Vejledning om skelforretninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om skelforretninger"

Transkript

1 Vejledning om skelforretninger

2 Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 og i bekendtgørelse nr. 495 af 12. juni 2003 om skelforretninger. En skelforretning kan kun angå spørgsmålet om den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, herunder grænser mod umatrikulerede ejendomme og offentlige veje, hvad enten vejene er udskilte i matriklen eller uudskilte. Hvis der ved en skelforretning fastlægges skel mod en offentlig vej, der ikke er udskilt, bør vejarealet udskilles. Skelforretninger kan ikke angå spørgsmål om beliggenheden af servitut- eller brugsgrænser. Under en skelforretning kan der træffes afgørelse om, hvorvidt en ejendomsgrænse er forskudt som følge af hævdserhvervelse, jf. udstykningslovens 38, stk. 1. Ved en skelforretning kan det derimod ikke afgøres, om der er vundet hævd på en hel ejendom eller på et særskilt beliggende areal af en ejendom. Sådanne spørgsmål hører under domstolene. Under en skelforretning kan der eksempelvis heller ikke træffes afgørelse om, hvorvidt to naboejere har indgået aftale om erhvervelse af en del af den enes ejendom, således at skellet mellem ejendommene ændres. Spørgsmål om, hvorvidt aftaler er indgået, eller spørgsmål om aftalers fortolkning eller gyldighed hører også under domstolene, selvom aftalerne har betydning for fastlæggelsen af grænsen mellem to ejendomme. Bestemmelserne om skelforretninger finder kun anvendelse, når de berørte ejendomme ejes af forskellige, og der kan således ikke afholdes skelforretning angående skel mellem ejendomme, der tilhører samme ejer, eller skel mellem matrikelnumre, der hører under samme samlede faste ejendom. Ejendommes grænser mod havet fremtræder så tydeligt, at parterne i almindelighed ikke har nogen retlig interesse i at søge grænsernes beliggenhed fastlagt ved skelforretning. Det samme gælder grænser, der dannes af naturlige vandløb. Spørgsmål for eksempel om, hvorvidt skellet i et vandløb ligger i dets midtstømslinie eller andetsteds, vil dog kunne afgøres ved en skelforretning. Ifølge udstykningslovens 38 kan der ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, før en skelforretning er afholdt. Bestemmelsen hindrer som nævnt ikke, at retssager om, hvorvidt der er vundet hævd på et særskilt beliggende areal af en ejendom, anlægges, selvom spørgsmålet ikke forinden er søgt afgjort ved en skelforretning. Lignende sager om, hvorvidt der er vundet hævd på en del af en ejendom, hvis nærmere afgrænsning parterne ikke strides om, kan efter Kort- og Matrikelstyrelsens mening også indbringes umiddelbart for domstolene. Det er en betingelse herfor, at uenigheden ikke angår fastlæggelsen af en ejendomsgrænse, men alene beror på en retlig bedømmelse af hævdsspørgsmålet. I sådanne tilfælde er der ikke særlig grund til, at spørgsmålet afgøres ved en skelforretning. Spørgsmålet om, hvorvidt domstolene har kompetence til at behandle sådanne sager, selvom de ikke forinden har været behandlet ved en skelforretning, må imidlertid afgøres af domstolene i forbindelse med, at sagerne anlægges. Under en skelforretning kan det afgøres, om en ejendomsgrænses beliggenhed er ændret som følge af hævdserhvervelse. Dette gælder såvel spørgsmål om, hvorvidt hævd er vundet efter hovedreglen i Danske Lovs 5-5-1, som spørgsmål om hvorvidt utinglyst hævd er bortfaldet efter bestemmelsen i tinglysningslovens 26, stk. 1. Det forhold, at hævdstiden ifølge Danske Lovs på 20 år ikke er forløbet, siden et skel blev registreret i matriklen, udelukker, at dets beliggenhed kan ændres som følge af hævd. Spørgsmål om hævd vil ikke foreligge, hvis skellet således indenfor de seneste 20 år er

3 1) fremkommet ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel (eventuelt skelforandring og lign 2) fastlagt ved ejendomsberigtigelse (eventuelt berigtigelse af matrikelkortet), 3) fastlagt ved skelforretning (eventuelt skelsætningsforretning) eller 4) fastlagt ved skelretablering, som er tiltrådt af parterne. Dette hindrer imidlertid ikke, at skelforretning afholdes for eksempel med henblik på at afbryde en igangværende råden, som senere vil kunne føre til, at hævd vindes, men en sådan skelforretning vil i almindelighed kun kunne føre til, at skellets beliggenhed fastlægges på grundlag af matriklens oplysninger. Reglerne om skelforretninger gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner. 2. Rekvisition Hvem kan rekvirere en skelforretning? Ifølge udstykningslovens 38 kan retssag om skels beliggenhed ikke anlægges, før en skelforretning er afholdt. Skelforretningen kan rekvireres af den samme kreds, som - når skelforretningen er afholdt - kan anlægge retssag om skellets beliggenhed. Adgangen til at rekvirere skelforretninger er derfor begrænset på samme måde som adgangen til at anlægge anerkendelsessøgsmål om skels beliggenhed, og der skal således foreligge en retlig interesse i at søge skellets beliggenhed fastslået. Dette indebærer, at et skels rette beliggenhed skal være omstridt eller uvis for parterne, for at skelforretning kan rekvireres. Udover ejerne af de berørte ejendomme kan indehavere af begrænsede rettigheder i ejendommene have en retlig interesse i at søge et skels beliggenhed fastslået ved skelforretning. For eksempel kan en bruger af en ejendom eller en færdselsberettiget til en privat vej langs et skel, hvis beliggenhed er omstridt, rekvirere en skelforretning. Også offentlige myndigheder eller andre kan for eksempel i forbindelse med projektering af veje, ledningsanlæg og lignende langs skel, have en retlig interesse i skellets beliggenhed, således at de kan rekvirere en skelforretning. Andre, som har rekvireret en skelforretning, er parter i skelforretningen på samme måde som ejerne. Forlig mellem ejerne om skellets beliggenhed skal tiltrædes af disse andre, og de kan også anlægge retssag om skellets beliggenhed, efter at skelforretningen er afholdt. Begrebet parter i bekendtgørelse om skelforretninger omfatter såvel ejerne af de berørte ejendomme som andre, der har rekvireret en skelforretning Særlige adkomstforhold. Det er en betingelse for, at en skelforretning kan afholdes, at der ikke er tvivl om, hvem der ejer de berørte ejendomme. Det er derfor som hovedregel en betingelse, at der er tinglyst adkomst på de berørte ejendomme, og at ejerne ifølge tingbogen indkaldes, jf. 9, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om skelforretninger. Skelforretninger kan dog også vedrøre skel mod offentlige veje og parker, kirkegårde og lignende offentlige arealer, som utvivlsomt ejes af det offentlige, selvom der ikke er tinglyst adkomst på disse, jf. bekendtgørelsens 9, stk. 3. I andre tilfælde, hvor der ikke er tinglyst adkomst på en ejendom, eller hvor ejendommen besiddes af en anden end ejeren ifølge tingbogen, må adkomstspørgsmålet søges afgjort ved ejendomsdom, før skelforretning afholdes. Ifølge bestemmelsen i udstykningslovens 46, stk. 1, er der en formodning for, at gadejord og visse andre arealer, der tidligere var til brug for alle lodsejere i et ejerlav, nu tilhører vedkommende kommune. Bestemmelsen medfører dog ikke, at kommunen umiddelbart kan være part i en skelforretning angående et sådant fællesareal. Før skelforretningen kan afholdes, må spørgsmålet om adkomsten til fællesarealet afgøres efter den fremgangsmåde, der er foreskrevet i udstykningslovens 46, stk. 2. Det kan forekomme, at der er tvivl om, hvorvidt en bruger, der har taget en del af et gadejordsareal eller andet fællesareal i besiddelse, har vundet hævd på arealet. I sådanne

4 tilfælde kan skelforretning om skellet mod denne del af fællesarealet ikke afholdes, før adkomstspørgsmålet er løst. 3. Indkaldelse. Skelforretningen indledes med et møde på åstedet. Ifølge 2, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger skal landinspektøren indkalde ejerne af de ejendomme, som skelforretningen angår. Hvis skelforretningen er rekvireret af en anden end ejerne, skal vedkommende også indkaldes. Parterne skal indkaldes med mindst 14 dages varsel, og parterne skal således modtage indkaldelsen mindst 14 dage, før mødet afholdes. Parterne har ikke pligt til at møde under skelforretningen. Et eksempel på indkaldelse til en ejer, der ikke er rekvirent af skelforretningen, findes som bilag 1. Landinspektøren skal sikre sig bevis for, at indkaldelsen er kommet frem til parterne, og at det foreskrevne varsel er overholdt. Indkaldelsen kan for eksempel sendes til parterne med rekommanderet brev. I tilfælde af, at en ejer nægter at afhente eller modtage det anbefalede brev, må indkaldelsen i stedet forkyndes for vedkommende ved stævningsmand eller på anden måde efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 om forkyndelse i borgerlige sager. I sådanne tilfælde vil det oftest være mest hensigtsmæssigt at lade indkaldelsen forkynde for vedkommende ved stævningsmand. Henvendelser om foretagelse af sådan forkyndelse rettes til retten i den retskreds, hvor vedkommende har bopæl. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse. I tilfælde, hvor en ejendom er overdraget, men adkomst for erhververen endnu ikke er tinglyst, skal landinspektøren indkalde begge til skelforretningen, hvis overdragelsen fremgår af tingbogen ved, at erhververens skøde er tinglyst foreløbigt, eller hvis landinspektøren på anden måde bliver opmærksom på overdragelsen. Landinspektøren kan anmode andre end parterne - for eksempel en tidligere ejer - om at møde under skelforretningen, hvis landinspektøren antager, at de kan bidrage med oplysninger om skellets rette beliggenhed. Sådanne andre har ikke pligt til at møde og udtale sig. Ifølge 2, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger skal landinspektøren senest ved indkaldelsen oplyse parterne om, at de kan anmode om, at hegnsynsmænd deltager i skelforretningen. Ved indkaldelsen bør landinspektøren endvidere oplyse, hvem der er indkaldt som parter i skelforretningen, samt hvilke andre landinspektøren har anmodet om at deltage i forretningen. Det bør også fremgå af indkaldelsen, at parterne kan foreslå landinspektøren at indkalde andre, som efter vedkommendes mening kan bidrage til belysning af skelspørgsmålet. Endvidere bør det fremgå af indkaldelsen, at parterne kan give andre fuldmagt til at møde på deres vegne under skelforretningen. Et eksempel på en skriftlig fuldmagt findes som bilag 2. Om hegnsynsmænds deltagelse i skelforretninger bemærkes, at de ikke er forpligtet dertil efter udstykningslovens bestemmelser. Der er imidlertid intet til hinder for, at hegnsynsmænd imødekommer en parts ønske om, at de deltager i en skelforretning for at bidrage til sagens oplysning. De almindelige regler i bekendtgørelse nr af 11. december 1996 om vederlag til hegnsynsmænd omfatter ikke hegnsynsmænds deltagelse i skelforretninger, og hegnsynsmænd kan i disse tilfælde selv fastsætte deres vederlag. Omkostningerne ved hegnsynsmænds deltagelse medregnes efter 10, stk. 2, i bekendtgørelse om skelforretninger til sagens omkostninger. Landinspektøren bør ved eventuel rådgivning af en part om tilvejebringelse af oplysninger til sagen gøre denne opmærksom på, hvad der kan forventes medregnet til sagens omkostninger, jf. afsnit 8.

5 4. Mødet på åstedet Mødets indledning. Landinspektøren skal ved påbegyndelsen af skelforretningen konstatere, om indkaldelsen til mødet har fundet sted som foreskrevet. Er det ikke tilfældet, bør skelforretningen ikke fortsættes, medmindre alle de indkaldte parter er mødt og giver samtykke til, at der ses bort fra fejlen. Er indkaldelsen forskriftsmæssig, kan skelforretningen fortsættes, selvom en part er udeblevet. Landinspektøren skal desuden oplyse parterne om reglerne om skelforretninger i udstykningslovens kapitel 5 og i bekendtgørelse om skelforretninger, herunder om reglerne i bekendtgørelsens 10 og 11 om opgørelse af omkostningerne ved skelforretningen og om mulighederne for fordeling af disse mellem parterne ved hegnsynet eller retten samt muligheden for, at staten betaler omkostningerne Inhabilitet. Landinspektøren skal være opmærksom på, om bestemmelserne i landinspektørlovens 5 om inhabilitet hindrer, at han forestår skelforretningen. Bestemmelsen om, at landinspektøren er inhabil, hvis han er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om hans upartiskhed, kan undertiden give anledning til tvivl. Landinspektøren kan navnlig tænkes at være inhabil efter denne bestemmelse, hvis han tidligere har afsat det skel, som skelforretningen angår, eller har en særlig forretningsmæssig tilknytning til den ene part i skelforretningen. Om landinspektøren er inhabil beror på de nærmere omstændigheder. Hvis landinspektøren finder, at der foreligger omstændigheder, der kan give anledning til tvivl, bør han oplyse parterne om forholdet. Har parterne ingen indsigelser imod, at han forestår skelforretningen, kan parternes skriftlige erklæringer derom indhentes. Rejser parterne indsigelse om, at landinspektøren er inhabil, bør skelforretningen udsættes, indtil Kort- og Matrikelstyrelsens afgørelse om habilitetsspørgsmålet efter landinspektørlovens 5, stk. 3, foreligger, medmindre indsigelserne er åbenbart grundløse. Landinspektøren gør sig ikke inhabil ved at foretage undersøgelser eller opmålinger på ejendommene, før skelforretningen afholdes. For at undgå unødige indsigelser om inhabilitet, er det imidlertid hensigtsmæssigt, at landinspektøren underretter parterne samtidigt og på samme måde om undersøgelserne eller opmålingerne og deres formål Grundlaget for afgørelsen. Det påhviler alene landinspektøren at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for at træffe afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Landinspektøren må sammenholde og vurdere alle foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra matriklen, forholdene på stedet, parternes og andres forklaringer, de foreliggende dokumenter samt andre oplysninger, for eksempel om eksisterende hegns alder eller om regler eller sædvaner for placering af hegn i forhold til skel. Anser landinspektøren det under skelforretningen for nødvendigt at søge forholdene yderligere belyst ved mundtlige forklaringer fra andre end de indkaldte, må forretningen udsættes, og de pågældende indkaldes. Oplyses parterne ikke under forretningen om tidspunktet for dens genoptagelse, skal tidspunktet meddeles dem med mindst 14 dages varsel, jf. 2, stk. 3, i bekendtgørelse om skelforretninger. Landinspektøren skal sikre sig bevis for, at meddelelsen om tidspunktet for sagens genoptagelse er kommet frem til parterne med det foreskrevne varsel. Personer, der møder under skelforretningen, har ikke pligt til at udtale sig og udtaler sig ikke under vidneansvar. Indkaldes de som vidner under en efterfølgende retssag, vil de almindelige regler om vidnepligt og -ansvar derimod være gældende. Opstår der under skelforretningen spørgsmål, som henhører under domstolene - for eksempel spørgsmål om, hvorvidt ejendomsgrænsen er ændret som følge af, at parterne har

6 indgået aftale derom, som ikke er blevet berigtiget i matriklen - må skelforretningen hæves, jf. afsnit 1. Bliver ejerne under skelforretningen enige om en anden beliggenhed af skellet end den, som landinspektøren anser for den rette, må skelforretningen også hæves, og forandringen må gennemføres ved arealoverførsel. 5. Afgørelse om skellets beliggenhed ved skelforretningen Der opnås enighed om skellets beliggenhed. Når landinspektøren finder, at skelspørgsmålet er tilstrækkeligt belyst, skal han søge at opnå enighed mellem parterne om skellets beliggenhed, jf. 3, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger. Opnås enighed, skal såvel ejerne som en eventuel anden part, der rekvirerede skelforretningen, skriftligt tiltræde afsætningen af skellet, jf. udstykningslovens 36, stk. 2, og bekendtgørelsens 4, stk. 1, hvorefter mødet kan afsluttes. Dokumentet, hvorved parterne tiltræder afsætningen af skellet, bør indeholde en beskrivelse af skellets beliggenhed og henvise til et rids, der viser skellets beliggenhed og placeringen af de anbragte skelmærker. Kopier af dokumentet bør sendes til parterne samtidigt med, at dokumentet sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. bekendtgørelsens 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Et eksempel på et dokument om parternes tiltrædelse af afsætningen af skellet findes som bilag 3. Er parterne ikke enige om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen, skal landinspektøren ifølge 4, stk. 2, i bekendtgørelse om skelforretninger tilsende parterne en udtalelse om sagen, som indeholder de i bekendtgørelsens 4, stk. 2 nævnte oplysninger, og opgørelsen af omkostningerne samt de oplysninger, der er anført i bekendtgørelsens 5, stk. 3. Reglerne om opgørelse af sagens omkostninger er omtalt nærmere i afsnit Landinspektørens udtalelse om skelforretningen er til brug ved en eventuel indbringelse af omkostningsspørgsmålet for hegnsynet Der opnås ikke enighed om skellets beliggenhed Muligheden for at hæve skelforretningen. Det kan forekomme, at en rekvirent ønsker at hæve skelforretningen efter at være blevet bekendt med, at landinspektørens afgørelse om skellets beliggenhed vil gå vedkommende imod. Efter at landinspektøren har konstateret skellets beliggenhed, kan rekvirenten imidlertid ikke hæve skelforretningen uden den eller de andre parters samtykke, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse om skelforretninger. Skellets beliggenhed er konstateret af landinspektøren, når han har oplyst parterne om dets beliggenhed Erklæring om skelforretningen. Hvis parterne ikke tiltræder landinspektørens afsætning af skellet, skal landinspektøren snarest efter afsætningen udarbejde en erklæring om skelforretningen med tilhørende kort med angivelser af mål, jf. 5, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger. Formålet med landinspektørens erklæring om skellet er at give parterne grundlag for at afgøre, om de vil anlægge retssag om skellets beliggenhed, og at give rekvirenten grundlag for at afgøre, om vedkommende vil søge omkostningerne ved skelforretningen fordelt mellem parterne. Erklæringen danner også grundlag for hegnsynets behandling af spørgsmålet om fordeling af omkostningerne. Erklæringen danner endvidere grundlag for noteringen af skelforretningen i matriklen i Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. udstykningslovens 37. Det til erklæringen hørende kort skal udarbejdes efter reglerne for måleblade i 36 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Erklæringen sendes til parterne med oplysning om reglerne i udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2.

7 Bekendtgørelsens 5, stk. 1, indeholder regler om, hvilke oplysninger erklæringen mindst skal indeholde. Erklæringen bør i øvrigt altid indledes med oplysninger om tid og sted for forretningen samt om, hvilke ejendomme og skel forretningen angår. Referatet af de afgivne forklaringer bør indeholde såvel de oplysninger, der var afgørende for fastlæggelsen af skellet, som andre væsentlige forklaringer om de faktiske forhold. Erklæringen om skelforretningen kan endvidere indeholde oplysninger om de dokumenter, der forelå under skelforretningen. I landinspektørens begrundelse for afgørelsen om skellets beliggenhed bør anføres, hvilke oplysninger i dokumenterne og hvilke andre oplysninger om faktiske forhold der dannede grundlag for fastlæggelsen af skellet. Der kan for eksempel være tale om oplysninger om: 1) mål fra udskiftning, udstykning eller andre matrikulære forandringer, 2) eksisterende hegn, brugsgrænser, skelmærker eller andre mærker, 3) forhold, som viser, at ejendomsgrænsen er forskudt som følge af hævdserhvervelse, eller 4) mål optaget på matrikelkortet. I beskrivelsen af det afsatte skels beliggenhed må for hele skellets forløb angives dets beliggenhed i forhold til hegn og lignende, som for eksempel jordvold, grøft, stengærde eller mur. Det skal også oplyses, hvilke punkter der er afmærket, og med hvilken form for skelmærker afmærkningen er foretaget Opgørelsen af omkostningerne. Ifølge 5, stk. 3, i bekendtgørelse om skelforretninger skal landinspektøren sammen med skelerklæringen sende rekvirenten en opgørelse af omkostningerne ved skelforretningen. Med opgørelsen skal følge oplysninger om reglerne i bekendtgørelsens 10, stk. 3 og 4, om, at rekvirenten inden 8 uger efter modtagelsen af opgørelsen kan indbringe spørgsmålet om fordeling af omkostningerne mellem parterne for hegnsynet, medmindre der anlægges retssag om skellets beliggenhed, samt oplysninger om reglerne i bekendtgørelsens 11 om mulighederne for, at staten helt eller delvis kan betale en parts omkostninger til skelforretningen. Landinspektøren bør gøre særligt opmærksom på bestemmelsen i bekendtgørelsens 11, stk. 4, som medfører, at spørgsmålet om fordeling af omkostningerne skal indbringes for hegnsynet eller retten, hvis en part ønsker, at staten på vedkommendes vegne skal betale mere end halvdelen af de samlede omkostninger ved skelforretningen. Genparter af opgørelsen med de nævnte oplysninger sendes til de øvrige parter i skelforretningen Frist for sagsanlæg. Når fristen efter udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2, på 8 uger for at anlægge retssag om skellets beliggenhed er udløbet, skal landinspektøren undersøge, om en sådan sag er anlagt. Oplysninger herom indhentes ved retten i den retskreds, hvor ejendommene ligger, jf. retsplejelovens 241. Oplysninger herom bør også søges indhentet hos parterne, som kan have aftalt at føre sagen ved retten i en anden retskreds, jf. retsplejelovens 245. Har ingen af parterne anlagt retssag om skellets beliggenhed, er landinspektørens afsætning af skellet bindende for dem efter udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2, og skelforretningen skal søges noteret i matriklen. 6. Retssag om skellets beliggenhed. Hvis skellets beliggenhed fastlægges anderledes ved dom eller forlig i en retssag end ved skelforretningen, skal landinspektøren efter 6, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger snarest afsætte og indmåle det ændrede skel og fjerne skelmærker, der ikke er gældende. Parterne skal indkaldes med mindst 14 dages varsel til at overvære afsætningen af skellet. Endvidere skal landinspektøren efter bekendtgørelsens 6, stk. 3, give den oprindelige erklæring om skelforretningen påtegning om de ændringer, der følger af dommen eller forliget, og kortet skal ligeledes ændres. Landinspektøren kan eventuelt udarbejde et nyt kort over de

8 strækninger, hvor skellets forløb er ændret. Genparter af de ændrede dokumenter sendes til parterne. Hvis en retssag, der med rettens tilladelse efter udstykningslovens 36, stk. 4, er anlagt efter udløbet af den almindelige frist på 8 uger, fører til, at skellet fastlægges anderledes end ved skelforretningen, påhviler det ikke den landinspektør, som udførte skelforretningen, at udføre de førnævnte arbejder. Derimod har sagsøgeren efter udstykningslovens 36, stk. 4, pligt til at rekvirere en landinspektør til at udføre arbejderne, og vedkommende kan rekvirere en anden landinspektør. I retssager, der er anlagt med rettens tilladelse efter udstykningslovens 36, stk. 4, har retten pligt til at sende udskrift af dommen eller retsbogsudskrift om sagens forligsmæssige afslutning til Kort- og Matrikelstyrelsen. Hvis skellets beliggenhed er ændret, vil styrelsen underrette sagsøgeren om, at han har pligt til at rekvirere en landinspektør til at udføre arbejderne. Styrelsen vil samtidigt anmode sagsøgeren om at oplyse, hvilken landinspektør han rekvirerer til at udføre arbejderne. Den landinspektør, der udfører arbejderne, skal følge reglerne i 6 i bekendtgørelse om skelforretninger. Reglerne i udstykningslovens 36, stk. 4, om ændring af afsætningen af skellet m.v. finder anvendelse, selvom skelforretningen allerede er blevet noteret i matriklen. 7. Notering i matriklen. Når et skels beliggenhed er blevet fastlagt endeligt ved skelforretning eller ved dom eller forlig i en efterfølgende retssag, skal landinspektøren snarest indsende oplysninger om skellets beliggenhed til Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i matriklen, jf. udstykningslovens 37, stk. 1. Sagen skal indeholde de dokumenter, der er foreskrevet i 9 i bekendtgørelse om skelforretninger. Kort- og Matrikelstyrelsen foretager en vis kontrol af skelforretningen, før den noteres i matriklen, og kan i medfør af udstykningslovens 37, stk. 2, afslå at foretage notering, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved forretningen. Bestemmelsen omfatter kun fejl eller mangler ved fremgangsmåden ved skelforretningen, mens spørgsmålet om ejendomsgrænsens rette beliggenhed ikke kan efterprøves af styrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når skellets beliggenhed er fastlagt ved dom eller forlig under en retssag. Kort- og Matrikelstyrelsen underretter tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om skelforretninger med henblik på notering herom i henholdsvis tingbogen og ESR, jf. udstykningslovens 32. Hvis Kort- og Matrikelstyrelsen afslår at notere en skelforretning, er forretningen ugyldig. Bestemmelsen i landinspektørlovens 5 om landinspektørers habilitet vil i almindelighed medføre, at en eventuel ny skelforretning skal forestås af en anden landinspektør. 8. Omkostningerne Opgørelse. I 10, stk. 2, i bekendtgørelse om skelforretninger er fastsat, hvilke udgifter der kan henregnes til omkostningerne ved en skelforretning. Til omkostningerne henregnes landinspektørens honorar og udlæg, herunder omkostningerne ved indhentning af nødvendige oplysninger fra matriklen. Endvidere medregnes de efter landinspektørens skøn rimelige udgifter, som en part har afholdt til oplysninger om skelforholdene. Dette kan for eksempel være udgifter til dokumenter eller til dækning af udgifterne ved, at en person har deltaget i skelforretningen for at afgive forklaring. I rimelighedskriteriet ligger, at beløbenes størrelse ikke bør være store i forhold til sagens øvrige omkostninger, og at der skal have været rimelig grund til at indhente den pågældende oplysning. Selvom nogle oplysninger under skelforretningen viser sig ikke at være af afgørende betydning, er det derfor ikke ensbetydende med, at udgifterne dertil ikke blev

9 afholdt med rimelighed. Bestemmelsen omfatter kun oplysninger om skelforholdene, og en parts udgifter til juridisk bistand kan derfor ikke medregnes til sagens omkostninger. Det er landinspektøren, som afgør, hvilke udgifter der er rimelige og derfor kan henregnes til omkostningerne. Landinspektørens afgørelse kan ikke indbringes for hegnsynet eller nogen anden myndighed, men kan indbringes for domstolene. Også omkostningerne ved forkyndelse af indkaldelsen til skelforretningen kan henregnes til omkostningerne. Bestemmelsen omfatter kun omkostninger til forkyndelse af indkaldelsen til skelforretningen ved stævningsmand eller på anden måde efter retsplejelovens regler om forkyndelse i borgerlige sager. Omkostningerne til hegnsynsmænds deltagelse i en skelforretning kan altid henregnes til sagens omkostninger. Omkostningerne til hegnsynets behandling af spørgsmålet om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen kan derimod ikke medregnes. Landinspektøren skal som nærmere beskrevet i afsnit sende opgørelsen til parterne i tilfælde, hvor parterne ikke nåede til enighed om skellets beliggenhed. Ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 2, skal landinspektøren på samme måde tilsende parterne opgørelsen i tilfælde, hvor parterne har tiltrådt landinspektørens afsætning af skellet, men er uenige om fordeling af sagens omkostninger, jf. afsnit 5.1. og Fordeling. Finder rekvirenten af en skelforretning, at den eller de andre parter i skelforretningen bør deltage i betalingen af sagens omkostninger, og kan parterne ikke nå til enighed herom, kan rekvirenten efter bestemmelserne i udstykningslovens 39 indbringe spørgsmålet om fordeling af omkostningerne for hegnsynet eller eventuelt for retten. Ifølge 10, stk. 3, i bekendtgørelse om skelforretninger er fristen for at indbringe omkostningsspørgsmålet for hegnsynet 8 uger, som regnes fra modtagelsen af landinspektørens opgørelse af omkostningerne. Begæringen om fordelingen af omkostningerne rettes til formanden for kommunens hegnsyn. Hegnsynet behandler omkostningsspørgsmålet efter hegnslovens regler om hegnsynsforretninger, jf. udstykningslovens 39, stk. 2. Hvis der anlægges retssag om skellets beliggenhed, kan retten efter påstand derom også tage stilling til spørgsmålet om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen. Hegnsynet har med andre ord ikke kompetence til at behandle omkostningsspørgsmålet, når der anlægges retssag om skellets beliggenhed. Hvis omkostningsspørgsmålet er blevet indbragt for hegnsynet, før retssagen anlægges, skal hegnsynet afvise sagen. Dette gælder også, selvom der ikke under retssagen om skellets beliggenhed tillige nedlægges påstand om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen. Hegnsynet skal dog kun undlade at behandle spørgsmålet om fordeling af omkostninger ved skelforretninger i tilfælde, hvor retssagen om skellets beliggenhed anlægges efter udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2, jf. lovens 39, stk. 1. Hvis retssag anlægges med rettens tilladelse efter udstykningslovens 36, stk. 4, efter udløbet af fristen på 8 uger, hører spørgsmålet om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen under hegnsynet og kan derfor ikke medtages under retssagen. Efter udstykningslovens 39, stk. 1, skal hegnsynet ved afgørelse af omkostningsspørgsmålet tage hensyn til parternes interesse i konstateringen af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen. En naboejer kan for eksempel pålægges at deltage i betalingen af omkostningerne, hvis skellet, før skelforretningen blev afholdt, ikke fremtrådte ved tydeligt hegn eller på kendelig måde ved skelmærker, eller hvis hegn eller skelmærker var urigtigt anbragt. Oplysninger om, hvordan skellet fremtrådte ved skelforretningens begyndelse, vil fremgå af landinspektørens erklæring om skellet eller af landinspektørens udtalelse om sagen, jf. henholdsvis 5, stk. 1, og 4, stk. 2, i bekendtgørelse om skelforretninger. En naboejer kan også i andre tilfælde pålægges at deltage i betalingen af omkostningerne for eksempel i tilfælde, hvor ejeren af en ejendom bliver tvunget til at rekvirere en skelforretning

10 for at få naboejeren til at respektere et skel, der fremtræder på tydelig måde. Der vil heller ikke være noget i vejen for, at en af parterne kommer til at udrede alle sagens omkostninger, og en forulempet ejer vil således efter omstændighederne kunne friholdes for udgifter, selvom den pågældende er rekvirent af forretningen. Hegnsynet fastsætter ifølge 10, stk. 3, i bekendtgørelsen det forhold, hvori parterne skal deltage i betalingen, og ikke de beløb, som parterne hver især skal betale. Vederlag til hegnsynet for behandlingen af spørgsmålet om omkostningsfordelingen betales efter reglerne i bekendtgørelse nr af 11. december 1996 om vederlag til hegnsynsmænd. Spørgsmålet om betaling og fordeling af omkostningerne ved sagens behandling ved hegnsynet afgøres efter hegnslovens regler. Hegnsynets afgørelse kan ifølge udstykningslovens 39, stk. 3, indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen blev meddelt de pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen blev meddelt den pågældende. I tilfælde, hvor spørgsmålet om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen indbringes for retten sammen med spørgsmålet om skellets beliggenhed, fordeles omkostningerne også efter udstykningslovens 39, stk. 1, sidste punktum. I modsætning til hegnsynet, der fastsætter i hvilket forhold omkostningerne fordeles, kan retten afgøre, hvilke beløb der betales parterne imellem Refusion af sagsomkostninger. Efter bestemmelserne i udstykningslovens 40, stk. 1, og 11 i bekendtgørelse om skelforretninger, kan statsamtmanden beslutte, at en parts omkostninger ved en skelforretning betales helt eller delvis af staten. Ansøgning herom indsendes til statsamtmanden i det statsamt, hvor ansøgerens ejendom ligger. Ansøgningen kan indsendes til statsamtmanden, før eller efter skelforretningen rekvireres, og skal ifølge bekendtgørelsens 11, stk. 2, indgives senest 8 uger efter, at hegnsynets afgørelse om fordeling af omkostningerne ved skelforretningen blev meddelt den pågældende. Statsamtmandens afgørelse vil i nogle tilfælde først kunne træffes, efter skelforretningen er afholdt, da det kan være vanskeligt på forhånd at afgøre, om betingelserne for, at staten betaler omkostningerne, er opfyldt. Det er en betingelse for, at staten helt eller delvis betaler en parts omkostninger ved en skelforretning, at det skønnes rimeligt at afholde skelforretningen, eller at parten er blevet påført sagen uden rimelig grund, samt at ansøgeren ikke kan betale omkostningerne uden at lide væsentlige afsavn. Om sidstnævnte betingelse er opfyldt, afgøres efter reglerne for ydelse af fri proces. Den omstændighed, at parterne forligsmæssigt aftaler at dele omkostningerne ved skelforretningen, er ikke til hinder for, at en parts omkostninger betales af staten. Ifølge bekendtgørelsens 11, stk. 4, er det imidlertid en betingelse for, at staten betaler den del af en parts omkostninger, som overstiger halvdelen af de samlede omkostninger ved skelforretningen, at hegnsynet eller retten har truffet afgørelse om fordelingen af omkostningerne. Når en del af en parts omkostninger betales af staten, eller når en part påtænker at indgive ansøgning herom, bør landinspektøren gøre opmærksom på denne bestemmelse og på fristen for at indbringe spørgsmålet om fordeling af sagens omkostninger for hegnsynet Statsamtmanden kan også beslutte, at staten betaler en parts omkostninger ved hegnsynets behandling af spørgsmålet om fordeling af omkostningerne til en skelforretning. Ansøgning herom kan indgives samtidigt med ansøgningen om, at staten betaler vedkommendes omkostninger ved skelforretningen. Afgørelsen om, at omkostningerne ved hegnsynets behandling af sagen betales af statskassen, træffes efter hegnslovens 46, stk. 4. Statsamtmandens afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt staten betaler en parts omkostninger ved en skelforretning, kan efter udstykningslovens 40, stk. 2, påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen. Efter aftale med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri behandler

11 Kort- og Matrikelstyrelsen også klager over statsamtmændenes ovennævnte afgørelser efter hegnsloven. Statens udbetaling af en parts omkostninger ved en skelforretning samt eventuelle omkostninger til hegnsyn foretages af Kort- og Matrikelstyrelsen mod, at dokumentation for beløbets størrelse indsendes til styrelsen. Ønskes beløbet udbetalt til andre end parten, skal partens skriftlige samtykke dertil tillige indsendes til styrelsen. Er spørgsmålet om fordeling af sagens omkostninger indbragt for hegnsynet eller retten, udbetales beløbet først, når den endelige afgørelse af dette spørgsmål foreligger. 9. Ikrafttrædelse. Vejledning nr. 138 af 16. juli 2001 om skelforretninger bortfalder. Kort- og Matrikelstyrelsen, den 12. juni 2003 Peter Jakobsen

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

DECEMBER 2009 RET & SKEL. Regionsmøde 2009. Information for hegnsyn. Foreningen af Hegnsyn i Danmark

DECEMBER 2009 RET & SKEL. Regionsmøde 2009. Information for hegnsyn. Foreningen af Hegnsyn i Danmark 120 DECEMBER 2009 Regionsmøde 2009 RET & SKEL Information for hegnsyn Foreningen af Hegnsyn i Danmark RET & SKEL, Information for Hegnsyn Udgives af Foreningen af Hegnsyn i Danmark og udkommer 4 gange

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

ANKENÆVNET FOR FINANSIERINGSSELSKABER www.finansanke.dk

ANKENÆVNET FOR FINANSIERINGSSELSKABER www.finansanke.dk ANKENÆVNET FOR www.finansanke.dk Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Vedtægter for Ankenævnet for Finansieringsselskaber Anvendelsesområde 1 Stk. 1. Ankenævnet for Finansieringsselskaber er

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Sagens resultat Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 27. februar 2007 KENDELSE Klager ctr. Estatemæglerne Birkelev & Thobo ApS Nørregade 24 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Ankenævn for biler Vedtægter

Ankenævn for biler Vedtægter Ankenævn for biler Vedtægter 1. Ankenævn for biler er oprettet af brancheorganisationerne Bilbranchen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) og AutoBranchen Danmark samt forbrugerorganisationen

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. december 2012 12/08337 PÅBUD OM AT FLYTTE HESTEHEGN OG FJERNE JORDVOLD Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. juli 2012. Du har på vegne af klagerne,

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

Hørsholm Kommune Opkrævning af ejendomsskat ved omdannelse af andelsboligforening til ejerlejligheder

Hørsholm Kommune Opkrævning af ejendomsskat ved omdannelse af andelsboligforening til ejerlejligheder Hørsholm Kommune Opkrævning af ejendomsskat ved omdannelse af andelsboligforening til ejerlejligheder Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Hørsholm Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i

Læs mere

Vejledning til lov om mark- og vejfred

Vejledning til lov om mark- og vejfred Vejledning til lov om mark- og vejfred Mark og Vejfredsloven (Husdyransvar og grundejerfred) (Se mark og vejfredsloven indsat under Love) Ifølge Mark og Vejfredsloven er det således, at en ejer skal erstatte

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej.

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej. Ret&Råd ADVOKATERNE SUNDHUSET HEDENSTED BRÆDSTRUP Møderet for Højesteret CLARASVEJ 2. 8700 HORSENS. TELEFON 76 28 20 10. FAX 75 65 76 60 GIRO 6 46 97 60. E-MAIL: HORSENS@RET-RAAD.DK. WWW.RET-RAAD.DK J.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0147 li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup

Klager. J.nr. 2010-0147 li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Thorkild Mejlby v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. juni 2010. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder:

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder: Sag nr. 96366/PJJ Reg.afgift. Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb 1.400,00 kr. I alt * kr. Delnr. * af Matr.nr. 12 a, Karlstrup By, Karlstrup Beliggende: Cementvej

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkær, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens værneting.

VEDTÆGTER FOR. Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkær, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens værneting. VEDTÆGTER FOR Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkær, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens værneting. Foreningens hjemmesideadresse

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune.

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune. Vedtægt for Harboøre Pumpelag Baggrunden for oprettelsen af et nyt stort pumpelag er behovet for at sikre, at de arealer, som er omfattet af pumpelaget, fremover kan benyttes til de formål, som de bruges

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 30. november 2007 til en borger:

Statsforvaltningens udtalelse af 30. november 2007 til en borger: Statsforvaltningens udtalelse af 30. november 2007 til en borger: 30.11.2007 De har klaget over, at Solrød Kommune afholder udgifter til nedgravning af elkabler og fibernet, og at den opkræver betaling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

11.11.2004 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FOR ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ

11.11.2004 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FOR ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ 11.11.2004 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FOR ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ 1. Navn og hjemsted side 2 2. Formål side 2 3. Medlemskab side 2 4. Indskudskapital og hæftelse side 3 5. Ledelse og tegningsret

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Kystsikringslaget - Ålsgårde Boderne Ellekilde (Vedtaget 14-08-2000, godkendt 14.08.2001). 1. Kystsikringslagets dannelse Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 29. januar 2010. Cirkulære om salg af statens faste ejendomme. 25. januar 2010. Nr. 7.

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 29. januar 2010. Cirkulære om salg af statens faste ejendomme. 25. januar 2010. Nr. 7. Ministerialtidende 2010 Udgivet den 29. januar 2010 25. januar 2010. Nr. 7. Cirkulære om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Afgørelse Klage over Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Herning Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt [XXX] Sendes pr. mail til: [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup Beliggenhed: Råmosevej 62 2750 Ballerup K Ø B S A F T A L E Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til XXXXXXXX xxxxxxxx

Læs mere

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). EDC Danebo Aabybro Morten Grauholm Lang mola@edc.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MARIEHØJ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MARIEHØJ Advokaterne Kongevej 64 6400 Sønderborg Tlf.nr. 74 43 43 63 J.nr. 65761 cp/ts VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN MARIEHØJ - 2-1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Grundejerforeningen Mariehøj.

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere