SFI s årsrapport for 2012 aflægges på grundlag af SFI s strategi fra 2010 samt resultatkontrakten for 2012.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2012 DIREKTIONEN SFI S ÅRSRAPPORT MARTS 2013 REF. HD ÅRSRAPPORT2012\ÅB FINAL J.NR SFI s årsrapport for 2012 aflægges på grundlag af SFI s strategi fra 2010 samt resultatkontrakten for MISSION, VISION OG STRATEGISKE MÅL SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Social- og Integrationsministeriet. SFI er det største danske forskningsmiljø på sit felt og samarbejder tæt med de stærkeste faglige miljøer ved de forskellige universiteter. SFI s mission er at levere viden til velfærd. Det gør vi ved en kombination af: Forskningsbaserede undersøgelser af konkrete politikker og problemstillinger Formidling og rådgivning Anvendt samfundsforskning Indsamling af data til forskning og analyse SFI s vision er, at vores arbejde er centralt for udviklingen af det danske velfærdssamfund. SFI ønsker at være kendt for faglighed, uafhængighed, troværdighed og anvendelighed. SFI s overordnede sigte er til stadighed at udvikle sin funktion som nationalt forskningscenter. Som led heri er fastsat følgende strategiske mål: SFI leverer samfundsvidenskabelig forskning og forskningsbaserede udredninger og evalueringer indtil højeste internationale niveau og af stor relevans for udviklingen af dansk velfærdspolitik SFI er Danmarks førende leverandør af effektmålinger på velfærdsområdet SFI er Danmarks mest konkurrencedygtige organisation på sit felt

2 SFI har en central rolle i den overførsel af viden, der sker mellem forskning og praksis på velfærdsområdet OPGAVER SFI arbejder med at realisere sin strategi ved en kombination af nedenstående opgavetyper: Forskning indtil højeste niveau med et anvendelsesorienteret sigte. Forskningsbaserede evaluering / udredningsopgaver, der belyser konkrete politikker og problemstillinger og løses på kontrakt. Rådgivning og formidling. SFI stiller sin viden til rådighed for forvaltning, beslutningstagere og den brede offentlighed. Dataindsamling til brug for forskere, offentlige myndigheder samt organisationer og virksomheder. Review, der omhandler forskning i effekter af sociale programmer. HOVEDKONTO Årsrapporten aflægges for hovedkonto med tilhørende underkonti. SFI har 7 underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 20. SFI Campbell, 30. Opdatering af ældredatabase, 40. Børneforløbsundersøgelsen, 50. Konkurrenceudsat bevilling, 90. Indtægtsdækket virksomhed og 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. FAGLIGE RESULTATER Det er den overordnede vurdering, at der i 2012 er ydet meget væsentligt bidrag til realisering af SFI s strategi, omend målopfyldelsen ikke er fuldt tilfredsstillende. Der er sat ambitiøse mål for SFI, og i 2012 har det kun vist sig muligt at realisere nogle af dem. Målet for den samlede fremgang i den forskningsproduktion, der publiceres gennem højt rankede tidsskrifter og forlag, er ikke nået. Det samme gælder det tilsvarende mål for den del af forskningen, der handler om effektmåling. Bag resultatet ligger dels den naturlige fluktuation i produktionen over tid, men også en stor vækst i igangværende review og forsøgsprojekter med effektmåling. På den ene side er væksten i antallet af denne type projekter gennemført langt over målet, men på den anden side har det vist sig, at effektmålingsprojekterne kaster mindre forskningspublicering af sig end forskningsprojekterne generelt, fordi de kræver mere arbejdskraft for at blive gennemført. Dertil kommer et særlig stort antal ph.d. studerende som led i opbygning af effektforskningskompetencer, hvis forskningsproduktion tidligst foreligger efter 3 års arbejde. Den generelle forskningsproduktivitet ville have været større, hvis ikke effektmålingsprojekterne indgik i beregningsgrundlaget. Man kan med andre ord sige, at de to strategiske mål om på den ene side at hæve forskningsproduktionen på hele SFI s forskningsfelt modarbejdes af målet om at blive førende på effektforskningsområdet. Som nævnt fluktuerer forskningsproduktionen. Det er derfor vigtigt også at følge den overordnede trend over en årrække. Målt i tre-årige gennemsnit har SFI leveret en flot årlig vækst på mere end 2/19

3 5 pct. fra 2007 til Det skal også nævnes, at de årlige måltal, der blev aftalt ved indgåelse af kontrakten for 2012 er sat på et højt ambitionsniveau. SFI har konstant fokus på at sikre kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og dermed gøre kunderne tilfredse. Imidlertid har kundetilfredsheden ikke haft den ønskede fremgang i Der er flere forhold, der gør sig gældende bag resultaterne, men det er SFI magtpåliggende, at kundetilfredsheden hæves. Der er taget initiativer til en tættere kundekontakt i 2013 for at sikre forventningsafstemning og modvirke, at enkelte kunder oplever problemer med kvaliteten i opgaveløsningen. Den måling af tilfredshed med brugerne af SFI s produkter og formidling på professionshøjskolerne og blandt lokale beslutningstagere i kommunerne viser stort set uforandret tilfredshed i 2012 sammenlignet med SFI arbejder imidlertid kontinuerligt på at øge tilfredsheden også i forhold til denne målgruppe i de kommende år. ØKONOMISK RESULTAT Den samlede hovedkonto for SFI viser i 2012 et underskud på 0,8 mio. kr. SFI havde primo 2012 et akkumuleret overskud på 3,6 mio. kr., og har derfor ultimo 2012 et videreført overskud på 2,8 mio. kr. De eksterne indtægter til finansiering af SFI s aktiviteter er på i alt 94,7 mio. kr. svarende til 67 % af de samlede indtægter på 142,4 mio. kr. Under balancen dækker stigningen i omsætningsaktiver over nedbringelse af tilgodehavender på 19,8 mio. kr. og en forbedring af de likvide beholdninger på 28,4 mio. kr. Dermed er der kommet en bedre balance mellem tilgodehavender på 48,3 mio. kr. og værdien af udført arbejde, som endnu ikke er betalt, på 37,0 mio. kr. SFI s låneramme er på finansloven fastsat til 7,4 mio. kr. Lånerammen udtrykker det maksimale beløb, som SFI kan låne til investeringer i materielle og immaterielle anlæg. Udnyttelsesgraden ses ved at sammenholde den langfristede gæld med lånerammen. Med udgangen af 2012 er udnyttelsesgraden på 47 %, hvilket er et fald på 7 % fra Antallet af årsværk udgør 198 i Faldet på 10 årsværk i forhold til 2011 udtrykker det fald, der har været i aktivitetsniveauet i /19

4 TABEL 1. SFI S ØKONOMISKE HOVED- OG NØGLETAL (MIO. KR.) R 2010 R 2011 R 2012 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter 140,7 151,9 142,4 Heraf indtægtsført indtægt 46,1 47,0 47,7 Heraf eksterne indtægter 94,6 104,9 94,7 Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 138,7 150,0 143,8 Heraf løn 81,8 92,4 88,8 Heraf afskrivninger 1,5 2,1 2,6 Heraf øvrige omkostninger 55,4 55,5 52,4 Resultat af ordinære drift 2,0 1,9-1,4 Resultat før finansielle poster 3,5 2,6-0,7 Årets resultat 3,3 2,4-0,8 Balance Anlægsaktiver 9,3 9,7 8,2 Omsætningsaktiver 33,1 71,5 76,7 Egenkapital 6,4 8,7 8,0 Hensættelser 2,1 2,2 2,1 Langfristet gæld 4,1 4,0 3,5 Kortfristet gæld 29,8 66,3 71,3 Lånerammen 7,4 7,4 7,4 Træk på lånerammen (FF4+FF6) 4,1 4,0 3,5 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 55% 54% 47% Negativ udsvingsrate 0,2 0,7 0,8 Overskudsgrad 2% 2% -1% Bevillingsandel 33% 31% 33% Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris 0,5 0,4 0,4 Lønomkostningsandel 58% 61% 62% Lønsumsloft 37,9 33,1 40,4 Lønforbrug 25,2 20,2 31,5 OPGAVER OG RESSOURCER I tabel 2 er indtægter og omkostninger fordelt på formål. Hovedparten af omkostningerne til generel ledelse og administration består af lokaleomkostninger, IT og intern service. Størrelsen af disse omkostninger er relativt uafhængig af, om antallet af ansatte i SFI bliver lidt større eller lidt mindre. 4/19

5 TABEL 2. ØKONOMI OG OPGAVER 2012 (MIO. KR.) Produkt/opgave Bevilling Eksterne indtægter Note: Dataindsamling indeholder SFI Survey s omkostninger og indtægter under indtægtsdækket virksomhed, herunder salg til forskningsafdelingernes indtægtsdækkede projekter. Den indtægtsførte bevilling er manuelt fordelt på produkter/opgaver. Omkostninger Andel af årets resultat Generel ledelse og administration 15,2 28,8 43,4 0,6 Forskning 26,1 25,1 52,7-1,5 Evaluering/udredning 0,0 22,4 17,8 4,6 Dataindsamling 0,0 17,6 22,1-4,5 Internationale review 3,6 0,0 3,6 0,0 Vidensdeling og rådgivning 2,8 1,6 4,4 0,0 I alt 47,7 95,5 144,0-0,8 REDEGØRELSE FOR RESERVATION SFI reservationer på finansloven er øget med 6,8 mio. kr. i Forøgelsen hænger først og fremmes sammen med tildeling af nye bevillinger til børneforløbsundersøgelsen på 9,0 mio. kr. og ældredatabasen på 3,0 mio. kr., der forventes afsluttet i 2014 henholdsvis TABEL 3. RESERVATION, HOVEDKONTO (MIO. KR.) Reserveret år Reservation primo Ny bevilling Forbrug af Reservation bevilling ultimo Forskning 8,2 12,0 5,2 15,0 Forventet afslutning Satspuljebevilling i 2009 og 2012 til børneforløbsundersøgelse ,5 9,0 1,5 9, Satspuljebevilling i 2012 til opdatering af ældredatabasen ,0 2,1 0, Konkurrenceudsat bevilling (underkonto 50) ,0 0,0 0,8 4, Øget samarbejde med universiteterne ,7 0,8 0, Review s 0,4 6,1 6,1 0,4 SFI Campbell ,4 6,1 6,1 0, I alt 8,6 18,1 11,3 15,4 Note: Reserveret år viser i hvilket kalenderår, det er besluttet at foretage reservationen. Saldoen på den konkurrenceudsatte bevilling udgør 4,2 mio. kr. og er en bevilling til undersøgelse af processer, der leder til social marginalisering, der forventes afsluttet i Reservationen til øget samarbejde med universiteter er i 2012 anvendt til oprettelse af samfinansierede ph.d.er, og forventes afsluttet i Under SFI Campbell forventes reservationen fra 2011 på 0,4 mio. kr. anvendt i /19

6 FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR Der er i resultatkontrakten for 2013 opstillet få, men centrale resultatmål for realisering af SFI s strategi. Der vil fortsat være fokus på de ambitiøse mål for forskningsproduktionen, der publiceres gennem højt rankede tidsskrifter og forlag både generelt og specifikt inden for effektforskningen, som har særlig bevågenhed i disse år. I 2013 vil det også være helt centralt at øge antallet af review, både via det internationale Campbell samarbejde og gennem andre kanaler, der kan sikre en uafhængig peer review af resultaterne - til gavn for den danske politikudvikling og praksis på det sociale område. Kundetilfredsheden er fortsat et centralt fokusområde i Tilfredsheden skal op igen efter to skuffende år. Dertil kommer, at SFI s kommunikationsstrategi skal revideres, bl.a. med det formål at gøre aktiviteterne rettet mod brugerne af SFI s viden i praksissektoren på velfærdsområdet endnu bedre. Det skal føre til, at SFI s forskningsbaserede viden bliver endnu mere anvendelig, synlig og uomgængelig i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Løsningen af de faglige udfordringer går hånd i hånd med løsning af de økonomiske. SFI har ved udgangen af 2012 et mindre akkumuleret overskud end ved udgangen af Det markerer, at bufferen til økonomisk stramme tider er kommet under et vist pres. Det er en væsentlig udfordring kontinuerligt at sikre SFI s konkurrenceevne. Der vil blive arbejdet med effektivisering og procesforbedring, med kvalitetsudvikling af produkterne og ikke mindst - med de menneskelige ressourcer, som er afgørende for SFI s resultater. MÅLRAPPORTERING Resultatkontrakten for 2012 er indgået på grundlag af SFI s strategi fra SFI s produkter bidrager i forskellige kombinationer til opnåelsen af målene. Den følgende gennemgang af mål og resultater er struktureret i forhold til de strategiske mål. MÅLOPFYLDELSE I FORHOLD TIL SFI S STRATEGISKE MÅL SFI leverer samfundsvidenskabelig forskning og forskningsbaserede udredninger og evalueringer indtil højeste internationale niveau og af stor relevans for udviklingen af dansk velfærdspolitik. Mål Succeskriterium Målopfyldelse SFI har forskningskompetencer på alle velfærdspolitiske områder SFI leverer forskning af international kvalitet Opbygning af aktivitetsvolumen på SFI s forskningsprogram. Succeskriterium for 2012: Gap mellem mål for 2015 og resultat i 2012 er maksimalt 8 årsværk. Det vægtede antal publicerede artikler i internationale tidsskrifter/forlag, der anvender uafhængig peer review i forhold til antallet af årsværk vokser frem til 2015 med 2 procentpoint årligt i forhold til gennemsnittet for Succeskriterium for 2012: 0,84 Overopfyldt med 7,5 pct. Resultatet for 2012: Gap er på 7,4 årsværk i Gennemført 63 pct. Resultatet for 2012: 0,53. 6/19

7 SFI er Danmarks førende leverandør af effektmålinger på velfærdsområdet. Mål Succeskriterium Målopfyldelse SFI leverer forskning af international kvalitet på effektområdet Den videnskabelige publicering omfattet af SFI s rankingsystem fra projekter, der helt eller delvis omfatter effektforskning er i 2012 på samme niveau som SFI s samlede videnskabelige publicering omfattet af rankingsystemet. Gennemført 27 pct. Succeskriterium for 2012: 0,84 Resultatet for 2012: 0,23. SFI udfører i stigende omfang projekter med kontrollerede forsøg og Campbell review Antallet af igangværende projekter med kontrollerede forsøg og Campbell review med deltagelse af SFI-forskere vokser frem mod Succeskriterium for 2012: Igangværende forsøgsprojekter: 7 Igangværende Campbell review: 10 Overopfyldt med 85 pct. for forsøgsprojekter og med 50 pct. for Campbell review. Resultatet for 2012: Igangværende forsøgsprojekter: 13 Igangværende Campbell review: 15 SFI er Danmarks mest konkurrencedygtige organisation på sit felt. Mål Succeskriterium Målopfyldelse Tilfredsheden blandt SFI s kunder skal være høj Den gennemsnitlige kundetilfredshed skal gradvist øges til 5,0 fra niveauet i 2007 på 4,46. Gennemført 92 pct. Succeskriterium for 2012: 4,9 Resultatet for 2012: 4,52. SFI har en central rolle i den overførsel af viden, der sker mellem forskning og praksis på velfærdsområdet. Mål Succeskriterium Målopfyldelse Brugerne af SFI s viden i praksis finder i stigende grad SFI s viden relevant for løsning af deres arbejdsopgaver. Vurdering af SFI s samlede relevans skal vokse med 14 pct. frem til 2015, sammenlignet med første vurdering i Succeskriterium for 2012: 2,2. Gennemført 97 pct. Resultatet for 2012: 2,14. 7/19

8 UDDYBENDE ANALYSE Det er vurderingen, at målopfyldelsen i 2012 ikke er fuldt tilfredsstillende, selv om årets aktiviteter har skabt et væsentligt bidrag til realiseringen af SFI s strategi. SFI LEVERER SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING OG FORSKNINGSBASEREDE UDREDNINGER OG EVALUERINGER INDTIL HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU OG AF STOR RELEVANS FOR UD- VIKLINGEN AF DANSK VELFÆRDSPOLITIK. SFI har som strategisk mål med sin forskning at dække alle de centrale velfærdspolitiske områder, der indgår i SFI s forskningsprogram. Derfor opbygges frem til 2015 på hvert policyområde et årligt minimumsvolumen til henholdsvis forskning og forskningsbaserede udredninger løst på kontrakt. Det er glædeligt, at målet for, hvor stort gap et mellem målet for 2015 og aktiviteten i 2012 samlet set må være, er opfyldt. Bag resultatet ligger primært målrettet rekruttering af medarbejdere med kompetencer på de relevante policyområder samt indgåelse af nye kontrakter om forskningsbaserede udredninger og evalueringer. SFI har som målsætning at øge forskningsproduktion af høj kvalitet ved i stigende omfang at opnå publicering af forskningsresultater i tidsskrifter og på forlag med uafhængig videnskabelig bedømmelse (peer review). SFI har imidlertid i 2012 ikke opfyldt det opstillede mål for peer reviewed forskningsproduktion. Den årlige forskningsproduktion varierer erfaringsmæssigt op og ned fra år til år i kraft af forsknings- og publiceringsprocessernes karakter. Ser man derimod på tre-årige gennemsnit er trenden, at SFI har leveret en gennemsnitlig vækst på mere end 5 pct. om året siden gennemsnittet for , hvor man første gang lavede denne opgørelse, jf. tabel A. Dette er meget tilfredsstillende. På baggrund af de gode resultater opgjort som tre-årige gennemsnit blev målniveauet for forskningsproduktionen hævet, da målet blev ændret til et årligt mål i resultatkontrakten for Fluktuationen i forskningsproduktionen fortsætter imidlertid, og i 2012 er forskningsproduktionen relativt lav. TABEL A: UDVIKLING I SFI S FORSKNINGSPRODUKTIVITET , 3-ÅRIGE GENNEMSNIT 2005/ / / / / /12 Produktivitet 0,58 0,71 0,76 0,78 0,84 0,73 Vækst i pct. sammenholdt med 2005/07 25,9 Forskningsproduktivitet er opgjort som en vejet sum af forskningspubliceringer fra tidsskrifter/forlag med uafhængig peer review pr. forskerårsværk anvendt til forskningsopgaver. Den væsentligste faktor bag den lavere produktivitet i 2012 skal imidlertid findes i den satsning på opbygning af effektmålingskompetencer, som er et strategisk mål for SFI på linje med målet om øge forskningsproduktionen på hele SFI s arbejdsfelt. Opgøres forskningsproduktionen i 2012 uden at medtage effektforskningsprojekter, er resultatet 0,73 pr. forskningsårsværk mod 0,53 for den samlede produktion. Satsningen på opbygning af effektmåling har ført til en ændret opgavesammensætning med et større volumen af Campbell review og forsøgsprojekter, som er en helt ny opgavetype på SFI. Campbell reviewene skal kvalitetsgodkendes i det internationale Campbell samarbejde og denne godkendelse tager imidlertid meget lang tid, hvilket betyder, at en række indsendte review endnu 8/19

9 ikke har kunnet publiceres. Men hensyn til forsøgsprojekterne har forventningen hidtil været, at disse projekter ville kunne kaste lige så meget forskningspublicering af sig som andre forskningsprojekter. Erfaringerne fra de første år er imidlertid, at denne type projekter både er mere langvarige og mere arbejdskraftkrævende end forventet og derfor ikke er og næppe bliver så forskningsproduktive som anden forskning. Det skal endvidere nævnes, at antallet af ph.d. studerende er vokset med 30 pct. i løbet af de sidste 3 år og nu udgør en væsentlig større del af forskerstaben end tidligere. En stor del af disse ph.d. studerende uddanner sig inden for effektforskning. Ph.d. studerendes bidrag til SFI s forskningsproduktion foreligger først i form af en ph.d. afhandling efter tre år. Med henblik på generelt at fremme forskningspubliceringen har SFI med virkning fra 2013 indført en intern afslutningsrapport på alle typer forskningsprojekter samt en systematisk overvågning af forskningsproduktionen, således at ledelsen har mulighed for at understøtte, at de planlagte publiceringer realiseres og publiceringspotentialet på projekterne udnyttes bedst muligt. SFI ER DANMARKS FØRENDE LEVERANDØR AF EFFEKTMÅLINGER PÅ VELFÆRDSOMRÅDET Opbygning af effektforskningskompetencer på SFI er en ganske omfattende og langsigtet satsning. Det er lykkedes at opbygge et ganske stort volumen af opgaver på området, hvilket overopfyldelsen af målet for volumen af forsøgsprojekter og Campbell review er udtryk for. De forhold, der ovenfor er nævnt som årsager til den relativt lave forskningsproduktion i 2012, gør sig naturligvis særligt glædende for effektforskningen, hvor resultatet i 2012 er væsentligt under det målsatte. Som nævnt er godkendelsen i det internationale Campbell samarbejde, der kvalitetssikrer review, meget langsom, hvilket forsinker publiceringen. SFI har i 2012 efter råd fra et internationalt rådgiverpanel besluttet, at man fra 2013 vil udvikle et nyt koncept for systematiske review, der kan kvalitetssikres gennem peer review uden for Campbell samarbejdet. Samtidig vil SFI dog fortsat presse på for at få afkortet godkendelsesprocessen i Campbell samarbejdet. Målet om, at forskningsproduktionen fra effektforskningsprojekter i 2012 skulle nå samme niveau som for forskningen generelt blev fastlagt første gang i resultatkontakten for Det skete på et tidspunkt, hvor arbejdet med at gennemføre effektmålinger med randomiserede forsøg, som er kernen i SFI s effektforskning, endnu var i sin indledende fase. Erfaringerne fra de første år er som nævnt, at denne type projekter både er mere langvarige og mere arbejdskraftkrævende end forventet og derfor ikke er og næppe bliver så forsknings-produktive som anden forskning. Det er vurderingen, at satsningen på at opbygge effektforskningskompetencer, der er et prioriteret strategisk mål for SFI, som følge af de udfordringer og den uddannelsesmæssige investering, som bl.a. de mange ph.d. studier er udtryk for, har en negativ indflydelse på realiseringen af det strategiske mål om generelt at øge forskningsproduktionen. Det er samtidig forventningen, at der heller ikke fremover kan forventes lige så stor publicering fra effektforskningen pr. forskningsårsværk som for SFI s forskning som helhed. 9/19

10 SFI ER DANMARKS MEST KONKURRENCEDYGTIGE ORGANISATION PÅ SIT FELT. Målet for øget kundetilfredshed er valgt som indikator for SFI s konkurrenceevne. Tilfredsheden måles på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er størst tilfredshed. Resultatet i 2012 blev 4,52 hvilket ligger under årets mål og under resultatet for 2011 (4,68). SFI s langsigtede mål er at hæve tilfredsheden til 5,0 og herefter fastholde den på dette niveau. Målet omfatter eksterne kunder i såvel forskningsafdelingen som SFI Survey. Resultaterne for 2012 bygger på i alt 25 besvarelser fra kunderne, heraf 14 i forskningsafdelingen. Svarprocenten er 63. Kundetilfredsheden i SFI Survey er uændret i forhold til 2011, mens der tale om et fald i forskningsafdelingen. Faldet skyldes, at 5 ud af 14 besvarelser viser en uacceptabel lav tilfredshed hos kunden. Det er SFI magtpåliggende, at kundetilfredsheden hæves. Der er taget initiativer til en tættere kundekontakt for at sikre forventningsafstemning og modvirke, at kunder oplever problemer med kvaliteten i opgaveløsningen. SFI HAR EN CENTRAL ROLLE I DEN OVERFØRSEL AF VIDEN, DER SKER MELLEM FORSKNING OG PRAKSIS PÅ VELFÆRDSOMRÅDET Den første måling af brug af viden og tilfredshed med SFI s kommunikation blandt kommunale beslutningstagere og undervisere fandt sted i Der blev herefter fastsat et mål om en årlig vækst i denne tilfredshed. Med et resultat på 2,14 blev måltallet på 2,2 for 2012 ikke nået. Der måles på en skala fra 0-3, hvor 3 er størst tilfredshed. Målingen gennemføres med paneler, der skifter fra år til år for ikke at belaste deltagernes engagement. Antallet af besvarelser svinger fra 120 til 140. Der er tale om en meget lille afvigelse fra målet, der ikke giver anledning til nærmere analyse. SFI fortsætter sine bestræbelser for at bygge bro og omsætte forskningsbaseret viden til praksis. I 2013 reviderer SFI sin kommunikationsstrategi og vil i den forbindelse også være på udkig efter initiativer, der kan give fremgang på dette mål. REGNSKAB I det følgende gives der en oversigt over regnskab, bevillinger og resultat for instituttets hovedkonto samt regnskabsmæssige forklaringer til kontoen. Instituttets hovedkonto omfatter syv delregnskaber for hhv. 1) Almindelig virksomhed, 2) SFI Campbell, 3) Opdatering af Ældredatabasen, 4) Børneforløbsundersøgelsen, 5) Konkurrenceudsat bevilling, 6) Indtægtsdækket virksomhed og 7) Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. En af SFI s kerneopgaver er forsknings- og udredningsopgaver. Fuldt eksternt finansierede evalueringsopgaver registreres som indtægtsdækket virksomhed, mens forskningsopgaver med eksterne tilskud og intern medfinansiering med finanslovsmidler bogføres som tilskudsfinansieret forskning. Endelig er der opgaver med ren finanslovsfinansiering, der bogføres under ordinær virksomhed. En anden af SFI s kerneopgaver er interviewundersøgelser, som udføres af SFI Survey. Opgaverne er hovedsageligt eksternt finansieret, men en mindre del af opgaverne løses også for forskningsafdelingerne. SFI Survey drives på kommercielle vilkår, og opgaverne bogføres under indtægtsdækket virksomhed. 10/19

11 Bevillingen til SFI Campbell er en satspuljebevilling, hvorfor der skal føres særskilt regnskab for denne, og et evt. over- eller underskud kan således ikke overføres til instituttets øvrige aktiviteter. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS SFI har ikke ændret den anvendte regnskabspraksis i forhold til den anvendte praksis i instituttets åbningsbalance primo SFI følger reglerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. 11/19

12 TABEL 4. RESULTATOPGØRELSE FOR SFI (MIO. KR.) Note Resultatopgørelse R 2011 R 2012 B 2013 (FL) Ordinære driftsindtægter: Indtægtsført bevilling: Bevilling 43,1 54,4 37,7 Reserveret af indeværende års bevillinger -2,6-12,0 - Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 6,5 5,3 6,9 Indtægtsført bevilling i alt 47,0 47,7 44,6 Salg af vare og tjenesteydelser 60,4 46,0 51,2 Tilskud til egen drift 44,5 48,7 47,1 Øvrige driftsindtægter - - 1,7 Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt 151,9 142,4 144,6 Ordinære driftsomkostninger : Ændring i lagre 0,5 0,7 - Forbrugsomkostninger: Husleje 8,3 8,5 10,1 Andre forbrugsomkostninger: Forbrugsomkostninger i alt 8,3 8,5 10,1 Personaleomkostninger: Lønninger 85,7 82,1 90,9 Pension 10,4 10,8 Lønrefusion -4,0-4,3 Andre personaleomkostninger 0,3 0,2 Personaleomkostninger i alt 92,4 88,8 90,9 Andre ordinære driftsomkostninger 46,7 43,2 41,8 Af- og nedskrivninger 2,1 2,6 1,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 150,0 143,8 144,5 Resultat af ordinær drift 1,9-1,4 0,1 Andre driftsposter: Andre driftsindtægter 0,7 0,7 Andre driftsomkostninger - - Resultat før finansielle poster 2,6-0,7 0,1 Finansielle poster: Finansielle indtægter 0,1 0,1 Finansielle omkostninger 0,3 0,2 0,1 Resultat før ekstraordinære poster 2,4-0,8 0,0 Ekstraordinære poster: Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat 2,4-0,8 0,0 Resultatopgørelsen for 2012 viser et underskud på 0,8 mio. kr. Underskuddet er et udtryk for et mindre fald i aktiviteter på de eksternt finansierede aktiviteter til fordel for forskningsaktiviteter under den ordinære virksomhed. Efter overførsel af årets resultat, jf. tabel 5, har SFI nu et akkumuleret overskud på 2,8 mio. kr. Indtægterne er faldet fra 151,9 mio. kr. i 2011 til 142,4 mio. kr. i Faldet på 9,5 mio. kr. er på salg af varer og tjenesteydelser, som følge af faldet i omsætning på indtægtsdækket virksomhed. 12/19

13 Omkostningerne på 143,8 mio. kr. er 6,2 mio. kr. lavere end i Faldet hænger sammen med fald i lønninger og andre ordinære driftsomkostninger som følge af det lavere aktivitetsniveau i TABEL 5. RESULTATDISPONERING (MIO. KR.) 2012 Disponeret til bortfald Disponeret til reserveret egenkapital Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført overskud -0,8 TABEL 6. BALANCE FOR SFI PR (MIO. KR.) Note Aktiver Note Passiver Anlægsaktiver: Egenkapital: 1 Immaterielle anlægsaktiver: Startkapital 5,1 5,1 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,2 0,3 Opskrivninger Erhvervede koncessioner, patenter m.v. 0,0 0,0 Reserveret egenkapital Udviklingsprojekter under opførelse 0,0 0,0 Bortfald af årets resultat Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,2 0,3 Udbytte til staten 2 Materielle anlægsaktiver: Overført overskud 3,6 2,8 Igangværende arbejder for egen regning 0,0 0,0 Egenkapital i alt 8,7 8,0 Grunde, arealer og bygninger 0,7 0,5 Transportmateriel 0,0 0,0 4 Hensatte forpligtelser 2,2 2,1 Produktionsanlæg og maskiner 0,0 0,0 Langfristede gældsposter: Inventar og IT-udstyr 3,7 2,3 FF4 langfristet gæld 4,0 3,5 Materielle anlægsaktiver i alt 4,4 2,8 FF6 bygge- og ITkredit 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver: Prioritetsgæld 0,0 0,0 Statsforskrivning 5,1 5,1 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Anlægsaktiver i alt 9,7 8,2 Langfristet gæld i alt 4,0 3,5 Kortfristede gældsposter: Omsætningsaktiver: Leverandører af varer og tjenesteydelser 5,8 6,2 3 Varebeholdninger 0,7 0,0 Anden kortfristet gæld 5,8 3,0 Tilgodehavender 68,1 48,3 Skyldige feriepenge 9,3 9,5 Værdipapirer Igangværende arbejder for fremmed regni 0,2 0,2 Likvide beholdninger: Reserveret bevilling 8,6 15,4 - FF5 Uforrentet konto 14,7-0,5 Periodeafgrænsningsposter 36,6 37,0 - FF7 Finansieringskonto -12,1 28,8 Kortfristet gæld i alt 66,3 71,3 Andre likvider 0,1 0,1 Likvide beholdninger i alt 2,7 28,4 Gæld i alt 70,3 74,8 Omsætningsaktiver i alt 71,5 76,7 Aktiver i alt 81,2 84,9 Passiver i alt 81,2 84,9 Noterne til tabellen fremgår af bilaget til årsrapporten. 13/19

14 Af tabel 6 fremgår det, at balancen er øget fra 81,2 mio. kr. til 84,9 mio. kr. i Stigningen er først og fremmest et udtryk for forskellige forskydninger i balanceposterne. På aktivsiden vedrører forskydningerne primært de likvide beholdninger, der er forbedret med 25,7 mio. kr., primært som følge af nedbringelse af tilgodehavender på 19,8 mio. kr. De materielle anlægsaktiver er formindsket med 1,6 mio. kr. Afskrivningerne udgør 2,5 mio. kr. og tilgang af nye anlægsaktiver udgør 0,9 mio. kr. Varebeholdningen af publikationer er driftsført i forbindelse med overgang til ny distributionsaftale. Likviditeten på finansieringskontoen FF7 har udviklet sig fra underskud på 12,1 mio. kr. til overskud på 28,8 mio. kr. Likviditetsordningen bevirker, at saldoen på FF7 hvert år nulstilles til den uforrentede konto FF5. På passivsiden er der sket en regulering af egenkapitalen som resultat af drifts underskuddet på 0,8 mio. kr., jf. tabel 7, med egenkapitalforklaring. Periodeafgrænsningsposten på 36,6 mio. kr. udtrykker forudbetalinger for endnu ikke lever ede ydelser. TABEL 7. EGENKAPITALFORKLARING FOR SFI PR (MIO. KR.) Egenkapital primo R-året 3,0 6,4 8,8 Startkapital primo 5,1 5,1 5,1 Startkapital ultimo 5,1 5,1 5,1 Overført overskud primo -2,1 1,2 3,6 Overført fra årets resultat 3,3 2,4-0,8 Bortfald af årets resultat Overført overskud ultimo 1,2 3,6 2,8 Egenkapital ultimo 6,4 8,8 8,0 Øvrige forklaringer til balancen fremgår af noterne i bilaget. Uden for balancen har SFI kontraktlige eventualforpligtelser vedr. nedtagning af gangbro på 0,2 mio. kr. og lejeaftaler på ejendomme på 4,1 mio. kr. i alt forpligtelser på 4,3 mio. kr. TABEL 8. UDNYTTELSE AF LÅNERAMME FOR SFI 2012 (MIO. KR.) 2012 Sum af saldo på langfristet gæld 3,5 Låneramme på FL 09 7,4 Udnyttelsesgrad i pct. 47% 14/19

15 TABEL 9. OPFØLGNING PÅ LØNSUMSLOFT FOR SFI 2012 (MIO. KR.) 2012 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 40,4 Reserveret lønsum 6,7 Lønforbrug under lønsumsloft 31,5 Difference 2,2 Akk. opsparing ult ,0 Akk. opsparing ult ,2 Lønsumsloftet udtrykker den samlede lønsumsbevilling på bortset fra underkonto 90 og 95 (Indtægtsdækket Virksomhed og Tilskudsfinansieret Forskning s- virksomhed). Lønsumsbevillingen for 2012 er samlet opgjort til 40,4 mio. kr., og med et lønforbrug på 31,5 mio. kr. samt forbrug af reserveret lønsum på 6,7 mio. kr. u d- gør den akkumulerede opsparing af lønsum ultimo ,2 mio. kr. BEVILLINGSREGNSKAB TABEL 10. REGNSKAB FOR SFI (MIO. KR.) Regnskab 2011 Bevilling 2012 (FL+TB) Regnskab 2012 Difference FL 2013 Nettoudgiftsbevilling 43,1 54,4 54,4 0,0 37,7 Nettoforbrug af reservation 3,9 0-6,7-6,7 6,9 Indtægter 105,7 68,5 96,2 27,7 100,0 Udgifter 150,3 122,9 144,7 21,8 144,6 Årets resultat 2,4 0,0-0,8-0,8 0,0 På regnskabet for 2012 er der et samlet underskud på 0,8 mio. kr. Underskuddet bringer det akkumulerede videreførelsesbeløb ned på 2,8 mio. kr. Forbruget af nettodriftsbevillingen svarer til bevillingen, mens nettoforbruget af reservation er negativt på 6,7 mio. kr., der hænger sammen med forbrug af reserveret bevilling på 5,2 samt tildeling af nye bevillinger til børneforløbsundersøgelsen og ældredatabasen på i alt 12,0 mio. kr. Indtægterne er forøget med 21,8 mio. kr. som følge af øget aktivitet på de eksternt finansierede aktiviteter. Den øgede aktivitet afspejler sig også i et højere udgiftsniveau. 15/19

16 PÅTEGNING Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen. Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for finansåret Det tilkendegives hermed: 2. at de dispos1t1oner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og drift i forhold til de midler som årsrapporten omfatter. København den 18. marts 2013 Peter Nannestad bestyrelsesformand 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentli~e fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i arsrapporten er fyldestgørende. -y- / 11.,.,

17 BILAG TIL REGNSKABET NOTER TIL RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE NOTE 1. IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (MIO. KR.) Erhvervede koncessioner, panter, licenser mv. Kostpris 2,7 2,7 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang 0,2 Afgang Kostpris pr ,9 2,9 Akkumulerede afskrivninger -2,4-2,4 Akkumulerede nedskrivninger -0,2-0,2 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,6-2,6 Regnskabsmæssig værdi pr ,3 0,3 Årets afskrivninger -0,1-0,1 Årets nedskrivninger 0,0 Årets af- og nedskrivninger -0,1-0,1 Afskrivningsperiode/år I alt NOTE 2. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (MIO. KR.) Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Færdiggjorte udviklingsprojekter Produktionsanlæg og maskiner Transportmaterial Inventar og IT-udstyr Kostpris 1,3 18,0 19,4 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang 0,1 0,9 0,9 Afgang Kostpris pr ,4 18,9 20,3 Akkumulerede afskrivninger -0,9-16,6-17,5 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger ,9-16,6-17,5 Regnskabsmæssig værdi pr ,5 2,3 2,8 Årets afskrivninger -0,2-2,3-2,5 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger -0,2-2,3-2,5 Afskrivningsperiode/år 8,0 3-7 I alt NOTE 3. VAREBEHOLDNINGER I forbindelse med forskningsprojekterne i SFI udarbejdes en række publikationer. Disse publikationer er driftsført i forbindelse med overgang til ny distributionsaftale. NOTE 4. HENSÆTTELSER Hensatte forpligtigelser pr udgør 2,1 mio. kr. Heraf vedrører 1,2 mio. kr. hensættelser til udbetaling af resultatløn i 2013 for opgaver udført i 2012, mens 0,9 mio. kr. er hensættelser til udbetalinger af åremålstillæg. 17/19

18 INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED Af nedenstående tabel 11 fremgår det akkumulerede resultat for SFI s aktiviteter, der udføres på kommercielle vilkår. I 2012 var der et overskud på 0,1 mio. kr. TABEL 11. AKKUMULERET RESULTAT FOR INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED (MIO. KR.) Indtægter 48,5 62,8 59,2 43,4 Udgifter 49,8 62,1 55,8 43,4 Resultat -1,3 0,7 3,4 0,1 Akkumuleret resultat ,9-0,2 3,2 3,3 I det akkumulerede resultatet indgår et bortfald i forbindelse med bevillingsafregningen for 2005 på i alt 8,2 mio. kr., heraf 1,4 mio. kr. på den indtægtsdækkede virksomhed. TILSKUDSFINANSIERET FORSKNINGSVIRKSOMHED Årets resultat for den tilskudsfinansierede virksomhed fremgår af tabel 12. Der er hovedsageligt tale om aktiviteter med finansiering fra statslige forskningsråd, EU m.fl. Stigningen fra 2011 til 2012 hænger sammen med flere og større projekter i TABEL 12. AKKUMULERET RESULTAT FOR TILSKUDSFINANSIERET FORSKNINGSVIRK- SOMHED (MIO. KR.) Årets tilskud 44,5 48,3 Årets omkostninger 44,5 48,3 Resultat 0,0 0,0 Akkumuleret resultat ,0 0,0 18/19

19 BILAG VEDRØRENDE IT SIKKERHED 1. IT-strategi. SFI udarbejder en IT-strategi parallelt med koncernens arbejde med en strategi. SFI s IT-strategi forventes godkendt af bestyrelsen i SFI s IT-strategi skal understøtte SFI s overordnede strategi ved at sikre et godt og hurtigt netværk, mulighed for at arbejde med personfølsomme data, og muligheder for internationalt samarbejde for forskerne m.fl. Det internationale samarbejde er et centralt satsningsområde på IT-området i forhold til SFI strategi. SFI deltager i det tværgående IT-tekniske samarbejde i koncernen. IT-strategien koordineres med ministerområdet på overordnet niveau. SFI har ikke driftmæssige problemer eller problemer med tilgængelighed af data, og SFI sørger for alle kritiske opdateringer af software, så SFI sikres mod virusangreb. SFI giver alle medarbejdere fri adgang til Internettet, så enhver har mulighed for at søge information. Enhver søgning efterlader en elektronisk signatur, hvorfor appelleres til, at der ikke bruges sider, der kan vurderes som uetiske. SFI har mulighed for at udskrive en log over alle de søgninger, der foretages via SFI s adgang til WEB'en, idet evt. uhensigtsmæssige eller uønskede aktiviteter skal kunne dokumenteres. SFI analyserer ikke aktiviteterne i hverdagen, men forbeholder sig ret til at gøre det, ifald SFI skulle få retslige, økonomiske eller saglighedsmæssige henvendelser. Dette kan ske, ifald en modtager af materiale afsendt fra SFI finder det fremsendte anstødeligt eller krænkende. SFI modsætter sig ikke, at medarbejderne også søger information til privat brug - men henstiller alene til, at disse søgninger følger ovennævnte etiske regel, samt at de foretages på tidspunkter, hvor aktiviteten ikke belaster systemerne på en måde, så de faglige jobs ikke kan gennemføres eller kun gennemføres med besvær (f.eks indhentning af billeder, video og musik). 2. IT-sikkerhedspolitik SFI s bestyrelse har godkendt SFI s IT sikkerhedspolitik i december SFI s retningslinjer og procedurer er klart beskrevet i sikkerhedshåndbogen, som alle medarbejdere skal følge og som er tilgængelig på Intranettet for alle medarbejdere. Sikkerhedshåndbogen er suppleret med huskesedler, vejledninger, en årlig reminder om reglerne for behandling af personfølsomme oplysninger samt et sikkerhedsbidrag til Introduktionsprogrammet. Derudover underskriver alle en tro og love erklæring på ikke at videregive disse informationer til tredjepart. Derudover bliver der udsendt informationer til medarbejderne 2 gange årligt om SFI s sikkerhedspolitik, som også præsenteres for nye medarbejdere på introduktionsforløb. Sikkerhedshåndbogen er senest revideret i januar SFI laver risikovurdering på alle kritiske IT systemer årligt. Vurderingen forelægges bestyrelsen. Risikovurderingen for 2012 gav ikke anledning til ændringer i IT-anvendelsen. 3. Rigrevisionens seneste besøg på SFI Rigsrevisionen undersøgte IT-anvendelsen på SFI i efteråret Det var Rigsrevisionens vurdering, at den generelle IT-sikkerhed samlet set var tilfredsstillende. Rigsrevisionens anbefalinger blev implementeret i januar /19