaterede symptomer. Foruden psykoedukationen og øvelserne består en stor del af arbejdet i at lytte. Og så hjælper vi klienterne til at tale med hinanden om deres oplevelser under tsunamien såvel som deres aktuelle situation, støtte hinanden og give gode råd til at komme videre samt udveksle ideer til, hvor de kan finde den relevante hjælp. Ofte ved de langt mere om de øvrige tilbud end vi det er trods alt dem, der er på hjemmebane! Når det fælles tilbud ikke er nok, tilbyder vi individuel rådgivning under mere private former. Vi sætter os et stykke fra de andre på nogle små klapstole, og så er klinikken åben. Vi arbejder overvejende ud fra en korttidsterapeutisk ramme, idet vi ikke ved, om og hvornår vi ser folk igen. Vi er meget narrative og løsningsfokuserede, så folk får nogle konkrete værktøjer i løbet af samtalen, de kan bruge lige her og nu eller derhjemme samt også give videre til familie og venner. Det betyder ikke, at vi kender alle de rigtige værktøjer, men ved at udforske deres fortid kan man ofte finde frem til handlinger, der støtter den enkelte og i øvrigt sætte fokus på ressourcer og kompetencer. Dette sidste er det narrative aspekt i arbejdet. Det er vigtigt, at vi i vort arbejde konstant er fokuseret på hjælp til selvhjælp. Overlevelse og fremtid Generelt er det meget ressourcestærke personer, vi ser i vores klinik. Væsentligt er, at det acehnesiske folk er vant til at kæmpe, vant til at være overlevere, men også at de er et stolt folkefærd med et drive til at være selvopretholdende, selvforsynende og autonome. Således slår de sig ikke bare til tåls med at leve i lejre, men flytter hurtigst muligt hjem til familie og venner også selv om det betyder, at de så ikke længere kan få den livsvigtige nødhjælp i form af tøj, mad og penge. Dagen lang ser vi i vores klinik mennesker, der kæmper for at komme videre med deres liv. Man skal heller ikke være blind for, at dem, vi ser, er overleverne; det er ofte de fysisk stærke personer, dem med handlingsinitiativ i krisesituationer. Vi ser flere mænd end kvinder og kun få børn de var for fysisk svage til at overleve. Et andet afgørende element for acehnesernes evne til at lade fortiden hvile og se fremad er deres religion. Så godt som alle i Aceh er muslimer, og tsunamien tolkes derfor som Allahs vilje. De mange døde ses som resultatet af en forudbestemt skæbne, og man ser det som en dyd at acceptere det skete og se fremad. Dette hindrer dog ikke ritualer forbundet med katastrofens døde. Med til at understøtte troen på tsunamien som Allahs vilje er, at stort set alle moskeer klarede at modstå de enorme vandmasser. Ligeledes var det 14 PSYKOLOG NYT Nr

6 FORFRA i høj grad de, der formåede at komme op på 2. sal i en moské, der reddede livet. Om jeg tror på Allahs vilje er ikke så relevant, men jeg ser det i høj grad som min mission at give alternative bud på forståelsen af tsunamien. Foruden områdets befolkning tager vi os af vore egne lokalt ansatte, der også er personligt berørte af tsunamien. Vi har et stående tilbud til vort personale om, at de kan få samtaler, hvis de ønsker det, og flere gange har vi holdt oplæg om tsunami, efterreaktioner med videre. Vi har en spørgekasse, hvor alle kan stille os spørgsmål om tsunami, stress og andet. Svarene bliver hængt op, så alle kan se dem og blive klogere. Et langtidsprojekt I takt med at majoriteten af befolkningen får det gradvist bedre, er det mindre relevant med den brede pensel og det generelle tilbud, som vi gennemførte under den tidlige akutte kriseinterventionsfase. Nu gælder det om at fokusere vore kræfter, at finde frem til de mennesker, der er værst medtagne og derfor har brug for psykologhjælp, og i det hele taget være mere proaktive. Vi lægger derfor strategien for vort arbejde om. Der er ingen tvivl om, at vi nu skal have mere langvarige tilbud, vi skal blive endnu mere synlige for befolkningen og i højere grad en del af lokalsamfundene. Vores handlingsplan udvides nu til også at omfatte: Uddannelse og støtte til de lokale ressourcepersoner som for eksempel sygeplejersker, lærere og lokalsamfundsledere, så de bedst muligt kan hjælpe den lokale befolkning. Træning af sundhedspersonale i de lokale sundhedsklinikker, der ikke allerede er dækket af andre mental healthaktiviteter. Aktiviteter, der kan give et økonomisk afkast og rehabilitering for de berørte voksne. Og så er der alt det praktiske. For selvfølgelig har vi også her ved verdens ende et journalsystem. Vi registrerer og laver statistik over vort arbejde på et program, jeg har været med til at udvikle, og ikke mindst skal jeg sørge for at bestille varer til min klinik. Her er det vigtigt med støtten fra de andre afdelinger; det er dem, der køber ind, sørger for, at bilerne virker, at vi kan lave sikkerhedskopi af vore data og så videre. Indsatsen fokuseres For at finde ud af, hvor vi skal arbejde fremover, gennemfører vi en større undersøgelse og vurdering af behovene og den aktuelle situation i de forskellige lejre og barakker i og omkring Banda Aceh. Det er ikke let at afgøre, hvor indsatsen er bedst sat ind, da der er mange organisationer i Banda Aceh og forholdene ændrer sig ufatteligt hurtigt. Kriterierne, der ligger til grund for vore valg, er: Tilstedeværelsen af psykologisk-stressrelaterede problemer og symptomer hos folk. At vi potentielt kan nå mange mennesker af blandet alder og køn. At der ikke er andre organisationer, der har lignende tilbud. Og at der er et ønske om, at vi iværksætter et program. Det har også indflydelse, hvordan de betydningsfulde personer i lokalsamfundet i øvrigt reagerer på vor tilstedeværelse. I Aceh tager man ikke uden videre mod hjælp fra fremmede. Det hedder sig, at en hungersramt acehneser vil afvise den skål ris, du byder ham. Det samme gør sig gældende, når man vil yde psykologisk førstehjælp. Derfor er det vigtigt for arbejdet at etablere kontakt til lokalsamfundet, og at vi er synlige og kommer igen og igen samme tid og sted, så alle kan se, vi er seriøse og stabile. For at få rodfæste i lokalsamfundene mødes vi med dem, der har indflydelse. Når vi mødes med imamer eller teungkuer, som er moskeens folk, er det først og fremmest for at lære. Ved et sådan møde er jeg altid iført lange bukser, en langærmet hvid Læger uden Grænser-bluse og et tørklæde over hovedet, der dækker mit hår. Det føles mere rigtigt, når nu alle de andre også er dækket til, og responsen er positiv. På mødet beder jeg dem fortælle mig om den lokale befolkning, om moskeen og deres funktion som rådgivere og religiøse vejledere. Jeg beder dem fortælle mig om Allahs lære og værdier, så jeg efter mødet i endnu højere grad forstår de muslimske klienters måde at tænke om katastrofen på samt deres mere tra- Nr PSYKOLOG NYT 15

7 ET STED AT BEGYNDE de frem til dem, der er psykologisk mest medtagne. Flere vil også gerne komme og introducere os mere formelt til områdets beboere og derved signalere, at vi er okay og med fordel kan bruges. Foruden imamer og teungkuer mødes vi med de formelle og uformelle ledere og koordinatorer i lokalmiljøet. Hvor der er kvindegrupper, mødes vi med deres koordinatorer. Som udgangspunkt bruger vi i disse møder den samme tilgang at vi er der for at hjælpe og først og fremmest skal tage ved lære af og støtte de lokale kræfter. Er der sundhedsklinikker, tager vi også kontakt til dem og fortæller om vort arbejde samt opfordrer dem til at henvise de af deres patienter, der kommer med klassiske psykosomatiske stresssymptomer. Flere kommer igen Til forskel fra det udgående arbejde i de ødelagte områder umiddelbart efter katastrofen er vi nu mere synlige for en afgrænset befolkningsgruppe. Når vi breder vor tikar ud i deres fælles areal, typisk en stor centralt placeret træpavillon, kommer folk til af nysgerrighed. Her møder vi langt flere kvinder og børn end ude i de ødelagte områder. Derimod er der ikke mange mænd, da de er på arbejde dog typisk dagarbejde, da deres faste job endnu ikke er genetableret. I lejre og barakker er der flere gengangere blandt klienterne, hvilket gør det muligt at skabe mere stabile samtalegrupper. I takt med at vi kommer på afstand af katastrofen, træder den egentlige hændelse i baggrunden, og det er i højere grad den aktuelle livssituation, det manglende perspektiv, håbløsheden og de alt for begrænsede muligheder for at komme videre, der træder i forditionelle måder at håndtere stress og traumer. I forlængelse af dette spørger jeg ind til, hvordan de ser Læger uden Grænsers rolle i deres lokalsamfund. Og så fortæller jeg selvfølgelig om organisationens mere overordnede tanker og mål med at være til stede. De fleste har råd til os om, hvorledes vi bedst kan få vore tanker til at spille sammen med de muslimske værdier, ligesom det er vigtigt for dem, at vi er en ikke-religiøs og neutral organisation. Heldigvis er mange åbne for, at samspillet mellem forskellige parter moskeen, sundhedspersonale og psykologer giver et bredere tilbud til befolkningen i nød end blot én part kan yde. Derfor indvilliger de også i at henvise klienter til os, hjælpe os med at fingrunden. For det er ikke let at skulle begynde forfra i en alder af 40 år efter at have mistet sit hus, sin opsparing, set sine børn forsvinde i vandmasserne og have været ude af stand til andet end blot at se hjælpeløst til. I lejre og barakker er det muligt at arbejde direkte med børnene i grupper. Via tegninger, dukkespil og andet får de mulighed for at udtrykke deres tanker, følelser og sorg og ikke mindst dele disse med hinanden. Selv om mange har mistet søskende og forældre, har de ofte ikke talt med andre om savnet og sorgen det er ikke let, når alle de andre også er kede af det og hele stemningen i øvrigt er gennemsyret af, at det er vigtigt at være stærk og komme videre med sit liv. Familierne i Aceh er store, så heldigvis er der få børn, der er ladt helt alene tilbage. Er forældrene døde, er der som regel en onkel eller tante, der kan tage sig af dem. Der ligger et hus For at kunne tilbyde en mere professionel ramme, en større grad af anonymitet og et mere varieret program med bedre fysiske faciliteter, er det nødvendigt at skabe vort eget sted. Efter nogen tids søgen og mange husbesøg finder vi et velegnet hus, hvor ejeren synes så godt om vore ideer, at hun ønsker at leje ud til os. I huset er der højt til loftet, hvide vægge og blanke hvide fliser over alt på gulvene. Der er store fællesrum såvel som flere mindre rum, der bliver til familierum og individuelle samtalerum. Vi indretter med smukke tikars nogle for voksne, andre for børn, arrangerer puder, man kan hvile sig op ad under samtalen, og vi sørger for legetøj 16 PSYKOLOG NYT Nr

8 FORFRA og masser af papir og modellervoks, så der er noget for dem, der ikke finder det let at samtale. Væggene udsmykker vi med farverige tegninger lavet af klienterne. Og ikke mindst indrettes køkkenet, så det fremover vil være muligt at lave madlavningsaktiviteter, under hvilke vi kan samtale med kvinderne. Der er også rigeligt med plads til, at vi på et tidspunkt foruden gruppesamtaler og foredrag kan lave motionshold for dem, der har brug for at arbejde mere fysisk for at få det psykisk bedre. Og så inviterer huset til, at man blot dropper ind til en pause fra hverdagen i rolige omgivelser. For at gøre opmærksom på huset henviser vi til det, når vi i vores mobile klinik møder nogen, der kan bruge noget mere, og det måske ikke lige er et hjemmebesøg, der skal til. I byens apoteker taler vi med dem om lidelser, der ofte er relateret til stressreaktioner og traumer, vi spørger til kunder med disse symptomer, giver dem informationsmaterialer og plakater og opfordrer til, at de orienterer kunderne om vort tilbud. Vi taler også med personalet i de mange sundhedsklinikker rundt omkring i byen, så læger og sygeplejersker kender til os, opfordrer andre organisationer til at henvise deres personale til os, ligesom vi tilbyder at komme ud og lave psykoedukative sessioner og andet hos dem. Plakaten bliver også hængt op centrale steder i byen. Det er en skøn følelse, da folk efter nogen tid begynder at sige, at de allerede har hørt om huset! I begyndelsen ved vore klienter ikke, hvad det er for et hus, de er kommet til de har bare set eller hørt om, at der er en NGO, der hjælper folk. Efter nogen tid begynder der dog at komme flere mennesker. Nu ved de, hvad der gives, og kommer, netop fordi de ønsker psykologisk hjælp. De har set vores plakater eller hørt om tilbuddet fra andre brugere. Efter godt et par måneder er vi klar til at udvide åbningstiderne. Lokal sundhedsklinik Det sidste led i den langsigtede plan er at etablere kontakt til de lokale sundhedsklinikker eller puskesmas, som de kaldes her. Efter at have besøgt rigtig mange og hørt om deres patienters problemer indgår vi aftale om et nærmere samarbejde med to puskes mas, der er interesseret i et samarbejde og har mange patienter med psykosomatiske stresssymptomer. Vi skal undervise personalet i at blive mere opmærksomme og bedre til at spotte de symptomer på stress og traumer, deres patienter har, samt styrke dem i at vurdere, hvornår de med fordel kan henvise til psykologisk behandling. Endvidere aftaler vi at undervise om stress, kriser og traumer, at træne dem i at håndtere mødet med disse patienter og løbende at supervisere dem. Vi skal også arbejde direkte med deres patienter, idet vi åbner praksis i puskesmas en, hvortil der kan henvises klienter til psykoterapi. Dette arbejde har jeg været med til at planlægge under mit ophold, men det var endnu i sin vorden, da jeg forlod Banda Aceh. De største dilemmaer I arbejdet har langt den største udfordring for mig været, at jeg kom ud til et folk, som ikke selv mente de havde brug for psykologisk hjælp. De kendte enten ikke til psykologer, eller det lidt, de vidste, var yderst stigmatiserende for brugerne. Det var oplagt, at deres umiddelbare behov i højere grad rettede sig mod materielle mangler at få mad, tøj, et sted at leve et værdigt liv samt at få et arbejde, så der blev skabt grundlag for at genopbygge en tilværelse, der var mere end blot overlevelse fra hånd til mund. Ikke sjældent kunne jeg stå med følelsen af, at det, jeg kom med, ikke var lige det, der skulle til her og nu. Alligevel var der altid enkelte, der i den grad tog fra på vores tilbud, og hvis taknemmelige smil, når de forlod os, alligevel forsikrede om, at vi havde en mission at udføre også i Banda Aceh. Nr PSYKOLOG NYT 17

9 ET STED AT BEGYNDE FORFRA Befolkningen her er meget troende, og det gennemsyrer den måde, hvorpå de forstår tsunamien og dens ødelæggelser. Tro er en god støtte i krisen, den byder på mulige forståelser og forklaringer på det ellers ubærlige, der gør det mere tåleligt, når katastrofen er indtruffet. I nogle situationer kan troen dog føre til en helt uhensigtsmæssig fordømmelse af egne eller andres handlinger, til urimelige selvbebrejdelser, til intensivering af leveanvisninger, der ikke synes psykologisk sunde og optimale, og blive et tungt åg for den enkelte. Flere opfattede tsunamien som en advarsel til det muslimske samfund om, at de skulle leve endnu mere efter koranens forskrifter, og at katastrofen havde ramt, fordi der var for mange syndere blandt dem. Andre mente, at trængslerne var kommet, for at de alle i højere grad kunne lære at værdsætte livet og leve efter Allahs forskrifter. Det er godt, at folk har en tro, så længe det tjener deres psykologiske vel. Men når det ikke længere er til det gode, er det svært at være vidne til. Da tro jo netop er et spørgsmål om egen opfattelse og overbevisning, er de negative og tilsyneladende uhensigtsmæssige ræsonnementer, den enkelte foretager, heller ikke sådan lige at møde med rationelle argumenter. I mødet med den massive mur af tro kunne jeg godt opleve, at min narrative og løsningsfokuserede terapi kom til kort over for den troendes overbevisning, og at mit bedste redskab var aktiv lytten og spage forsøg på at så kimen til en alternativ forståelse, der indebar mindre selvfordømmelse. Jeg tog springet Det er en stor mundfuld, men samtidig en spændende udfordring at havne midt i en akut nødhjælpsindsats, at finde sine ben på en ny arbejdsplads og at skulle være projektleder, supervisor og træner for en gruppe medarbejdere med en ganske anden faglig såvel som kulturel baggrund end min egen. For mig var det vigtigt at tage ved lære af mine kolleger, de udenlandske psykologer, der med glæde delte deres viden og kunnen, og i særdeleshed de lokale teammedlemmer, der jo havde en uvurderlig værdifuld viden om samfundet, folket og de problemer, vi skulle ud at møde. Desuden var det et stort gode, at vi havde en Mental Health Coordinator, som superviserede mig løbende og gav gode input til projektets udvikling. I slutningen af januar 2005 var der vist ikke en eneste i dette land, der ikke var bevidst om tsunamien og havde hørt statsministerens gentagne opfordringer til at tilsidesætte alt, at yde en ekstraordinær indsats og komme de nødstedte til undsætning. For at komme af sted måtte jeg opsige mit danske job. Jeg tog springet og omorganiserede mit liv i løbet af et par dage, og så var jeg klar til at tage af sted, tre dage efter at jeg var blevet bedt om det. Og jeg er, hvis lejlighed byder sig, parat til igen at pakke rygsækken, møde de udfordringer, livet som krisepsykologisk nødhjælpsarbejder byder på, og tage de faglige udfordringer op, som gives. Louise Svendsen, cand.psych., autoriseret Litteratur til inspiration Josse, Evelyn et al. (2004), Trauma. Guidelines for Psychosocial Care. MSF Belgium. Bruxelles. Laumont, Barbara (2005), Natural Catastrophes. Psychological reactions of victims and Psychosocial interventions. MSF Belgium. Bruxelles. Pan American Health Organization (1999), Humanitarian Assistance in Disaster Situations A Guide for Effective Aid. Washington D.C. Rabbath M.E., Shearar A. & Smits I. (2001), Manual for the Training of Psychosocial Assistants. MSF Holland. Amsterdam. World Health Organization (2003), Mental Health in Emergencies. Mental and Social Aspects of Health of Populations Exposed to Extreme Stressors of Refugees. WHO Publications. Geneva. 18 PSYKOLOG NYT Nr

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

SKÆLVEDE. I oktober UDEN GRÆNSER AF LOUISE SVENDSEN

SKÆLVEDE. I oktober UDEN GRÆNSER AF LOUISE SVENDSEN UDEN GRÆNSER AF LOUISE SVENDSEN FOTOS: PRIVATFOTOS DA Psykolog Louise Svendsen har med Læger uden Grænser været i Kashmir, som i efteråret 2005 blev ramt af et forfærdeligt jordskælv. Her fortæller hun

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien September 2005 Kun få dage efter en enormt kraftig flodbølge ramte dele af Sydøstasien 26. december 2004, begyndte

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 51 nov. 2003 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Ian Berry/Magnum Photos En håndsrækning til de glemte En del af Læger uden Grænsers arbejde er at tage hånd om udstødte

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere