TSUNAMI AF LOUISE SVENDSEN ET STED AT BEGYNDE ALLE FOTOS: PRIVATFOTOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TSUNAMI AF LOUISE SVENDSEN ET STED AT BEGYNDE ALLE FOTOS: PRIVATFOTOS"

Transkript

1 TSUNAMI AF LOUISE SVENDSEN ET STED AT BEGYNDE ALLE FOTOS: PRIVATFOTOS Lad fortiden hvile, og se fremad! Sådan er det gængse syn i Banda Aceh, der af alle steder blev hårdest ramt, da flodbølgen kom. En dansk psykolog har opholdt sig her i tre måneder, udsendt med Læger uden Grænser. Kan psykologer overhovedet udsendes med Læger uden Grænser? Ja, foruden læger og sygeplejersker udsendes blandt andre psykologer. Selv blev jeg som den første danske psykolog udsendt med Læger uden Grænser efter tsunamien. Jeg arbejdede i Banda Aceh på det nordlige Sumatra i tre måneder, fra 25. januar til 30. april I den periode udviklede det projekt, jeg indgik i, sig fra at være en akut nødhjælpsindsats til at være en mere langsigtet indsats, der nu bliver båret videre af min efterfølger. Før tsunamien ramte Aceh 26. december 2004, var der indbyg- 10 PSYKOLOG NYT Nr

2 FORFRA FAKTA Baggrund Nærværende artikel afslutter den række af artikler, hvormed Psykolog Nyt har dækket danske psykologers deltagelse i indsatsen efter tsunamien 26. december Fokus har i de tidligere artikler primært været på arbejdet i de ramte områder i Thailand, medens det her handler om psykologarbejde i det nordlige Suma tra, langt fra vestlig turisme. Der henvises til Psykolog Nyt 2, 6, 7 og 9/2005. gere i Banda Aceh og Aceh Besar, som udgør hovedområdet i provinsen. Antallet af døde og savnede er opgjort til , medens endnu flere er gjort hjemløse. Alle har mistet i hvert fald ét, typisk også flere nære familiemedlemmer. Folk har mistet huse, ejendom og opsparing, arbejdspladserne er ødelagte, så de ikke længere har et job og dermed har yderligere svært ved at komme på fode igen. Oveni lider de under følgerne af den borgerkrig, der de seneste 30 år har udspillet sig mellem det indonesiske militær og den lokale selvstændighedsbevægelse. Det er det hårdest ramte område overhovedet, og på mange måder adskiller katastrofen her sig fra, hvad der skete og siden efterstår i Thailand, hvortil jeg var udsendt tidligere i Dels er der i Thailand en helt anden infrastruktur til at møde en katastrofe af dette omfang, dels har der grundet den vestlige turisme meget naturligt været stor interesse udefra. Skillelinje Det bedste udsyn over by og kyst har man fra en helikopter. Selv om jeg hver dag er ude i de ødelagte områder, er det først fra luften, jeg virkelig forstår, hvor stort et areal der er blevet ødelagt. Set fra landjorden er alt i de ødelagte områder blevet slået til pindebrænde, og der ligger skidt, rod og murbrokker overalt. Når man fra helikopteren ser ødelæggelserne fra luften, er der store områder uden det mindste spor af bygninger eller noget som helst andet. Der er blot efterladt nogle streger, som viser, hvor fundamenterne har været, og hvor grundene skiller sig fra hinanden. Alt er sort og dødt, det er uhyggeligt at se på. Langt inde over land går der en synlig linje, hvor det på den ene side er dødt og på den anden frodigt, grønt og beboet. Hertil nåede altså tsunamien. Det er mere end svært at forestille sig, Nr PSYKOLOG NYT 11

3 ET STED AT BEGYNDE FAKTA Om Læger uden Grænser Læger uden Grænser er en humanitær organisation, der sender primært medicinsk personale ud til kriser, ofte hvor andre organisationer ikke kommer. Læger uden Grænser i Danmark er en del af den internationale organisation Médecins Sans Frontières (MSF), der blev etableret i 1971 af to franske læger, som ikke ville tie om folkedrabet i Biafra. Den danske afdeling blev grundlagt i januar Mere information om organisationen findes på at de i dag ødelagte arealer var nogle af de tættest befolkede områder, inden tsunamien ramte landet. Det er først, når jeg kører igennem de uberørte dele af byen, at jeg kan få en fornemmelse af, at der forinden var en rig og velfungerende civilisation. Hundreder af NGO er Læger uden Grænser er her, fordi tsunamien ramte netop Sumatra særligt hårdt. Dette blev anledningen til, at det internationale samfund efter at være blevet holdt ude af området af de indonesiske myndigheder i nogle år igen kunne komme ind i Aceh. Her har været hundredvis af nødhjælpsorganisationer alt fra nationale indsatser som det Mobile Danske Nødhjælpshospital, diverse FN-organer, almindelige NGO er som Læger uden Grænser, Røde Kors, CARE og Red Barnet til forskellige private initiativer. Dette er en af Læger uden Grænsers største akutte nødhjælpsindsatser nogen sinde. Vi har været over 125 udsendte på én gang. Hertil kommer cirka 150 lokalt ansatte psykologer, læger, sygeplejersker, administrative medarbejde, tolke, vagter, rengøringspersonale, chauffører. Mange nødhjælpsarbejdere har været kastet ud i opslidende forhold, og derfor er der helt som planlagt stor udskiftning i personalet, ligesom man efter nogle måneder går i gang med at få missionen til at minde om en mere almindelig operation. I Banda Aceh har vi haft egen administration, en koordinationsgruppe samt et korps af logistikere til at servicere os, så gode ideer bliver til virkelighed. Efter cirka to en halv måned er alt dette gradvist skåret væk og den praktiske koordinering rykket tilbage til Jakarta. Foruden i Banda Aceh arbejder vi i flere andre byer i provinsen. Det er ikke overvejende en medicinsk mission, men mental health, der er sat i fokus. Når vi er fuldtallige, er vi en udenlandsk psykolog i hver by til at koordinere, lede og udvikle det konkrete projekt samt en koordinerende psykolog, der har base i Banda Aceh. Dertil kommer et par indonesiske psykologer samt en eller to behandlere med anden uddannelsesmæssig baggrund og en til flere tolke hvert sted. 12 PSYKOLOG NYT Nr

4 FORFRA Sammen på tæppet Mental Health-programmets primære formål er at forebygge PTSD og andre psykiske lidelser som følge af tsunamien. Dette sker via normalisering af befolkningens reaktioner og støtte til udviklingen af resilience i lokalsamfundet, direkte psykologisk assistance til dem, der udviser tegn på stress og traumer, og assistance til vort lokale personale, så de kan komme sig psykologisk over den voldsomme begivenhed. Min opgave har været at varetage programmet i Banda Aceh. Dels at udføre det kliniske arbejde, dels at vejlede, træne og supervisere det øvrige team. Endvidere var det mit ansvar at udvikle, planlægge og koordinere projektet. I begyndelsen er indsatsen koncentreret om at komme ud i felten og arbejde med de berørte overlevere og deres pårørende. Dagligt tager den mobile klinik ud sammen med den medicinske ditto. Vi opholder os altid i eller på grænsen af de ødelagte områder, der hvor folk kommer i det daglige for at rydde op i resterne af deres huse og butikker. Vi placerer os få meter fra den medicinske klinik, så vi er synlige for alle. Nogle dage sidder vi på fortrappen til en moské, andre dage breder vi en presenning ud over det sandede og grusede underlag. Altid placerer vi os på et mønsterrigt tæppe, en tikar, idet det er den gængse måde at sidde sammen flere af gangen i Aceh. Vi inviterer alle til at komme og sidde på vores tikar, hvor de kan få kaffe, te eller vand samt en kiks eller småkage. Desuden medbringer vi hvidt og farvet papir, farver og modellervoks, som man kan bruge til enten at udtrykke sig igennem eller blot sidde og lege med. Vi har også dukker og bamser, som for nogle er vejen til samtale om de svære ting. Vi henvender os til voksne såvel som børn. Der kommer mange forskellige mennesker, som ofte ikke kender hinanden på forhånd. Men heldigvis er traditionen i Aceh, at man nyder at sidde med fremmede og tale om alverdens ting. Acehnesere er generelt meget åbne, talelystne, direkte og sociale. På den baggrund er det let at få etableret kontakt og få gang i snakken. Psykoedukation Det primære tilbud er psykoedukation oplysning om tsunamien som fænomen, om jordskælv, stressreaktioner, de almindelige symptomer, der ofte følger efter en så livstruende og usædvanlig hændelse, og perspektivet for deres aktuelle lidelser. Det er vigtigt at give denne information, idet der er mange rygter og megen frygt for en ny tsunami. Endvidere tror en del, på grund af deres stresssymptomer, at de er ved at miste forstanden. Der er rigtigt mange efterskælv. En aften er der voldsomt leben i gaden, simpelt hen fordi folk af frygt for en ny tsunami flygter ud i deres biler og skaber det største trafikkaos længe set i Banda Aceh. Så er det godt at vide, at tsunamier kommer med meget lange mellemrum, at det er helt almindeligt med efterskælv, og at de som regel ikke skaber nye flodbølger. Et vigtigt budskab fra os er, at alle skal lære de kommende generationer om tsunamier, nemlig at ser man vandet trække sig bort fra kysten, så gælder det om at komme væk i en fart til et sted, der er højt oppe. Vi opfordrer befolkningen til at udvikle alarmsystemer, så de i fremtiden vil kunne advare hinanden i forbindelse med flodbølger. Vi underviser også i, hvordan man skal forholde sig, når der er et jordskælv. Det er vigtigt at tale med dem om, hvad de kan gøre for at beskytte sig selv nu og i fremtiden, tale om deres konkrete oplevelser og aktuelle sorg samt opfordre dem til at bruge hinandens erfaringer og råd. Et vigtigt element i arbejdet er også instruks af øvelser, der kan hjælpe dem til at slappe af og genetablere kontakten og følingen med deres kroppe. For rigtig mange gælder det, at deres krop stadig har et forhøjet arousal-niveau, som om den fortsat er på flugt. Ofte er det simple vejrtrækningsøvelser og lidt gymnastisk aktivitet eller klappen af kroppen, der skal til for at hjælpe. De, der har brug for mere, får også tilbud om individuelle samtaler og familiesamtaler. Møde med klienterne Gennemgående har vore klienter mistet jordisk gods, familiemedlemmer og venner. Rigtigt mange lider at søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder, angst for vand og især for en ny tsunami. Folk undgår stranden, og de har spændinger og smerter i kroppen. I Aceh lider man ikke af stress, og man oplever ikke traumer. Disse ord er ikke en del af sproget, og har man noget i retning af psykiske vanskeligheder, er Nr PSYKOLOG NYT 13

5 ET STED AT BEGYNDE det, fordi man er roterende skør. Så det med, at man er psykolog, er ikke lige den rette åbning på samtalen. Efter at vi har talt om de mest gængse fysiske klager, er der dog mange, der kommer til de mere psykiske og stressrelaterede symptomer. Foruden psykoedukationen og øvelserne består en stor del af arbejdet i at lytte. Og så hjælper vi klienterne til at tale med hinanden om deres oplevelser under tsunamien såvel som deres aktuelle situation, støtte hinanden og give gode råd til at komme videre samt udveksle ideer til, hvor de kan finde den relevante hjælp. Ofte ved de langt mere om de øvrige tilbud end vi det er trods alt dem, der er på hjemmebane! Når det fælles tilbud ikke er nok, tilbyder vi individuel rådgivning under mere private former. Vi sætter os et stykke fra de andre på nogle små klapstole, og så er klinikken åben. Vi arbejder overvejende ud fra en korttidsterapeutisk ramme, idet vi ikke ved, om og hvornår vi ser folk igen. Vi er meget narrative og løsningsfokuserede, så folk får nogle konkrete værktøjer i løbet af samtalen, de kan bruge lige her og nu eller derhjemme samt også give videre til familie og venner. Det betyder ikke, at vi kender alle de rigtige værktøjer, men ved at udforske deres fortid kan man ofte finde frem til handlinger, der støtter den enkelte og i øvrigt sætte fokus på ressourcer og kompetencer. Dette sidste er det narrative aspekt i arbejdet. Det er vigtigt, at vi i vort arbejde konstant er fokuseret på hjælp til selvhjælp. Overlevelse og fremtid Generelt er det meget ressourcestærke personer, vi ser i vores klinik. Væsentligt er, at det acehnesiske folk er vant til at kæmpe, vant til at være overlevere, men også at de er et stolt folkefærd med et drive til at være selvopretholdende, selvforsynende og autonome. Således slår de sig ikke bare til tåls med at leve i lejre, men flytter hurtigst muligt hjem til familie og venner også selv om det betyder, at de så ikke længere kan få den livsvigtige nødhjælp i form af tøj, mad og penge. Dagen lang ser vi i vores klinik mennesker, der kæmper for at komme videre med deres liv. Man skal heller ikke være blind for, at dem, vi ser, er overleverne; det er ofte de fysisk stærke personer, dem med handlingsinitiativ i krisesituationer. Vi ser flere mænd end kvinder og kun få børn de var for fysisk svage til at overleve. Et andet afgørende element for acehnesernes evne til at lade fortiden hvile og se fremad er deres religion. Så godt som alle i Aceh er muslimer, og tsunamien tolkes derfor som Allahs vilje. De mange døde ses som resultatet af en forudbestemt skæbne, og man ser det som en dyd at acceptere det skete og se fremad. Dette hindrer dog ikke ritualer forbundet med katastrofens døde. Med til at understøtte troen på tsunamien som Allahs vilje er, at stort set alle moskeer klarede at modstå de enorme vandmasser. Ligeledes var det 14 PSYKOLOG NYT Nr

6 FORFRA i høj grad de, der formåede at komme op på 2. sal i en moské, der reddede livet. Om jeg tror på Allahs vilje er ikke så relevant, men jeg ser det i høj grad som min mission at give alternative bud på forståelsen af tsunamien. Foruden områdets befolkning tager vi os af vore egne lokalt ansatte, der også er personligt berørte af tsunamien. Vi har et stående tilbud til vort personale om, at de kan få samtaler, hvis de ønsker det, og flere gange har vi holdt oplæg om tsunami, efterreaktioner med videre. Vi har en spørgekasse, hvor alle kan stille os spørgsmål om tsunami, stress og andet. Svarene bliver hængt op, så alle kan se dem og blive klogere. Et langtidsprojekt I takt med at majoriteten af befolkningen får det gradvist bedre, er det mindre relevant med den brede pensel og det generelle tilbud, som vi gennemførte under den tidlige akutte kriseinterventionsfase. Nu gælder det om at fokusere vore kræfter, at finde frem til de mennesker, der er værst medtagne og derfor har brug for psykologhjælp, og i det hele taget være mere proaktive. Vi lægger derfor strategien for vort arbejde om. Der er ingen tvivl om, at vi nu skal have mere langvarige tilbud, vi skal blive endnu mere synlige for befolkningen og i højere grad en del af lokalsamfundene. Vores handlingsplan udvides nu til også at omfatte: Uddannelse og støtte til de lokale ressourcepersoner som for eksempel sygeplejersker, lærere og lokalsamfundsledere, så de bedst muligt kan hjælpe den lokale befolkning. Træning af sundhedspersonale i de lokale sundhedsklinikker, der ikke allerede er dækket af andre mental healthaktiviteter. Aktiviteter, der kan give et økonomisk afkast og rehabilitering for de berørte voksne. Og så er der alt det praktiske. For selvfølgelig har vi også her ved verdens ende et journalsystem. Vi registrerer og laver statistik over vort arbejde på et program, jeg har været med til at udvikle, og ikke mindst skal jeg sørge for at bestille varer til min klinik. Her er det vigtigt med støtten fra de andre afdelinger; det er dem, der køber ind, sørger for, at bilerne virker, at vi kan lave sikkerhedskopi af vore data og så videre. Indsatsen fokuseres For at finde ud af, hvor vi skal arbejde fremover, gennemfører vi en større undersøgelse og vurdering af behovene og den aktuelle situation i de forskellige lejre og barakker i og omkring Banda Aceh. Det er ikke let at afgøre, hvor indsatsen er bedst sat ind, da der er mange organisationer i Banda Aceh og forholdene ændrer sig ufatteligt hurtigt. Kriterierne, der ligger til grund for vore valg, er: Tilstedeværelsen af psykologisk-stressrelaterede problemer og symptomer hos folk. At vi potentielt kan nå mange mennesker af blandet alder og køn. At der ikke er andre organisationer, der har lignende tilbud. Og at der er et ønske om, at vi iværksætter et program. Det har også indflydelse, hvordan de betydningsfulde personer i lokalsamfundet i øvrigt reagerer på vor tilstedeværelse. I Aceh tager man ikke uden videre mod hjælp fra fremmede. Det hedder sig, at en hungersramt acehneser vil afvise den skål ris, du byder ham. Det samme gør sig gældende, når man vil yde psykologisk førstehjælp. Derfor er det vigtigt for arbejdet at etablere kontakt til lokalsamfundet, og at vi er synlige og kommer igen og igen samme tid og sted, så alle kan se, vi er seriøse og stabile. For at få rodfæste i lokalsamfundene mødes vi med dem, der har indflydelse. Når vi mødes med imamer eller teungkuer, som er moskeens folk, er det først og fremmest for at lære. Ved et sådan møde er jeg altid iført lange bukser, en langærmet hvid Læger uden Grænser-bluse og et tørklæde over hovedet, der dækker mit hår. Det føles mere rigtigt, når nu alle de andre også er dækket til, og responsen er positiv. På mødet beder jeg dem fortælle mig om den lokale befolkning, om moskeen og deres funktion som rådgivere og religiøse vejledere. Jeg beder dem fortælle mig om Allahs lære og værdier, så jeg efter mødet i endnu højere grad forstår de muslimske klienters måde at tænke om katastrofen på samt deres mere tra- Nr PSYKOLOG NYT 15

7 ET STED AT BEGYNDE de frem til dem, der er psykologisk mest medtagne. Flere vil også gerne komme og introducere os mere formelt til områdets beboere og derved signalere, at vi er okay og med fordel kan bruges. Foruden imamer og teungkuer mødes vi med de formelle og uformelle ledere og koordinatorer i lokalmiljøet. Hvor der er kvindegrupper, mødes vi med deres koordinatorer. Som udgangspunkt bruger vi i disse møder den samme tilgang at vi er der for at hjælpe og først og fremmest skal tage ved lære af og støtte de lokale kræfter. Er der sundhedsklinikker, tager vi også kontakt til dem og fortæller om vort arbejde samt opfordrer dem til at henvise de af deres patienter, der kommer med klassiske psykosomatiske stresssymptomer. Flere kommer igen Til forskel fra det udgående arbejde i de ødelagte områder umiddelbart efter katastrofen er vi nu mere synlige for en afgrænset befolkningsgruppe. Når vi breder vor tikar ud i deres fælles areal, typisk en stor centralt placeret træpavillon, kommer folk til af nysgerrighed. Her møder vi langt flere kvinder og børn end ude i de ødelagte områder. Derimod er der ikke mange mænd, da de er på arbejde dog typisk dagarbejde, da deres faste job endnu ikke er genetableret. I lejre og barakker er der flere gengangere blandt klienterne, hvilket gør det muligt at skabe mere stabile samtalegrupper. I takt med at vi kommer på afstand af katastrofen, træder den egentlige hændelse i baggrunden, og det er i højere grad den aktuelle livssituation, det manglende perspektiv, håbløsheden og de alt for begrænsede muligheder for at komme videre, der træder i forditionelle måder at håndtere stress og traumer. I forlængelse af dette spørger jeg ind til, hvordan de ser Læger uden Grænsers rolle i deres lokalsamfund. Og så fortæller jeg selvfølgelig om organisationens mere overordnede tanker og mål med at være til stede. De fleste har råd til os om, hvorledes vi bedst kan få vore tanker til at spille sammen med de muslimske værdier, ligesom det er vigtigt for dem, at vi er en ikke-religiøs og neutral organisation. Heldigvis er mange åbne for, at samspillet mellem forskellige parter moskeen, sundhedspersonale og psykologer giver et bredere tilbud til befolkningen i nød end blot én part kan yde. Derfor indvilliger de også i at henvise klienter til os, hjælpe os med at fingrunden. For det er ikke let at skulle begynde forfra i en alder af 40 år efter at have mistet sit hus, sin opsparing, set sine børn forsvinde i vandmasserne og have været ude af stand til andet end blot at se hjælpeløst til. I lejre og barakker er det muligt at arbejde direkte med børnene i grupper. Via tegninger, dukkespil og andet får de mulighed for at udtrykke deres tanker, følelser og sorg og ikke mindst dele disse med hinanden. Selv om mange har mistet søskende og forældre, har de ofte ikke talt med andre om savnet og sorgen det er ikke let, når alle de andre også er kede af det og hele stemningen i øvrigt er gennemsyret af, at det er vigtigt at være stærk og komme videre med sit liv. Familierne i Aceh er store, så heldigvis er der få børn, der er ladt helt alene tilbage. Er forældrene døde, er der som regel en onkel eller tante, der kan tage sig af dem. Der ligger et hus For at kunne tilbyde en mere professionel ramme, en større grad af anonymitet og et mere varieret program med bedre fysiske faciliteter, er det nødvendigt at skabe vort eget sted. Efter nogen tids søgen og mange husbesøg finder vi et velegnet hus, hvor ejeren synes så godt om vore ideer, at hun ønsker at leje ud til os. I huset er der højt til loftet, hvide vægge og blanke hvide fliser over alt på gulvene. Der er store fællesrum såvel som flere mindre rum, der bliver til familierum og individuelle samtalerum. Vi indretter med smukke tikars nogle for voksne, andre for børn, arrangerer puder, man kan hvile sig op ad under samtalen, og vi sørger for legetøj 16 PSYKOLOG NYT Nr

8 FORFRA og masser af papir og modellervoks, så der er noget for dem, der ikke finder det let at samtale. Væggene udsmykker vi med farverige tegninger lavet af klienterne. Og ikke mindst indrettes køkkenet, så det fremover vil være muligt at lave madlavningsaktiviteter, under hvilke vi kan samtale med kvinderne. Der er også rigeligt med plads til, at vi på et tidspunkt foruden gruppesamtaler og foredrag kan lave motionshold for dem, der har brug for at arbejde mere fysisk for at få det psykisk bedre. Og så inviterer huset til, at man blot dropper ind til en pause fra hverdagen i rolige omgivelser. For at gøre opmærksom på huset henviser vi til det, når vi i vores mobile klinik møder nogen, der kan bruge noget mere, og det måske ikke lige er et hjemmebesøg, der skal til. I byens apoteker taler vi med dem om lidelser, der ofte er relateret til stressreaktioner og traumer, vi spørger til kunder med disse symptomer, giver dem informationsmaterialer og plakater og opfordrer til, at de orienterer kunderne om vort tilbud. Vi taler også med personalet i de mange sundhedsklinikker rundt omkring i byen, så læger og sygeplejersker kender til os, opfordrer andre organisationer til at henvise deres personale til os, ligesom vi tilbyder at komme ud og lave psykoedukative sessioner og andet hos dem. Plakaten bliver også hængt op centrale steder i byen. Det er en skøn følelse, da folk efter nogen tid begynder at sige, at de allerede har hørt om huset! I begyndelsen ved vore klienter ikke, hvad det er for et hus, de er kommet til de har bare set eller hørt om, at der er en NGO, der hjælper folk. Efter nogen tid begynder der dog at komme flere mennesker. Nu ved de, hvad der gives, og kommer, netop fordi de ønsker psykologisk hjælp. De har set vores plakater eller hørt om tilbuddet fra andre brugere. Efter godt et par måneder er vi klar til at udvide åbningstiderne. Lokal sundhedsklinik Det sidste led i den langsigtede plan er at etablere kontakt til de lokale sundhedsklinikker eller puskesmas, som de kaldes her. Efter at have besøgt rigtig mange og hørt om deres patienters problemer indgår vi aftale om et nærmere samarbejde med to puskes mas, der er interesseret i et samarbejde og har mange patienter med psykosomatiske stresssymptomer. Vi skal undervise personalet i at blive mere opmærksomme og bedre til at spotte de symptomer på stress og traumer, deres patienter har, samt styrke dem i at vurdere, hvornår de med fordel kan henvise til psykologisk behandling. Endvidere aftaler vi at undervise om stress, kriser og traumer, at træne dem i at håndtere mødet med disse patienter og løbende at supervisere dem. Vi skal også arbejde direkte med deres patienter, idet vi åbner praksis i puskesmas en, hvortil der kan henvises klienter til psykoterapi. Dette arbejde har jeg været med til at planlægge under mit ophold, men det var endnu i sin vorden, da jeg forlod Banda Aceh. De største dilemmaer I arbejdet har langt den største udfordring for mig været, at jeg kom ud til et folk, som ikke selv mente de havde brug for psykologisk hjælp. De kendte enten ikke til psykologer, eller det lidt, de vidste, var yderst stigmatiserende for brugerne. Det var oplagt, at deres umiddelbare behov i højere grad rettede sig mod materielle mangler at få mad, tøj, et sted at leve et værdigt liv samt at få et arbejde, så der blev skabt grundlag for at genopbygge en tilværelse, der var mere end blot overlevelse fra hånd til mund. Ikke sjældent kunne jeg stå med følelsen af, at det, jeg kom med, ikke var lige det, der skulle til her og nu. Alligevel var der altid enkelte, der i den grad tog fra på vores tilbud, og hvis taknemmelige smil, når de forlod os, alligevel forsikrede om, at vi havde en mission at udføre også i Banda Aceh. Nr PSYKOLOG NYT 17

9 ET STED AT BEGYNDE FORFRA Befolkningen her er meget troende, og det gennemsyrer den måde, hvorpå de forstår tsunamien og dens ødelæggelser. Tro er en god støtte i krisen, den byder på mulige forståelser og forklaringer på det ellers ubærlige, der gør det mere tåleligt, når katastrofen er indtruffet. I nogle situationer kan troen dog føre til en helt uhensigtsmæssig fordømmelse af egne eller andres handlinger, til urimelige selvbebrejdelser, til intensivering af leveanvisninger, der ikke synes psykologisk sunde og optimale, og blive et tungt åg for den enkelte. Flere opfattede tsunamien som en advarsel til det muslimske samfund om, at de skulle leve endnu mere efter koranens forskrifter, og at katastrofen havde ramt, fordi der var for mange syndere blandt dem. Andre mente, at trængslerne var kommet, for at de alle i højere grad kunne lære at værdsætte livet og leve efter Allahs forskrifter. Det er godt, at folk har en tro, så længe det tjener deres psykologiske vel. Men når det ikke længere er til det gode, er det svært at være vidne til. Da tro jo netop er et spørgsmål om egen opfattelse og overbevisning, er de negative og tilsyneladende uhensigtsmæssige ræsonnementer, den enkelte foretager, heller ikke sådan lige at møde med rationelle argumenter. I mødet med den massive mur af tro kunne jeg godt opleve, at min narrative og løsningsfokuserede terapi kom til kort over for den troendes overbevisning, og at mit bedste redskab var aktiv lytten og spage forsøg på at så kimen til en alternativ forståelse, der indebar mindre selvfordømmelse. Jeg tog springet Det er en stor mundfuld, men samtidig en spændende udfordring at havne midt i en akut nødhjælpsindsats, at finde sine ben på en ny arbejdsplads og at skulle være projektleder, supervisor og træner for en gruppe medarbejdere med en ganske anden faglig såvel som kulturel baggrund end min egen. For mig var det vigtigt at tage ved lære af mine kolleger, de udenlandske psykologer, der med glæde delte deres viden og kunnen, og i særdeleshed de lokale teammedlemmer, der jo havde en uvurderlig værdifuld viden om samfundet, folket og de problemer, vi skulle ud at møde. Desuden var det et stort gode, at vi havde en Mental Health Coordinator, som superviserede mig løbende og gav gode input til projektets udvikling. I slutningen af januar 2005 var der vist ikke en eneste i dette land, der ikke var bevidst om tsunamien og havde hørt statsministerens gentagne opfordringer til at tilsidesætte alt, at yde en ekstraordinær indsats og komme de nødstedte til undsætning. For at komme af sted måtte jeg opsige mit danske job. Jeg tog springet og omorganiserede mit liv i løbet af et par dage, og så var jeg klar til at tage af sted, tre dage efter at jeg var blevet bedt om det. Og jeg er, hvis lejlighed byder sig, parat til igen at pakke rygsækken, møde de udfordringer, livet som krisepsykologisk nødhjælpsarbejder byder på, og tage de faglige udfordringer op, som gives. Louise Svendsen, cand.psych., autoriseret Litteratur til inspiration Josse, Evelyn et al. (2004), Trauma. Guidelines for Psychosocial Care. MSF Belgium. Bruxelles. Laumont, Barbara (2005), Natural Catastrophes. Psychological reactions of victims and Psychosocial interventions. MSF Belgium. Bruxelles. Pan American Health Organization (1999), Humanitarian Assistance in Disaster Situations A Guide for Effective Aid. Washington D.C. Rabbath M.E., Shearar A. & Smits I. (2001), Manual for the Training of Psychosocial Assistants. MSF Holland. Amsterdam. World Health Organization (2003), Mental Health in Emergencies. Mental and Social Aspects of Health of Populations Exposed to Extreme Stressors of Refugees. WHO Publications. Geneva. 18 PSYKOLOG NYT Nr

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere