DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN. Ansøgning fra Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej om deltagelse i kampagnen Drøn på Skolegården.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN. Ansøgning fra Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej om deltagelse i kampagnen Drøn på Skolegården."

Transkript

1 DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Ansøgning fra Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej om deltagelse i kampagnen Drøn på Skolegården. Spektrum Arkitekter er tilkoblet som rådgiver.

2 2 En bred bøgehæk, et afvisende hegn og en asfalteret boldbane har potentiale til at ændres til byens nye mødested, hvor skolen byder lokalområdet velkommen indenfor.

3 INDHOLD Vision Udfordringer + målgruppe s.1 Vision s.2 Organisering Proces s.3 Projektorganisation s.4 Kontaktperson + rådgiver s. 5 Tidsplan Tidsplan s.6 Fakta om stedet Kort 1:200 s.7 Fotos fra området s.8 Beskrivelse af stedet s.9 Økonomi s.10 Tilkendegivelse s.10 Præsentation s.10

4 1 1_VISION UDFORDRINGER + MÅLGRUPPE Skolen på Duevej har til huse i totalfredede bygninger fra Skolekomplekset består af en større hovedbygning, et gymnastikhus, 2 forhenværende tjenestemandsboliger og Pyramiden, en skoleudvidelse fra Skolekomplekset bindes sammen af udearealer af meget forskellig karakter: Den oprindelige skolegård, en forholdsvis ny kunstgræsbane, et grusområde med grøn karakter med enkelte legeelementer for de mindste skoleelever og en stor asfaltbane med fodboldmål. Det er en stor udfordring at drive moderne pædagogik i bygninger fra en anden tid. Udfordringen bliver endnu større, når elevtallet vokser og der ikke længere er ledige lokaler til gruppearbejde og tværfaglig eller aldersintegreret undervisning. Skolen har to gymnastiksale, som bliver brugt alle dage i skoletiden og i vinterhalvåret af aftenskolerne. Skolens SFO, som er certificeret idræts-sfo føler sig berettiget klemt i forhold til at kunne opfylde kommunens krav og egne ambitioner om varierede tilbud med idræt og bevægelse for børn om eftermiddagen. Skolen har ingen aula eller andre lokaler, hvor alle kan samles. Der er opstået et stadig stigende behov og ønske om etablering af bedre mulighederne for bevægelse, aktivitet, ophold og samling dér, hvor der er højt til loftet : De udendørs arealer. Skolens udearealer trænger til forbedring. De er forældede, der er for få fysiske udfordringer for eleverne og de faciliteter, der findes, bliver brugt meget intensivt. Der er med andre ord rift om nogle af arealerne, mens andre ligger ubenyttet hen. Det er for skolen absolut nødvendigt at skabe mere og bedre rum for bevægelse og for læring igennem en nytænkning af samtlige udearealer, så de i langt højere grad indbyder til mangeartede bevægelsesaktiviteter samt rum til læring. En anden udfordring er kvarterets generelle mangel på opholds- og aktivitetssteder. Skolen på Duevej er omfattet af Områdefornyelsesprojektet Nordre Fasanvej Kvarter igangsat af Frederiksberg Kommune. Områdefornyelsens forundersøgelser peger på en enorm efterspørgsel i området for udendørs opholds- og aktivitetssteder, særligt for områdets børn og unge. Mange af kvarterets beboere nævner, at de savner steder at mødes, muligheder for indendørs og udendørs motion og idræt samt rekreative grønne områder. Kvarteret rummer stor diversitet både etnisk, socialt og kulturelt set. Skolen er i dag et neutralt sted, hvor børn og unge fra såvel det velhavende villakvarter og som fra de almene boligområder med mange flersprogede beboere mødes. Det vil derfor også være naturligt at bringe skolens udearealer i spil som et rekreativt udendørs areal for hele kvarteret, der også efter skoletiden støtter op om sameksistens. Ved at tænke skolegården som en naturlig og integreret del af lokalområdet, hvor naboer og forbipasserende er velkomne, får skolen og skolegården pludselig en helt ny betydning: Skolegården kan blive til det nye sociale mødested i lokalområdet og det kan være her man krydser igennem på turen gennem kvarteret. En sådan imødekommenhed fra skolens side vil være med til at forankre projektet lokalt og gøre skolen til et attraktivt samlingssted i nærmiljøet. Skolen fremstår i dag lukket og afvisende imod Duevej

5 1_VISION VISION Vi ønsker at bringe samtlige udearealer i spil og omdisponere og indrette dem på en måde, som skaber rum for ophold og bevægelse til glæde for både skolen og hele lokalområdet. Visionen er at åbne skolegården op, og gøre udearealerne tilgængelige døgnet rundt for alle, samt udvikle arealerne så de fysiske rammer i langt højere grad iscenesætter og understøtter muligheder for bevægelse, idræt og fysisk aktivitet. Vi vil have fokus på grønne LAR løsninger både som klimatilpasningstiltag men også som læringstematik. For at skolegården kan blive til et aktivt byrum for Nordre Fasanvej Kvarteret, vil vi arbejde med at skabe åbne fysiske og visuelle forbindelser mellem skolegården og lokalområdet. Ideen er at skabe en længere sammenhængende bevægelsessti i hele skolens perimeter, som fører forbi en række aktivitetsmagneter, der inviterer til bevægelse. Stien vil blive til en ca. 500 m lang aktivitetsrute i sig selv; et element som samler skolens forskellige udearealer til en helhed, som forbinder de nye magneter til hinanden og som fra flere sider og retninger inviterer folk ind i skolegården. Magneterne på stien målrettes den aldersgruppe, de henvender sig til, de aktiviteter de indbyder til, de indendørs lokaler de støder op til og den udendørs undervisning, der kan finde sted. Fuglebakkevej Kunstgræsbane Mellemtrin + Udskoling Magneterne kan fx være: En horisontal klatrevæg med opholdsnicher i højden langs den høje afslutning til naboerne, kuperede gummiasfaltskråninger med diverse legemuligheder på hjul på skråningerne, en scene i tilknytning til drama- og musiklokalerne, der også bruges til samlinger, et trampolinforløb fra gadearealet og ind på området eller et udekøkken med skolehave i forbindelse med hjemkundskab. Idéen om udeskole er vi meget inspirerede af og vi ønsker at skolegården på flere planer opfattes og indrettes som et læringsrum med højt til loftet, hvor forskellige faglokaler får fysiske pendanter i den nye skolegård. Ved at indtænke forskellige læringsrum i skolegården vil vi skabe de bedst mulige fysiske rammer, der inviterer til at rykke undervisningen udendørs. Stien og magneterne skal højne skolens og elevernes rum for bevægelse og læring, og samtidig gøre det attraktivt for børn, unge og deres familier at mødes i skolegården i weekender og ferier. En skolegård, hvor der er plads til at familien kan grille mens børnene leger, hvor der er mulighed for flere forskellige boldspil og andre aktiviteter, som kan samle de unge fra kvarteret. Hvilke tiltag der er bedst egnet og giver størst værdi vil udvikles og planlægges igennem en inddragelsesproces med de forskellige interessenter. Skolen vil også igangsætte et antal organisatoriske initiativer, der er med til at forankre ændringerne i skolegården og støtte op om bevægelse generelt: Forpligtet udefrikvarter, en kickstarter-ordning, hvor personale igangsætter og faciliterer aktiviteter i skolegården, både i undervisningen og i frikvartererne, mulighed for opmagasinering af lege- og spilleredskaber og rekvisitter i gården, åben gymnastiksal i frikvarterene i vinterhalvåret, udeundervisning etc. 2 Asfaltbaner Grønt område Gl. skolegård Gymnastiksal Desuden har skolens SFO allerede flere samarbejder med lokale idrætsorganisationer, der tilbyder hockey, basketball og skoleskak til skolens yngste elever. Skolen vil gerne kunne udbygge samarbejdet med andre lokale foreninger, så de ældre elever kan blive orienteret om og afprøve nogle af de øvrige idrætstilbud, der findes i Kommunen. Nye og åbne faciliteter vil understøtte det. Duevej Indskoling + SFO Specialundervisning Værksteder Koncept-diagram Vi ser det som en oplagt mulighed at skabe synergi mellem områdefornyelsen og Drøn på skolegården. Vi er inspireret af Guldbergskolen ved Sjællandsgade, hvor det er lykkedes at vende skolen på vrangen, og gøre udearealerne til et attraktivt opholdssted for aktive børn, unge og voksne.

6 3 2_ORGANISERING PROCES Ønsket om at udvikle skolegården på Skolen på Duevej udspringer af behov og ønsker fra skolens side om bedre rammer til fysisk bevægelse og aktivitet parallelt med kommunens og Områdefornyelsens indsatsområder og prioriteringer for udviklingen af skolegården og lokalområdet i forhold til skabelsen af flere og bedre mødesteder, grønne (LAR) områder, bedre forbindelser og bedre sammenhæng i omårde. Derfor vil den videre projektudvikling, gennemførelse og ibrugtagning baseres på et bredt samarbejde mellem bl.a. skolen, områdefornyelsen og kommunen. Konkret vil vi strukturere processen omkring en kick off fest og 4 efterfølgende faser: KICK OFF FEST medio MAJ Kick off festen er en sommerfest i skolegården med masser af aktiviteter, lege, juicebar og dialog, hvor lærere, SFO og elever inddrages. Festen afholdes i skoletiden og formålet er: 1) at skyde udviklingsprojektet igang: Fortælle elever og lærere at nu er vi igang og skabe en postiv opmærksomhed omkring projektet. 2) at få viden og input ud af børn og voksne via observation, registrering af eleverne, uformelle samtaler, tegninger, spørgeskemaer. FASE 1: Opstart, inddragelse elever og personale MAJ-JUN Under opstarten vil vi gennem dialog og videndeling bygge videre på eksisterende viden og tanker og skabe et fælles afsæt for projektets videreudvikling med fokus på de forskellige brugeres ønsker, drømme og behov. Vi vil sammen med diverse interessenter diskutere og prioritere ønsker til hvad skolegården skal kunne, hvilke pædagogiske læringsrum, den skal rumme, hvilke bevægelsesmuligheder og hvilke legemuligheder, der skal være. Inddragelsen af eleverne foregår på en måde, så alle alderstrin kan være med. Det kan fx gøres gennem fremtidsværksted og workshops. I denne fase er SFO, lærere og elever de primære deltagere. FASE 2: Åben Skolegård, inddragelse af lokalområdet JUL-AUG I skolens sommerferie vil skolegården åbnes for lokalområdet og der vil henover sommeren arrangeres løbende events og aktiviteter, som naboer og andre kan deltage i eller være medarrangør af. Det kan fx være de lokale idrætsklubber og foreninger, der byder på gratis prøvetimer, der kan være åbent arkitektkontor eller mulighed for at låne rulleskøjter, hockeyudstyr e.l. På den måde skabes en åbenhed til lokalområdet og naboer kan få mulighed for at møde hinanden til sociale og aktive arrangementer i skolegården. Samtidig vil der være mulighed for at få information om projektet og give sin mening til kende. Dette vil skabe forståelse for projektets muligheder og konkrete forslag til de fysiske tiltag. Vi vil dog også have fokus på projektets begrænsninger og skabe forståelse for den tilpasning af projektet, der kan være nødvendig. I denne fase vil beboere fra lokalområdet være de primære deltagere. Denne fase tilrettelægges og finansieres af Områdefornyelsen. FASE 3: Projektudvikling, projektering AUG-SEP På baggrund af fase 1 og 2 vil rådgiverne tegne et første udkast til, hvorledes skolegården kan udformes, så den skaber de bedst mulige rammer, der vil fremme kvalitet, bevægelse, læring og oplevelse. Dette første udkast præsenteres for alle interessanter tildels via et eller flere stormøder men diskuteres også i mindre fora med henblik på kvalitetssikring og forventningsafstemning. Medfinanciering søges på baggrund af det foreløbige forslag. FASE 4: Tilretning, aflevering OKT-NOV På baggrund af feedback efter fase 3 samt en klar økonomiske ramme tilrettes projektet og det endelige projektforslag udarbejdes til aflevering d. 3. december Spektrum Arkitekter arrangerede og afholdte i Sønderborg en omfattende inddragelsesproces i forbindelse med projektet En God Omvej. Tegnestuen indledte projektet med en større borgerproces, hvor de etablerede mobilt kontor on-site i en periode. Borgerne blev inviteret til morgenkaffe, et stjerneløb med masser af aktiviteter, løbekonkurrencer, hoppeborg og masser af dialog og debat omkring området.

7 2_ORGANISERING PROJEKTORGANISATION Udviklingen af projektet er tænkt organiseret med en styregruppe og et projektteam i tæt samarbejde med interessenterne til skolegården. STYREGRUPPEN Styregruppen består af projektejerne, som er ansvarlige for de nødvendige strategiske beslutninger under udvikligsforløbet og repræsenteres af: Niels Christophersen, Skoleinspektør Skolen på Duevej Gorm Bagger Andersen, Skolechef Børne- og Ungeområdet, Frb Kommune Brian Hansen Westerheim Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Frb Kommune PROJEKTTEAMET Projektteamet er ansvarlig for brugerprocessen og udviklingen af det konkrete projektetforslag og består af: Hans Nymarsk, Viceskoleinspektør Skolen på Duevej Dorthe Jensen, souschef idræts SFO Skolen på Duevej Dorte Bauman, idrætslærer Skolen på Duevej Kim Natour Svendsen, kontorchef Børne- og Ungeområdet, Frb Kommune Karsten Klintø, stadsgartner Vej og park, Frb Kommune Evt. en repræsentant FK - Ejendom Ditte Klemens Søndergaard Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Frb Kommune Joan Raun, arkitekt MAA Spektrum Arkitekter Sofie Willems, arkitekt MAA Spektrum Arkitekter INTERESSENTER Der sikres en kvalitativ og reel inddragelse ved at forskellige interessenter inddrages på relevante tidspunkter i forløbet med henblik på at sikre bred indflydelse og medejerskab til projektet. Interessenter, der bl.a. vil blive inddraget vil fx være: Elevrepræsentanter (små + store klassetrin, piger + drenge) Lærerrepræsentanter Forældrebestyrelsesrepræsentant SFO repræsentant Naborepræsentanter fra lokalområdet Repræsentanter fra relevante foreninger og klubber FORANKRING Gennem en bred inddragelse sikres at alle interessanter høres og bidrager til processen. Målet er en skolegård, der appelerer til børn, unge og evt. deres familier og som bruges både i frikvartererne men også i og efter skoletiden. FORANKRING HOS SKOLEPERSONALE: Engagement blandt projektets drivere er afgørende på alle niveauer - for så smitter begejstringen. Skolen på Duevej har en meget engageret gruppe ansatte, heriblandt idrætslærer og pædagoger fra idræts-sfo en, der vil bidrage med ønsker, visioner og ideer under udviklingsprocessesen og som efterfølgende også vil indgå i projektets organisatoriske forankring på skolen. Denne gruppe vil være med til at udvikle og organisere aktivitetsfremmende initiativer såvel i undervisningen som i fritiden, fx. forpligtende udefrikvarter eller en Kickstarter-ordning, hvor aktiviteter og leg igangsættes og faciliteres af personalet i frikvarterene. Denne gruppe vil også være tovholder på aktiviteter i skolen i løbet af maj og juni, der er myntet på inddragelse af eleverne som beskrevet i processen. FORANKRING HOS ELEVERNE: Eleverne fra skolen er den primære målgruppe for projektet, så deres medindflydelse er meget vigtig for projektets succes. I processen vil vi have fokus på at inddrage piger og drenge, de aktive som de mere passive, de yngre og de ældre, så der kommer nye udfordringer til dem, der i forvejen er aktive, men især for dem der ikke bevæger sig. Erfaringer viser at der i takt med at blive ældre opstår frygt for at at se latterligt ud. når udfordringerne bliver for store. Derfor vil vi i samråd med eleverne afdække, hvad der skal være i fokus. Undersøgelser viser, at børns aktivitetsniveau øges markant, hvis omgivelserne indbyder til aktivitet. FORANKRING I LOKALOMRÅDET: Børn og unge fra lokalområdet vil henover sommeren, hvor der afholdes Åben Skolegård, blive inviteret til at deltage i aktiviteter på skolegården og introduceret for udviklingsprojektet. De vil både få en smagsprøve på fremtidens muligheder, men de vil også få lov til at bidrage med deres ideer. Lokalområdets opbakning og deltagelse ser vi som en afgørende faktor for projektets succes, hvorfor vi vil inddrage naboer til skolen i størst muligt omfang i udviklingsforløbet. 4

8 5 2_ORGANISERING KONTAKTPERSON Hans Nymarsk, viceskoleinspektør Skolen på Duevej Duevej Frederiksberg mail: tlf: RÅDGIVER Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej har valgt at benytte Spektrum Arkitekter, som rådgivere. Spektrum Arkitekter har bl.a. høstet positiv opmærksomhed for projektet Esbjerg Strandpromenade og En God Omvej i Sønderborg. Begge projekter skaber opmærksomhed, liv og aktivitet og har været medårsag til øget aktivitet og en positiv udvikling i de respektive lokalområder. Spektrum Arkitekter arbejder integreret med bygningsarkitektur, landskab, byplanlægning og borgerinddragelse og efterstræber en formgivning med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og social forståelse. Tegnestuen har en visionær arkitektonisk tilgang til arkitektur og landskab og arbejder generelt for en interagerende og oplevelsesrig arkitektur, der sætter sanserne i spil og gør indtryk, både i den lille og i den store skala. Spektrum Arkitekter er bl.a. valgt som rådgiver, idet dette projekt efterspørger flere af de kompetencer, som tegnestuen behersker og finder spændende: Inddragelse, eksperimenterende og aktivitetsfremmende arkitektur. INDDRAGELSE Inddragelsesprocesser, borgerworkshops, idéværksteder og dialog med brugerne er en naturlig og integreret del af tegnestuens arbejde. Tegnestuen har arrangeret og været involveret i en del borger- og brugerinddragelsesprocesser, og hver gang gentænker vi, hvordan vi på bedste og sjoveste vis kan involvere brugerne, høre deres meninger og ønsker, give dem ejerskab over projektet og danne fællesskab omkring det. Med den rette tilgang kan den indledende borgerinddragelsesproces give et fundamentalt afsæt for fællesskab og derved større opbakning og legitimitet af projektet. Vi har også fokus på hvordan utraditionelle inddragelsesteknikker kan få alle stemmer med i debatten også børn og unges. EKSPERIMENTERENDE ARKITEKTUR Vi arbejder med rum, der skal opdages og opleves. Rum, der får mening via interaktion med vejr, landskab og mennesker. Rum, der gennem interaktion med brugerne inspirerer til leg, udforskning og bevægelse. Rum, der gennem overraskende iscenesættelser og tiltag på alle måder prikker til både børn og voksnes fantasi og kan være med til at ændre vaner og forventninger og motivere til at bryde med gængse forestillinger og regler. I dette projekt vil vi have særligt fokus på at skabe innovative oplevelsesrum, der udfordrer børnenes fantasi og understøtter leg, læring og bevægelse. Vi vil tage afsæt i den kropslige oplevelsesmæssige og bevægelsesmæssige dimension i forhold til at skabe en stimulerende og oplevelsesrig skolegård, der kan danne ramme for leg, bevægelse samt pædagogiske aktiviteter. AKTIVITETSFREMMENDE ARKITEKTUR I Spektrum Arkitekter arbejder vi ofte med rum, der fremmer aktivitet og bevægelse. Rum, der udfordrer og inviterer til at bruge kroppen aktivt til at opleve og lære med. Målet er ofte at skabe levende byrum, hvor store som små, unge som gamle har mulighed for at udfolde sig aktivt og kan finde - eller genfinde - glæden ved at bevæge sig instinktivt og naturligt. Vi mener, at bevægelse er for alle - alle skal have mulighed for at deltage, og man skal ikke være specialist eller have særlige evner. I dette projekt, vil der ligge et særligt fokus på at skabe rum, der appellerer til forskellige aldersgrupper og til forskellige former for aktiviteter.

9 4_TIDSPLAN Apr. 13 Maj 13 Jun. 13 Jul. 13 Aug. 13 Sep. 13 Okt. 13 Nov. 13 Dec. 13 Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj - Aug. 14 Sep. - Okt. 14 ANSØGNING + ORGANISERING INDDRAGELSE af skolen og lokalområdet PROJEKTERING UDVÆLGELSE PROJEKTERING UDFØRELSE IMPLEMENTERING FASE 1 Opstart FASE 2 Åben Skolegård FASE 3 Projektudvikling FASE 4 Projektforslag FASE 5 Projektering Indvielsesfest! Inddragelse af skolens elever og personale. Sparring i projektgruppen. Inddragelse af børn og unge fra lokalområdet. Sparring i projektgruppen. Løbende sparring med interessenter for at sikre overensstemmelser mellem projektet og brugernes behov og ønsker. Der sparres løbende med i styregruppen og projektgruppen. Løbende sparring med interessenter for at sikre overensstemmelser mellem projektet og brugernes behov og ønsker. Projektet indvies med aktiviteter i området efterfulgt af stor fest i skolegården for alle interesserede. 6 7/5 KICK-OFF 3/12 INDVIELSE Projektet udvælges Fælles udviklingsworkshop KICK-OFFfest i skolegården Afl. af forslag Projektet udvælges Projektet afleveres Indvielsesfest i skolegården Farvekode: Projekts faser Milepæle Brugerinvolvering

10 5_FAKTA OM STEDET KORT 1:2000 Billed s.7 tv Kort over området. Øst for skolenligger almene boliger, vest for skolen ligger villaer. Billed s. 7 th Kig fra Duevej ind imod hovedbygningen Billed s. 8 øverst tv Hovedbygningen (Mellemtrin + udskoling) og gymnastiksalen Billed s. 8 nederst tv Pyramiden (Indskoling + SFO) Billed s. 8 øverst th Langt fra: Overblik over skolen og skolegården 7 Billed s. 8 nederst th Tæt på: Den fredede skole indeholder mange smukke detaljer ude som inde

11 5_FAKTA OM STEDET 8

12 9 5_FAKTA OM STEDET BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE Skolen på Duevej har til huse i totalfredede bygninger fra Skolen blev tegnet af Valdemar Schmidt, og fremstår i dag usædvanlig velbevaret. Skolekomplekset består af en større hovedbygning tilbagetrukket fra Duevej, et gymnastikhus i midteraksen med gavl ud mod vejen og boligerne for inspektøren og skolebetjenten som i dag henholdsvis er indrettet til sløjd og materiel design samt specialeundervisning. Pyramiden, en udvidelse til skolen, blev i 1993 opført syd for de oprindelige bygninger og rummer i dag hele indskolingen og SFO en. BESKRIVELSE AF UDEAREALER Skolekomplekset bindes sammen af udearealer af meget forskellig karakter. Foran hovedbygningen og ud til Duevej ligger den oprindelige skolegård, en nedslidt asfaltbelægning omringet af mure og bygninger. Bagved hovedbygningen ud til Fuglebakkevej findes en kunstgræsbane og en forbindelsessti. Omkring indskolingsbygningen Pyramiden, findes et grusområde med få elementer, der indbyder til bevægelse for de mindste skoleelever. På området er dels nogle store kampesten, dels nogle stenskulpturer, to gynger og et legestativ med rutsjebane samt en bålplads. Bøgehække og lave frugttræer får dette område til at fremstå grønt. Syd for dette område findes en stor asfaltflade med fodboldmål, afskærmet mod parcelhushaverne med et højt træstakit, og ud mod Duevej med et højt trådhegn med port. Desuden ligger der, mellem skolebygningerne og fortovet på Duevej, en 150 x 5 m zone som hører til skolen, beplantet med en bred bøgehæk. I dag er skolegården, undtagen kunstgræsbanen, lukket af udenfor skolens åbningstider. BESKRIVELSE AF LOKALOMRÅDET Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt, kulturelt og etnisk. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til potentialet som et godt hverdagskvarter. Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og møder mellem folk, der er få grønne arealer og de arealer der findes, er nedslidte eller opfattes som utrygge eller utilgængelige. Aktivitets- og opholdsrum i kvarteret fremstår slidte og forsømte. Særligt for områdets børn og unge er behovet for bedre udearealer stort. Udover Skolen på Duevejs kunstgræsbane findes der boldbaner ved Stjernen, en stor almennyttig boligbebyggelse. Disse er tilgængelige, men området opleves af mange som utrygt og udearealerne anvendes ikke af ret mange børn og unge, som ikke er bosat i bebyggelsen. Mariendalshallen, den eneste reelle idrætsfacilitet i hele området anvendes primært til badminton med brugere fra hele Frederiksberg. De aktiviteter, byområdets hal kan tilbyde, tiltrækker således ikke de unge, der bor i byområdet. Skolen på Duevejs udearealer rummer således et særdeles stort potentiale for at imødekomme skolens eget behov og lokalområdets behov. Den flotte gamle gymnastiksal er i brug hele dagen af skolen, hele eftermiddagen af SFO en og om aftenen af aftenskolen. Salen imødekommer på ingen måde skolens behov for fysiske rammer til bevægelse og aktivitet

13 3_ØKONOMI, 7_TILKENDEGIVELSE, 6_PRÆSENTATION ØKONOMI Udviklingsfasen: ,- til eksterne rådgivere finansieres af kampagnen ,- til dialogmøder og workshops finansieres af kommunen Fordeling af udviklingspengene: Planlægning og afholdelse af inddragelsesforløb ,- Afholdelse af møder ,- Idéudvikling ,- Udvikling af projektforslag ,- Finansieringsplan: * Frederiksberg Kommune, inkl. Områdeløft ca 2 mil Skolen på Duevej ca ,- Kampagnen 2 mil Realisering i alt ca 4 mil * Det bemærkes at egenfinansieringen ikke er politisk behandlet pt. Det tilkendegives dog at Frederiksberg Kommune vil søge at skaffe den anførte medfinansiering, såfremt projektet udvælges til viderebearbejdning og realisering. TILKENDEGIVELSE Det tilkendegives hermed at Frederiksberg Kommune og Skolen på Duevej vil deltage i forskningsprojektet Drøn på Skolegården, der gennemføres af syddansk universitet, center for interventionsforskning i PRÆSENTATION LOKALOMRÅDET Frederiksberg Kommune er med godt indbyggere på 8,77 kvadratkilometer Nordeuropas tættest befolkede byområde. Offentlige grønne arealer i Nordre Fasanvej Kvarteret udgør kun 1,4% af områdets samlede m2. Det forventes at befolkningen i Frederiksberg Kommune vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 11,2 %. Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at stige kraftigst, nemlig med personer. Lokalområdet mod Nørrebro og Bispeengbuen med de almene boliger er omfattet af et stort områdeløft, der er i opstartfasen. Områdeløftet har blandt andet fokus på gode mødesteder og aktivitetsmuligheder for børn og unge. Ved villaerne på skolens ene side er der nogle offentlige græsarealer, der i høj grad bruges af hundeluftere og som mødested for de unge. Der er ikke mulighed for boldspil eller andre bevægelsesaktiviteter. På skolens anden side i det almene boligbyggeri, Stjernen, er der åbne arealer med legeplads og boldbure, men en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på skolen (januar 2013) viser at området har et meget dårligt ry blandt de unge, og at faciliteterne ikke bruges af unge udenfor boligforeningen. De unge giver i undersøgelsen udtryk for at de savner grønne områder med mulighed for aktiviteter og ophold. SKOLEN PÅ DUEVEJ I den nordlige del af kommunen er Skolen på Duevej den eneste folkeskole. Skolens grundareal er på m2 heraf er 2428 m2 bebygget og 7821 m2 fremstår som skolegård. Skolens brutto etageareal er på 7078 m2. Nogle årgange er tresporet andre firesporet. Skolen har i øjeblikket 757 elever. Heraf 346 børn i indskolingen (0-3. klasse), 292 i mellemtrin (4-7. klasse) og 119 i udskolingen (8-10. klasse). 20% af eleverne er flersprogede, ca halvdelen fra EU-lande og halvdelen fra lande udenfor EU. Skolens elevsammensætning afspejler det omgivende samfund. Vi har både elever fra villakvarteret på den ene side af skolen og fra området med almene boliger på den anden side. 10

14 Firmapræsentation Spektrum Arkitekter ApS St. Kongensgade 40G, 4.sal 1264 København K T: Cvr nr Spektrum Arkitekter ApS er medlem af Danske Arkitekt Virksomheder Spektrum Arkitekter ejes af Sofie Willems & Joan Raun Kontakt: Sofie Willems, arkitekt MAA, partner Joan Raun Nielsen, arkitekt MAA, partner OM SPEKTRUM ARKITEKTER Vi er en ung tegnestue, der tilbyder arkitektrådgivning indenfor rum, bygning, landskab og byplanlægning. Vi arbejder integreret med landskab og bygning på tværs af skala. Vi arbejder kreativt med form, funktion, poesi, sanselighed, stedlighed og bæredygtighed. Vi opsøger aktuelle og samfundsrelaterede byplanmæssige udfordringer Vi placerer brugeren centralt i vores arkitektur gennem inddragelse, social forståelse og engagement. Vi er vant til at indgå i multidisciplinære, tværfaglige sammenhænge. Vi arbejder ofte med kunstnere, sociologer, kommunikationsfolk, grafikere og andre arkitekter og landskabsarkitekter. Spektrum Arkitekter arbejder integreret med bygningsarkitektur, landskab, byplanlægning og borgerinddragelse og efterstræber en formgivning med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og social forståelse. Spektrum Arkitekter har kompetencer inden for byplanlægning, bygnings- og landskabsarkitektur. Byudvikling og helhedsplanlægning er et af Spektrum Arkitekters vigtigste arbejdsfelter, og tegnestuen har arbejdet med byudviklingsprojekter i forskellige skalaer som involverer mange forskellige interessenter. Spektrum Arkitekter har en visionær arkitektonisk tilgang til arkitektur og landskab og arbejder generelt for en interagerende og oplevelsesrig arkitektur, der sætter sanserne i spil og gør indtryk, både i den lille og i den store skala. Spektrum Arkitekter arbejder på at skabe rum, der får mening via interaktion med vejr, landskab og mennesker. Steder som kan engagere bruger og følelser uden at miste funktionaliteten. Vil man designe bygninger, byer eller landskab der er levende, overraskende, inspirerende og appellerende til sanserne, skal vi som arkitekter skabe rum til at stille spørgsmål, fordybe os og stille skarpt på aktuelle udfordringer. Vi mener at den ekstra tid til fordybelse, leg og eksperiment vil føre andre steder hen, pege på nye retninger og åbne nye døre. Spektrum Arkitekter har en række vundne konkurrencer i bagagen, som fx Esbjerg Strandpromenade, En God Omvej i Sønderborg, et socialt boligbyggeri i Madrid og den Danske Pavillon til Expo 08, Zaragoza, Spanien. Pavilonen modtog en sølvmedalje for bedste design og blev af juryen rost for sit rene nordiske design. I 2009 modtog pavillonen den spanske Mercadal pris for årets bedste indretningsarkitektur i Aragon området, og i 2010 Silver Medal ved den prestigefyldte danske design pris Creative Award. Spektrum Arkitekter blev af Arkitektforeningen nomineret til årets unge danske tegnestue både i 2006 og 07. I 2009 modtog Joan Raun og Sofie Willems 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

15 En God Omvej, mellem bakkedrag og dalstrøg TYPOLOGI Græsareal i boligområde ÅR 2010/11 BYGHERRE Sønderborg Kommune ØKONOMI ,STØTTE Realdania og LOA Mellem bakkedrag og dalstrøg er et kunstigt bakkelandskab til spontan bevægelse og ophold for alle. Projektet er placeret på en let skrånende, øde græsmark, der grænser op til to større almene boligområder med hhv. etagebyggeri og familierækkehuse. Projektet tager afsæt i beboernes ønsker om et centralt samlingssted og en naturpark med sansestier og omfatter en landskabsbearbejdning af det skrånende terræn til en nyt varieret og bakket landskab med højdedrag og dalstrøg. Projektet omfatter to hovedgreb nemlig en gryde og den grønne løber. Gryden er bakkelandskabets midtpunkt og kan danne ramme for både sportslige og kulturelle aktiviteter såvel spontane som arrangerede. Skråningerne udstyres med redskaber som reb, greb, træstubbe, net, stålrør, rutsjebaner og en svævebane, der inviterer til leg og bevægelse op og ned ad bakkerne. Den grønne løber, der som en landskabelig sti fører den gående gennem området, markeres i landskabet med kampesten og kortklippet græs. Stien løber gennem et lille skovområde, hen over plænen og bugter sig ind i gryden, og den binder dermed området sammen og fører den besøgende rundt i bakkelandskabet små og store karakterskift. Landskabsbearbejdningen skaber rammer for ophold, leg, bevægelse og samvær og skaber liv og identitet på et tomt græsareal, som i dag ikke rigtigt bruges, og som der findes rigtig mange af rundt omkring i de fleste af landets boligområder.

16 Esbjerg Strandpromenade TYPE ROLLE SKALA STED ØKONOMI Åben konkurrence, 1.præmie Skitsering, projektering og tilsyn. Arkitektrådgivning + projekteringsledelse Landskab, m2 strandpark Hjerting, Esbjerg kr. ekskl. moms. ÅR BYGHERRE Esbjerg Kommune promenadeforløb Strandpromenaden i Esbjerg spænder fra en siddetribune og adgangsrampe til stranden i syd til et udsigtsplateau ved det nye klubhus for sejlere og surfere i nord. Et 750 m langt trædæk flankeres af en siddeplint, der folder sig op fra dækket og er orienteret mod udsigten. Langs forløbet byder promenaden på forskellige nye oplevelsesog opholdsmuligheder på stranden og i vandet. To store træpæleklynger fungerer som rumdannende skulpturelle måleinstrumenter for ebbe og flod, saltvandets slid, vind og vejr. Ved klatrepælene kan man lege jorden er giftig på træstubbene eller klatre til toppen af en høj pæl. Hængekøjer mellem nogle af pælene er med til at skabe en menneskelig skala og et tilhørsforhold på stranden. De skiftende vandstande vil med tiden efterlade aftegninger på pælene og fortælle om ebbe og flod. Pælene, som associerer til bundgarnspæle bryder med deres vertikalitet de dominerende vandrette linjer ved havet og danner derved en kontrast. En havplatform lægger sig som et siddemøbel på stranden ved lavvande, og bliver til en flydende ø ved højvande. Platformen rækker ud i havet og giver mulighed for at anskue stranden fra vandet. Omringet af bølger ligger en havpool, som med sit rolige vandspejl byder på en anderledes bademulighed i Vesterhavet. Den fremstår samtidig som en skulptur, der forandrer sig i takt med tidevandet og tillader også badning ved lavvande, når havet er trukket langt tilbage. Helheden danner en totalscenografi, som indfanger Vestkystens karaktertræk og bliver til et evigt foranderligt stykke landskab, en leg med havets kræfter. Strandpromenaden er et nyt element i landskabet, som tydeliggør himmel og hav med små og store karakterskift i takt med dagens ændringer og sæsonernes forskellighed. Ved at lade arkitekturen lege med vandet og vinden giver strækningen de besøgende en anderledes oplevelse af ellers kendte elementer. Et sanseligt mesterværk, et underspillet og vellykket stykke landart, stod der i dommerbetænkningen.

17 2 grønne gårde i Søllerødgade - Gårdrenovering SKALA ROLLE AREAL ENTREPRENØR STED 2 gårde Totalrådgiver 1200 m m2 Køge Bugt Anlægsgartner + Stål & Træ v/karl-johan Nybo Nørrebro, København ÅR 2012 De to forslag har begge taget udgangspunkt i ønsket om at få mere græs og grønne arealer i gårdene, at udvide legemulighederne for børn og at skabe flere gode opholdssteder i gårdrummet. Forslagene er blevet udformet i samråd med beboerne. Nogle af de eksisterende hække er blevet ryddet, asfalten er nogle steder blevet brudt og har givet plads til, at de eksisterende grønne arealer er blevet udvidet med græsarealer og et sandareal i en organisk udformning. Små grønne bakker og ny beplantning mindre asfalt og mere grønt. Skråningen er blevet inddraget til leg og aktivitet. Trædestubbene inviterer til ophold, balancegang og leg. Disponeringen af de nye græsarealer har skabt en større sammenhæng og større åbenhed i gårdene og har været med til at spænde gårdrummene ud på tværs mellem bygningerne. Gårdene har fået en større karakter af fællesskab, da der i begge gårde er prioriteret at friholde et areal, hvor der er mulighed for at afholde arrangementer, fester etc.

18 Borger- og brugerinddragelsesprocesser Spektrum Arkitekter har arrangeret og været indvolveret i en række borger- og brugerinddragelsesprocesser. Alle med fokus på indflydelse, inddragelse, ejerskab og fællesskab. Med den rette tilgang kan den indledende borgerinddragelsesproces give et fundamentalt afsæt for fællesskab og derved større folkelig opbakning og legitimitet af projektet. Der tages bedre beslutninger, når man systematisk inddrager borgernes syn og præferencer. Det gælder ikke mindst, når der skal prioriteres og vælges mellem flere modeller. KLUBHUS FOR SEJLERE OG SURFERE I HJERTING, ESBJERG TYPE Åben konkurrence, 1.præmie Skitsering, projektering og tilsyn. SKALA Bygning, 500 m2 klubhus ÅR Gennem tæt kontakt med klubhusets brugere har tegnestuen skabt et vellykket hus, der imødekommer særlige ønsker og krav fra både sejlere, surfere og vinterbadere, der for første gang er samlet under samme tag i Hjerting, Esbjerg. STJERNELØB, SØNDERBORG TYPE Indbudt konkurrence, udarbejdelse af grønt område, m2 ÅR 2010 Spektrum Arkitekter er udvalgt til at tegne En God Omvej til Sønderborg Kommunen, som del af en landsdækkende konkurrence afholdt af LOA og Realdania. Tegnestuen indledte projektet med en større borgerproces, hvor vi etablerede mobilt kontor on-site i en periode. Borgerne blev inviteret til morgenkaffe, et stjerneløb med masser af aktiviteter, løbekonkurrencer, hoppeborg og masser af dialog og debat omkring området. FUTURE CITY GAMES, SØNDERBORG TYPE Indbudt konkurrence, udarbejdelse af grønt område, m2 ÅR 2010 Som del af En God Omvej afholdt tegnestuen sammen med Sønderborg Kommune Future City Games en gruppe borgere. Spillet er udviklet af British Council og er et værktøj til at finde kreative løsninger på de udfordringer, byen står over for. Spillet går ud på at finde de bedste ideer til at forbedre livskvaliteten i det givne område. ENGHAVE MINI PLADS TYPE Plads for sameksistens, Enghave Plads SAMARBEJDE Hausenberg og Kenneth A Balfelt ÅR 2010 Spektrum Arkitekter og billedkunstner Kenneth A. Balfelt har sammen gennemført en alternativ brugerinddragelsesproces med øldrikkerne på Enghave Plads i forbindelse med Metrobyggeriet på pladsen. Tegnestuen er nu ved at skitsere en midlertid plads til øldrikkerne og andre med afsæt i workshoppens resultater og derved brugernes smag og behag. Borgerworkshoppen er lavet i forlængelse af publikationen Byen som dagligstue?, som er udarbejdet af Hausenberg, Kenneth A. Balfelt og Spektrum Arkitekter financieret af Socialministeriets byfornyelsespulje.

19 Børnenes Univers, 7 bud til fremtidens institution SKALA Inspirationsoplæg til workshop ÅR 2011 KLIENT Billund Kommune Billund Kommune afholdte i september 2011 en kreativ workshop som indledening til en ambitiøs proces mod fremtidens institution Børnenes univers. Spektrum Arkitekter bidrog til workshoppen med et inspirationsoplæg, der skulle hjælpe workshopdeltagerne med at tænke ud af boksen og få øje på nye muligheder og potentialer for Børnenes Univers. Spektrum Arkitekter beskrev Børnendes Univers via 7 bud eller retningslinjer, som de fysiske rammer bør leve op til, for at kommunens børnereform kan blive en realitet. De 7 bud: Du skal være med! -rum for fællesskab. Du skal have det godt! -rum for tryghed. Du skal skabe dit eget rum! -rum for variation. Du må ikke sidde stille! -rum i børnehøjde. Du skal se og lytte! -rum med gode lys- og lydforhold Du skal ud! -rum i det fri Du skal have det sjovt! -rum med oplevelser DU MÅ IKKE SIDDE STILLE! Rum i børnehøjde Sæt dig på din plads og vær stille! Sådan husker mange årene i folkeskolen, hvor man blev bedt om at sidde stille på sin stol i de fleste timer og kun måtte bevæge sig i frikvartererne og de få idrætstimer. I de senere år er der dog kommet væsentligt mere fokus på kroppen og på bevægelse. Både i forhold til læring og i forhold til sundhed. I forbindelse med læring bevæger undervisningen sig ud af det traditionelle klasselokale og mod nye undervisningsformer, hvor eleverne arbejder enkeltvis eller i grupper. Der tales om forskellige læringsstile og at børn lærer gennem kroppen. For nogle børn kan læringen fremmes ved fx at hinke et regnestykke, at hente et ord ude på gangen eller forme et bogstav med kroppen. Nogle børn lærer bedst i stilhed, liggende under et bord, med musik, i makkerpar eller stående ved et højt bord. I Børnenes Univers bruger eleverne rummet som de vil. Der er mange muligheder for at kroppen kan indtage forskellige positioner gennem dagen. I Børnenes Univers inviterer de fysiske rammer til at forlade sin almindelige stol for at klatre op på en hems, stå ved høje borde, ligge eller hænge ud på bløde puder, kan ligge på gulvet (takket være et indendørs sko-forbud ), hoppe, hinke, løbe osv. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert i forhold til at bruge rummet og rummets inventar. Side 38 DE 7 BUD Børnenes Univers Spektrum Arkitekter Bosch og Fjord DU SKAL UD! Rum i det fri Børnenes Univers er ikke blot en planlægning og indretning af institutionernes indre rum. Her fremstår inde- og uderum som en integreret helhed. De flettes sammen og beriger institutionens rumlige og læringsmæssige muligheder. Udendørs undervisning er under fremmarch i Danmark stærkt inspireret af Norge, hvor man arbejder med udeskoler på næsten alle skoler. Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet. Nærmiljøet som klasserom uteskole i teori og praksis, 1998 v. Arne Nikolaisen Jordet, lektor ved Høgskolen i Hedmark, Norge Side 70 DE 7 BUD Børnenes Univers Spektrum Arkitekter

20 KOKKEDAL klimatilpasning og rekreative regnvandsløsninger TYPE AREAL SKALA STED Inviteret byplankonkurrence, m2 Planlægning Kokkedal, Nordsjælland Fra multikulturel til interkulturel ÅR 2012 Fra trussel til ressource Konkurrencen Klimatilpasning Kokkedal har en vision om at få bud på en mere sammenhængende og socialt bæredygtig forstad, ved at forene håndteringen af regnvand og oversvømmelser med skabelse af rekreative værdier og nye aktive steder, hvor borgerne kan mødes. Kokkedal spirer knytter regnvandshåndteringen til nye fællesskaber igennem en række tiltag. Centralt i forslaget indgår etableringen af et nyt spiseligt landskab i Kokkedal, hvor regnvandet anvendes til at dyrke grøntsager, krydderurter, frugt og bær. Ambitionen er at lade byens borgere mødes omkring såningen og plejen af afgrøderne og omkring tilberedelsen og nydelsen af måltidet og fødevarer. Mad bygger bro mellem mennesker, kulturer og traditioner. Folk forstår og værdsætter hinanden gennem køkkenets smage og dufte og maden fortner en forståelse af andre kulturer og livsstile. I dette spiselige univers spirer også andre aktiviteter og muligheder frem, så nye kulturelle og sociale sammenhænge opstår på tværs af bydele, etnicitet og alder. Fra monoton til biodivers

21 Midlertidig byrumsinstallation,valby TYPOLOGI Midlertidig byrumsinstallation ÅR 2012 BYGHERRE ROLLE STATUS Valby Lokaludvalg og Københavns Kommune Totalrådgiver Udført Aktivt og socialt mødested Valby Lokaludvalg, Områdefornyelsen Gl. Valby og Center for Miljø i Københavns Kommune er gået sammen om at skabe et midlertidigt genbrugs-byrum på Herman Bangs Plads, for at eksperimentere med visionen om at integrere en nærgenbrugsstation i en ny indretning af pladsen og blive klogere på hvad der virker og hvad der ikke gør. På baggrund af sommerens eksperiment og dialog med borgerne på og omkring pladsen har Områdefornyelsen Gl. Valby besluttet at arbejde videre med at realisere visionen for Herman Bangs Plads. Valby Lokaludvalg vil fortsat være en medspiller på projektet og følge den videre proces tæt. Eksperimentet viste en stor lokal opbakning til projektet og langt over 90% af de borgere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, er positive overfor visionen. Samtidig viste eksperimentet, at der er en stor interesse for nogle af de funktioner som nærgenbrugsstationen kan tilbyde særligt byttehylderne blev brugt over al forventning. Eksperimentet viste samtidigt at Herman Bangs Plads rent faktisk kan være et attraktivt opholdssted hvis rammerne er de rette. Selvom borgerdialogen samlet set har vist en stor opbakning til visionen om et nyt byt byrum og en nærgenbrugsstation på Herman Bangs Plads, hersker der blandt en del naboer også en frygt for hvad der kommer til at ske. Særligt de trafikale forhold, frygten for hærværk og pladsens indretning vækker bekymring. Det endelige projekt vil naturligvis tage højde for disse bekymringer og i øvrigt blive udviklet på baggrund af de erfaringer og synspunkter, der er kommet i forbindelse med den hidtidige proces. Derudover vil der hvis og såfremt pengene kommer i hus være en ny borgerinddragelsesproces omkring udviklingen af et konkret forslag. Spektrum Arkitekter stod for det midlertidige genbrugs-byrum på Herman Bangs Plads, som var en del af et større Københavnereksperiment Skab din by.

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005 KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE Skitseforslag september 2005 Indhold: Kombibibliotek - situationsplan s. 3 Kombibibliotek - parterreplan og stueplan s. 4 Perspektiv sammenbygning

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Forord SIDE 1 Anbefalinger til dialog og inddragelse SIDE 2 Hvem er de unge piger? SIDE 3 Samarbejdspartnere

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst 1:200 1 semester Individuelt SKOLE+ En folkeskole i symbiose med sin kontekst English: A public school with a PLUS developed for Teglholmen in Copenhagen. The school integrates public functions like a

Læs mere

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28 flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune hvem er jeg...? Arkitektfirmaet RUM Fra Horsens, platform i Vejle og kunder i hele DK 25-30 medarbejdere Arkitektur

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan?

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter SKÅDE

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

DGI Faciliteter & Lokaludvikling FORELØBIG. Mols Masterplan. Nuværende forhold. Januar 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling FORELØBIG. Mols Masterplan. Nuværende forhold. Januar 2015 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Mols Masterplan Nuværende forhold FORELØBIG Januar 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Luftfoto 1:2500. Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby

Luftfoto 1:2500. Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby Luftfoto 1:2500 Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby VISION I Middelfart Kommune ønsker man i sundhedsøjemed at se muligheder frem for begrænsninger. Det indebærer, at der gerne må tænkes i

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere