Procesventilation. Behov, omfang og effektivitet af procesventilation. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procesventilation. Behov, omfang og effektivitet af procesventilation. Industriens Branchearbejdsmiljøråd"

Transkript

1 Procesventilation Behov, omfang og effektivitet af procesventilation Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Denne vejledning er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles forum for arbejdsmiljø. Indholdet er udtryk for parternes fælles holdning til emnet. Dette er en generel vejledning. Der kan derfor være forhold i virksomheden, som gør at virksomheden bør tage kontakt til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og som tekst, billeder og skemaer m.v. umiddelbart fremstår. Arbejdstilsynet har ikke taget stilling til, om vejledningen dækker samtlige relevante emner og problemstillinger inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Vejledningen er udarbejdet af Avidenz A/S Magnoliavej 6, 5250 Odense SV Tlf.: Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Rosendahls A/S Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2015 ISBN

3 Indhold 4 Indledning Anvendelse af vejledningen Rutediagram 1 Behov for procesventilation? 7 Ventilation inden for industrien Hvad er luftforurening? Lovgivning 9 Viden om procesventilation Hvad er procesventilation? Ventilationsprincipper Anvendelsesområder og funktion Procesudsugning Rumudsugning og erstatningsluft Rutediagram 2 Forureningskilder og procesventilation Indeklima og energioptimeret drift Kontrolanordninger Øvrige vigtige forhold 24 Overvejelser ved projektering og etablering Spørgsmål inden projektering og etablering Spørgsmål ved projektering og etablering Hvem kan hjælpe? 28 Drift og vedligehold Brugsanvisninger, drift og vedligeholdelse samt rengøring af anlæg og komponenter 29 Henvisninger 30 Praktiske tjekskemaer 1. Er der luftforurening, der kræver procesventilation? 2. Kan forureninger undgås? 3. Er eksisterende procesventilation effektiv og i henhold til gældende regler (arbejdsmiljø) 4. Simpel fejlfinding på eksisterende procesventilation 5. Tilpasning og ændring af eksisterende procesventilationsanlæg 6. Nyetablering af procesventilationsanlæg 7. Brugsanvisninger, drift og vedligeholdelse 3

4 Indledning Anvendelse af vejledningen Forord I industrien forekommer der mange forskellige arbejdsprocesser, der udvikler luftforurening. Det kan være svært for en virksomhed, herunder arbejdsmiljøorganisationen (AMO), at vurdere, hvad der kan gøres for at forebygge og begrænse udbredelsen af luftforurening. Hvis luftforurening ikke kan undgås, skal der ifølge Arbejdsmiljøloven iværksættes tiltag, der fjerner luftforurening effektivt ved kilden og her er procesventilation ofte den eneste anvendelige løsning. Mange virksomheder og arbejdsmiljøorganisationer har ikke kendskab til funktionen af ventilationsanlæg, herunder hvilke anlægstyper der er egnet til forskellige forureningstyper og processer. De har ofte ej heller viden om hvorvidt deres eksisterende ventilationsanlæg er tilstrækkelig effektivt, og om det er udført i henhold til gældende regler. Løbende vedligeholdelse af ventilationsanlæg er en forudsætning for, at forureninger fortsat fjernes effektivt. Hvis udsugningseffektiviteten falder på anlægget, kan en simpel fejlfinding afdække fejlen og fejlen kan være nem at udbedre. Kendskab til disse punkter er en forudsætning for, at der kan gennemføres tiltag. Dette kendskab har virksomhederne dog ofte ikke. Rådgivning Virksomheder og arbejdsmiljøorganisationer opfordes generelt til at søge rådgivning hos autoriserede arbejdsmiljørådgivere helt fra start, når behov for ventilation skal vurderes og anlæg skal etableres. Der kan ofte være virksomhedsspecifikke forhold, der kræver rådgivning. Vejledningens formål Vejledningen er udarbejdet med det formål, at arbejdsmiljøorganisationen/virksomheden kan anvende den som et hjælpeværktøj, når de skal vurdere behov, omfang og effektivitet af procesventilation til fjernelse af luftforurening ved arbejde på faste arbejdssteder. Vejledningens formål er yderligere at give arbejdsmiljøorganisationen/virksomheden et praktisk hjælpeværktøj, de kan anvende for at sikre optimale løsninger, når der skal laves omforandringer på eksisterende procesventilationsanlæg, eller når der skal indkøbes og etableres nyt procesventilationsanlæg. Vejledningens opbygning Vejledningen er opbygget i afsnit med det formål at lette anvendelsen. Der kan være forskellige indgange til de enkelte afsnit, afhængig af hvilken interesse og hvilket formål læseren har. Vejledningen giver læseren kendskab til, hvornår der er krav om etablering af procesventilation, og kendskab til typer af ventilationsprincipper og anlægskomponenter. Vejledningen guider læseren igennem de forskellige faser, der kan være forbundet med etablering af procesventilation. Disse faser er illustreret visuelt i et simpelt rutediagram for at lette overblikket (se side 6). Vejledningen indeholder praktiske tjekskemaer, der kan anvendes som hjælpeværktøjer i de forskellige faser ved vurdering af effektivitet og ved etablering af nyt procesventilation. Fra rutediagram er der henvist direkte til det specifikke tjekskema, der skal anvendes i en bestemt fase. Følgende faser og tjekskemaer indgår: 1. Er der luftforurening, der kræver procesventilation? 2. Kan forureninger undgås? 3. Er eksisterende procesventilation effektiv og i henhold til gældende regler i henhold til Arbejdsmiljøloven? 4. Simpel fejlfinding på eksisterende procesventilation 5. Tilpasning og ændring af eksisterende procesventilationsanlæg 6. Etablering af nyt procesventilationsanlæg 7. Service og forebyggende vedligehold 4

5 Begreber: Når der omtales procesventilation i denne vejledning, er det i henhold til de begreber, der anvendes i Arbejdstilsynets vejledning om ventilation A.1.1, ventilation på faste arbejdssteder. Procesventilation direkte fra processen: Procesudsugning: Udsugning direkte ved forureningskilden/processen. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til processen og normalt i balance med den udsugede luft fra procesudsugning. Eksempler: I vejledningen er nævnt eksempler på forskellige arbejdsopgaver, processer og maskiner, hvorfra der skal etableres procesventilation. Disse eksempler er taget fra metal og maskinindustrien, da der her findes et bredt udsnit af arbejdsprocesser og forureningstyper inden for industrien. Yderligere er der på side 8 i vejledningen, Viden om procesventilation medtaget et konkret udsnit om ventilation i autobranchen fra i-bar vejledning om Luftforurening og ventilation i autobranchen. Dette udsnit er medtaget, da det er specielt for autobranchen. Procesventilation udført som rumventilation: Rumudsugning: Udsugning fra rummet generelt som supplement til procesudsugning. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til rummet og normalt i balance med den totale mængde procesudsugning og rumudsugning. Procesventilation Rumudsugning Rumudsugning Erstatningsluft Procesudsugning Procesudsugning 5

6 Rutediagram 1: Behov for procesventilation? (procesudsugning, rumudsugning og erstatningsluft) Luftforureninger luftarter, støv, e.l.? (Tjekskema nr. 1) Nej Ikke behov for procesventilation Ja Kan luftforurening undgås? (Tjekskema nr. 2) Ja Ikke behov for procesventilation Nej Nej Er der etableret procesventilation? Ja Er procesventilationen effektiv iht. gældende regler? (Tjekskema nr. 3) Ja Følg leverandørens brugsanvisning for drift og vedligeholdelse (Tjekskema nr. 7) Nej Kan årsag være simple fejl? Ja Udfør simpel fejlfinding (Tjekskema nr. 4) Nej Nyt anlæg (Tjekskema nr. 6) Nej Kan eksisterende anlæg tilpasses? Ja Ret og tilpas eksisterende anlæg (Tjekskema nr. 5) Følg leverandørens brugsanvisning for drift og vedligeholdelse (Tjekskema nr. 7) 6

7 Ventilation inden for industrien Hvad er luftforurening? Når man anvender begrebet luftforurening i forbindelse med arbejdsmiljø, dækker det, ifølge Arbejdstilsynets vejledning om ventilation på faste arbejdssteder, over følgende: Forureninger fra arbejdsprocesser, der udvikler luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Begrebet luftforurening bliver anvendt i vejledningen som fælles betegnelse for ovennævnte forureninger. Kilder til luftforurening Inden for industrien er der mange forskellige arbejdsprocesser, der kan være kilde til luftforureningen i henhold til ovenstående. Det kan være forurening fra manuelle arbejdsprocesser som svejsning, slibning, fræsning, skæring, afrensning, opvarmning, maling eller brug af hjælpemateriale som fx kemiske produkter i form af olier, smøremidler, lime, brandfarlige væsker, gasser, spraydåser med eksempelvis svejsespray, afrensningsmidler m.v. Yderligere er der mange maskinelle produktionsprocesser og teknisk udstyr, som kan afgive og bidrage til luftforureninger, herunder bearbejdningsmaskiner (spåntagende, svejserobotter, skæremaskiner, save osv.), overfladebehandling, interne transportmidler som truck, andre køretøjer m.v. Ifølge Arbejdstilsynet er det fælles for disse arbejdsprocesser, at det skal sikres, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig påvirkning fra eventuelle forureninger. Krav til fjernelse af luftforurening I henhold til nævnte vejledning skal forureninger undgås, hvis det er muligt, eller fjernes effektivt ved udviklingsstedet. Af vejledningen fremgår følgende Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og påvirkning fra stoffer og materialer skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Udgangspunktet er, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skal erstattes af noget, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, i det omfang det er muligt. Det vil sige substitution. Hvis det ikke er muligt at substituere, skal påvirkningen, ifølge vejledningen, fjernes på anden måde, fx ved ventilation. Hvordan undgås og forebygges luftforurening? Når der planlægges og overvejes nye arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder, er det et krav allerede på tidspunktet for planlægning at forholde sig til mulige forureningskilder. Når typen og mængden af forurening fra processen er kendt, er det muligt at træffe nødvendige foranstaltninger for om muligt helt at undgå forureningen. Hvis det ikke er muligt helt at undgå forureningen, så skal behovet for effektiv procesventilation ved processen vurderes, så medarbejdere ikke udsættes for sundhedsskadelig luftforurening. Overvejelser, der bør indgå i planlægningsfasen for nye produktionsmetoder/processer: 1. Kan luftforurening undgås helt ved valg af anden produktionsmetode? 2. Kan luftforurening begrænses ved valg af anden produktionsmetode eller evt. substitution af produkter, der indgår i processen? 3. Kan processen indkapsles, så medarbejderen ikke udsættes for forurening? 4. Kan processen henlægges til selvstændigt lokale med egnet ventilation? 5. Hvis nej til ovenstående, er der så taget højde for etablering af effektiv procesudsugning tæt ved kilden, evt. suppleret med rumventilation samt tilført erstatningsluft? 6. Er det yderligere overvejet, om processen kan henlægges til et område i produktionen, hvor der kan laves afgrænsning/afskærmning mod processen, da dette ofte kan give en bedre og mere effektiv ventilationsløsning? 7

8 Der kan være ganske få processer, som ikke bør placeres indendørs, grundet forureningstypen. Der bør ved planlægning af nye processer tages højde for dette (fx anvendelse af trykrenseanlæg med forbrændingsmotor). Nedenstående er et praktisk eksempel på en proces, der ikke ønskes placeret indendørs grundet processens art. Her er eksempler på myndigheder, der har krav til etablering af procesventilationsanlæg: Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet har bl.a. regler omkring udformning af procesventilation, herunder effektivitet, støj, sammenblanding af forureninger, temperaturer, servicering og vedligeholdelse, dokumentation, CE-mærkning, ATEX, instruktion af brugere og driftspersonale m.v. Miljømyndigheder: Miljømyndigheder har bl.a. regler omkring ekstern støj, udledning af forureninger, filtrering af forureninger, højde på afkast, anmeldelse og evt. godkendelse m.v. Endvidere evt. krav om miljøgodkendelse, bortskaffel se af affald ved filtertømninger m.v. Byggemyndigheder: Byggemyndighederne har bl.a. regler om nødvendige tilladelser til udførelse i henhold til bygningsreglement, herunder regler for indretning af kanalsystem i henhold til forebyggelse af brandspredning. Ved større anlæg, der placeres udendørs, kan der være regler om placering i forhold til naboer, veje m.v. Indgangskontrol af gasflasker inden de skal renoveres. Der kan være risiko for frigivelse af gas ved defekt ventil. Fotograf René Linnebjerg. Lovgivning Når der skal etableres procesventilation i en virksomhed, er der forskellige myndighedskrav, der skal tages højde for ved projektering og inden endelig etablering. Det er meget vigtigt, at relevante myndighedskrav undersøges og om nødvendigt medtages i løsningen. En del virksomheder er ikke bekendt med de forskellige myndighedskrav. Det kan desværre betyde ekstra omkostninger til efterfølgende udbedring og ombygning af nyetablerede ventilationsanlæg for at kunne opfylde og efterleve de oversete krav. I værste tilfælde kan det betyde påbud eller forbud mod anvendelse. Brandmyndigheder: Hvis virksomheden er omfattet af tekniske forskrifter, kan nyetablering og udvidelse bl.a. kræve godkendelse fra brandmyndigheder. Der kan fx være ATEX krav, der skal opfyldes. Der kan også være krav om godkendelse af klassifikationsplan for virksomheden og anlægget m.v. Myndigheder og godkendelse: Kontakt rådgivere for afdækning af og rådgivning om specifikke myndighedskrav til virksomhedens aktiviteter og produktionsforhold. Kontakt generelt kommunens tekniske afdeling (kommunalbestyrelsen) for godkendelser ved nybygning, ombygninger og tilbygninger af ventilationsanlæg. 8

9 Viden om procesventilation Hvad er procesventilation? Procesudsugning, rumudsugning og erstatningsluft Begreber: Som angivet i indledningen, omtales procesventilation i denne vejledning altid i henhold til de begreber, der anvendes i Arbejdstilsynets vejledning om ventilation A.1.1, ventilation på faste arbejdssteder. Procesventilation direkte fra processen: Procesudsugning: Udsugning direkte ved forureningskilden/processen. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til processen og normalt i balance med den udsugede luft fra procesudsugning. Procesventilation udført som rumventilation: Rumudsugning: Udsugning fra rummet generelt som supplement til procesudsugning. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til rummet og normalt i balance med den totale mængde procesudsugning og rumudsugning. Det er ikke tilstrækkeligt at indrette procesventilation således, at en eventuel grænseværdi overholdes. Grænseværdier må altså ikke anvendes alene som projekteringsnorm ved dimensionering af procesventilation. Procesventilationen skal indrettes så effektivt som muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Procesventilationen skal bestå af mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles (procesudsugning ved kilden), og samtidig skal procesventilationen tilføre frisk erstatningsluft af passende temperatur. Selv om effektiv procesudsugning ved kilden er etableret, så kan det i nogle tilfælde pga. arbejdets art fx ved manuel svejsning være muligt for en mindre del af forureningen at slippe forbi procesudsugningen. I de tilfælde vil der være behov for at etablere rumudsugning som supplement til procesudsugningen. Procesventilation kan være mekanisk, naturlig eller hybrid, hvor hybrid er en blanding af fx mekanisk udsugning og naturlig indblæsning af erstatningsluft. Ved industrielle arbejdsprocesser vil der ofte være behov for og krav om etablering af procesventilation. Der er krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller som udvikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Procesventilation kræves generelt uanset luftforureningens omfang og hyppighed. Det er nok, at den forurenende arbejdsproces gentages jævnligt og er af en vis varighed, fx reparationssvejsning. Eksempel på procesudsugning fra maskine uden supplerende rumudsugning (Laserskære ved Skandia Laser Teknik A/S). Endvidere kan der være forhold, hvor der opstår små, spredte forureninger, hvor procesudsugning ved kilden ikke vil være muligt eller rimeligt at etablere, fx sporadisk anvendelse af simple og små spraydåser. I de tilfælde skal der etableres rumventilation. Denne rumventilation betragtes som procesventilation. 9

10 Erstatningsluft skal tilføres med passende temperatur, uden trækgener og med samme luftkapacitet, som procesventilationen totalt udsuger via procesudsugning og rumudsugning. Ventilationsanlæg skal således normalt indrettes med balancerede luftmængder. Specielt for autobranchen: Nedenstående punkter er uddrag fra I-BAR vejledning om Luftforurening og ventilation i autobranchen punkterne er specielle for netop autobranchens og derfor medtaget. 7.6 Autoværksteder skal have en frisklufttilførsel på 15 m 3 pr. time pr. m 2 gulvareal. 7.7 Autopladeværksteder samt klargøringslokaler og lokaler, hvor der foregår slibning, skal have en frisklufttilførsel på m 3 pr. m 2 gulvareal. Ud over den almindelige arbejdsmiljø og miljølovgivning kan der være andre forhold, der skal vurderes før etablering af effektiv procesventilation, herunder fx følgende: Normalt er der krav om, at varmen fra den udsugede luft skal overføres til erstatningsluften (varmegenvinding). Beredskabsstyrelsen har særlige forskrifter om forebyggelse af brand og eksplosioner, der bl.a. er relevante for virksomheder, hvor der kan opstå luftarter, støv e.l. der er brandfarlige eller eksplosive. I det følgende behandles ventilationsprincipper og øvrige forhold, der er vigtige at vurdere, før effektiv procesventilation etableres. For alle industrier gælder, at procesventilationen ikke må give anledning til unødig støj, og ikke bidrage til støjbelastningen i arbejdsrummet. Afkastet skal føres til det fri. Procesventilation skal ofte filtreres, og eventuel forurening opsamles mv. inden afkast til det fri. Afkast og filtrering skal følge reglerne i arbejdsmiljø og miljølovgivningen. 10

11 Viden om procesventilation Ventilationsprincipper Anvendelsesområder og funktion Procesudsugning Afhængigt af forureningstype (luftarter, støv, e.l.) deles procesudsugning normalt op i henholdsvis højog lavtryksløsninger. Uanset om man vælger procesudsugning ved højeller lavtryk, så fungerer udsugningen kun effektivt, hvis arbejdsproces/forureningskilde er placeret tæt på udsugningsåbninger, fx tæt på sugehoved, eller hvis processen er helt eller delvist indkapslet, fx i bokse, kabiner, skabe e.l. Lavtryksprocesudsugning kendetegnes ved at være løsninger med relativt store luftmængder og lave tryk, hvorimod højtryksprocesudsugning er med relativt små luftmængder men store tryk. Lavtryksprocesudsugning anvendes typisk for effektiv bortventilering af luftarter, lettere støvtyper e.l. fx ved følgende: Aerosoler ved køle og smøremidler, spraydåser, støbning, sprøjtelakeringer, e.l. Fine og lette støvtyper ved omhældninger og tømninger af beholdere, glas og sandblæsning, pulverlakering, skære, slibe og poleringsprocesser e.l. Gasser og dampe ved fx aftapninger og omhældninger af væsker, bade for industrielle overfladebehandlinger, batteriopladning, opvarmning og tørreprocesser, støbning, svejsning, udstødning fra forbrændingsmotorer e.l. Røg fra fx afbrænding, opvarmning, skæring, svejsning, udstødning fra forbrændingsmotorer e.l. Procesudsugning ved svejseplads hos OMME LIFT A/S. Eksempler: Lufthastigheder for procesudsugning ved lavtryk: Typisk på mellem m/sek. i kanaler og udsugningsenheder (sugehoved e.l.) ved bortventilering af aerosoler, gasser, dampe, let støv og røg. Industriel sprøjtelakering: Mindst 0,5 m/sek. i åbne flader på bokse, og vertikalt mindst. 0,2 m/sek. i kabiner. Stinkskabe, udsugningspaneler e.l.: Mindst 0,5 m/sek. i åbne flader. Skærebord (metal) typisk mindst 1-2 m/sek. i åbne overflader. Højtryksudsugning anvendes typisk for støv, spåner e.l. ved fx helt eller delvist indkapslede maskiner, herunder håndholdte slibere og poleringsværktøjer, samt for materialehåndteringsanlæg, fx affaldshåndtering. Materialer (støv, spåner, e.l.) bortventileres typisk ved lufthastigheder på m/sek. eller mere afhængigt af opgaven. 11

12 Hvilken procesudsugningsløsning skal der så vælges? Fastlæg først forureningskilden. Se rutediagram 2 (side 16). Uopvarmede forureningskilder (kolde kilder). Små varme forureningskilder. Store varme forureningskilder. Dynamiske forureningskilder. Uopvarmede forureningskilder (kolde): Uopvarmede (kolde) forureningskilder opstår typisk ved arbejder, hvor gasser, dampe og støv spredes til omgivelserne, fx ved aftapninger og blanding af væsker, pulver og våde sprøjtemalingsprocesser, hen over bejdsebade og skyllekar, vandafrensning mv. Bemærk, at nogle gasser og dampe er tungere end almindelig luft, og de vil derfor ofte søge nedad og spredes hen over overflader, fx gulvoverfladen. Små varme forureningskilder: Små varmekilder (punktkilder) opstår typisk ved arbejder, hvor der fx drejes og fræses, herunder olietåger (dampe), når der anvendes kølesmøremidler, eller når der fx loddes og svejses i metaller. Varme udvikles fx i og ved svejsepunktet, og der opstår herved termisk opdrift af forureninger. Store varme forureningskilder: Store varmekilder opstår typisk ved fx støbe og smelteprocesser med flydende jern, ovne og tørring, hvor der opstår en kraftig termisk opdrift af gasser, dampe og røgpartikler (kraftig røgfane, der søger opad mod loft). Dynamiske forureningskilder: Dynamiske forureningskilder opstår typisk ved bearbejdningsprocesser, fx fræse, save, slibe, skære og poleringsarbejder, hvor partikler (fint pulveragtigt støv, almindeligt støv og spåner) med høj hastighed spredes i en eller flere retninger. Forureningen tilføres således en starthastighed og retning forårsaget af maskinen/processen. Følgende metoder anvendes for effektiv procesudsugning: Omslutningsprincip Modtagerprincip Gribeprincip Mekanisk opsamling Simpel udsugning (rumventilation) Omslutningsprincippet: Forureningen indkapsles helt eller delvist fra omgivelserne (fx bokse, kabiner, emhætter og stinkskabe). Udsugning tilsluttes direkte til indkapslingen. Omslutningsprincippet anvendes typisk i forbindelse med fx uopvarmede forureningskilder, ved store varme forureningskilder og ved dynamiske forureningskilder. Modtagerprincippet: Hvis forureningen har en bevægelsesretning (termisk eller dynamisk), så kan modtagerprincippet i nogle tilfælde anvendes ofte i samspil med en delvis indkapsling. Forureningen vil af sig selv bevæge sig i retning af udsugningen. Det kan være svært at indrette udsugning, der modvirker forureningens bevægelsesretning fra fx termisk varm forurening fra en smelteproces, eller fx modvirker en dynamisk forurening fra en slibeproces. Gribeprincippet: Ved gribeprincippet er udsugningen indrettet ved at skabe en kraftig luftbevægelse foran udsugningsåbningen, og luften leder derved forureningen i retning af åbningen. Udsugningsåbninger skal placeres tæt på forureningskilden, og effekten vil ofte være meget afhængig af tilførsel af indblæsningsluft til området. Princippet anvendes ofte ved fx manuelle svejseprocesser, hvor operatøren placerer procesudsugningen (fx sugearmstragt) tæt på forureningsstedet. Mekanisk opsamling: Mekanisk opsamling anvendes generelt for effektiv udsugning, hvor forureninger spredes i en eller flere retninger fra forureningskilden, fx en slibeproces (dynamiske forureningskilder). Udsugningen indrettes normalt således, at forureningens bevægelsesretning udnyttes og således, at der fx slibes i retning af udsugningens åbning. Ofte udføres en helt eller delvis indkapsling af forureningskilden, der hindrer spredning af forureninger til omgivelserne. Simpel udsugning (rumudsugning): Simpel udsugning anvendes for forureningskilder, der ikke er bortventileret ved en af de øvrige nævnte principper ovenfor. Afhængigt af forureningens termiske egenskaber (varm/kold), så placeres rumudsugningsarmaturer (fx ventiler/riste) hen over gulv (kolde) eller under loft (varme). 12

13 Eksempler på rumudsugning: Bortventilering af udstødning fra truck med forbrændingsmotor, hvor det ikke er muligt at fjerne forureningen direkte ved kilden. Produktionshal, hvor der anvendes procesudsugning ved manuelle svejsepladser (fx operatørbetjente punktudsugningssugearme, hvor en mindre del af forureningen må forventes at slippe forbi punktudsugningen). I almindelige produktionslokaler etableres rumudsugning ofte som supplement til procesudsugning, og rumudsugning alene kan normalt ikke betragtes som værende effektiv udsugning af forureninger, der opstår i forbindelse med arbejder og processer. Generelt og uanset hvilken metode der vælges til procesventilation af en given forurening, så er det vigtigt, at forureninger i videst muligt omfang fjernes effektivt ved kilden (procesudsugning), således at forureninger ikke spredes til omgivelser, lokaler, opholdszoner og lign. Arbejdsplads med procesudsugning samt supplerende rumudsugning via emhætte. 13

14 Viden om procesventilation Ventilationsprincipper Anvendelsesområder og funktion Rumudsugning og erstatningsluft Der findes en række metoder/principper for rumudsugning og tilførsel af erstatningsluft: Konventionel og fuldstændig opblanding. Passiv og aktiv fortrængning. Stempelfortrængning. men er kun et anvendeligt princip, hvis der er etableret effektiv procesudsugning ved forureningskilder, fordi lokalets forurenede luft opblandes med den tilførte friske luft. Indblæsning Konventionel opblanding: Konventionel opblanding kan kun anvendes i lokaler med relativt lav lofthøjde, da det er vanskeligt at få den indblæste luft ned i opholdszonen. Dette gør sig især gældende, hvor den indblæste luft samtidig skal opvarmes. Udsugning Udsugning Ofte resulterer konventionel opblanding i, at den indblæste luft blæser direkte over i udsugningen. Dvs. der typisk dannes en varm luftpude under lokalets loft, der bevæger sig mod rumudsugningen uden først at have passeret opholdszonen. Konventionel opblanding bør IKKE anvendes til industriventilation. Kontakt altid en rådgiver, hvis det ikke er muligt at finde et andet ventilationsprincip. Indblæsning Udsugning Figur B Fuldstændig opblanding. Passiv termisk fortrængning: Passiv termisk fortrængning styres udelukkende af lokalets termiske kilder, fx varme fra arbejdsprocesser, lysforhold, maskiner og personer, hvilket ved termiske varmeforureningskilder normalt resulterer i opadrettede luftstrømninger i lokalet. Køligere luft tilføres hen over gulv, og der opstår derved en grænselinje mellem ren zone nederst og forurenet zone øverst i lokalet. Princippet er helt afhængigt af lokalets termiske varme kilder. Varme kilder vil få forureninger til at stige opad mod loftet. Forureninger fjernes ved udsugning under loftet. Udsugning Figur A Konventionel opblanding. Fuldstændig opblanding: Fuldstændig opblanding fungerer ved, at den indblæste luft tilføres lokalet fra loftet, og trykkes ned i opholdszonen vha. fx kanaler eller poser med indbyggede dyser, der stråler/trykker luften ned i opholdszonen. Luften omrøres og udskiftes således med et givent interval. Fuldstændig opblanding kan anvendes for både opvarmning og køling af lokaler med stor rumhøjde, Forurenet zone grænselinje Opdrift fra varme forureningskilder Ren zone Indblæsning Figur C Passiv termisk fortrængning. Princippet er ikke anvendeligt til opvarmning af lokaler. 14

15 Aktiv termisk fortrængning: Aktiv termisk fortrængning kan anvendes ved både opad og nedadrettede luftstrømme i lokalet. Termiske varmeforureninger fra arbejdsprocesser, lys, maskiner og personer stiger opad, og kolde termiske forureninger falder nedad (tunge gasarter). Luften tilføres typisk ovenfra og i den højde, hvor grænselinje mellem forurenet og ren zone ønskes. Luften tilføres vha. fx kanaler eller poser med indbyggede dyser, der stråler/trykker luften ned i opholdszonen. Princippet kan normalt ikke anvendes for opvarmning af lokaler. Udsugning Forurenet zone grænselinje Indblæsning Hvilket ventilationsprincip skal der vælges? Start først med at vælge effektiv procesudsugning af forureningskilden. Se Rutediagram 2. Egnet ventilationsprincip afhænger i høj grad af forureningens art, procesudsugningens indretning og effektivitet samt lokalets opvarmningsform. Derudover skal bygningens øvrige indretning af fx produktion, opholdszoner, gang og kørearealer, lys, og lign. medtages før endeligt valg af princip. Normalt vælges et af følgende ventilationsprincipper i almindelige produktionslokaler: Fuldstændig opblanding Se figur B. Passiv termisk fortrængning Se figur C. I fx sprøjte og malekabiner e.l.: Stempelfortrængning Se figur E. Ren zone Udsugning Figur D Aktiv termisk fortrængning. Stempelfortrængning: Stempelfortrængning har til hensigt at sikre ensrettede luftstrømninger fx i et ønsket område i lokalet, i kabine, i rent rum e.l. Luften tilføres ensartet hen over hele loftsområdet og med en hastighed, der sikrer, at luften fungerer som et stempel, der trykker forureninger nedad mod gulvudsugning. Indblæsning Udsugning Figur E Stempelfortrængning. Stempelfortrængning anvendes fx i sprøjte og malekabiner for industriel overfladebehandling. 15

16 Rutediagram 2: Forureningskilder og procesventilation Uopvarmede (kolde) kilder) fx: Sprøjtemaling (pulver og våd) Bejdsning Små (punkt) varmekilder fx: Svejsning Bearbejdning (fx drejning og fræsning) Store varmekilder fx: Smeltning af metal Varme bade Ovne Dynamiske kilder fx: Glas og sandblæsning Polering og slibning Ja Er der myndighedskrav om, eller mulighed for med fordel at foretage en helt eller delvist indkapsling af den enkelte forureningskilde? (Fx er der særlige myndighedskrav ved industriel overfladehandling) Nej Nej Nej Nej Gribeprincippet Simpel udsugning Gribeprincippet Simpel udsugning Modtagerprincippet Gribeprincippet Simpel udsugning Modtagerprincippet Gribeprincippet Mekanisk opsamling PROCESUDSUGNING Vælg procesudsugningskomponenter (bokse, kabiner, skabe, paneler, sugearme, etc.) Dimensionering af procesudsugningens nødvendige luftmængde kapacitet Hvis forureningen pga. sin art (fx punktudsugning ved manuel svejsning) kan slippe forbi procesudsugningen, så skal der etableres rumventilation som supplement til procesudsugningen Eller Hvis der forekommer små spredte forureninger, hvor det ikke vil være muligt at etablere procesudsugning ved forureningskilde, så skal der etableres rumventilation (fx sporadisk anvendelse af simple og små spraydåser) Vælg rumventilationskapacitet og komponenter afhængigt af forureningskilders termiske egenskaber (fx vil termisk varm røg stige mod loft) Hvilket princip for tilførsel af erstatningsluft vil være bedst egnet? (Fortrængning, opblanding eller stempel) Erstatningsluftsmængde og temperatur dimensioneres. Normalt skal erstatningsluften være i balance med den totale mængde af udsuget luft. (Procesudsugning + Rumventilation = Erstatningsluft) Vælg komponenter for tilførsel af erstatningsluft, herunder for varmegenvinding af udsuget luft RUMUDSUGNING ERSTATNINGSLUFT 16

17 Viden om procesventilation Indeklima og energioptimeret drift Automatik, behovsstyring og varmegenvinding Indeklima: Arbejdsmiljøreglerne stiller generelle krav til rumtemperaturer og til at trækgener skal undgås. Rumtemperaturen skal desuden tilpasses arbejdets fysiske aktivitetsniveau. Rumtemperaturer skal som udgangspunkt holdes på min. 18 C og generelt på ca. 20 C. Har arbejdet karakter af at være med en vis fysisk aktivitet, så kan min. temperaturer på C ofte accepteres. Der kan være særlige produktionsforhold, hvor endnu lavere rumtemperaturer kan accepteres, fx i kølerum. Trækgener opleves generelt ved lufthastigheder på over 0,15 m/sek. for stillesiddende arbejder og ved 0,4 m/sek. ved fysisk arbejde. Tilførsel af erstatningsluft skal normalt være i balance med den samlede udsugede luftmængde. Dvs. at kapaciteten af erstatningsluften skal være af samme størrelse/mængde som den samlede totale mængde procesudsugning og rumventilation. Erstatningsluften skal tilføres arbejdslokalet fra det fri, og den skal forvarmes, så der ikke opstår trækgener i arbejds og opholdsområdet. Generelt skal mulig spredning af forureninger fra procesområder til andre lokaliteter hindres. Derfor kan der i visse tilfælde være behov for en mindre ubalance mellem den udsugede og den tilførte luft, således at tilført luftkapacitet er mindre end udsuget luftkapacitet (svagt undertryk). Den tilførte erstatningsluft skal have samme kvalitet som udeluften (frisk luft). Der er således normalt forbud mod at recirkulere luft fra procesudsugning, herunder luft fra supplerende rumventilation, da denne også betragtes som værende en del af procesudsugningen. Forbud mod recirkulation gælder ikke for lukkede systemer, hvor den forurenede procesluft eventuelt efter filtrering føres tilbage til processen, uden at de ansatte udsættes for luften. Udsuget luft, der stammer fra slibning af støbegods i støberiers rensehuse eller fra sandblæsning, er undtaget fra forbuddet mod recirkulation under visse forudsætninger. Effektiv procesventilation resulterer ofte i store luftmængder, og da tilførsel af erstatningsluft fra det fri generelt skal forvarmes til samme temperatur som rumtemperatur, et par grader over eller under rumtemperatur, så kan det give store omkostninger på virksomhedens varmeregnskab. Temperaturen på den tilførte erstatningsluft afhænger bl.a. af det valgte ventilationsprincip (fortrængning eller opblanding). Energioptimeret drift: Der kan ofte være driftsmæssige fordele ved at indrette procesventilationen med automatik, behovsstyring og varmegenvinding, hvis der er variationer i ventilationsbehovet. Ved et svagt undertryk i området reduceres mulig spredning af forureninger til andre lokaliteter, fx fra et produktionslokale til et kontorområde. Der kan være situationer, hvor det er en fordel, at der er et svagt overtryk i et lokale. Dette vil være tilfældet ved eksempelvis renrumsventilation, hvor det af produktionsmæssige årsager ikke er ønskeligt, at forureninger fra tilstødende lokaler kommer ind i produktionslokalet. 17

18 Eksempler på komponenter: Automatiske spjæld (el eller trykluft) Frekvensomformere Varmevekslere Automatikspjæld og frekvensomformere: Automatikspjæld og frekvensomformere vil ofte vise sig at være en god investering for styring af procesventilationsanlæg med flere udtag, fx ved manuelle svejsepladser, hvor flere punktudsugningsudtag er koblet til samme procesudsugningsanlæg, og hvor behovet for antal udtag, der skal bruges samtidigt, kan variere hen over arbejdsdagen, fx ved skiftende arbejdstider og lign. Eksempel på samtidighed: Virksomheden har 10 manuelle svejsesteder i produktionen, men har p.t. kun 6 ansatte smede, der hver især bruger 1 udtag, og de svejser i øvrigt ikke hele arbejdsdagen. Samtidigheden er således en spidsbelastning på 6/10 eller 60 %. Virksomheden forventer større fremtidig ordreindgang, og bl.a. derfor dimensioneres procesventilationen for en samtidighed på 10/10 eller 100 %. Virksomheden ved desuden, at der kun sjældent vil være behov for, at alle 10 pladser er i brug samtidigt, men kapaciteten skal naturligvis være til stede ved spidsbelastninger. Virksomheden investerer derfor i behovsstyret procesventilation bestående af 10 automatiske spjæld og i en frekvensomformer for behovsstyring af udsugningsventilator. Behovsstyringen tilpasser herefter nødvendig udsuget luftmængde afhængigt af antal åbne spjæld (1-10). Følgende fordele opnås ved behovsstyring: Procesventilationen tilpasses til det faktiske behov, da nødvendig luftkapacitet varierer. Der spares energi til opvarmning af erstatningsluft, da den nødvendige luftkapacitet varierer, og der opnås strømbesparelse på drift af ventilatormotor. Unødig støj undgås fra spjældudtag, der ikke er i anvendelse (deaktiverede spjæld). Mekanisk slid på ventilationskomponenter reduceres, da lufthastigheder og tryk i ventilationsanlægget er tilpasset til det faktiske behov. Ventilationsanlægget kan i et vist omfang dimensioneres for fremtidigt behov. Ventilationsanlæg kan desuden opbygges med centrale styringsanlæg fx CTS (central tilstands styring) e.l., der muliggør løbende overvågning og/eller styring af anlæggets komponenter, fx med hensyn til indblæsningstemperatur, spjæld, flow, tryk og lign. Varmegenvinding: For at reducere omkostninger til opvarmning af erstatningsluften anvendes varmevekslere, der udtrækker varmen fra den udsugede luft og overfører den til erstatningsluften. Overførsel bør udføres med størst mulig temperaturvirkningsgrad, og som angivet i bl.a. Bygningsreglementet og normer for mekaniske ventilationsanlæg. Krav om varmegenvinding kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Ved varmegenvinding i forbindelse med procesventilation skal det sikres, at den friske indblæsningsluft ikke bliver forurenet af udsugningsluften/afkastluften (lækage i varmeveksleren). Da den genvundne varme fra den udsugede luft normalt ikke alene kan opvarme erstatningsluften til ønsket indblæsningstemperatur, kan der være behov for montering af ekstra varmeflader. Ved gasopvarmet eftervarmeflade er det vigtigt at understrege, at det ikke må være muligt at tilføre gasarter direkte til den indblæste erstatningsluft (fx ved fejldrift), så ansatte udsættes for sundhedsskadelige røggasser. Varmevekslere deles normalt op i følgende typer: Krydsvarmevekslere Modstrømsvarmevekslere Roterende varmevekslere Modstrøms og roterende vekslere har normalt større temperaturvirkningsgrader end almindelige krydsvarmevekslere. Der er normalt større fare for tilisninger i aggregat i modstrømsvekslere end i almindelige krydsvekslere. Overførsel (lækage) af luftforureninger fra procesudsugning, herunder supplerende rumventilation, til erstatningsluften skal undgås. Dette betyder normalt, at roterende varmevekslere og varmevekslere med en intern lækage ikke kan anvendes til varmegenvinding på procesventilationsanlæg, idet disse vekslertyper kan overføre forureninger til erstatningsluften. Det er særlig vigtigt, at man sikrer sig løbende ajourføring på gældende krav og regler på området, da der sker løbende ændringer af krav til fx energioptimering af varmevekslere, ventilatormotorer o. lign. 18

19 Virksomheden bør desuden konsultere sit energiforsyningsselskab og rådgivere for afklaring med hensyn til eventuelle mulige tilskudsordninger inden etablering og/eller væsentlige ændringer på ventilationen. Eksempel på aggregat med varmegenvinding og filter. Fotograf René Linnebjerg. 19

20 Viden om procesventilation Kontrolanordninger Lovpligtig kontrolanordning og alarmer Arbejdsmiljøreglerne stiller krav til, at procesventilationsanlæggets enkelte udsugninger skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Kontrolanordning skal udløse en alarmfunktion i form af et lys og/eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funktion kan medføre en påvirkning af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Regler om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning skal følges. Ved luftforureninger, som ikke er sundhedsskadelige eller eksplosive, fx ildelugt eller anden generende luftforurening, er der kun krav om, at kontrolanordningen skal vise de ansatte utilstrækkelig udsugningsfunktion. Altså ikke nødvendigvis med alarmfunktion. Ansatte skal instrueres i kontrolanordningen og alarmens funktion, herunder kende de forholdsregler, der skal træffes, når og hvis alarm udløses. Det skal være nemt at kunne forbinde en alarm med den enkelte udsugning, i de tilfælde hvor hver enkelt udsugning skal være forsynet med en kontrolanordning. Fx skal der altid mindst være én kontrolanordning og alarm for hver udsugningsventilator. Det er tilstrækkeligt med én kontrolanordning på procesventilationens hovedstreng, hvis ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand af leverandøren eller anden sagkyndig, og under forudsætning af at den enkelte udsugning ikke har sin egen ventilator, men er tilsluttet direkte til procesventilationens hovedkanal. Kontrolanordningen kan i de tilfælde placeres på den del af ventilationskanalen, hvor alle enkelte udsugninger er sammenført. Spjældet til den enkelte udsugning kan forsynes med en kontakt, så det sikres, at spjældet er åbent, når der arbejdes maskinen kun kan startes, når spjældet er åbent I henhold til Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 skal alarmer være tilsluttet to uafhængige energikilder, medmindre den sundhedsskadelige påvirkning ophører, samtidig med at energitilførslen afbrydes. Kontrolanordninger og alarmer indrettes derfor ofte med batteribackup, hvis de tilsluttes samme strømkreds som udsugningsventilator. Kontrolanordninger og alarmer skal afprøves med regelmæssige mellemrum. For overskuelighedens skyld vises her eksempler på indretning af kontrolanordning og alarmer: Alarmen skal også nemt kunne sættes i relation til en hovedstreng (hovedkanalrør), i de tilfælde hvor den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet, fx centralt procesventilationsanlæg med én ventilator, der betjener flere udsugningsudtag. Alarmen skal placeres i arbejdslokalet eller lokalerne, så den tydeligt kan ses/høres fra det enkelte arbejdssted af de ansatte, som vil blive berørt, hvis ventilationen ikke fungerer som den skal. 20

21 Ventilator Ventilator Føler Kontrol enhed Drift ok/ Alarm Drift ok/ Alarm Kontrol enhed Føler Kontrolanordning med føler og alarmsignal ved 1 punktudsug. Kontrolanordning med føler og alarmsignal ved 2 eller flere punktudsugninger i samme rum. Ventilator Føler Drift ok/ Alarm Drift ok/ Alarm Kontrol enhed Filter og filtervagt Kontrolanordning med føler og alarmsignal ved 2 eller flere punktudsugninger i flere rum. Ventilator Drift ok/ Alarm Ventilator Føler Føler Kontrol enhed Drift ok/ Alarm Kontrol enhed Kontrolanordninger med føler og alarmsignaler ved punktudsugning og supplerende rumventilation 21

22 Viden om procesventilation Øvrige vigtige forhold Brand og eksplosionsfare, afkast og filtrering, støj og vibrationer. Brand og eksplosionsfare: Hvis der i arbejdsprocesser anvendes brandfarlige gasser, væsker og/eller støv, der kan opblandes med luft og derved skabe fare for brand eller eksplosioner, så skal der tages særlige hensyn, når procesventilationen skal indrettes og anvendes. Det er i særlig grad vigtigt, at ventilationen er effektiv, og at anvendte ventilationskomponenter i anlægget er egnet til bortventilering af de brandfarlige og eksplosive luftarter, der muligvis kan opstå i og ved arbejdsprocessen. Stoffer og materialers brand og eksplosionsfare fremgår ofte af leverandørsikkerhedsdatablade. Det skal sikres, at procesventilationen er indrettet iht. gældende regler, og at ventilationen er egnet til bortventilering (udsugning) af de brandfarlige og eksplosive luftarter, der muligvis kan opstå. I øvrigt henvises til I-BAR vejledninger om ATEX. Procesventilationen skal bl.a. sikres mod at kunne skabe tændkilder, fx statisk elektricitet eller gnistdannelser. I industrien er der typisk mulighed for, at brandfarlige og eksplosive atmosfærer opstår ved fx: Aftapning, blanding og omhældning af brandfarlige væsker, gasser og støv. Metalsprøjtning, fx aluminium/zink og brug af gasser. Slibning og polering i letmetaller, fx aluminium. Plastforarbejdning. Træbearbejdning. Pulverlakering med brandfarligt pulver. Vådlakering med brandfarlige væsker. Hvis der indgår brug af brandfarlige og eksplosive stoffer og materialer (gasser, dampe, støv) i virksomhedens arbejdsprocesser, skal virksomheden udarbejde en særlig APV (ATEX-APV) og følge reglerne for ATEX klassificering m.v. Brug altid autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at afdække, om arbejdsprocesser kan være omfattet af ATEX krav. 22

23 Filtrering, herunder luftafkast til det fri: Generelt skal procesventilationsanlæg indrettes med luftafkast til det fri. Den udsugede luftforurening skal normalt udledes til det fri via opadrettet luftafkast, der er ført op over bygningens tag. For nogle typer af dampe, gasser og støv gælder særlige regler om begrænsning af udledning. En metode til at begrænse forurenet udledning til det fri er filtrering, og filtre anvendes generelt for bl.a. følgende i jern og maskinindustrien: Dampe fra vådlakering. Pulverlakering (malestøv). Olietåger (dampe) fra bearbejdningsprocesser. Svejserøg. Støv fra sandblæsning, skæring, slibning og polering i metaller o.lign. Ofte er støj i ventilationsanlæg ikke alene hidrørende fra lufthastigheden i kanaler og lækager, men kan skyldes vibrationer i fx kanaler, spjæld, ventilator etc. Ofte anvendes lyddæmpere og isolering på fx kanaler til at dæmpe luftstøjen, hvorimod vibrationsstøj normalt skyldes fejl på anlæggets indretning, fx bøjninger monteret tæt på ventilatorens ind og udløb. Små vibrationer fra ventilatorer kan normalt hindres med kortere fleksible rør eller slanger på fx ventilatorindløb. Luftstøj direkte ved udsugningsåbninger skyldes ofte skarpe kanter på udsugningskomponenter fx spjæld der er monteret på rør og kanaler kort efter og tæt på udsugningsåbninger. I industrien anvendes generelt mekaniske filtre for begrænsninger af udledninger (luftafkast) af fx olietåger, svejserøg, pulver og slibestøv m.v. Myndigheder kan forlange beregninger på den udledte luftforurening til det fri (OML beregninger) eller målinger direkte i luftafkastet. Følg kommunens anvisninger og krav for udledninger (afkast til det fri) ved etablering af procesventilationsanlæg og Miljøstyrelsens luftvejledninger m.v., der bl.a. angiver udledningsgrænseværdier for specifikke typer af forureninger. Støj og vibrationer: Generelt skal unødig støj undgås, og ventilationsanlæg skal ikke bidrage til at øge støjen i lokaler eller i det fri. Støjen skal altid holdes så lav, som det er teknisk muligt og rimeligt. Procesventilationsanlæg skal derfor normalt indrettes således, at støjen fra anlægget er langt under den øvrige baggrundsstøj i lokalet (bør være mindst 10 dba under). I det fri (udendørs) skal kommunens anvisninger og krav til støjgrænser overholdes. Ofte vil krav afhænge af, om virksomheden er placeret i fx by, land eller erhvervsområde. Luftforureninger skal bortventileres effektivt og med tilstrækkeligt høje lufthastigheder i ventilationsanlægget, og sådan at aflejring af forureninger reduceres. Lufthastigheder skal dog ikke være unødvendigt høje, da dette bl.a. skaber unødig støj. 23

24 Overvejelser ved projektering og etablering Spørgsmål inden projektering og etablering Forberedelse er nøgleordet til en god løsning Når spørgsmålet om behovet for procesventilation opstår, er det, som tidligere nævnt, meget vigtigt, at der sker grundig kortlægning af behovet for og omfang af procesventilation. Det er ikke muligt at lave en fuldstændig og udtømmende facitliste, der kan afdække og besvare alle spørgsmål. Der vil erfaringsmæssigt være spørgsmål, der knytter sig specielt til et konkret projekt, og spørgsmål der kan være generelle. Herunder er eksempler på spørgsmål, som kan være nyttige at stille i den indledende fase: Er medarbejderne/arbejdsmiljøorganisationen informeret og/eller inddraget i afklaringen af behov, omfang og valg af procesventilation? Medarbejderne har ofte meget vigtig viden om processer og udførelse af arbejdsopgaver. Denne viden kan være nyttig ved projektering af anlægget? Er processer kendte, så der kan fastlægges nødvendige udsugningskapaciteter? Er forureningstyper, fx støv, røg, gasser, dampe, ildelugt m.v. kendte, så der kan tages højde for eventuel risiko ved sammenblanding af forureningstyper, og kan der tages højde for brand og eksplosionsrisiko? Er eventuelle grænseværdier kendte? Grænseværdier skal overholdes. Grænseværdier er dog ikke en projekteringsværdi? Er arbejdspladsens indretning kendt? Indretningen kan have stor betydning for valg af anlægskomponenter og udformning, herunder særligt for procesudsugningen. Er evt. maskiners udformning og konstruktion kendt. Indretning af eksempelvis procesudsugning på en lukket spåntagende CNCmaskine kan være forskellig fra maskine til maskiner? Den rigtige placering af sug på maskinen har stor betydning for effektiviteten af udsugningen og mængden af den udsugede luft. God indkapsling giver ofte mindre luftmængder? Er der vurderet på en mulig samtidighedsfaktor på anlægget? Der kan være energibesparelser (driftsbesparelser) ved behovsstyring. Dog skal samtidighedsfaktor vurderes realistisk, ikke for lille og ikke for stor. Er der taget højde for en mulig fremtidig udvidelse af anlægget? Hvis der kan ligge en mulig udvidelse i fremtiden, kan det være en idé at få denne medtaget ved etableringen. Det gør anlægget lidt dyrere nu, men kan være en besparelse på sigt. Er der specielle forhold, som kan være vigtige ved projektering, herunder særlige bygnings- og brandmæssige forhold, miljøforhold eller lign? Er der særlige lovkrav til virksomhedens produktion eller beliggenhed, der er vigtige for projekteringen af anlægget? Er der krav til produktionsprocessen, som kan have betydning for anlæggets udformning eksempelvis speciel temperatur, fugtighed ved processen eller lufthastighed omkring emner o.lign.? Yderligere kan forkert indretning/valg af komponenter give ergonomiske belastninger for medarbejderne ved betjening, drift og vedligeholdelse. 24

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser

Læs mere

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 At-VEJLEDNING A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering

Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Ventilationsanlæg...2 Myndighedskrav til ventilationsanlæg...2 Ventilationstyper...2 Procesventilation...2 Rumventilation

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken 4 7100 Vejle Att.: Hans Theil Hansen 6. kontor Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 72208585 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Tilstrækkeligt

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål og indhold For at intensivere det forebyggende arbejde med at forbedre indeklimaet i autobranchens virksomheder, har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi i Indhold: Overblik og oprydning kan spare dyr ventilation 4 Hvad skal ventileres væk? 5 Beskriv arbejdspladsen grundigt 5 Find forureningskilderne

Læs mere

Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling

Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bekendtgørelser Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj

Læs mere

Et godt indeklima starter med et besøg fra Linå PROCES ventilation PROCESVENTILATION

Et godt indeklima starter med et besøg fra Linå PROCES ventilation PROCESVENTILATION Et godt indeklima starter med et besøg fra Linå PROCES ventilation PROCESVENTILATION i industrien 2 AUTOBRANCHEN Vi leverer komplette ventilationsløsninger til autobranchen. Totalventileret automalerværksted.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering rbejdspladsvurdering For utolakering Hvordan bruges PV skemaerne En PV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autolakeringsværksted som minimum benytte følgende kortlægningsskemaer:

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc.

il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc. DUA-møde 10. juni 2010 Procesventilation il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc. 1 Hvilke krav stiller myndigheder

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri At-intern instruks IN-17-2 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. juni 2007 Senest revideret: 1. januar 2012

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Pladeværksted

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Pladeværksted Kortlægningsskema Tillæg til AV værksted Arbejdspladsvurdering for ladeværksted Hvordan bruges AV skemaerne En AV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

et rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. Vi skaber PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring

et rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. Vi skaber PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring Vi skaber et rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring Indeks A Fysik & Kemi B Træværksted C Metalsløjd D Overfladebehandling

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Flexoduct Sugeskærme. til person & produkt beskyttelse

Flexoduct Sugeskærme. til person & produkt beskyttelse Flexoduct Sugeskærme til person & produkt beskyttelse JRV A/S er et moderne ventilationsfi rma, som tilbyder en bred vifte af ventilationsløsninger på basis af en stor og resultatorienteret erfaring og

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

INDUVENT S Y S T E M L Ø S N I N G E R

INDUVENT S Y S T E M L Ø S N I N G E R INDUVENT S Y S T E M L Ø S N I N G E R Skoleventilation Procesventilation i faglokaler Sløjdlokale Fysiklokale Hjemkundskab IVS-S IVS-F IVS-H Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Leverandør... 3 Krav til

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet halvårsrapport

Reaktioner fra Arbejdstilsynet halvårsrapport Område: Human Resources Afdeling: Personaleudvikling Journal nr.: Dato: 29. august 2012 Udarbejdet af: Randi Lagoni E mail: Randi.Lagoni@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631727 Notat Reaktioner fra Arbejdstilsynet

Læs mere

VR700DC. DK Betjenings- og vedligholdelsesvejledning. Til slutbrugeren

VR700DC. DK Betjenings- og vedligholdelsesvejledning. Til slutbrugeren VR700DC DK Betjenings- og vedligholdelsesvejledning Til slutbrugeren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Mangan. Værktøjer til forebyggelse. En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet

Mangan. Værktøjer til forebyggelse. En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet Mangan Værktøjer til forebyggelse En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

Rumventilation i autoværksted på Materielgården, Ballerup

Rumventilation i autoværksted på Materielgården, Ballerup 28. januar 2011 Udbudsmateriale Rumventilation i autoværksted på Materielgården, Ballerup Bygherre: Ballerup Kommune Rådgiver: ALECTIA A/S Navn Vej og Park Adresse Teknikerbyen 34 Adresse Energivej 50

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling. Sikkerhed & Miljø

Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling. Sikkerhed & Miljø Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling Sikkerhed & Miljø Sikkerhed og miljø Malinger med organiske opløsningsmidler, benævnt konventionelle malinger, indeholder en lang række af stoffer og væsker,

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

INSTRUKTION KRYDSVEKSLER

INSTRUKTION KRYDSVEKSLER INSTRUKTION Type KV DANHEAT A/S Niels Ebbesens Vej 9, DK-7500 Holstebro Tlf.:+45 97 42 30 99 Fax:+45 97 40 27 70 E-mail: danheat@danheat.dk Internet: www.danheat.dk Udgave 2009.03 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud

Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud Dette bilag giver en oversigt over de undtagelser fra det generelle rygeforbud som rygeloven giver. Bilaget er udtømmende. Det vil sige,

Læs mere

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual BOLIGVENTILATION CMG-400 Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning DK Instruktionsmanual www.geovent.com Indholdsfortegnelse 1.0 Monteringsanvisning 1.1 El installation 1.2 Anvendelsesområde

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 12/2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

HAR DU PROBLEMER MED?

HAR DU PROBLEMER MED? (Som startskud på denne APV runde vil det være en fordel, hvis rektor i et brev forklarede betydningen af projektet ligeledes bør der reklameres i eks CAMPUS) Dette er et elektronisk værktøj til vurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Overfladebehandling. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Overfladebehandling. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Overfladebehandling Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR DECEMBER 2014 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 00 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tryk Transmitter Model LV52X til trykmåling og overvågning med alarm af Lean Process Ventilation

Tryk Transmitter Model LV52X til trykmåling og overvågning med alarm af Lean Process Ventilation Tryk Transmitter Model LV52 til trykmåling og overvågning med alarm af Lean Process Ventilation Installationsvejledning for LV52 Manualen indeholder: Generel introduktion til Lean Process Ventilation Oversigt

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JANUAR 2015 2 TX INDUSTRI Decentral ventilation med en kapacitet på 1400-3000 m³/h, kan anvendes følgende steder: autoværksteder produktionsvirksomheder idrætshaller byggemarkeder

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

BE TOP serie Ventilationsaggregat

BE TOP serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 200 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 1 af 22. Dette APV-spørgeskema udfyldes for alle dine arbejdsfunktioner - både kontor/edb-lokaler, undervisningslokaler, laboratorier/værksteder

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Kinetic Varmegenvinding

Kinetic Varmegenvinding Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen

Læs mere

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

BE VILLA serie Ventilationsaggregat 1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 02/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE R E V I S I O N S G R A V E 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte

Læs mere