Procesventilation. Behov, omfang og effektivitet af procesventilation. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Transkript

1 Procesventilation Behov, omfang og effektivitet af procesventilation Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Denne vejledning er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles forum for arbejdsmiljø. Indholdet er udtryk for parternes fælles holdning til emnet. Dette er en generel vejledning. Der kan derfor være forhold i virksomheden, som gør at virksomheden bør tage kontakt til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og som tekst, billeder og skemaer m.v. umiddelbart fremstår. Arbejdstilsynet har ikke taget stilling til, om vejledningen dækker samtlige relevante emner og problemstillinger inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Vejledningen er udarbejdet af Avidenz A/S Magnoliavej 6, 5250 Odense SV Tlf.: info@avidenz.dk Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Rosendahls A/S Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2015 ISBN

3 Indhold 4 Indledning Anvendelse af vejledningen Rutediagram 1 Behov for procesventilation? 7 Ventilation inden for industrien Hvad er luftforurening? Lovgivning 9 Viden om procesventilation Hvad er procesventilation? Ventilationsprincipper Anvendelsesområder og funktion Procesudsugning Rumudsugning og erstatningsluft Rutediagram 2 Forureningskilder og procesventilation Indeklima og energioptimeret drift Kontrolanordninger Øvrige vigtige forhold 24 Overvejelser ved projektering og etablering Spørgsmål inden projektering og etablering Spørgsmål ved projektering og etablering Hvem kan hjælpe? 28 Drift og vedligehold Brugsanvisninger, drift og vedligeholdelse samt rengøring af anlæg og komponenter 29 Henvisninger 30 Praktiske tjekskemaer 1. Er der luftforurening, der kræver procesventilation? 2. Kan forureninger undgås? 3. Er eksisterende procesventilation effektiv og i henhold til gældende regler (arbejdsmiljø) 4. Simpel fejlfinding på eksisterende procesventilation 5. Tilpasning og ændring af eksisterende procesventilationsanlæg 6. Nyetablering af procesventilationsanlæg 7. Brugsanvisninger, drift og vedligeholdelse 3

4 Indledning Anvendelse af vejledningen Forord I industrien forekommer der mange forskellige arbejdsprocesser, der udvikler luftforurening. Det kan være svært for en virksomhed, herunder arbejdsmiljøorganisationen (AMO), at vurdere, hvad der kan gøres for at forebygge og begrænse udbredelsen af luftforurening. Hvis luftforurening ikke kan undgås, skal der ifølge Arbejdsmiljøloven iværksættes tiltag, der fjerner luftforurening effektivt ved kilden og her er procesventilation ofte den eneste anvendelige løsning. Mange virksomheder og arbejdsmiljøorganisationer har ikke kendskab til funktionen af ventilationsanlæg, herunder hvilke anlægstyper der er egnet til forskellige forureningstyper og processer. De har ofte ej heller viden om hvorvidt deres eksisterende ventilationsanlæg er tilstrækkelig effektivt, og om det er udført i henhold til gældende regler. Løbende vedligeholdelse af ventilationsanlæg er en forudsætning for, at forureninger fortsat fjernes effektivt. Hvis udsugningseffektiviteten falder på anlægget, kan en simpel fejlfinding afdække fejlen og fejlen kan være nem at udbedre. Kendskab til disse punkter er en forudsætning for, at der kan gennemføres tiltag. Dette kendskab har virksomhederne dog ofte ikke. Rådgivning Virksomheder og arbejdsmiljøorganisationer opfordes generelt til at søge rådgivning hos autoriserede arbejdsmiljørådgivere helt fra start, når behov for ventilation skal vurderes og anlæg skal etableres. Der kan ofte være virksomhedsspecifikke forhold, der kræver rådgivning. Vejledningens formål Vejledningen er udarbejdet med det formål, at arbejdsmiljøorganisationen/virksomheden kan anvende den som et hjælpeværktøj, når de skal vurdere behov, omfang og effektivitet af procesventilation til fjernelse af luftforurening ved arbejde på faste arbejdssteder. Vejledningens formål er yderligere at give arbejdsmiljøorganisationen/virksomheden et praktisk hjælpeværktøj, de kan anvende for at sikre optimale løsninger, når der skal laves omforandringer på eksisterende procesventilationsanlæg, eller når der skal indkøbes og etableres nyt procesventilationsanlæg. Vejledningens opbygning Vejledningen er opbygget i afsnit med det formål at lette anvendelsen. Der kan være forskellige indgange til de enkelte afsnit, afhængig af hvilken interesse og hvilket formål læseren har. Vejledningen giver læseren kendskab til, hvornår der er krav om etablering af procesventilation, og kendskab til typer af ventilationsprincipper og anlægskomponenter. Vejledningen guider læseren igennem de forskellige faser, der kan være forbundet med etablering af procesventilation. Disse faser er illustreret visuelt i et simpelt rutediagram for at lette overblikket (se side 6). Vejledningen indeholder praktiske tjekskemaer, der kan anvendes som hjælpeværktøjer i de forskellige faser ved vurdering af effektivitet og ved etablering af nyt procesventilation. Fra rutediagram er der henvist direkte til det specifikke tjekskema, der skal anvendes i en bestemt fase. Følgende faser og tjekskemaer indgår: 1. Er der luftforurening, der kræver procesventilation? 2. Kan forureninger undgås? 3. Er eksisterende procesventilation effektiv og i henhold til gældende regler i henhold til Arbejdsmiljøloven? 4. Simpel fejlfinding på eksisterende procesventilation 5. Tilpasning og ændring af eksisterende procesventilationsanlæg 6. Etablering af nyt procesventilationsanlæg 7. Service og forebyggende vedligehold 4

5 Begreber: Når der omtales procesventilation i denne vejledning, er det i henhold til de begreber, der anvendes i Arbejdstilsynets vejledning om ventilation A.1.1, ventilation på faste arbejdssteder. Procesventilation direkte fra processen: Procesudsugning: Udsugning direkte ved forureningskilden/processen. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til processen og normalt i balance med den udsugede luft fra procesudsugning. Eksempler: I vejledningen er nævnt eksempler på forskellige arbejdsopgaver, processer og maskiner, hvorfra der skal etableres procesventilation. Disse eksempler er taget fra metal og maskinindustrien, da der her findes et bredt udsnit af arbejdsprocesser og forureningstyper inden for industrien. Yderligere er der på side 8 i vejledningen, Viden om procesventilation medtaget et konkret udsnit om ventilation i autobranchen fra i-bar vejledning om Luftforurening og ventilation i autobranchen. Dette udsnit er medtaget, da det er specielt for autobranchen. Procesventilation udført som rumventilation: Rumudsugning: Udsugning fra rummet generelt som supplement til procesudsugning. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til rummet og normalt i balance med den totale mængde procesudsugning og rumudsugning. Procesventilation Rumudsugning Rumudsugning Erstatningsluft Procesudsugning Procesudsugning 5

6 Rutediagram 1: Behov for procesventilation? (procesudsugning, rumudsugning og erstatningsluft) Luftforureninger luftarter, støv, e.l.? (Tjekskema nr. 1) Nej Ikke behov for procesventilation Ja Kan luftforurening undgås? (Tjekskema nr. 2) Ja Ikke behov for procesventilation Nej Nej Er der etableret procesventilation? Ja Er procesventilationen effektiv iht. gældende regler? (Tjekskema nr. 3) Ja Følg leverandørens brugsanvisning for drift og vedligeholdelse (Tjekskema nr. 7) Nej Kan årsag være simple fejl? Ja Udfør simpel fejlfinding (Tjekskema nr. 4) Nej Nyt anlæg (Tjekskema nr. 6) Nej Kan eksisterende anlæg tilpasses? Ja Ret og tilpas eksisterende anlæg (Tjekskema nr. 5) Følg leverandørens brugsanvisning for drift og vedligeholdelse (Tjekskema nr. 7) 6

7 Ventilation inden for industrien Hvad er luftforurening? Når man anvender begrebet luftforurening i forbindelse med arbejdsmiljø, dækker det, ifølge Arbejdstilsynets vejledning om ventilation på faste arbejdssteder, over følgende: Forureninger fra arbejdsprocesser, der udvikler luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Begrebet luftforurening bliver anvendt i vejledningen som fælles betegnelse for ovennævnte forureninger. Kilder til luftforurening Inden for industrien er der mange forskellige arbejdsprocesser, der kan være kilde til luftforureningen i henhold til ovenstående. Det kan være forurening fra manuelle arbejdsprocesser som svejsning, slibning, fræsning, skæring, afrensning, opvarmning, maling eller brug af hjælpemateriale som fx kemiske produkter i form af olier, smøremidler, lime, brandfarlige væsker, gasser, spraydåser med eksempelvis svejsespray, afrensningsmidler m.v. Yderligere er der mange maskinelle produktionsprocesser og teknisk udstyr, som kan afgive og bidrage til luftforureninger, herunder bearbejdningsmaskiner (spåntagende, svejserobotter, skæremaskiner, save osv.), overfladebehandling, interne transportmidler som truck, andre køretøjer m.v. Ifølge Arbejdstilsynet er det fælles for disse arbejdsprocesser, at det skal sikres, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig påvirkning fra eventuelle forureninger. Krav til fjernelse af luftforurening I henhold til nævnte vejledning skal forureninger undgås, hvis det er muligt, eller fjernes effektivt ved udviklingsstedet. Af vejledningen fremgår følgende Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og påvirkning fra stoffer og materialer skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Udgangspunktet er, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skal erstattes af noget, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, i det omfang det er muligt. Det vil sige substitution. Hvis det ikke er muligt at substituere, skal påvirkningen, ifølge vejledningen, fjernes på anden måde, fx ved ventilation. Hvordan undgås og forebygges luftforurening? Når der planlægges og overvejes nye arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder, er det et krav allerede på tidspunktet for planlægning at forholde sig til mulige forureningskilder. Når typen og mængden af forurening fra processen er kendt, er det muligt at træffe nødvendige foranstaltninger for om muligt helt at undgå forureningen. Hvis det ikke er muligt helt at undgå forureningen, så skal behovet for effektiv procesventilation ved processen vurderes, så medarbejdere ikke udsættes for sundhedsskadelig luftforurening. Overvejelser, der bør indgå i planlægningsfasen for nye produktionsmetoder/processer: 1. Kan luftforurening undgås helt ved valg af anden produktionsmetode? 2. Kan luftforurening begrænses ved valg af anden produktionsmetode eller evt. substitution af produkter, der indgår i processen? 3. Kan processen indkapsles, så medarbejderen ikke udsættes for forurening? 4. Kan processen henlægges til selvstændigt lokale med egnet ventilation? 5. Hvis nej til ovenstående, er der så taget højde for etablering af effektiv procesudsugning tæt ved kilden, evt. suppleret med rumventilation samt tilført erstatningsluft? 6. Er det yderligere overvejet, om processen kan henlægges til et område i produktionen, hvor der kan laves afgrænsning/afskærmning mod processen, da dette ofte kan give en bedre og mere effektiv ventilationsløsning? 7

8 Der kan være ganske få processer, som ikke bør placeres indendørs, grundet forureningstypen. Der bør ved planlægning af nye processer tages højde for dette (fx anvendelse af trykrenseanlæg med forbrændingsmotor). Nedenstående er et praktisk eksempel på en proces, der ikke ønskes placeret indendørs grundet processens art. Her er eksempler på myndigheder, der har krav til etablering af procesventilationsanlæg: Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet har bl.a. regler omkring udformning af procesventilation, herunder effektivitet, støj, sammenblanding af forureninger, temperaturer, servicering og vedligeholdelse, dokumentation, CE-mærkning, ATEX, instruktion af brugere og driftspersonale m.v. Miljømyndigheder: Miljømyndigheder har bl.a. regler omkring ekstern støj, udledning af forureninger, filtrering af forureninger, højde på afkast, anmeldelse og evt. godkendelse m.v. Endvidere evt. krav om miljøgodkendelse, bortskaffel se af affald ved filtertømninger m.v. Byggemyndigheder: Byggemyndighederne har bl.a. regler om nødvendige tilladelser til udførelse i henhold til bygningsreglement, herunder regler for indretning af kanalsystem i henhold til forebyggelse af brandspredning. Ved større anlæg, der placeres udendørs, kan der være regler om placering i forhold til naboer, veje m.v. Indgangskontrol af gasflasker inden de skal renoveres. Der kan være risiko for frigivelse af gas ved defekt ventil. Fotograf René Linnebjerg. Lovgivning Når der skal etableres procesventilation i en virksomhed, er der forskellige myndighedskrav, der skal tages højde for ved projektering og inden endelig etablering. Det er meget vigtigt, at relevante myndighedskrav undersøges og om nødvendigt medtages i løsningen. En del virksomheder er ikke bekendt med de forskellige myndighedskrav. Det kan desværre betyde ekstra omkostninger til efterfølgende udbedring og ombygning af nyetablerede ventilationsanlæg for at kunne opfylde og efterleve de oversete krav. I værste tilfælde kan det betyde påbud eller forbud mod anvendelse. Brandmyndigheder: Hvis virksomheden er omfattet af tekniske forskrifter, kan nyetablering og udvidelse bl.a. kræve godkendelse fra brandmyndigheder. Der kan fx være ATEX krav, der skal opfyldes. Der kan også være krav om godkendelse af klassifikationsplan for virksomheden og anlægget m.v. Myndigheder og godkendelse: Kontakt rådgivere for afdækning af og rådgivning om specifikke myndighedskrav til virksomhedens aktiviteter og produktionsforhold. Kontakt generelt kommunens tekniske afdeling (kommunalbestyrelsen) for godkendelser ved nybygning, ombygninger og tilbygninger af ventilationsanlæg. 8

9 Viden om procesventilation Hvad er procesventilation? Procesudsugning, rumudsugning og erstatningsluft Begreber: Som angivet i indledningen, omtales procesventilation i denne vejledning altid i henhold til de begreber, der anvendes i Arbejdstilsynets vejledning om ventilation A.1.1, ventilation på faste arbejdssteder. Procesventilation direkte fra processen: Procesudsugning: Udsugning direkte ved forureningskilden/processen. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til processen og normalt i balance med den udsugede luft fra procesudsugning. Procesventilation udført som rumventilation: Rumudsugning: Udsugning fra rummet generelt som supplement til procesudsugning. Erstatningsluft: Tilførsel af erstatningsluft til rummet og normalt i balance med den totale mængde procesudsugning og rumudsugning. Det er ikke tilstrækkeligt at indrette procesventilation således, at en eventuel grænseværdi overholdes. Grænseværdier må altså ikke anvendes alene som projekteringsnorm ved dimensionering af procesventilation. Procesventilationen skal indrettes så effektivt som muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Procesventilationen skal bestå af mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles (procesudsugning ved kilden), og samtidig skal procesventilationen tilføre frisk erstatningsluft af passende temperatur. Selv om effektiv procesudsugning ved kilden er etableret, så kan det i nogle tilfælde pga. arbejdets art fx ved manuel svejsning være muligt for en mindre del af forureningen at slippe forbi procesudsugningen. I de tilfælde vil der være behov for at etablere rumudsugning som supplement til procesudsugningen. Procesventilation kan være mekanisk, naturlig eller hybrid, hvor hybrid er en blanding af fx mekanisk udsugning og naturlig indblæsning af erstatningsluft. Ved industrielle arbejdsprocesser vil der ofte være behov for og krav om etablering af procesventilation. Der er krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller som udvikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Procesventilation kræves generelt uanset luftforureningens omfang og hyppighed. Det er nok, at den forurenende arbejdsproces gentages jævnligt og er af en vis varighed, fx reparationssvejsning. Eksempel på procesudsugning fra maskine uden supplerende rumudsugning (Laserskære ved Skandia Laser Teknik A/S). Endvidere kan der være forhold, hvor der opstår små, spredte forureninger, hvor procesudsugning ved kilden ikke vil være muligt eller rimeligt at etablere, fx sporadisk anvendelse af simple og små spraydåser. I de tilfælde skal der etableres rumventilation. Denne rumventilation betragtes som procesventilation. 9

10 Erstatningsluft skal tilføres med passende temperatur, uden trækgener og med samme luftkapacitet, som procesventilationen totalt udsuger via procesudsugning og rumudsugning. Ventilationsanlæg skal således normalt indrettes med balancerede luftmængder. Specielt for autobranchen: Nedenstående punkter er uddrag fra I-BAR vejledning om Luftforurening og ventilation i autobranchen punkterne er specielle for netop autobranchens og derfor medtaget. 7.6 Autoværksteder skal have en frisklufttilførsel på 15 m 3 pr. time pr. m 2 gulvareal. 7.7 Autopladeværksteder samt klargøringslokaler og lokaler, hvor der foregår slibning, skal have en frisklufttilførsel på m 3 pr. m 2 gulvareal. Ud over den almindelige arbejdsmiljø og miljølovgivning kan der være andre forhold, der skal vurderes før etablering af effektiv procesventilation, herunder fx følgende: Normalt er der krav om, at varmen fra den udsugede luft skal overføres til erstatningsluften (varmegenvinding). Beredskabsstyrelsen har særlige forskrifter om forebyggelse af brand og eksplosioner, der bl.a. er relevante for virksomheder, hvor der kan opstå luftarter, støv e.l. der er brandfarlige eller eksplosive. I det følgende behandles ventilationsprincipper og øvrige forhold, der er vigtige at vurdere, før effektiv procesventilation etableres. For alle industrier gælder, at procesventilationen ikke må give anledning til unødig støj, og ikke bidrage til støjbelastningen i arbejdsrummet. Afkastet skal føres til det fri. Procesventilation skal ofte filtreres, og eventuel forurening opsamles mv. inden afkast til det fri. Afkast og filtrering skal følge reglerne i arbejdsmiljø og miljølovgivningen. 10

11 Viden om procesventilation Ventilationsprincipper Anvendelsesområder og funktion Procesudsugning Afhængigt af forureningstype (luftarter, støv, e.l.) deles procesudsugning normalt op i henholdsvis højog lavtryksløsninger. Uanset om man vælger procesudsugning ved højeller lavtryk, så fungerer udsugningen kun effektivt, hvis arbejdsproces/forureningskilde er placeret tæt på udsugningsåbninger, fx tæt på sugehoved, eller hvis processen er helt eller delvist indkapslet, fx i bokse, kabiner, skabe e.l. Lavtryksprocesudsugning kendetegnes ved at være løsninger med relativt store luftmængder og lave tryk, hvorimod højtryksprocesudsugning er med relativt små luftmængder men store tryk. Lavtryksprocesudsugning anvendes typisk for effektiv bortventilering af luftarter, lettere støvtyper e.l. fx ved følgende: Aerosoler ved køle og smøremidler, spraydåser, støbning, sprøjtelakeringer, e.l. Fine og lette støvtyper ved omhældninger og tømninger af beholdere, glas og sandblæsning, pulverlakering, skære, slibe og poleringsprocesser e.l. Gasser og dampe ved fx aftapninger og omhældninger af væsker, bade for industrielle overfladebehandlinger, batteriopladning, opvarmning og tørreprocesser, støbning, svejsning, udstødning fra forbrændingsmotorer e.l. Røg fra fx afbrænding, opvarmning, skæring, svejsning, udstødning fra forbrændingsmotorer e.l. Procesudsugning ved svejseplads hos OMME LIFT A/S. Eksempler: Lufthastigheder for procesudsugning ved lavtryk: Typisk på mellem m/sek. i kanaler og udsugningsenheder (sugehoved e.l.) ved bortventilering af aerosoler, gasser, dampe, let støv og røg. Industriel sprøjtelakering: Mindst 0,5 m/sek. i åbne flader på bokse, og vertikalt mindst. 0,2 m/sek. i kabiner. Stinkskabe, udsugningspaneler e.l.: Mindst 0,5 m/sek. i åbne flader. Skærebord (metal) typisk mindst 1-2 m/sek. i åbne overflader. Højtryksudsugning anvendes typisk for støv, spåner e.l. ved fx helt eller delvist indkapslede maskiner, herunder håndholdte slibere og poleringsværktøjer, samt for materialehåndteringsanlæg, fx affaldshåndtering. Materialer (støv, spåner, e.l.) bortventileres typisk ved lufthastigheder på m/sek. eller mere afhængigt af opgaven. 11

12 Hvilken procesudsugningsløsning skal der så vælges? Fastlæg først forureningskilden. Se rutediagram 2 (side 16). Uopvarmede forureningskilder (kolde kilder). Små varme forureningskilder. Store varme forureningskilder. Dynamiske forureningskilder. Uopvarmede forureningskilder (kolde): Uopvarmede (kolde) forureningskilder opstår typisk ved arbejder, hvor gasser, dampe og støv spredes til omgivelserne, fx ved aftapninger og blanding af væsker, pulver og våde sprøjtemalingsprocesser, hen over bejdsebade og skyllekar, vandafrensning mv. Bemærk, at nogle gasser og dampe er tungere end almindelig luft, og de vil derfor ofte søge nedad og spredes hen over overflader, fx gulvoverfladen. Små varme forureningskilder: Små varmekilder (punktkilder) opstår typisk ved arbejder, hvor der fx drejes og fræses, herunder olietåger (dampe), når der anvendes kølesmøremidler, eller når der fx loddes og svejses i metaller. Varme udvikles fx i og ved svejsepunktet, og der opstår herved termisk opdrift af forureninger. Store varme forureningskilder: Store varmekilder opstår typisk ved fx støbe og smelteprocesser med flydende jern, ovne og tørring, hvor der opstår en kraftig termisk opdrift af gasser, dampe og røgpartikler (kraftig røgfane, der søger opad mod loft). Dynamiske forureningskilder: Dynamiske forureningskilder opstår typisk ved bearbejdningsprocesser, fx fræse, save, slibe, skære og poleringsarbejder, hvor partikler (fint pulveragtigt støv, almindeligt støv og spåner) med høj hastighed spredes i en eller flere retninger. Forureningen tilføres således en starthastighed og retning forårsaget af maskinen/processen. Følgende metoder anvendes for effektiv procesudsugning: Omslutningsprincip Modtagerprincip Gribeprincip Mekanisk opsamling Simpel udsugning (rumventilation) Omslutningsprincippet: Forureningen indkapsles helt eller delvist fra omgivelserne (fx bokse, kabiner, emhætter og stinkskabe). Udsugning tilsluttes direkte til indkapslingen. Omslutningsprincippet anvendes typisk i forbindelse med fx uopvarmede forureningskilder, ved store varme forureningskilder og ved dynamiske forureningskilder. Modtagerprincippet: Hvis forureningen har en bevægelsesretning (termisk eller dynamisk), så kan modtagerprincippet i nogle tilfælde anvendes ofte i samspil med en delvis indkapsling. Forureningen vil af sig selv bevæge sig i retning af udsugningen. Det kan være svært at indrette udsugning, der modvirker forureningens bevægelsesretning fra fx termisk varm forurening fra en smelteproces, eller fx modvirker en dynamisk forurening fra en slibeproces. Gribeprincippet: Ved gribeprincippet er udsugningen indrettet ved at skabe en kraftig luftbevægelse foran udsugningsåbningen, og luften leder derved forureningen i retning af åbningen. Udsugningsåbninger skal placeres tæt på forureningskilden, og effekten vil ofte være meget afhængig af tilførsel af indblæsningsluft til området. Princippet anvendes ofte ved fx manuelle svejseprocesser, hvor operatøren placerer procesudsugningen (fx sugearmstragt) tæt på forureningsstedet. Mekanisk opsamling: Mekanisk opsamling anvendes generelt for effektiv udsugning, hvor forureninger spredes i en eller flere retninger fra forureningskilden, fx en slibeproces (dynamiske forureningskilder). Udsugningen indrettes normalt således, at forureningens bevægelsesretning udnyttes og således, at der fx slibes i retning af udsugningens åbning. Ofte udføres en helt eller delvis indkapsling af forureningskilden, der hindrer spredning af forureninger til omgivelserne. Simpel udsugning (rumudsugning): Simpel udsugning anvendes for forureningskilder, der ikke er bortventileret ved en af de øvrige nævnte principper ovenfor. Afhængigt af forureningens termiske egenskaber (varm/kold), så placeres rumudsugningsarmaturer (fx ventiler/riste) hen over gulv (kolde) eller under loft (varme). 12

13 Eksempler på rumudsugning: Bortventilering af udstødning fra truck med forbrændingsmotor, hvor det ikke er muligt at fjerne forureningen direkte ved kilden. Produktionshal, hvor der anvendes procesudsugning ved manuelle svejsepladser (fx operatørbetjente punktudsugningssugearme, hvor en mindre del af forureningen må forventes at slippe forbi punktudsugningen). I almindelige produktionslokaler etableres rumudsugning ofte som supplement til procesudsugning, og rumudsugning alene kan normalt ikke betragtes som værende effektiv udsugning af forureninger, der opstår i forbindelse med arbejder og processer. Generelt og uanset hvilken metode der vælges til procesventilation af en given forurening, så er det vigtigt, at forureninger i videst muligt omfang fjernes effektivt ved kilden (procesudsugning), således at forureninger ikke spredes til omgivelser, lokaler, opholdszoner og lign. Arbejdsplads med procesudsugning samt supplerende rumudsugning via emhætte. 13

14 Viden om procesventilation Ventilationsprincipper Anvendelsesområder og funktion Rumudsugning og erstatningsluft Der findes en række metoder/principper for rumudsugning og tilførsel af erstatningsluft: Konventionel og fuldstændig opblanding. Passiv og aktiv fortrængning. Stempelfortrængning. men er kun et anvendeligt princip, hvis der er etableret effektiv procesudsugning ved forureningskilder, fordi lokalets forurenede luft opblandes med den tilførte friske luft. Indblæsning Konventionel opblanding: Konventionel opblanding kan kun anvendes i lokaler med relativt lav lofthøjde, da det er vanskeligt at få den indblæste luft ned i opholdszonen. Dette gør sig især gældende, hvor den indblæste luft samtidig skal opvarmes. Udsugning Udsugning Ofte resulterer konventionel opblanding i, at den indblæste luft blæser direkte over i udsugningen. Dvs. der typisk dannes en varm luftpude under lokalets loft, der bevæger sig mod rumudsugningen uden først at have passeret opholdszonen. Konventionel opblanding bør IKKE anvendes til industriventilation. Kontakt altid en rådgiver, hvis det ikke er muligt at finde et andet ventilationsprincip. Indblæsning Udsugning Figur B Fuldstændig opblanding. Passiv termisk fortrængning: Passiv termisk fortrængning styres udelukkende af lokalets termiske kilder, fx varme fra arbejdsprocesser, lysforhold, maskiner og personer, hvilket ved termiske varmeforureningskilder normalt resulterer i opadrettede luftstrømninger i lokalet. Køligere luft tilføres hen over gulv, og der opstår derved en grænselinje mellem ren zone nederst og forurenet zone øverst i lokalet. Princippet er helt afhængigt af lokalets termiske varme kilder. Varme kilder vil få forureninger til at stige opad mod loftet. Forureninger fjernes ved udsugning under loftet. Udsugning Figur A Konventionel opblanding. Fuldstændig opblanding: Fuldstændig opblanding fungerer ved, at den indblæste luft tilføres lokalet fra loftet, og trykkes ned i opholdszonen vha. fx kanaler eller poser med indbyggede dyser, der stråler/trykker luften ned i opholdszonen. Luften omrøres og udskiftes således med et givent interval. Fuldstændig opblanding kan anvendes for både opvarmning og køling af lokaler med stor rumhøjde, Forurenet zone grænselinje Opdrift fra varme forureningskilder Ren zone Indblæsning Figur C Passiv termisk fortrængning. Princippet er ikke anvendeligt til opvarmning af lokaler. 14

15 Aktiv termisk fortrængning: Aktiv termisk fortrængning kan anvendes ved både opad og nedadrettede luftstrømme i lokalet. Termiske varmeforureninger fra arbejdsprocesser, lys, maskiner og personer stiger opad, og kolde termiske forureninger falder nedad (tunge gasarter). Luften tilføres typisk ovenfra og i den højde, hvor grænselinje mellem forurenet og ren zone ønskes. Luften tilføres vha. fx kanaler eller poser med indbyggede dyser, der stråler/trykker luften ned i opholdszonen. Princippet kan normalt ikke anvendes for opvarmning af lokaler. Udsugning Forurenet zone grænselinje Indblæsning Hvilket ventilationsprincip skal der vælges? Start først med at vælge effektiv procesudsugning af forureningskilden. Se Rutediagram 2. Egnet ventilationsprincip afhænger i høj grad af forureningens art, procesudsugningens indretning og effektivitet samt lokalets opvarmningsform. Derudover skal bygningens øvrige indretning af fx produktion, opholdszoner, gang og kørearealer, lys, og lign. medtages før endeligt valg af princip. Normalt vælges et af følgende ventilationsprincipper i almindelige produktionslokaler: Fuldstændig opblanding Se figur B. Passiv termisk fortrængning Se figur C. I fx sprøjte og malekabiner e.l.: Stempelfortrængning Se figur E. Ren zone Udsugning Figur D Aktiv termisk fortrængning. Stempelfortrængning: Stempelfortrængning har til hensigt at sikre ensrettede luftstrømninger fx i et ønsket område i lokalet, i kabine, i rent rum e.l. Luften tilføres ensartet hen over hele loftsområdet og med en hastighed, der sikrer, at luften fungerer som et stempel, der trykker forureninger nedad mod gulvudsugning. Indblæsning Udsugning Figur E Stempelfortrængning. Stempelfortrængning anvendes fx i sprøjte og malekabiner for industriel overfladebehandling. 15

16 Rutediagram 2: Forureningskilder og procesventilation Uopvarmede (kolde) kilder) fx: Sprøjtemaling (pulver og våd) Bejdsning Små (punkt) varmekilder fx: Svejsning Bearbejdning (fx drejning og fræsning) Store varmekilder fx: Smeltning af metal Varme bade Ovne Dynamiske kilder fx: Glas og sandblæsning Polering og slibning Ja Er der myndighedskrav om, eller mulighed for med fordel at foretage en helt eller delvist indkapsling af den enkelte forureningskilde? (Fx er der særlige myndighedskrav ved industriel overfladehandling) Nej Nej Nej Nej Gribeprincippet Simpel udsugning Gribeprincippet Simpel udsugning Modtagerprincippet Gribeprincippet Simpel udsugning Modtagerprincippet Gribeprincippet Mekanisk opsamling PROCESUDSUGNING Vælg procesudsugningskomponenter (bokse, kabiner, skabe, paneler, sugearme, etc.) Dimensionering af procesudsugningens nødvendige luftmængde kapacitet Hvis forureningen pga. sin art (fx punktudsugning ved manuel svejsning) kan slippe forbi procesudsugningen, så skal der etableres rumventilation som supplement til procesudsugningen Eller Hvis der forekommer små spredte forureninger, hvor det ikke vil være muligt at etablere procesudsugning ved forureningskilde, så skal der etableres rumventilation (fx sporadisk anvendelse af simple og små spraydåser) Vælg rumventilationskapacitet og komponenter afhængigt af forureningskilders termiske egenskaber (fx vil termisk varm røg stige mod loft) Hvilket princip for tilførsel af erstatningsluft vil være bedst egnet? (Fortrængning, opblanding eller stempel) Erstatningsluftsmængde og temperatur dimensioneres. Normalt skal erstatningsluften være i balance med den totale mængde af udsuget luft. (Procesudsugning + Rumventilation = Erstatningsluft) Vælg komponenter for tilførsel af erstatningsluft, herunder for varmegenvinding af udsuget luft RUMUDSUGNING ERSTATNINGSLUFT 16

17 Viden om procesventilation Indeklima og energioptimeret drift Automatik, behovsstyring og varmegenvinding Indeklima: Arbejdsmiljøreglerne stiller generelle krav til rumtemperaturer og til at trækgener skal undgås. Rumtemperaturen skal desuden tilpasses arbejdets fysiske aktivitetsniveau. Rumtemperaturer skal som udgangspunkt holdes på min. 18 C og generelt på ca. 20 C. Har arbejdet karakter af at være med en vis fysisk aktivitet, så kan min. temperaturer på C ofte accepteres. Der kan være særlige produktionsforhold, hvor endnu lavere rumtemperaturer kan accepteres, fx i kølerum. Trækgener opleves generelt ved lufthastigheder på over 0,15 m/sek. for stillesiddende arbejder og ved 0,4 m/sek. ved fysisk arbejde. Tilførsel af erstatningsluft skal normalt være i balance med den samlede udsugede luftmængde. Dvs. at kapaciteten af erstatningsluften skal være af samme størrelse/mængde som den samlede totale mængde procesudsugning og rumventilation. Erstatningsluften skal tilføres arbejdslokalet fra det fri, og den skal forvarmes, så der ikke opstår trækgener i arbejds og opholdsområdet. Generelt skal mulig spredning af forureninger fra procesområder til andre lokaliteter hindres. Derfor kan der i visse tilfælde være behov for en mindre ubalance mellem den udsugede og den tilførte luft, således at tilført luftkapacitet er mindre end udsuget luftkapacitet (svagt undertryk). Den tilførte erstatningsluft skal have samme kvalitet som udeluften (frisk luft). Der er således normalt forbud mod at recirkulere luft fra procesudsugning, herunder luft fra supplerende rumventilation, da denne også betragtes som værende en del af procesudsugningen. Forbud mod recirkulation gælder ikke for lukkede systemer, hvor den forurenede procesluft eventuelt efter filtrering føres tilbage til processen, uden at de ansatte udsættes for luften. Udsuget luft, der stammer fra slibning af støbegods i støberiers rensehuse eller fra sandblæsning, er undtaget fra forbuddet mod recirkulation under visse forudsætninger. Effektiv procesventilation resulterer ofte i store luftmængder, og da tilførsel af erstatningsluft fra det fri generelt skal forvarmes til samme temperatur som rumtemperatur, et par grader over eller under rumtemperatur, så kan det give store omkostninger på virksomhedens varmeregnskab. Temperaturen på den tilførte erstatningsluft afhænger bl.a. af det valgte ventilationsprincip (fortrængning eller opblanding). Energioptimeret drift: Der kan ofte være driftsmæssige fordele ved at indrette procesventilationen med automatik, behovsstyring og varmegenvinding, hvis der er variationer i ventilationsbehovet. Ved et svagt undertryk i området reduceres mulig spredning af forureninger til andre lokaliteter, fx fra et produktionslokale til et kontorområde. Der kan være situationer, hvor det er en fordel, at der er et svagt overtryk i et lokale. Dette vil være tilfældet ved eksempelvis renrumsventilation, hvor det af produktionsmæssige årsager ikke er ønskeligt, at forureninger fra tilstødende lokaler kommer ind i produktionslokalet. 17

18 Eksempler på komponenter: Automatiske spjæld (el eller trykluft) Frekvensomformere Varmevekslere Automatikspjæld og frekvensomformere: Automatikspjæld og frekvensomformere vil ofte vise sig at være en god investering for styring af procesventilationsanlæg med flere udtag, fx ved manuelle svejsepladser, hvor flere punktudsugningsudtag er koblet til samme procesudsugningsanlæg, og hvor behovet for antal udtag, der skal bruges samtidigt, kan variere hen over arbejdsdagen, fx ved skiftende arbejdstider og lign. Eksempel på samtidighed: Virksomheden har 10 manuelle svejsesteder i produktionen, men har p.t. kun 6 ansatte smede, der hver især bruger 1 udtag, og de svejser i øvrigt ikke hele arbejdsdagen. Samtidigheden er således en spidsbelastning på 6/10 eller 60 %. Virksomheden forventer større fremtidig ordreindgang, og bl.a. derfor dimensioneres procesventilationen for en samtidighed på 10/10 eller 100 %. Virksomheden ved desuden, at der kun sjældent vil være behov for, at alle 10 pladser er i brug samtidigt, men kapaciteten skal naturligvis være til stede ved spidsbelastninger. Virksomheden investerer derfor i behovsstyret procesventilation bestående af 10 automatiske spjæld og i en frekvensomformer for behovsstyring af udsugningsventilator. Behovsstyringen tilpasser herefter nødvendig udsuget luftmængde afhængigt af antal åbne spjæld (1-10). Følgende fordele opnås ved behovsstyring: Procesventilationen tilpasses til det faktiske behov, da nødvendig luftkapacitet varierer. Der spares energi til opvarmning af erstatningsluft, da den nødvendige luftkapacitet varierer, og der opnås strømbesparelse på drift af ventilatormotor. Unødig støj undgås fra spjældudtag, der ikke er i anvendelse (deaktiverede spjæld). Mekanisk slid på ventilationskomponenter reduceres, da lufthastigheder og tryk i ventilationsanlægget er tilpasset til det faktiske behov. Ventilationsanlægget kan i et vist omfang dimensioneres for fremtidigt behov. Ventilationsanlæg kan desuden opbygges med centrale styringsanlæg fx CTS (central tilstands styring) e.l., der muliggør løbende overvågning og/eller styring af anlæggets komponenter, fx med hensyn til indblæsningstemperatur, spjæld, flow, tryk og lign. Varmegenvinding: For at reducere omkostninger til opvarmning af erstatningsluften anvendes varmevekslere, der udtrækker varmen fra den udsugede luft og overfører den til erstatningsluften. Overførsel bør udføres med størst mulig temperaturvirkningsgrad, og som angivet i bl.a. Bygningsreglementet og normer for mekaniske ventilationsanlæg. Krav om varmegenvinding kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Ved varmegenvinding i forbindelse med procesventilation skal det sikres, at den friske indblæsningsluft ikke bliver forurenet af udsugningsluften/afkastluften (lækage i varmeveksleren). Da den genvundne varme fra den udsugede luft normalt ikke alene kan opvarme erstatningsluften til ønsket indblæsningstemperatur, kan der være behov for montering af ekstra varmeflader. Ved gasopvarmet eftervarmeflade er det vigtigt at understrege, at det ikke må være muligt at tilføre gasarter direkte til den indblæste erstatningsluft (fx ved fejldrift), så ansatte udsættes for sundhedsskadelige røggasser. Varmevekslere deles normalt op i følgende typer: Krydsvarmevekslere Modstrømsvarmevekslere Roterende varmevekslere Modstrøms og roterende vekslere har normalt større temperaturvirkningsgrader end almindelige krydsvarmevekslere. Der er normalt større fare for tilisninger i aggregat i modstrømsvekslere end i almindelige krydsvekslere. Overførsel (lækage) af luftforureninger fra procesudsugning, herunder supplerende rumventilation, til erstatningsluften skal undgås. Dette betyder normalt, at roterende varmevekslere og varmevekslere med en intern lækage ikke kan anvendes til varmegenvinding på procesventilationsanlæg, idet disse vekslertyper kan overføre forureninger til erstatningsluften. Det er særlig vigtigt, at man sikrer sig løbende ajourføring på gældende krav og regler på området, da der sker løbende ændringer af krav til fx energioptimering af varmevekslere, ventilatormotorer o. lign. 18

19 Virksomheden bør desuden konsultere sit energiforsyningsselskab og rådgivere for afklaring med hensyn til eventuelle mulige tilskudsordninger inden etablering og/eller væsentlige ændringer på ventilationen. Eksempel på aggregat med varmegenvinding og filter. Fotograf René Linnebjerg. 19

20 Viden om procesventilation Kontrolanordninger Lovpligtig kontrolanordning og alarmer Arbejdsmiljøreglerne stiller krav til, at procesventilationsanlæggets enkelte udsugninger skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Kontrolanordning skal udløse en alarmfunktion i form af et lys og/eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funktion kan medføre en påvirkning af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Regler om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning skal følges. Ved luftforureninger, som ikke er sundhedsskadelige eller eksplosive, fx ildelugt eller anden generende luftforurening, er der kun krav om, at kontrolanordningen skal vise de ansatte utilstrækkelig udsugningsfunktion. Altså ikke nødvendigvis med alarmfunktion. Ansatte skal instrueres i kontrolanordningen og alarmens funktion, herunder kende de forholdsregler, der skal træffes, når og hvis alarm udløses. Det skal være nemt at kunne forbinde en alarm med den enkelte udsugning, i de tilfælde hvor hver enkelt udsugning skal være forsynet med en kontrolanordning. Fx skal der altid mindst være én kontrolanordning og alarm for hver udsugningsventilator. Det er tilstrækkeligt med én kontrolanordning på procesventilationens hovedstreng, hvis ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand af leverandøren eller anden sagkyndig, og under forudsætning af at den enkelte udsugning ikke har sin egen ventilator, men er tilsluttet direkte til procesventilationens hovedkanal. Kontrolanordningen kan i de tilfælde placeres på den del af ventilationskanalen, hvor alle enkelte udsugninger er sammenført. Spjældet til den enkelte udsugning kan forsynes med en kontakt, så det sikres, at spjældet er åbent, når der arbejdes maskinen kun kan startes, når spjældet er åbent I henhold til Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 skal alarmer være tilsluttet to uafhængige energikilder, medmindre den sundhedsskadelige påvirkning ophører, samtidig med at energitilførslen afbrydes. Kontrolanordninger og alarmer indrettes derfor ofte med batteribackup, hvis de tilsluttes samme strømkreds som udsugningsventilator. Kontrolanordninger og alarmer skal afprøves med regelmæssige mellemrum. For overskuelighedens skyld vises her eksempler på indretning af kontrolanordning og alarmer: Alarmen skal også nemt kunne sættes i relation til en hovedstreng (hovedkanalrør), i de tilfælde hvor den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet, fx centralt procesventilationsanlæg med én ventilator, der betjener flere udsugningsudtag. Alarmen skal placeres i arbejdslokalet eller lokalerne, så den tydeligt kan ses/høres fra det enkelte arbejdssted af de ansatte, som vil blive berørt, hvis ventilationen ikke fungerer som den skal. 20

21 Ventilator Ventilator Føler Kontrol enhed Drift ok/ Alarm Drift ok/ Alarm Kontrol enhed Føler Kontrolanordning med føler og alarmsignal ved 1 punktudsug. Kontrolanordning med føler og alarmsignal ved 2 eller flere punktudsugninger i samme rum. Ventilator Føler Drift ok/ Alarm Drift ok/ Alarm Kontrol enhed Filter og filtervagt Kontrolanordning med føler og alarmsignal ved 2 eller flere punktudsugninger i flere rum. Ventilator Drift ok/ Alarm Ventilator Føler Føler Kontrol enhed Drift ok/ Alarm Kontrol enhed Kontrolanordninger med føler og alarmsignaler ved punktudsugning og supplerende rumventilation 21

22 Viden om procesventilation Øvrige vigtige forhold Brand og eksplosionsfare, afkast og filtrering, støj og vibrationer. Brand og eksplosionsfare: Hvis der i arbejdsprocesser anvendes brandfarlige gasser, væsker og/eller støv, der kan opblandes med luft og derved skabe fare for brand eller eksplosioner, så skal der tages særlige hensyn, når procesventilationen skal indrettes og anvendes. Det er i særlig grad vigtigt, at ventilationen er effektiv, og at anvendte ventilationskomponenter i anlægget er egnet til bortventilering af de brandfarlige og eksplosive luftarter, der muligvis kan opstå i og ved arbejdsprocessen. Stoffer og materialers brand og eksplosionsfare fremgår ofte af leverandørsikkerhedsdatablade. Det skal sikres, at procesventilationen er indrettet iht. gældende regler, og at ventilationen er egnet til bortventilering (udsugning) af de brandfarlige og eksplosive luftarter, der muligvis kan opstå. I øvrigt henvises til I-BAR vejledninger om ATEX. Procesventilationen skal bl.a. sikres mod at kunne skabe tændkilder, fx statisk elektricitet eller gnistdannelser. I industrien er der typisk mulighed for, at brandfarlige og eksplosive atmosfærer opstår ved fx: Aftapning, blanding og omhældning af brandfarlige væsker, gasser og støv. Metalsprøjtning, fx aluminium/zink og brug af gasser. Slibning og polering i letmetaller, fx aluminium. Plastforarbejdning. Træbearbejdning. Pulverlakering med brandfarligt pulver. Vådlakering med brandfarlige væsker. Hvis der indgår brug af brandfarlige og eksplosive stoffer og materialer (gasser, dampe, støv) i virksomhedens arbejdsprocesser, skal virksomheden udarbejde en særlig APV (ATEX-APV) og følge reglerne for ATEX klassificering m.v. Brug altid autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at afdække, om arbejdsprocesser kan være omfattet af ATEX krav. 22

23 Filtrering, herunder luftafkast til det fri: Generelt skal procesventilationsanlæg indrettes med luftafkast til det fri. Den udsugede luftforurening skal normalt udledes til det fri via opadrettet luftafkast, der er ført op over bygningens tag. For nogle typer af dampe, gasser og støv gælder særlige regler om begrænsning af udledning. En metode til at begrænse forurenet udledning til det fri er filtrering, og filtre anvendes generelt for bl.a. følgende i jern og maskinindustrien: Dampe fra vådlakering. Pulverlakering (malestøv). Olietåger (dampe) fra bearbejdningsprocesser. Svejserøg. Støv fra sandblæsning, skæring, slibning og polering i metaller o.lign. Ofte er støj i ventilationsanlæg ikke alene hidrørende fra lufthastigheden i kanaler og lækager, men kan skyldes vibrationer i fx kanaler, spjæld, ventilator etc. Ofte anvendes lyddæmpere og isolering på fx kanaler til at dæmpe luftstøjen, hvorimod vibrationsstøj normalt skyldes fejl på anlæggets indretning, fx bøjninger monteret tæt på ventilatorens ind og udløb. Små vibrationer fra ventilatorer kan normalt hindres med kortere fleksible rør eller slanger på fx ventilatorindløb. Luftstøj direkte ved udsugningsåbninger skyldes ofte skarpe kanter på udsugningskomponenter fx spjæld der er monteret på rør og kanaler kort efter og tæt på udsugningsåbninger. I industrien anvendes generelt mekaniske filtre for begrænsninger af udledninger (luftafkast) af fx olietåger, svejserøg, pulver og slibestøv m.v. Myndigheder kan forlange beregninger på den udledte luftforurening til det fri (OML beregninger) eller målinger direkte i luftafkastet. Følg kommunens anvisninger og krav for udledninger (afkast til det fri) ved etablering af procesventilationsanlæg og Miljøstyrelsens luftvejledninger m.v., der bl.a. angiver udledningsgrænseværdier for specifikke typer af forureninger. Støj og vibrationer: Generelt skal unødig støj undgås, og ventilationsanlæg skal ikke bidrage til at øge støjen i lokaler eller i det fri. Støjen skal altid holdes så lav, som det er teknisk muligt og rimeligt. Procesventilationsanlæg skal derfor normalt indrettes således, at støjen fra anlægget er langt under den øvrige baggrundsstøj i lokalet (bør være mindst 10 dba under). I det fri (udendørs) skal kommunens anvisninger og krav til støjgrænser overholdes. Ofte vil krav afhænge af, om virksomheden er placeret i fx by, land eller erhvervsområde. Luftforureninger skal bortventileres effektivt og med tilstrækkeligt høje lufthastigheder i ventilationsanlægget, og sådan at aflejring af forureninger reduceres. Lufthastigheder skal dog ikke være unødvendigt høje, da dette bl.a. skaber unødig støj. 23

24 Overvejelser ved projektering og etablering Spørgsmål inden projektering og etablering Forberedelse er nøgleordet til en god løsning Når spørgsmålet om behovet for procesventilation opstår, er det, som tidligere nævnt, meget vigtigt, at der sker grundig kortlægning af behovet for og omfang af procesventilation. Det er ikke muligt at lave en fuldstændig og udtømmende facitliste, der kan afdække og besvare alle spørgsmål. Der vil erfaringsmæssigt være spørgsmål, der knytter sig specielt til et konkret projekt, og spørgsmål der kan være generelle. Herunder er eksempler på spørgsmål, som kan være nyttige at stille i den indledende fase: Er medarbejderne/arbejdsmiljøorganisationen informeret og/eller inddraget i afklaringen af behov, omfang og valg af procesventilation? Medarbejderne har ofte meget vigtig viden om processer og udførelse af arbejdsopgaver. Denne viden kan være nyttig ved projektering af anlægget? Er processer kendte, så der kan fastlægges nødvendige udsugningskapaciteter? Er forureningstyper, fx støv, røg, gasser, dampe, ildelugt m.v. kendte, så der kan tages højde for eventuel risiko ved sammenblanding af forureningstyper, og kan der tages højde for brand og eksplosionsrisiko? Er eventuelle grænseværdier kendte? Grænseværdier skal overholdes. Grænseværdier er dog ikke en projekteringsværdi? Er arbejdspladsens indretning kendt? Indretningen kan have stor betydning for valg af anlægskomponenter og udformning, herunder særligt for procesudsugningen. Er evt. maskiners udformning og konstruktion kendt. Indretning af eksempelvis procesudsugning på en lukket spåntagende CNCmaskine kan være forskellig fra maskine til maskiner? Den rigtige placering af sug på maskinen har stor betydning for effektiviteten af udsugningen og mængden af den udsugede luft. God indkapsling giver ofte mindre luftmængder? Er der vurderet på en mulig samtidighedsfaktor på anlægget? Der kan være energibesparelser (driftsbesparelser) ved behovsstyring. Dog skal samtidighedsfaktor vurderes realistisk, ikke for lille og ikke for stor. Er der taget højde for en mulig fremtidig udvidelse af anlægget? Hvis der kan ligge en mulig udvidelse i fremtiden, kan det være en idé at få denne medtaget ved etableringen. Det gør anlægget lidt dyrere nu, men kan være en besparelse på sigt. Er der specielle forhold, som kan være vigtige ved projektering, herunder særlige bygnings- og brandmæssige forhold, miljøforhold eller lign? Er der særlige lovkrav til virksomhedens produktion eller beliggenhed, der er vigtige for projekteringen af anlægget? Er der krav til produktionsprocessen, som kan have betydning for anlæggets udformning eksempelvis speciel temperatur, fugtighed ved processen eller lufthastighed omkring emner o.lign.? Yderligere kan forkert indretning/valg af komponenter give ergonomiske belastninger for medarbejderne ved betjening, drift og vedligeholdelse. 24