Dømt til integration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dømt til integration"

Transkript

1 Dømt til integration En institutionel analyse af EU domstolens handlerum i forhold til opholdsretten for tredjelandsborgere Speciale af: Freja Fischer Møller og Gry S. Midttun Vejleder: Peter Nedergaard Københavns Universitet; Institut for Statskundskab Afleveret: Juni 2010.

2

3 Abstract Within the last couple of years The European Court of Justice (ECJ) has increasingly been accused of judicial activism. The accusations have been voiced particularly within the areas of free movement and the right of European citizens to have their family members (of third country nationality) reside in Europe and were especially apparent in the ruling of the ECJ in the case of Blaise Metock and others. The European member states have mainly voiced these accusations because of an increasing concern and political interest within the member states in the strengthening of their own national immigration laws. The role of the ECJ and the interest of the European member states in limiting the alleged judicial activism has intrigued and motivated us to make a detailed analysis of the rulings of the ECJ. The analysis is designed to investigate whether it may be claimed that the rulings of the ECJ in the areas of free movement and the right to reside are in fact activist interpretations that lead to a strengthening of the right to reside. We base our analysis on the theoretical framework of historical institutionalism and rational choice institutionalism. More specifically we apply the ideas of Barry Weingast on the political role of courts in interpreting statutes and from which we examine seven cases and the new EC directive of 2004 on the right to reside. Our analysis illustrates that there is clear theoretical evidence of judicial activism in the rulings of ECJ particularly in the Carpenter-verdict where the ECJ moves beyond what is considered a politically legitimate action of a court within the European Union framework. However, Weingast s theory is based on a political definition of judicial activism which differs significantly from our collected empirical data, which considers activism from a more judicial approach. The majority of the people we have interviewed do not consider the expanding interpretation of the ECJ as judicial activism but rather consider it the duty of the ECJ to judge in a more integrationalist direction, as they view the role of the ECJ as a creator of an ever closer union among the peoples of Europe. Aside from the debate regarding the most applicable definition of judicial activism, the crucial point to discuss is the fact that the ECJ acts politically. On the one hand the ECJ has established itself as a strong political actor and has consolidated this powerful position through its legal practices. On the other hand due to ambiguous legislation the EUlegislators have unintentionally given the ECJ room to manoeuvre which the ECJ has used in full and based on its own self-interest expanded the right to reside in a more integrationist direction. 1

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Valg af teori Specialets fokus Begrebsafklaring Specialets opbygning EU-domstolen Historisk kontekst Domstolens organisering Sagstyper og procedurer ved Domstolen To demokratiopfattelser Domstolsaktivisme Opsummering: Domstolen som stærk aktør i EU-systemet Opholdsret for tredjelandsborgere Det indre marked Opholdsretten Hvorfor opholdsretten er kontroversiel Opsummering af opholdsrettens karakteristika Metode Metodiske design Anvendelse af teori Valg af case Empiri Opsummering af specialets forskningsstrategi Teori Historisk Institutionalisme Rational Choice Institutionalisme Weingasts teorimodel Domstolens handlerum i den lovgivende proces Domstolens handlerum ved domsafsigelse

5 5.3.3 Domstolstyper Domstolens begrænsninger Opsummering: Forståelsesramme for Domstolens politiske handlerum Operationalisering Demokratioversættelse til det europæiske system Anvendelse og udbygning af Weingasts model Domstolens handlerum i lovgivningsprocessen Domstolens handlerum ved domsafsigelse Domstolstyper Domstolens begrænsninger Empirisk anvendelse af modellen Analyse af opholdsdirektivet Opsummering: En europæisk oversættelse af Weingasts model Analyse I Fra Singh til Akrich Singh C-370/ Teoretisk analyse af Singh Carpenter C-60/ Teoretisk analyse af Carpenter MRAX C-459/ Teoretisk analyse af MRAX Akrich C-109/ Teoretisk analyse af Akrich Analyseresultat I Stien mod integration styrkes Analyse II Opholdsdirektivet Domstolens indflydelse på opholdsdirektivet Tilblivelsen af opholdsdirektivet Opholdsdirektivets betydning for Domstolen Analyseresultat II En forspildt mulighed for at ændre stien Analyse III Fra Jia til Metock Jia C-1/ Teoretisk analyse af Jia Eind C-291/

6 9.2.1 Teoretisk analyse af Eind Metock C-127/ Teoretisk analyse af Metock Analyseresultat III Den udvidende fortolkningsstil institutionaliseres Diskussion Vurdering af Weingasts model Opfattelsen af domstolsaktivisme Forholdet mellem Domstolen og medlemsstaterne Medlemsstaternes mulighed for kontrol Konklusion Perspektivering Litteraturliste Primær litteratur: Sekundær litteratur:

7 1. Indledning Den 25. juli 2008 faldt der dom i sagen om Metock ved EU-domstolen i Luxembourg. Dommen gav sagsøgerne, en række EU-borgere uden irsk statsborgerskab, men bosat og arbejdende i Irland, medhold i, at de havde ret til familiesammenføring i Irland på baggrund af direktiv 2004/38/EC om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit i medlemsstaterne. Dommen kom i forlængelse af en lang række domme på opholdsområdet, men medførte i højere grad end tidligere debat om, hvorvidt EUdomstolen havde handlet aktivistisk; Havde EU-domstolen overskredet sine beføjelser i forhold til medlemsstaternes suverænitet i immigrationsspørgsmål ved at ændre på reglerne for familiesammenføring? Særlig stor kritik kom fra lande som Danmark, Østrig og Irland, hvor udlændingedebatten og stramningen af den nationale immigrationspolitik har været stærkt udtalt. I Danmark blev dommen især opfattet som kontroversiel ud fra argumenter om, at den omgår det danske forbehold overfor retslige og indre anliggender (RIA) i unionens tredje søjle. 1 Debattens udvikling er ligeledes udtryk for en skepsis overfor den udvidelse af EU-domstolens beføjelser, som er sket gennem Amsterdam-traktaten i 1999 og Lissabon-traktaten i 2009, og som har medført, at EU-domstolens kompetence er gået fra EU-samarbejdets første søjle til at omfatte hele EUsamarbejdet med nogle få fastsatte begrænsninger. 2 Domstolen i EU har på den måde ikke blot en dømmende funktion, som vi kender det fra den nationale højesteret. Diskussionen om domstolsaktivisme knytter sig således til spørgsmålet om magtfordelingen mellem de forskellige politiske aktører i EU, og den (dømmende eller politiske) rolle såvel medlemsstater som EU-institutioner ønsker, at Domstolen skal spille i det europæiske samarbejde. Domstolsaktivisme er med andre ord ikke et entydigt begreb. Der findes adskillige såvel juridiske som politologiske definitioner, der er præget af en stærk subjektivitet. Hvordan man anskuer domstolsaktivisme 1 Kelstrup, Martinsen og Wind, 2008: Nedergaard, 2010:

8 afhænger således at iagttagerens egen retstradition og politiske standpunkt, samt opfattelsen af EU-domstolens rolle i den europæiske integrationsproces Problemformulering Med dette speciale vil vi forsøge at fralægge os den nationale subjektivitet og lave en analyse af, om der virkelig er tale om, at EU-domstolen har handlet aktivistisk i forhold til fortolkningen af opholdsretten for tredjelandsborgere. Det er således vores intention at give en nuanceret vurdering, der medtager såvel juridiske som politologiske argumenter, af, hvorvidt EU-domstolen kan siges at være aktivistisk og hvilken betydning det i givet fald kan have for det europæiske system. Det gør vi ud fra følgende problemformulering: På hvilken måde anvender EU-domstolen sit (politiske) handlerum i forhold til opholdsretten for tredjelandsborgere? Og er det et udtryk for domstolsaktivisme? Vi undersøger, hvordan der bliver skabt et politisk handlerum for EU-domstolen gennem interaktion mellem de øvrige aktører i EU. Herunder om Domstolen formår at anvende dette handlerum så strategisk, at man kan tale om domstolsaktivisme. Vi undersøger med andre ord, hvorvidt EU-domstolen kan udfordre de øvrige politiske magtinstitutioner (Rådet, Kommissionen og Parlamentet) gennem sin politiske rolle. Vi definerer begrebet politisk rolle som en situation, hvor Domstolen foretager en reel politikformulering. Argumentet er, at EU-domstolen spiller en politisk rolle, hvis den ikke nøjes med at håndhæve de love, som de lovgivende magter vedtager, men også udfordrer og/eller omgør politiske beslutninger. Sagt med andre ord er det afgørende, hvem der træffer de afgørelser, der påvirker borgernes daglige liv og rettigheder i EU på et generelt plan. Hvem har besluttet, at tredjelandsborgere skal have samme rettigheder som EU-borgere, hvis deres ægtefælle har unionsborgerskab og benytter sig af fri bevægelighed? Og hvem har i sidste instans valgt at fjerne kravet om den 10 ugers opholdsperiode for samme gruppe borgere forud sammenføringen? To scenarier, som Metock-dommen har medført. 3 Kelstrup, Martinsen og Wind, 2008:

9 Vores positionering aktivisme ikke et nyt fænomen Tidligere forskning omkring EU-domstolen har, i modsætning til forskningen af U.S. Supreme Court, tilhørt det såkaldte juridiske paradigme, hvilket ifølge Shapiro kan være med til at skabe et lidt for entydigt billede af EU-domstolen. Han understreger således, at der er et udtalt behov for, at analysere EU-domstolen ud fra en politologisk vinkel, fordi domstole også er en del af magtens tredeling og dermed en ligeså vigtig brik i det politiske system som den lovgivende magt og forvaltningen. 4 Ligeledes har Garrett, Weiler og Mancini givet en række gode historiske rids af, hvordan EUdomstolen har transformeret EU s juridiske system og ikke mindst, hvordan Domstolen har kunnet udvide sin autoritet og over tid har skabt sig en politisk rolle, som er gået udover den rolle, der var tilsigtet ved Fællesskabets oprettelse. 5 I det omfang, at der fra politologisk hold er blevet sat fokus på domstoles politiske betydning, har der imidlertid ofte været tale om en meget teoretisk undersøgelse over lang tid uden en mere dybdegående empirisk forankring. Vi ønsker derfor at analysere EU-domstolens handlerum med inspiration fra tidligere amerikansk teori om domstolsaktivisme og teste, om vi kan se samme mønstre i EU. Det sker ved at undersøge, hvilke mekanismer, der ligger bag EU-domstolens interesser og handlemuligheder, for at få en forståelse af Domstolen som politisk aktør indenfor EU på et fastlagt politikområde. 1.2 Valg af teori Specialets fokus er en undersøgelse af EU-domstolens handlerum, men indirekte belyser vi også, hvordan Domstolen påvirker EU-integrationen. Derfor ville det måske virke oplagt at anvende nogle af de mere klassiske EU-integrationsteorier som for eksempel neo-funktionalisme eller liberal intergovernmentalisme, hvis mål er at forklare, hvorfor og hvordan EU-integrationen udvikler sig. Vi vælger imidlertid at basere vores undersøgelse på to nyinstitutionelle teoriretninger: rational choice institutionalisme og historisk institutionalisme for selvom integrationsteorierne kommer med anerkendte forklaringer på, hvorfor EU-samarbejdet består, og at integrationen fortsat bliver dybere og bredere, fokuseres der oftest kun på de store 4 Shapiro, Martin & Stone, Alec; 1994: Alter, 2009: 5 7

10 linjer. Det kan blive svært at forklare, hvorfor EU-integrationen går i stå eller tilbage, og hvorfor politiske aktørers præferencer ændrer sig. 6 Et andet kritikpunkt er tendensen til at overdrive staternes kontrol over integrationsprocessen, hvis man kun fokuserer på de store, skelsættende intergovernmentale forhandlinger. Man kan for eksempel stille spørgsmål ved, hvor meget medlemsstaterne reelt kan gøre ved Domstolens juridisk bindende afgørelser, når det handler om en tvunget opblødning af stramme, nationale udlændingeregler. 7 Samtidig er der en tilbøjelighed til at overse de gradvise udviklingsprocesser og institutioners begrænsende eller styrende effekt 8. Vi vil styrke vores analyse ved at anvende nyinstitutionel teori med fokus på både rationel, strategisk præferencedannelse og institutioners stiafhængighed og indflydelse på aktørernes handlinger. I vores nyinstitutionelle tilgang har vi valgt at kombinere rational choice og historisk institutionalisme, men undlader sociologisk institutionalisme, da det er svært at sige noget om domstolskulturen og de normer, der hersker indenfor institutionen på grund af tavshedspligt og hemmelige dissenser. Ved at benytte rational choice institutionalisme kan vi imidlertid få en grundig forståelse af politiske aktørers strategiske præferencedannelse og adfærd, som kan bruges til at afdække EU-domstolens interaktion med øvrige politiske aktører i EU ved domsafsigelserne indenfor opholdsretten for tredjelandsborgere. Og med historisk institutionalisme kan vi klarlægge den udvikling som opholdsretten har gennemgået over tid. Vi vælger med andre ord at analysere EU-domstolen ud fra et historisk rational choice perspektiv. Som en del af denne tilgang har vi valgt at benytte os af Weingast teoretiske model til at analysere, hvordan EU-domstolen kan agere som rationel aktør i en politisk sfære, og hvor domstolsaktivisme kan benyttes som redskab for domstolen til at få indflydelse på den politiske dagsorden. 1.3 Specialets fokus Det giver sig selv, at vores fokus er på EU-domstolen. Vi er imidlertid bevidste om, at vi dermed lægger mindre vægt på de øvrige EU-institutioner, end de muligvis er 6 Pollack, 2005: Jacqueson, 2003: 32 8 Pierson, 1996: 158 8

11 berettiget til. Det sker først og fremmest fordi vi mener, at det er vigtigere for opgaven at komme i dybden med én institution end at behandle dem alle sammen mere overfladisk. Man kan dog ikke analysere, hvor meget indflydelse EU-domstolen reelt har, uden at se det i forhold til det institutionelle set-up, den befinder sig i. De øvrige aktører (Kommissionen, Rådet og Parlamentet) vil derfor blive inddraget i det omfang, de er nødvendige for en analyse af EU-domstolens handlerum. Vi analyserer EU-domstolens handlerum ud fra ét enkelt politikområde. Der er således tale om et singlecasestudie indenfor EU s opholdsret. Her har vi valgt at lægge fokus på opholdsretten for tredjelandsborgere, det vil sige ikke-eu-borgere, der gennem deres familiære relation er knyttet til en EU-borger, som er omfattet af EU-retten i forhold til reglerne om personers frie bevægelighed. Valget af denne gruppe skyldes, at opholdsområdet er et politikområde, hvor EU-domstolen i særlig høj grad kritiseres for aktivisme, hvilket man blandt andet har set i forbindelse med den såkaldte Metock-dom fra Det betyder, at der ikke direkte i casen vil blive taget højde for spill-over effekter mellem policyområder eller mellem øvrige grupper indenfor opholdsretten. Til gengæld giver det os mulighed for at se på, hvordan den politiske proces og retspraksis indenfor tredjelandsborgeres opholdsret påvirker hinanden. Det gør vi for at estimere, hvor i den kontinuerlige policy- og integrationsproces, og hvordan EUdomstolen har mulighed for at øve indflydelse på det politiske resultat. 1.4 Begrebsafklaring Igennem specialet anvender vi adskillige begreber, der i den akademiske litteratur indeholder mange varierende definitioner. For at give et så præcist billede som muligt på, hvad vi taler om og undersøger, vil vi her give en forklaring på vores opfattelse og anvendelse af begreberne: EU-integration og magtadskillelse vs. magtfordeling samt domstolsaktivisme. Definition af EU integration Begrebet integration defineres ofte overordnet set som graden af indre sammenhæng i et system, hvad end der er tale om en eksisterende egenskab ved systemet eller en 9

12 dynamisk proces som kendetegner systemets udvikling. 9 EU-integration eller integration af EU-samarbejdet forstås ofte som et spørgsmål om integration i bredden eller i dybden. Altså hvor omfattende den Europæiske Union skal være både i forhold til, hvor mange medlemsstater, der er med i samarbejdet og i forhold til hvor mange politikområder, medlemmerne afgiver suverænitet på og overlader beslutningerne til EU-systemet. Vi vælger derfor at se den europæiske integration som en fortløbende proces, og EU som et system under udvikling. Der sondres yderligere mellem politisk og juridisk integration. Politisk integration er ønsket fra politikerne om, hvilke politikområder EU skal beskæftige sig med og i hvor detaljeret grad denne overdragelse af suverænitet skal være. Juridisk integration er en forudsætning for den politiske integration og er en strømligning af retsgrundlaget, så de samme love gælder for alle EU-medlemmer. EU-domstolen beskæftiger sig med den juridiske integration, da den med sine tildelte kompetencer direkte kan påvirke såvel EU-retten som retspraksis og det er derfor primært den juridiske integration som der er fokus på med dette speciale. Vi kommer nærmere ind på Domstolens kompetencer og retspraksis i kapitel 2. Magtadskillelse og magtfordeling Selvom de to begreber på danske klinger relativt ens, er der en signifikant forskel. I den amerikanske litteratur skelner man mellem magtadskillelse ( separation of powers ) og magtfordeling (typisk kaldet constitutionalism ). Magtadskillelseslæren handler ikke om, hvordan den politiske magt skal fordeles, men at den lovgivende, udøvende og dømmende magt skal være adskilte magtinstanser. Den dømmende magt skal ud fra den teori være fri for bånd, så ingen dømmes på forhånd. Idehistorisk udspringer dette syn af Montesquieus tanker om, at dommeren blot er bouche de la loi, altså lovens stemme. 10 Magtfordeling er derimod udtryk for, hvilken magt de forskellige instanser har, eller rettere hvor grænserne for den dømmende, lovgivende og udøvende magt skal være. Der er forskellige retstraditioner med varierende syn på, hvor grænserne for den dømmende magts kompetencer skal ligge. Teoretisk skelner 9 Kelstrup, Martinsen & Wind, 2007: Held, 1996:

13 vi mellem retstraditioner, der er præget af henholdsvis en flertalsdemokratisk opfattelse og en konstitutionel demokratiopfattelse. En præcisering af disse retstraditioners betydning for specialets problemstilling kommer vi med i kapitel 2 om Den Europæiske Domstol. Alt efter hvilken retstradition, der er dominerende, påvirkes ens opfattelse af og forståelse for begrebet domstolsaktivisme, hvorfor en afklaring af dette centrale begreb også er vigtig. Domstolsaktivisme Domstolsaktivisme er et helt afgørende begreb i dette speciale. Overordnet set kan domstolsaktivisme forstås som den praksis, EU-domstolen forsøger at anvende for at styrke sin magt og position i EU til at fremme den europæiske integration. 11 Imidlertid afhænger ens opfattelse af domstolsaktivisme i høj grad af den retstradition, og skole man er præget af. Der findes ikke nogen simpel eller entydig definition af begrebet, hvorfor det fortjener, at vi nuanceret reflekterer overfor forskellige opfattelser. En uddybning af vores definition af domstolsaktivisme præsenteres derfor i kapitel Specialets opbygning Vi indleder vores speciale med to grundlæggende kapitler omhandlende vores analyseobjekt og case; nemlig EU-domstolen og opholdsretten for tredjelandsborgere. I kapitel 2 om EU-domstolen redegør vi således for de historiske omstændigheder for EU-domstolen, dens kompetencer og ikke mindst de særlige juridiske forhold, som er en forudsætning for forståelsen af specialet. Herefter følger der i kapitel 3 en introduktion til opholdsretten for tredjelandsborgere for at forklare, hvorfor netop dette politikområde er interessant at undersøge, når man taler om domstolsaktivisme ved EU-domstolen. Inden vi går over til den mere teoretiske del af specialet redegør vi i kapitel 4 mere detaljeret for vores videnskabsteoretiske synspunkter og de metodiske overvejelser, vi har gjort os forud for specialet. Dernæst følger der i kapitel 5 en opstilling af vores teoretiske udgangspunkt rational choice og historisk 11 Kapsis i Cini, 2007:

14 institutionalisme. Teorierne danner rammen for vores anvendelse af Weingasts teoretiske model, som mere konkret anvendes til at kortlægge, hvordan EUdomstolen kan agere som strategisk aktør i den politiske sfære, og ikke mindst, hvornår man kan tale om, at det er domstolsaktivisme. I kapitel 6 operationaliserer vi Weingasts teori. Vi tilpasser og udbygger modellen, så vi kan anvende den i en europæisk kontekst. Sideløbende præsenterer vi vores fremgangsmåde for de efterfølgende analysekapitler. Det leder alt sammen frem til vores tre analysekapitler. I kapitel 7 analyserer vi de fire domme vedrørende opholdsretten for tredjelandsborgere fra perioden Dommene analyseres først hver for sig, derefter følger et afsnit om analyseresultaterne, hvor dommene sammenholdes og vurderes ud fra et mere overordnet og udviklingsorienteret syn. Herefter følger der i kapitel 8 en analyse af opholdsdirektivet fra 2004, som blev udarbejdet midt i rækken af domme omhandlende opholdsretten for tredjelandsborgere. Det sker for at afdække, hvordan den dømmende magt influerer på lovgivningsprocessen og omvendt. Dernæst vender vi i kapitel 9 tilbage til domsanalysen og ser nærmere på de resterende tre domme vedrørende opholdsretten for tredjelandsborgere fra perioden Dommene analyseres ligeledes hver for sig med efterfølgende afsnit om analyseresultaterne. Vi sammenligner EU-domstolens handlerum fra dom til dom og udviklingen i retspraksis over tid. Analysekapitlerne afsluttes med en mere overordnet diskussion af vores analyseresultater, inden vi i kapitel 10 går ind i diskussionen omkring, hvorvidt vores resultater rent faktisk afspejler domstolsaktivisme i dommene om opholdsretten for tredjelandsborgere. Desuden indeholder kapitlet en diskussion af, hvorfor medlemsstaterne forholder sig til EUdomstolen, som de gør. Konklusionen i kapitel 11 sammenfatter hele specialet, og vi lægger her vægt på de mest centrale pointer omkring domstolsaktivisme og EU-domstolens anvendelse af det politiske handlerum, som vi er nået frem til i opgaveprocessen. Herefter perspektiverer vi kort vores analyseresultater til andre politikområder. 12

15 2. EU domstolen Hvorvidt man opfatter EU-domstolen som aktivistisk indenfor opholdsretten for tredjelandsborgere, som det blev fremført i forbindelse med Metock-dommen, afhænger først og fremmest af, hvilken rolle EU-domstolen tiltænkes. Det kompliceres ved, at EU-domstolen har udviklet sig gennem tiden ligesom det øvrige EU-samarbejde. For at forstå EU-domstolens rolle og ikke mindst den kritik, som Domstolen er genstand for, er vi nødt til at se nærmere på den historiske udvikling af Domstolens virke og skabe et overblik over dens traktatfæstede kompetencer. Her er det især retsprincipperne om EU-rettens forrang og direkte virkning, der er centrale. Dernæst ser vi mere konkret på, hvordan EU-domstolen er organiseret i forhold til sagstyper og procedurer, og hvordan vi ønsker at belyse Domstolen videre i specialet. Kapitlet rundes af med en mere abstrakt diskussion af, hvordan to forskellige europæiske demokratiopfattelser påvirker opfattelsen af den dømmende magts rolle, og hvordan disse to demokratiopfattelser hænger sammen med de forskellige definitioner af domstolsaktivisme, som vi opererer med. 2.1 Historisk kontekst Det mest karakteristiske ved EU-domstolen er, at der i det internationale system ikke findes andre så magtfulde og effektive domstole. Ved oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF) i 1952 var særligt Anden Verdenskrig og det i første omgang demokratisk valgte Nazi-regime præsent i hukommelsen. Man rystede derfor ikke på hånden ved at gøre EF-domstolen til en ekstra stærk institution. 12 Med EF-traktaten (Rom 1957) blev EF-domstolen tildelt retten til at håndhæve Fællesskabsretten, hvilket vil sige EU-samarbejdets første søjle. Siden er Domstolens beføjelser blevet udvidet gennem en række traktatændringer: først og fremmest ved Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft i maj 1999 og som flyttede en række områder fra EU-samarbejdets tredje søjle ind under første søjle, hvor de dermed blev en del af EU-domstolens kompetenceområde. Og senest da Lissabon- 12 Kelstrup, Martinsen & Wind, 2008: 93 13

16 traktaten trådte i kraft i 2010 og gjorde en ende på søjlestrukturen, idet den gav den Europæiske Union status som en juridisk person. Dermed blev Domstolens kompetence udvidet fra Fællesskabsretten til at omfatte hele EU-retten, og Domstolen skiftede ved samme lejlighed navn fra EF-domstolen til EU-domstolen. 13 Hvilken betydning den udvidede kompetence har haft for opfattelsen af EUdomstolen, vender vi tilbage til i afsnit 2.5. Udover traktatændringerne er Domstolens beføjelser også blevet ændret gennem Domstolens egen retspraksis, hvorved man har udviklet de to grundlæggende retsprincipper, som har været helt afgørende for EU-domstolens virke nemlig forrang og direkte virkning. Forrang og Direkte Virkning Principperne forrang og direkte virkning er kontroversielle, fordi Domstolen gennem dem har været med til at definere sine egne kompetencer og deres udbredelse. Det gælder først og fremmest Domstolens hierarkiske placering og dens rolle i forhold til medlemsstaterne. I Van Gend en Loos-dommen fra 1963 slog Domstolen således fast, at vedtaget lovgivning inden for Fællesskabsretten fremover skulle have direkte virkning i medlemsstaterne. Det betød, at det ikke længere var op til medlemsstaterne, hvorvidt de ville transformere EU-retsbestemmelserne til national lovgivning. EUretsbestemmelserne kunne i stedet for øjeblikkeligt anvendes af og have direkte virkning for borgerne internt i medlemsstaterne. 14 Ligeledes blev Costa vs. ENEL-dommen fra 1964 skelsættende for EU's juridiske system, idet Domstolen slog fast, at Fællesskabsretten til enhver tid har forrang for national ret. Det betød, at EU-traktaterne hierarkisk set kom til at stå over medlemsstaternes forfatninger i tilfælde af retslige konflikter. Ligeledes betød det, at lovgivning vedtaget på nationalt niveau fremover ikke måtte stride mod EU-retten. Det blev i den forlængelse slået fast, at overtrædelse eller tilsidesættelse af EU-retslige bestemmelser først skulle prøves ved en national højesteret og sidenhen ved EUdomstolen, hvorefter medlemsstaten ville blive tvunget til rette ind og ændre sin Kelstrup, Martinsen & Wind, 2008:

17 lovgivning. Med Costa vs. ENEL-dommen fastslog EU-domstolen således, at Fællesskabsretten er mere vidtgående og bindende end f.eks. folkeretten. Domstolens kompetencer Domstolen har således gennem tiden fået kompetence til at; - Sikre at EU-retten bliver korrekt implementeret i alle medlemsstater - Sikre at EU-institutionerne respekterer deres tildelte kompetencer og kun agerer indenfor rammerne af disse - Assistere de nationale domstole med inkorporeringen af EU-retten, så den får den tilsigtede virkning - Anvende sin prøvelsesret til at sikre legaliteten af vedtaget EU-lovgivning - Udfylde hullerne i EU-lovgivningen, det vil sige fortolke og præcisere forståelsen af eksisterende EU-lovgivning. EF-traktatens præambel indledes med ordene: der skal skabes grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk og det er særligt denne præampel, der danner grundlaget for opfattelsen af EU-domstolen rolle som en integrationsfremmende aktør. I artikel 220 står der endvidere: Domstolen og Retten i Første Instans skal inden for rammerne af deres respektive beføjelser værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat. 15 Domstolen har med andre ord kompetence til at fortolke lovgivning og dømme med øget integration for øje, således at der sigtes efter et tættere og tættere EU-samarbejde. Artikel 234 i EF-traktaten præciserer EU-domstolens kompetence i forhold til at afgøre præjudicielle søgsmål, også kaldet Domstolens prøvelsesret (judicial review), hvor Domstolen kan gå ind og kontrollere den nationale lovgivning. Domstolens prøvelsesret ses som en vidtgående, men nødvendig beføjelse, da den tildeler Domstolen ret til at fortolke traktatens betydning, hvis der opstår tvivl om, hvordan traktatens bestemmelser skal forstås. Domstolen er samtidig en reaktiv institution i den forstand, at andre aktører, private såvel som EU's øvrige institutioner, skal rejse sag, før Domstolen kan handle. Artikel 234 er ligeledes vigtig, fordi den 15 Begge citater fra EF-traktaten: 15

18 henviser til, hvad der sker, når korrekt og rettidig implementering af traktatbestemmelserne udebliver. Beføjelsen er med til at sikre borgerne deres ret, og Domstolen har netop tradition for at stille sig på borgerens side 16. Et problem ved artiklen er, at den forudsætter, at borgerne har kendskab til deres rettigheder og er klar over, hvis de bliver krænket. Desuden kræves det for effektivitetens skyld, at de nationale domstole er villige til at samarbejde med EU-domstolen, da borgeren eller virksomheden, som føler sig krænket, skal gå gennem den højeste nationale domstol for at få en sag for EU-domstolen, og her er det ikke altid, at man mødes med velvillighed Domstolens organisering EU-domstolen udgør sammen med Retten i Første Instans og EU-personaleretten 18 den dømmende magt i EU. EU-domstolen er i dag et kollegium af 27 dommere (én fra hver medlemsstat) og otte generaladvokater. Dommerne bliver efter national praksis og på baggrund af deres kvalifikationer og hæderlighed udnævnt af medlemsstaterne til at virke ved Domstolen i seks år ad gangen. Domstolen er opdelt i kamre med typisk tre til fem dommere, dog sidder der 13 dommere i Storkammeret. Kun ved yderst sjældne sager er Domstolen fuldtallig med alle 27 dommere tilstede ved domsafsigelse 19. EU-dommerne må ikke lade sig påvirke af nationale interesser, hvorfor deres individuelle stillingtagen er hemmelig. Det fremgår derfor ikke, hvorvidt der har været dissens mellem dommerne i domsafsigelsen, og domsafgørelserne udtrykker således dommernes stemme som én samlet institution 20. Uafhængigheden fra medlemsstaternes retssystemer betyder dog ikke, at EU-domstolen og dens dommere er immune overfor de politiske pres, den ofte omgives af. Domstolen er bevidst om såvel juridiske som ikke-juridiske argumenter i 16 Kelstrup, Martinsen & Wind, 2008: Kelstrup, Martinsen & Wind, 2008: Retten i Første Instans blev oprettet i 1988 (nævnt i Single European Act fra 1986) til at aflaste EUdomstolen. I forhold til dens kompetence, er Retten i Første Instans tilknyttet EU-domstolen og har en sekundær institutionel betydning. Retten varetager primært konkurrencesager, EKSF-sager og erstatningssager (Kelstrup, Martinsen & Wind, 2008: 94-95). Retten skal konsultere EU-domstolen i sager where there is a serious risk of the unity or consistency of Community law being affected (Craig & De Burca, 2003: 92). EU-personaleretten blev oprettet i 2005 til yderligere at aflaste Domstolen og Retten i afgørelserne af personalesager mellem EU og dets ansatte. Personaleretten består af syv dommere udvalgt af EU-domstolen og er den første af de såkaldte særlige retsinstanser, som Rådet med Nice-traktaten har adgang til at oprette. 19 Kapsis i Cini, 2007: Craig & De Burca, 2003:

19 en sag, der kommer enten fra nationale domstole, regeringer eller fra den offentlige debat. Hvorledes EU-domstolen påvirkes og hvordan den selv præger EU-retten og gældende praksis kommer vi meget nærmere ind på i analysen i kapitel 7 og 9. Hvad generaladvokaterne angår, udpeger de fem største medlemsstater én hver, mens de øvrige medlemsstater på skift må udnævne de resterende tre generaladvokater. Generaladvokaternes opgave er at vejlede dommerne med upartiske, og offentlige forslag til afgørelse af de sager, som de forelægges. Det gøres ud fra nøje udarbejdede juridiske argumenter og kompetent saglig viden. Dommerne er på ingen måde er forpligtet til at følge generaladvokaternes udtalelser, og der er stor forskel på, hvorvidt de vælger at følge dem eller ej. Det understreger, at den juridiske metode er så fleksibel, at man indenfor de samme retsakter kan nå forskelligartede konklusioner. Generaladvokaternes udtalelser kan dog give et fingerpeg om, hvorvidt man kan forsvare en alternativ fortolkning af en given dom, og vi vælger derfor at bruge generaladvokaternes udtalelser til at afdække, hvilket muligt handlerum EUdomstolen kan siges at have i forhold til EU-rettens fortolkningsramme vedrørende de enkelte domsafsigelser Sagstyper og procedurer ved Domstolen Det hører med til forståelsen af EU-domstolens organisering og virke at se nærmere på, hvilke typer sager, der indbringes for Domstolen. Sagerne afviger fra sager ved nationale domstole, da EU-domstolen er en supranational domstol, og derfor juridisk set står over de nationale domstolssystemer. Ved EU-domstolen skelnes der mellem følgende tre væsentlige typer af sager: Præjudicielle forelæggelser, hvor nationale domstole på opfordring af private eller juridiske personer, der kræver sin ret, forhører sig ved EU-domstolen om fortolkning af bestemmelser i EU-retten. Traktatbrudssøgsmål, hvor det typisk er Kommissionen, der anlægger sag mod en medlemsstat, hvis der er mistanke om overtrædelse af EUrettens forpligtelser, f.eks. forsømmelse af korrekt og rettidig implementering af 21 Flere af vores informanter peger på betydningen af, hvilken generaladvokat, der er sat på en sag, og hvordan dommersammensætningen er. Begge dele interessante betragtninger, som Domstolens system med anonyme dissenser desværre fratager os muligheden for at undersøge nærmere. 17

20 traktatbestemmelserne 22. Og endeligt annulationssøgsmål, hvor Domstolen kan prøve lovligheden af en retsakt med henblik på at få den annulleret, hvis der er juridiske uoverensstemmelser. I den nedenstående tabel ses, hvordan de forskellige typer af sager behandles ved Domstolen. Mens der ikke kan afviges fra de dele af figuren, der står udenfor parentes, kan det variere om procedurerne i parentes finder sted alt efter, hvilken sagstype og proces, der er tale om. Tabel 2.1 Sagsbehandlingen ved Domstolen 23 Direkte søgsmål og appelsager Præjudicielle sager Stævning Stævningen forkyndes for sagsøgte af Justitskontoret Offentliggørelse af stævningen i Den Europæiske Unions Tidende (serie C) [Foreløbige forholdsregler] [Intervention] Svarskrift [Formalitetsindsigelse] [Replik og duplik] Skriftlig forhandling [Ansøgning om fri proces] Udpegelse af refererende dommer og generaladvokat Den nationale rets afgørelse om forelæggelse Oversættelse til Den Europæiske Unions øvrige officielle sprog Offentliggørelse af de præjudicielle spørgsmål i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) Forkyndelse for parterne i hovedsagen, medlemsstaterne, EU-institutionerne, EØSstaterne og EFTA-tilsynsmyndigheden Skriftlige indlæg fra parterne, staterne og institutionerne Den refererende dommer udfærdiger foreløbig rapport Møde mellem dommere og generaladvokater Henvisning af sagen til et dommerkollegium [Bevisoptagelse] Mundtlig del [Retsmøde; retsmøderapport] [Generaladvokatens forslag til afgørelse] Dommernes votering DOM Da vi i vores analyse af opholdsretten for tredjelandsborgere udelukkende beskæftiger os med de præjudicielle sager, er det dem, vi fokuser på i det følgende afsnit. 22 Derudover beskæftiger Domstolen sig med fornyet prøvelse, appelsager og passivitetssager. Da en udførlig redegørelse for disse sager ikke er relevant for vores opgave, henvises der til for en nærmere beskrivelse. 23 Figuren er taget fra; 18

21 Når en præjudiciel sag bringes for EU-domstolen, er proceduren delt i to faser; en skriftlig og en mundtlig. Den skriftlige del af proceduren er den mest omfattende, og regnes for den vigtigste. Her forelægges sagens erklæringer, ansøgninger, forsvar og påstande, og alle relevante dokumenter i sagen præsenteres for parterne. Ved den kortere og noget mere begrænsede mundtlige del forbereder og fremlægger en udpeget refererende dommer en retsmøderapport, som opsummerer alle fakta og frembragte argumenter i sagen. Herefter påbegyndes processen, hvor de forskellige parter kan høres, der kan indbringes vidner og eksperter under retssagen, ligesom generaladvokaten kommer med sin indstilling til dommens udfald. Praksis er med tiden blevet, at Domstolen stiller spørgsmål til de juridiske repræsentanter, hvis der er specifikke emner, som den finder særligt relevant for sagen 24. Medlemsstaterne, Kommissionen, Parlamentet og Rådet har mulighed for at give indlæg i både den skriftlige og den mundtlige del af proceduren for at tilkendegive kritiske holdninger og problematikker i et forsøg på at påvirke Domstolen i en ønsket retning. I hvor stor udstrækning, de forskellige aktører gør brug af denne mulighed, og hvorvidt Domstolen tager indlæggene til efterretning, ser vi nærmere på i analysekapitel 7 og 9. I visse tilfælde kan man være nødsaget til at behandle en sag ved hasteprocedure, hvilket blandt andet var tilfældet i Metock-dommen. Hasteproceduren gør det muligt for Domstolen inden for en væsentligt afkortet frist at behandle de mest følsomme spørgsmål vedrørende området for frihed, sikkerhed og retfærdighed herunder politisamarbejde og retligt samarbejde i civile sager og i kriminalsager samt visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer. Hastesagerne behandles i en afdeling med fem dommere, som er særligt udpeget, og den skriftlige fase gennemføres i praksis elektronisk, og er i væsentligt omfang begrænset, både hvad angår varigheden og antallet af aktører, som har ret til at indgive skriftlige indlæg. Der bliver heller ikke udarbejdet nogen retsmøderapport, hvilket forringer gennemsigtigheden. Herefter afsiges dommen. Da dissenserne som tidligere nævnt ikke er synlige og dommerne har tavshedspligt, er der derfor nogle aspekter, som vi ikke er i stand til at undersøge ved udfaldet af en dom. Vi er derfor ikke blot af teoretiske grunde, men 24 Craig & De Burca, 2003: 94 19

22 også af empiriske årsager, nødsaget til at behandle Domstolen som en enhedsaktør velvidende, at 27 dommere af forskellige årsager, sproglige, kulturelle mv., ikke altid kan være enige i domsafgørelserne, og at kompromisser indgås på samme vis, som man ser det ved U.S. Supreeme Court. Hvordan EU-domstolen vælger at anvende sit handlerum kan derfor påvirkes af internt uenighed. Det er imidlertid faktorer, som vi af gode grunde kan ikke undersøge. Domstolen baserer som oftest sine afgørelser på tidligere afsagte domme (retspraksis), men anser ikke sig selv for værende underlagt et decideret præcedens-system. 25 Det ses blandt andet i tilfælde, hvor Domstolen med henvisning til tidligere domme, påpeger ændringer i retspraksis. Den konstante videreudvikling af retspraksis med fokus på en stadigt snævrere union er dog med til at styrke Domstolens indflydelse og dens betydning for udviklingen af den Europæiske Union. Det skyldes blandt andet, at Domstolens retspraksis vejer tungt, når lovgivningsmagten skal udarbejde nye direktiver, hvilket vi uddyber i analysen af opholdsdirektivet i kapitel 8. I de ovenstående afsnit er det blevet gennemgået, hvordan EU-domstolen har opnået sine kompetencer, og hvordan de anvendes i praksis. I det følgende vil vi diskutere, hvorfor nogle medlemsstater opfatter denne rolle som problematisk. 2.4 To demokratiopfattelser Domstolskritikere mener, at der må stilles spørgsmålstegn ved EU-domstolens rolle i forhold til tanken om magtens tredeling og domstole generelt set som objektiv lovtekstfortolker ud fra en påstand om, at EU-domstolen med tiden er blevet politisk. Der er med andre ord tale om, at Domstolen har udviklet sig fra la bouche de la loi lovens stemme til le constructeur de la loi lovens skaber. 26 Hvorvidt man opfatter denne udvikling som problematisk, hænger nøje sammen med den rolle man mener, at Domstolen bør spille, og i det følgende viser vi, hvorledes forskellige demokratitraditioner indenfor Europa er med til at farve synet på EU-domstolen. 25 Craig & De Burca, 2003: Interview med Hjalte Rasmussen, bilag 5b. 20

23 Ifølge Marlene Wind eksisterer der i Europa to forskellige demokratiopfattelser og syn på, hvilken rolle en domstol skal spille i forhold til den klassiske tredeling af magten; henholdsvis flertalsdemokratiet og det konstitutionelle demokrati. Der er i den danske såvel politologiske som juridiske forskning meget lidt fokus på domstolens politiske rolle i almindelighed og EU-domstolens politiserende kompetencer i særdeleshed. Vi mener, at en af grundene hertil er den skandinaviske realisme, også kaldet retspositivisme, som hænger nøje sammen med den flertalsdemokratiske tradition. Retspositivismen bygger på opfattelsen af at adskille ret og moral, hvor domstolene kun beskæftiger sig med førstnævnte. I Danmark ses den dømmende magt derfor generelt som objektiv, værdineutral fortolker af den lovgivning, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Et andet argument indenfor den flertalsdemokratiske retstradition for ikke at medtænke domstolen som havende politisk indflydelse er, at denne juridiske institution mangler demokratisk legitimitet. Den dømmende magt er ikke direkte folkevalgt på samme måde som den lovgivende magt er det. For eksempel er danske højesteretsdommere udpeget af den siddende regering. 27. Man kan også se udtryk for den skandinaviske realisme i det faktum, at Højesteret kun én gang har anvendt sin prøvelsesret over for Folketinget, nemlig i Tvind-dommen fra Den konstitutionelle demokratiopfattelse og den retstradition, der knyttes hertil ses blandt andet i Tyskland, hvor man har etableret en decideret forfatningsdomstol til at sikre, at lovgivningsmagten ikke bryder sine grænser. Sammenlignet med den flertalsdemokratiske opfattelse anses domstolssystemet ifølge den konstitutionelle tradition i meget tydelig grad som lovens vogter, og EUdomstolen er i langt højere grad tildelt en rolle som proaktiv vagthund overfor lovgivningsmagten 28. Det betyder, at Domstolen anvender sin prøvelsesret over for lovgivningsmagten og derigennem kan øve indflydelse på den politiske proces. Den danske skepsis over EU-domstolen og diskussionen om grænserne for den klassiske magtfordelingslæres tre grene ses ikke på samme måde i det øvrige Europa, hvor domstolene efter Anden Verdenskrig har fået en mere magtfuld og 27 Kelstrup, Martinsen & Wind, 2008: Dworkin i Kelstrup, Martinsen og Wind, 2008:

24 selvstændig rolle. Man har for at undgå gentagelsen af så voldsom magtudnyttelse prist stærke domstole velkommen. De er blevet opfattet som borgerrettighedernes beskytter, og de sikrer, at lovgivningsmagten ikke går for yderligt. Ud fra denne konstitutionelle demokratiopfattelse har man etableret EU-domstolen. Og det er formentlig også en af forklaringerne på, at den navnlig danske kritik af EUdomstolens kompetencer ikke for alvor har fået fodfæste i resten af Europa. Det betyder dog ikke, at EU-domstolens afgørelser ikke er til diskussion. Netop debatten omkring EU-domstolen i forbindelse med Metock-dommen viser den uenighed, der er omkring, hvor retsskabende og politisk en rolle EU-domstolen må have. Ligeledes viser det, hvor forskellige retstraditioner, man opererer med indenfor EU, nemlig retspositivismen versus retsskabende og dynamisk juridisk aktivisme. Men hvad menes der egentlig, når der tales om en dynamisk fortolkningsstil og juridisk aktivisme? Det vil vi komme nærmere ind på i næste afsnit. 2.5 Domstolsaktivisme Activism, like beauty, is often in the eye of the beholder. 29 Domstolsaktivisme eller juridisk aktivisme er på ingen måde et entydigt begreb. Dels er der forskellige syn på domstolsaktivisme alt efter, om man anskuer det ud fra en politologisk eller juridisk vinkel, men også indenfor henholdsvis den politologiske og juridiske disciplin er der varierende opfattelser af begrebet. Som nævnt i foregående afsnit har forskellige retstraditioner i Europa og ikke mindst forskellige teoretiske udgangspunkter afgørende betydning for den juridiske forståelse af domstolsaktivisme. I det følgende vil vi derfor præsentere nogle af de væsentligste forskelle i et forsøg på at indsnævre, hvordan vi definerer aktivisme i juridisk forstand, mens vi i kapitel 5 i kommer ind på, hvordan vi ud fra Weingasts teorimodel definerer domstolsaktivisme i politologisk forstand. I EU-sammenhæng forstås juridisk aktivisme overordnet set som den praksis, EUdomstolen forsøger at anvende for at styrke sin magt og position i EU til at fremme 29 Sherry i Lindquist & Cross, 2009: 1 22

25 den europæiske integration. 30 En praksis, som jævnligt er til debat, når den står i modsætning til medlemsstaternes nationale interesser og måske vil blive mere udtalt efter, at Lissabon-traktaten har ophævet Domstolens tidligere begrænsning inden for søjle 1 jf. afsnit EU-domstolens opgave er, foruden at dømme i henhold til gældende lov, at kontrollere, at lovgivningsmagten ikke overtræder lovens grænser. Det betyder, at Domstolen har prøvelsesret overfor den lovgivning, der vedtages. EU-domstolen skal som supranational domstol sikre, at medlemsstaterne respekterer EU-retten, og at de nationale domstole dømmer i henhold til dette retsgrundlag jf. princippet om EUrettens forrang og direkte virkning. Domstolen skal ligeledes komme med præcis fortolkning af traktatbestemmelserne, hvor der må forekomme tvivl, og det er ofte her, at den kritiseres for at være for aktivistisk. I forlængelse af det indledende citat kan aktivisme ses som synonym med juridiske beslutninger, der på upassende vis blander sig med det politiske beslutningsprærogativ, som lovgivningsmagten ellers forbindes med. Om man betegner det som aktivisme, at Domstolen benytter sig fuldt ud af sit handlerum i forhold til dens tildelte kompetence og går lige til grænsen i forfølgelsen af sine præferencer, når der afsiges domme, afhænger af beskuerens retsopfattelse og syn på Domstolens virke. For integrationsskeptikere kan det virke kontroversielt og grænseoverskridende, når Domstolen som den mest integrationsfremmende aktør i EU agerer i dette øjemed, og kritikere vil derfor heller ikke tøve med at udnævne domstolsaktivisme til at være et negativt ladet begreb. Det er dog også vigtigt at se domstolsaktivisme i en politisk kontekst og ikke kun identificere the eye of the beholder. For eksempel er der stor forskel på aktivisme i forståelsen civil rights aktivist, hvor målet er at skabe lige og vide rammer for borgeres rettigheder og judge misusing authority, hvor aktivistiske dommere ofte forbindes med forfølgelsen af egeninteresser ud fra en individuel opfattelse af, hvad der er bedst for borgerne. 32 I EU er der oftest tale om en balancegang mellem Domstolens og medlemsstaternes interesser. Domstolen ønsker på den ene side at sikre EU-borgeres lige rettigheder og 30 Kapsis i Cini, 2007: Kapsis i Cini, 2007: Lindquist & Cross, 2009:

26 fremme den juridiske integration i dybden, så dens eget eksistensgrundlag og magtfulde position opretholdes, mens medlemsstaterne, der er afhængige af Domstolens fortolkningskompetence, på den anden side ikke vil miste deres suverænitet og nationale domstolspraksis og derfor til en vis grad ønsker at kunne kontrollere og begrænse domstolsaktivisme. At kontrollere og begrænse domstolsaktivisme er dog lettere sagt end gjort, og gøres i forhold til EU-domstolen mere vanskeligt af, at EU-samarbejdets lovgivning er så hullet, det vil sige så vagt og tvetydigt formuleret, at lovgivningsmagten egenhændigt kan have svært ved at fylde hullerne ud. Der er med andre ord behov for, at EU-domstolen kan være med til at gøre lovgivningen mere gennemskuelig, tidssvarende og til tider mere omfangsrig i forhold til at inkludere nye politikområder. Kritikken af Domstolen går i forlængelse heraf på, at den politiserer og selvstændigt vælger hvilke værdier, der bør lægges vægt på i den enkelte dom. At den juridiske metode med andre ord er så fleksibel, at der kan findes juridisk grundlag, til et hvilket som helst udfald af en dom, som Domstolen måtte ønske. Denne holdning er i særdeleshed repræsenteret af vores ene informant Dr. Jur. Hjalte Rasmussen. 33 For størstedelen af vores øvrige informanter, som i øvrigt næsten alle er jurister, gør det sig gældende, at de anerkender Domstolens udvidende beføjelser. De er til gengæld af den opfattelse, at Domstolen altid dømmer inden for den ramme af beføjelser, som den er tildelt gennem traktaterne. Særligt EF-traktatens præampel om en stadig snævrere Union, som blev beskrevet i afsnit 2.1, tillægges i den forbindelse stor vægt. Det skal understreges, at de ikke selv opfatter denne form for udvidede beføjelser som aktivisme, idet disse informanter opfatter aktivisme som noget ulovligt, som Domstolen ikke har hjemmel til. Vi kan således se en klar opdeling af vores informanters opfattelse af domstolsaktivisme. En diskussion vi vender tilbage til i analysekapitlerne 7 og 9, samt i diskussionen i kapitlet 10, hvor vi diskuterer vores analyseresultater og politologiske opfattelse af domstolsaktivisme og sætter dem i forhold til den mere juridiske opfattelse af aktivisme. 33 Interview med Hjalte Rasmussen, bilag 5b 24

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

National suverænitet i et stadigt mere integreret EU?

National suverænitet i et stadigt mere integreret EU? National suverænitet i et stadigt mere integreret EU? En analyse af det danske demokratis indflydelse på VK-regeringens tilgang til EU-Domstolen set i lyset af Metock-dommen Kandidatafhandling CBS Copenhagen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 21. februar 2013 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 21. februar 2013 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 21. februar 2013 *»Unionsborgerskab arbejdskraftens frie bevægelighed princippet om ligebehandling artikel 45, stk. 2, TEUF forordning nr. 1612/68/EØF artikel 7, stk. 2

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær EUROPA-PARLAMENTET SJ-0190/01 JDW/cn Luxembourg, den 17. august 2001 SJ(00)D/27266 Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær Om: Udtalelse om tjenestemænds ret til godtgørelse af ikke afholdt ferie ved

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kontraktændringer: Muligheder og risici. v/ partner Anders Birkelund Nielsen Den offentlige uddannelsesdag 2014

Kontraktændringer: Muligheder og risici. v/ partner Anders Birkelund Nielsen Den offentlige uddannelsesdag 2014 Kontraktændringer: Muligheder og risici v/ partner Anders Birkelund Nielsen Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Overblik Kontraktændringer Den udbudsretlige kontekst Væsentlige retskilder Direktiver,

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl.

Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl. Lovafdelingen Dato: 26. maj 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: SED/NRR Sagsnr.: 2012-6140-0360 Dok.: 1103604 Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl. 1. Indledning

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1172/2007 af 5. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1891/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender FORELØBIG 2004/0141(CNS) 8.11.2004 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om

Læs mere

FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET

FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Erik Werlauff FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Europaretlige krav til dansk retspleje 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Dansk retspleje er ikke længere rent dansk, men også

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2015 COM(2015) 454 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise DA DA

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere