Ansøgning. Esbjerg Danmarks Friluftskommune

Transkript

1 Ansøgning Esbjerg Danmarks Friluftskommune

2 F o r m i d l i n g t i l h e l e k r o p p e n I Esbjerg Kommune har vi som ambition, at vores borgere fyldes med stemningserindringer om den natur, der omgiver dem. Vi begynder fra nul års alderen og kan sige uden tøven, at vi opfatter os selv som danmarksmestre i friluftsformidling. Det vil vi gerne fortælle om i ansøgningen her. Hvis vi vinder har vi selvfølgelig gjort os nogle tanker om, hvad æren og præmien skal bruges til. Vi vil gerne: udvikle vores nyopkøbte digehytte til en formidlingsbase i den kommende nationalpark Vadehavet. Hytten er købt som et godt udgangspunkt for daginstitutionernes besøg ved Vadehavet. Det formål vil vi gerne udbygge. opføre en bålhytte og shelters ved Naturskolen i Kratskellet. oprette poster til geocaching, så vores grønne besøgssteder kan findes via GPS. skabe bedre stiforbindelser til den nye Nationalpark Vadehavet. støtte projekter som Naturdagplejere, Børn og bedsteforældre i naturen og Sund, aktiv bymidte for hele familien Desuden kan titlen i sig selv støtte vores markedsføring i øvrigt og synliggøre mulighederne for naturoplevelser og friluftsliv i Esbjerg Kommune. Vi glæder os til at høre fra jer. Med venlig hilsen, Johnny Søtrup Borgmester 2

3 F o r m i d l i n g a f f r i l u f t s l i v o g n a t u r o p l e v e l s e r i Der er flere grunde til, at Esbjerg Kommunes formidlingsindsats inden for friluftsområdet har opnået status af præmieeksempel. 1. Formidling er at give oplevelser Først og fremmest opfatter vi ikke naturoplevelser som en isoleret aktivitet. Frisk luft kan fås på mange andre måder end en tur i skoven. Når lokale kunstnere udsmykker en sti i Marbækområdet med deres værker, er friluftsoplevelsen ikke målet i sig selv, men giver rettere kunsten en ekstra dimension. På samme vis har folkeskolernes brug af udeundervisning ikke opholdet i det fri som hovedformål. Men den udendørs læring får undervisningen til at lejre sig i eleverne på en anden måde end ved skolepultene. 2. Engagerede medarbejdere Dernæst er Esbjerg Kommune begavet med engagerede medarbejdere, der konstant søger nye måder at bruge naturen på. Her handler det ikke kun om at formidle naturen, men lige så vel at bruge naturen som formidler. Børn i daginstitutionsalderen får fx på bedste vis en fornemmelse af sig selv og omverdenen ved at komme ud i naturen, og det har de rig mulighed for gennem vores oplevelsesstier. Kommunens afdelinger arbejder både autonomt og i fællesskab, og naturvejlederne har som erklæret mål at give flest muligt den bedst mulige oplevelse. Vejlederne sidder ikke på deres viden, men deler flittigt ud af den. Så når dagplejerne fx tager deres børn med på oplevelse, er de først opkvalificeret med et stikørekort. 3. Stærke institutioner Esbjerg Kommune arbejder ud fra en decentral model, hvor ansvaret for den gode friluftsoplevelse i høj grad er lagt ud til de decentrale institutioner med Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård, Skoletjenesten, Vadehavscentret, Ribe Vikinge- Center og Fiskeri- og Søfartsmuseet blandt de mest centrale. Dette armslængdeprincip giver en frihed for institutionerne, som de omsætter i handlekraftige initiativer. 3

4 Esbjerg Kommune er en rollemodel, når det kommer til formidling af naturoplevelser. Hvert år får vi en lang række besøg fra ind- og udland. Det er gæster fra andre kommuner, foreninger, private og offentlige organisationer samt endog ministre. De ønsker at se, hvordan vi har organiseret os og formår at give så mange kvalificerede naturoplevelser til børn, unge og voksne. I 2009 havde alene Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård registrerede besøgende. Og elever benyttede sig af skoletjenestens tilbud ved de 3 naturskoler, Havneskolen, Historiske værksteder samt Børn, Natur og Bevægelse. I 2009 formidlede Esbjerg Kommune en bred vifte af naturoplevelser til borgere og besøgende. Vores udgangspunkt er, at den direkte formidling er dér, hvor det virkelig batter. Ved direkte formidling forstår vi de oplevelser, hvor mennesker kommer ud og får jord under neglene og blæst i håret. Som supplement til de direkte møder med naturen, tog vi i 2009 også en del initiativer til indirekte formidling i form af tryksager, digitale indsatser med mere. Den indirekte formidling skal naturligvis gerne føre til direkte oplevelser. 4

5 T i l t a g i D i r e k t e f o r m i d l i n g d e i n v o l v e r e n d e p r o c e s s e r Den direkte formidling tager udgangspunkt i den overbevisning, at mennesket børn som voksne lærer bedst gennem kroppen. Informationen skal ind gennem øjne, næse og ører, ja, men den skal også lagres i hjerte og sjæl gennem aktiviteter og oplevelser for at blive siddende. I Esbjerg Kommunes tilbud til børn og unge kommer det til udtryk gennem en kulturarvspædagogik, der bruger naturen som læringsrum. Det samme kan faktisk siges, om kommunens aktiviteter rettet mod voksne: Der er måske ikke tale om en decideret pædagogik, men også her bruges naturvejledning som formidlingsform. Altid med det formål at skabe identitet og tilhørsforhold til den natur, der omgiver os. 5

6 Esbjerg Kommune er begavet med at have naturen lige uden for døren. Vi behøver ikke lede efter de gode oplevelser i det fri, og det gør formidlingsopgaven ulige nemmere. Som det eneste sted i Danmark ligger to store byer, Esbjerg og Ribe, direkte ud til en nationalpark. Det betyder, at kommunens formidlingskræfter ikke bliver brugt på at hive borgerne ud i naturen, men at give dem noget ekstra, når de er der. Vi gør et stort nummer af at bygge kulturelementer oven på naturen. Veludbyggede stisystemer til løb, gang og cykling, gode fysiske og økonomiske forhold for spejder- og idrætsforeninger, fine anlæg til ridning, orientering, mountainbike, golf, surfing og sejlads er alt sammen noget, der gør naturopleverser til en del af hverdagen for en meget stor del af befolkningen her på egnen. Særligt for 2009 er disse initiativer: Børn, Natur og Bevægelse I 2009 sikrede Esbjerg Kommune, at Børn, Natur og Bevægelse (BNB) bliver et permanent tilbud om naturoplevelser til de 0-6-årige. BNB er rettet mod dagpleje-, vuggestue og børnehavebørn, der her for første gang introduceres til kombinationen af gode naturoplevelser og læring. Børnene kan tage på tur på fem oplevelsesstier med hver sit tema; jagtstien, gårdspladsen, opdagelsesrejsende ved Myrthuegård, middelalderens Ribe og opdagelsesrejsende ved Sjelborg. BNB er opstået som et samarbejde mellem en række kommunale og eksterne institutioner med støtte fra Social- og Indenrigsministeriet. Projektet skulle afsluttes i 2009, men søgningen fra kommunens knap 80 daginstitutioner har været overvældene. Nu har kommunens Dagtilbud i stedet overtaget driften og tilknyttet en fast projektkoordinator, der tilmed er i færd med at tage naturvejlederuddannelsen. Det er banebrydende, at de 0-3-årige også er med i et projekt som dette, ligesom det er usædvanligt, at dagplejere og pædagoger via de særlige stikørekort er klædt så godt på fagligt. BNB er et eksempel på, at Esbjerg Kommune opkvalificerer frontpersonalet. At de, der faktisk har interaktionen med børn og øvrige borgere, også er rustet til opgaven. Foruden BNB-indsatsen rummer Esbjerg Kommune 15 skovbørnehaver, der hver dag tager ud i naturen. bnb.esbjergkommune.dk 6

7 Skoletjenesten og udeskole Esbjerg Kommune er med sine knap indbyggere en af landets største. Det giver en række muligheder for at koble folkeskolernes undervisning med læring i naturen og i sammenhæng med den lokale kultur. Indsatsen er samlet under fællesbetegnelsen Skoletjenesten og består i et samarbejde mellem det kommunale skolevæsen, dagtilbudsområdet, Sønderho Feriekoloni samt Vadehavscentret, Ribe VikingeCenter og Sydvestjyske Museer. Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård, koordinerer Skoletjenestens arbejde, der varetages af et netværk af formidlere bestående af lærere, pædagoger, skovfolk og håndværkere. Flere af formidlerne har efteruddannet sig som naturvejledere, og det er med en vist stolthed at vi kan sige, at vi er den kommune som har flest naturvejledere ansat inden for skolesystemet. Skoletjenesten udbyder en lang række tilbud til eleverne såsom naturskolebesøg og sejlture. En særlig friluftsindsats på undervisningsområdet er udeskolen. Udeskole betyder, at undervisningen foregår i det fri og bruger de tilgængelige værktøjer i det åbne rum. På visse skoler udgør udeskoleundervisningen en hel dag om ugen på skoleskemaet. Hvor Skoletjenesten er forankret på Myrthuegård, er udeskoleordningen drevet af Pædagogisk Udvikling, der er en afdeling under skolevæsenet. Det sikrer stor faglighed omkring både læring og naturvejledning. I 2009 udformede Skoletjenesten og Pædagogisk Udvikling en fireårig strategi for arbejdet med udeskole. Formålet er at styrke skolernes arbejde med konceptet. De næste fire års indsats involverer etableringen af flere grønne områder egnet til udeundervisning. skoletjenesten.esbjergkommune.dk 7

8 Gourmet og naturpleje i Nationalpark Vadehavet, Varde Ådal I et samarbejde med en række myndigheder er landmændene langs Varde Å indgået i et stort naturgenopretningsprojekt. Projektet er blevet kaldt Operation Engsnarre og involverer bl.a. høslet og kreaturgræsning. Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård har nu involveret sig i et projekt, der bygger oven på naturgenopretningen og skal gøre borgerne mere opmærksomme på naturen omkring sig og konsekvenserne af de valg, den enkelte træffer. Projektet går under navnet Gourmet og naturpleje ved Varde Å og tager udgangspunkt i de græssende kreaturer. Kødet fra kreaturerne sættes til salg som alternativ til supermarkedets massetilbud. Alle led landmand, slagter, restauratør involveres i fortællingen køb kød fra Varde Ådal og støt naturgenopretningen. Borgerne kan indgå i kodriverlaug og få en del af deres egen ko, når den slagtes. Eller de kan udfordre smagsløgene med lokale kokke, der kreerer gourmetmad baseret på mark, vind og blødt græs. Det er i 2009 sket ved flere arrangementer, der hver gang har trukket flere hundrede deltagere. Det er formidling med kroppen som sanseligt redskab. BRAs kunstrute Hvert andet år afholder de fire Vadehavskommuner Varde, Fanø, Tønder og Esbjerg en Vadehavsfestival, hvor vadehavskystens unikke natur og identitet fejres gennem et væld af værker og happenings kreeret af lokale og inviterede samtidskunstnere faldt mellem to festivaler, men lokale kunstnere fra Billedkunstnere i Ribe Amt (BRA) tog tråden op og skabte kunstnerstien, hvor besøgende kan gå på opdagelse i en finurligudstilling mellem træer og buske. Værkerne blev efterfølgende foreviget i bogen Land Art 2009 Spor Vild Spor. 8

9 Marbækdag Marbækdagen trækker hvert år mange hundrede folk af huse med sine mange tilbud om naturog kulturoplevelser. I 2009 var temaet Nationalpark Vadehavet. Formålet var at skabe en optakt til indvielsens af nationalparken og gøre opmærksom på, at Marbæk og hele kommunens kyststrækning samt Manø ligger i nationalparken. 124 frivillige fra foreninger, instutioner og venner af gården var med til at give de over 2000 besøgende en uforglemmelig familieoplevelse. Foto: Borup Jensen Dit Vadehav I 2009 nød børn fra børnehaverne Mælkebøtten og Fuglereden i Ribe godt at projektet Dit Vadehav. Projektet var særligt rettet mod udsatte børn, der måske ikke til dagligt har de store muligheder for gode naturoplevelser. Børnene fik mulighed for at udskifte legepladsen med Vadehavet en gang om ugen og udvikle deres eget forhold til naturen, kropsbevidsthed og hinanden. På vaden lærer man også hurtigt, at vandet kan løbe helt ned i støvlespidsen på de små gule waders, hvis bare man falder uheldigt nok. Børnehaverne arbejdede sammen med Vadehavscentret om Dit Vadehav, der blev støttet af satspuljemidler. 9

10 I n d i r e k t e f o r m i d l i n g s a m a r b e j d e r o g i n f o r m a t i o n s m a t e r i a l e r Den indirekte formidling består af diverse informationsmaterialer, der skal inspirere folk til at rejse sig fra sofaen og komme ud i naturen. Gode informationsmaterialer kan samtidig hjælpe med at give nye vinkler på oplevelsen og holde den i live, når man er vel hjemme igen. Indirekte formidling forstår vi også som organisatoriske netværk, der styrker borgernes muligheder for gode naturoplevelser. Foto: Dorte Vind Særligt for 2009 er disse initiativer: mitvadehav.dk Mit Vadehav er et undervisningsprojekt støttet af Friluftsrådet og andre bidragydere. Formålet er primært at give folkeskoleeleverne i Vadehavsområdet kendskab til og stolthed over at bo i netop denne del af Danmark. Statistikken viser dog, at også skoleklasser i hovedstadsområdet benytter undervisningsportalen forud for lejrskolebesøg. Esbjerg kommune har været drivkraften bag netportalen mitvadehav.dk og lægger ekstra mange mandskabstimer i projektet, der er udråbt som et mønstereksempel på formidling i forbindelse oprettelsen af de nye nationalparker. I 2009 blev der optaget fire undervisningsfilm, der nu gør siden endnu mere levende. Samtidig har mit vadehav.dk med stort held brugt computerprogrammet Google Earth som formidlingsplatform. I programmet, som viser hele jordkloden, man kan zoome ned på Vadehavet og finde tekst og billeder, der er lagt ud som et lag henover Vadehavet på den digitale jordklode. 10

11 Vadehavets Formidlerforum Esbjerg Kommune er med i Vadehavets formidlerforum, som er et samarbejde mellem en række formidlere langs Vadehavet. I centrum står formidling af Vadehavet, og målet er at styrke og samle natur- og kulturformidling i Vadehavsområdet. Forummet er støttet af Kulturaftale Vadehavet samt Friluftsrådet, og midler herfra gjorde det i 2009 muligt at ansætte en naturgeograf som koordinator for Vadehavets Formidlerforum. Der er tale om en nyoprettet stilling, som er en del af en større oprustning med det formål at skabe en selvstændig formidlingsenhed i den nye Nationalpark Vadehavet. I 2010 er ansat endnu en medarbejder, hvis formål det er at afholde temadage om forskellige emner såsom de gamle møller i vadehavsområdet. Jordens Hjerte Vadehavet et billeddigt Det var også i 2009, at Vadehavscentret åbnede dørene for Jordens Hjerte Vadehavet et billeddigt. Billeddigt er en term opfundet af luftfotografen Jan Kofod Winter. I sit lille Cessna-fly har han overfløjet Vadehavet og taget flere tusinde billeder, der efterfølgende er sat sammen til en ti minutters filmcollage. Krydret med specialkomponeret musik af Annisette opstår et digt af billeder, der formidler Vadehavets kvaliteter på overvældende vis. Foto: Jan Kofod Winther 11

12 Gode grønne B besøgssteder Naturen på tryk En del af standardpakken i god formidling er naturligvis også informative pjecer, der fortæller den besøgende om naturen ude i naturen. Esbjerg Kommune råder over en lang række foldere og pjecer, og sidste skud på stammen var i 2009 hæftet Gode grønne besøgssteder, der på godt 50 sider inspirerer familier, større grupper og enkeltpersoner til at opleve kommunens mange naturskønne steder på egen krop. Kommunens cykelstikort med forslag til grønne cykelture, blev også opdateret sidste år. I 2009 udkom også undervisningsbogen Vadehavet på tværs, der supplerer undervisningsportalen mitvadehav.dk. En tredje udgivelse er udkommet i år efter, at Esbjerg Kommune i 2009 inviterede 15 kunstnere fra kunstnergruppen DANE til at formidle kommunens natur set med deres øjne. Det blev til udstillingen På Kanten af Vadehavet - Danske Kunstnere for Natur og Miljø besøger Esbjerg Kommune og en bog af samme navn med akvareller og malerier. 1 Bymidtesamarbejdet Esbjerg Kommunes planafdeling er tovholder for tre netværk, de såkaldte Byfora i Bramming, Ribe og Esbjerg. Netværkerne består af repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, privatpersoner og andre og har til formål at styrke udviklingen af bymidterne og give gode udeoplevelser tæt ved borgernes hjem. Et eksempel fra tegnebrættet er gennemførelsen af den grønne tråd, der kobler Ribe bymidte sammen med den ny Nationalpark Vadehavet. Bymidtesamarbejdet er et udtryk for udtalt borgerinddragelse og blev i 2009 gjort permanent ordning efter et par år som forsøgsordning. Ordningen opstod i den gamle Esbjerg Kommune og er det længst fungerende samarbejde af sin art i landet. Den systematiske inddragelse af borgerne er gentagne gange fremhævet som et skoleeksempel på godt demokratiarbejde. 12

13 LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP Planer på landet For mange landsbyboere er den daglige udfordring, at de ligger i udkanten af kommunen med store afstande til jobs, uddannelse og indkøbsmuligheder. Esbjerg Kommunes landsbyer har dog valgt at tage udfordringen op ud fra den devise, at skal der skabes liv på landet, må man gøre det selv. Esbjerg-landsbyen Vejrup blev i 2008 kåret som årets landsby i Danmark, og beboerne på landet leverer i det hele taget et meget kvalificeret stykke arbejde for at sikre fortsat opblomstring med småskoler, købmænd og sågar tilflytning. Seneste initiativ var i 2009 udarbejdelsen af såkaldte landsbyplaner med økonomistyring, femårsplaner og en landskabsarkitekts visioner for landsbyudvikling. I 2009 bevilgede Esbjerg Kommune penge til udvikling af 10 landsbyplaner, der bidrager til, at et tilvalg af landsbylivet, den friske luft og daglige naturoplevelser ikke er et fravalg af karriere- og andre muligheder. Endnu et videnpædagogisk center Ribe VikingeCenter blev i 2009 godkendt som videnpædagogisk aktivitetetscenter. Med godkendelsen følger en række krav til centrets aktiviteter, formidling og inddragelse af publikum. Til gengæld giver godkendelsen også et økonomisk tilskud, der gør det muligt at dokumentere centrets mange erfaringer og resultater. Udnævnelsen har krævet enighed blandt ikke mindre end fire ministerier. En af Vikinge- Centrets trumfer er det tætte samarbejde med Produktionsskolen Lustrupholm. Der findes i alt 15 videnpædagogiske aktivitetscentre i Danmark, hvoraf et andet af dem faktisk også kan findes i Esbjerg Kommune. Vadehavscentret få kilometer fra VikingeCentret kan nemlig også bryste sig af titlen. 13

14 V i s i o n e r F r e m t i d e n s f r i l u f t s l i v Esbjerg Kommunes visioner på friluftsområdet kan koges ned til tre punkter: 1. Vadehavet som varemærke Vi skal skabe øget identitet via naturen og det område, vi bor i 2. Den hele oplevelse Vi skal fortsat styrke båndet mellem natur- og kulturoplevelser 3. Naturen ind med modermælken Vi vil give alle, der vokser op her, livsvarige stemningserindringer 14

15 1. Vadehavet som varemærke Vi skal skabe øget identitet via naturen og det område, vi bor i Vadehavet tilbyder unikke naturoplevelser og er i det hele taget et unikt område. Ikke bare i her til lands, men på verdensplan. Alligevel har Vadehavet førhen ikke bidraget i særlig grad til selvopfattelsen hos mennesker i den sydvestjyske del af Danmark. Det kan der være flere grunde til. Historisk set har det lunefulde havområde med sine springfloder mere været en mod- end en medspiller, og adgangen til Vadehavet har derfor været besværlig og decideret uønsket. Man har netop skærmet sig mod det barske hav. Esbjerg har tradiotionelt været en fiskerby, og blikket har derfor været rettet mod Nordsøen frem for Vadehavet. Men historien er under forandring. Med kommunalsammenlægningen er Esbjerg, Bramming og Ribe samlet under et med én lang kystlinje mod Vadehavet til følge. Diger og sluser har efterhånden tæmmet havets kræfter og selv Manø regnes i dag for et sikkert sted at opholde sig. Fiskeriet i Esbjerg er fortid, og alt i alt er Vadehavet nu det naturlige sted at orientere sig imod og finde identitet. Den kommende Nationlpark Vadehavet vil i høj grad underbygge og forstærke denne udvikling. Ingen andre steder i landet finder man en storby så tæt på en nationalpark, og den position forpligter. Selvom Esbjerg arbejder tæt sammen med de tre andre vadehavskommuner Varde, Fanø og Tønder, er vi opmærksomme på at vores størrelse med knap beboere gør os til rollemodel for udviklingen af en ny nationalpark og dens integration med de mange mennesker, der bor ved dørtærsklen til nationalparken. Vores vision er, at nationalparken og Vadehavet som sådan skal gøres til identitetsbærere for os, der bor her. Det skal ske på flere måder, hvilket vi omtaler i strategien på de følgende sider. 15

16 2. Den hele oplevelse Vi skal fortsat styrke båndet mellem natur- og kulturoplevelser I Esbjerg Kommune har vi haft stor succes med at koble natur og kultur. Friluftslivet sættes sammen med læringssitutationer, fortællinger og andre kulturoplevelser, og efterlader et større indtryk på det enkelte menneske som både natur- og kulturforbruger. Vi gør det bl.a. via hele vores koordinerede indsats på børne- og ungeområdet. Andet punkt i vores vision er at styrke den tradition yderligere. Her kommer vores stærke og selvstændige institutioner atter på banen. Myrthuegård, Skoletjenesten, Vadehavscentret, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Sydvestjyske Museer og Ribe VikingeCenter er krumtapperne, der vil koble sig på formidlingsarbejdet, når den nye Nationalpark Vadehavet opstår. Centrene formidler kultur og natur på en måde der gør, at brugerne slet ikke oplever en skelnen mellem de to. Det skal bare være en samlet pakke af oplevelser, der tager udgangspunkt i nationalparken. Institutionernes organisatoriske placering underbygger denne vision. De hører til i det kommunens kulturforvaltning og ikke kun i områder som fx, teknik, miljø, eller parkafdelingen. Esbjerg Kommunes veludbyggede stisystemer skal desuden udbygges yderligere, så landområder og byer kobles bedre sammen. Løberuter og vandrestier skal skiltes bedre og gerne med et digitalt lag lagt oven i, så man fx kan høre en podcast om det område, man befinder sig i og kan planlægge eller opmåle sin tur på nettet. I 2009 oprettede Myrthuegård og Kommunens Plantør en mountainbikesti i samarbejde med tre lokale cykelklubber. I det hele taget er det en klar vision at sammenkoble det i forvejen omfattende cykelstinet mellem kommunens byer og kystområderne. Krydsfeltet mellem kultur og natur skal vi arbejde videre med. 16

17 3. Naturen ind med modermælken Vi vil give alle, der vokser op her, livsvarige stemningserindringer Gode friluftsoplevelser sætter et varigt præg på mennesker. Gennem vores indsats i dagplejer, vuggestuer, børnehaver og folkeskolen har vi allerede i dag sikret, at ingen børn, der vokser op i denne del af landet, er fremmede over for naturen, når de når 15 års alderen. Næste skridt er, at det ikke bare er naturen, men den specifikke sydvestjyske natur lejrer sig permanent i vores børn og unge. Selv når de flytter herfra, skal de føle trang til at søge tilbage hertil, når batterierne virkelig skal lades op. Vi er ikke bange for at indrømme, at vi ser det som både en vision og mission, at naturen skal bruges til at gøre vores unge mennesker til de bedste ambassadører for vores egn, også når de flytter herfra. Naturen er et af de trumfkort, der kan få dem til at overveje at flytte tilbage hertil efter endt uddannelse, og samtidig gør dem til gode ambassadører for vores egn over for andre mulige tilflyttere. Stemningserindringer er her nøgleordet. Naturen skal bruges som formidler. Samme ambition har vi for de, der kommer her som turister og besøgende i øvrigt. Institutioner som Fiskeri- og Søfartsmuseet, Vadehavscentret og VikingeCentret er store turistattraktioner, men ikke ren gøgl. De fungerer også som læringssteder, man tager klogere hjem fra. Både klog på centrenes specialområder, men også på vores egn som sådan. 17

18 S t r a t e g i H v o r d a n k o m m e r v i i m å l Målsætninger i vores strategi bygger naturligvis bro mellem de aktiviteter, vi allerede har sat i søen og de fremtidige visioner. Strategien og de deraf følgende konkrete aktiviteter ser sådan ud: Børn og unge som prioriteret område Overordnet vil vi give gode naturoplever til alle børn og unge mellem 0 og 15 år. Som beskrevet er det vores vision at skabe identitet og stemningserindringer gennem den særlige sydvestjyske natur. Kendskabet til naturen skal gå i arv. En undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening har vist, at danskerne generelt bruger naturen mindre jo yngre, de er. Derfor har vi som strategi at få flere børn ud i naturen i fritiden sammen med deres bedsteforældre. Vi kalder initiativet Vores Vadehav og ser det som et supplement til de mange naturtilbud, kommunen tilbyder vores børn og unge i arbejdstiden, det vil sige i institutionerne og skolerne, når de ikke er hjemme hos deres familier. Familielivet skal fyldes med flere gode friluftsoplevelser, og her har vi tiltænkt bedsteforældrene en særlig rolle. Derudover har vi som strategi valgt at styrke vores institutionaliserede friluftstilbud i endnu højere grad. Tiltag som Børn, Natur og Bevægelse, Skoletjenesten, og Naturskolerne skal suppleres med nye initiativer. Et eksempel er indførelsen af naturdagplejere, særligt certificerede dagplejere, der i stil med skovbørnehaverne primært arbejder med børnene i det fri. Tanken ligger op ad Friluftsrådets Grønne Spirer, som vi for øvrigt også har nogle stykker af i kommunen. Desuden udvikler skolevæsenets afdeling Pædagogisk Udvikling til stadighed strategier for de kommende års indsats på udeskoleområdet, ligesom Myrthuegård arbejder 18

19 for at integrere arbejdet med børn og natur i kommunens overordnede videnstrategi. Strategien, der i øjeblikket er i støbeskeen, har som mål at vende kurven og interessere stadigt flere børn og unge i det naturfaglige område. Videnstrategiens langsigtede mål er at opnå særlig viden inden for energi og miljøområdet. Det er naturoplevelser, som er grundfundamentet for en personlig viden, og en kreds af repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, kulturinstitutionerne og forvaltningerne er inddraget. Nationalpark Vadehavet som omdrejningspunkt Nationalpark Vadehavet spiller en naturlig rolle som strategisk omdrejningspunkt, ikke mindst i forhold til at gøre Vadehavet til identitetsbærer. Flere indsatser understøtter dette. Vadehavsfestivalen løber af stablen hvert andet år. Festivalen kobler regionens naturområder med moderne samtidskunst. Det erklærede formål er, at festivalen skal være identitetsskabende for folk langs Vadehavet, samtidig med at dens kunstneriske udtryk skal skabe en kreativ og innovativ udvikling af området. Digitalisering er et andet ben i formidlingsarbejdet omkring Vadehavet og nationalparken. De såkaldte kmz-filer, der lægger ekstra informationer ind på Google Earth er allerede i brug på undervisningsportalen mitvadehav.dk og skal nu også indføres på vadehavet.dk. vadehavet.dk er offentlighedens adgang til Vadehavets Formidlerforum. Nationalpark Vadehavet skal bruges af borgerne. De bedste tilbud udvikles kun ved, at myndighederne går i dialog med borgerne, og det er en klar strategisk prioritet for Esbjerg Kommune. Planlægningen understøtter borgernes ønsker om adgang til natur- og friluftsoplevelser, og her er Bymidtesamarbejdet et vigtigt forum. Samarbejdet barsler bl.a. med projektet Sund og aktiv bymidte for hele familien. Lokalrådene er et andet vigtigt organ for dialogen mellem borgere, politikere og embedsværket. Her har de enkelte landsbyer et forum, hvor der bliver lyttet til deres råd og ønsker. I Byrådets Helhedsplan er det desuden beskrevet, hvordan nationalparken skal kobles med byerne via grønne forbindelser. Når det sker, kan man cykle hele vejen langs Danmarks vadehavskyst fra Varde til grænsen. Helhedsplanen er Byrådets vision om beder sammenhæng i kommunen. Sammenhæng mellem byrummet og nationalparken er også noget, der arbejdes med i Bymidtesamarbejdet. Her lyder opgaven på at udnytte byrummene til læring primært for børn og unge men også til borgerne og turister. Vores vision er at udnytte byrum i højere grad i børnenes undervisning og inspirere til brug af naturen. Der bliver nu opsat elektroniske infostandere i byerne, der giver information om naturen, Nationalparken, stiforbindelser og motionsmuligheder. Det vil samtidig blive mulighed for elektronisk over- 19

20 førsel til mobiltelefoner fx Podwalks og Poddrives så der foretages dramatiserede og informerende gangog køreture. De forskellige geografiske områder i kommunen har skullet bringes på niveau efter kommunesammenlægningen. I den nye Esbjerg Kommune er Esbjerg storebroderen ift. Bramming og Ribe. Siden sammenlægningen har det været en prioriteret indsats at udbrede Esbjergs tilbud om fx udeskole og Skoletjeneste til de mindre byer. Den indsats kom vi i land med i 2009, og nu ser vi fremad mod næste mål: At bringe nationalparken og Vadehavet længere frem i bevidstheden. Her kan skæve formidlingsinitiativer også have sin effekt. Fx at bruge kødet fra projektet Gourmet og naturpleje i Nationalpark Vadehavet til madordningerne i kommunens børnehaver. Nyt friluftsnetværk Under arbejdet med denne ansøgning opstod også idéen til etableringen af et nyt friluftsnetværk med repræsentanter fra relevante afdelinger fra de to forvaltninger Børn & Kultur og Teknik og Miljø samt kommunikationsafdelingen. Formålet er at samordne, formalisere og udbygge kommunens natur- og kulturformidlingsindsats på tværs organisationen. Samtidig skal netværket udvikle en vision for en bredere natur- og kulturhistorisk formidling i de grønne områder. Bag oprettelsen af netværket ligger et ønske om at skærpe kommunens indsats på friluftsområdet. Mange initiativer kan der hives en merværdi ud af, hvis de koordineres bedre og understøtter hinanden. Dette gælder ikke mindst ift. arbejdet med Nationalpark Vadehavet. Før kommunalreformen, havde den gamle Esbjerg Kommune et lignende grønt råd, der bl.a. var involveret i Myrthuegårds succes. Kommunesammenlægningen kalder nu igen på et sådant netværk, der kan strukturere arbejdet omkring de fastlagte strategier. Første møde mellem direktørerne for Børn & Kultur og Teknik & Miljø er allerede aftalt. 20