to Iceland, The Hospitality of the University in Reykjavik, Intensive care, Hringbreut

Transkript

1 Fra Hospital, Region Midtjylland, Intensiv afdeling i Viborg to Iceland, The Hospitality of the University in Reykjavik, Intensive care, Hringbreut Når jeg nu sidder her og læser min dagbog, som blev til under mit ophold på Island, i foråret 2008, er jeg fyldt med stor taknemlighed over, at netop jeg fik den mulighed at blive udvekslings student igennem Nordinnett. I den forbindelse, har jeg i min intensive uddannelsesforløb afviklet mine 6 ugers obligatoriske praksisperiode på anden intensiv afdeling, på Hospitali, Hringbreat i Reykjavik. Kort sagt; det har været nogle fantastiske spændende, udfordrende og lærerige uger på flere planer Med tilbuddet, om udveksling, var jeg fra første dag ikke i tvivl om, at jeg gerne ville benytte mig af det. Første trin var nu at få afklaret med min uddannelsesafdeling om de ville støtte mig i dette projekt. Med Projekt Nord Plus økonomiske støtte, kombineret med økonomisk bevilling, fra henholdsvis afdelingens ledelse og sygehuset videreuddannelsesmidler, Viborg Sygehus. var vejen banet til at søsætte mit studieprojekt på Island.YES.. Første kontakt til Island blev taget af uddannelseskordinator, Niels Willumsen, Århus til uddannelsesansvarlig, Gudrun Jonsdottir, Reykjavik. Herefter overtog jeg selv de videre forberedelser, koordination og planlægning omkring udvekslingen sammen med Gudrun J. At blive studerende på intensiv afdeling på universitetshospitalet var ingen problem. Gudrun skriver; du skal være meget velkommen Hvad vil du gerne studere?... Det er bedst, at du vælger, hvilken afdeling du gerne vil være på, frem for at vi vælger, så får du mest ud af det Hvornår kan det passe dig at komme herop, så planlægge vi efter det Her var god vind i sejlene!. Nu var der kun ansøgningen til universitetet, som skulle på plads. De skulle godkende udvekslingen og var tilmed den instans der sørgede for studenterbolig, som er en stor mangelvarer i Reykjavik. Lige et par ord om ansøgninger/ ansøgningsskemaer. Har oplevet denne proces lidt kaotisk, en blanding af mange ting. Haft følelsen af at være på kapløb med tiden. Ting tager tid. Det er godt at være fleksibel, tålmodig og have troen på og viljen til at nå målet, på trods af de forhindringer man støder på undervejs. Problemer er til for at blive løst. Intet er umuligt, det tager måske bare lidt længere tid. Vær på forkant med ansøgningen til universitetet i Reykjavik, som foregår via nettet. Der er ansøgningsfrist. Når du hører om Projektet her og gerne vil prøve denne mulighed, så find hurtigt ud af hvilke ansøgningsskemaer der skal sendes og hvor de skal sendes hen. Det er en god idé, jævnligt at følge op på godkendelse af ansøgningerne til de forskellige instanser. Ansøgningen til Reykjavik universitet, kan følges på nettet. Der står anvist på ansøgningssiden, hvor du kan følge den via et registreringsnummer, som man tildeles i forbindelse med sendte ansøgningsskema. Gudrun Jonsdottir, har guidet og hjulpet mig igennem hele forløbet, på en personlig omsorgsfuld og professionel måde. Jeg fik meddelelse om optagelse på nettet og senere tilsendt bekræftelsen med post sidst i marts og havde meldt ankomst medio april. Bostedet var formidlet og jeg skulle bekræfte mit accept af stedet, hus regler m.m.. Betalingen er bindende, når man har skrevet under på kontrakten, det vil sige 2 måneds betaling

2 forud, som jeg dog først betalte, da jeg kom derop. Jeg havde kontakt med Rut, som jeg skulle bo hos via og fik herigennem en fin fornemmelse af mit nye midlertidig hjem. Første april købte jeg flybilletten og kunne nu helhjertet gælde mig til studieopholdet. Flyet lettede fra Karup ved middagstid og jeg landede midt eftermiddag,islandsk tid, da jeg satte uret 2 timer tilbage. Solen skinnede fra en stor set skyfri himmel på det meste af turen. Jeg kunne skue den norske vestkyst med de smukkeste sneklædte fjelde i horisonten, som blev mere og mere utydelige, som vi fløj længere ud over Atlanten, med kurs mod nord. Under indflyvningen, hen langs Islands sydkyst dukkede de skønneste varierede vinterklædte landskab op, et storslået syn set fra fugleperspektiv. Det er her eventyret venter og det boblede af spænding indeni mig. Keflavik er en overskuelig lufthavn, som man hurtig er igennem, hvis man ikke skal bruge tid på at efterlyse bagage. Kunne kun smile lidt af situationen, selvfølgelig skulle det ikke lige gå efter en snor. Var sådan set glad for, at jeg selv var nået frem. Kontoret for savnet bagage lovede, at den ville være der dagen efter og selvfølgelig blive bragt ud på min adresse. Jeg vekslede til Islandske kontanter i en automat i Keflavik lufthavn, købte billet til Lufthavnsbussen (kan også betales med dankort) som kørte til IBS midtby Rut, som jeg skal bo hos og hendes ven Runarr, henter mig på IBS stationen, varm velkomst. Kører lidt rundt i byen og viser mig, hvor de to universitets hospitaler ligge, Jeg ved endnu ikke,hvilken jeg skal arbejde på. Har ikke lige fanget adressen og navnet på hospitalet. Gudrun, havde også tilbudt at hente mig på stationen og køre mig ud til bostedet, men vi aftaler i stedet,at mødes om søndagen på afdelingen Hringtbreat, hvor hun så vil vise mig rundt på sygehuset og tage mig med på en tur i byens centrum. Om aftenen, på ankomstdagen, byder Rut mig på en traditionel islandsk måltid. Et halvt, kogt fårehoved med alt inkl. tunge, øjne, tænder (Børstede ;-). Hun viser mig, hvordan man skærer øjet ud og får den ud i hel tilstand med et svup..uhmmm. Det lykkes mig at gøre hende det efter og spiser øjet uden at fortrække en mine. Smager ikke værst, når man kan lukke af for bevidstheden om, hvad det er man har i munden. Hun tildeler mig straks en mastergrad for viljen og modet til at spise dette måltid. Velkommen til Island ;-). Var rigtig glad for at bo privat hos Rut, Jeg fik anvist et værelse i stueetagen, på ca. 12 kvadratmeter, 3 skridt fra køkkenet og 3½ fra badeværelset, en hylde i køleskabet og en skuffe til de tørre madvare. Ellers skulle jeg bare bruge af husets faciliteter. Køkken, køkkenting, opvasker, badeværelse, vaskemaskine, tørretumbler. Fælles opholdsstue med TV. Adgang til ASDL internet døgnet rundt. Alt inklusiv i den betalte husleje. Let `s keep it simple and easy, for both of us, som Rut sagde med et bredt smil om læben og varm glimt i øjet. Rut, som var på alder med mig. er en farverig dybttænkende positiv multikunstner, som jeg tilbragte en del tid sammen med. Vi trivedes godt i hinandens selskab. Vi lavede tit mad samtidig i køkkenet eller Rut havde tilfældigvis lige en rest fra aftensmaden, som jeg gerne måtte smage, hvis jeg ikke havde andet på menuen. Faldt tit i snak om nogle af livets store spørgsmål, det blev til fyldige samtaler krydret med megen latter, humor til dybe alvorlige berøringsflader. Hyggede os sammen i haven med at bekæmpe ukrudt, lave blomsterbed og bare være. Vi kommunikerede sammen på engelsk, lovede ellers hinanden, at hun skulle snakke Islandsk og jeg dansk, så vi kunne lære flere ord, vendinger og blive bedre til

3 at snakke og forstå hinandens modersmål, vi prøvede, men vi slog nu hurtig over i engelsk igen, for der var så meget vi skulle nå at sige og forstå. Rut havde arbejdsrum og privat sfære på 1 etage med eget værksted. I kælderen boede andre studerende og logerende. Havde følelsen af et hjem af islandsk kultur, med tilhørsforhold, omsorg og hjælp. Rut og Runarr, bød mig med ud, til tango, som de underviste i, med til galleriudstilling, aktion, gjorde mig opmærksom på, hvad der var af aktiviteter og andre muligheder at deltage i nærheden. Jeg levede rigtig godt i det røde hus med sjæl, og giver min værtsfamilie de allerbedste anbefalinger ;-). Havde 40 min. frisk trav til sygehuset, ca. 4,5 km, som jeg tog daglig tur /retur den første uge. Der gik ellers bus 30 m fra, hvor jeg boede og studenter kan køre gratis med på studenterkort, som man skal have udleveret på universitetet. Spurte Rut om mulighed for at låne en cykel, så jeg kunne komme rundt og se noget mere af byen og omegnen. Få dage efter stod der en cykel udenfor, som de havde købt for jeg ville jo gerne have en cykel til rådighed og så kunne dem, der kom efter mig også have fornøjelse af den. Jeg brugte cyklen daglig. Tog tit en ny vej igennem byen på hjemturen, farede lidt vild, og nye spændende ukendte områder dukkede op undervejs. Turen på stien langs vandet var altid en sikker vinder på mangfoldige indtryk, som efterlader en fyldig dyb taknemlighed og glæde over naturens storslående gave til os og for de muligheder der ligger lige foran en. Runarr cyklede en aftentur, hans favorit tur, sammen med mig, langs kysten rundt om byen, 32 km blev det til i stille klar vejr med havblik, det meste af vejen og gigantiske fjelde i horisonten kan endnu fornemme havets sangklang og mærker den kølige vind, der smyger sig omkring mine kinder og efterlader en Freestyle frisure af ukendt art ;-) Min arbejdsplan planlagde jeg sammen med afdelingens kliniske vejleder; Gudrun Jonsdottir. Har primært været i følge med en Islands sygeplejerske, med en mastergrad i klinisk sygepleje fra Boston, USA. Jeg har weekenderne fri, på nær en i de 6 uger jeg var på afdelingen, selvfølgelig set ud fra den vinkel at læringsfeltet er størst i hverdagene. Der var altid plads til ændring af planen, hvis jeg havde andre ønske undervejs. Der er en arbejdsuge på 40 timer her og som studerende arbejdede jeg 4 dage på afdelingen, den 5. dag blev brugt til at reflektere og studie over det, jeg har arbejdet med. Jeg blev rigtig godt modtaget på afdelingen fra første dag, med en stor åbenhed og forventning om, at vi

4 kunne tilføre hinanden ny læring, udveksler erfaringer, procedurer og andet, der kan være med til at højne kvaliteten i patientplejen og fremme et godt arbejdsmiljø Sproget, det klarer vi med Islandsk, svensk, norsk, dansk og engelsk i en stor blanding, sjovt og lærerigt. Vi blev ved, til vi forstod hinanden. Jeg forsøgte at fange emner i forbindelse med den islandske rapport og det gik bedre efterhånden, som jeg kendte de forskellige sygehistorier. Sådan noget som: %&/#"!.. sova...?=(/&%?=&# "%...pissa...&% #"#!% &%?`=...som sagt...&% #"?`=...yoghurt... ;-).. Jeg synes ikke, at sprogbarrieren har været problematisk. Har man et rimeligt ordforråd på engelsk, får man selvfølgelig flere nuancer med i dialogen. I forhold til patienterne, der kun kan islandsk, havde jeg en stor hjælp af min vejleder. En del patienter kunne forstå dansk og engelsk. Jeg indledte tit samtalen med patienterne med at spørge; Kan du dönsk Nei Do you speak English Nei islandsk øh..jáw jáw Nå, så er det kun mig der har et problem nu ;-). Fordelen ved sprogbarrieren er, at man skærper og træner den nonverbale kommunikation og observation. Jeg havde hjemmefra ønsket at mine studier primært skulle være omkring pleje af hjertepatienter og pt. med lungedræn, og disse ønsker fik jeg opfyldt med mere. Efter, at have set hvilke studie muligheder der var i afdelingen den første uge, lavede jeg et skriftlig oplæg til ønskede læringsmål for praktikperiode i afdelingen. Man planlagde den daglige patienttildeling ud fra, at jeg fik mine studieønske indfriet, så vidt det var muligt, eller vejlederen var opmærksom på at koble mig på nye opståede læringssituationer, hos en anden patient i dagens løb. Jeg skulle være der, hvor der var mest at lære. Jeg følte mig meget privilegeret. For at give et indblik i hvad jeg har været omkring studiemæssigt, oplevet, stemningen, vælger jeg i det efterfølgende at udvælge reviderede brudstykker fra min dagbog;. Første dag jeg følges med min primære vejleder; pleje af patient med STEMI og Bypass opereret, med 4 omkørsler. Pt. forstod ikke dansk, så min vejleder måtte oversætte og fortælle, men ret hurtig lærte jeg alligevel at aflæse hans mimik, hvad han ønskede. Plejeforløbet var meget lignende de pt. jeg arbejde med til daglig, selvfølgelig med mere fokus på hjertemonitorering. Havde desuden en infektion der krævede isolationsprocedure. Følte mig hel på hjemmebane i forbindelse med pleje og tiltag omkring ham. Personlig hygiejne er med engangsklude ugens 7 dage, også om aftenen ved behov. Mobilisering er ved hjælp af fysioterapeut, at sidde på sengekanten kortvarigt, ingen loftlifte. Sygeleje rapportskema/plejeplan er ikke på edb, kun medicinmodul, journal, blodprøver. ADL, som vores system, besværlig medicinsystem, svært overskueligt, synes jeg umiddelbart, men sådan er det vel med alt nyt! Der meldes en pt. til ECMO behandling. sepsis med systemisk påvirkning. Der er 5 mand i gang ved ECMO patienten. Det er svært at holde tryk på patienten. Blod, plasma, thrombocytter igen igen.. fortsat stor

5 blodtab fra dræn. Åbnes om natten på stuen pga. blødning ved hjertet.. køres på OP om morgenen til indoperation af kunstig hjertepumpe i ve. ventrikel Brystkassen holdes åben.. Følges med sygeplejerske med stor sygeplejemæssigt erfaring til pleje af hjertepatienter. Hun fortæller og forklare på meget forståelig måde. Vi får en god dialog om forskellige holdninger fra land til land om procedurer og standarder og om hvor strikse vi er til af følge dem. Kender til forholdene i Sverige og her er der meget disciplin omkring de sygeplejemæssige handlinger. Fortæller om vores nedskrevne procedurer, standarder, der skal følges, om opkvalificering og certificering af hinanden i sygeplejegruppen i afdelingen. Fyldig dag med mange gode vinkler på sygelejen og kvalitet senere ønsker jeg og kobles på patienten der er i ECMO behandling, Midt i det hele står en præst og lyser velsignelsen og giver nadver til patienten, alt medens vi fortsætter i høj tempo med at supplere behandling efter behov. Vi er 3 sygeplejerske til denne patient og kan lige følge med. Jeg kan hjælpe til med medicin, soignering af diverse indstikssteder og plaster over, aflæsning af monitor foruden det at hente bringe, hvad der skal bruges Her er det hele ECMO, Empella, respirator, dialyse, inotropi, antibiotica, afli. codarone,enteral/tpn ernæring sårbehandling, blodprodukter. blødning, compartmentsyndrom Studieemner; ECMO, Empella, Swan-Ganz, Bypass, Dialyse,. Fantastisk,inspirerende og lærerigt, såvel teoretisk som praktisk at gå sammen med min vejleder. Får lov til alt det jeg vil. Hun viser mig og jeg praktisere næste gang under hendes vejledning og går selv efter hun har set,at jeg kan og ved det jeg har med at gøre. Undervejs har vi en dialog omkring, hvad det er vi tager højde for, når vi udfører de forskellige plejetiltag. Føler, at jeg kan give meget til den personlige hygiejne, som har en tendens til at drukne i teknik. Jeg er omkring ECMO registreringer, kunstig hjertepumpe registreringer, prisma dialyse, ernæring, medicingivning, monitorering. Transfusion, blodprøvetagning. Vurdering af ændringer på registreringer, kontakt til pårørende senere er der ingen puls i benene, compartmentsyndrom på højre crus, åbnes lateralt og medialt Jeg skifter såret, da jeg bliver taget på ordet om at dette er min speciale fra plastikkirurgisk afdeling..dagbog citat slut Flere ting støder til undervejs. Behandlingen fortsætter i 3 uger, og jeg følger den hele vejen. Herefter fortsætter jeg mine studier omkring Bypass opererede. Den sidste uge på afdelingen, er jeg med til en Bypass operation. En oplevelse der var med til at samle alle aspekter omkring de tiltag og plejemæssige opgaver vi varetager i efterforløbet af en operation. Det har for mig været 6 uger, med store udfordringer, nye læringsemner, et frodigt læringsmiljø, hvor vejen til indsigt og forståelse blev banet igennem undring og dialog, suppleret med flere vinkler fra andre engagerede faggrupper. Var jeg interesseret, så var de klar til at undervise, vejlede, guide og efterfølgende vise mig stor tillid i opgaver jeg varetog selvstændigt. Jeg fik ret hurtig følelsen af at være en uundværlig del af plejen, at være med i teamet i dagligt følge med en vejleder og aldrig ladt alene. Fritiden var man også fra kollegial side opmærksom på, om jeg nu fik set noget af Island, medens jeg var der. Fandt ret hurtigt sammen med fodfolket, som tog mig med på vandreture på fjeldene udenfor Reykjavik, arrangeret af personaleforeningen,. 1.tur; det blæser meget, rigtig meget, solen skinner, utrolig så stærk vinden kan være. Vi må på opturen gå næsten foroverbøjet i 90 gr. stilling for at skære os igennem vinden. Rejser man sig op i fuld højde et

6 øjeblik, får man fornemmelsen af at være et blad, der som ingenting kan fejes af vejen. Vi får en snak om det at gå ude i naturen og få de tunge oplevelser blæst væk. At få afgrænset sig selv, velværen ved at bruge fysisk energi og gøre sig tom for tankermylder eller bare lade det mylder uden kontrol.. 2. tur; går det op op op.. godt 2 timers sejtræk op igennem skyerne med sol under og over, i alt 863m. Jeg nåede toppen ;-) med en fantastisk udsigt, som belønning og en vis stolthed over at have klaret det. Men vi skulle jo også ned igen, og her tømtes samtlige muskelfiber for den sidste energi og styrke. En af mine veltrænede kollegaer, spurte af og til; går det godt jáw jáw, svarede jeg. men vil dog indrømme at benene var geléagtige og let ukontrollerbare, da vi nåede ned igen. Havde dog gode ben dagen derpå se det var vel nok en overraskelse 3. tur; gik vi i mere moderat kuperet lava terræn, og afsluttede hermed forårssæsonen omkring en grillarrangement. Det blev til 3 dejlige turer i godt selskab. Har nydt meget at få et dybere kendskab til den islandske kultur og hverdag igennem dybere samtale under afslappede forhold. I øvrigt har jeg deltaget i sygehusets forårsfest, en farverig oplevelse. Skal der festes, så fester vi. For-fest hos kollega med pizza og medbragte drikkevarer. Der varmes op til hovedfesten i midtbyen, og for de uholdne, efter-fest hos endnu en kollega, der åbnede op til privaten, hvor vi hygger, snakker og runder aftenen af inden vi gik hjem.

7 Konfirmation i den lokale kirke. Enorm gospelkoncert i midtbyen, med to kendte amerikanske gospelsanger. Termalbade. Kunstudstillinger. Jordskælv, underlig oplevelse, som bare lige pludselig uventet dukker op på et vilkårligt tidspunkt. Hygge og fællesskab med 3 norske studerende fra Stavanger. Jeg havde sat mig som mål i de 6 uger jeg arbejdede i Reykjavik, primær at blive i byen og mærke den, med de tilbud der var på det givne tidspunkt og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Havde bekendte i Keflavik, som inviterede mig på hyttetur til Sælingsdallur en weekend, hvor jeg var med til at modtage 4 lam og ude at ride på islandsk hest. Uforglemmelig weekend Jeg og min mand, havde planlagt 1 uges ferie i forlængelse at min praktikperiode, 1. uge i juni. Havde Landmannalaugar vandre/ rygsæktur fra hytte til hytte højst på ønskesedlen. Stedet der byder på en af de største udvalg af den islandske naturs æstetiske mangfoldighed, men det var desværre lige en måned for tidligt, så den vender vi tilbage til, næste gang vi gæster Island. Vi havde fået en bil stillet til rådighed af vore bekendte og bestemte os i stedet for at bese det Nordvestlige Island. Vi lånte telt, soveposer og anden camping udstyr af min værtsfamilie og en rigtig god kikkert, som vi brugte flittigt på vores daglige vandretur i fjeldene på de steder vi kom frem. Byen Isafjödur og Europas vestlige punkt, Bjargtangar, med sine gigantisk fuglefjelde var to af højdepunkterne. Men hele ture bød på store variationer af naturoplevelser. Vi overnattede, spiste på Hostel undervejs. Brugte teltet i Isafjördur. Vejret var med os, årstiden taget i betragtning. Sol, vind, stærk og svag og stort set tørvejr i dag tiden, følte os meget heldige og beriget efter ferien. Vi forlod Island d. 8 juni, midnat, med midnatssolen i ryggen.

8 Jeg vil herned gerne sige tusind tak til alle mine islandske kollegaer, der har krydset min vej i forbindelse med mit studiet på hospitalet. For jeres imødekommende, villighed til at fortælle, lære fra jer og tage imod ny læring. Glemmer ikke den første dag, hvor en kollega byder velkommen med ordene; det er vel nok dejligt, at du kommer her, så må du lærer os alt det i gør i Danmark. Sidder med den samme følelse nu, som da jeg rejste derfra Jeg har bare lært så meget i de 6 uger, som jeg bruger og kan bruge i mit videre forløb i intensiv regi og her kunne jeg virkelig godt tænke mig at vende tilbage til Tak for jeres måde og interesse for at tage mig med i fællesskabet også ud over arbejdet, for at jeg i helhed følte mig godt tilpas ikke bare på arbejde; hvad har du lavet i weekenden hvilke planer har du skal vi ikke lige undersøge muligheden for jeg kan lige ringe og spørge. Tak til Nordinnet og Viborg Sygehus for økonomisk støtte, og opbakning. Udvekslingen har stort set været mig udgift neutral. og til dig der nu har læst min beretning, vi oplever selvfølgelig forskelligt fra person til person, alt afhængig af hvor motiveret man er og livssituationen taget i betragtning. Jeg havde meget lyst til det her. Kommer man med åben sind og positiv tilgang til nye indtryk og oplevelser, er de værste ujævnheder fjernet fra vejen. Du må prøve det, hvis der bare er en lille gnist der tændes i dig lige nu God tur ;-) Jeg står gerne til rådighed, svare på spørgsmål, hvis man ønske det. Kontaktmulighed; ; anettefly1@gmail.com Med rejselystne hilsner ; Anette Fly Intensiv; I 25, Viborg Sygehus