Ansøgning om miljøgodkendelse

Transkript

1 PlanAction Aps Klamsagervej Åbyhøj Tel Faaborg-Midtfyn Biogas Ansøgning om miljøgodkendelse Biogasanlæg Rev. 1: Generel revision efter aftale med Faaborg Midtfyns Kommune Dato: 29. august 2013 Ole Bang

2 Indhold INDLEDNING... 1 A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD... 2 A.1 ANSØGER 2 A.2 VIRKSOMHEDENS NAVN 2 A.3 EJEREN 2 A.4 KONTAKTPERSON 2 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART... 3 B.1 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 3 B.2 KONTROL MED RISIKOEN FOR STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER 4 B.3 MIDLERTIDIG DRIFT 5 C. OPLYSNING OM ETABLERING... 5 C.1 ETABLERING AF TANKE, BYGNINGER M.M. 5 C.2 FORVENTET START OG AFSLUTNING AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 7 D. VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED... 7 D.1 OVERSIGTSPLAN 7 D.2 LOKALISERINGSOVERVEJELSER FOR BIOGASANLÆGGET 8 D.3 VIRKSOMHEDENS DAGLIGE DRIFTSTID 8 D.4 TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD 9 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDEN E.1 TEGNINGER 10 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION F.1 PRODUKTIONSKAPACITET 10 F.2 PROCESFORLØB 12 G. OPLYSNINGER OM BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK G.1 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI 14 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER. 15 H.1 LUFTFORURENING 16 H.2 SPILDEVAND 21 H.3 STØJ 21 H.4 AFFALD 22 H.5 JORD OG GRUNDVAND 22 H.6 ANDET 22 I. EGENKONTROL I.1 DRIFTSFORHOLD 22 J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD K. IKKE TEKNISK RESUME... 25

3 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Procesforløb Potentielle lugtkilder DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer OML beregning Beskrivelse af OML model Afstande mellem enkeltliggende bebyggelsesbygninger

4 Indledning Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af: Biogasanlæg, og Kraftvarmemotoranlæg til procesopvarmning I henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer, Bekendtgørelse og godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/12/2012 med senere ændringer, samt branchebilag med standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg og kraftvarmeanlæg, på adressen: Adresse: Lervangsvej, nordvest for Heden By, Allested Del af matrikel 16a, Heden By, Heden (udstykning vil ske i forbindelse med etableringen af anlægget) Ansøger er: Navn: CVR nr. Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (selskab under dannelse) c/o Fjernvarme Fyn A/S (ikke udtaget endnu) Kontaktperson: Navn: Projektleder Morten Brunse Adresse: Billedskærervej 7, 5230 Odense M. Telefon: Mail: mob@fjernvarmefyn.dk Ansøger er et selskab der stiftes af kommende leverandører af gylle og husdyrgødning til biogasanlægget (49% ejerandel) samt Fjernvarme Fyn (51% ejerandel). Grunden, hvor anlægget etableres, ejes pt. af Frede Jessen, men der foreligger betinget købsaftale på grunden. Grunden anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift). Ansøger har ud over denne ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven fremsendt forslag til retningslinjer til lokalplan for området, der aktuelt behandles i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 20/12/2012) Listebekendtgørelsen Standardvilkår for biogasanlæg (J 205) Standardvilkår for kraftvarmeanlæg (G 202) EU s forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205) og kraftvarmeanlæg (G202) Side 1 af 25

5 Forhold til anden planlægning Lokalplanen for området er under udarbejdelse af Faaborg-Midtfyn kommune. Kommunen udarbejder desuden aktuelt en VVM-redegørelse i forhold til etablering af biogasanlægget. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Adresse: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (under stiftelse) c/o Fjernvarme Fyn A/S v. Morten Brunse Billedskærervej 7, 5230 Odense M Telefon: A.2 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogas- og kraftvarmeanlæg for virksomheden: Navn: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (under stiftelse) Adresse: Billedskærervej Odense M CVR nr. Matr. xxx Del af matrikel 16a, Heden By, Heden Det skal bemærkes, at grunden ikke er udmatrikuleret, og at dette foretages i forbindelse med endeligt køb af grunden. A.3 Ejeren Navn: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (under stiftelse) V. Fjernvarme Fyn A/S Att. Morten Brunse Mail: mob@fjernvarmefyn.dk Adresse: Billedskærervej Odense M Telefon: A.4 Kontaktperson Ud over ejeren kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction Aps Klamsagervej Åbyhøj Tlf.: Side 2 af 25

6 Kontaktpersoner: Lars Baadstorp, tlf.: Ole Bang, tlf.: B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende kraftvarmeanlæg til procesopvarmning. Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, J205 (hovedvirksomhed), samt Kraftvarmeanlæg, bilag 2 virksomhed, G 202 (bivirksomhed) Etableringen er et nyanlæg. Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for: J205-virksomheder: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. G 202-virksomheder: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Listepunkt 6.5 omhandler bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, hvilket ikke gør sig gældende for det aktuelle anlæg. 5.3 b i bilag 1 omhandler nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i. Biologisk behandling. ii. iii. iv. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. Behandling af slagger og aske. Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Det ansøgte anlæg udnytter ikke biologisk ikke-farligt affald i mængder over 100 ton pr. dag. Der ansøges på denne baggrund om miljøgodkendelse i henhold til standardvilkårene. Side 3 af 25

7 Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Sikre forsyning af byerne i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune CO 2 neutral energi Reducere klimabelastningen fra landbruget og energiforsyningen i Faaborg-Midtfyn Kommune Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et kraftvarmeanlæg på grunden. Desuden etableres biogasledning til nordlige del af Nr. Lyndelse, hvor hovedparten af den producerede biogas anvendes til kraftvarmeproduktion. Spildvarmen fra dette anlæg anvendes dels i nyt fjernvarmesystem i byerne i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune og dels i fjernvarmsystemet i Odense. Den producerede varme kan anvendes hele året. Der fremsendes særskilt ansøgning om miljøtilladelse for kraftvarmeanlægget i Nr.Lyndelse. Biogasanlægget skal behandle gylle, gødning, gyllefibre (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 og halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm ( landbrugsbiomasse ) leveret af det omkringliggende landbrug. Desuden ansøges der om, at anlægget kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål. Gylle, gødning, gyllefibre og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof, således at det afgassede produkt skal håndteres i henhold til gødningslovgivningen. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning ( returgylle ). Returgyllen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Biomassen hygiejniseres i henhold til EU regulativ EF nr. 1069/2009. Gylle og gødning hygiejniseres ved enten termofil udrådning med en garanteret opholdstid på minimum 10 timer eller i hygiejniseringstanke ved 70 o C/1 time. Animalske restprodukter (Kategori 3 jf. regulativet) hygiejniseres i hygiejniseringstanke ved 70 o C/1 time. Vegetabilsk biomasse hygiejniseres ikke. Hygiejnisering vil ske i overensstemmelse med anlæggets veterinære godkendelse. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Det skal bemærkes, at der ikke på tidspunktet for fremsendelse af denne ansøgning er valgt leverandør af anlægget, og at denne ansøgning derfor udgør rammerne for etableringen som den senere valgte leverandør etablerer anlægget indenfor. Efter der er indgået kontrakt vil anlægsleverandøren skulle dokumentere at vilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes af det projekterede anlæg. I forbindelse med projektets etablering etableres på leverandørejendomme, hvor der er behov herfor for at sikre en uproblematisk afhentning af rågylle, en afhentningstank for frisk gylle. Tankene får en volumen på fra 30 til 120 m 3 og etableres som standard gylletanke med låg. Tankene nedgraves, og der etableres kørevej til tanken, således at afhentning af gylle kan foretages så let og miljørigtigt som muligt. B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogas- og kraftvarmeanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse (BEK nr 1666 af 14/12/2006 med senere ændringer) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen anførte. Side 4 af 25

8 Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til m 3 biogas. Det samlede oplag af biogas udgøres af gaslageret, toppen af rådnetanke og de interne gasledninger. Anlægget indrettes, så det sikres, at der samlet ikke kan oplagres mere end m 3 biogas på anlægget. Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, idet det samlede lager af biogas ikke overstiger tærskelværdien 10 tons. For at imødegå uheld vil modtagetanke være tilsluttet en overfyldningsalarm med tydeligt signal, hvor aflæsning af biomassen foregår. Endvidere vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. B.3 Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. C. Oplysning om etablering C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m. Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Endelig opbygning inden for rammerne af lokalplanen foretages, når der er valgt leverandør til anlægget og kan derfor afvige fra nedenstående generelle beskrivelse. Biogasanlægget med tilhørende kraftvarmeanlæg består af: Modtagelse af biomasse: Fortank for frisk gylle: 2 stk. standard gylletanke á ca m 3. Fortank for anden flydende biomasse: 1 stk. standard gylletank á ca. 500 m 3 Tankene etableres som standard beton tanke med overdækning (enten betonoverdækning eller overdækning udført i PVC eller lignende). Tankene etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Tankene etableres således, at der kan tilføres fast biomasse enten fra læssegrav eller ved direkte tipning i tanken (indendørs aftipning). Læssegrav til modtagelse af fast biomasse: Indendørs læssegrav på op til ca. 100 m 3 Plansilo for modtagelse af ensilage mm.: Standard plansilo på ca m 2 Forbehandling af biomasse: Tanke til hygiejnisering af biomasse: 2-3 tanke på m 3 hver Rådnetanke: Primære rådnetanke: Sekundære rådnetanke: 2-3 rådnetanke med en samlet volumen på i alt ca m rådnetanke med en samlet volumen på i alt ca m 3 Side 5 af 25

9 De primære rådnetanke etableres som silotanke i stål eller beton. Tankene kan have en højde på op til 24 m (svøbhøjde) og 28 m inkl. tag. De sekundære rådnetanke etableres som betongylletanke med en højde på 4-6 m. Tankene forsynes med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager (op til m 3 biogas i hver tank). Tankene nedgraves delvist. Totalhøjde over terræn inkl. overdækning bliver ca. 12 m. Gashåndtering: Gaslagring: Gasrensning: Afhængig af gaslagerkapacitet integreret i sekundære rådnetanke kan etableres selvstændigt gaslager på op til m 3 som trykløst lager i kugleformet dobbeltmembran, således at den samlede lagerkapacitet ikke overstiger m 3. 2 stk. biologiske svovlfiltre hver med en volumen på ca. 100 m 3 etableret i syrefaste tanke Udleveringstanke: Udleveringstank for afgasset biomasse: 1-2 standard gylletanke hver på ca m 3 Øvrige bygninger: Tanken udføres som standard gylletanke med gastæt PVC overdækning. Læsse/lossehal: Hal til håndtering af fast biomasse: Mandskabsfaciliteter: Teknikbygning: Pumpehus: Ca. 500 m 2 hal til læsning og losning af biomassetransporterne Ca. 500 m 2 hal til silo, forbehandlingsudstyr mm. Ca. 200 m 2 bygning til omklædning, bad, kontor, mødelokaler, teknik mm. Ca. 200 m 2 bygning til motoranlæg, kedel, værksted mm. Ca. 100 m 2 bygning til pumper, varmevekslere mm. (evt. sammenbygget med teknikbygning): Bygning til disse funktioner kan evt etableres som en bygning. Lugthåndtering: For at undgå lugtgener sker af- og pålæsning indendørs for lukkede porte, samtidig med at der suges luft ud af hallen. Ventilationsluften ledes til behandling i lugtfilter. Udstødningsgas fra bilerne opfanges og føres ligeledes til lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges luftmængde fra tanken svarende til tankbilens indhold, hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter. Alle øvrige tanke (dvs. tanke ud over modtagetanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse. Side 6 af 25

10 Modtagetankene samt alle bygninger hvor der håndteres biomasse ventileres via lugtfilter. Dette kan etableres som et biologisk eller et kemisk filter eller som en kombination heraf, således at krav til begrænsning af lugt i miljøgodkendelsen kan imødekommes. Rørforbindelser og brønde: Alle nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås. Vejledende placering af de enkelte anlægsdele er angivet på oversigtsplan (bilag 1). Endelig placering fastsættes efter valg af leverandør af anlægget og i henhold til standardbetingelserne. C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Efter myndighedernes godkendelse af etableringen forventes undertegnet kontrakt med en anlægsleverandør ultimo første kvartal 2014, på basis af en licitation der gennemføres hen over sommeren og efterår Etableringen af anlægget forventes påbegyndt i foråret 2014, og forventes at være gennemført inden for ca måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift fra medio D. Virksomhedens beliggenhed Biogasanlægget planlægges etableret syd for Lervangsvej og vest for Faaborgvej ca. 900 m nordvest for Heden. Biogasanlægget placeres som del af matrikel nr. 16 a, Heden By, Heden. Vejadgang foregår fra Lervangsvej ad ny adgang og placeres på matrikel nr. 25b og 12p, Heden By, Heden. Det samlede areal er ca. 8 ha eksklusiv vejadgangen. D.1 Oversigtsplan Lokaliteten er vist på nedenstående kort (figur 1 a og b): Side 7 af 25

11 Figur 1: Afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg Området ligger i OSD, men uden for nitratfølsomme områder (markeret med skravering på ovenstående kort). Området grænser op til fredskov mod øst og vest. D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget Den oprindelige lokalisering af biogasanlægget baserede sig på Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2009, hvor biogasanlægget skulle lokaliseres ved lossepladsen ved Sandholt Lyndelse. Denne placering er imidlertid opgivet pga. at: afsætningen af gassen er ændret fra oprindeligt planlagt at skulle leveres i ny gasledning til Faaborg Fjernvarme, til at skulle leveres til den sydlige del af Odense, hvorfor der vil blive tale om en længere ledning med tilhørende forøgede anlægs- og driftsomkostninger. der siden de oprindelige planer er blevet foretaget dispositioner af naboarealerne på lossepladsen, der gør tilkørselsvejen til grunden længere med tilhørende øgede driftsomkostninger og miljøbelastning. Den nye placering af biogasanlægget er valgt ud fra en række kriterier, hvoraf de vigtigste er: anlægget kan lokaliseres med passende afstand til naboer anlægget lokaliseres centralt i oplandet for tilførsel af gødning der god tilgængelighed til lokaliteten via det overordnede vejnet anlægget kan indpasses i landskabet anlægget ligger centralt i forhold til etablering af gasledning fra anlægget til forbrugsstedet i den sydlige udkant af Odense D.3 Virksomhedens daglige driftstid Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Side 8 af 25

12 Virksomheden vil som hovedregel være bemandet inden for almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for ca. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Faaborg-Midtfyn Biogas. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil som hovedregel blive foretaget i virksomhedens transportudstyr og af virksomhedens personale, men vil også kunne udføres af godkendt transportør. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SROanlæg). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan foretage afhjælpning af fejlen. D.4 Til- og frakørselsforhold Det forudsættes, at al gødning til og fra anlægget transporteres i lastbiler. Der kan evt. senere etableres pumpledninger for dele af både frisk biomasse og for afgasset biomasse. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Der kan desuden forekomme transporter af restprodukter fra industrien. Sådanne transporter foretages af godkendte transportører. Gylle transporteres til anlægget i tankbiler, der er specialindrettet til formålet. Der forudsættes anvendt tankbiler med en kapacitet på ca. 38 t som kendt fra øvrige biogasanlæg i Danmark. Ligeledes forudsættes det, at der køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Fiber transporteres til anlægget i lukkede containere. Der forventes følgende omtrentlige mængder transporter ind- og ud af anlægget: Tabel 1 Transport af biomasse Transportomfang t/år t/læs læs/år læs/dag Flydende gødning ind Fast gødning ind Energiafgrøder, landbrugsbiomasse Anden biomasse I alt transporter ind Afgasset gylle ud I alt transporter ud Der skal i alt transporteres ca t gylle til anlægget og ca t fast biomasse samt ca t anden biomasse og ca t afgasset materiale fra anlægget, svarende til knap transporter pr. år eller ca. 35 læs pr. arbejdsdag ved i gennemsnit ca. 36 t/læs. Størstedelen af transporterne foregår med læs begge veje indtransport af rågylle og udtransport af afgasset gylle. Fordelingen af de enkelte biomasser kan variere alt efter de konkrete aftaler om leverance af biomasse. Side 9 af 25

13 Transporterne vil foregå på hverdage mellem og Der kan undtagelsesvis foretages transporter på lørdage mellem kl og En cyklus for transporter af gylle forløber fra anlægget med afgasset biomasse, aflæsning i lagertank på landbrug, opsugning af frisk biomasse og herefter transport til biogasanlægget, hvor gyllen aflæsses. Der foretages således ikke transport af frisk gylle mellem ejendommene. Ved skift af leverandør renses transportudstyret i henhold til aftale med den veterinære myndighed. Al aflæsning af frisk biomasse og læsning af afgasset biomasse vil foregå i lukket hal. Læsning af afgasset biomasse kan i særlige tilfælde også foregå udendørs. Det vurderes, at der ikke er yderligere støjbelastning end almindelig trafikstøj. E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af placering af afkast fra motoranlæg/kedel samt luftafkast fra biofilter placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering) interne transportveje placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer er vedlagt i bilag 1. Der er ikke angivet afløbsforhold, idet afløb fra læssehal (rengøringsvand) afledes til modtagetank for gylle. Afløb fra mandskabsfaciliteter (sanitært spildevand) afledes til samletank, der tømmes efter behov og tilføres renseanlæg efter kommunens regulativer og anvisninger. Ikke forurenet overfladevand og vand fra tagflader planlægges at blive nedsivet for den del, der ikke renses og genanvendes til rengøringsformål (teknisk vand). Vand fra kørearealer og plansilo opsamles og vandes ud på et areal ca. dobbelt så stort som opsamlings arealet. Afløb fra læsse-/lossehal (rengøringsvand) ledes til modtagertank for gylle. Afløb forsynes med olieudskiller af hensyn til muligt dieselspild i hallen. Der etableres ikke sandfang på virksomheden, idet der ikke vil være udledning af spildevand. Spildolie fra procesmotoranlæg opsamles i særskilt tank og bortskaffes af godkendt transportør. Virksomhedens produktion af affald vil svare til en beboelse/mindre virksomhed og bortskaffes som almindelig dagrenovation. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år. Side 10 af 25

14 Den tilførte biomasses fordeling på enkelte typer kan variere inden for nedenstående ramme. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Tabel 2 Tilførsel og oplag af biomasser Type modtaget biomasse EAK kode/ EU Forventet mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning Opbevaring Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder Anden biomasse EAK: Kat 2 uden krav om hygiejnisering EAK: Ingen kode (ikke affald) Uden for biprodukt-forordningen EAK: 0202, 0203 med underpunk-ter samt lignende rent affald. Uden for biprodukt-forordningen eller kat 3 affald Ca t/år Ca t Lukket tank Ca t/år Ca t Plansilo Ca t/år Ca. 500 t Lukket tank Den nøjagtige biomassesammensætning kendes ikke på nuværende tidspunkt. For at opnå et vis fleksibilitet ansøges der om en total tilført biomassemængde på t. Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af de tilsluttede leverandørers dyrehold og vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalden). Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling. Efter afgasningen transporteres den afgassede gylle retur til landbruget til lagring og udspredning i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Der etableres lagre til afgasset gylle på anlægget (udkørselstank) samt decentrale lagre til afgasset gylle som ikke kan lagres i eksisterende tank. Som det fremgår af tabel 1, fraføres mindre biomasse, end der tilføres. Dette skyldes, at der fraføres ca t biomasse/år som gas. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 10 M m 3 CH 4 svarende til ca. 16,0 M m 3 biogas. Af denne biogas anvendes ca. 1,7 M m 3 CH 4 i eget motoranlæg, mens resten sendes til nyt kraftvarmeværk nord for Nr. Lyndelse. Biogassen transmitteres i egen biogasledning, der ligesom kraftvarmeværket ejes af Faaborg-Midtfyn Biogas. Biogasbehov til procesvarme vil være afhængig af endeligt valg af anlægsdesign. Der er derfor nedenfor regnet med maksimal motorstørrelse der er større en den forventede installerede. Kraftvarmeanlægget til procesopvarmning på biogasanlægget vil have en maksimal indfyret effekt på ca. 3,0 MW og en eleffekt på ca. 1,3 MW/varmeeffekt på ca. 1,5 MW. Biogassen kan oplagres i en kort periode i trykløst gaslager integreret i de sekundære rådnetanke samt evt. særskilt gaslager. Der kan etableres en maksimal lagerkapacitet på i alt m 3 biogas svarende til ca. 4-6 timers gennemsnitlig produktion af biogas. Der lagres således under 10 t biogas (8.000 m 3 biogas vejer ca t) på anlægget. Side 11 af 25

15 Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen. Vandforbruget vil være til rengøring og forventes at blive på ca. 3-4 m 3 pr. arbejdsdag (ca m 3 pr. år). Vand tilføres fra Midtfyns Vandforsyning A.m.b.A. og el fra Energi Fyn. Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca. 3,5 GWh. Der anvendes endvidere følgende hjælpestoffer: Motorolie: Opbevares i motorolietank placeret i teknikbygning Diesel: Dieselolie til lastbiler. Der kan etableres overjordisk tank på ca l i læssehallen NPK gødning: Til brug i biologisk gasrensning. Der anvendes ca. 100 kg pr. år. Dette opbevares i maksimalt 50 kg sække indendørs Fyringsolie: Til brug for opstart og sikkerhed for leverance af procesvarme. Der etableres ca.10 m 3 overjordisk olietank på virksomheden Svovlsyre: Til brug for rensning af varmevekslere anvendes svovlsyre eller evt. saltsyre. Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke. I korte perioder i forbindelse med evt. nedlukning af de biologiske gasrensefiltre kan der oplagres op til 5 m 3 FeCl til tilsætning til biomassen for herved at binde svovl. FeCl opbevares i godkendte palletanke leveret af leverandøren. F.2 Procesforløb Procesforløbet er skitseret i bilag 2 Tilførsel af biomasse Biomasse tilføres altovervejende biogasanlægget med lastbiler. Til flydende biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 38 t. Til fast biomasse anvendes lukkede containere eller i lastbiler med tiplad. Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme). Restprodukter fra industrien tilføres anlægget med egen tankbil eller af godkendt transportør. Andet transportudstyr kan forekomme Transportudstyret aflæsser biomassen indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på ensilageplads. Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til fortank for gylle og behandles i biogasanlægget. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på landbrugsejendomme som almindelig husdyrgødning. Al aflæsning (undtagen af energiafgrøder og i visse tilfælde fast gødning) foregår indendørs. Pålæsning af flydende biomasse forgår som hovedregel indendørs, dog kan udendørs pålæsning direkte fra tank forekomme. For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte, mens der ventileres i hallen. Side 12 af 25

16 Proces Fra modtagetankene pumpes biomassen i lukket rørsystem via hygiejniseringstank til rådnetankene eller direkte til rådnetankene, for så vidt angår biomasser uden krav om hygiejnisering. Alle tanke ud over modtagetanke (hygiejniseringstanke, rådnetanke samt udleveringstanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse tanke. Gas produceret i de primære rådnetanke ledes til gaslager over de sekundære rådnetanke. Her blandes den med gasproduktionen fra de sekundære rådnetanke, og der foretages en første rensning for H 2 S ved en biologisk proces. Denne rensning kræver tilsætning af luft, idet de bakterier der kan optage H 2 S og udskille rent svovl er aerobe. Der kan derfor i de sekundære rådnetanke tilsættes op til ca. 6 % luft. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft, og der gives alarm til driftspersonalet. Gaseksport Biogasproduktionen anvendes dels i eget motoranlæg på virksomheden og dels i et nyt kraftvarmeværk nord for Nr. Lyndelse, hvor den anvendes i motorgeneratoranlæg. Ved udetid på motorerne anvendes biogassen i kedel. Der etableres kedler til biogas både på biogasanlægget og på fjernvarmeværket. Kedlen på biogasanlægget er dimensioneret til at kunne dække anlæggets procesvarmebehov. Kedlen på varmeværket kan udnytte hele den producerede gasmængde. Transitledningen til biogas forventes etableret som tør ledning uden kondensatbrønde. For at transportere en tør gas mellem biogasanlægget og kraftvarmeværket nedkøles gassen fra procestemperaturen til ca. 0 C hvorved den vandmættede biogas kondenserer. Kondenseret væske fra biogassen opsamles i vandudskiller ved køleren på anlægget. Vandudskiller er tæt og udføres med vandlås. Fakkel Kan gassen ikke udnyttes i motoranlæggene eller i kedlerne etableres på biogasanlægget en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Faklens kapacitet bliver hermed: Maksimal produktion: ca m 3 /h ved biogas med 65% CH 4 I praksis kan det forventes, at gassen kan ledes til fjernvarmeværket og anvendes i motor/kedel. Faklen vil således kun skulle anvendes ved udfald af gastransmission til fjernvarmværket. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets egenkontrolprogram. F3 Energianlæg På virksomheden etableres et motorgeneratoranlæg til forsyning af anlægget med procesvarme samt leverance af el til nettet. Motorgeneratoranlægget har følgende specifikationer: Indfyret effekt: ca. 3,0 MW, fordelt på o Termisk effekt: ca. 1,5 MW o Elektrisk effekt: ca. 1,3 MW o Tab ca. 0,2 MW Desuden etableres kedel forsynet med biogas/olie brænder med følgende specifikationer: Side 13 af 25

17 Indfyret effekt (for hhv. olie og biogas brænder): ca. 2,0 MW, fordelt på o Termisk effekt (for hhv. olie og gas brænder): ca. 1,8 MW o Tab ca. 0,2 MW Kombinationsbrænderen kan ikke anvende olie og biogas samtidig, hvorfor ovenstående er kedlens maksimale effekt. Muligheden for at anvende olie begrundes i førstegangsopvarmningen af processen, hvor der ikke vil være biogas til rådighed. Bemærk, at nedenfor er beregnet emission og skorstenshøjde på grundlag af en motor med ca. 3,5 MW indfyret effekt. Beregning af skorstenshøjde verificeres, når leverandør og design af anlægget er kendt. F4 Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se pkt. J). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. F5 Start og nedlukning af anlæg Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca uger, idet det vil tage tid af få tilført biomassen og få etableret bakterie populationen i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes en ad gangen med forventet indkøring på ca. 14 dage for den første tank, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i de første dage af indkøringen af den første rådnetank vil være en mindre produktion af en gas, der ikke kan brænde, da brændværdien er for lav. I denne periode udledes gassen uforbrændt. Ikke brændbare gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i 1-2 ugers, på trods af, at gassen også i denne periode undergår rensning for svovlbrinte. Indkøringen omfatter også lugtfiltret, hvis dette etableres som biofilter eller kombination af biofilter og kemisk filter. Biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer og kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret finder erfaringsmæssigt sted i løbet af 1-2 uger, hvorefter luft kan renses fuldt ud. Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetanken til tankene er fyldte, og al gasproduktion anvendes i kedler, og/eller motorer forventes at vare ca. 2-4 måneder. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varslet forudgående. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EU-medlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser Side 14 af 25

18 Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader cofermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. Selve biogasanlægget udføres som tidligere beskrevet med indendørs aflæsning for lukkede porte. Porte udføres som hurtigtrullende hejseporte, således at åbningstiden og dermed ventetiden begrænses mest muligt. Modtageudstyr holdes aflukket, mens porte er åbne. Modtagetanke tilsluttes en overfyldnings-alarm. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre typer køretøjer. Omlastning af pumpbar biomasse sker i et lukket system. Modtagehal og -tanke holdes med undertryk svarende til, at luften udskiftes ca. 1 gange i timen. Under aflæsning øges ventilationen til det dobbelte. Ventilationsluft fra hal opsamles og behandles i biologisk eller kemisk luftrensningsanlæg. Konstruktionen af anlægget vil bl.a. fokusere på, at overflader etableres, så de er lette at holde rene, og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort flere gange dagligt. Rengøring af køretøjer vil ske indendørs i modtagehal for lukkede porte. Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold Kilder, der er til forurening eller gene Luftforurening - Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. - Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. - Lugt fra lugtrenseanlæg. Støj - Intern transport. - Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. - Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. - Støv fra håndtering af støvende biomasse. - Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord og grundvand - Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. - Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. - Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i I det følgende beskrives de væsentligste miljøforhold nærmere: Side 15 af 25

19 H.1 Luftforurening Ved beregning af de nødvendige skorstenshøjder, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. Dette vil for gasmotoranlægget være lugt. Herudover beregnes bidraget af NO x og CO til omgivelserne ved drift med gasmotoranlægget. Fra biogasanlæggets lugtfilteret er den dimensionerende parameter ligeledes lugt. Lugtfilter Rensning af ventilationsluft foretages i et lugtfilter der enten kan udformes som et biologisk filter eller et kemisk filter eller i en kombination af disse. Det biologiske filter opbygges som et to-trins filter. Begge trin opdeles i to celler, således at der kan skiftes filtermateriale i en celle af gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten. Biofiltret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra biogasanlægget. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter. Overdækning af filtret og etablering af afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er endvidere med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Et kemisk filter opbygges typisk med tre trin, hvor de to første trin er hhv. en basisk og en syreskrubning af luften og tredje trin er en skrubning i hyberclorit. Der kan endelig være tale om en kombination af de to filtertyper. Lugtrenseeffekten i begge typer filter vil være ens, og der er ud fra erfaringsværdier sat til 95%. I bilag 3 er de foretaget en gennemgang af potentielle lugtkilder og afværgeforanstaltninger. Ud over de i bilag 3 nævnte potentielle lugtkilder er der selve ventilationssystemet. Anlægget giver i sig selv giver ikke anledning til lugt, men den luft, der ventileres bort fra biogasanlægget, kan være korrosiv, hvorfor der i udbuddet bliver stillet krav til levetiden af ventilationsanlægget. Et tæt ventilationsanlæg er forudsætning for et effektivt anlæg. Der ud over vil ventilationsanlæggets tilstand vil være overvåget af SRO-anlægget. Gasmotoranlæg Emission fra det biogasfyrede gasmotoranlæg reguleres af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Bekendtgørelsen angiver emissionsgrænseværdier for gasmotorer, som ses i nedenstående tabel, der anvender biogas som brændsel. For lugt gælder en emissionsgrænseværdi for lugt på LE/Nm 3. Gængse motorer overholder grænseværdien på LE/m 3, og de fleste motorer vil ligge under 50 % af denne værdi. Da motorfabrikatet endnu ikke er kendt anvendes grænseværdien til beregning af immissionskoncentrationerne. Tabel 3 Gældende emissionsgrænseværdier for biogasfyrede gasmotorer Emission Emissionsgrænse 1) Enhed B-værdi 2) Enhed Bemærkning Lugt 3) Skel LE/Nm 3 10 LE/Nm 3 Nabo 5 LE/Nm 4 CO Nabo 190 mg/nm 3 1 mg/nm 3 5% O 2 og 0 C NO x Nabo 190 mg/nm 3 0,125 mg/nm 3 5% O 2 og 0 C Side 16 af 25

20 Note til tabel 3 1. Bekendtgørelse nr af 20. december Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2, B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, 1985 Reservekedel Der etableres en biogas-/gasoliefyret reservekedel, der først og fremmest skal sikre procesvarme til biogasanlægget, hvis motoranlægget ikke kan levere. Forventet indfyret effekt er ca. 2 MW. Kedlen etableres, så myndighedskrav efterleves. Røggas fra nødkedlen ledes til skorsten ved gasmotoranlægget. Nødkedlen ikke vil være i drift, når gasmotoranlægget er i drift, hvorfor der ved beregning af lugtbidrag til omgivelserne ses bort fra bidrag fra nødkedlen. Skorsten ved gasmotoranlægget vil i tilfælde af drift med nødkedelanlæg være tilstrækkelig høj til, at lugtgrænseværdier overholdes i omgivelserne. Biofilter Lugtkoncentrationerne fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder (Bilag 4) udarbejdet til bioenergianlægget Måbjerg Bioenergi i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden Odour Units OU/m 3. Forud for OML-beregningen er disse omregnet til lugtenheder LE/m 3 med en divisor, der normalt ligger mellem 1,5 2,0, og som her er valgt til 1,5 (konservativt). For at estimere indgangsemissionen til lugtfilter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde. Tabel 4 Lugtemissioner fra biogasanlæggets enkelte dele Lugtkoncentrationer til biofilter Enhed Kildetype Kontinuert Diskontinuert Anvendt Lugtkonc. Bygningsrumfang Luftskifte 2 X LE/m 3 m 3 m 3 /h Biogasanlæg Læsse-/lossehal rumventilation X Fortank ventilation X Blandetank ventilation X Industrifortank ventilation X Dybstrøelseshal rumventilation X Note: I bygninger er der regnet med 2 gange luftskifte/h for 80% af bygningsvolumnet som maksimal belastning I tanke er der regnet med 2 gange fortrængningsluft - dvs. den luftmængde der fortrænges af påfyldt materiale Emissioner til luften I normal drift er der fra virksomheden kun to punkter for afkast til luften, nemlig ved lugtfilter og ved procesvarmeanlæg illustreret ved nedenstående figur 2. Lugtkoncentrationen fra procesenergianlægget er fastsat på grundlag af emissionsgrænsen til LE/m 3. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når gasmotoranlægget er i drift, og når der til biofiltret ledes maksimal luftstrøm. Side 17 af 25

21 Afkast Afkast Lugtfilter Procesenergianlæg Læsse/lossehal Gaskedel Fortank Gasmotor Lugtfilter Blandetank Industrifortank Dybstrøelseshal Figur 2 Biogasanlæggets afkast til luften OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift da disse for begge anlæg har den højeste spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne (Bværdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre (tabel 5). Tabel 5 Emissionsparameter til OML-beregning Biogasmotor: Anlægsafhængige forudsætninger: Røggasmængde: Indfyret effekt kw fugtig m 3 (n,f)/h Luftoverskud 8,7 % O2 tør m 3 (n,t)/h Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML NO x 593,7 mg/sek 2.137,3 g/h - 346,3 mg/m 3 Heraf NO 2 296,9 mg/sek 1.068,8 g/h m 3 /sek - mg/m 3 UHC 4.686,8 mg/sek ,5 g/h ,2 mg/m 3 CO 1.406,0 mg/sek 5.061,6 g/h m 3 /sek 820,2 mg/m 3 Formaldehyd 7,6 mg/sek 27,4 g/h 760 m 3 /sek 46,1 mg/m 3 Lugt (motor) LE/sek m 3 /sek µg/sek Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek m 3 /sek µg/sek Rensingsgrad 95% Lugtenheder pr. m LE/m 3 I OML-beregningen er der taget højde for områdets topografiske beskaffenhed i det der er regnet med fladt terræn med en ruhedslængde på 0,3 svarende til åbent landbrugsområde uden gærder og levende hegn og med spredt bebyggelse på let kuperede bakker. Ligeledes er retningsbestemte data for bygninger på biogasanlæggets egen grund indlagt jf. nedenstående tabel 6. Side 18 af 25

22 Tabel 6 Generelle OML-data. Parameter Enhed Værdi OML-model Version /5.03 Ruhedsparameter [m] 0,3 Kote for virksomhed [m over DNN] Generel bygningshøjde [m] 16,0 Retningsafhængige bygningskorrektioner Retning Afstand Bygningshøjde [ o ] [m] [m] Kilde 1 (Skorsten med lugtfilter): Koordinater (0,0) Kilde 2 (Skorsten med gasmotor): Koordinater (0,0) Receptorhøjde 1,5[m] 1,5 Receptorafstande [m] Terrænvariationer - Nej Ækvivalente kilder - Nej Nedadrettede afkast - Nej Vandrette afkast - Nej Ventilationshætte afkast - Nej Ved indgåelse af kontrakt om køb af biogasanlægget med tilhørende motorgeneratoranlæg foretages en endelig beregning af skorstenshøjder ud fra driftsdata for den konkrete motor samt efter samme principper som ovenfor. Lugt-emission: I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen, hvorefter den maksimale lugtemission fra lugtfiltret beregnes under forudsætning af 95% lugtreduktion i lugtfilter, som vurderes at være en renseeffekt som de fleste producenter vil give en garanti på: Σ(max. Lugtkoncentration (LE/m 3 ) max. Luftmængde (m 3 /s)) 0,02 = Max. Lugtemission (LE/s) Dette giver følgende beregnede emission, beregnet jf. vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen (eks.): LE/s µg/sek Resultatet angives således i lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at gange med kvadratroden af 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved beregningsresultatet fremkommer som LE/m 3 (µg/sek). Side 19 af 25

23 OML beregningsresultat Som bilag 5 er resultatudskriften fra OML- beregningen. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt, NO x og CO. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Område Emissionsgrænse for lugt Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 LE/m 3 Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen, version /5.03 til beregning af lugtspredning. I vedlagte OML-beregning er der taget udgangspunkt i en konservativ tolkning af beregningsresultatet, således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af f.eks. 500 meter er aflæst, hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Afkasthøjden fra lugtfilteret beregnes på dette grundlag til at skulle være 75 m over terræn, og afkastet fra motoranlægget (procesenergianlægget) at skulle være 50 m. Med en maksimal udledning på ca LE/s (summen af lugt fra biofilter og motoranlæg) er lugtbelastningen ved den mest kritiske nabo (beliggende på Lervangsvej ca. 570 m fra afkastet) beregnet til 7 lugtenheder/m 3. Denne ejendom og de omkringliggende ejendomme kan ikke betragtes som samlet bebyggelse, da ingen af ejendommene har en afstand på mindre end 200 meter til mindst 6 andre enkeltliggende ejendomme jf. bilag 7. I Heden By og Alsted som ligger hhv. 970 m og 1080 m fra anlægget er lugtkoncentrationen i alle punkter 5 LE/m 3. De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid ikke overskrider de anførte grænseværdier. For emissioner til luft ud over lugt vil maksimal belastningssituation optræde, når procesenergianlægget er i drift. Der er ud over lugt regnet på bidraget fra NO x til omgivelserne. Resultaterne er beregnede koncentrationer af NO x koncentrationer viser, at med den beregnede skorsten på 50 meter ved procesenergianlægget, vil de forventede krav til bidrag i omgivelserne af NO x, kunne overholdes med god margin under de beskrevne forudsætninger. En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningen findes som bilag 6. Side 20 af 25

24 H.2 Spildevand H.3 Støj På virksomheden produceres udelukkende sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteterne. Der vil være ansat ca. 9 personer. Produktionen af spildevand vil svare til 1-2 parcelhuse. Spildevand ledes til samletank, der tømmes til renseanlæg. Al spildevand fra biogasanlægget (vaskevand) opsamles og ledes til fortank for gylle, hvorefter det behandles i biogasanlægget. Regnvand fra forurenede arealer (befæstede) og plansilo opsamles og føres til opsamlingstank, hvorfra det vandes ud på et areal dobbelt så stort som opsamlingsområdet. Regnvand fra tagflader og lignende nedsives på grunden. Anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen. Driftsfasen Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser svarende til, at området udlægges til industri- og transportvirksomheder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a), der skal overholdes inden for området. Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område samt stationær støj hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Udbudsbetingelserne indeholder krav til den stationære støj, og disse krav sikrer overholdelse af støjgrænserne i omgivelserne. Princippet for fastsættelsen af støjbetingelserne i udbudsbetingelserne er, at den stationære støj forudsættes at forekomme alle dage døgnet rundt. Der er således for den stationære støj fastsat støjbetingelser med udgangspunkt i de lave støjgrænser i den mest støjfølsomme periode, nemlig natperioden. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder med højeste støjgrænse dvs. mandag-fredag kl samt lørdag kl Kilderne til støj og vibrationer er hovedsagelig motorgeneratoranlægget. Dette monteres i støjcelle med flydende gulv således, at almindelige støjkrav kan opfyldes. Udbudsbetingelserne indeholder også krav til den interne støj i bygningerne. Generelt er kravet for den interne støj på virksomheden fastsat svarende til Arbejdstilsynets støjgrænse er - 85 db(a), mens evt. motorer uden for bygninger vil skulle overholde de generelle støjkrav. Motorer m.m. placeret udendørs (f.eks. gasblæsere, omrører) skærmes om nødvendigt således, at støjkrav iht. arbejdsmiljø såvel som lokalplan kan overholdes. Side 21 af 25

25 H.4 Affald Virksomheden producerer mindre mængder husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteterne svarende til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus. Affaldet bortskaffes via almindelig dagrenovation. Spildolie fra procesmotoranlæg opsamles i særskilt i overjordisk tank og bortskaffes af godkendt transportør. Andet affald f.eks. spild af brændstof, olie eller kemikalier opsamles, opbevares og bortskaffes som farligt affald. H.5 Jord og grundvand H.6 Andet I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardvilkårenes pkt Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og lugtfiltre udføres i materialer, der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse finder sted indendørs i læsse-/lossehal, hvor spild vaskevand m.m. ledes til modtagetank for gylle. Der kan etableres befæstet læsseareal for læsning af afgasset biomasse ved udleveringstanken. Dette areal forsynes med afskærmning til øvrige befæstede arealer samt med afløb og pumpebrønd, hvorfra evt. spild ledes til udleveringstanken. Alle nedgravede tanke og beholdere samt beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd med mulighed for prøveudtag. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende. Al rengøring af transportudstyr foregår i læssehallen, og vaskevand ledes til modtagetank for gylle. Overjordiske tanke for spildolie, diesel og fyringsolie sikres mod påkørsel. For oplag af energiafgrøder etableres afløb til modtagetank for gylle. Arealet indrettes i henhold til krav for ensilagepladser. Standardbetingelserne anses alle for værende relevante for virksomheden, og anlægget etableres og drives i henhold til disse betingelser. Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres samt, at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Der vil desuden være fokus på valg af driftsleder til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer. Side 22 af 25

26 Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem: Dokumenteret ledelsessystem Fastsættelse af målsætninger og mål Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO systemer Egenkontrolprogram Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning Der udarbejdes instrukser for, hvorledes kontakt til borgere og myndigheder håndteres i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder informeres. Ligeledes skal der informeres forebyggende, når der planlægges gennemførelse af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt. SRO system SRO systemet på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. En driftssituation, der giver anledning til f.eks. åbning af en sikkerhedsventil eller afbrænding af overskudsgas i gasfakkel, vil således potentielt kunne give anledning til lugt i omgivelserne. Øvrige tiltag Driftsleder og driftspersonale skal efteruddannes således, at de har den tilstrækkelige viden til at kunne drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Der udarbejdes plan for efteruddannelse. Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og vedligehold med henblik på at minimere lugt. På lidt længere sigt systematiseres dette arbejde gennem implementering af et ledelsessystem. Forhold vedrørende eventuel ændring af projekt i forhold til projektforslag OML-beregningerne er udført på grundlag af et basisanlæg. Ved valgt af leverandør kan det tilbudte anlæg afvige fra basisanlægget. De udførte lugtberegninger viser, at det vil være muligt at etablere et anlæg, som overholder de relevante lugtgrænser, og det er krævet af leverandøren, at det tilbudte anlæg kan overholde emissionsgrænserne, idet udbudsbetingelserne indeholder lugtkrav, som sikrer overholdelse af grænserne. Side 23 af 25

27 Der skal dog gøres opmærksom på, at det udførte anlæg kan afstedkomme andre krav til emissionen fra de enkelte kilder end det, der fremgår af de aktuelle beregninger. Krav til maksimalt tilladelige emissionskoncentrationer fra de enkelte kilder, der ledes til luftrensning samt til effekt af renseforanstaltningen samt højde af de enkelte afkast, afhænger således af de løsninger, der er valgt for de enkelte kilder og placeringen af kilderne. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau = makimalt niveau minus indholdet af én tankbil, gives i læssehal samt på styresystemet. De primære reaktortanke forsynes med overløbsrør med vandlås. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til modtagetank for gylle, og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Skumning. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SROanlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank og ved evt. tilsætning af jordbrugskalk. Overtryk. Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vacuum). Eksplosioner. Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning. Unit Biogas Naturgas Propan Metan Hydrogen Brændværdi [kwh/m³] Rumvægt [kg/m³] 1,2-0,7 2,01 0,72 0,09 Antændelses temp. [ C] Eksplosiv gas-/luftblanding [Vol.-%] ,4 15 1,7-10,9 4,4-16, I tabellen herover sammenlignes biogas med andre gasser med hensyn til eksplosionsvillighed. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Spild af materiale. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Side 24 af 25

28 Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til opsamlingsbeholder. Påkørsel af tankanlæg. Motorbrændstof samt olie til kedelanlæg opbevares i overjordiske tanke sikret mod påkørsel. Påfyldningsstudse samt aftapningsanordninger på tanke placeres inden for konturen af en tæt belægning med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. SRO-anlæg. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg, der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine, og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. K. Ikke teknisk resume En gruppe landmænd i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker sammen med Fjernvarme Fyn at etablere et biogasanlæg vest for Heden i Faaborg-Midtfyn Kommune. Til formålet har parterne dannet Faaborg- Midtfyn Biogas A/S. Anlægget skal behandle gylle og gødning fra landbrug på Sydfyn. Den behandlede mængde svarer til ca. halvdelen af den samlede mængde gylle og gødning som produceres af husdyr i kommunen. Ud over gylle og gødning skal biogasanlægget anvende restprodukter fra landbruget (bl.a. halm og foderrester), energiafgrøder samt mindre mængder restprodukter fra industrien og evt. kildesorteret husholdningsaffald. Biogassen skal sendes i en ny gasledning til et nyt kraftvarmeværk, som etableres i den nordlige del af kommunen (ved Nr. Lyndelse). Biogassen anvendes i en motor, der producerer varme og el samtidigt. Varmen anvendes til fjernvarmeforsyning i byerne i den nordlige del af kommunen. Kan varmen ikke udnyttes her (f.eks. om sommeren), leveres den til fjernvarmesystemet i Odense via en ny varmeledning. Den producerede el sælges til el-nettet. Som grundlag for etablering af biogasanlægget ved Heden udarbejder Faaborg-Midtfyn Kommune en VVV-redegørelse og på dette grundlag et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Kommunen skal desuden for, at anlægget kan etableres give en tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Disse planer kommer alle i offentlig høring. Gruppen af landmænd har arbejdet på realiseringen af planerne om et biogasanlæg i flere år. Arbejdet tager udgangspunkt i Faaborg-Midtfyn Kommunes klimaplan. Anlægget var oprindeligt planlagt placeret ved lossepladsen ved Sandholt-Lyndelse, og biogassen skulle leveres til fjernvarmen i Faaborg. Under planlægningen stod det imidlertid klart, at gassen ikke kunne afsættes til Faaborg, men til nye fjernvarmeområder i kommunens nordlige del. Derfor ønskes anlægget placeret længere mod nord for at få en kortere gasledning. Der er inden udpegningen af lokaliseringen vest for Heden vurderet en række alternativer, men lokaliteten ved Heden anses for den bedste, da anlægget her kan indpasses i landskabet, ligesom der her er gode tilkørselsforhold og nærhed til den gylle og gødning, der afhentes hos landbruget. Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er gødning fra landbruget. Det meste af gødningen tilføres i form af flydende gødning - gylle. Denne afhentes af biogasselskabets tankbiler på landbrugsejendommene og køres til biogasanlægget. Her aflæsses gyllen i en hal via lukkede rørsystemer. Efter aflæsning vaskes tankbilen, og den fyldes med afgasset gylle, der køres retur til landbruget, hvor den lagres i deres tanke, inden den udbringes. Den afgassede gylle udbringes efter de regler der gælder for almindelige gylle, men den lugter langt mindre end den oprindelige gylle. Biogasanlægget tilføres desuden fast gødning fra landbruget (især dybstrøelse) og restprodukter som halm. Dette køres i bio- Side 25 af 25

29 gasanlægget i lastbiler og aflæsses indendørs. Der kan forekomme korttidslagring af dybstrøelse udendørs som det kendes fra landbruget dog bliver dybstrøelse, der lagres på biogasanlægget overdækket. Endeligt vil biogasanlægget behandle restprodukter energiafgrøder (især majsensilage) der lagres i plansilo som det kendes fra landbruget samt restprodukter fra industrien der indendørs aflæsses i tank. Biogasanlægget opbygges, som det kendes fra andre danske biogasanlæg. Der anvendes således kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter, således at det ikke giver anledning til lugtproblemer for naboer. Anlæggets endelig udformning og udseende kendes først, når der er valg entreprenør. Det er entreprenøren, der inden for de rammer der bliver givet i lokalplanen og miljøgodkendelsen, udarbejder det endelige design af anlægget. Som grundlag for denne redegørelse er udarbejdet visualisering af en mulig anlægsopbygning. De største dele af anlægget de høje silotanke (rådnetanke) vil blive som vist men placeringen på grunden kan blive anderledes. Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der vil således blive stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Desuden vil der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Anlægget lokaliseres i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor vil der blive stillet særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet. Side 26 af 25

30 Bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Oplag: Input biomasse: I fortanke samt åben plansilo (ensilageplads) Returgylle: I Gylletank Andet: I Hovedbygning

31 Bilag 2: Procesforløb Proces el Proces varme Varmeproduktion MWh/år MWh/år MWh/år 360 kw (gns) 976 kw varme 976 kw varme Elproduktion El til salg procesmotor MWh/år MWh/år 763 kw (gns) 763 kw (gns) Motor på biogasanlæg m3 CH4/år Biogas MWh/år Gas til kraftvarme m3 CH4/år m3 CH4/år MWh/år MWh Gødning Varmeproduktion t/år MWh/år 10% TS Primære rådnetanke kw varme t/år Afgrøder mm t TS/år El til salg kraftvarmeværk t/år t N/år MWh/år 30% TS 330 t P/år Sekundær rådnetank kw (gns) t K/år Kategori 3 affald Hygiejnisering t/år t/år 25% TS t TS Produktion af energiafgrøder - ha græs 40 t/ha 750 ha majs 40 t/ha 750 ha totalt 90 t N 120 kg N/ha t afgasset Returgylle t/år t TS/år t N/år t NH4-n/år 313 t P/år ha Afgasset biomasse t/år t TS/år t N/år t NH4-n/år 330 t P/år t P/år Input Output

32 Bilag 3: Potentielle lugtkilder Beskrivelse af potentielle lugtkilder Biogasanlæg normal drift Plansilo til energiafgrøder mm Energiafgrøder og anden våd landbrugsbiomasse lagres ved ensilering i en plansilo. Transport af ensilage fra plansilo til fortank finder sted med frontlæsser. Lagring foregår afdække med plast. Udtag foregår fra mindre åbent område. Ved arbejdstids ophør afdækkes ensilagen Modtagehal Modtagehallen opbygges med 2 spor til aflæsning af faste biomasser via bagtip og til af- og pålæsning af biomasse ved pumpning. Modtagehallen etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Gylle Når en tankbil med gylle ankommer, åbnes indkørselsport. Bilen kører ind, og porten lukkes. Pumpesnablen sættes i aflæssestudsen, og gylle pumpes til gyllefortanken. Snablen føres herefter til pålæsningsstudsen, og bilen fyldes med afgasset biomasse. Fortrængningsluften fra bilens tank holdes herved inde i hallen og håndteres således i hallens ventilationssystem. Ved den pågældende aflæsnings og pålæsningsmetode sker der ingen eller kun minimal spild. Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets fortank. Herefter åbnes udkørselsporten. Bilen kører frem, og porten lukkes. Fastmasse Aflæsningen af lastbil med bagtip finder sted på følgende måde. Porten åbnes. Bilen bakker ind. Porten lukkes, og bilen bakker til aflæsningsrampe. Låget til modtagetanken åbnes, og biomassen tippes i. Containeren rengøres, tanklåget lukkes, porten åbnes, bilen kører ud. Tanken er forsynet med tætsluttende låg, og ventileres konstant med øget ventilationsmængde under aflæsning. Materialet tilføres fortank gennem et lukket system. Halventilationen samt undertryksventilation fra aflæssegruberne behandles i biofilter. Fortanke Hygiejniseringstank I fortanken tilføres og opblandes flydende og faste biomasser under jævnlig omrøring. Dette kan give anledning til lugtemission der håndteres gennem konstant ventilering og rensning af luften i biofilter. Biomasse tilføres tanken tilpumpet fra tankbiler eller tilførsel af faste biomasser via snegl fra aflæssegruben. Maksimal luftfortrængning sker, når begge tilførsels-metoder praktiseres på samme tid. Luftmængden håndteres af ventilationssystemet og biofilteret. Biomasse med krav om hygiejnisering opvarmes til 70 o C i 1 time før eller efter udrådningen. Hygiejniseringstankene sikres mod lugtudslip under

33 indpumpning og mod luftindtag under udpumpning ved at forbinde dem med gassystemet. Gassystemet benyttes således som buffer og trykudligningsenhed, og samtidig undgås lugtemission fra hygiejniseringstankene fuldstændig, og der vil heller ikke være behov for rensning af luften. Efterlagertanke Gasmotoranlæg Afgasset biomasse tilføres efterlagertanke hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning. Efterlagertankene overdækkes med diffusionstæt plastmembran. Tankene tilsluttes gassystemet som opsamler gasser dannet ved efterafgasning. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra efterlager-tankene. Lagerhal for usorteret tørfiber etableres som lukket hal og undertryksventileres. Ventilationsluften behandles i biofilter. Afbrænding af biogas i en motor er ikke 100% effektiv. 1-6% af gassen (beregnet efter brændværdi) vil blive sendt uafbrændt ud i atmosfæren og kan give anledning til lugt. Røggassen fra motoren vil ligeledes give anledning til lugt fra de forbrændte stoffer. Gassystem Overtryksventiler Biogasreaktorerne forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til efterlagertanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren. Endvidere etableres trykventiler på top af hygiejniseringstanke og ved gaslager. Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretage jævnlige eftersyn for at sikre funktionen af ventilerne. Gasrensning Gaslager Gasfakkel Gasrensning foregår som en biologisk proces, der især har til hensigt at udskille indeholdt svovlbrinte (H 2 S), hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen foregår i efterlagertanken giver ikke anledning til lugtemission. Den dannede svovl (der stammer fra biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden. Gaslageret indeholder bioenergianlæggets lager af biogas. Biogaslageret opbygges af en fleksibel gastæt dobbelt plastmembran. Der forventes ingen lugt fra lageret. Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i omgivelserne uforbrændt hvilket kan give anledning til lugt.

34 Da gasfaklen kun tages i brug i nødsfald og da i en kort periode, etableres ikke afværgeforanstaltninger. Erfaringer fra tilsvarende anlæg viser at flaring forekommer ca. 1 gang årligt. Ud over de nævnte potentielle lugtkilder er der selve ventilationssystemet. Det giver i sig selv giver ikke anledning til lugt. Megen af den luft, der ventileres bort fra biogasanlægget, er dog af en meget korrosiv karakter. Der er derfor stillet store krav til levetiden af ventilationsanlægget, således at utætheder undgås, idet disse kan give anledning til lugt til omgivelserne. Der føres regelmæssige tilsyn med anlægget tilstand for at forebygge lækager. Biogasanlægget - Mulighed for lugt ved ikke-normal drift Der kan forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke. Der vil være behov for rensning af fortanke ca. 1 gang årligt. Dette skyldes at der med gyllen tilføres sand som vil bundfælde i tanken. Tanken tømmes i normal drift hvorefter den åbnes og ventileres og sand fjernes manuelt. Tanken vil være åben i ca. en arbejdsdag. Rensning af svovlrensefilter. Det forventes at svovl fjernes fra biogassen vha. biologisk filter. Dette filter består at fyldlegemer i en tank. Fyldlegemerne kan blive dækket af svovl som renses af ved at åbne filteret og udtage fyldlegemerne, vaske dem (vand afledes til lagertank for afgasset gylle) og genplacere dem i tanken. Dette vil tage ca. 1 arbejdsdag og vil maksimalt forekomme én gang pr. år, sandsynligvis sjældnere. Udslip af urenset biogas. Biogasanlæggets rådnetanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved højt tryk i rådnetankene. Dette vil normalt ikke forekomme da for høj gasproduktion vil blive afbrændt i anlæggets fakkel og hermed ikke give anledning til gasudslip med lugt til følge. Det bør i Miljøgodkendelsen til anlægget indskærpes, at ved disse ikke-normale hændelser skal biogasanlæggets driftspersonale give besked til naboer til anlægget f.eks. vha. SMS som det kendes fra gyllesms.

35 Bilag 4: DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer

36