DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN. Ansøgning fra Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej om deltagelse i kampagnen Drøn på Skolegården.

Transkript

1 DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Ansøgning fra Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej om deltagelse i kampagnen Drøn på Skolegården. Spektrum Arkitekter er tilkoblet som rådgiver.

2 2 En bred bøgehæk, et afvisende hegn og en asfalteret boldbane har potentiale til at ændres til byens nye mødested, hvor skolen byder lokalområdet velkommen indenfor.

3 INDHOLD Vision Udfordringer + målgruppe s.1 Vision s.2 Organisering Proces s.3 Projektorganisation s.4 Kontaktperson + rådgiver s. 5 Tidsplan Tidsplan s.6 Fakta om stedet Kort 1:200 s.7 Fotos fra området s.8 Beskrivelse af stedet s.9 Økonomi s.10 Tilkendegivelse s.10 Præsentation s.10

4 1 1_VISION UDFORDRINGER + MÅLGRUPPE Skolen på Duevej har til huse i totalfredede bygninger fra Skolekomplekset består af en større hovedbygning, et gymnastikhus, 2 forhenværende tjenestemandsboliger og Pyramiden, en skoleudvidelse fra Skolekomplekset bindes sammen af udearealer af meget forskellig karakter: Den oprindelige skolegård, en forholdsvis ny kunstgræsbane, et grusområde med grøn karakter med enkelte legeelementer for de mindste skoleelever og en stor asfaltbane med fodboldmål. Det er en stor udfordring at drive moderne pædagogik i bygninger fra en anden tid. Udfordringen bliver endnu større, når elevtallet vokser og der ikke længere er ledige lokaler til gruppearbejde og tværfaglig eller aldersintegreret undervisning. Skolen har to gymnastiksale, som bliver brugt alle dage i skoletiden og i vinterhalvåret af aftenskolerne. Skolens SFO, som er certificeret idræts-sfo føler sig berettiget klemt i forhold til at kunne opfylde kommunens krav og egne ambitioner om varierede tilbud med idræt og bevægelse for børn om eftermiddagen. Skolen har ingen aula eller andre lokaler, hvor alle kan samles. Der er opstået et stadig stigende behov og ønske om etablering af bedre mulighederne for bevægelse, aktivitet, ophold og samling dér, hvor der er højt til loftet : De udendørs arealer. Skolens udearealer trænger til forbedring. De er forældede, der er for få fysiske udfordringer for eleverne og de faciliteter, der findes, bliver brugt meget intensivt. Der er med andre ord rift om nogle af arealerne, mens andre ligger ubenyttet hen. Det er for skolen absolut nødvendigt at skabe mere og bedre rum for bevægelse og for læring igennem en nytænkning af samtlige udearealer, så de i langt højere grad indbyder til mangeartede bevægelsesaktiviteter samt rum til læring. En anden udfordring er kvarterets generelle mangel på opholds- og aktivitetssteder. Skolen på Duevej er omfattet af Områdefornyelsesprojektet Nordre Fasanvej Kvarter igangsat af Frederiksberg Kommune. Områdefornyelsens forundersøgelser peger på en enorm efterspørgsel i området for udendørs opholds- og aktivitetssteder, særligt for områdets børn og unge. Mange af kvarterets beboere nævner, at de savner steder at mødes, muligheder for indendørs og udendørs motion og idræt samt rekreative grønne områder. Kvarteret rummer stor diversitet både etnisk, socialt og kulturelt set. Skolen er i dag et neutralt sted, hvor børn og unge fra såvel det velhavende villakvarter og som fra de almene boligområder med mange flersprogede beboere mødes. Det vil derfor også være naturligt at bringe skolens udearealer i spil som et rekreativt udendørs areal for hele kvarteret, der også efter skoletiden støtter op om sameksistens. Ved at tænke skolegården som en naturlig og integreret del af lokalområdet, hvor naboer og forbipasserende er velkomne, får skolen og skolegården pludselig en helt ny betydning: Skolegården kan blive til det nye sociale mødested i lokalområdet og det kan være her man krydser igennem på turen gennem kvarteret. En sådan imødekommenhed fra skolens side vil være med til at forankre projektet lokalt og gøre skolen til et attraktivt samlingssted i nærmiljøet. Skolen fremstår i dag lukket og afvisende imod Duevej

5 1_VISION VISION Vi ønsker at bringe samtlige udearealer i spil og omdisponere og indrette dem på en måde, som skaber rum for ophold og bevægelse til glæde for både skolen og hele lokalområdet. Visionen er at åbne skolegården op, og gøre udearealerne tilgængelige døgnet rundt for alle, samt udvikle arealerne så de fysiske rammer i langt højere grad iscenesætter og understøtter muligheder for bevægelse, idræt og fysisk aktivitet. Vi vil have fokus på grønne LAR løsninger både som klimatilpasningstiltag men også som læringstematik. For at skolegården kan blive til et aktivt byrum for Nordre Fasanvej Kvarteret, vil vi arbejde med at skabe åbne fysiske og visuelle forbindelser mellem skolegården og lokalområdet. Ideen er at skabe en længere sammenhængende bevægelsessti i hele skolens perimeter, som fører forbi en række aktivitetsmagneter, der inviterer til bevægelse. Stien vil blive til en ca. 500 m lang aktivitetsrute i sig selv; et element som samler skolens forskellige udearealer til en helhed, som forbinder de nye magneter til hinanden og som fra flere sider og retninger inviterer folk ind i skolegården. Magneterne på stien målrettes den aldersgruppe, de henvender sig til, de aktiviteter de indbyder til, de indendørs lokaler de støder op til og den udendørs undervisning, der kan finde sted. Fuglebakkevej Kunstgræsbane Mellemtrin + Udskoling Magneterne kan fx være: En horisontal klatrevæg med opholdsnicher i højden langs den høje afslutning til naboerne, kuperede gummiasfaltskråninger med diverse legemuligheder på hjul på skråningerne, en scene i tilknytning til drama- og musiklokalerne, der også bruges til samlinger, et trampolinforløb fra gadearealet og ind på området eller et udekøkken med skolehave i forbindelse med hjemkundskab. Idéen om udeskole er vi meget inspirerede af og vi ønsker at skolegården på flere planer opfattes og indrettes som et læringsrum med højt til loftet, hvor forskellige faglokaler får fysiske pendanter i den nye skolegård. Ved at indtænke forskellige læringsrum i skolegården vil vi skabe de bedst mulige fysiske rammer, der inviterer til at rykke undervisningen udendørs. Stien og magneterne skal højne skolens og elevernes rum for bevægelse og læring, og samtidig gøre det attraktivt for børn, unge og deres familier at mødes i skolegården i weekender og ferier. En skolegård, hvor der er plads til at familien kan grille mens børnene leger, hvor der er mulighed for flere forskellige boldspil og andre aktiviteter, som kan samle de unge fra kvarteret. Hvilke tiltag der er bedst egnet og giver størst værdi vil udvikles og planlægges igennem en inddragelsesproces med de forskellige interessenter. Skolen vil også igangsætte et antal organisatoriske initiativer, der er med til at forankre ændringerne i skolegården og støtte op om bevægelse generelt: Forpligtet udefrikvarter, en kickstarter-ordning, hvor personale igangsætter og faciliterer aktiviteter i skolegården, både i undervisningen og i frikvartererne, mulighed for opmagasinering af lege- og spilleredskaber og rekvisitter i gården, åben gymnastiksal i frikvarterene i vinterhalvåret, udeundervisning etc. 2 Asfaltbaner Grønt område Gl. skolegård Gymnastiksal Desuden har skolens SFO allerede flere samarbejder med lokale idrætsorganisationer, der tilbyder hockey, basketball og skoleskak til skolens yngste elever. Skolen vil gerne kunne udbygge samarbejdet med andre lokale foreninger, så de ældre elever kan blive orienteret om og afprøve nogle af de øvrige idrætstilbud, der findes i Kommunen. Nye og åbne faciliteter vil understøtte det. Duevej Indskoling + SFO Specialundervisning Værksteder Koncept-diagram Vi ser det som en oplagt mulighed at skabe synergi mellem områdefornyelsen og Drøn på skolegården. Vi er inspireret af Guldbergskolen ved Sjællandsgade, hvor det er lykkedes at vende skolen på vrangen, og gøre udearealerne til et attraktivt opholdssted for aktive børn, unge og voksne.

6 3 2_ORGANISERING PROCES Ønsket om at udvikle skolegården på Skolen på Duevej udspringer af behov og ønsker fra skolens side om bedre rammer til fysisk bevægelse og aktivitet parallelt med kommunens og Områdefornyelsens indsatsområder og prioriteringer for udviklingen af skolegården og lokalområdet i forhold til skabelsen af flere og bedre mødesteder, grønne (LAR) områder, bedre forbindelser og bedre sammenhæng i omårde. Derfor vil den videre projektudvikling, gennemførelse og ibrugtagning baseres på et bredt samarbejde mellem bl.a. skolen, områdefornyelsen og kommunen. Konkret vil vi strukturere processen omkring en kick off fest og 4 efterfølgende faser: KICK OFF FEST medio MAJ Kick off festen er en sommerfest i skolegården med masser af aktiviteter, lege, juicebar og dialog, hvor lærere, SFO og elever inddrages. Festen afholdes i skoletiden og formålet er: 1) at skyde udviklingsprojektet igang: Fortælle elever og lærere at nu er vi igang og skabe en postiv opmærksomhed omkring projektet. 2) at få viden og input ud af børn og voksne via observation, registrering af eleverne, uformelle samtaler, tegninger, spørgeskemaer. FASE 1: Opstart, inddragelse elever og personale MAJ-JUN Under opstarten vil vi gennem dialog og videndeling bygge videre på eksisterende viden og tanker og skabe et fælles afsæt for projektets videreudvikling med fokus på de forskellige brugeres ønsker, drømme og behov. Vi vil sammen med diverse interessenter diskutere og prioritere ønsker til hvad skolegården skal kunne, hvilke pædagogiske læringsrum, den skal rumme, hvilke bevægelsesmuligheder og hvilke legemuligheder, der skal være. Inddragelsen af eleverne foregår på en måde, så alle alderstrin kan være med. Det kan fx gøres gennem fremtidsværksted og workshops. I denne fase er SFO, lærere og elever de primære deltagere. FASE 2: Åben Skolegård, inddragelse af lokalområdet JUL-AUG I skolens sommerferie vil skolegården åbnes for lokalområdet og der vil henover sommeren arrangeres løbende events og aktiviteter, som naboer og andre kan deltage i eller være medarrangør af. Det kan fx være de lokale idrætsklubber og foreninger, der byder på gratis prøvetimer, der kan være åbent arkitektkontor eller mulighed for at låne rulleskøjter, hockeyudstyr e.l. På den måde skabes en åbenhed til lokalområdet og naboer kan få mulighed for at møde hinanden til sociale og aktive arrangementer i skolegården. Samtidig vil der være mulighed for at få information om projektet og give sin mening til kende. Dette vil skabe forståelse for projektets muligheder og konkrete forslag til de fysiske tiltag. Vi vil dog også have fokus på projektets begrænsninger og skabe forståelse for den tilpasning af projektet, der kan være nødvendig. I denne fase vil beboere fra lokalområdet være de primære deltagere. Denne fase tilrettelægges og finansieres af Områdefornyelsen. FASE 3: Projektudvikling, projektering AUG-SEP På baggrund af fase 1 og 2 vil rådgiverne tegne et første udkast til, hvorledes skolegården kan udformes, så den skaber de bedst mulige rammer, der vil fremme kvalitet, bevægelse, læring og oplevelse. Dette første udkast præsenteres for alle interessanter tildels via et eller flere stormøder men diskuteres også i mindre fora med henblik på kvalitetssikring og forventningsafstemning. Medfinanciering søges på baggrund af det foreløbige forslag. FASE 4: Tilretning, aflevering OKT-NOV På baggrund af feedback efter fase 3 samt en klar økonomiske ramme tilrettes projektet og det endelige projektforslag udarbejdes til aflevering d. 3. december Spektrum Arkitekter arrangerede og afholdte i Sønderborg en omfattende inddragelsesproces i forbindelse med projektet En God Omvej. Tegnestuen indledte projektet med en større borgerproces, hvor de etablerede mobilt kontor on-site i en periode. Borgerne blev inviteret til morgenkaffe, et stjerneløb med masser af aktiviteter, løbekonkurrencer, hoppeborg og masser af dialog og debat omkring området.

7 2_ORGANISERING PROJEKTORGANISATION Udviklingen af projektet er tænkt organiseret med en styregruppe og et projektteam i tæt samarbejde med interessenterne til skolegården. STYREGRUPPEN Styregruppen består af projektejerne, som er ansvarlige for de nødvendige strategiske beslutninger under udvikligsforløbet og repræsenteres af: Niels Christophersen, Skoleinspektør Skolen på Duevej Gorm Bagger Andersen, Skolechef Børne- og Ungeområdet, Frb Kommune Brian Hansen Westerheim Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Frb Kommune PROJEKTTEAMET Projektteamet er ansvarlig for brugerprocessen og udviklingen af det konkrete projektetforslag og består af: Hans Nymarsk, Viceskoleinspektør Skolen på Duevej Dorthe Jensen, souschef idræts SFO Skolen på Duevej Dorte Bauman, idrætslærer Skolen på Duevej Kim Natour Svendsen, kontorchef Børne- og Ungeområdet, Frb Kommune Karsten Klintø, stadsgartner Vej og park, Frb Kommune Evt. en repræsentant FK - Ejendom Ditte Klemens Søndergaard Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Frb Kommune Joan Raun, arkitekt MAA Spektrum Arkitekter Sofie Willems, arkitekt MAA Spektrum Arkitekter INTERESSENTER Der sikres en kvalitativ og reel inddragelse ved at forskellige interessenter inddrages på relevante tidspunkter i forløbet med henblik på at sikre bred indflydelse og medejerskab til projektet. Interessenter, der bl.a. vil blive inddraget vil fx være: Elevrepræsentanter (små + store klassetrin, piger + drenge) Lærerrepræsentanter Forældrebestyrelsesrepræsentant SFO repræsentant Naborepræsentanter fra lokalområdet Repræsentanter fra relevante foreninger og klubber FORANKRING Gennem en bred inddragelse sikres at alle interessanter høres og bidrager til processen. Målet er en skolegård, der appelerer til børn, unge og evt. deres familier og som bruges både i frikvartererne men også i og efter skoletiden. FORANKRING HOS SKOLEPERSONALE: Engagement blandt projektets drivere er afgørende på alle niveauer - for så smitter begejstringen. Skolen på Duevej har en meget engageret gruppe ansatte, heriblandt idrætslærer og pædagoger fra idræts-sfo en, der vil bidrage med ønsker, visioner og ideer under udviklingsprocessesen og som efterfølgende også vil indgå i projektets organisatoriske forankring på skolen. Denne gruppe vil være med til at udvikle og organisere aktivitetsfremmende initiativer såvel i undervisningen som i fritiden, fx. forpligtende udefrikvarter eller en Kickstarter-ordning, hvor aktiviteter og leg igangsættes og faciliteres af personalet i frikvarterene. Denne gruppe vil også være tovholder på aktiviteter i skolen i løbet af maj og juni, der er myntet på inddragelse af eleverne som beskrevet i processen. FORANKRING HOS ELEVERNE: Eleverne fra skolen er den primære målgruppe for projektet, så deres medindflydelse er meget vigtig for projektets succes. I processen vil vi have fokus på at inddrage piger og drenge, de aktive som de mere passive, de yngre og de ældre, så der kommer nye udfordringer til dem, der i forvejen er aktive, men især for dem der ikke bevæger sig. Erfaringer viser at der i takt med at blive ældre opstår frygt for at at se latterligt ud. når udfordringerne bliver for store. Derfor vil vi i samråd med eleverne afdække, hvad der skal være i fokus. Undersøgelser viser, at børns aktivitetsniveau øges markant, hvis omgivelserne indbyder til aktivitet. FORANKRING I LOKALOMRÅDET: Børn og unge fra lokalområdet vil henover sommeren, hvor der afholdes Åben Skolegård, blive inviteret til at deltage i aktiviteter på skolegården og introduceret for udviklingsprojektet. De vil både få en smagsprøve på fremtidens muligheder, men de vil også få lov til at bidrage med deres ideer. Lokalområdets opbakning og deltagelse ser vi som en afgørende faktor for projektets succes, hvorfor vi vil inddrage naboer til skolen i størst muligt omfang i udviklingsforløbet. 4

8 5 2_ORGANISERING KONTAKTPERSON Hans Nymarsk, viceskoleinspektør Skolen på Duevej Duevej Frederiksberg mail: tlf: RÅDGIVER Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej har valgt at benytte Spektrum Arkitekter, som rådgivere. Spektrum Arkitekter har bl.a. høstet positiv opmærksomhed for projektet Esbjerg Strandpromenade og En God Omvej i Sønderborg. Begge projekter skaber opmærksomhed, liv og aktivitet og har været medårsag til øget aktivitet og en positiv udvikling i de respektive lokalområder. Spektrum Arkitekter arbejder integreret med bygningsarkitektur, landskab, byplanlægning og borgerinddragelse og efterstræber en formgivning med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og social forståelse. Tegnestuen har en visionær arkitektonisk tilgang til arkitektur og landskab og arbejder generelt for en interagerende og oplevelsesrig arkitektur, der sætter sanserne i spil og gør indtryk, både i den lille og i den store skala. Spektrum Arkitekter er bl.a. valgt som rådgiver, idet dette projekt efterspørger flere af de kompetencer, som tegnestuen behersker og finder spændende: Inddragelse, eksperimenterende og aktivitetsfremmende arkitektur. INDDRAGELSE Inddragelsesprocesser, borgerworkshops, idéværksteder og dialog med brugerne er en naturlig og integreret del af tegnestuens arbejde. Tegnestuen har arrangeret og været involveret i en del borger- og brugerinddragelsesprocesser, og hver gang gentænker vi, hvordan vi på bedste og sjoveste vis kan involvere brugerne, høre deres meninger og ønsker, give dem ejerskab over projektet og danne fællesskab omkring det. Med den rette tilgang kan den indledende borgerinddragelsesproces give et fundamentalt afsæt for fællesskab og derved større opbakning og legitimitet af projektet. Vi har også fokus på hvordan utraditionelle inddragelsesteknikker kan få alle stemmer med i debatten også børn og unges. EKSPERIMENTERENDE ARKITEKTUR Vi arbejder med rum, der skal opdages og opleves. Rum, der får mening via interaktion med vejr, landskab og mennesker. Rum, der gennem interaktion med brugerne inspirerer til leg, udforskning og bevægelse. Rum, der gennem overraskende iscenesættelser og tiltag på alle måder prikker til både børn og voksnes fantasi og kan være med til at ændre vaner og forventninger og motivere til at bryde med gængse forestillinger og regler. I dette projekt vil vi have særligt fokus på at skabe innovative oplevelsesrum, der udfordrer børnenes fantasi og understøtter leg, læring og bevægelse. Vi vil tage afsæt i den kropslige oplevelsesmæssige og bevægelsesmæssige dimension i forhold til at skabe en stimulerende og oplevelsesrig skolegård, der kan danne ramme for leg, bevægelse samt pædagogiske aktiviteter. AKTIVITETSFREMMENDE ARKITEKTUR I Spektrum Arkitekter arbejder vi ofte med rum, der fremmer aktivitet og bevægelse. Rum, der udfordrer og inviterer til at bruge kroppen aktivt til at opleve og lære med. Målet er ofte at skabe levende byrum, hvor store som små, unge som gamle har mulighed for at udfolde sig aktivt og kan finde - eller genfinde - glæden ved at bevæge sig instinktivt og naturligt. Vi mener, at bevægelse er for alle - alle skal have mulighed for at deltage, og man skal ikke være specialist eller have særlige evner. I dette projekt, vil der ligge et særligt fokus på at skabe rum, der appellerer til forskellige aldersgrupper og til forskellige former for aktiviteter.

9 4_TIDSPLAN Apr. 13 Maj 13 Jun. 13 Jul. 13 Aug. 13 Sep. 13 Okt. 13 Nov. 13 Dec. 13 Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj - Aug. 14 Sep. - Okt. 14 ANSØGNING + ORGANISERING INDDRAGELSE af skolen og lokalområdet PROJEKTERING UDVÆLGELSE PROJEKTERING UDFØRELSE IMPLEMENTERING FASE 1 Opstart FASE 2 Åben Skolegård FASE 3 Projektudvikling FASE 4 Projektforslag FASE 5 Projektering Indvielsesfest! Inddragelse af skolens elever og personale. Sparring i projektgruppen. Inddragelse af børn og unge fra lokalområdet. Sparring i projektgruppen. Løbende sparring med interessenter for at sikre overensstemmelser mellem projektet og brugernes behov og ønsker. Der sparres løbende med i styregruppen og projektgruppen. Løbende sparring med interessenter for at sikre overensstemmelser mellem projektet og brugernes behov og ønsker. Projektet indvies med aktiviteter i området efterfulgt af stor fest i skolegården for alle interesserede. 6 7/5 KICK-OFF 3/12 INDVIELSE Projektet udvælges Fælles udviklingsworkshop KICK-OFFfest i skolegården Afl. af forslag Projektet udvælges Projektet afleveres Indvielsesfest i skolegården Farvekode: Projekts faser Milepæle Brugerinvolvering

10 5_FAKTA OM STEDET KORT 1:2000 Billed s.7 tv Kort over området. Øst for skolenligger almene boliger, vest for skolen ligger villaer. Billed s. 7 th Kig fra Duevej ind imod hovedbygningen Billed s. 8 øverst tv Hovedbygningen (Mellemtrin + udskoling) og gymnastiksalen Billed s. 8 nederst tv Pyramiden (Indskoling + SFO) Billed s. 8 øverst th Langt fra: Overblik over skolen og skolegården 7 Billed s. 8 nederst th Tæt på: Den fredede skole indeholder mange smukke detaljer ude som inde

11 5_FAKTA OM STEDET 8

12 9 5_FAKTA OM STEDET BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE Skolen på Duevej har til huse i totalfredede bygninger fra Skolen blev tegnet af Valdemar Schmidt, og fremstår i dag usædvanlig velbevaret. Skolekomplekset består af en større hovedbygning tilbagetrukket fra Duevej, et gymnastikhus i midteraksen med gavl ud mod vejen og boligerne for inspektøren og skolebetjenten som i dag henholdsvis er indrettet til sløjd og materiel design samt specialeundervisning. Pyramiden, en udvidelse til skolen, blev i 1993 opført syd for de oprindelige bygninger og rummer i dag hele indskolingen og SFO en. BESKRIVELSE AF UDEAREALER Skolekomplekset bindes sammen af udearealer af meget forskellig karakter. Foran hovedbygningen og ud til Duevej ligger den oprindelige skolegård, en nedslidt asfaltbelægning omringet af mure og bygninger. Bagved hovedbygningen ud til Fuglebakkevej findes en kunstgræsbane og en forbindelsessti. Omkring indskolingsbygningen Pyramiden, findes et grusområde med få elementer, der indbyder til bevægelse for de mindste skoleelever. På området er dels nogle store kampesten, dels nogle stenskulpturer, to gynger og et legestativ med rutsjebane samt en bålplads. Bøgehække og lave frugttræer får dette område til at fremstå grønt. Syd for dette område findes en stor asfaltflade med fodboldmål, afskærmet mod parcelhushaverne med et højt træstakit, og ud mod Duevej med et højt trådhegn med port. Desuden ligger der, mellem skolebygningerne og fortovet på Duevej, en 150 x 5 m zone som hører til skolen, beplantet med en bred bøgehæk. I dag er skolegården, undtagen kunstgræsbanen, lukket af udenfor skolens åbningstider. BESKRIVELSE AF LOKALOMRÅDET Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt, kulturelt og etnisk. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til potentialet som et godt hverdagskvarter. Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og møder mellem folk, der er få grønne arealer og de arealer der findes, er nedslidte eller opfattes som utrygge eller utilgængelige. Aktivitets- og opholdsrum i kvarteret fremstår slidte og forsømte. Særligt for områdets børn og unge er behovet for bedre udearealer stort. Udover Skolen på Duevejs kunstgræsbane findes der boldbaner ved Stjernen, en stor almennyttig boligbebyggelse. Disse er tilgængelige, men området opleves af mange som utrygt og udearealerne anvendes ikke af ret mange børn og unge, som ikke er bosat i bebyggelsen. Mariendalshallen, den eneste reelle idrætsfacilitet i hele området anvendes primært til badminton med brugere fra hele Frederiksberg. De aktiviteter, byområdets hal kan tilbyde, tiltrækker således ikke de unge, der bor i byområdet. Skolen på Duevejs udearealer rummer således et særdeles stort potentiale for at imødekomme skolens eget behov og lokalområdets behov. Den flotte gamle gymnastiksal er i brug hele dagen af skolen, hele eftermiddagen af SFO en og om aftenen af aftenskolen. Salen imødekommer på ingen måde skolens behov for fysiske rammer til bevægelse og aktivitet

13 3_ØKONOMI, 7_TILKENDEGIVELSE, 6_PRÆSENTATION ØKONOMI Udviklingsfasen: ,- til eksterne rådgivere finansieres af kampagnen ,- til dialogmøder og workshops finansieres af kommunen Fordeling af udviklingspengene: Planlægning og afholdelse af inddragelsesforløb ,- Afholdelse af møder ,- Idéudvikling ,- Udvikling af projektforslag ,- Finansieringsplan: * Frederiksberg Kommune, inkl. Områdeløft ca 2 mil Skolen på Duevej ca ,- Kampagnen 2 mil Realisering i alt ca 4 mil * Det bemærkes at egenfinansieringen ikke er politisk behandlet pt. Det tilkendegives dog at Frederiksberg Kommune vil søge at skaffe den anførte medfinansiering, såfremt projektet udvælges til viderebearbejdning og realisering. TILKENDEGIVELSE Det tilkendegives hermed at Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej vil deltage i forskningsprojektet Drøn på Skolegården, der gennemføres af syddansk universitet, center for interventionsforskning i PRÆSENTATION LOKALOMRÅDET Frederiksberg Kommune er med godt indbyggere på 8,77 kvadratkilometer Nordeuropas tættest befolkede byområde. Offentlige grønne arealer i Nordre Fasanvej Kvarteret udgør kun 1,4% af områdets samlede m2. Det forventes at befolkningen i Frederiksberg Kommune vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 11,2 %. Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at stige kraftigst, nemlig med personer. Lokalområdet mod Nørrebro og Bispeengbuen med de almene boliger er omfattet af et stort områdeløft, der er i opstartfasen. Områdeløftet har blandt andet fokus på gode mødesteder og aktivitetsmuligheder for børn og unge. Ved villaerne på skolens ene side er der nogle offentlige græsarealer, der i høj grad bruges af hundeluftere og som mødested for de unge. Der er ikke mulighed for boldspil eller andre bevægelsesaktiviteter. På skolens anden side i det almene boligbyggeri, Stjernen, er der åbne arealer med legeplads og boldbure, men en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på skolen (januar 2013) viser at området har et meget dårligt ry blandt de unge, og at faciliteterne ikke bruges af unge udenfor boligforeningen. De unge giver i undersøgelsen udtryk for at de savner grønne områder med mulighed for aktiviteter og ophold. SKOLEN PÅ DUEVEJ I den nordlige del af kommunen er Skolen på Duevej den eneste folkeskole. Skolens grundareal er på m2 heraf er 2428 m2 bebygget og 7821 m2 fremstår som skolegård. Skolens brutto etageareal er på 7078 m2. Nogle årgange er tresporet andre firesporet. Skolen har i øjeblikket 757 elever. Heraf 346 børn i indskolingen (0-3. klasse), 292 i mellemtrin (4-7. klasse) og 119 i udskolingen (8-10. klasse). 20% af eleverne er flersprogede, ca halvdelen fra EU-lande og halvdelen fra lande udenfor EU. Skolens elevsammensætning afspejler det omgivende samfund. Vi har både elever fra villakvarteret på den ene side af skolen og fra området med almene boliger på den anden side. 10

14 Firmapræsentation Spektrum Arkitekter ApS St. Kongensgade 40G, 4.sal 1264 København K T: spektrum@spektrumarkitekter.dk Cvr nr Spektrum Arkitekter ApS er medlem af Danske Arkitekt Virksomheder Spektrum Arkitekter ejes af Sofie Willems & Joan Raun Kontakt: sofie@spektrumarkitekter.dk Sofie Willems, arkitekt MAA, partner Joan Raun Nielsen, arkitekt MAA, partner OM SPEKTRUM ARKITEKTER Vi er en ung tegnestue, der tilbyder arkitektrådgivning indenfor rum, bygning, landskab og byplanlægning. Vi arbejder integreret med landskab og bygning på tværs af skala. Vi arbejder kreativt med form, funktion, poesi, sanselighed, stedlighed og bæredygtighed. Vi opsøger aktuelle og samfundsrelaterede byplanmæssige udfordringer Vi placerer brugeren centralt i vores arkitektur gennem inddragelse, social forståelse og engagement. Vi er vant til at indgå i multidisciplinære, tværfaglige sammenhænge. Vi arbejder ofte med kunstnere, sociologer, kommunikationsfolk, grafikere og andre arkitekter og landskabsarkitekter. Spektrum Arkitekter arbejder integreret med bygningsarkitektur, landskab, byplanlægning og borgerinddragelse og efterstræber en formgivning med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og social forståelse. Spektrum Arkitekter har kompetencer inden for byplanlægning, bygnings- og landskabsarkitektur. Byudvikling og helhedsplanlægning er et af Spektrum Arkitekters vigtigste arbejdsfelter, og tegnestuen har arbejdet med byudviklingsprojekter i forskellige skalaer som involverer mange forskellige interessenter. Spektrum Arkitekter har en visionær arkitektonisk tilgang til arkitektur og landskab og arbejder generelt for en interagerende og oplevelsesrig arkitektur, der sætter sanserne i spil og gør indtryk, både i den lille og i den store skala. Spektrum Arkitekter arbejder på at skabe rum, der får mening via interaktion med vejr, landskab og mennesker. Steder som kan engagere bruger og følelser uden at miste funktionaliteten. Vil man designe bygninger, byer eller landskab der er levende, overraskende, inspirerende og appellerende til sanserne, skal vi som arkitekter skabe rum til at stille spørgsmål, fordybe os og stille skarpt på aktuelle udfordringer. Vi mener at den ekstra tid til fordybelse, leg og eksperiment vil føre andre steder hen, pege på nye retninger og åbne nye døre. Spektrum Arkitekter har en række vundne konkurrencer i bagagen, som fx Esbjerg Strandpromenade, En God Omvej i Sønderborg, et socialt boligbyggeri i Madrid og den Danske Pavillon til Expo 08, Zaragoza, Spanien. Pavilonen modtog en sølvmedalje for bedste design og blev af juryen rost for sit rene nordiske design. I 2009 modtog pavillonen den spanske Mercadal pris for årets bedste indretningsarkitektur i Aragon området, og i 2010 Silver Medal ved den prestigefyldte danske design pris Creative Award. Spektrum Arkitekter blev af Arkitektforeningen nomineret til årets unge danske tegnestue både i 2006 og 07. I 2009 modtog Joan Raun og Sofie Willems 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

15 En God Omvej, mellem bakkedrag og dalstrøg TYPOLOGI Græsareal i boligområde ÅR 2010/11 BYGHERRE Sønderborg Kommune ØKONOMI ,STØTTE Realdania og LOA Mellem bakkedrag og dalstrøg er et kunstigt bakkelandskab til spontan bevægelse og ophold for alle. Projektet er placeret på en let skrånende, øde græsmark, der grænser op til to større almene boligområder med hhv. etagebyggeri og familierækkehuse. Projektet tager afsæt i beboernes ønsker om et centralt samlingssted og en naturpark med sansestier og omfatter en landskabsbearbejdning af det skrånende terræn til en nyt varieret og bakket landskab med højdedrag og dalstrøg. Projektet omfatter to hovedgreb nemlig en gryde og den grønne løber. Gryden er bakkelandskabets midtpunkt og kan danne ramme for både sportslige og kulturelle aktiviteter såvel spontane som arrangerede. Skråningerne udstyres med redskaber som reb, greb, træstubbe, net, stålrør, rutsjebaner og en svævebane, der inviterer til leg og bevægelse op og ned ad bakkerne. Den grønne løber, der som en landskabelig sti fører den gående gennem området, markeres i landskabet med kampesten og kortklippet græs. Stien løber gennem et lille skovområde, hen over plænen og bugter sig ind i gryden, og den binder dermed området sammen og fører den besøgende rundt i bakkelandskabet små og store karakterskift. Landskabsbearbejdningen skaber rammer for ophold, leg, bevægelse og samvær og skaber liv og identitet på et tomt græsareal, som i dag ikke rigtigt bruges, og som der findes rigtig mange af rundt omkring i de fleste af landets boligområder.

16 Esbjerg Strandpromenade TYPE ROLLE SKALA STED ØKONOMI Åben konkurrence, 1.præmie Skitsering, projektering og tilsyn. Arkitektrådgivning + projekteringsledelse Landskab, m2 strandpark Hjerting, Esbjerg kr. ekskl. moms. ÅR BYGHERRE Esbjerg Kommune promenadeforløb Strandpromenaden i Esbjerg spænder fra en siddetribune og adgangsrampe til stranden i syd til et udsigtsplateau ved det nye klubhus for sejlere og surfere i nord. Et 750 m langt trædæk flankeres af en siddeplint, der folder sig op fra dækket og er orienteret mod udsigten. Langs forløbet byder promenaden på forskellige nye oplevelsesog opholdsmuligheder på stranden og i vandet. To store træpæleklynger fungerer som rumdannende skulpturelle måleinstrumenter for ebbe og flod, saltvandets slid, vind og vejr. Ved klatrepælene kan man lege jorden er giftig på træstubbene eller klatre til toppen af en høj pæl. Hængekøjer mellem nogle af pælene er med til at skabe en menneskelig skala og et tilhørsforhold på stranden. De skiftende vandstande vil med tiden efterlade aftegninger på pælene og fortælle om ebbe og flod. Pælene, som associerer til bundgarnspæle bryder med deres vertikalitet de dominerende vandrette linjer ved havet og danner derved en kontrast. En havplatform lægger sig som et siddemøbel på stranden ved lavvande, og bliver til en flydende ø ved højvande. Platformen rækker ud i havet og giver mulighed for at anskue stranden fra vandet. Omringet af bølger ligger en havpool, som med sit rolige vandspejl byder på en anderledes bademulighed i Vesterhavet. Den fremstår samtidig som en skulptur, der forandrer sig i takt med tidevandet og tillader også badning ved lavvande, når havet er trukket langt tilbage. Helheden danner en totalscenografi, som indfanger Vestkystens karaktertræk og bliver til et evigt foranderligt stykke landskab, en leg med havets kræfter. Strandpromenaden er et nyt element i landskabet, som tydeliggør himmel og hav med små og store karakterskift i takt med dagens ændringer og sæsonernes forskellighed. Ved at lade arkitekturen lege med vandet og vinden giver strækningen de besøgende en anderledes oplevelse af ellers kendte elementer. Et sanseligt mesterværk, et underspillet og vellykket stykke landart, stod der i dommerbetænkningen.

17 2 grønne gårde i Søllerødgade - Gårdrenovering SKALA ROLLE AREAL ENTREPRENØR STED 2 gårde Totalrådgiver 1200 m m2 Køge Bugt Anlægsgartner + Stål & Træ v/karl-johan Nybo Nørrebro, København ÅR 2012 De to forslag har begge taget udgangspunkt i ønsket om at få mere græs og grønne arealer i gårdene, at udvide legemulighederne for børn og at skabe flere gode opholdssteder i gårdrummet. Forslagene er blevet udformet i samråd med beboerne. Nogle af de eksisterende hække er blevet ryddet, asfalten er nogle steder blevet brudt og har givet plads til, at de eksisterende grønne arealer er blevet udvidet med græsarealer og et sandareal i en organisk udformning. Små grønne bakker og ny beplantning mindre asfalt og mere grønt. Skråningen er blevet inddraget til leg og aktivitet. Trædestubbene inviterer til ophold, balancegang og leg. Disponeringen af de nye græsarealer har skabt en større sammenhæng og større åbenhed i gårdene og har været med til at spænde gårdrummene ud på tværs mellem bygningerne. Gårdene har fået en større karakter af fællesskab, da der i begge gårde er prioriteret at friholde et areal, hvor der er mulighed for at afholde arrangementer, fester etc.

18 Borger- og brugerinddragelsesprocesser Spektrum Arkitekter har arrangeret og været indvolveret i en række borger- og brugerinddragelsesprocesser. Alle med fokus på indflydelse, inddragelse, ejerskab og fællesskab. Med den rette tilgang kan den indledende borgerinddragelsesproces give et fundamentalt afsæt for fællesskab og derved større folkelig opbakning og legitimitet af projektet. Der tages bedre beslutninger, når man systematisk inddrager borgernes syn og præferencer. Det gælder ikke mindst, når der skal prioriteres og vælges mellem flere modeller. KLUBHUS FOR SEJLERE OG SURFERE I HJERTING, ESBJERG TYPE Åben konkurrence, 1.præmie Skitsering, projektering og tilsyn. SKALA Bygning, 500 m2 klubhus ÅR Gennem tæt kontakt med klubhusets brugere har tegnestuen skabt et vellykket hus, der imødekommer særlige ønsker og krav fra både sejlere, surfere og vinterbadere, der for første gang er samlet under samme tag i Hjerting, Esbjerg. STJERNELØB, SØNDERBORG TYPE Indbudt konkurrence, udarbejdelse af grønt område, m2 ÅR 2010 Spektrum Arkitekter er udvalgt til at tegne En God Omvej til Sønderborg Kommunen, som del af en landsdækkende konkurrence afholdt af LOA og Realdania. Tegnestuen indledte projektet med en større borgerproces, hvor vi etablerede mobilt kontor on-site i en periode. Borgerne blev inviteret til morgenkaffe, et stjerneløb med masser af aktiviteter, løbekonkurrencer, hoppeborg og masser af dialog og debat omkring området. FUTURE CITY GAMES, SØNDERBORG TYPE Indbudt konkurrence, udarbejdelse af grønt område, m2 ÅR 2010 Som del af En God Omvej afholdt tegnestuen sammen med Sønderborg Kommune Future City Games en gruppe borgere. Spillet er udviklet af British Council og er et værktøj til at finde kreative løsninger på de udfordringer, byen står over for. Spillet går ud på at finde de bedste ideer til at forbedre livskvaliteten i det givne område. ENGHAVE MINI PLADS TYPE Plads for sameksistens, Enghave Plads SAMARBEJDE Hausenberg og Kenneth A Balfelt ÅR 2010 Spektrum Arkitekter og billedkunstner Kenneth A. Balfelt har sammen gennemført en alternativ brugerinddragelsesproces med øldrikkerne på Enghave Plads i forbindelse med Metrobyggeriet på pladsen. Tegnestuen er nu ved at skitsere en midlertid plads til øldrikkerne og andre med afsæt i workshoppens resultater og derved brugernes smag og behag. Borgerworkshoppen er lavet i forlængelse af publikationen Byen som dagligstue?, som er udarbejdet af Hausenberg, Kenneth A. Balfelt og Spektrum Arkitekter financieret af Socialministeriets byfornyelsespulje.

19 Børnenes Univers, 7 bud til fremtidens institution SKALA Inspirationsoplæg til workshop ÅR 2011 KLIENT Billund Kommune Billund Kommune afholdte i september 2011 en kreativ workshop som indledening til en ambitiøs proces mod fremtidens institution Børnenes univers. Spektrum Arkitekter bidrog til workshoppen med et inspirationsoplæg, der skulle hjælpe workshopdeltagerne med at tænke ud af boksen og få øje på nye muligheder og potentialer for Børnenes Univers. Spektrum Arkitekter beskrev Børnendes Univers via 7 bud eller retningslinjer, som de fysiske rammer bør leve op til, for at kommunens børnereform kan blive en realitet. De 7 bud: Du skal være med! -rum for fællesskab. Du skal have det godt! -rum for tryghed. Du skal skabe dit eget rum! -rum for variation. Du må ikke sidde stille! -rum i børnehøjde. Du skal se og lytte! -rum med gode lys- og lydforhold Du skal ud! -rum i det fri Du skal have det sjovt! -rum med oplevelser DU MÅ IKKE SIDDE STILLE! Rum i børnehøjde Sæt dig på din plads og vær stille! Sådan husker mange årene i folkeskolen, hvor man blev bedt om at sidde stille på sin stol i de fleste timer og kun måtte bevæge sig i frikvartererne og de få idrætstimer. I de senere år er der dog kommet væsentligt mere fokus på kroppen og på bevægelse. Både i forhold til læring og i forhold til sundhed. I forbindelse med læring bevæger undervisningen sig ud af det traditionelle klasselokale og mod nye undervisningsformer, hvor eleverne arbejder enkeltvis eller i grupper. Der tales om forskellige læringsstile og at børn lærer gennem kroppen. For nogle børn kan læringen fremmes ved fx at hinke et regnestykke, at hente et ord ude på gangen eller forme et bogstav med kroppen. Nogle børn lærer bedst i stilhed, liggende under et bord, med musik, i makkerpar eller stående ved et højt bord. I Børnenes Univers bruger eleverne rummet som de vil. Der er mange muligheder for at kroppen kan indtage forskellige positioner gennem dagen. I Børnenes Univers inviterer de fysiske rammer til at forlade sin almindelige stol for at klatre op på en hems, stå ved høje borde, ligge eller hænge ud på bløde puder, kan ligge på gulvet (takket være et indendørs sko-forbud ), hoppe, hinke, løbe osv. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert i forhold til at bruge rummet og rummets inventar. Side 38 DE 7 BUD Børnenes Univers Spektrum Arkitekter Bosch og Fjord DU SKAL UD! Rum i det fri Børnenes Univers er ikke blot en planlægning og indretning af institutionernes indre rum. Her fremstår inde- og uderum som en integreret helhed. De flettes sammen og beriger institutionens rumlige og læringsmæssige muligheder. Udendørs undervisning er under fremmarch i Danmark stærkt inspireret af Norge, hvor man arbejder med udeskoler på næsten alle skoler. Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet. Nærmiljøet som klasserom uteskole i teori og praksis, 1998 v. Arne Nikolaisen Jordet, lektor ved Høgskolen i Hedmark, Norge Side 70 DE 7 BUD Børnenes Univers Spektrum Arkitekter

20 KOKKEDAL klimatilpasning og rekreative regnvandsløsninger TYPE AREAL SKALA STED Inviteret byplankonkurrence, m2 Planlægning Kokkedal, Nordsjælland Fra multikulturel til interkulturel ÅR 2012 Fra trussel til ressource Konkurrencen Klimatilpasning Kokkedal har en vision om at få bud på en mere sammenhængende og socialt bæredygtig forstad, ved at forene håndteringen af regnvand og oversvømmelser med skabelse af rekreative værdier og nye aktive steder, hvor borgerne kan mødes. Kokkedal spirer knytter regnvandshåndteringen til nye fællesskaber igennem en række tiltag. Centralt i forslaget indgår etableringen af et nyt spiseligt landskab i Kokkedal, hvor regnvandet anvendes til at dyrke grøntsager, krydderurter, frugt og bær. Ambitionen er at lade byens borgere mødes omkring såningen og plejen af afgrøderne og omkring tilberedelsen og nydelsen af måltidet og fødevarer. Mad bygger bro mellem mennesker, kulturer og traditioner. Folk forstår og værdsætter hinanden gennem køkkenets smage og dufte og maden fortner en forståelse af andre kulturer og livsstile. I dette spiselige univers spirer også andre aktiviteter og muligheder frem, så nye kulturelle og sociale sammenhænge opstår på tværs af bydele, etnicitet og alder. Fra monoton til biodivers

21 Midlertidig byrumsinstallation,valby TYPOLOGI Midlertidig byrumsinstallation ÅR 2012 BYGHERRE ROLLE STATUS Valby Lokaludvalg og Københavns Kommune Totalrådgiver Udført Aktivt og socialt mødested Valby Lokaludvalg, Områdefornyelsen Gl. Valby og Center for Miljø i Københavns Kommune er gået sammen om at skabe et midlertidigt genbrugs-byrum på Herman Bangs Plads, for at eksperimentere med visionen om at integrere en nærgenbrugsstation i en ny indretning af pladsen og blive klogere på hvad der virker og hvad der ikke gør. På baggrund af sommerens eksperiment og dialog med borgerne på og omkring pladsen har Områdefornyelsen Gl. Valby besluttet at arbejde videre med at realisere visionen for Herman Bangs Plads. Valby Lokaludvalg vil fortsat være en medspiller på projektet og følge den videre proces tæt. Eksperimentet viste en stor lokal opbakning til projektet og langt over 90% af de borgere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, er positive overfor visionen. Samtidig viste eksperimentet, at der er en stor interesse for nogle af de funktioner som nærgenbrugsstationen kan tilbyde særligt byttehylderne blev brugt over al forventning. Eksperimentet viste samtidigt at Herman Bangs Plads rent faktisk kan være et attraktivt opholdssted hvis rammerne er de rette. Selvom borgerdialogen samlet set har vist en stor opbakning til visionen om et nyt byt byrum og en nærgenbrugsstation på Herman Bangs Plads, hersker der blandt en del naboer også en frygt for hvad der kommer til at ske. Særligt de trafikale forhold, frygten for hærværk og pladsens indretning vækker bekymring. Det endelige projekt vil naturligvis tage højde for disse bekymringer og i øvrigt blive udviklet på baggrund af de erfaringer og synspunkter, der er kommet i forbindelse med den hidtidige proces. Derudover vil der hvis og såfremt pengene kommer i hus være en ny borgerinddragelsesproces omkring udviklingen af et konkret forslag. Spektrum Arkitekter stod for det midlertidige genbrugs-byrum på Herman Bangs Plads, som var en del af et større Københavnereksperiment Skab din by.