MIDTVEJSRAPPORT EVALUERING AF FRI- KOMMUNEORDNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIDTVEJSRAPPORT EVALUERING AF FRI- KOMMUNEORDNINGEN"

Transkript

1 Til Kommunalbestyrelsen Dokumenttype Rapport Kort version Dato November MIDTVEJSRAPPORT EVALUERING AF FRI- KOMMUNEORDNINGEN

2 MIDTVEJSRAPPORT EVALUERING AF FRIKOMMUNEORDNINGEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 Evaluering af frikommuneordningen INDHOLD 1. Indledning 1 2. Udvikling af forsøg Frikommunerne har grebet muligheden for at udvikle og nytænke opgaverne 2 3. Ansøgning og godkendelse Mange godkendte forsøg, men også lang sagsbehandling 5 4. Implementering Processen forløber hensigtsmæssigt, men mange forsøg udgår af ordningen 8 5. Foreløbige resultater Stort potentiale i forhold til at udbrede forsøg til øvrige kommuner 10

4 Evaluering af frikommuneordningen 1 1. INDLEDNING KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt Rambøll Management Consulting og BDO Consulting (herefter RMC-BDO) om at gennemføre en evaluering af frikommuneordningen. Formålet med evalueringen er at samle op på erfaringerne fra frikommuneordningen ift. indhold, proces, rammer og resultater. Resultaterne skal ses i forhold til ordningens formål, som er: Et opgør med unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor Tillid til de offentlige medarbejdere Mere råderum og indflydelse til kommunale politikere og ledere. Evalueringen gennemføres som to delundersøgelser. En midtvejsevaluering i efteråret 2014 samt en slutevaluering i foråret Både midtvejsevalueringen og slutevalueringen afrapporteres i særskilte rapporter. Denne rapport er en forkortet version af midtvejsevalueringen, der skal formidle de nuværende erfaringer med frikommuneordningen til det politiske niveau i landets øvrige kommuner. 1.1 Kort om frikommuneordningen I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 besluttede den tidligere regering at gennemføre forsøg med frikommuner. Den nuværende regering har videreført forsøget med den ambition, at erfaringerne kan bidrage til den generelle reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, faglighed, ledelse og afbureaukratisering 1. Frikommuneprojektets mål om at sætte kommunerne mere fri og fjerne uhensigtsmæssige regler og bindinger for lokalpolitikere, ledere og medarbejdere skal ses i sammenhæng med regeringens tillidsreform 2. I alt ni kommuner er udvalgt til frikommuneordningen, der foregår fra den 1. januar 2012 til den 1. juli De medvirkende kommuner er Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe (fælles ansøgning), Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Kommunerne har i fire ansøgningsrunder indsendt konkrete ansøgninger om forsøg på en række forskellige områder. Derudover har frikommunerne og ministerierne i samarbejde skabt en række forsøgstemaer for at udvikle flere tværgående forsøg på centrale, kommunale velfærdsområder, som frikommunerne også kunne søge om at udføre. Evalueringens konklusioner formidles med udgangspunkt i nedenstående temaer. Udvikling af forsøg Ansøgning og godkendelse Implementering Foreløbige resultater For en uddybende beskrivelse henvises til hovedrapporten, som er tilgængelig på: 1 Økonomi- og Indenrigsministeriet 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet: 3 Som et led i økonomiaftalen for 2015 vil regeringen i efteråret 2014 fremsætte lovforslag om at forlænge perioden for frikommuneforsøget frem til den 1. juli Med en forlængelse kan alle igangsatte forsøg fortsætte, mens frikommunerne i foråret 2016 evaluerer forsøgene, og regeringen og Folketinget efterfølgende beslutter, hvilke forsøg der skal føre til lovændringer, som kan komme alle 98 kommuner til gavn.

5 Evaluering af frikommuneordningen 2 2. UDVIKLING AF FORSØG FRIKOMMUNERNE HAR GREBET MULIGHEDEN FOR AT UDVIKLE OG NYTÆNKE OPGAVERNE Overordnet set viser midtvejsevalueringen, at kommunerne er gået meget aktivt ind i frikommuneordningen. Der er således udviklet og ansøgt om i alt 594 forsøg. Dette er en ganske omfattende mængde af forsøg, der i sig selv afspejler kommunernes interesse og opbakning til ordningen. Der kan dog også konstateres relativt store forskelle mellem de kommunale sektorområder. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har kommunerne i høj grad benyttet ordningen til at udvikle forsøg på beskæftigelsesområdet. Der er udviklet i alt 170 forsøg på dette område, der således alene bidrager med 29 pct. af det samlede antal forsøg. Derudover er frikommuneordningen i særligt grad blevet benyttet inden for områderne: Skole-, teknik, trafik & miljø, socialområdet, samt sundhed og psykiatri. Kommunerne angiver, at man ikke har haft et ønske om styre udviklingen af forsøg på de enkelte sektorområder. I stedet har tilgangen i høj grad været baseret på, at frikommuneordningen var en mulighed, der kunne benyttes, hvor interessen har været størst. Dette har typisk været på områder med størst grad af procesregulering. Hovedparten af ansøgningerne er udviklet i første ansøgningsrunde, hvor ca. 41 pct. af forsøgsansøgningerne er udarbejdet. Tabel 2-1: Antal forsøg fordelt på sektorområde Sektorområde Forsøgsansøgninger Andel i procent Beskæftigelse og integration % Dagtilbud 10 2% Erhverv, turisme og kultur 26 4% Skole 86 14% Socialområdet 67 11% Sundhed og psykiatri 57 10% Teknik, trafik & miljø 88 15% Udbud, indkøb og offentlig-privat 16 3% Ældre 31 5% Tværgående tema 43 7% I alt % Note: De 43 forsøg i Tværgående tema er de forsøg, som omhandler et af de tre tværgående temaer civilsamfund, digitalisering eller politisk og administrativ organisering, men ikke kan placeres under et sektorområde. Tabellen nedenfor viser, at der i alt er 104 forsøg, der behandler et tværgående tema. Evalueringen viser endvidere, at kommunerne anlægger et bredt udviklingsorienteret perspektiv på frikommuneordningen. Kommunerne er generelt optaget af at sikre en effektiv drift ved at frigøre ressourcer på baggrund af procesforenklinger. Samtidig er det dog også tydeligt, at frikommunerne opfatter forsøget som en mulighed for at udvikle nye løsninger, der ikke nødvendigvis vedrører procesregulering i snæver forstand, men i højere grad vedrører fritagelser og muligheder i lovgivningen mere generelt. Dette har den konsekvens, at en del af de udviklede forsøg vedrører undtagelser eller muligheder ift. lovgivningens materielle indhold, hvor kommunerne fx opnår hjemmel til at tilbyde nye services til borgerne, at benytte eksisterende tilbud til nye målgrupper mv. Flere kommunerne fremhæver dette som centralt, idet man herved bidrager til at udvikle det generelle lovgrundlag på de forskellige sektorområder.

6 Evaluering af frikommuneordningen 3 Midtvejsevalueringen viser, at der har været kommunale forskelle i måden at gribe udviklingsfasen an på. De generelle rammer for tilrettelæggelsen af udviklingsopgaven har været præget af to overordnede og forskellige tilgange. Den ene er karakteriseret ved en relativt centralt forankret tilgang med elementer af matrixorganisering. Den sikrer ledelsesmæssigt fokus og koordinering samt inddragelse af både interne og eksterne interessenter. Den anden tilgang er mere decentral og er præget af, at identifikation og udvikling sker inden for rammerne af den eksisterende organisation. Der er også forskelle i kommunernes tilgang til den konkrete identifikation og udvikling af forsøg. Kommunernes tilgang har typisk været baseret på en decentral tilgang, hvor medarbejdere og ledere har identificeret unødvendige regler og ønsker til nye muligheder i forhold til kommunens arbejdsgange og opgaveløsning mere generelt. Dette benævnes pincetmetoden, der fokuserer på enkeltbestemmelser og afledt heraf typisk medfører et højt antal forsøg. Midtvejsevalueringen viser, at pincetmetoden i højere grad medfører forsøgsansøgninger, der senere hen imødekommes. I tillæg hertil supplerer kommunerne omfattende udviklingsprocesser, hvor forsøg udvikles og kvalificeres ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv. Denne tilgang benævnes paraplymetoden, da der typisk udvikles mere komplekse forsøg, der omfatter flere undtagelser. Udover kommunernes egne forsøg har der i udviklingsfasen været mulighed for at ansøge om samarbejdsforsøg og kopiforsøg. Der er udviklet i alt 40 samarbejdsforsøg i samarbejde mellem relevante sektorministerier, frikommunerne og KL. Midtvejsevalueringen viser, at der i alt er igangsat 45 forsøg med udgangspunkt i de udviklede samarbejdsforsøg. Der er således tale om en relativ udnyttelsesgrad af samarbejdsforsøgene. De mest udbredte forsøg er: Seniorjob i private virksomheder (ansøgt af otte kommuner) Færre barrierer for frivillighed (ansøgt af fire kommuner) Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4 26 uger (ansøgt af fire kommuner) Vederlagsfri fysioterapi en koordineret og sammenhængende indsats til anden lovgivning på træningsområdet (ansøgt af fire kommuner) Iværksætterforløb i egen virksomhed mulighed for at modtage midlertidig forsørgelse efter etablering af CVR-registrering og oprettelse af virksomhed (ansøgt af tre kommuner). Midtvejsevalueringen viser, at kopiforsøgene er blevet modtaget positivt af kommunerne. Kommunerne fremhæver, at det har været en mulighed for at lære af gode ideer og erfaringer fra andre kommuner uden at anvende mange ressourcer. Ministeriernes behandling af kopiansøgninger har dog varieret relativt meget og spænder fra en tilgang, hvor en imødekommelse i en frikommune også er gældende i de andre frikommuner til en tilgang, hvor alle kopiansøgninger behandles selvstændigt og som enhver anden forsøgsansøgning. 2.1 Særlige opmærksomhedspunkter i udviklingsfasen Midtvejsevalueringen viser, at følgende forhold kræver en særlig opmærksomhed i udviklingsfasen: At der tidligt sikres en forventningsafstemning og eksplicitering af de statslige krav til forsøgene At der tages stilling til, hvordan forsøg identificeres og videreudvikles, herunder en bevidst prioritering mellem pincetmetode, og mere omfattende udviklingsprocesser evt. i samspil med ministerier. Midtvejsevalueringen viser, at der særligt for de vidtgående forsøg er behov for en tydelig forventningsafstemning i opstartsfasen og en eksplicitering af statens ambitioner både indadtil i forhold til de forskellige ministerier og udadtil i forhold til de deltagende kommuner. Forventningsafstemning og eksplicitering kan dels imødegå de udfordringer, som nogle af frikommunerne har oplevet i forhold til at leve op til kriterierne for imødekommelse af forsøg, dels være med til at udfordre og italesætte de forskelle der har vist sig på tværs af ministerier i forhold til at sikre en ensartet sagsbehandling, der i højere grad lever op til ordningens formål.

7 Evaluering af frikommuneordningen 4 Med hensyn til identifikation af forsøg så viser midtvejsevalueringen, at medarbejderinvolvering til identifikation af unødvendige regler og arbejdsgange har en række fordele (pincetmetoden). Først og fremmest sikres det, at medarbejdernes detailviden om arbejdsgange inddrages allerede tidligt i processen. Dette giver et godt udgangspunkt for at identificere relevante procesforenklinger og udviklingsmuligheder. Involveringen af medarbejderne har derudover den fordel, at medarbejderne meget konkret oplever, at der gives mulighed for at udfordre eksisterende kommunale og statslige regler og arbejdsgange. Dette er både med til at fremme medarbejdernes motivation og fremmer samtidig en kultur i kommunen, hvor medarbejderne udfordrer eksisterende regler og arbejdsgange. Endeligt styrker en tidlig inddragelse af medarbejdere implementeringsprocessen via øget opbakning og ejerskab til de konkrete forsøg. Særlige opmærksomhedspunkter ved pincetmetoden er, at tilgangen kan medføre mange relativt simple forsøg. Dette kan i værste fald medføre manglende overblik og helhedstænkning, og at de administrative omkostninger forbundet med forsøget potentielt kan overstige gevinsten. Der bliver dog også peget på enkelte faldgruber i forhold til kopiforsøg. I nogle kommuner er der således en oplevelse af, at den store tilgængelighed af mulige kopiforsøg har medført, at man for ukritisk har ansøgt om for mange kopiforsøg, hvilket kan resultere i et større antal forsøg, end der er kapacitet til at implementere, manglende ejerskab af forsøg og/eller forsøg, der viser sig alligevel ikke at være relevante i den givne kommunes kontekst. Erfaringerne fra de ni frikommuner viser således også, at pincettilgangen med fordel kan suppleres af mere omfattende og helhedsorienterede udviklingsprocesser. Eksempelvis hvor stabsfunktioner eller arbejdsgrupper i kommunen gøres ansvarlige for enten at videreudvikle de identificerede forslag eller udvikle nye prioriterede forsøgstemaer fra bunden. Samarbejdsforsøg mellem sektorministerier og kommuner er en anden effektiv tilgang til at udvikle mere vidtgående og lovgivningsmæssigt komplekse forsøg. Evalueringen viser, at et tæt samspil mellem kommuner og staten kan medvirke til at sikre et lavere ressourceforbrug i kommunerne og en højere grad af innovation. For kommunerne er fordelen, at man tidligere vil kunne målrette ressourcerne mod de forsøg, som er realistiske samtidig med, at der kan ske en udfordring af måden, man ser opgaveløsningen på fra andre kommuners og statens perspektiv. Et tættere samspil kunne også inddrage og forpligte øvrige aktører på de enkelte sektorområder, eksempelvis regioner og praktiserende læger på sundhedsområdet. Der er flere måder at organisere disse fælles udviklingsprocesser på, men vigtige elementer kan være udvikling af samarbejdsforsøg, hvor ansøgninger udvikles i fællesskab eller at opstille en form for prækvalificeringsproces, hvor forsøgene løbende udvikles. Midtvejsvejsevalueringen indikerer, at der er to særlige opmærksomhedspunkter ved de mere omfattende forsøg. For det første har en række kommuner oplevet, at vidtgående forsøg har fået afslag, og at investeringen i at udvikle omfattende forsøg således har været spildt. For det andet stiller de mere omfattende forsøg større krav til implementeringsprocessen, idet nogle kommuner har oplevet, at det har været en udfordring at sikre opbakning og ejerskab til forsøget blandt medarbejderne.

8 Evaluering af frikommuneordningen 5 3. ANSØGNING OG GODKENDELSE MANGE GODKENDTE FORSØG, MEN OGSÅ LANG SAGS- BEHANDLING FOR VISSE FORSØG Kommunerne har i fire ansøgningsrunder indsendt konkrete ansøgninger om forsøg på en række forskellige områder. Herefter har de relevante sektorministerier været ansvarlige for at behandle ansøgningen. Midtvejsevalueringen viser, at 396 af forsøgsansøgningerne er blevet imødekommet, og 21 forsøgsansøgninger er delvist imødekommet, hvilket svarer til, at 70 pct. af forsøgene er helt eller delvist imødekommet. Det kan karakteriseres som en relativt høj imødekommelsesandel, men samtidig påpeges det både af kommuner og ministerier, at mange af imødekommelserne indeholder en eller flere betingelser, der kan vanskeliggøre indfrielsen af målsætningerne bag forsøgsansøgningen. 155 af forsøgsansøgningerne har fået afslag. De vigtigste begrundelser for afslag er, at frikommunen opnår væsentlige økonomiske fordele, retssikkerhedsmæssige hensyn, at ny lovgivning er vedtaget eller på vej, eller at forsøgsansøgningen strider mod EU-regler. Derudover viser midtvejsevalueringen, at der er en række andre forhold, der kan danne baggrund for, at forsøg ikke godkendes, herunder for snæver og formalistisk tilgang til sagsbehandling i nogle ministerier, mangler i kommunernes forsøgsansøgninger og/eller manglende forventningsafstemning i forhold til rammerne for ordningen. Evalueringen viser, at nogle kommuner i første ansøgningsrunde fik afslag på en række vidtgående og efter kommunernes vurdering meget innovative forsøgsansøgninger. For nogle af afslagene skyldtes det, at man i kommunen ikke havde tilstrækkelig kendskab til kriterierne for ansøgningerne herunder eksempelvist kriteriet om, at kommunen ikke må opnå væsentlige økonomiske fordele ved et konkret forsøg. Samtidig viser evalueringen også, at der vil være et element af fortolkning i godkendelsesprocessen, som kommunerne vanskeligt kan have fuld klarhed om på forhånd. Derfor oplevede nogle kommuner at forsøg, som man opfattede som værende inden for rammen, efterfølgende fik afslag. Afslag på disse forsøg medførte naturligvis skuffelse i de berørte kommuner, og i enkelte tilfælde fik det den konsekvens, at kommunen herefter nedprioriterede deltagelsen i frikommuneordningen. Dette understreger nødvendigheden af, at der er en klar forståelse af rammen allerede tidligt i processen. Tabel 3-1: Oversigt over afgørelser vedrørende frikommuneforsøg Afgørelse Antal Andel Imødekommet % Delvist imødekommet 21 4% Kræver ikke godkendelse 15 3% Foreløbigt i bero 1 0% Frafaldet 6 1% Afslag % I alt % Midtvejsevalueringen viser, at formkravene i forbindelse med konkrete ansøgninger overordnet set vurderes at være dækkende og forståelige i forhold til udformning af forsøgsansøgningerne. Som nævnt i forrige afsnit påpeger flere kommuner, at en højere grad af dialog og forventningsafstemning mellem ministerier og kommuner i opstartsfasen kunne have sikret en klarere forventningsafstemning, og dermed i sidste ende flere godkendte forsøg. Der er dog samtidig opmærksomhed på, at en for stram forventningsafstemning omvendt kunne have medført, at nogle forsøg aldrig var blevet udtænkt.

9 Evaluering af frikommuneordningen 6 Fra flere ministerier peges der på, at der særligt i de indledende faser blev udfærdiget for brede og upræcise forsøgsansøgninger fra nogle af kommunerne. Dette kan pege på udfordringer ift. formkravene, da de enten ikke har været præcise nok til at skærpe kommunernes ansøgninger, eller at kommunerne ikke har efterlevet formkravene i ansøgningerne. Der har i ministerierne været forskellige tilgange til at adressere denne type af mangler i ansøgningerne. 3.1 Særlige opmærksomhedspunkter ved ansøgning og godkendelse Midtvejsevalueringen peger på tre overordnede opmærksomhedspunkter ved ministeriernes sagsbehandling af ansøgningerne: At der har været længere sagsbehandling end forventet At der i nogle tilfælde har været uklare eller mange betingelser til afgørelserne At enkelte ministerier har anlagt en relativ snæver og formalistisk tilgang til sagsbehandlingen. Som det første forhold peges der på, at der ved nogle forsøgsansøgninger har været en længere sagsbehandlingstid end forventet. Dette kan virke hæmmende, fordi det i kommunerne bliver vanskeligere at bevare fokus på ansøgningen, jo længere tid der går, og fordi den problemstilling, som ansøgningen var et udtryk for, kan forandre sig og/eller blive overhalet af andre dagsordner fra ansøgningstidspunkt til imødekommelsestidspunkt. En lang sagsbehandlingstid kan virke særligt frustrerende fra et kommunalt perspektiv, hvor der opleves stærke krav til indhold og deadlines for kommunernes ideudvikling og forsøgsansøgning. Fra ministeriel side anerkendes det, at nogle behandlinger af forsøgsansøgninger har overskredet de opstillede tidsfrister, men der påpeges også en række forhold, der har været med til at forlænge sagsbehandlingen. For det første peges der på, at for brede og upræcist formulerede forsøgsansøgninger fra kommunernes side risikerer at udløse en lang sagsbehandling. For det andet peges der på, at der for nogle ministerier har været en forholdsvis stor sagsbehandlingsbyrde, fordi der har været en stor tyngde af frikommuneansøgninger på bestemte sektorområder. For det tredje påpeges det, at en lang sagsbehandlingstid i flere tilfælde har været udtryk for, at man fra ministeriernes side har afsøgt mange muligheder for at give imødekommelser frem for afslag. Ved de mere komplekse forsøgsansøgninger, der dækker over en bredere række af lovforhold, er der ofte flere muligheder for at finde begrundelser for afslag, og det kan derfor kræve en længere og grundigere sagsbehandling at sikre bedre muligheder for imødekommelser. En kort sagsbehandlingstid er derfor ikke i alle tilfælde udtryk for god sagsbehandlingskvalitet i forhold til ordningens formål. Et andet forhold ved sagsbehandlingen er, hvis afgørelsen ikke fremstår klart nok for kommunerne. Dette kan både gøre sig gældende ved imødekommelser og ved afslag. Der bliver af nogle af frikommunerne peget på, at der i imødekommelser kan optræde betingelser af en karakter, som enten ikke giver tilstrækkelig mening for kommunen, eller som virker så indskrænkende i forhold til baggrunden for forsøgsansøgningen, at forsøget ændrer karakter og ikke bevarer den samme relevans som ved ansøgningstidspunktet. Derfor kan dette virke hæmmende i forhold til igangsættelse af imødekomne forsøg. Ved afslag er der i nogle af frikommunerne en oplevelse af, at baggrunden for afslaget ikke fremstår tydeligt nok, eller at frikommunen oplever, at der fra ministeriets side ikke er gjort nok for at afsøge mulighederne for imødekommelse, eksempelvis ved at inddrage kommunen i en tilpasning af ansøgningen, så den i højere grad kunne leve op til kriterierne for imødekommelse. Omvendt kan det virke fremmende for ordningen, hvis der opleves en konkret dialog om mulige justeringer i en frikommuneansøgning, der ellers kunne have ledt til et afslag.

10 Evaluering af frikommuneordningen 7 Et tredje opmærksomhedspunkt vedrørende sagsbehandlingen er, at enkelte ministerier har anlagt en relativt snæver og formalistisk tilgang til sagsbehandlingen. Mens der i frikommunerne har været en opfattelse af, at frikommuneordningen er blevet præsenteret som en ordning, der i høj grad skulle medføre innovation, og hvor det for de deltagende kommuner var muligt at tænke langt uden for de eksisterende rammer, så er der samtidig i mange af frikommunerne en oplevelse af, at det ikke er alle sektorministerierne, der har haft en tilgang til sagsbehandling, der levede op til ordningens formål. Der peges på eksempler, hvor ministerier er gået langt for at forstå baggrunden for kommunernes ønsker og sikre imødekommelse af ansøgninger, også selv om det krævede inddragelse af og dialog med kommunen. Dette opleveles som fremmende for frikommuneordningen. Men der er omvendt også eksempler på områder, hvor sagsbehandlingen i højere grad har været præget af en mere klassisk og formel tilgang, hvor der ifølge kommunerne ikke virker til at være gjort en særlig indsats for at sikre en høj grad af imødekommelser. Her er der eksempler på afslag, hvor nogle af frikommunerne peger på, at disse kunne have været undgået ved en større forståelse af baggrunden for ønsket og inddragelse af og dialog med kommunen. Baggrunden for forskellene mellem ministerierne kan være mange, men der peges blandt andet fra ministeriel side på særlige forhold for sektorområderne, forskelle i politisk opbakning, forskelle i ledelsesmæssigt fokus, forskellige traditioner og kultur i ministeriet, forskelligt erfaringsgrundlag i forhold til forsøgsordninger og forskellig tilgang til og erfaring med samarbejde med kommuner. Derudover knytter der sig en ressourcedimension til disse konklusioner vedrørende sagsbehandlingen, idet opgavens prioritering skal ses i sammenhæng med, at der ikke er allokeret øremærkede ressourcer til ordningen, hvilke i nogen grad har været en hæmmende faktor for ordningen. Både kommuner og ministerier oplever at anvende en del ressourcer på ordningen og angiver, at man ud fra et kvalitetsmæssigt udgangspunkt gerne ville anvende flere ressourcer på idéudvikling, sagsbehandling og evaluering.

11 Evaluering af frikommuneordningen 8 4. IMPLEMENTERING PROCESSEN FORLØBER HENSIGTSMÆSSIGT, MEN MAN- GE FORSØG UDGÅR AF ORDNINGEN Midtvejsevalueringen viser, at det langt fra er alle godkendte forsøg, der i praksis er blevet igangsat. På nuværende tidspunkt er der i alt 248 aktive forsøg ud af de oprindelige 594 forsøgsansøgninger. Som det fremgår af nedenstående tabel, angiver kommunerne, at de primære årsager til, at forsøg ikke igangsættes, skyldes: At forsøget kan godkendes inden for gældende lovgivning At forsøget efterfølgende er lovliggjort af ny lovgivning. Dette gør sig eksempelvis gældende for en række forsøg på beskæftigelses- og folkeskoleområderne At kommunen kun delvist har fået godkendt forsøget og på den baggrund ikke vurderer, at det er interessant at iværksætte At der for en række forsøg har været tale om manglende prioritering eller parathed fra kommunens side. Tabel 4-1: Begrundelse for manglende igangsættelse Antal forsøg Andel Behandles ikke som frikommuneforsøg, da det med få tilpasninger kan igangsættes inden for gældende lovgivning 30 21% Forsøget er overflødiggjort/lovliggjort af ny lovgivning 26 18% Delvis godkendelse eller begrænsninger betyder, at forsøget ikke gennemføres 18 13% Ikke oplyst 15 10% Manglende prioritering og/eller parathed fra kommunens side 12 8% I praksis giver forsøget ikke de forventede muligheder og den forventede værdi 9 6% Forsøget kan ikke realiseres i praksis 8 6% Manglende interesse fra samarbejdspartneres side 8 6% Afventer ny lovgivning 4 3% Andet 14 10% I alt % Erfaringerne fra frikommunerne viser, at reformer og løbende ændringer af lovgivningen har haft en væsentlig betydning for implementeringen af frikommuneordningen. De forsøgsansvarlige i frikommunerne tilkendegiver i den forbindelse, at reformerne både har positive og negative konsekvenser. På den ene side ses det som en succes, at det har været muligt at lovliggøre forsøgene ved at udbrede reglerne til alle landets kommuner. Frikommuner fremhæver, at dette er et eksempel på, hvordan frikommuneordningen har bidraget positivt til udviklingen af lovgivningen fx på folkeskoleområdet og beskæftigelsesområdet. Dette er altså også forklaringen på, at en række forsøg ikke længere er aktive (jf. tabellen ovenfor). På den anden side er reformer også med til at skabe usikkerhed omkring forsøgene, fordi man ikke ved, om man får fritagelse fra nye regler eller ej (fx en igangværende sygedagpengereform). Dette har været en væsentlig udfordring i implementeringsprocessen, da det kræver tid og ikke mindst stjæler opmærksomhed, når kommunerne skal forholde sig til disse forskellige scenarier. Uanset de konkrete begrundelser for hvorfor forsøg udgår af frikommuneordningen, kan det konstateres, at der er et relativt stort frafald, og dermed også spildte ressourcer til udvikling og behandling af forsøgsansøgninger. Dette understreger, at der er et relativt stort potentiale hvad

12 Evaluering af frikommuneordningen 9 angår frikommuneordningens samlede effektivitet. Og dermed også læringspotentiale ift. de forskellige opmærksomhedspunkter, der er beskrevet i rapportens øvrige kapitler. Midtvejsevalueringen viser, at kommunerne overordnet set vurderer, at implementeringsprocessen af de igangsatte forsøg forløber hensigtsmæssig. Implementeringen sker typisk inden for rammerne af den eksisterende organisering, og det er således i høj grad sektorforvaltningerne og de forsøgsansvarlige chefer, der er ansvarlige for den konkrete udmøntning af forsøgene. Vurderingen fra de ansvarlige i kommunerne er, at der for de fleste forsøg er klare mål, succeskriterier og ansvarsfordelinger, og at de berørte medarbejdere har ejerskab til forsøget. Det påpeges dog også, at nogle forsøg til en vis grad har været udfordret af mangel på tid, ressourcer, relevante procedurer samt løbende opfølgning på fremdrift og udfordringer i relation til implementeringen. 4.1 Særlige opmærksomhedspunkter vedrørende implementeringsprocessen Midtvejsevalueringen viser, at en række klassiske opmærksomhedspunkter vedrørende implementering og forandringsledelse også gør sig gældende for arbejdet med frikommuneforsøget. Det drejer sig om følgende forhold: At kommunikation og forandringsledelse er væsentlig for implementeringsprocessen, herunder At kommunikation af og om frikommuneordningen har betydning for opbakning og gennemslagskraften i den kommunale organisation At ledelsesfokus er afgørende, både i ansøgningsfasen og i opfølgningen At nærmeste leder har en central formidlingsrolle At medarbejderinvolvering er væsentlig; og at implementering kræver fortsat involvering og opfølgning ikke mindst decentralt At ejerskab til samarbejdsforsøg og kopiforsøg konkret kan være mindre At der med fordel kan tages stilling til roller og ansvar i hele processen, gerne som matrixorganisation, hvor ansvar for opfølgning placeres på centrale positioner fx via roller som frikommunekoordinator, sektoransvarlige, og forsøgsansvarlige At et stort antal projekter isoleret set er positivt, men kan være en udfordring på længere sigt i forhold til prioritering og opfølgning. Her kræves i særlig grad en stærk organisering At strategisk ledelsesfokus på særlige områder kan være vanskeligt at transformere til andre områder senere. I det følgende uddybes punktet vedrørende roller og ansvar. Evalueringen viser, at kommunerne allerede tidligt i processen bør sikre en hensigtsmæssig organisering af frikommuneforsøget. Erfaringerne fra kommunerne indikerer, at dette med fordel kan være i form af en matrixorganisation, hvor ansvar for opfølgning placeres uden for ledelseshierarkiet fx i stabsfunktioner via roller som frikommunekoordinator (borgmestersekretariat), sektoransvarlige (sektorstabe), og forsøgsansvarlige (ledere, fagkonsulenter mv.). Samtidig viser evalueringen, at det kan være nødvendigt at skalere organiseringen undervejs i forsøgsperioden, så rolle- og opgavefordeling løbende tilpasses antallet af frikommuneforsøg. Jo flere forsøg der findes på et givet sektorområde, des flere ressourcer kræves til at kunne håndtere de krav til dokumentation, evaluering og opfølgning på projekterne, som frikommuneforsøget har medført. Samtidig sikres herved også et kommunalt overblik over de eksisterende projekter. Evalueringen viser videre, at en klar kommunal organisering af frikommuneforsøget er med til at styrke samspillet mellem kommuner og ministerier. Flere ministerier peger på, at der har været forskelle i kommunernes organisering af udviklings- og ansøgningsopgaven. Nogle kommuner eller nogle sektorområder i nogle kommuner har virket mere velorganiserede, og det har for ministerierne været nemmere at igangsætte en dialog, få svar på konkrete spørgsmål til ansøgningen og drøfte mulige udfordringer i en mundtlig dialog frem for en mere formalistisk og skriftlig kommunikation.

13 Evaluering af frikommuneordningen FORELØBIGE RESULTATER STORT POTENTIALE I FORHOLD TIL AT UDBREDE FOR- SØG TIL ØVRIGE KOMMUNER Det sidste tema i midtvejsevalueringen belyser kommunernes vurdering af de foreløbige resultater af de igangsatte frikommuneforsøg. Dette både i forhold til frikommuneordningens overordnede formål om at skabe afbureaukratisering, tillid til medarbejdere og råderum til lokale ledere og politikere, samt kommunernes egne målsætninger for de iværksatte forsøg. Det skal bemærkes, at den endelige evaluering af frikommuneforsøgets resultater først finder sted i forbindelse med slutevalueringen. Midtvejsevalueringen viser, at hovedparten af de igangsatte forsøg vurderes positivt. Kommunerne vurderer, at forsøgene er relevante at udbrede til landets øvrige kommuner, og kommunerne vurderer samlet set, at en høj andel af de igangsatte forsøg foreløbigt har realiseret de kommunale målsætninger med forsøgene. Helt konkret viser den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt de forsøgsansvarlige, at 50 pct. i meget høj grad eller i høj grad på baggrund af de foreløbige erfaringer vurderer, at de enkelte forsøg har realiseret de opstillede målsætninger for forsøget. at hele 64 pct. af de forsøgsansvarlige vurderer, at det enkelte forsøgsprojekt på baggrund af de foreløbige erfaringer i meget høj grad eller i høj grad er relevant for landets øvrige kommuner. Figur 5-1 De forsøgsansvarliges vurdering af forsøgets potentiale: Forsøgene Kilde: Survey blandt forsøgsansvarlige Med til billedet af midtvejsevalueringen af de foreløbige resultater hører, at der en væsentlig variation i målopnåelse på tværs af kommuner. Seks ud af ni kommuner har således på konkrete områder i høj grad skabt målopnåelse i forhold til frikommuneevalueringens målsætninger, mens tre ud af de ni kommuner kun i begrænset omfang eller slet ikke oplever, at ordningen har realiseret sine målsætninger. Vurderingen af målindfrielsen af de overordnede målsætninger med ordningen er som nævnt kun foreløbige, da det primært bygger på kommunernes vurdering. Fra statsligt hold er det på nuværende tidspunkt ikke muligt systematisk at vurdere målopnåelsen i de enkelte projekter samt i den samlede ordning. Midtvejsevalueringen viser dog i den forbindelse, at det allerede på nuværende tidspunkt fra statsligt hold fremhæves, at frikommuneordningen i en række tilfælde har haft en positiv indflydelse på ny ressortlovgivning som følge af inspiration fra forsøgsansøgningerne.

14 Evaluering af frikommuneordningen 11 Fakta Karakteristik Opstart Udvikling af forsøg Ansøgning og godkendelse 21 interesserede kommuner. Ni udvalgte frikommuner. Stor politisk interesse i at blive frikommune. Kommuner anlægger bredt fokus på både afbureaukratisering og udvikling. 594 ansøgninger, heraf 170 på beskæftigelsesområdet. Åben proces baseret på baseret input fra ledere og medarbejdere (bottom-up). Primært udvikling via pincettilgang med fokus på enkeltbestemmelser. Dog også eksempler på paraplyforsøg 417 helt eller delvist godkendte forsøg. Relativ høj imødekommelsesandel, men samtidig indeholder godkendelser ofte en eller flere betingelser. Afslag skyldes primært opnåelse af væsentlige økonomiske fordele, retssikkerhedsmæssige hensyn, at ny lovgivning er vedtaget eller på vej, eller strid med EU-regler. Implementering 248 aktive forsøg. Derudover 26 lovliggjorte forsøg. Implementering sker primært i basisorganisation. Ansvar for implementering på sektorniveau og mere specifikt fagchefer og driftsledelse. Foreløbige resultater 50 pct. af de igangsatte forsøg har stort potentiale. 64 % er relevante for landets øvrige kommuner. Positive resultater ifht. kommunale mål med forsøg. Moderate resultater ifht. til ordningens formål om afbureaukratisering, tillid og råderum. Lovliggjorte forsøg er udbredt til landets øvrige kommuner. Primære aktører Drivkræfter Økonomi- og Indenrigsministeriet. Borgmester og direktion i kommuner. Stort ejerskab og engagement (Let at sælge ideen). Forsøg understøtter kommunernes udviklingsdagsorden. Kommunale afdelingsledere, medarbejdere og ressourcepersoner i stabsfunktioner. Stor anvendelse på udvalgte sektorområder (præget af høj grad af procesregulering). Flere ansøgningsrunder, samarbejds- og kopiforsøg giver mulighed for læring og tilpasning. Medarbejderinvolvering. Kombination af pincetog paraplyforsøg. Økonomi- og Indenrigsministeriet og sektorministerier. Mange godkendte forsøg skaber opbakning. En tæt dialog mellem ministerier, herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet samt kommuner. Kommunale afdelingsledere, medarbejdere og ressourcepersoner i stabsfunktioner. Kendskab og ejerskab på driftsledelsesniveau. Ledelse ser muligheder for udvikling i forbindelse med forsøg. Klare mål, succeskriterier og ansvarsfordelinger. Direktører, fagchefer, afdelingsledere og medarbejdere i driftsfunktioner. Strategiske og ledelsesmæssigt prioriterede forsøg. Kendskab og delegeret ansvar for at anvende frikommuneordning. Barrierer Usikkerhed om rammer for konkrete forsøg (spilleregler). Tidspres. Lav grad af dialog mellem kommuner og ministerier. Manglende fokus i visse sektorministerier, lang sagsbehandling. Afslag på mere vidtgående forsøg. Reformer der ikke tager højde for frikommuneordningen. Manglende tid og etablering af understøttende organisation i forhold til implementering. Reformer der ikke tager højde for frikommuneordningen. Manglende kendskab og anvendelse af forsøg bredt i organisationen.

15 Evaluering af frikommuneordningen LÆRING OG ANBEFALINGER På baggrund af midtvejsevalueringens konklusioner er det RMC-BDO s vurdering, at følgende læringspunkter og anbefalinger vil kunne understøtte og styrke realiseringen af formålet for frikommuneordningen: At der sker en tidlig forventningsafstemning mellem ministerier og kommuner Midtvejsevalueringen viser, at der både fra kommunal og ministeriel side efterlyses en stærkere indledende forventningsafstemning både mellem ministerierne og mellem kommuner og ministerier. Denne afstemning skal særligt have blik for en grundig afklaring af rammerne for ordning og proces, herunder på hvilket grundlag der gives afslag på forsøgsansøgninger. Derudover skal der også være fokus på, hvordan der dels sikres en høj prioritering af ordningen og opsøgende og dialogskabende tilgang til sagsbehandling i de enkelte ministerier, og dels hvordan der skabes grundlag for stærkt og tillidsbaseret samarbejde mellem sektorministerier og kommuner. Forventningsafstemningen kan derfor tilrettelægges i to skridt: Første skridt er en tværministeriel samling, hvor formålene for ordningen gennemgås og drøftes, og hvor tilgange til konkret sagsbehandling drøftes og kvalificeres. Dette kan blandt andet ske via gennemgang af konkrete cases, der tydeligt viser dilemmaerne i en sagsbehandling, og hvordan konkrete udfordringer kan adresseres i en dialog med samarbejdspartnere, herunder særligt ansvarlige i frikommunerne. Andet skridt er en samling af kommuner og ministerier med særligt fokus på ideudvikling, udarbejdelse af fyldestgørende ansøgninger og grundlaget for en dialogbaseret sagsbehandling. Dele af dette program kan med fordel opdeles efter sektorområder, så cases og eksempler i så høj grad som muligt kan gøres relevante og genkendelige for deltagerne, og der sikres en højere grad af ejerskab i flere sektorer på både kommune- og ministerieniveau. At kommunerne finder den rette balance mellem simple og mere innovative forsøg Midtvejsevalueringen viser, at kommunerne bør gøre sig klart, hvordan man vil udvikle og identificere frikommuneforsøg. Dette gælder både udviklingsmetoden samt, hvor innovative og vidtgående forsøgene ønskes at være. For at sikre den rette balance mellem simple og mere vidtgående forsøg kan kommunerne med fordel kombinere pincet- og paraplytilgang 4 til udviklingen af frikommuneforsøg. Pincettilgangen er en relativ simpel måde at identificere procesforenklinger og ønsker til nye lovgivningsmæssige muligheder. Erfaringerne viser, at disse forsøg senere hen også imødekommes relativt ofte. Pincetmetoden kan dog også medføre, at der udvikles mange og relativt simple forsøg. For at øge graden af innovation kan kommunerne derfor med fordel også tilrettelægge mere omfattende og helhedsorienterede udviklingsprocesser. Eksempelvis hvor stabsfunktioner eller arbejdsgrupper i kommunen gøres ansvarlige for enten at videreudvikle de identificerede forslag eller udvikle nye prioriterede forsøgstemaer fra bunden. Samarbejdsforsøg mellem sektorministerier og kommuner er en anden effektiv tilgang til at udvikle mere vidtgående og lovgivningsmæssigt komplekse forsøg. Evalueringen viser, at et tæt samspil mellem kommuner og staten kan medvirke til at sikre et lavere ressourceforbrug i kommunerne og en højere grad af innovation. For kommunerne er fordelen, at man tidligere vil kunne målrette ressourcerne mod de forsøg, som er innovative, men dog realistiske i forhold til rammerne i frikommuneordningen. 4 Pincettilgangen har fokus på enkeltbestemmelser og baseret på høj grad af medarbejderinvolvering (bottom-up). Paraplyforsøg er karakteriseret ved mere omfattende udviklingsprocesser, hvor forsøg udvikles og kvalificeres ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv. Dette medfører typisk mere komplekse forsøg, der samler flere undtagelser i en ansøgning.

16 Evaluering af frikommuneordningen 13 At kommuner understøtter processen med en stærk projektorganisation Evalueringen viser, at kommunerne allerede tidligt i processen bør sikre en hensigtsmæssig organisering af frikommuneforsøget. Erfaringerne fra kommunerne indikerer, at dette med fordel kan være i form af en matrixorganisation, hvor ansvar for opfølgning placeres uden for ledelseshierarkiet fx i stabsfunktioner via roller som frikommunekoordinator (borgmestersekretariat), sektoransvarlige (sektorstabe), og forsøgsansvarlige (ledere, fagkonsulenter mv.). Samtidig viser evalueringen, at det kan være nødvendigt at skalere organiseringen undervejs i forsøgsperioden, så rolle- og opgavefordeling løbende tilpasses antallet af frikommuneforsøg. Jo flere forsøg, der findes på et givet sektorområde, des flere ressourcer kræves for at kunne håndtere de krav til dokumentation, evaluering og opfølgning på projekterne, som frikommuneforsøget har medført. Samtidig sikres herved også et kommunalt overblik over de eksisterende projekter, som medvirker til at fremme ledelsesfokus og videndeling internt i kommunen. Evalueringen viser videre, at en klar kommunal organisering af frikommuneforsøget er med til at styrke samspillet mellem kommuner og ministerier. En stærk kommunal organisering understøtter ministeriernes mulighed for at igangsætte en dialog, få svar på konkrete spørgsmål til ansøgningen og drøfte mulige udfordringer i en mundtlig dialog frem for en mere formalistisk og skriftlig kommunikation. At der sikres en ensartet tilgang til og prioritering af frikommuneordningen på tværs af sektorministerier og en mere samskabende tilgang til idéudvikling Midtvejsevalueringen viser, at der har været forskellige tilgange til sagsbehandling i ministerierne, og at tilgangen i nogle ministerier har været mere snæver og formalistisk, mens der i andre ministerier i højere grad har været en opsøgende og dialogbaseret tilgang, hvilket har vist sig mere fremmende for ordningen. Derfor anbefales det, at der i idéudviklingsfasen sikres et grundlag for en højere grad af samskabelse mellem ministerier og kommuner og i forlængelse heraf, at der i den efterfølgende sagsbehandling er vægt på dialogbaseret sagsbehandling. Dette sikres i første omgang ved en klarere forventningsafstemning som fremført i første anbefaling. Dernæst er det afgørende, at der i højere grad arbejdes med en model, hvor ministerierne får en rolle som medudviklere frem for sagsbehandlere. Slutteligt viser erfaringerne med samarbejdsforsøg i Frikommuneordningen, at der er en række betingende faktorer for succes i de konkrete samskabende processer, når der udvikles forsøgsansøgninger på tværs af ministerier og kommuner. Udover at det er nødvendigt med ejerskab til de samskabende processer i både sektorministerium og de tilsvarende sektorområder i kommunerne, er det fordrende for succes, at der sikres en gennemtænkt og professionel innovationsproces, og at der trækkes på eller dannes relevante netværk med de centrale videnspersoner i kommuner og ministerier, der hurtigt og smidigt kan adressere relevante udfordringer. At der sker en hurtig afklaring af reformer og lovændringers konsekvenser for igangsatte frikommuneforsøg Frikommuneforsøget foregår ikke i et tomrum. Det betyder konkret, at der sideløbende med ordningen foregår det normale reformarbejde og ændringer i eksisterende lovning. Både i ministerier og kommuner opstår der usikkerhed vedrørende forsøgenes status i forbindelse med lovændringer, der berører de enkelte forsøg. Dette har særligt gjort sig gældende på beskæftigelses- og folkeskoleområdet, hvor der sideløbende med frikommuneordningen har været gennemført store reformer, der berører frikommuneforsøg dels ved at lovliggøre flere af forsøgene og dels ved at skabe uklarhed vedrørende, om forsøgsansøgninger og imødekomne forsøg er relevante og/eller kan implementeres i kommunerne. Både kommuner og ministerier påpeger udfordringer i forhold til at få afklaret status for konkrete projekter på områder præget af store reformer.

17 Evaluering af frikommuneordningen 14 En fremadrettet anbefaling er således, at der ved lignende fremtidige ordninger i højere grad på forhånd tages stilling til, hvordan man forholder sig ved reformer og lovændringer. Samt at der undervejs i forsøgsperioden sker en hurtig afklaring på forsøgenes status, herunder hvordan konkrete lovændringer påvirker kommunernes mulighed for at fastholde allerede igangsatte frikommuneforsøg.

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier

Nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier 11. februar 2013 Nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier De ni frikommuner og relevante ministerier har i sensommeren og efteråret 2012 samarbejdet om udvikling af

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé

Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé Maj 2005 Introduktion Skatteministeriets Departement har de seneste år gennemført en større omstillingsproces, hvor organisationsstrukturen,

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning Specialkonsulent Simon Østergaard Møller Simon.moeller@stab.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 7

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere