FAG-spættebogen, vol. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAG-spættebogen, vol. 2"

Transkript

1 FAG-spættebogen, vol. 2

2 Kære kolleger I november 2011 udgav vi FAG-spættebogen som en samling af de erfaringer, lærere på Randers HF & VUC gjorde sig ved at afprøve forskellige aktioner inden for FAG-projektet - et pædagogisk udviklingsprojekt, som skolen arbejdede med fra 2010 til 2011 i tæt samarbejde med Steen Beck og Michael Paulsen fra Syddansk Universitet. Projektet havde til formål at forbedre undervisningen og i højere grad aktivere og motivere kursisterne, så flere gennemfører en uddannelse. Fokus var på kursisternes fremmøde, aktivitet og gennemførelse, og derfor har vi kaldt det FAG. I kursusåret 2011/12 fortsatte projektet i en light-udgave, og derfor udgiver vi nu FAGspættebogen, vol. 2, hvor vi har tilføjet de nye erfaringer og flettet dem ind i første udgave af FAG-spættebogen. De nye aktiviteter er markeret med * i prikdiagrammet. et med de følgende sider er at have et samlet idékatalog, så vi fortsat kan drage nytte af de erfaringer, vi har fået fra arbejdet med projektet, og drage nytte af dem i undervisningen. Her finder du eksempler på afprøvede idéer inden for nogle af projektets aktionsområder: Noter Klasseledelse Lektier og forberedelse Læringssamarbejde Skriftlighed It Studiekompetencer Et prikdiagram oplister alle idéerne med en oversigt over deres primære formål, selv om det selvfølgelig ikke udelukker opfyldelse af andre formål. De enkelte idéer er beskrevet med formål, aktivitet, refleksioner samt tips og tricks til anvendelse i andre fag, så vi kan dele vores erfaringer med hinanden, arbejde videre med dem og løbende udvikle vores undervisning. Tak til alle lærere, der har bidraget med erfaringer. Vi glæder os over resultatet og håber, det vil komme os alle til gavn. Rigtig god fornøjelse! Med FAG-lig hilsen Malou Ingildsen Krogh, Mette Holm Mogensen og Zita Bilgrav Jakobsen Randers HF & VUC, august

3 Afprøvede FAG-aktiviteter inden for: Noter Klasseledelse Lektier og forberedelse Læringssamarbejde Skriftlighed It Studiekompetencer SE SIDE Fysisk aktivitet Strukturering af stof Analyse af stof Differentiering Træning af studie-kompetencer Træning af faglighed Træning af mundtlighed Træning af skriftlighed Repetition Anvendelsesorientering Ansvarliggørelse/ forpligtigelse Træning af taksonomiske niveauer K = klasse T = team/par I = individuel Bilag - se side Lytte-notater 4 T Noter ud fra spørgsmål 5 T Noteudvikling ud fra model 6 K/I Fællesnoter 7 T Facebook-noter 8 T/I Fastholdelse 9 I 62 Differentieret gruppearbejde 10 T 63 Rød, gul og grøn gruppearbejde* 11 T Rød, gul og grøn efter lektier* 12 K/T/I CL ifm. Klasseledelse* 13 K/T/I 101 Historiequiz på tre niveauer* 14 K/T Lektielet 15 I Lektiefrit 16 I Personlig lektie 17 I Klasseopdelt lektie 18 T Den skriftlige lektie 19 I Alternative lektier 20 I Foregribelse af lektier 21 K Afvekslende lektieformer* 22 I Lektier med videobanker* 23 I Omvendte lektier* 24 I 102 Repetitionskort 25 I/T/K Beviskonkurrence 26 I Bevispuslespil 27 T Møde på midten med modeller 28 I/T Retssag i klasseværelset 29 T Spørgeteknikker og dobbeltcirklen 30 T/K Møde på midten og samarbejdsvaner 31 T Fremlæggelse som ekspertpuslespil 32 T Quiz og byt med ordklasser 33 T 67 2

4 Afprøvede FAG-aktiviteter inden for: Noter Klasseledelse Lektier og forberedelse Læringssamarbejde Skriftlighed It Studiekompetencer SE SIDE Fysisk aktivitet Strukturering af stof Analyse af stof Differentiering Træning af studiekompetencer Træning af faglighed Træning af mundtlighed Træning af skriftlighed Repetition Anvendelsesorientering Ansvarliggørelse/ forpligtigelse Træning af taksonomiske niveauer K = klasse T = team/par I = individuel Bilag - se side Kursisterne som vismænd 34 T Matrix om ordklasser 35 T Ordforrådsøvelse 36 T Alle grupper til tavlen 37 T Rollespil 38 T Kuvertleg 39 T 68 Kreative fremlæggelsesformer 40 T Repetition med bold 41 T Billedsprog i sangtekster 42 T Vokaldiktat* 43 K Sorteringsspil* 44 T 71 Vælg en lyd fra viften* 45 T 72 Quiz og byt i samfundsfag* 46 K Skriftlig fremstilling* 47 I Skrivemodeller, dansk på HF og AVU* 48 I Skriverespons* 49 K/T/I Teksthæfte* 50 I 99 Blog og billedundervisning* 51 I Blog og fremlæggelse* 52 K/T/I Google Docs og fællesskrivning* 53 K/T/I Blog og tænkeskrivning* 54 I Kommunikation og videndeling it* 55 Quizzer socrative.com* 56 T/I Screencast og pencast* 57 I Videoproduktion* 58 T/I Wordle* 59 I Studievaner* 60 K/T/I Taksonomisk træning* 61 T I 3

5 Lytte-notater et er at træne kursisterne i at sortere det vigtige fra det mindre vigtige i forbindelse med notater. 1) Kursisterne arbejder parvis med en tekst. 2) Den ene kursist læser op, mens den anden tager notater. 3) Kursisten med notater genfortæller teksten til oplæseren på basis af noterne. - Øvelsen gav anledning til en snak omkring, hvad der er svært ved at tage noter, mens man lytter; hvordan man kan gøre det lettere, samt det udbytte man får ved at tage noter. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 4

6 Noter ud fra spørgsmål et er at få kursister til selv i højere grad at strukturere deres noter ud fra arbejdsspørgsmål, de selv har formuleret. 1) Kursisterne inddeles i grupper, der har fokus på forskellige taksonomiske niveauer. 2) Kursisterne opskriver spørgsmål inden for deres taksonomiske niveau. 3) Læreren sætter spørgsmålene sammen. 4) Kursisterne besvarer spørgsmålene. - Kursisterne synes, det var forfriskende at være mere deltagende i forhold til at forme undervisningen. Ligesom de synes, det var lidt sjovere at besvare spørgsmål, de selv havde været med til at lave. - Øvelsen gav en større forståelse for de taksonomiske niveauer, da kursisterne var nødt til at være bevidste om dem for at løse opgaven. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 5

7 Noteudvikling ud fra model Gennemgang af en litteraturhistorisk periode ud fra opstilling af model. 1) Kursisterne bliver bedt om at læse en tekst samt at lave noter til denne tekst. 2) Læreren indleder lektionen med at tegne en model på tavlen. Modellen skal fungere som skelet for noter. 3) Kursisterne opfordres til med udgangspunkt i deres læsning og noter at udfylde modellen på tavlen. 4) Alle kursister skriver på tavlen. 5) Kursisterne forklarer det, de har noteret på tavlen. 6) Modellen kopieres til kursisterne og hænges op i klassen. - Det var en fordel for flere af kursisterne, at deres nyetablerede viden blev visualiseret. Det gjorde den konkret og anvendelig for dem. - En vanskelighed ved den stadige stilladsering og modellering i forhold til kursisternes noter kan gøre, at processen bliver træg og fagligheden rigid. Trægheden ligger i, at det er tidskrævende til stadighed at skabe de fælles noter. - Der er en fare for, at modeltilgangen til eksempelvis litteraturhistorie forsimpler sammenhænge, følgevirkninger mm. Dette kan imødegås ved at italesætte problematikken. - en kan overføres til tidslinjer, perioder, temaer og væsentlige begreber. - en kan anvendes, så kursisterne ud fra noter udvikler modeller, fx ved brainstorm, hvor man ud fra denne udvikler en model ved at finde kategorier, der kan samle input i overskuelige enheder. - I de naturvidenskabelige fag kan fx opskrives kasser med begreber som fx ernæring, fordøjelse og livsstilssygdomme. Kursisterne skal udfylde kasserne ud fra det, de har lært. 6

8 Fællesnoter et er at skabe struktur på noterne samt at give mulighed for, at de enkelte kursister nærlæser teksten, bearbejder dens indhold og kommer til orde. Forberedelse: Kursisterne skal læse teksten hjemme, understrege pointer og sætte spørgsmålstegn ved det, der er svært at forstå. 1) Kursisterne får udleveret et ark med en overskrift fra teksten. Under overskriften er der fem tomme punkter. 2) Kursisterne skal to og to uddrage de fem vigtigste punkter. 3) Parrene går sammen to og to, så der er fire kursister i en gruppe. 4) De fire skal nu udvælge de fem væsentligste punkter ud fra de ti, de har i fællesskab. 5) Gruppernes fem punkter kopieres, udleveres og hænges op i klassen. - Alle opfordres i øvelsen til at formulere sig - såvel mundtligt som skriftligt. - Svagheden ved øvelsen er den langsomme proces. - Aktionen har været udført i dansk, hvor opgaven har været at udarbejde en programerklæring for impressionisme. - Idéen kan overføres til stort set alle fag, hvor der med fordel kan udarbejdes fælles noter for et centralt område. - I naturfag kan der fx udarbejdes noter ud fra overskriften otte nye kostråd eller programerklæring for anvendelse af genteknologi. 7

9 Facebook-noter et er udarbejdelse af noter til en tekst ved anvendelse af et elektronisk medie, som kursisterne har et godt kendskab til. Forberedelse: Kursisterne læser teksten hjemme og får til opgave at have særligt fokus på enkelte elementer i teksten. 1) Kursisterne skal udarbejde en facebook-profil for personer fra den læste tekst. 2) Der gives retningslinjer for profilen. 3) Der skal derefter udarbejdes et papir med teksthenvisninger, der forklarer facebookprofilen. - Kursisterne var meget motiverede. - Kan overføres til andre fag, hvor det er hensigtsmæssigt at kunne forstå og udtrykke personers holdning, statsformer, integrationsformer, statistik, livsstil mm. 8

10 Fastholdelse et er at mindske fravær og at øge gennemførelsesprocenten. Forberedelse: Kursister med uacceptabelt fravær indkaldes til møde med følgende dagsorden. 1) Velkomst Indledning ved klasselærer: Hvorfor er det ekstra vigtigt med fremmøde midt i forløbet? Dette ses ift. kursisten selv, kursistens fremtidige planer, medkursisterne og undervisningen. 2) Studievejleder: Hvad er studieaktivitet? Fremmøde - forberedelse - aktiv deltagelse i timerne - opgaveafleveringer Alle punkter uddybes: Hvorfor er de vigtige hver især, og hvordan påvirker de hinanden? 3) Kursisterne arbejder: Hvordan forbedrer jeg min studieaktivitet? a. Individuelt arbejde - se bilag 1, side 62. b. Gruppearbejde: Grupperne skal blive enige om de to vigtigste punkter inden for hvert område: Fremmøde - forberedelse - aktiv deltagelse i timerne - opgaveafleveringer c. Fælles opsamling på tavlen. Her lægges positivt fokus på, hvordan de kan blive bedre til at klare hvert område. 4) Afslutning: Afdelingsleder præsenterer Opgaveværkstedet Regler for manglende opgaveaflevering, herunder ledelsens beslutninger ved manglende fremmøde, manglende studieaktivitet og generelt om skolens forpligtigelser over for det offentlige. - Både fremmøde og opgaveaflevering steg. - Kursisterne var glade for mødet og følte ikke, at de igen blev slået i hovedet med deres mangler, men følte at mødet hjalp dem. - Den stramme struktur gjorde dem trygge. 9

11 Differentieret gruppearbejde et er at sikre, at både de fagligt svage og de fagligt stærke bliver udfordret på det niveau, de er på. Kursisternes motivation og ansvar for undervisningen forventes øget, idet de selv vælger både gruppe og delemne. 1) Der udarbejdes gruppearbejde med delemner af forskellig sværhedsgrad, hvor der også tages hensyn til de sociale grupperinger. 2) Kursisterne vælger selv gruppe og emne. 3) Grupperne arbejder med det valgte emne: a. Informationssøgning b. De svageste grupper arbejder i klassen, mens de øvrige arbejder i studieværkstedet. De svageste grupper får mest lærerhjælp. c. Forberedelse af en præsentation/gennemgang for klassen. - De normalt uengagerede kursister fik et større ejerskab. - Der arbejdes fokuseret med de forskellige opgaver. - Det var især i informationssøgningsfasen, det lykkedes at engagere de svageste kursister - det var vanskeligt at fastholde deres interesse. - Der var utilfredshed med, at de ikke skulle lave det samme og derfor måske ikke lærte det samme. - Det er et stort arbejde at fremstille materialet. I geografi er følgende afprøvet: - Arbejde med vandboringer: Den ene gruppe får udleveret en detaljeret vejledning og arbejder selvstændigt i studieværkstedet med udvalgte boringer, de skulle finde i den nationale database. Den anden gruppe arbejder i klassen med boringer, hvorfra de selv får deres vand. - Kvælstofkredsløbet: Den ene gruppe arbejder med teoretisk gennemgang, mens den anden anvender billeder i deres gennemgang. - Kursisterne får udleveret opgaveark med seks forskellige opgaver med forskelligt fokus. Opgaverne er søgt udarbejdet, så de appellerer til kursister med forskellig læringsstil. I dansk er der arbejdet med følgende - se bilag 2, side 63: - Musik og lyrik: Der blev udarbejdet et gruppearbejde med tre spørgsmål, hvor kursisterne valgte sig ind efter niveau og interesse. Kursisterne arbejdede i to lektioner og fremlagde efterfølgende deres arbejde for klassen. 10

12 Rød, gul og grøn gruppearbejde At støtte den enkelte og en positiv klasserumskultur ved at undervisningsdifferentiere i forhold til lærerrolle og stilladsering. 1) Kursisterne deles op i tre grupper ud fra følgende spørgsmål (skrives på tavlen): Faglig kompetence: Rød Gul Grøn Hvor sikker er du på de faglige begreber vi arbejder med? Ikke sikker Lidt sikker Helt sikker Studiekompetence: Hvor god er du til at arbejde selvstændigt? Ikke så god Lidt god Rigtig god 2) Der uddeles en enslydende opgave til alle kursister. (eksempelvis arbejdsspørgsmål til analyse af novelle) 3) Grønne grupper får besked på at gå i værksstedet og arbejde. 4) Gul og røde grupper bliver i klassen, hvor spørgsmålene og arbejdsgangen gennemgås. 5) Gule grupper får spørgetid og får derefter besked på at arbejde på gangen. 6) De røde grupper bliver i klassen, de får spørgetid, og de faglige begreber, der er tilknyttet arbejdsspørgsmålene, forklares. 7) De røde grupper bliver bedt om at arbejde i klassen. Læreren har base i klassen, men går naturligvis rundt til de andre grupper. 8) Der er fælles opsamling af besvarelser. - Det er muligt at give ekstra forklaring og støtte til dem, der behøver det, uden at andre grupper af kursister synes at tiden spildes. - På sigt må intentionen være, at de grønne grupper sendes af sted uden arbejdsspørgsmål, men derimod selv finde på de relevante spørgsmål. - Gruppeinddelingen kan kun foreslås som et alternativ til andre gruppekonstellationer, da det kan virke (selv)stigmatiseringen altid at ende i den røde gruppe. - Læreren kan som alternativ sætte grupperne efter ovenstående spørgsmål, men der skal være åbenhed omkring kriterierne for gruppedannelse. Kursisterne fornemmer det alligevel. Oftest lader jeg kursisterne indplacere sig selv. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. - Arbejdsformen er baseret på Karin Løvenskjold Svejgaards Rød, gul, grøn - en metode til undervisningsdifferentiering, der virker. Se uddrag på 11

13 Rød, gul og grøn efter lektier At støtte den enkelte og en positiv klasserumskultur ved undervisningsdifferentiere i forhold til materialet, både i forhold til mængde og sværhedsgrad. 1) Kursisterne deles op i tre grupper ud fra følgende spørgsmål (skrives på tavlen): Faglig kompetence: Hvor sikker er du på de faglige begreber vi arbejder med? Studiekompetence: Hvor let har du ved at læse lektier? Rød Gul Grøn Ikke sikker Lidt sikker Helt sikker Ikke så let Lidt let Rigtig let 2) Kursisterne tildeles en fælles mængde lektier, men bliver ansvarlige for hver deres del af lektien. Lektierne uddeles enten ud fra betragtninger om sværhedsgrad eller mængde. 3) På klassen arbejdes der sekvenseret mellem gruppearbejde og fremlæggelse i plenum: a) Alle er i klassen, men de sidder inddelt i de farvede grupper. b) I grupperne genfortæller kursisterne deres lektie for hinanden og korrigerer hinanden, hvis der er behov for det. c) I plenum fremlægger grupperne en redegørelse for deres lektie. d) I grupperne besvares uddelte spørgsmål til den tildelte lektie. e) I plenum fremlægger grupperne deres svar. f) Læreren samler op og konkluderer. - Ved at møde en overskuelig lektie og opgave tager kursisterne ansvar. - Alle kursister bliver på denne måde ekspert i deres lektie og får på denne måde en vigtig stemme i fællesskabet. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 12

14 CL i forbindelse med klasseledelse et med CL-undervisningen var at få kursisterne til at føle ansvar for undervisningen og at få de svage kursister med. Vi har arbejdet med forskellige former for CL-aktiviteter i fagene: dansk, historie, engelsk, religion og samfundsfag. Klassen har været opdelt i 7 grupper, hvor de i løbet af året har været placeret i 3 forskellige grupper. - Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 24, side 101) for at klarlægge kursisternes tilfredshed med CL-undervisningen. godt middel dårligt ved ikke Gruppearbejde Ansvar 9 16 Hjælp Udbytte Der kan ikke drages klare konklusioner, da svarene er meget forskellige. Måske kan man sammenfattende konkludere, at. CL-initiativ har været mest positiv (godt/middel), men uden et entydigt svar. - Gruppedannelsen er vigtig for CL arbejdet. Der blev taget godt imod de første grupper, som blev dannet efter CL princippet. Men da vi efterfølgende lavede grupper i forhold til ønsker hos faglærere, var det ikke samme succes. Den sidste gruppedannelse, hvor vi tog hensyn til både kursisternes ønsker og den forrige gruppedannelse fungerede bedre. Vi kunne med fordel have skiftet grupperne ud noget oftere. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 13

15 Historiequiz på tre taksonomiske niveauer et med CL-undervisningen var at få kursisterne til at føle ansvar for undervisningen og at få de svage kursister med. En variant af quiz-øvelser. 1) Nogle grupper laver redegørende spørgsmål, nogle laver analysespørgsmål, og nogle laver diskussionsspørgsmål ud fra en lektie de har fået for hjemmefra. 2) Alle i gruppen skal lave mindst et spørgsmål, og de skal sammen i gruppen besvare spørgsmålene. 3) Herefter deles de i to hold, hvor der på begge hold er grupper med redegørende, analyseog diskussionsspørgsmål. De præsenterer deres spørgsmål og svar for hinanden. 4) Herefter laves en konkurrence, hvor der gives forskellige point efter om det er et redegørende, analyse- eller diskussionsspørgsmål. Kursisterne bliver bedt om selv at besvare de spørgsmål, som modgruppen ikke kunne besvare. - en var en succes i historie. - Der er mange drenge i klassen som er konkurrencemindede og det er en klasse som godt kan lide at lave noget sammen, hvorfor sådan en øvelse kan være en succes. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 14

16 Lektielet et er at træne kursisterne i at læse svære tekster på klassen, så de efterfølgende har større forudsætninger for at gøre det hjemme. Forberedelse: Kursisterne forbereder baggrunds- og lærebogsstof hjemmefra. 1) Kildetekster mm. læses i fællesskab på klassen. Kortere tekster læses højt, mens længere tekster læses individuelt. Ved længere tekster gives arbejdsspørgsmål til støtte til læsningen. - Baggrundsstoffet er ikke altid læst, hvilket betyder, at kursisterne ikke har de samme forudsætninger for at læse kildetekster på klassen. Dette kan imødegås ved at klasseopdele efter forberedelsesgrad. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 15

17 Lektiefrit et er at træne kursisterne i at læse lektier. Det er ligeledes at give kursisterne oplevelsen af at være forberedt. 1) Kursisterne får tid i timen til læsning af lektien. 2) Der gives arbejdsspørgsmål/støttespørgsmål til teksten. 3) Arbejdsspørgsmålene kan differentieres i forhold til niveau. 4) Der gives efterfølgende en quiz/test i det læste stof. Dette kan gøres efter endt læsning eller efter et forløb. - Opfølgning i form af quiz/tests viste, at en del havde styr på begreber. - Lektieformen kan være meget tidskrævende, og det er væsentligt at tage hensyn til kursisternes læsehastighed, da denne kan variere meget. - Ikke alle kursister fordyber sig i læsningen. - Man kan med fordel lave differentierede arbejdsspørgsmål. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 16

18 Personlig lektie et med øvelsen er at udfordre kursisterne på det niveau, de er på samt at skabe ejerskab over lektierne. 1) Der udvælges 5-7 kursister. 2) Kursisterne får stillet en opgave, de enten skal løse i samarbejde med andre kursister eller alene. Opgaven kan være at lære et antal gloser udenad eller bøje et specifikt verbum som er svært. Det kan også være et begrænset tekstområde, kursisten er ansvarlig for. Lektien kan også bestå af et rollespil, som skal opføres for klassen eller et specifikt grammatisk emne. 3) Opgaven tilpasses den enkelte kursists niveau og kan således variere i sværhedsgrad og omfang. 4) Opgaven fremlægges/gennemgås på klassen, således at lektien er forpligtende og bliver brugt aktivt. - Kursister med en personlig lektie tager opgaven alvorligt, og den personlige lektie kan derfor fremme motivation og læring hos kursisterne. - Udarbejdelse af personlige lektier er arbejdskrævende, da det er vigtigt, at kursisternes individuelle niveau er tænkt ind, når lektien udarbejdes. - Den personlige lektie er afprøvet i sprogfag, men kan overføres til andre fag. - I fx naturvidenskabelige fag kan mindre emner gennemgås af kursister enten enkeltvis eller i mindre grupper. Kursister kan også her være ansvarlige for svære begreber eller andet. 17

19 Klasseopdelt lektie et med den klasseopdelte lektie er at give mulighed for differentieret undervisning. 1) Klassen deles i to efter fagligt niveau eller efter forberedelsesgrad/forståelsesgrad. 2) Der afholdes en time med hver halvdel, mens resten sidder i studieværkstedet og løser opgaver i relation til teksten. Opgaverne kan udarbejdes, så de er sværere og på et højere taksonomisk niveau i den ene gruppe. 3) I den fagligt svage gruppe læses op og stilles forståelsesspørgsmål. I den fagligt stærke gruppe arbejdes med analyse. - Der er en tryghed i at være færre og i at være sammen med andre på nogenlunde samme faglige niveau. - De fagligt stærkeste kursister bliver udfordret. - Der kan tages højde for forskellig forberedelsesgrad, og kursisterne mærker fordelen ved at forberede sig, da der så kommer mere nuance i diskussioner og analyser. - Den klasseopdelte lektie er tidskrævende. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 18

20 Den skriftlige lektie For at udarbejde en rapport eller opgave på et tilfredsstillende niveau kræves forståelse for den teoretiske baggrund for emnet. et med den skriftlige lektie er derfor at øge kursisternes faglige niveau samt niveauet af deres skriftlige afleveringer. 1) Kursisterne arbejder med den skriftlige lektie på klassen. - Niveauet på det skriftlige arbejde hæves, ligesom flere kursister får afleveret til tiden. - Der er mulighed for differentiering, da kursisterne arbejder ud fra det niveau, de er på. - Det er tidskrævende, at kursisterne anvender tid på klassen til at arbejde med deres skriftlige arbejde. - Niveauet af det skriftlige arbejde hæves. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 19

21 Alternative lektier et med de alternative lektier er at sikre, at vigtige begreber forstås samt at give lektielæsningen fokus. 1) Der gives nøgleord og begreber som lektie, som skal forstås, når lektien er læst. 2) Kursisterne opfordres til at søge begrebsafklaring og viden ad alternative veje såsom opslagsværker, Google, tv-programmer og andet. 3) Efter kursisterne har søgt oplysninger, kædes disse sammen med kilden/teksten. - Den alternative lektie giver gode resultater. - Kursisterne forbereder sig ikke altid på den ønskede måde, da de ofte forsøger kun at forstå begreberne og ikke læse lektien. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre formålet med lektien: Er det vigtigst at forstå begreberne eller at læse teksten? - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 20

22 Foregribelse af lektier et med denne øvelse er at klæde kursisterne bedre på, inden de læser lektier hjemme. 1) Kernebegreber gennemgås, inden lektien gives, så kursisterne gives et startskud i forhold til nyt stof. 2) Der gives evt. arbejdsspørgsmål til teksten, der gør det klart, hvad der forventes af dem, og hvad de skal gøre med teksten. - Metoden gav resultater i form af kvalificerede diskussioner og afklaring af evt. tvivlsspørgsmål på forhånd, så kursisterne ikke sidder alene med det derhjemme. - Metoden øgede dog ikke kursisternes forberedelse. Dette kan imødegås ved at koble aktiviteten til de øvrige lektieaktiviteter, fx den personlige lektie. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 21

23 Afvekslende lektieformer et med aktionen er at planlægge lektier og forberedelse ud fra kursisternes lektievaner. 1) Der uddeles spørgeskema i klassen for at undersøge kursisternes lektievaner. 2) Ud fra lektievaner udarbejdes plan for lektiearbejdet - nedenfor er vist en udsnit af eksempler: a. Forberedelseslektier - individuelt og i grupper støttet af lærergennemgang - herunder kreative øvelser med henblik på at komme ind i stoffet, samt gennemgang af lektien sammen b. Traditionelle lektier, hvor alle har læst hjemme og taget noter c. Små mundtlige oplæg til kursister d. Klasselektier - kursisterne har i grupper udarbejdet noter til fælles brug e. Efterbearbejdelseslektier f. Læsestrategier - Kursisterne finder afvekslingen god. - Niveauet kan blive lavt, når kursisterne selv tager ansvar for undervisningen. - Efterbearbejdningslektier har givet gode resultater. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 22

24 Lektier med videobanker et er at få kursisterne til at læse lektier. 1) Læren udarbejder en video med lektien (f.eks. en podcast). 2) Videoen erstatter den traditionelle lektielæsning i emnet. - Kan hjælpe kursister med at forstå svært stof. - Virker motiverende. - en er ikke fagspecifik og kan derfor overføres til alle fag. 23

25 Omvendte lektier et er at få kursisterne til at lave deres hjemmearbejde. 1) Der præsenteres færdselsregler for lektielæsningen (se bilag 25, side 102). 2) Teoretisk stof og baggrundsstof læses på klassen. 3) Der løses opgaver, findes data mm. hjemme. 4) Hvis ikke hjemmelektierne er løst eller hvis kursisterne er gået i stå laves en kort skriftlig tilbagemelding (se bilag). - Kursisterne kan få støtte til lektielæsningen. - Det opleves at hjemmearbejdet laves i højere grad. - Kursisternes læsehastighed varierer og det tager derfor lang tid at nå igennem en bestemt mængde stof. - Da undervisningsformen er tidskrævende kan det overvejes at skære ned på stofmængden. 24

26 Repetitionskort et med repetitionskort er at skabe aktivitet, og at kursisterne både formulerer sig teoretisk og vurderer noget der allerede er skrevet. Forberedelse: Alle kursister får udleveret et stykke karton eller papir at skrive på. 1) Kursisterne får fem minutter til individuelt at redegøre skriftligt for et begreb eller en teori på det kort, de har fået udleveret. 2) Kursisterne går rundt mellem hinanden og bytter kort, indtil læreren stopper dem, og de finder sammen to og to. 3) Parrene fordeler syv point mellem deres to kort. Forinden redegør læreren for, hvilke kriterier pointene skal gives efter. Alle syv point skal bruges. 4) Trin 2 og 3 gentages til alle kort har fået fem vurderinger. Der kan altså maksimalt gives 35 point til hvert kort. 5) Der samles op. Vinderkortet udpeges sammen med et par andre gode, og forskellige faglige og pædagogiske pointer diskuteres. - Øvelsen egner sig til repetition og/eller opsamling på en lektie. - Øvelsen kan bruges i flere fag, fx kan man i dansk sammenligne og vurdere personkarakteristikker eller lignende. 25

27 Beviskonkurrence et er at repetere specifikke beviser i matematik. 1) To grupper af tre personer kommer til tavlen. De to grupper skal dyste mod hinanden om, hvem der hurtigst kan blive færdig med et bevis. 2) Hver kursist skriver en linje ad gangen og stiller sig bag i køen, så den næste kan komme til tavlen. Hvis en kursist kommer til tavlen uden at kunne skrive den næste linje, må vedkommende stille sig tilbage i køen igen. 3) Kursisterne fortsætter med at bytte på den måde, indtil de to beviser står på tavlen. - Der er stor aktivitet, da man har seks kursister ved tavlen på én gang. Samtidig bliver resten af kursisterne nysgerrige og mere opmærksomme på, hvad der sker. - I sprogfagene kan man finde synonymer. - en kan anvendes til årsags- og virkningsforhold i fx historie, hvor kursisterne skal liste årsager til Hitlers fald eller i naturfag, hvor kursisterne fx kan liste årsager til forskellige livsstilssygdomme. - en kan anvendes til træning af argumentation, fx for og imod abort. 26

28 Bevispuslespil et er et øget fokus på den overordnede forståelse af, hvad et bevis er for en størrelse samt strukturen i det. Forberedelse: Beviserne skal klippes i stykker, så hver linje er klippet ud. 1) Kursisterne sidder sammen parvis og får tildelt et bevis, som er klippet ud, så der er en linje på hver lap. Opgaven er nu at samle beviset igen, så det ligger i korrekt rækkefølge. 2) Hvert par gennemgår sit bevis for de andre. - Øvelsen kan hjælpe de svage kursister, som måske har svært ved det tekniske i beviset. - I dansk kunne man klippe et digt ud i strofer/vers og bede kursisterne om at samle det igen. Fokus kunne fx være på komposition eller rim. 27

29 Møde på midten med modeller et er at give kursisterne en dybere forståelse for matematiske modeller og deres rækkevidde samt at lære kursisterne, hvor matematikken findes i verden omkring dem. Forberedelse: Kursisterne skal på forhånd finde et eksempel på noget, som kan beskrives ved en lineær og eksponentiel funktion. 1) Kursisterne sidder i grupper på fire, hvor de på skift fremlægger deres bud. 2) De bedste bud skrives på det fælles papir. 3) Kursisterne skal nu stille spørgsmål, som kan besvares vha. modellerne og udregne svarene. 4) Der laves et fælles dokument med de forskellige modeller. - Øvelsen giver en god aktivitet i klassen, hvor alle kursisterne får lavet noget og kommer til orde. - Øvelsen er også tænkt som en differentieringsøvelse, så alle kan have et eller andet at byde ind med. - Det er svært for dem, når de selv skal finde på en model. Det bliver nemmere, når de skal vurdere de forskellige modeller i forhold til hinanden og stille spørgsmål til dem, og stort set alle kan være med til at udregne svarene på disse spørgsmål. - Det mest problematiske i øvelsen er, at det er sjældent, at alle kursisterne har forberedt sig. Det giver en stor forskel på, hvornår de forskellige grupper bliver klar til at lave det fælles dokument. - NF: Kursisterne laver en liste over kemikalier i deres kosteskab og skal efterfølgende undersøge sikkerhed. - Kursisterne kan lede i reklamer efter fx impressionistiske træk. 28

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Mobillæring. Vejle, oktober 2011

Mobillæring. Vejle, oktober 2011 Mobillæring Vejle, oktober 2011 Hvordan bruger vi mobiltelefoner i undervisningen? http://www.youtube.com/watch?v=cl9wu2kwwsy o Vi har arbejdet med CL i 3 år. Alle sidder i grupper. o Vi har lektiefri

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne.

13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne. 2013-11-13 Netværksmøde for faglige IT-vejledere 13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne. -> 13:30-14:15

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere