Nr. 1 Marts årgang Tema: Sundhed i skolen

Transkript

1 Nr. 1 Marts årgang Tema: Sundhed i skolen 1

2 Liv i Skolen 2008 Temaer i 2008: Temanummer : Sundhed i skolen Sundhed er et timeløst fag i skolen og skal som sådant inddrages i alle skolens obligatoriske fag. Med udbredelsen af det brede og positive sundhedsbegreb giver det god mening, men det indebærer samtidig en risiko for at ansvaret for sundhedsundervisningen falder ned mellem stolene. Arbejdet med sundhed i skolen bliver i disse år udfordret af, at kommunerne har overtaget ansvaret for forebyggelse og at livsstilsbetingede sygdomme i stigende grad rammer børn. Liv i skolen går tæt på det tværfaglige arbejde med sundhed i skolen og på tværs af professionerne og viser en række praktiske eksempler på hvordan der bliver arbejdet med sundhed. Temanummer : Skolestart Hvordan lave den gode skolestart? Hvordan skal børnene møde skolen og skolen børnene? Det er emner, der løbende drøftes på fagligt, kommunalt og nationalt hold. Hvor står debatten lige nu og hvor bevæger den sig hen? Hvordan praktiseres de mange forskellige skolestartsformer som f.eks. rullende skolestart, helheds- og heldagsskole? Hvordan ser det ud, når pædagoger og lærere samarbejder om skolestarten? Hvad sker der med fritidspædagogikken i skolen? Hvordan ser skolestarten ud set i et børneperspektiv hvilke forventninger har et moderne barn til skolen? Hvilke forventninger har moderne forældre til skolen og skolen til forældrene? Liv i skolen griber temaet skolestart og spørger, hvornår starter skolen egentlig? Temanummer Innovation Folketingets politikere har gennem flere initiativer, rettet mod uddannelsessystemet forsøgt at skabe rammerne for et stærkere fokus på kreativitet og innovation. For eksempel står der i den nye læreruddannelseslov, at grundlaget for at arbejde innovativt skal lægges allerede i folkeskolen. Eleverne skal lære at arbejde innovativt og se nye muligheder. Skolen skal i højere grad end i dag stimulere dette arbejde. Liv i skolen stiller skarpt på, hvorfor innovation nu er blevet et nye mantra, hvad innovation er, hvordan lærere og skoleledere kan udvikle kendskab til metoder og samarbejdsformer, der fremmer elevernes innovative kompetencer. Lidt populært sagt vil dette nummer af Liv i Skolen tage fat på innovationens hvem, hvad og hvor? Temanummer Internationalisering Skolen i verden verden i skolen I en tid hvor globalisering konstant er i fokus, men ofte svær at favne, gælder det om at give eleverne det bedst mulige grundlag for at gribe og begribe de uendeligt mange muligheder, der konstant er i spil. Skolen af i dag er på en og samme tid flerkulturel, interkulturel, kulturbærer og kulturproducent. At arbejde med disse elementer i en international dimension i skolen kan give lærere og elever nye og måske uventede kompetencer til at håndtere fremtidens mange muligheder og udfordringer. 2

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2008 Sundhed i skolen En af skolens mange opgaver er at arbejde med temaet sundhed. Sundhedsbegrebet kan forstås, diskuteres og praktiseres på forskellige måder og nogle af dem er beskrevet i dette nummer af Liv i Skolen. Er opgaven for sundhedsundervisningen at fortælle og overbevise eleverne om, hvordan de skal leve deres liv sundt, samtidig med at man skaber nogle sunde omgivelser og organiserer sunde aktiviteter? Eller er opgaven at sætte eleverne i nogle situationer, hvor de styrker deres selvtillid og overblik og derved skaber sig et bredt handleberedskab, så de i konkrete situationer kan handle efter egen overbevisning? I dette nummer af Liv i Skolen diskuteres, hvordan sundhed kan opfattes. Kan man være syg og sund samtidig? Kan sjæl og legeme adskilles, så man kan tale om en sund sjæl i et sundt legeme? Diskussionen om selve indholdet i sundhedsundervisningen udfoldes med indlæg om, hvordan sundhed fordeles ulige på forskellige socialklasser, en opfordring til at styrke seksualundervisningen og betydningen af børns positive oplevelser i undervisningen. Her kan man f.eks. gå i dialog med eleverne om deres egen forståelse af sundhedsmæssig adfærd. Denne diskuterende tilgang sættes i kontrast til et forslag om at give eleverne stærke fysiske oplevelser med høj intensitet samt erfaringer fra Sverige, hvor faget Idræt har fået et bredere sigte med en bevidst fokusering på sundhed. I Århus arbejdes på at udvikle undervisningsmateriale i samarbejde med eleverne, i Silkeborg indretter man skolen efter sunde forskrifter og i Ballerup organiserer man elevnetværk, som arbejder sammen og udveksler erfaringer om sundhed. Endelig konkretiseres nogle tilgange til sundhed i skolen med et indlæg om betydningen af skolernes fysiske miljø i form af skolegård og gangarealer og et indlæg om, hvordan elevernes kost og spisevaner har grundlæggende betydning for deres muligheder for at være engagerede og aktive deltagere i undervisningen. Vi håber dette nummer af Liv i Skolen kan bidrage til diskussionen om skolens undervisning og elevernes sundhed. God læselyst! Orla Nielsen Marianne Thrane 3

4 Kolofon: Nr. 1/2008: Sundhed i skolen Udgiver: VIA University College EVU-divisionen Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej Viby J Tlf.: Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Fagredaktion: Jens-Ole Jensen Jens H. Lund Layout: Pernille Dresler Hansen Tryk: Unitryk ApS ISSN: Liv i Skolen 2007: Nr : Sundhed i skolen Nr : Skolestart Nr : Innovation i skolen Nr : Internationalisering i skolen Deadline for stof til nr. 2/2008: Den 3. maj 2008 Priser: Abonnement 2008: 325 kr. 2 abonnementer: 525 kr. 3 abonnementer: 725 kr. Enkeltnumre 2008: 125 kr. Enkeltnumre : 95 kr. En årgang : 300 kr. Studerende: 25 % rabat. Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre: 30 % rabat. Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, Liv i Skolen har behandlet. Indhold Side 6 Skolen og sundhed - en opgave med mange udfordringer Skolen må nødvendigvis beskytte eleverne mod det usunde, give dem sjove og behagelige oplevelser og give dem kompetencer til at tage vare på deres eget liv. Af Jens H. Lund og Jens-Ole Jensen, lektorer Side 10 Sundhed for både sjæl og legeme Når det sunde barn er født, skal det have, hvad det har godt af. Hvad har det godt af? Det har godt af det, der får det til at trives. Af Torben E. Andreasen, adjunkt Side 16 Børnesundhed historier fra Århus En ny idé til formidling er i støbeskeen. Nemlig udvikling af et netbaseret, tværfagligt undervisningsmateriale målrettet skolens ældste elever. Eleverne selv skal i gang med at analysere data fra spørgeskemaundersøgelserne samt søge relevant viden angående unges helbred og livsstil i offentlige og lokale databaser. Af medarbejdere ved Videncenter for Børnesundhed i Århus Side 22 Skolerne i Silkeborg lægger vægt på kost og motion Projektet Krop, mad og bevægelse har bl.a. resulteret i etablering af skolebod med salg af frugt, grovboller, sunde sandwich og salat samt opstilling af vandkølere i alle afdelinger. Af Christina Fruergaard-Pedersen, Lene Dørfler og Jørgen Pedersen, Silkeborg Kommune Side 28 Elever i netværk kan motivere og sætte gang i lærere Målet med netværksdannelsen var at give eleverne muligheder for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden ved at fortælle om deres egne sundhedsprojekter i egen klasse og reflektere over, hvilke elementer man kan lade sig påvirke af fra andre skoler. Af Käthe Bruun Jensen, pædagogisk konsulent 4

5 Side 32 Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Sundhedsproblemer fordeler sig ulige på forskellige sociale klasser. Ikke blot sygdomme er socialt ulige fordelt, også chancerne for at få et sundt liv er skævt fordelt på socialklasser, Af Søren Kruse, lektor Side 38 Danske skoler råber på god seksualundervisning Lærerne forhindres ofte i at deltage i seksualundervisningskurser. Det skyldes ikke, at kurserne er for dyre for skolerne de koster nemlig kun få hundrede kroner men at lærerne ikke får lov til at deltage i dem af deres skoleledere. Af Bjarne Christensen, generalsekretær Side 42 Læringsøjeblikkets magi Jeg tør godt vædde en pose saltfisk på, at den læringsmæssige succes skyldes børnenes oplevelse af forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Af Jørgen Lyhne, lektor Side 46 Sundhedspædagogik handling skaber forvandling At arbejde pædagogisk med sundhedsfremme er at gå i dialog med elevernes om deres egen og andres opfattelse af sundhed og om deres levede liv. Men de fleste lærere og sundhedsplejersker rådgiver i relation til risikofaktorer og en god sundhedsmæssig adfærd. Af Karen Wistoft, ph.d. Side 58 Skolegård og gangarealer - ødemark eller rekreationsområde? Skolelivet er præget af en stærkt reglementeret hverdag med kun få muligheder til elevernes selvbestemmelse. I skolegården og gangarealerne er der mulighed for at inddrage eleverne i processen. Der åbner sig mange muligheder for identifikationsdannende steder, hvor eleverne føler ejerskab. Af Michael Blume, lektor Side 64 Dennis' dag i skolen En ordentlig madordning skal sørge for, at alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes mod underlødige produkter som slik, sodavand, kager, kakaomælk, toastbrød og franske hotdogs. Fællesspisning skal på skoleskemaet og bør være en obligatorisk del af hverdagen. Spar lærere for bureaukratisk bøvl og lad dem i stedet spise sund mad sammen med eleverne. Af Frede Bräuner, lærer Side 70 Fra Gymnastik og leg til Idræt og Sundhed i Sverige Det nye er, at resultatfiksering er forsvundet fra vort fag. Dette var en kilde til mange børns uvilje mod faget, en forståelig modstand mod at udsætte sig for situationer, hvor man allerede på forhånd vidste, at man ikke duede. Af Helena H. Kronberg, idrætslærer Side 54 Ud med dannelse og ind med sundhed Eleverne skal simpelthen mærke pulsen og føle endorfinerne og adrenalinet blive udløst i kroppen. Det behøver ikke være fitness, men kan baseres på de allerede kendte indholdsområder. Af Søren Ørgaard, playmaker 5