Kultur og samfundsfaggruppen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur og samfundsfaggruppen"

Transkript

1 Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil Lene Madsen, VUC Århus

2 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning og synopsiseksamen EVA-rapporten En ny faglighed?

3 Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppes identitet Én faggruppe der udgøres af 3 selvstændige fag: hist.b/rel.c/samf.c Fælles mål, bla.: anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg Fællesfagligt indhold: globalisering og kulturmødet, områdestudium, identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, værdier og livsformer, religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv, det gode samfund.. De fællesfaglige emner behandles ud fra de tre fags kernestofområder. Ingen særfaglige mål!!! Faggruppen afsluttes med en fælles synopsiseksamen med A. 24 timers eller B. 3 timers indiv./ gruppeforberedelse med ukendt bilagsmateriale og 45 min. indiv. eksamination med udgangspunkt i synopsen

4 Kernestof der skal i spil Historie dansk historie og identitet hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag / natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Religion kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. Islam, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst udvalgte sider af yderligere én religion religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære mv. etiske eller filosofiske problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Samfundsfag politiske ideologier demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling økonomiske sammenhænge og styringsinstrumenter.

5 Det fælles og det særfaglige Historie Samfundsfag Religion

6

7 Årets gang et eksempel fra VUC Århus 1. Introduktionsforløb Fælles emne: Irakkrigen Hvad er hist / rel / samf? 2. Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund 3. Vestlige værdier: Demokrati, menneskerettigheder, religion og politik. 4. Islam i Danmark Ideologier og fjendebilleder 5. Det moderne Kina mellem kontinuitet og fornyelse

8 Hvad er en synopsis: En synopsis er et problemorienteret talepapir der strukturerer behandlingen af et givet emne. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men som skal uddybes mundtligt overfor censor og lærer ved selve eksaminationen. Synopsen skal fungere som oplæg til en diskussion/dialog ml. kursist lærer og censor. Synopsen er således ikke en færdig besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Synopsen skal være åben for uddybninger og tilføjelser. Synopsen hjælper til at strukturere den mundtlige eksamen. På den måde fungerer synopsen som en slags talepapir, som fastholder den røde tråd for kursisten til eksamen. Den mundtlige fremlæggelse skal bl.a. indeholde præsentation af den / de centrale problemstilling(er), de anvendte kilder og metoder, samt de konklusion(er) der kan drages.

9 Opbygning af en synopsis 1. En problemstilling: Omdrejningspunktet for hele synopsis Problemformuleringen udtrykker en (eller flere) overordnet problemstilling, man gerne vil undersøge til bunds Problemformuleringen afgrænser og strukturerer emnet. Problemformuleringen lægger op til en flerfaglig tilgang (alle 3 fag skal i spil) En problemformulering kan bygges op omkring en undren eller et paradoks. F.eks: Når både danskerne og indvandrerne ønsker integration, hvorfor sker det så ikke? Den kan også tage udgangspunkt i en fordom, der skal undersøges kritisk, eller en hypotese der skal undersøges. 2. En tekstkarakteristik: En kort karakteristik af de udleverede tekster, deres hovedsynspunkter / og synsvinkel i forhold til emnet. 3. En problemanalyse Den overordnede problemstillingen uddybes i form af et antal underspørgsmål som er nødvendige at stille for at kunne besvare det overordnede spørgsmål (hvad, hvem, hvornår, hvor, hvordan, hvilke spørgsmål). Sørg for at der både er spørgsmål der lægger op til redegørelse, til analyse, til vurdering og til perspektivering. Underspørgsmålene besvares ved hjælp af teksterne og relevant pensum fra de tre fag (teorier, begreber, metode). Underspørgsmålene besvares i stikordsform. 4. Konklusion En konklusion, hvor hovedproblemstillingen besvares gerne diskuterende. Problemstilling og konklusion skal være fuldt udfoldende, resten i overskrifts- og stikordsform. Omfang: Ca. 2 3 maskinskrevne sider.

10 Kursistsynopsis Hvilke økonomiske og sociale problemstillinger har Kina efter reformerne i og hvad gøres der for at løse dem? Hvordan har den økonomiske situation udviklet sig i Kina siden reformerne i 1979? - Hvordan har levestandart udviklet sig? - Hvilke fordele og ulemper har reformøkonomien? Hvordan har samfundet ændrede sig efter kapitalismens indtog? - Hvilke problemer for komme ind på arbejdsmarkedet? Hvad kræver det at komme ind? - Har det skabt skel i samfundet? Er klassesamfundet tilbage i Kina? Hvilken plads og udvikling har religion haft i det kommunistiske Kina siden Mao 1949? - Hvilke religioner er mest betydningsfulde i Kina? - Hvilken funktion har religion i dag? Bruges de af Partiet?

11 Analyse af problemformuleringen: Hvordan har den økonomiske situation udviklet sig i Kina siden reformerne i 1979? Fra planøkonomi til kontrolleret kapitalisme Generel bedre indtjening, købekraft, uddannelsesforhold, sundhedssystem - hvis man kan betale ovs. (jf. Hatla Thelle Kina set indefra tabellerne s ) Privatisering af arbejdsmarkedet (jf. Tekst 1) Skellet mellem rig og fattig bliver større (jf. Tekst 1) Fordele ved reformøkonomien: Økonomisk vækst, levestandard øges, Ulemper ved reformøkonomien: Det sociale sikkerhedsnet forsvinder, Hvordan har samfundet ændrede sig efter kapitalismens indtog? Kun dem ansat der er behov for, mod job til alle tidligere (statsejede virksomheder) Guanxi-system forbindelser, nepotisme (begunstige venner/slægtninge) (jf. Tekst 3 + Kina set indefra af Hatla Thelle s. 42 Social kapital ) Stor forskel mellem rig og fattig rigtig mange fattige som lever for under 1$ om dagen Store forskelle på by og land Byen(særligt på østkysten) langt økonomisk stærkere end landet Hvilken plads og udvikling har religion haft i det kommunistiske Kina siden Mao 1949? Buddhisme den største religion i Kina Kristendom & Islam spiller også en rolle Religion har været undertrykt og udsat for overgreb gennem store dele af tiden under kommunisme Der blev religions frihed i forfatning i 1975, men først nu er den begyndt slå igennem (Jf. TEKST 4) Religion er begyndt modtage økonomiske støtte til (gen)opførelse af templer/kirker Religion har fået mere frihed i et håb om skabe social ro i Kina (Jf. TEKST 5)

12 Konklusion Det kommunistiske Kina, har efter reformerne i 1979 valgt at nedprioritere en del af idealerne på de økonomiske områder for derved at øge velstanden i Kina. Konsekvensen af dette har dog været forskellige sociale uligheder, blandt andet stor forskel mellem rig og fattig, samt mellem land og by, som man nu forsøger løse, da man forsat ønsker at kører en kommunistisk linje rent politisk. Grundet disse skel i samfundet er der begyndt opstå social uro og man forsøger nu at løse uroen ved at bløde op overfor åbenhed for religion, i håbet om at dette kan skabe ro. Kina har altså udviklet sig ideologisk, fra ren kommunisme til blandings-samfund, hvor man på den ene side ønsker at føre en kommunistisk politik, men samtidig tillader religion og kapitalisme. Det er derfor svært at sige hvor Kina er på vej hen i fremtiden, men der vil formegentlig komme yderligere ændringer for at holde styr på landet.

13 Eksamen Prøveform A eller B Prøveform A: Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på normalsider. Bilagsmaterialet skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere flerfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på 45 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål af eksaminator.

14 Særligt for prøveform B: Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8-12 normalsider. Bilagsmaterialet udleveres 3 timer før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres.

15 Karakterbeskrivelse: Karakteren 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Der præsenteres en velstruktureret, velargumenteret og udtømmende problemstilling der rummer potentiale til inddragelse af alle tre fag. Problemstillingen dokumenteres systematisk med relevant materiale og den analyseres under sikker anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden og teoretiske begreber fra fagene. Kursisten argumenterer sammenhængende og uddyber i dialog centrale faglige sammenhænge. Kursisten kan på kvalificeret vis indgå i en diskussion og dialog om fagenes særkende og hvorledes fagene i samspil skaber en helhedsforståelse af problemstillingens historiske og nutidige sammenhænge.

16 Karakterbeskrivelse: Karakteren 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Der præsenteres en problemstilling med få centrale aspekter og i begrænset omfang med potentiale fra de tre fag. Problemstillingen behandles usikkert med hensyn til dokumentation, og metodiske færdigheder og relevant viden fra fagene er kun til stede i begrænset omfang. Kursisten kan nogenlunde placere problemstillingen tidsmæssigt i et historisk og nutidigt perspektiv.

17 Eva-rapporten 2008 Resultater ved eksamen i KS i sommeren 2007 Hf på gymnasieskoler og hf-kurser mv. Gennemsnit 5,8 Andel over 7 26,4 % Andel under 02 9,1 % Hf på VUC Gennemsnit 6,3 Andel over 7 31,9 % Andel under 02 9,1 % 6,4 %

18 EVA-rapporten 2008 Polarisering blandt lærerne i deres holdning til faggruppen Krævende opgave at implementere faggruppen Uklarhed omkring forholdet mellem det fler- og det særfaglige Kritik af den flerfaglige prøve: synopsiseksamen? Uens forberedelsestid Behov for fælles planlægning, fælles rammer for faggrupperne på skolerne Behov for at flere lærere kan være til stede samtidig Vanskeligt at integrere kernestoffet. Blandt samfundsfagslærerne angiver mere end 40% at 1 område er svært at dække, historielærerne angiver 2 områder og religionslærerne at 3 områder er svære at dække.

19 KS: Ny faglighed der udfordrer særfaglighedens monopol Flerfaglighed additiv model, ingen egentlig udveksling mellem fagene samspil entydigt på særfagenes præmisser. Udbredt risiko i KS Fælles-faglighed: Fagene agerer på en fælles scene: genstandsområde/metode/begreber Samarbejde der muliggør refleksion over ligheder / forskelle mellem fagene Fagene som redskaber frem for mål i sig selv Forudsætning: udvikling af en områdedidaktik for faggruppen i dialog med 3 fags didaktiske tradition, efteruddannelse, nye lærebøger Overfaglighed Den problemorienterede tilgang i faggruppen og eksamensformer gør det nødvendigt at prioritere tid fra særfaglighed til opbygning og træning af overfaglige kompetencer: fx at formulere problemstillinger, at stille spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer, at argumentere Bl.a. Joe Moran: Interdisciplinarity

20 Ændrer fagsamarbejdet fagene? Historie: tematisk tilgang sammenvæves med kronologien religioners rolle som med / modspillere mere i fokus mentalitetshistorie bliver en af de bærende dele i faget fokus på overblik / historisk bevidsthed Samf: internationale forhold spiller større rolle på C-niveau Samfundsfags metode anvendes på andre samfundstyper end nutidige, demokratiske samfund. Sociologi mere markant rolle Økonomi vanskeligere at integrere i faggruppen Rel: sociale, politiske, kulturelle aspekter af religionerne opprioriteres en sociologisk tilgang til religioner som konkrete, historiske aktører dominerer over en mere abstrakt og fænomenologisk/ teologisk fokusering på dogmer, myter og ritualer uden kontekst

21 Hvorfra henter undervisningsfagene deres legitimitet? Basisfagsdidaktik (videnskabsfagene) Eksistensdidaktik (almene eksistensvilkår) Etnodidaktik (den ændrede elevkarakter) Udfordringsdidaktik (samf. problemstil.) Frede v. Nielsen: Fagdidaktikkens kernefaglighed. 2004

Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d

Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d. 19.12.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB Timefordeling: 1. semester: Historie 1,5 lektioner pr. uge 2. - 4 semester: Historie 1,5 lektion, religion 1 lektion og historie 1 lektion

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN Indholdsfortegnelse KS efter reformen... 2 Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof... 3 1. semester... 4 Første enkeltfaglige forløb for historie... 4 2. semester...

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2017 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2016 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006 Nye prøveformer i psykologi Faglige mål centrale i undervisning og eksamen Eleven prøves/vurderes i forhold til de faglige mål i alle prøveformer Arbejdet i klassen skal træne en gradvis beherskelse af

Læs mere

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Fleksibel planlægning

Fleksibel planlægning Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen

Læs mere

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. HF: Timefordeling: Samlet lektionstal: Ca. 1121 Historie 56 lektioner, religion 28 lektioner og samfundsfag 28 lektioner 2. HF: Timefordeling:

Læs mere

2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. hf: Timefordeling Samlet lektionstal: Ca. 120 Historie 56 lektioner, religion 32 lektioner og samfundsfag 32 lektioner 2. hf: Timefordeling

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2015 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. 1. Almindelige bestemmelser 25. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Elevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Elevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Elevmanual Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) 2p, Vintereksamen 2018/2019 2 Indhold: I. Generelt den interne flerfaglige prøve og det forberedende forløb s. 4 II. Vejledning

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2019 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i Multisalen, Falstersvej - onsdag

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1 Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1. Almindelige bestemmelser 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Religionsfaget i stx og hf

Religionsfaget i stx og hf Religionsfaget i stx og hf Træk af fagets historie og de gældende læreplaner Fagdidaktisk kursus 22.-24. november 2017 Fagkonsulent Christian Vollmond Side 1 Struktur Kort præsentation af fagkonsulenten

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse. Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2018-2019 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2016)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2016)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2017)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2016)...

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere