Relationen mellem fagdidaktik og fag
|
|
- Ida Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Relationen mellem fagdidaktik og fag Hvordan kan denne relation forstås, inden for og på tværs af undervisningsfag? Mogens Niss, Roskilde Universitet
2 Varedeklaration: Hvem er jeg? Professor i matematik og matematikkens didaktik ved IMFUFA, Institut for Natur Systemer og Modeller, Roskilde Universitet (RUC). Først KU. Ved RUC siden 1972, medgrundlægger af institutionen. Matematiker med matematikkens didaktik som forskningsområde, med hovedinteresser i Matematikundervisningens formål og begrundelser Didaktikken for matematisk modellering Kompetencebeskrivelse af matematikbeherskelse Matematikkens didaktik som videnskabelig disciplin Evaluering i matematikundervisning og -læring
3 Grundliggende spørgsmål Hvad kan fagdidaktikere fra forskellige fag sige hinanden om noget? Giver en generel / overfaglig fagdidaktik mening? Svar herpå må bl.a. - hvile på forståelse af relationerne mellem fag og deres didaktik deraf foredragstitlen
4 Diskussionen må nødvendigvis overskride de enkelte fags didaktik en almen fagdidaktik hvis den findes! og blive metadisciplinær i.f.t. de indgående videnskabsområder. Det samme gælder alle svar. Mit bidrag til diskussionen er dermed principielt personligt og ikke-autoritativt bortset fra når det gælder matematikkens didaktik. Essentielt at skelne mellem deskriptive og normative tilgange i diskussionen.
5 Da spørgsmålene er vanskelige, må vi gå begrebsligt og analytisk til værks. Advarsel! Kan måske forekomme kedeligt. Vi må bl.a vide hvad vi mener med Fag og Fagdidaktik, og Hvad der konstituerer et givet fag Og vi må vide hvilke fag der har en fagdidaktik.
6 Forslag til et par definitioner Fag = undervisningsfag: Et større, velafgrænset, navngivet og deklareret afsnit af undervisningsudbuddet i en eller flere uddannelsesinstitutioner, med specifikke eller generelle målgrupper, formidlet af undervisere. Ej givet på forhånd hvad der kan være et fag; mange slags: Matematik, idræt, almen studieforberedelse, grammatik, scuba diving, historie, erhvervsøkonomi, teglstensmuring, kvalitative forskningsmetoder, fysikdidaktik m.m.m.m.m.m.m.
7 Fagdidaktik (det omhandlede fag kaldes referencefaget) Genstand Et fags didaktik er det videnskabelige arbejdsfelt der søger at identificere, karakterisere og forstå de fænomener og processer der påvirker og indgår eller kunne indgå i både faktisk og potentiel undervisning i og læring af faget. Bestræbelse Med hensyn til forståelsen af sådanne fænomener og processer står bestræbelser på at afdække mekanismer og årsagssammenhænge i centrum for beskæftigelsen
8 Tilgange Fagets didaktik beskæftiger sig med alle forhold der måtte have betydning for undervisning i og læring af faget, uanset hvilke videnskabelige, psykologiske, værdimæssige eller samfundsmæssige sfærer de stammer fra. Fagets didaktik betjener sig her bl.a. af betragtninger, metoder og resultater fra andre discipliner og fagområder. Virksomhedsformer Et fags didaktik rummer forskellige former for virksomhed, rækkende fra teoretisk og empirisk grundforskning over anvendt forskning og udviklingsarbejde til systematisk reflekteret praksis.
9 Undervisningsfag kan afledes af mange helt forskellige kilder: Etablerede videnskabsfag (matematik, historie, lingvistik, økonomi) Sammenkobling af etablerede videnskabsfag (biokemi, teknologihistorie, geofysik) Etablerede professions-/ praksisfag (snedkeri, flyvning, sygepleje, regnskabsføring) Tematik, baseret på indhold eller fænomener (oldtidskundskab, almen studieforberedelse, mellemøstlige studier, socialpolitik, oceanografi) Problemområder (miljøproblemer, klimaproblemer, internationale konflikter)
10 Et fag/uddannelse kan oprettes især på universitetsniveau - som en vare skabt alene med salg til aftagere for øje (ingen eksempler!) Nye fag kan dannes ud fra indsigts- eller praksisbehov (informatik, et fags didaktik!) Nogle fag oprettes ved beslutning, i begyndelsen som en næsten tom skal uden klar basis (oldtidskundskab, samfundsfag, almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb)
11 Dynamisk fagøkologi : Fag har forskellige aldre og kan med tiden skifte status og bevæge sig fra en kategori til en anden: * Nye fag kan blive gamle * Fag med rod i en praksis, en tematik eller et problemområde kan få en forskningsmæssig overbygning og blive til videnskabsfag. * Videnskabsfag kan få en praksisorienteret udbygning * Fag kan forsvinde
12 Første konklusion: Fag er yderst forskellige! M.h.t. bl.a. Genese og konstitution Alder og placering i økosystemet af fag Opgaver og rolle Formål og placering i uddannelsessystemet (Eventuelt) videnskabeligt grundlag Videnskabsteoretisk status Indre struktur og organisering Metoder og teknikker Undervisernes baggrund og uddannelse
13 Ikke alle fag har en didaktik (Jeg tager ikke her stilling til om de burde have det.) Nogle fag placeres i pakker med andre fag, i fagområder, som så søges tillagt en fælles didaktik (fremmedsprogsdidaktik, naturfagsdidaktik) Tendens: For stedse flere fag(områder) udvikles en fagdidaktik Observation cum hypotese: Kun (hovedsagelig) for fag som på den ene eller anden måde rummer problemer i uddannelsessystemet, udvikles en fagdidaktik.
14 Disse problemer kan være mangfoldige: Strid om fagets eksistensberettigelse i en given kontekst Uklarhed om fagets formål, identitet og fokus Strid om fagets indretning og strukturering Strid om valg af undervisningsmetoder i faget Manglende elevmotivation og oplevelse af relevans Et stort antal elever oplever / udviser store læringsvanskeligheder i faget Diskrepans mellem forskellige aftagerønsker til faget og til elevernes viden, kompetencer, og færdigheder
15 Eksempel: Matematik Hvem skal udsættes for undervisning i et fag med navnet matematik? Hvorfor ikke integrere matematik i andre fag? Hvordan skal undervisningsfaget matematik forstås og beskrives, og hvilken slags matematikbeherskelse skal det fremme? Matematikkens femfoldige natur. Pensumlister og færdighedsopremsning eller matematiske kompetencer? Hvordan skal matematikundervisningen bedrives? Læreren meddeler facts? Eleverne undersøger problemstillinger? Hvorfor er matematik et fag der forekommer mange meningsløst og irrelevant? Relevansparadokset
16 Hvorfor har så mange elever svært ved at få et rimeligt udbytte af matematikundervisningen? Skyldes det faget selv? Utilfredsstillende undervisning? Dårlige undervisningsmaterialer? Hvorfor er matematik et fag som mange frygter og afskyer og nogle (færre) elsker? Skyldes det opbygningen af uacceptable undervisningstraditioner, der favoriserer de få og håner de mange? Hvorfor har forskellige slags aftagere så modstridende ønsker og forventninger vedrørende elevernes viden, kompetencer og færdigheder i matematik? Mekaniske dukker >< indsigt og forståelse
17 Fagdidaktisk aktivitet forudsætter dyb indsigt i, overblik over, forståelse af og kritisk respekt for referencefaget, herunder alle de førnævnte karakteristika (genese, konstitution, formål og placering, opgaver og rolle, videnskabeligt grundlag, videnskabsteoretisk status, struktur og organisering, metoder og teknikker, undervisernes baggrund og uddannelse). Desuden indsigt i konkurrerende forståelser af det samme fag, samt indblik i beslægtede fag.
18 Anden konklusion: Fagdidaktisk virksomhed er principielt en fagspecifik affære, bundet til referencefaget og dets karakteristika. Når fag er så vidt forskellige, kan man ikke, uden nærmere undersøgelser, overføre didaktiske betragtninger fra ét fag til et andet. Af disse grunde giver en overfaglig / almen fagdidaktik ikke mening i udgangspunktet.
19 På den baggrund kunne man spørge: Hvad gør vi her, med et seminar om flere fag? Hvordan kan jeg tillade mig at tale om fag og fagdidaktik i almindelighed og foreslå en definition på fagdidaktik til brug for alle fag? (OBS! Det gør jeg i en metadisciplinær diskurs) og - tilbage til grundspørgsmålet Hvad har vi forskellige fags didaktikere at sige (til) hinanden?
20 Skitse til nogle svar: Vore referencefag findes i et fælles, om end stærkt sektionsopdelt, uddannelsessystem virkende i et samfund. Vi er alle underlagt et overordnet politiskadministrativt system. Fag er underlagt forandringens lov. Det gælder både det enkelte fag og spektret af fag i uddannelsessystemet. Didaktikere med forskellige referencefag kan kvalificere såvel diskussionerne om givne fags eksistens(berettigelse), placering og indretning i (afsnit af) uddannelsessystemet, som oprettelsen af nye fag.
21 Man får perspektiv og dybde i sin egen didaktiske virksomhed gennem seriøst kendskab til andres Vi udvikler indsigt i karakteren af vores virksomhed ved at erkende hvad der er fælles med andres Vi udvikler ydmyghed over for egne forhold ved at vide på hvilken måde forholdene er anderledes hos andre Vi indser derved (forhåbentlig) urimeligheden i ureflekteret at overgeneralisere egne erfaringer, og gøre forestillinger og normer inden for vores fagområde gældende over for andres
22 Tredje konklusion: Vi ville alle blive bedre fagdidaktikere inden for eget domæne ved at engagere os i aktiviteter til afdækning af fællespunkter, lighedspunkter, tilsyneladende forskelle og virkelige forskelle mellem forskellige fags didaktik compare and contrast. Anderledes sagt: Vi må afdække hvad der er konstant og hvad der er variabelt på tværs af fag, lande og institutionstyper.
23 At forstå som et metaforskningsprogram i komparativ fagdidaktik Måske bliver tiden engang moden til at skabe en eller flere akademiske discipliner heraf. Fordrer respektfuldt samarbejde, baseret på ægte gensidig interesse, mellem autonome fagområder, ikke hegemonisk bortintegrering i en overordnet fagdidaktik Forefindes mig bekendt stort set ikke. Må påbegyndes nedefra. Bliver langvarigt og krævende
24 Hvad kunne et sådant program omfatte? Svar kan umuligt være kanoniske. Det kunne være interessant at diskutere forskellige bud. Her kommer nogle punkter jeg ville finde særligt interessante for kontrastering og komparation af par eller grupper af fag og deres didaktik:
25 Forestillinger og diskussioner om referencefagenes eksistensberettigelse og formål Forestillinger og diskussioner om fagenes identiteter, roller og foci Fagenes genese, konstitution og historie Deres eventuelle relationer til videnskabsfag Placering i økosystemet af fag Fagenes placering i forskellige dele af uddannelsessystemet Videnskabsteoretisk status Indre struktur og organisering Undervisernes baggrund og uddannelse i de respektive fag
26 At afdække dette ville indebære Fremdragelse af alle relevante kendsgerninger for hvert af de involverede fag Er i sig selv en formidabel opgave! Fortolkning og analyse af punkter hvor kontrastering og sammenligning på tværs af fagene giver mening og har intellektuel interesse.
27 Udfordring: Det ville være meget velkomment, hvis nogen ville tage têten og gennemføre en første kontrastiv / komparativ undersøgelse mellem nogle få fag.
28 Tak for opmærksomheden!
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereHovedlinjer i den historiske udvikling af matematikkens didaktik. Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet
Hovedlinjer i den historiske udvikling af matematikkens didaktik Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet Oversigt en udviklingsfortælling Fødsel og opvækst Undfangelse og graviditet: Rom 1908 m.m.
Læs mereGiver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet
Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereUndervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereMatematik (aldersspecialiseret)
Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereDen studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.
11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereUndervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012
Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget og didaktiske transpositioner Videnskabsfaglig viden Praksisviden
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereHvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer?
Hvor har du undervisningen? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet, hvad? Antropologi Supp.-kursus. Udd sygeplejerske
Læs mereKvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%
Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere- Har udviklet en første fornemmelse for, hvad matematikkens didaktik er.
Indledning Denne bog har undertitlen Fagdidaktik hvad kan man så forvente? For det første kan man ikke med få ord forklare, hvad fagdidaktik eller matematikkens didaktik er, for det andet er det det, som
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereStudenters karakterer
Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereFagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012
Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereIT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet
IT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen er enormt kompleks og vanskelig. Resultatet er oftest
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereMatematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet
Matematik, dannelse og kompetencer Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Indledning Begrebet dannelse er endnu dårligere defineret end demokrati. Det bliver ikke nemmere med almendannelse. Enhver
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereRelationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.
Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereMatematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereSygeplejens hellige gral
1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mere