FAG-spættebogen, vol. 2

Transkript

1 FAG-spættebogen, vol. 2

2 Kære kolleger I november 2011 udgav vi FAG-spættebogen som en samling af de erfaringer, lærere på Randers HF & VUC gjorde sig ved at afprøve forskellige aktioner inden for FAG-projektet - et pædagogisk udviklingsprojekt, som skolen arbejdede med fra 2010 til 2011 i tæt samarbejde med Steen Beck og Michael Paulsen fra Syddansk Universitet. Projektet havde til formål at forbedre undervisningen og i højere grad aktivere og motivere kursisterne, så flere gennemfører en uddannelse. Fokus var på kursisternes fremmøde, aktivitet og gennemførelse, og derfor har vi kaldt det FAG. I kursusåret 2011/12 fortsatte projektet i en light-udgave, og derfor udgiver vi nu FAGspættebogen, vol. 2, hvor vi har tilføjet de nye erfaringer og flettet dem ind i første udgave af FAG-spættebogen. De nye aktiviteter er markeret med * i prikdiagrammet. et med de følgende sider er at have et samlet idékatalog, så vi fortsat kan drage nytte af de erfaringer, vi har fået fra arbejdet med projektet, og drage nytte af dem i undervisningen. Her finder du eksempler på afprøvede idéer inden for nogle af projektets aktionsområder: Noter Klasseledelse Lektier og forberedelse Læringssamarbejde Skriftlighed It Studiekompetencer Et prikdiagram oplister alle idéerne med en oversigt over deres primære formål, selv om det selvfølgelig ikke udelukker opfyldelse af andre formål. De enkelte idéer er beskrevet med formål, aktivitet, refleksioner samt tips og tricks til anvendelse i andre fag, så vi kan dele vores erfaringer med hinanden, arbejde videre med dem og løbende udvikle vores undervisning. Tak til alle lærere, der har bidraget med erfaringer. Vi glæder os over resultatet og håber, det vil komme os alle til gavn. Rigtig god fornøjelse! Med FAG-lig hilsen Malou Ingildsen Krogh, Mette Holm Mogensen og Zita Bilgrav Jakobsen Randers HF & VUC, august

3 Afprøvede FAG-aktiviteter inden for: Noter Klasseledelse Lektier og forberedelse Læringssamarbejde Skriftlighed It Studiekompetencer SE SIDE Fysisk aktivitet Strukturering af stof Analyse af stof Differentiering Træning af studie-kompetencer Træning af faglighed Træning af mundtlighed Træning af skriftlighed Repetition Anvendelsesorientering Ansvarliggørelse/ forpligtigelse Træning af taksonomiske niveauer K = klasse T = team/par I = individuel Bilag - se side Lytte-notater 4 T Noter ud fra spørgsmål 5 T Noteudvikling ud fra model 6 K/I Fællesnoter 7 T Facebook-noter 8 T/I Fastholdelse 9 I 62 Differentieret gruppearbejde 10 T 63 Rød, gul og grøn gruppearbejde* 11 T Rød, gul og grøn efter lektier* 12 K/T/I CL ifm. Klasseledelse* 13 K/T/I 101 Historiequiz på tre niveauer* 14 K/T Lektielet 15 I Lektiefrit 16 I Personlig lektie 17 I Klasseopdelt lektie 18 T Den skriftlige lektie 19 I Alternative lektier 20 I Foregribelse af lektier 21 K Afvekslende lektieformer* 22 I Lektier med videobanker* 23 I Omvendte lektier* 24 I 102 Repetitionskort 25 I/T/K Beviskonkurrence 26 I Bevispuslespil 27 T Møde på midten med modeller 28 I/T Retssag i klasseværelset 29 T Spørgeteknikker og dobbeltcirklen 30 T/K Møde på midten og samarbejdsvaner 31 T Fremlæggelse som ekspertpuslespil 32 T Quiz og byt med ordklasser 33 T 67 2

4 Afprøvede FAG-aktiviteter inden for: Noter Klasseledelse Lektier og forberedelse Læringssamarbejde Skriftlighed It Studiekompetencer SE SIDE Fysisk aktivitet Strukturering af stof Analyse af stof Differentiering Træning af studiekompetencer Træning af faglighed Træning af mundtlighed Træning af skriftlighed Repetition Anvendelsesorientering Ansvarliggørelse/ forpligtigelse Træning af taksonomiske niveauer K = klasse T = team/par I = individuel Bilag - se side Kursisterne som vismænd 34 T Matrix om ordklasser 35 T Ordforrådsøvelse 36 T Alle grupper til tavlen 37 T Rollespil 38 T Kuvertleg 39 T 68 Kreative fremlæggelsesformer 40 T Repetition med bold 41 T Billedsprog i sangtekster 42 T Vokaldiktat* 43 K Sorteringsspil* 44 T 71 Vælg en lyd fra viften* 45 T 72 Quiz og byt i samfundsfag* 46 K Skriftlig fremstilling* 47 I Skrivemodeller, dansk på HF og AVU* 48 I Skriverespons* 49 K/T/I Teksthæfte* 50 I 99 Blog og billedundervisning* 51 I Blog og fremlæggelse* 52 K/T/I Google Docs og fællesskrivning* 53 K/T/I Blog og tænkeskrivning* 54 I Kommunikation og videndeling it* 55 Quizzer socrative.com* 56 T/I Screencast og pencast* 57 I Videoproduktion* 58 T/I Wordle* 59 I Studievaner* 60 K/T/I Taksonomisk træning* 61 T I 3

5 Lytte-notater et er at træne kursisterne i at sortere det vigtige fra det mindre vigtige i forbindelse med notater. 1) Kursisterne arbejder parvis med en tekst. 2) Den ene kursist læser op, mens den anden tager notater. 3) Kursisten med notater genfortæller teksten til oplæseren på basis af noterne. - Øvelsen gav anledning til en snak omkring, hvad der er svært ved at tage noter, mens man lytter; hvordan man kan gøre det lettere, samt det udbytte man får ved at tage noter. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 4

6 Noter ud fra spørgsmål et er at få kursister til selv i højere grad at strukturere deres noter ud fra arbejdsspørgsmål, de selv har formuleret. 1) Kursisterne inddeles i grupper, der har fokus på forskellige taksonomiske niveauer. 2) Kursisterne opskriver spørgsmål inden for deres taksonomiske niveau. 3) Læreren sætter spørgsmålene sammen. 4) Kursisterne besvarer spørgsmålene. - Kursisterne synes, det var forfriskende at være mere deltagende i forhold til at forme undervisningen. Ligesom de synes, det var lidt sjovere at besvare spørgsmål, de selv havde været med til at lave. - Øvelsen gav en større forståelse for de taksonomiske niveauer, da kursisterne var nødt til at være bevidste om dem for at løse opgaven. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 5

7 Noteudvikling ud fra model Gennemgang af en litteraturhistorisk periode ud fra opstilling af model. 1) Kursisterne bliver bedt om at læse en tekst samt at lave noter til denne tekst. 2) Læreren indleder lektionen med at tegne en model på tavlen. Modellen skal fungere som skelet for noter. 3) Kursisterne opfordres til med udgangspunkt i deres læsning og noter at udfylde modellen på tavlen. 4) Alle kursister skriver på tavlen. 5) Kursisterne forklarer det, de har noteret på tavlen. 6) Modellen kopieres til kursisterne og hænges op i klassen. - Det var en fordel for flere af kursisterne, at deres nyetablerede viden blev visualiseret. Det gjorde den konkret og anvendelig for dem. - En vanskelighed ved den stadige stilladsering og modellering i forhold til kursisternes noter kan gøre, at processen bliver træg og fagligheden rigid. Trægheden ligger i, at det er tidskrævende til stadighed at skabe de fælles noter. - Der er en fare for, at modeltilgangen til eksempelvis litteraturhistorie forsimpler sammenhænge, følgevirkninger mm. Dette kan imødegås ved at italesætte problematikken. - en kan overføres til tidslinjer, perioder, temaer og væsentlige begreber. - en kan anvendes, så kursisterne ud fra noter udvikler modeller, fx ved brainstorm, hvor man ud fra denne udvikler en model ved at finde kategorier, der kan samle input i overskuelige enheder. - I de naturvidenskabelige fag kan fx opskrives kasser med begreber som fx ernæring, fordøjelse og livsstilssygdomme. Kursisterne skal udfylde kasserne ud fra det, de har lært. 6

8 Fællesnoter et er at skabe struktur på noterne samt at give mulighed for, at de enkelte kursister nærlæser teksten, bearbejder dens indhold og kommer til orde. Forberedelse: Kursisterne skal læse teksten hjemme, understrege pointer og sætte spørgsmålstegn ved det, der er svært at forstå. 1) Kursisterne får udleveret et ark med en overskrift fra teksten. Under overskriften er der fem tomme punkter. 2) Kursisterne skal to og to uddrage de fem vigtigste punkter. 3) Parrene går sammen to og to, så der er fire kursister i en gruppe. 4) De fire skal nu udvælge de fem væsentligste punkter ud fra de ti, de har i fællesskab. 5) Gruppernes fem punkter kopieres, udleveres og hænges op i klassen. - Alle opfordres i øvelsen til at formulere sig - såvel mundtligt som skriftligt. - Svagheden ved øvelsen er den langsomme proces. - Aktionen har været udført i dansk, hvor opgaven har været at udarbejde en programerklæring for impressionisme. - Idéen kan overføres til stort set alle fag, hvor der med fordel kan udarbejdes fælles noter for et centralt område. - I naturfag kan der fx udarbejdes noter ud fra overskriften otte nye kostråd eller programerklæring for anvendelse af genteknologi. 7

9 Facebook-noter et er udarbejdelse af noter til en tekst ved anvendelse af et elektronisk medie, som kursisterne har et godt kendskab til. Forberedelse: Kursisterne læser teksten hjemme og får til opgave at have særligt fokus på enkelte elementer i teksten. 1) Kursisterne skal udarbejde en facebook-profil for personer fra den læste tekst. 2) Der gives retningslinjer for profilen. 3) Der skal derefter udarbejdes et papir med teksthenvisninger, der forklarer facebookprofilen. - Kursisterne var meget motiverede. - Kan overføres til andre fag, hvor det er hensigtsmæssigt at kunne forstå og udtrykke personers holdning, statsformer, integrationsformer, statistik, livsstil mm. 8

10 Fastholdelse et er at mindske fravær og at øge gennemførelsesprocenten. Forberedelse: Kursister med uacceptabelt fravær indkaldes til møde med følgende dagsorden. 1) Velkomst Indledning ved klasselærer: Hvorfor er det ekstra vigtigt med fremmøde midt i forløbet? Dette ses ift. kursisten selv, kursistens fremtidige planer, medkursisterne og undervisningen. 2) Studievejleder: Hvad er studieaktivitet? Fremmøde - forberedelse - aktiv deltagelse i timerne - opgaveafleveringer Alle punkter uddybes: Hvorfor er de vigtige hver især, og hvordan påvirker de hinanden? 3) Kursisterne arbejder: Hvordan forbedrer jeg min studieaktivitet? a. Individuelt arbejde - se bilag 1, side 62. b. Gruppearbejde: Grupperne skal blive enige om de to vigtigste punkter inden for hvert område: Fremmøde - forberedelse - aktiv deltagelse i timerne - opgaveafleveringer c. Fælles opsamling på tavlen. Her lægges positivt fokus på, hvordan de kan blive bedre til at klare hvert område. 4) Afslutning: Afdelingsleder præsenterer Opgaveværkstedet Regler for manglende opgaveaflevering, herunder ledelsens beslutninger ved manglende fremmøde, manglende studieaktivitet og generelt om skolens forpligtigelser over for det offentlige. - Både fremmøde og opgaveaflevering steg. - Kursisterne var glade for mødet og følte ikke, at de igen blev slået i hovedet med deres mangler, men følte at mødet hjalp dem. - Den stramme struktur gjorde dem trygge. 9

11 Differentieret gruppearbejde et er at sikre, at både de fagligt svage og de fagligt stærke bliver udfordret på det niveau, de er på. Kursisternes motivation og ansvar for undervisningen forventes øget, idet de selv vælger både gruppe og delemne. 1) Der udarbejdes gruppearbejde med delemner af forskellig sværhedsgrad, hvor der også tages hensyn til de sociale grupperinger. 2) Kursisterne vælger selv gruppe og emne. 3) Grupperne arbejder med det valgte emne: a. Informationssøgning b. De svageste grupper arbejder i klassen, mens de øvrige arbejder i studieværkstedet. De svageste grupper får mest lærerhjælp. c. Forberedelse af en præsentation/gennemgang for klassen. - De normalt uengagerede kursister fik et større ejerskab. - Der arbejdes fokuseret med de forskellige opgaver. - Det var især i informationssøgningsfasen, det lykkedes at engagere de svageste kursister - det var vanskeligt at fastholde deres interesse. - Der var utilfredshed med, at de ikke skulle lave det samme og derfor måske ikke lærte det samme. - Det er et stort arbejde at fremstille materialet. I geografi er følgende afprøvet: - Arbejde med vandboringer: Den ene gruppe får udleveret en detaljeret vejledning og arbejder selvstændigt i studieværkstedet med udvalgte boringer, de skulle finde i den nationale database. Den anden gruppe arbejder i klassen med boringer, hvorfra de selv får deres vand. - Kvælstofkredsløbet: Den ene gruppe arbejder med teoretisk gennemgang, mens den anden anvender billeder i deres gennemgang. - Kursisterne får udleveret opgaveark med seks forskellige opgaver med forskelligt fokus. Opgaverne er søgt udarbejdet, så de appellerer til kursister med forskellig læringsstil. I dansk er der arbejdet med følgende - se bilag 2, side 63: - Musik og lyrik: Der blev udarbejdet et gruppearbejde med tre spørgsmål, hvor kursisterne valgte sig ind efter niveau og interesse. Kursisterne arbejdede i to lektioner og fremlagde efterfølgende deres arbejde for klassen. 10

12 Rød, gul og grøn gruppearbejde At støtte den enkelte og en positiv klasserumskultur ved at undervisningsdifferentiere i forhold til lærerrolle og stilladsering. 1) Kursisterne deles op i tre grupper ud fra følgende spørgsmål (skrives på tavlen): Faglig kompetence: Rød Gul Grøn Hvor sikker er du på de faglige begreber vi arbejder med? Ikke sikker Lidt sikker Helt sikker Studiekompetence: Hvor god er du til at arbejde selvstændigt? Ikke så god Lidt god Rigtig god 2) Der uddeles en enslydende opgave til alle kursister. (eksempelvis arbejdsspørgsmål til analyse af novelle) 3) Grønne grupper får besked på at gå i værksstedet og arbejde. 4) Gul og røde grupper bliver i klassen, hvor spørgsmålene og arbejdsgangen gennemgås. 5) Gule grupper får spørgetid og får derefter besked på at arbejde på gangen. 6) De røde grupper bliver i klassen, de får spørgetid, og de faglige begreber, der er tilknyttet arbejdsspørgsmålene, forklares. 7) De røde grupper bliver bedt om at arbejde i klassen. Læreren har base i klassen, men går naturligvis rundt til de andre grupper. 8) Der er fælles opsamling af besvarelser. - Det er muligt at give ekstra forklaring og støtte til dem, der behøver det, uden at andre grupper af kursister synes at tiden spildes. - På sigt må intentionen være, at de grønne grupper sendes af sted uden arbejdsspørgsmål, men derimod selv finde på de relevante spørgsmål. - Gruppeinddelingen kan kun foreslås som et alternativ til andre gruppekonstellationer, da det kan virke (selv)stigmatiseringen altid at ende i den røde gruppe. - Læreren kan som alternativ sætte grupperne efter ovenstående spørgsmål, men der skal være åbenhed omkring kriterierne for gruppedannelse. Kursisterne fornemmer det alligevel. Oftest lader jeg kursisterne indplacere sig selv. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. - Arbejdsformen er baseret på Karin Løvenskjold Svejgaards Rød, gul, grøn - en metode til undervisningsdifferentiering, der virker. Se uddrag på 11

13 Rød, gul og grøn efter lektier At støtte den enkelte og en positiv klasserumskultur ved undervisningsdifferentiere i forhold til materialet, både i forhold til mængde og sværhedsgrad. 1) Kursisterne deles op i tre grupper ud fra følgende spørgsmål (skrives på tavlen): Faglig kompetence: Hvor sikker er du på de faglige begreber vi arbejder med? Studiekompetence: Hvor let har du ved at læse lektier? Rød Gul Grøn Ikke sikker Lidt sikker Helt sikker Ikke så let Lidt let Rigtig let 2) Kursisterne tildeles en fælles mængde lektier, men bliver ansvarlige for hver deres del af lektien. Lektierne uddeles enten ud fra betragtninger om sværhedsgrad eller mængde. 3) På klassen arbejdes der sekvenseret mellem gruppearbejde og fremlæggelse i plenum: a) Alle er i klassen, men de sidder inddelt i de farvede grupper. b) I grupperne genfortæller kursisterne deres lektie for hinanden og korrigerer hinanden, hvis der er behov for det. c) I plenum fremlægger grupperne en redegørelse for deres lektie. d) I grupperne besvares uddelte spørgsmål til den tildelte lektie. e) I plenum fremlægger grupperne deres svar. f) Læreren samler op og konkluderer. - Ved at møde en overskuelig lektie og opgave tager kursisterne ansvar. - Alle kursister bliver på denne måde ekspert i deres lektie og får på denne måde en vigtig stemme i fællesskabet. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 12

14 CL i forbindelse med klasseledelse et med CL-undervisningen var at få kursisterne til at føle ansvar for undervisningen og at få de svage kursister med. Vi har arbejdet med forskellige former for CL-aktiviteter i fagene: dansk, historie, engelsk, religion og samfundsfag. Klassen har været opdelt i 7 grupper, hvor de i løbet af året har været placeret i 3 forskellige grupper. - Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 24, side 101) for at klarlægge kursisternes tilfredshed med CL-undervisningen. godt middel dårligt ved ikke Gruppearbejde Ansvar 9 16 Hjælp Udbytte Der kan ikke drages klare konklusioner, da svarene er meget forskellige. Måske kan man sammenfattende konkludere, at. CL-initiativ har været mest positiv (godt/middel), men uden et entydigt svar. - Gruppedannelsen er vigtig for CL arbejdet. Der blev taget godt imod de første grupper, som blev dannet efter CL princippet. Men da vi efterfølgende lavede grupper i forhold til ønsker hos faglærere, var det ikke samme succes. Den sidste gruppedannelse, hvor vi tog hensyn til både kursisternes ønsker og den forrige gruppedannelse fungerede bedre. Vi kunne med fordel have skiftet grupperne ud noget oftere. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 13

15 Historiequiz på tre taksonomiske niveauer et med CL-undervisningen var at få kursisterne til at føle ansvar for undervisningen og at få de svage kursister med. En variant af quiz-øvelser. 1) Nogle grupper laver redegørende spørgsmål, nogle laver analysespørgsmål, og nogle laver diskussionsspørgsmål ud fra en lektie de har fået for hjemmefra. 2) Alle i gruppen skal lave mindst et spørgsmål, og de skal sammen i gruppen besvare spørgsmålene. 3) Herefter deles de i to hold, hvor der på begge hold er grupper med redegørende, analyseog diskussionsspørgsmål. De præsenterer deres spørgsmål og svar for hinanden. 4) Herefter laves en konkurrence, hvor der gives forskellige point efter om det er et redegørende, analyse- eller diskussionsspørgsmål. Kursisterne bliver bedt om selv at besvare de spørgsmål, som modgruppen ikke kunne besvare. - en var en succes i historie. - Der er mange drenge i klassen som er konkurrencemindede og det er en klasse som godt kan lide at lave noget sammen, hvorfor sådan en øvelse kan være en succes. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 14

16 Lektielet et er at træne kursisterne i at læse svære tekster på klassen, så de efterfølgende har større forudsætninger for at gøre det hjemme. Forberedelse: Kursisterne forbereder baggrunds- og lærebogsstof hjemmefra. 1) Kildetekster mm. læses i fællesskab på klassen. Kortere tekster læses højt, mens længere tekster læses individuelt. Ved længere tekster gives arbejdsspørgsmål til støtte til læsningen. - Baggrundsstoffet er ikke altid læst, hvilket betyder, at kursisterne ikke har de samme forudsætninger for at læse kildetekster på klassen. Dette kan imødegås ved at klasseopdele efter forberedelsesgrad. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 15

17 Lektiefrit et er at træne kursisterne i at læse lektier. Det er ligeledes at give kursisterne oplevelsen af at være forberedt. 1) Kursisterne får tid i timen til læsning af lektien. 2) Der gives arbejdsspørgsmål/støttespørgsmål til teksten. 3) Arbejdsspørgsmålene kan differentieres i forhold til niveau. 4) Der gives efterfølgende en quiz/test i det læste stof. Dette kan gøres efter endt læsning eller efter et forløb. - Opfølgning i form af quiz/tests viste, at en del havde styr på begreber. - Lektieformen kan være meget tidskrævende, og det er væsentligt at tage hensyn til kursisternes læsehastighed, da denne kan variere meget. - Ikke alle kursister fordyber sig i læsningen. - Man kan med fordel lave differentierede arbejdsspørgsmål. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 16

18 Personlig lektie et med øvelsen er at udfordre kursisterne på det niveau, de er på samt at skabe ejerskab over lektierne. 1) Der udvælges 5-7 kursister. 2) Kursisterne får stillet en opgave, de enten skal løse i samarbejde med andre kursister eller alene. Opgaven kan være at lære et antal gloser udenad eller bøje et specifikt verbum som er svært. Det kan også være et begrænset tekstområde, kursisten er ansvarlig for. Lektien kan også bestå af et rollespil, som skal opføres for klassen eller et specifikt grammatisk emne. 3) Opgaven tilpasses den enkelte kursists niveau og kan således variere i sværhedsgrad og omfang. 4) Opgaven fremlægges/gennemgås på klassen, således at lektien er forpligtende og bliver brugt aktivt. - Kursister med en personlig lektie tager opgaven alvorligt, og den personlige lektie kan derfor fremme motivation og læring hos kursisterne. - Udarbejdelse af personlige lektier er arbejdskrævende, da det er vigtigt, at kursisternes individuelle niveau er tænkt ind, når lektien udarbejdes. - Den personlige lektie er afprøvet i sprogfag, men kan overføres til andre fag. - I fx naturvidenskabelige fag kan mindre emner gennemgås af kursister enten enkeltvis eller i mindre grupper. Kursister kan også her være ansvarlige for svære begreber eller andet. 17

19 Klasseopdelt lektie et med den klasseopdelte lektie er at give mulighed for differentieret undervisning. 1) Klassen deles i to efter fagligt niveau eller efter forberedelsesgrad/forståelsesgrad. 2) Der afholdes en time med hver halvdel, mens resten sidder i studieværkstedet og løser opgaver i relation til teksten. Opgaverne kan udarbejdes, så de er sværere og på et højere taksonomisk niveau i den ene gruppe. 3) I den fagligt svage gruppe læses op og stilles forståelsesspørgsmål. I den fagligt stærke gruppe arbejdes med analyse. - Der er en tryghed i at være færre og i at være sammen med andre på nogenlunde samme faglige niveau. - De fagligt stærkeste kursister bliver udfordret. - Der kan tages højde for forskellig forberedelsesgrad, og kursisterne mærker fordelen ved at forberede sig, da der så kommer mere nuance i diskussioner og analyser. - Den klasseopdelte lektie er tidskrævende. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 18

20 Den skriftlige lektie For at udarbejde en rapport eller opgave på et tilfredsstillende niveau kræves forståelse for den teoretiske baggrund for emnet. et med den skriftlige lektie er derfor at øge kursisternes faglige niveau samt niveauet af deres skriftlige afleveringer. 1) Kursisterne arbejder med den skriftlige lektie på klassen. - Niveauet på det skriftlige arbejde hæves, ligesom flere kursister får afleveret til tiden. - Der er mulighed for differentiering, da kursisterne arbejder ud fra det niveau, de er på. - Det er tidskrævende, at kursisterne anvender tid på klassen til at arbejde med deres skriftlige arbejde. - Niveauet af det skriftlige arbejde hæves. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 19

21 Alternative lektier et med de alternative lektier er at sikre, at vigtige begreber forstås samt at give lektielæsningen fokus. 1) Der gives nøgleord og begreber som lektie, som skal forstås, når lektien er læst. 2) Kursisterne opfordres til at søge begrebsafklaring og viden ad alternative veje såsom opslagsværker, Google, tv-programmer og andet. 3) Efter kursisterne har søgt oplysninger, kædes disse sammen med kilden/teksten. - Den alternative lektie giver gode resultater. - Kursisterne forbereder sig ikke altid på den ønskede måde, da de ofte forsøger kun at forstå begreberne og ikke læse lektien. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre formålet med lektien: Er det vigtigst at forstå begreberne eller at læse teksten? - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 20

22 Foregribelse af lektier et med denne øvelse er at klæde kursisterne bedre på, inden de læser lektier hjemme. 1) Kernebegreber gennemgås, inden lektien gives, så kursisterne gives et startskud i forhold til nyt stof. 2) Der gives evt. arbejdsspørgsmål til teksten, der gør det klart, hvad der forventes af dem, og hvad de skal gøre med teksten. - Metoden gav resultater i form af kvalificerede diskussioner og afklaring af evt. tvivlsspørgsmål på forhånd, så kursisterne ikke sidder alene med det derhjemme. - Metoden øgede dog ikke kursisternes forberedelse. Dette kan imødegås ved at koble aktiviteten til de øvrige lektieaktiviteter, fx den personlige lektie. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 21

23 Afvekslende lektieformer et med aktionen er at planlægge lektier og forberedelse ud fra kursisternes lektievaner. 1) Der uddeles spørgeskema i klassen for at undersøge kursisternes lektievaner. 2) Ud fra lektievaner udarbejdes plan for lektiearbejdet - nedenfor er vist en udsnit af eksempler: a. Forberedelseslektier - individuelt og i grupper støttet af lærergennemgang - herunder kreative øvelser med henblik på at komme ind i stoffet, samt gennemgang af lektien sammen b. Traditionelle lektier, hvor alle har læst hjemme og taget noter c. Små mundtlige oplæg til kursister d. Klasselektier - kursisterne har i grupper udarbejdet noter til fælles brug e. Efterbearbejdelseslektier f. Læsestrategier - Kursisterne finder afvekslingen god. - Niveauet kan blive lavt, når kursisterne selv tager ansvar for undervisningen. - Efterbearbejdningslektier har givet gode resultater. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 22

24 Lektier med videobanker et er at få kursisterne til at læse lektier. 1) Læren udarbejder en video med lektien (f.eks. en podcast). 2) Videoen erstatter den traditionelle lektielæsning i emnet. - Kan hjælpe kursister med at forstå svært stof. - Virker motiverende. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 23

25 Omvendte lektier et er at få kursisterne til at lave deres hjemmearbejde. 1) Der præsenteres færdselsregler for lektielæsningen (se bilag 25, side 102). 2) Teoretisk stof og baggrundsstof læses på klassen. 3) Der løses opgaver, findes data mm. hjemme. 4) Hvis ikke hjemmelektierne er løst eller hvis kursisterne er gået i stå laves en kort skriftlig tilbagemelding (se bilag). - Kursisterne kan få støtte til lektielæsningen. - Det opleves at hjemmearbejdet laves i højere grad. - Kursisternes læsehastighed varierer og det tager derfor lang tid at nå igennem en bestemt mængde stof. - Da undervisningsformen er tidskrævende kan det overvejes at skære ned på stofmængden. 24

26 Repetitionskort et med repetitionskort er at skabe aktivitet, og at kursisterne både formulerer sig teoretisk og vurderer noget der allerede er skrevet. Forberedelse: Alle kursister får udleveret et stykke karton eller papir at skrive på. 1) Kursisterne får fem minutter til individuelt at redegøre skriftligt for et begreb eller en teori på det kort, de har fået udleveret. 2) Kursisterne går rundt mellem hinanden og bytter kort, indtil læreren stopper dem, og de finder sammen to og to. 3) Parrene fordeler syv point mellem deres to kort. Forinden redegør læreren for, hvilke kriterier pointene skal gives efter. Alle syv point skal bruges. 4) Trin 2 og 3 gentages til alle kort har fået fem vurderinger. Der kan altså maksimalt gives 35 point til hvert kort. 5) Der samles op. Vinderkortet udpeges sammen med et par andre gode, og forskellige faglige og pædagogiske pointer diskuteres. - Øvelsen egner sig til repetition og/eller opsamling på en lektie. - Øvelsen kan bruges i flere fag, fx kan man i dansk sammenligne og vurdere personkarakteristikker eller lignende. 25

27 Beviskonkurrence et er at repetere specifikke beviser i matematik. 1) To grupper af tre personer kommer til tavlen. De to grupper skal dyste mod hinanden om, hvem der hurtigst kan blive færdig med et bevis. 2) Hver kursist skriver en linje ad gangen og stiller sig bag i køen, så den næste kan komme til tavlen. Hvis en kursist kommer til tavlen uden at kunne skrive den næste linje, må vedkommende stille sig tilbage i køen igen. 3) Kursisterne fortsætter med at bytte på den måde, indtil de to beviser står på tavlen. - Der er stor aktivitet, da man har seks kursister ved tavlen på én gang. Samtidig bliver resten af kursisterne nysgerrige og mere opmærksomme på, hvad der sker. - I sprogfagene kan man finde synonymer. - en kan anvendes til årsags- og virkningsforhold i fx historie, hvor kursisterne skal liste årsager til Hitlers fald eller i naturfag, hvor kursisterne fx kan liste årsager til forskellige livsstilssygdomme. - en kan anvendes til træning af argumentation, fx for og imod abort. 26

28 Bevispuslespil et er et øget fokus på den overordnede forståelse af, hvad et bevis er for en størrelse samt strukturen i det. Forberedelse: Beviserne skal klippes i stykker, så hver linje er klippet ud. 1) Kursisterne sidder sammen parvis og får tildelt et bevis, som er klippet ud, så der er en linje på hver lap. Opgaven er nu at samle beviset igen, så det ligger i korrekt rækkefølge. 2) Hvert par gennemgår sit bevis for de andre. - Øvelsen kan hjælpe de svage kursister, som måske har svært ved det tekniske i beviset. - I dansk kunne man klippe et digt ud i strofer/vers og bede kursisterne om at samle det igen. Fokus kunne fx være på komposition eller rim. 27

29 Møde på midten med modeller et er at give kursisterne en dybere forståelse for matematiske modeller og deres rækkevidde samt at lære kursisterne, hvor matematikken findes i verden omkring dem. Forberedelse: Kursisterne skal på forhånd finde et eksempel på noget, som kan beskrives ved en lineær og eksponentiel funktion. 1) Kursisterne sidder i grupper på fire, hvor de på skift fremlægger deres bud. 2) De bedste bud skrives på det fælles papir. 3) Kursisterne skal nu stille spørgsmål, som kan besvares vha. modellerne og udregne svarene. 4) Der laves et fælles dokument med de forskellige modeller. - Øvelsen giver en god aktivitet i klassen, hvor alle kursisterne får lavet noget og kommer til orde. - Øvelsen er også tænkt som en differentieringsøvelse, så alle kan have et eller andet at byde ind med. - Det er svært for dem, når de selv skal finde på en model. Det bliver nemmere, når de skal vurdere de forskellige modeller i forhold til hinanden og stille spørgsmål til dem, og stort set alle kan være med til at udregne svarene på disse spørgsmål. - Det mest problematiske i øvelsen er, at det er sjældent, at alle kursisterne har forberedt sig. Det giver en stor forskel på, hvornår de forskellige grupper bliver klar til at lave det fælles dokument. - NF: Kursisterne laver en liste over kemikalier i deres kosteskab og skal efterfølgende undersøge sikkerhed. - Kursisterne kan lede i reklamer efter fx impressionistiske træk. 28