Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Transkript

1 LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag V Patenterbarhedsvurdering hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres? VI Patentsystemets udfordringer VII Patentreformens betydning for patentudstedelse og geografisk effekt VIII Patentreformens betydning for håndhævelse IX Patentreformens ikrafttræden X Dansk ratifikation XI Betydningen af et ja henholdsvis et nej ved folkeafstemningen, den 25. maj 2014 XII Sammenfatning Patentreformen kort fortalt: Baseres på det eksisterende mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Giver patentaktive virksomheder flere valgmuligheder og større fleksibilitet Sikrer mindre og mellemstore virksomheder bedre adgang til patentsystemet Sikrer mulighed for billigere og enklere geografisk patentbeskyttelse i størstedelen af Europa Sikrer mulighed for billigere, lettere og mere effektiv håndhævelse af patentrettigheder Indebærer forbedring af virksomhedernes retsstilling og forbedret retssikkerhed Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Patentudstedende Patentudstedende myndighed Patentudstedende myndighed myndighed Nationale patentmyndigheder (fx PVS) Den europæiske patentmyndighed (EPO) Patent og effekt Nationalt patent. Får direkte national effekt. Europæisk patent (EP). Får national effekt via validering land for land. EP med enhedseffekt. Får direkte effekt i alle de deltagende lande. Håndhævelse Land for land ved de nationale domstolssystemer. Afgørelser gælder alene land for land. Fælles patentdomstol. Afgørelser gælder direkte i deltagende lande, hvor patentet har effekt.

2 I Den europæiske patentreform Reformen er blevet til efter stærkt ønske og pres fra europæisk industri. Det handler overordnet om at få vilkår, der nogenlunde svarer til, hvad der gælder på andre store markeder (f.eks. USA, Japan og Kina), hvor patenter enkelt og omkostningseffektivt kan opnås og håndhæves med bred geografisk effekt. Ligeledes handler det om at sikre især MMV erne bedre adgang til patentsystemet, der p.t. opleves som prohibitivt for virksomheder med begrænsede økonomiske og administrative ressourcer. Grundlæggende giver reformen for det første mulighed for billigere og administrativt lettere adgang til bred geografisk patentbeskyttelse i Europa. For det andet bliver det enklere og mere effektivt at håndhæve patenter i Europa samtidig med at virksomhedernes retsstilling og retssikkerheden på patentområdet forbedres. Dette opnås via patentreformen, som består af to hovedelementer, hvoraf det ene er muligheden for enhedspatentbeskyttelse og det andet oprettelsen af en fælles patentdomstol. De to hovedelementer er i praksis forbundne på den måde, at enhedspatentet kun kan få effekt i de lande, som tilslutter sig patentdomstolen. Reformen er i praksis en udbygning af det europæiske patentsamarbejde, som er baseret på mellemstatsligt grundlag. Den nye mulighed for at få enhedspatent er ganske vist tilvejebragt med vedtagelsen af to EU-forordninger. Deres funktion er at aktivere eksisterende muligheder i den europæiske patentkonvention, som muliggør at udstedte europæiske patenter kan få direkte effekt i det indre marked. Patentudstedelsen sker uændret hos den europæiske patentorganisation, som har deltagelse af 38 europæiske lande. Den nye patentdomstol etableres ligeledes på mellemstatsligt grundlag. Eksisterende patenteringsmuligheder vil forblive tilgængelige i uberørt form. Der ændres heller ikke på retsgrundlaget og processerne for patentudstedelse. Det nye er, at virksomhederne får flere valgmuligheder og større fleksibilitet i deres tilrettelæggelse af markedsstrategi mv. for det enkelte patent og, at de får alternativer i håndhævelsen af deres patentrettigheder. II Patentsystemets funktion Patentsystemets funktion er at skabe incitamenter til at opfinde og udvikle nye processer og produkter og samtidig skabe åbenhed og indsigt i teknologiske fremskridt. Patenthavers gevinst består i enerettigheden til i en tidsbegrænset periode at udelukke andre fra uden videre at kunne udnytte den frembragte opfindelse. For alle andre giver offentliggørelsen af patentansøgninger og udstedte patenter fuld transparens om de nyeste opfindelser og deres funktion. Dermed er der lige adgang til information om, hvorfra ny udvikling kan tage afsæt. Et patent er territorialt afgrænset og har kun effekt i lande, hvor det er udstedt eller valideret. Patentet kan overdrages, ligesom der kan udstedes licenser mv., som giver andre mulighed for at anvende opfindelsen. Selvom et patent ikke er valideret i alle lande, forhindrer det andre i at kunne opnå patent på den samme opfindelse andre steder. III Danmark har gavn af patenter Danske virksomheder og det danske samfund har stor nytte af patentsystemet. Danmark ligger generelt højt i europæiske og globale sammenligninger af innovationsaktiviteter og performance. En stor andel af dansk økonomisk vækst, eksport og beskæftigelse kan henføres til virksomheder, hvis forretning i høj grad er baseret på patentbeskyttede produkter og processer. 2

3 I en ny undersøgelse (offentliggjort 31. september 2013), har man for første gang undersøgt kvantitative effekter af patentsystemet. Resultaterne viser, at patentintensive industrier (defineret som industrier, hvor virksomhederne udtager flere patenter pr. medarbejder end gennemsnittet), bidrager med 13,9% af EU s samlede BNP og 10,3% af EU s samlede beskæftigelse. Dertil kommer yderligere knap 10% afledt beskæftigelse. Ser man isoleret på tallene for Danmark, viser de, at patentintensive danske industrier bidrager med 15,3% af Danmarks BNP og direkte står for 9,8% af dansk beskæftigelse, hvortil kommer yderligere afledt beskæftigelse. IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag Det europæiske patentsamarbejde blev formaliseret med undertegnelsen af den europæiske patentkonvention (EPK) fra Samarbejdet er mellemstatsligt og har i dag tilslutning fra 38 europæiske lande. Danmark ratificerede EPK i 1989 efter proceduren i Grundlovens 20 og tilsluttede sig fra Den europæiske patentmyndighed (EPO) behandler ansøgninger og udsteder europæiske patenter. Retsgrundlaget for patentudstedelse er EPK s bestemmelser og de procedurer, som er fastlagt af EPO s politiske organ, hvor alle 38 medlemslande deltager og hvor formandskabet p.t. varetages af Patentog Varemærkestyrelsens direktør. Udstedelsen af europæiske patenter sker således i mellemstatslig regi og på grundlag af en mellemstatslig traktat og procedurer, som er mellemstatsligt vedtaget. Et udstedt europæiske patent opnår imidlertid kun effekt i det/de EPK-medlemsland(e), patenthaver vælger at få det valideret i. Virksomhedens udvælgelse af de konkrete lande skal ske inden for tre måneder efter EPO s meddelelse om, at der udstedes patent. Udgangspunktet for udvælgelsen er oftest bestemt af forhold som patenthavers ressourcer, forventede markeder, samarbejdsmuligheder og tilstedeværelsen af eventuelle konkurrenter. Det er ikke muligt på et senere tidspunkt at udvide kredsen af lande, hvor patentet skal have effekt. Valideringen kræver ansøgning i hvert af de valgte lande og imødekommelse af administrative krav, oversættelse (i langt de fleste lande), gebyrbetalinger samt rådgivningsbistand. Når et patent er valideret, betragtes det som et nationalt patent i hvert af de pågældende lande og man skal derfor årligt betale nationale fornyelsesgebyrer for at holde det i live. Fornyelsesgebyrerne stiger over årene, hvilket er en medvirkende årsag til, at patenthaver ofte vælger ikke at lade patentet have effekt til og med det 20. år. Dermed undgås det, at rettigheder, som ikke anvendes, blokerer for ny udvikling. Validering af europæiske patenter i Danmark sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). Det er også muligt hos PVS at ansøge om et nationalt dansk patent. Såvel dansk validering af europæiske patenter som sagsbehandling og udstedelse af danske nationale patenter foretages på grundlag af patentloven. V Patenterbarhedsvurdering hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres? For at der kan opnås patent på en opfindelse, skal visse krav opfyldes. Den skal være ny i forhold til, hvad der allerede er kendt, kunne anvendes industrielt og have opfindelseshøjde (adskille sig væsentligt fra kendt viden på området). EPK har i vidt omfang medført en ensretning af de europæiske landes patentlovgivning og kriterierne for, hvornår en opfindelse er patenterbar. Samtidig har medlemslandenes patentmyndigheder langt 3

4 hen ad vejen ladet sig inspirere af EPO s fortolkning og lagt sig opad EPO s praksis. Effekten er, at der i høj grad er overensstemmelse, når det kommer til europæiske patentmyndigheders vurdering af, hvad der kan patenteres og hvad der ikke kan patenteres, hvilket grundlæggende betragtes som en fordel for patentsystemets brugere. Såvel EPK som den danske patentlov indeholder eksplicitte forbud mod patentering af fx software, der betragtes på lige fod med intellektuelle frembringelse (f.eks. musik og bøger) og derfor beskyttes efter ophavretten. Tilsvarende er der forbud med patentering af fx menneskelige gener og plantearter, der betragtes som opdagelser og ikke opfindelser. Det er efter EPK s regler muligt for enhver person at udtale sig om en opfindelses patenterbarhed undervejs i EPO s behandling af ansøgningen. Ligeledes er det muligt over for EPO at nedlægge indsigelse mod et udstedt patent. Afgørelsen i en indsigelsessag kan efterfølgende indbringes for Board of Appeal, der er et ankenævn bestående af juridiske og tekniske eksperter, som er uafhængig af EPO s organer og alene bundet af EPK. Tilsvarende regler og muligheder gælder i Danmark for patentansøgninger indleveret til PVS. VI Patentsystemets udfordringer For at opnå bred geografisk patentbeskyttelse i Europa i dag skal en virksomhed gennem flere ressource- og omkostningstunge procedurer hos den centrale europæiske patentmyndighed og hos patentmyndighederne i de lande, hvor patentet skal have effekt. I langt de fleste tilfælde er der behov for rådgivningsbistand, som ifølge flere landes lovgivning skal være lokalt baseret. Alt i alt beløber de samlede omkostninger for at opnå bred geografisk patentbeskyttelse i Europa sig hurtigt til flere hundrede tusinde kroner. Hertil kommer årlige fornyelsesgebyrer, der skal betales i hvert enkelt land for at opretholde patentbeskyttelsen. Krænkes en virksomheds patent i dag, skal den føre retssag ved de nationale domstolssystemer land for land, hvor krænkelsen finder sted. Hver retssag koster virksomheden et sted mellem en halv og fem mio. kr. alt afhængig af sagens kompleksitet og i hvilket land, den føres. De nationale domstole er vidt forskellige i deres udvikling og procedurer. Selvom sagen står mellem de samme parter og handler om det samme patent føres den forskelligt ved hvert lands domstole, hvor man følger de nationalt gældende retsplejeregler. Det betyder bl.a., at der gælder divergerende principper og praksis for bevisførelse, ligesom der er udviklet forskellige kriterier for statuering af krænkelse. De nationalt udpegede dommere afgør sagerne i overensstemmelse med national retspraksis, hvilket afstedkommer, at ellers ens retssager anlagt i flere lande får hver deres udfald. Eksempelvis kan sager om både krænkelse og gyldighed af det samme europæiske patent, som er valideret i UK og Tyskland ende med to modsatrettede afgørelser. Ved de britiske domstole når man frem til ikke-krænkelse samtidig med, at patentet ved dom kendes ugyldigt. Ved de tyske domstole når man til det modsatte resultat. Konsekvensen er, at mange virksomheder og især MMV erne - afholder sig fra at retsforfølge krænkelser af deres dyrt betalte rettigheder, hovedsageligt fordi det er for omkostningstungt og ineffektivt. En medvirkende årsag er, at virksomhederne og deres rådgivere har meget ringe tillid til erfarings- og kompetenceniveauet hos nogle landes nationale domstole. Sammenholdt med den fragmenterede retshåndhævelse indebærer det, at retssikkerheden på patentområdet generelt ligger på et lavt niveau. 4

5 Det giver samlet set anledning til stor usikkerhed hos virksomhederne i forhold til, om man kan agere i tiltro til, at en konkret patentrettighed respekteres og kan opretholdes i de enkelte lande. En direkte følge er, at virksomheder på forhånd frasiger sig muligheden for at tage patentbeskyttelse i lande, hvor det ellers ville være strategisk relevant. VII Patentreformens betydning for patentudstedelse og geografisk effekt Med patentreformen ændres der hverken på retsgrundlaget eller proceduren for udstedelse af patenter i Europa. Tilsvarende ændres der ikke på indsigelsesmulighederne og proceduren hos EPO. Den vedtagne forordning om europæiske patenter med enhedseffekt regulerer alene tidspunktet efter EPO s meddelelse af, at der kan udstedes europæisk patent. Det nye er, at patenthaver med enhedspatentet får fri mulighed for at anvende et enklere og mere omkostningseffektivt alternativ til den gængse fremgangsmåde, hvor patentet valideres i et eller flere af EPK-medlemslandene. Vælger patenthaveren at gøre det udstedte patent til et enhedspatent betyder det, at patentbeskyttelsen får umiddelbar effekt i alle de deltagende lande. Virksomhederne kan således opnå bred geografisk patentbeskyttelse uden behov for yderligere ressourcer til imødekommelse af nationale krav, oversættelse, gebyrbetalinger og rådgivning. Det vil især være til fordel for virksomheder med begrænsede administrative og økonomiske ressourcer samt virksomheder, som ser strategiske muligheder i, eller har behov for bred geografisk patentbeskyttelse i det indre marked. Et enhedspatent vil således være udstedt på præcis samme retsgrundlag og efter samme procedurer som øvrige europæiske patenter. Det komplementerer de eksisterende patentmuligheder, som alle fortsat vil bestå. Det vil ikke være muligt at konvertere eksisterende europæiske patenter til enhedspatenter. Gebyrniveauerne for enhedspatentet er endnu ikke fastlagt, men forventes at modsvare nogenlunde, hvad det i dag koster årligt at opretholde et patent i de fire-seks lande, hvor patenter hyppigst valideres. VIII Patentreformens betydning for håndhævelse Den fælles patentdomstol etableres på mellemstatsligt grundlag som et specialiseret to-instans domstolssystem. I praksis sker det ved at de deltagende lande sammenlægger deres nationale patentdomstolskompetence. Patentdomstolssystem får enekompetence til at afgøre de mest almindeligt forekommende tvister i patentsager. Sagerne afgøres i én proces med direkte virkning på én gang i alle de deltagende lande. Domstolens kompetence omfatter alle enhedspatenter og i udgangspunktet også alle almindelig europæiske patenter. For de almindelige europæiske patenter, som er valideret i et eller flere lande, gælder dog både overgangsordning og opt out -mulighed. Overgangsordningen indebærer, at sagsøger i op til syv år fra den fælles domstols ikrafttrædelse alternativt kan anlægge sager ved de nationale domstole. Opt-out - muligheden tillader patenthaver på forhånd at undtage sit patent fra at være omfattet af den fælles patentdomstols kompetence. En opt-out gælder for hele patentets levetid og kan til enhver tid trækkes tilbage, men betyder indtil da, at alle retssager om det pågældende patent, skal føres ved de nationale domstole. 5

6 Ved den fælles patentdomstol føres sagerne i første instans ved lokale, regionale og centrale afdelinger. Hvert enkelt af de deltagende lande kan selv afgøre, om man vil oprette lokal(e) afdeling(er) og/eller sammen med andre lande deltage i oprettelsen af en regional afdeling med mulighed for, at sager kan føres flere steder inden for denne regions område. Derudover er der centrale afdelinger i Paris, London og München. Efter dansk forbillede skal der i sager om gyldigheden af et patent også deltage teknisk sagkyndige dommere i dommerpanelet. Tekniske dommere udpeges alt efter hvilket fagområde det pågældende patent vedrører. I appelinstansen deltager altid både juridiske og teknisk sagkyndige dommere uanset, hvad sagen drejer sig om. Både i førsteinstansen og i appelinstansen føres alle sager foran multinationalt sammensatte dommerpaneler med dommere, som har erfaring og ekspertise inden for patentområdet. Uanset ved hvilken afdeling en sag føres, skal det ske efter ét fælles sæt procesregler, som p.t. er under udarbejdelse og tilpasses konkret behandling af patentsager. Alle domstolens afgørelser træffes på det samme retskildegrundlag og afgøres i tråd med domstolens egen udviklede retspraksis. For virksomhederne betyder det, at man ikke længere behøver at skulle føre parallelle retssager om samme patenttvist mod samme modpart foran de enkelte landes domstole med nationalt udpegede dommere, hvor sagerne føres efter landets egne retsplejeregler og afgøres i henhold til nationalt udviklet retspraksis. Alt i alt ser danske virksomheder frem til, at der med den fælles patentdomstol kommer en betydelig forbedring af deres retsstilling og retssikkerheden på patentområdet. Overgangsordningen og opt out -muligheden gør det i øvrigt muligt i en lang årrække fremover fortsat at benytte de nationale domstole for almindelige europæiske patenter. Således kan man som patenthaver af et europæisk patent valideret i Danmark sikre sig, at det kun kan kendes ugyldigt ved en dansk domstol. Den fælles patentdomstol skal på sigt udelukkende finansieres ved retsafgifter betalt af sagens parter. I en overgangsperiode yder de deltagende lande supplerende bidrag. IX Patentreformens ikrafttræden Forordningen om enhedspatentet er vedtaget i forstærket samarbejde med deltagelse af 25 EU-lande (Spanien og Italien er ikke med). Domstolsaftalen er ligeledes underskrevet af 25 lande (Spanien og Polen har ikke underskrevet). Kroatien har foreløbigt ikke tilkendegivet sin stilling, men ventes at deltage i både enhedspatentet og den fælles patentdomstol. Domstolen træder i kraft, når UK, Frankrig og Tyskland samt ti af de øvrige deltagende lande har ratificeret aftalen. Først når domstolen træder i kraft, bliver det muligt at tildele enhedseffekt til europæiske patenter. Det er p.t. forventningen, at ikrafttrædelsen vil ske i første halvår af Indtil nu har kun Østrig ratificeret. Så vidt vides, skal man i de øvrige lande - bortset fra Irland (hvor tilslutning skal ske efter folkeafstemning) - ratificere ved regeringsbeslutninger eller vedtagelse med almindeligt flertal i de nationale parlamenter. X Dansk ratifikation Justitsministeriet har i maj 2013 bekræftet, at dansk tilslutning til patentdomstolen indebærer afgivelse af national suverænitet (domstolskompetence) og at proceduren i Grundlovens 20 derfor skal føl- 6

7 ges. Dermed skal et flertal på mindst 5/6 svarende til mindst 150 medlemmer af Folketinget være bag dansk ratifikation for, at lovforslaget om dansk tiltrædelse kan vedtages. DF med 22 mandater og EL med 12 mandater blokerer p.t. for 5/6-flertallet. Begge partier stemte ellers for, da Folketinget med enstemmighed i 2005 senest tilsluttede sig afgivelse af suverænitet på patentområdet. Folketinget havde på daværende tidspunkt allerede to gange tidligere (i 1989 og i 1992) med 5/6-flertal overdraget national suverænitet på patentområdet. Hvis der ved Folketingets tredjebehandling af lovforslaget alene er et almindeligt flertal for vedtagelsen af lovforslaget, skal regeringen enten trække det tilbage eller sende det til folkeafstemning. Ved en sådan folkeafstemning falder forslaget, hvis mindst halvdelen af de afgivne stemmer er nej og de samtidig udgør mindst 30% af det samlede antal stemmeberettigede. Regeringen har den 19. december 2013 meddelt, at det ikke er muligt at opnå 5/6-flertal i Folketinget og, at forslaget derfor sendes til folkeafstemning i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, den 25. maj Erhvervs- og Vækstministeren har i et svar til Folketinget oplyst, at afholdelsen af en folkeafstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet, vil indebære en merudgift på mio. kr. XI Betydningen af et ja henholdsvis et nej ved folkeafstemningen, den 25. maj 2014 Folkeafstemningen handler konkret om dansk ratifikation af den mellemstatslige aftale om etableringen af den fælles patentdomstol. Det er på dette område, at Danmark med sin tilslutning afgiver suverænitet i form af domstolskompetence til en fælles domstol, der skal kunne afgøre patenttvister med direkte virkning for Danmark. Dansk tilslutning til patentdomstolen er en forudsætning for, at enhedspatentet kan få effekt i Danmark. Det hænger sammen med, at domstolen har eksklusiv kompetence for tvister vedrørende enhedspatenter og enhedspatentet derfor kun kan få effekt i de lande, hvor domstolens afgørelser gælder. Uanset om Danmark ratificerer domstolsaftalen, vil danske virksomheder både som sagsøger og som sagsøgt blive part i sager foran den fælles domstol. Tilsvarende vil danske virksomheder kunne vælge et europæisk patent med enhedseffekt uanset, om Danmark tilslutter sig reformen. Danske virksomheder, arbejdstagerorganisationer og alle øvrige hovedinteressenter anbefaler et ja, fordi det indebærer, at danske patentaktive virksomheder får de størst mulige fordele af reformens nye muligheder. Samtidig vil et nej betyde, at patentaktive danske virksomheder vil stå dårligere i den internationale konkurrence med virksomheder fra de deltagende lande, som tilslutter sig reformen. Det kan endvidere får den betydning, at danske virksomheder får vanskelligere ved at tiltrække udenlandske investeringer og højtkvalificeret arbejdskraft, som kan bidrage til forskning og udvikling. Dansk ja og dermed ratifikation af patentdomstolsaftalen og tilslutning til patentreformen, indebærer at: 1) Domstolens afgørelser får direkte virkning i Danmark - Især virksomheder, hvis patenter er gyldige i flere europæiske lande, udsættes for at skulle håndhæve deres rettigheder på tværs af Europa. Det er besværligt, dyrt, ineffektivt og komplekst samtidig med, at kvaliteten af afgørelserne fra nogle landes domstole er under acceptabelt niveau. Samlet set giver det virksomhederne en ringe retstilling og ringe retssikkerhed. - Patentdomstolen etableres efter ønske fra europæisk industri, der gerne vil have ensartet retspraksis af høj kvalitet baseret på fælles procedureregler. Det opnås med oprettelsen af et 7

8 domstolssystem, der kommer til at fungere på samme måde som f.eks. det danske med førsteinstans og appelinstans, hvor det i princippet er underordnet, hvor førstebehandlingen finder sted. - Dansk tilslutning er en forudsætning for, at: o Danske virksomheder har mulighed for at føre sager under domstolen i Danmark. o Danske dommere kan deltage i domstolens dommerpaneler. o Danmark får indflydelse på domstolens retsplejeregler, procesgebyrer mv. 2) Enhedspatentet får også virkning i Danmark - Enhedspatentet er først og fremmest til de virksomheder, der ønsker bred geografisk patentbeskyttelse og til de virksomheder, der ikke har ressourcer til at anvende de nuværende muligheder. - Man kan fortsat vælge at anvende de eksisterende muligheder og dermed f.eks. tage et patent, der alene gælder i Danmark og med mulighed for, at det alene kan håndhæves og eventuelt bortfalde ved afgørelse fra danske domstole. - Danske virksomheder har ikke interesse i et enhedspatent, som ikke også dækker det danske hjemmemarked. - Dansk tilslutning er en forudsætning for, at: o Danske virksomheder får fleksibilitet til selv at kunne træffe valget mellem patentbeskyttelse efter den nuværende model eller et enhedspatent, som i en relativt enklere og billigere proces dækker alle de deltagende lande inklusiv Danmark. o Danmark har indflydelse på fastsættelsen af EPO s patentgebyrer og den nærmere regelfastsættelse for enhedspatenter. o Danmark får andel i fordelingen af EPO s gebyrprovenu fra enhedspatenterne, som især kommer MMV erne til gode. XII Sammenfatning Patentsystemets funktion er at fremme innovation og transparens om den teknologiske udvikling. Effektiviseringer i det europæiske patentsystem er til gavn for Danmark, som i sammenligning med andre lande er relativt gode til innovation. Patentudstedelse i Europa kan enten ske ved den mellemstatslige europæiske patentmyndighed (EPO) eller de nationale patentmyndigheder (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen). Grundlaget for patentudstedelse er den mellemstatslige europæiske patentkonvention (EPK) hhv. landenes nationale patentlovgivning. Kravene til patenterbarhed og praksis for patentudstedelse i Europa er i vidt omfang overensstemmende. Patentreformen er baseret på det eksisterende patentsamarbejde, som består uændret. Patentreformen ændrer ikke på retsgrundlaget eller procedurerne for patentudstedelse. Det gælder også forbuddet mod patenter på f.eks. software, som opretholdes. Enhedspatenter udstedes på præcis samme retsgrundlag som øvrige europæiske patenter og det bliver ikke muligt at konvertere eksisterende europæiske patenter til enhedspatenter. Eksisterende europæiske patenter kan hverken administrativt eller via den fælles patentdomstol få effekt i lande, hvor det ikke allerede er tilfældet. Den fælles patentdomstol vil gøre det muligt i én proces at statuere krænkelse eller (u)gyldighed af et patent med virkning for alle deltagende lande, hvor patentet har effekt. Domstolen vil forbedre virksomhedernes retsstilling, retssikkerhed og afgørelsernes kvalitet. Med overgangsordning og opt out -mulighed kan patentsystemets brugere fortsat i en længere periode vælge at benytte de nationale domstole. 8

9 Dommerpanelerne sammensættes multinationalt. Dommerne rekrutteres fra de nationale domstole på baggrund af erfaring og ekspertise med patentsager. Efter dansk forbillede anvendes også teknisk sagkyndige dommere i alle gyldighedssager. Domstolen finansieres af dens brugere samt i en overgangsfase af de deltagende lande. Folkeafstemningen til afholdelse sammen med EP-valget vil koste mio. kr. Dansk ratifikation og tilslutning er en forudsætning for, at danske virksomheder får størst mulige fordele af reformens muligheder. Modstand og skepsis er baseret på misforståelser og mytedannelse. Kontakt for yderligere information: Lars Holm Nielsen Chefkonsulent, DI s afdeling for Erhvervsjura og CSR lhni@di.dk Telefon: / Mobil: