Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder"

Transkript

1 LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag V Patenterbarhedsvurdering hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres? VI Patentsystemets udfordringer VII Patentreformens betydning for patentudstedelse og geografisk effekt VIII Patentreformens betydning for håndhævelse IX Patentreformens ikrafttræden X Dansk ratifikation XI Betydningen af et ja henholdsvis et nej ved folkeafstemningen, den 25. maj 2014 XII Sammenfatning Patentreformen kort fortalt: Baseres på det eksisterende mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Giver patentaktive virksomheder flere valgmuligheder og større fleksibilitet Sikrer mindre og mellemstore virksomheder bedre adgang til patentsystemet Sikrer mulighed for billigere og enklere geografisk patentbeskyttelse i størstedelen af Europa Sikrer mulighed for billigere, lettere og mere effektiv håndhævelse af patentrettigheder Indebærer forbedring af virksomhedernes retsstilling og forbedret retssikkerhed Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Patentudstedende Patentudstedende myndighed Patentudstedende myndighed myndighed Nationale patentmyndigheder (fx PVS) Den europæiske patentmyndighed (EPO) Patent og effekt Nationalt patent. Får direkte national effekt. Europæisk patent (EP). Får national effekt via validering land for land. EP med enhedseffekt. Får direkte effekt i alle de deltagende lande. Håndhævelse Land for land ved de nationale domstolssystemer. Afgørelser gælder alene land for land. Fælles patentdomstol. Afgørelser gælder direkte i deltagende lande, hvor patentet har effekt.

2 I Den europæiske patentreform Reformen er blevet til efter stærkt ønske og pres fra europæisk industri. Det handler overordnet om at få vilkår, der nogenlunde svarer til, hvad der gælder på andre store markeder (f.eks. USA, Japan og Kina), hvor patenter enkelt og omkostningseffektivt kan opnås og håndhæves med bred geografisk effekt. Ligeledes handler det om at sikre især MMV erne bedre adgang til patentsystemet, der p.t. opleves som prohibitivt for virksomheder med begrænsede økonomiske og administrative ressourcer. Grundlæggende giver reformen for det første mulighed for billigere og administrativt lettere adgang til bred geografisk patentbeskyttelse i Europa. For det andet bliver det enklere og mere effektivt at håndhæve patenter i Europa samtidig med at virksomhedernes retsstilling og retssikkerheden på patentområdet forbedres. Dette opnås via patentreformen, som består af to hovedelementer, hvoraf det ene er muligheden for enhedspatentbeskyttelse og det andet oprettelsen af en fælles patentdomstol. De to hovedelementer er i praksis forbundne på den måde, at enhedspatentet kun kan få effekt i de lande, som tilslutter sig patentdomstolen. Reformen er i praksis en udbygning af det europæiske patentsamarbejde, som er baseret på mellemstatsligt grundlag. Den nye mulighed for at få enhedspatent er ganske vist tilvejebragt med vedtagelsen af to EU-forordninger. Deres funktion er at aktivere eksisterende muligheder i den europæiske patentkonvention, som muliggør at udstedte europæiske patenter kan få direkte effekt i det indre marked. Patentudstedelsen sker uændret hos den europæiske patentorganisation, som har deltagelse af 38 europæiske lande. Den nye patentdomstol etableres ligeledes på mellemstatsligt grundlag. Eksisterende patenteringsmuligheder vil forblive tilgængelige i uberørt form. Der ændres heller ikke på retsgrundlaget og processerne for patentudstedelse. Det nye er, at virksomhederne får flere valgmuligheder og større fleksibilitet i deres tilrettelæggelse af markedsstrategi mv. for det enkelte patent og, at de får alternativer i håndhævelsen af deres patentrettigheder. II Patentsystemets funktion Patentsystemets funktion er at skabe incitamenter til at opfinde og udvikle nye processer og produkter og samtidig skabe åbenhed og indsigt i teknologiske fremskridt. Patenthavers gevinst består i enerettigheden til i en tidsbegrænset periode at udelukke andre fra uden videre at kunne udnytte den frembragte opfindelse. For alle andre giver offentliggørelsen af patentansøgninger og udstedte patenter fuld transparens om de nyeste opfindelser og deres funktion. Dermed er der lige adgang til information om, hvorfra ny udvikling kan tage afsæt. Et patent er territorialt afgrænset og har kun effekt i lande, hvor det er udstedt eller valideret. Patentet kan overdrages, ligesom der kan udstedes licenser mv., som giver andre mulighed for at anvende opfindelsen. Selvom et patent ikke er valideret i alle lande, forhindrer det andre i at kunne opnå patent på den samme opfindelse andre steder. III Danmark har gavn af patenter Danske virksomheder og det danske samfund har stor nytte af patentsystemet. Danmark ligger generelt højt i europæiske og globale sammenligninger af innovationsaktiviteter og performance. En stor andel af dansk økonomisk vækst, eksport og beskæftigelse kan henføres til virksomheder, hvis forretning i høj grad er baseret på patentbeskyttede produkter og processer. 2

3 I en ny undersøgelse (offentliggjort 31. september 2013), har man for første gang undersøgt kvantitative effekter af patentsystemet. Resultaterne viser, at patentintensive industrier (defineret som industrier, hvor virksomhederne udtager flere patenter pr. medarbejder end gennemsnittet), bidrager med 13,9% af EU s samlede BNP og 10,3% af EU s samlede beskæftigelse. Dertil kommer yderligere knap 10% afledt beskæftigelse. Ser man isoleret på tallene for Danmark, viser de, at patentintensive danske industrier bidrager med 15,3% af Danmarks BNP og direkte står for 9,8% af dansk beskæftigelse, hvortil kommer yderligere afledt beskæftigelse. IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag Det europæiske patentsamarbejde blev formaliseret med undertegnelsen af den europæiske patentkonvention (EPK) fra Samarbejdet er mellemstatsligt og har i dag tilslutning fra 38 europæiske lande. Danmark ratificerede EPK i 1989 efter proceduren i Grundlovens 20 og tilsluttede sig fra Den europæiske patentmyndighed (EPO) behandler ansøgninger og udsteder europæiske patenter. Retsgrundlaget for patentudstedelse er EPK s bestemmelser og de procedurer, som er fastlagt af EPO s politiske organ, hvor alle 38 medlemslande deltager og hvor formandskabet p.t. varetages af Patentog Varemærkestyrelsens direktør. Udstedelsen af europæiske patenter sker således i mellemstatslig regi og på grundlag af en mellemstatslig traktat og procedurer, som er mellemstatsligt vedtaget. Et udstedt europæiske patent opnår imidlertid kun effekt i det/de EPK-medlemsland(e), patenthaver vælger at få det valideret i. Virksomhedens udvælgelse af de konkrete lande skal ske inden for tre måneder efter EPO s meddelelse om, at der udstedes patent. Udgangspunktet for udvælgelsen er oftest bestemt af forhold som patenthavers ressourcer, forventede markeder, samarbejdsmuligheder og tilstedeværelsen af eventuelle konkurrenter. Det er ikke muligt på et senere tidspunkt at udvide kredsen af lande, hvor patentet skal have effekt. Valideringen kræver ansøgning i hvert af de valgte lande og imødekommelse af administrative krav, oversættelse (i langt de fleste lande), gebyrbetalinger samt rådgivningsbistand. Når et patent er valideret, betragtes det som et nationalt patent i hvert af de pågældende lande og man skal derfor årligt betale nationale fornyelsesgebyrer for at holde det i live. Fornyelsesgebyrerne stiger over årene, hvilket er en medvirkende årsag til, at patenthaver ofte vælger ikke at lade patentet have effekt til og med det 20. år. Dermed undgås det, at rettigheder, som ikke anvendes, blokerer for ny udvikling. Validering af europæiske patenter i Danmark sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). Det er også muligt hos PVS at ansøge om et nationalt dansk patent. Såvel dansk validering af europæiske patenter som sagsbehandling og udstedelse af danske nationale patenter foretages på grundlag af patentloven. V Patenterbarhedsvurdering hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres? For at der kan opnås patent på en opfindelse, skal visse krav opfyldes. Den skal være ny i forhold til, hvad der allerede er kendt, kunne anvendes industrielt og have opfindelseshøjde (adskille sig væsentligt fra kendt viden på området). EPK har i vidt omfang medført en ensretning af de europæiske landes patentlovgivning og kriterierne for, hvornår en opfindelse er patenterbar. Samtidig har medlemslandenes patentmyndigheder langt 3

4 hen ad vejen ladet sig inspirere af EPO s fortolkning og lagt sig opad EPO s praksis. Effekten er, at der i høj grad er overensstemmelse, når det kommer til europæiske patentmyndigheders vurdering af, hvad der kan patenteres og hvad der ikke kan patenteres, hvilket grundlæggende betragtes som en fordel for patentsystemets brugere. Såvel EPK som den danske patentlov indeholder eksplicitte forbud mod patentering af fx software, der betragtes på lige fod med intellektuelle frembringelse (f.eks. musik og bøger) og derfor beskyttes efter ophavretten. Tilsvarende er der forbud med patentering af fx menneskelige gener og plantearter, der betragtes som opdagelser og ikke opfindelser. Det er efter EPK s regler muligt for enhver person at udtale sig om en opfindelses patenterbarhed undervejs i EPO s behandling af ansøgningen. Ligeledes er det muligt over for EPO at nedlægge indsigelse mod et udstedt patent. Afgørelsen i en indsigelsessag kan efterfølgende indbringes for Board of Appeal, der er et ankenævn bestående af juridiske og tekniske eksperter, som er uafhængig af EPO s organer og alene bundet af EPK. Tilsvarende regler og muligheder gælder i Danmark for patentansøgninger indleveret til PVS. VI Patentsystemets udfordringer For at opnå bred geografisk patentbeskyttelse i Europa i dag skal en virksomhed gennem flere ressource- og omkostningstunge procedurer hos den centrale europæiske patentmyndighed og hos patentmyndighederne i de lande, hvor patentet skal have effekt. I langt de fleste tilfælde er der behov for rådgivningsbistand, som ifølge flere landes lovgivning skal være lokalt baseret. Alt i alt beløber de samlede omkostninger for at opnå bred geografisk patentbeskyttelse i Europa sig hurtigt til flere hundrede tusinde kroner. Hertil kommer årlige fornyelsesgebyrer, der skal betales i hvert enkelt land for at opretholde patentbeskyttelsen. Krænkes en virksomheds patent i dag, skal den føre retssag ved de nationale domstolssystemer land for land, hvor krænkelsen finder sted. Hver retssag koster virksomheden et sted mellem en halv og fem mio. kr. alt afhængig af sagens kompleksitet og i hvilket land, den føres. De nationale domstole er vidt forskellige i deres udvikling og procedurer. Selvom sagen står mellem de samme parter og handler om det samme patent føres den forskelligt ved hvert lands domstole, hvor man følger de nationalt gældende retsplejeregler. Det betyder bl.a., at der gælder divergerende principper og praksis for bevisførelse, ligesom der er udviklet forskellige kriterier for statuering af krænkelse. De nationalt udpegede dommere afgør sagerne i overensstemmelse med national retspraksis, hvilket afstedkommer, at ellers ens retssager anlagt i flere lande får hver deres udfald. Eksempelvis kan sager om både krænkelse og gyldighed af det samme europæiske patent, som er valideret i UK og Tyskland ende med to modsatrettede afgørelser. Ved de britiske domstole når man frem til ikke-krænkelse samtidig med, at patentet ved dom kendes ugyldigt. Ved de tyske domstole når man til det modsatte resultat. Konsekvensen er, at mange virksomheder og især MMV erne - afholder sig fra at retsforfølge krænkelser af deres dyrt betalte rettigheder, hovedsageligt fordi det er for omkostningstungt og ineffektivt. En medvirkende årsag er, at virksomhederne og deres rådgivere har meget ringe tillid til erfarings- og kompetenceniveauet hos nogle landes nationale domstole. Sammenholdt med den fragmenterede retshåndhævelse indebærer det, at retssikkerheden på patentområdet generelt ligger på et lavt niveau. 4

5 Det giver samlet set anledning til stor usikkerhed hos virksomhederne i forhold til, om man kan agere i tiltro til, at en konkret patentrettighed respekteres og kan opretholdes i de enkelte lande. En direkte følge er, at virksomheder på forhånd frasiger sig muligheden for at tage patentbeskyttelse i lande, hvor det ellers ville være strategisk relevant. VII Patentreformens betydning for patentudstedelse og geografisk effekt Med patentreformen ændres der hverken på retsgrundlaget eller proceduren for udstedelse af patenter i Europa. Tilsvarende ændres der ikke på indsigelsesmulighederne og proceduren hos EPO. Den vedtagne forordning om europæiske patenter med enhedseffekt regulerer alene tidspunktet efter EPO s meddelelse af, at der kan udstedes europæisk patent. Det nye er, at patenthaver med enhedspatentet får fri mulighed for at anvende et enklere og mere omkostningseffektivt alternativ til den gængse fremgangsmåde, hvor patentet valideres i et eller flere af EPK-medlemslandene. Vælger patenthaveren at gøre det udstedte patent til et enhedspatent betyder det, at patentbeskyttelsen får umiddelbar effekt i alle de deltagende lande. Virksomhederne kan således opnå bred geografisk patentbeskyttelse uden behov for yderligere ressourcer til imødekommelse af nationale krav, oversættelse, gebyrbetalinger og rådgivning. Det vil især være til fordel for virksomheder med begrænsede administrative og økonomiske ressourcer samt virksomheder, som ser strategiske muligheder i, eller har behov for bred geografisk patentbeskyttelse i det indre marked. Et enhedspatent vil således være udstedt på præcis samme retsgrundlag og efter samme procedurer som øvrige europæiske patenter. Det komplementerer de eksisterende patentmuligheder, som alle fortsat vil bestå. Det vil ikke være muligt at konvertere eksisterende europæiske patenter til enhedspatenter. Gebyrniveauerne for enhedspatentet er endnu ikke fastlagt, men forventes at modsvare nogenlunde, hvad det i dag koster årligt at opretholde et patent i de fire-seks lande, hvor patenter hyppigst valideres. VIII Patentreformens betydning for håndhævelse Den fælles patentdomstol etableres på mellemstatsligt grundlag som et specialiseret to-instans domstolssystem. I praksis sker det ved at de deltagende lande sammenlægger deres nationale patentdomstolskompetence. Patentdomstolssystem får enekompetence til at afgøre de mest almindeligt forekommende tvister i patentsager. Sagerne afgøres i én proces med direkte virkning på én gang i alle de deltagende lande. Domstolens kompetence omfatter alle enhedspatenter og i udgangspunktet også alle almindelig europæiske patenter. For de almindelige europæiske patenter, som er valideret i et eller flere lande, gælder dog både overgangsordning og opt out -mulighed. Overgangsordningen indebærer, at sagsøger i op til syv år fra den fælles domstols ikrafttrædelse alternativt kan anlægge sager ved de nationale domstole. Opt-out - muligheden tillader patenthaver på forhånd at undtage sit patent fra at være omfattet af den fælles patentdomstols kompetence. En opt-out gælder for hele patentets levetid og kan til enhver tid trækkes tilbage, men betyder indtil da, at alle retssager om det pågældende patent, skal føres ved de nationale domstole. 5

6 Ved den fælles patentdomstol føres sagerne i første instans ved lokale, regionale og centrale afdelinger. Hvert enkelt af de deltagende lande kan selv afgøre, om man vil oprette lokal(e) afdeling(er) og/eller sammen med andre lande deltage i oprettelsen af en regional afdeling med mulighed for, at sager kan føres flere steder inden for denne regions område. Derudover er der centrale afdelinger i Paris, London og München. Efter dansk forbillede skal der i sager om gyldigheden af et patent også deltage teknisk sagkyndige dommere i dommerpanelet. Tekniske dommere udpeges alt efter hvilket fagområde det pågældende patent vedrører. I appelinstansen deltager altid både juridiske og teknisk sagkyndige dommere uanset, hvad sagen drejer sig om. Både i førsteinstansen og i appelinstansen føres alle sager foran multinationalt sammensatte dommerpaneler med dommere, som har erfaring og ekspertise inden for patentområdet. Uanset ved hvilken afdeling en sag føres, skal det ske efter ét fælles sæt procesregler, som p.t. er under udarbejdelse og tilpasses konkret behandling af patentsager. Alle domstolens afgørelser træffes på det samme retskildegrundlag og afgøres i tråd med domstolens egen udviklede retspraksis. For virksomhederne betyder det, at man ikke længere behøver at skulle føre parallelle retssager om samme patenttvist mod samme modpart foran de enkelte landes domstole med nationalt udpegede dommere, hvor sagerne føres efter landets egne retsplejeregler og afgøres i henhold til nationalt udviklet retspraksis. Alt i alt ser danske virksomheder frem til, at der med den fælles patentdomstol kommer en betydelig forbedring af deres retsstilling og retssikkerheden på patentområdet. Overgangsordningen og opt out -muligheden gør det i øvrigt muligt i en lang årrække fremover fortsat at benytte de nationale domstole for almindelige europæiske patenter. Således kan man som patenthaver af et europæisk patent valideret i Danmark sikre sig, at det kun kan kendes ugyldigt ved en dansk domstol. Den fælles patentdomstol skal på sigt udelukkende finansieres ved retsafgifter betalt af sagens parter. I en overgangsperiode yder de deltagende lande supplerende bidrag. IX Patentreformens ikrafttræden Forordningen om enhedspatentet er vedtaget i forstærket samarbejde med deltagelse af 25 EU-lande (Spanien og Italien er ikke med). Domstolsaftalen er ligeledes underskrevet af 25 lande (Spanien og Polen har ikke underskrevet). Kroatien har foreløbigt ikke tilkendegivet sin stilling, men ventes at deltage i både enhedspatentet og den fælles patentdomstol. Domstolen træder i kraft, når UK, Frankrig og Tyskland samt ti af de øvrige deltagende lande har ratificeret aftalen. Først når domstolen træder i kraft, bliver det muligt at tildele enhedseffekt til europæiske patenter. Det er p.t. forventningen, at ikrafttrædelsen vil ske i første halvår af Indtil nu har kun Østrig ratificeret. Så vidt vides, skal man i de øvrige lande - bortset fra Irland (hvor tilslutning skal ske efter folkeafstemning) - ratificere ved regeringsbeslutninger eller vedtagelse med almindeligt flertal i de nationale parlamenter. X Dansk ratifikation Justitsministeriet har i maj 2013 bekræftet, at dansk tilslutning til patentdomstolen indebærer afgivelse af national suverænitet (domstolskompetence) og at proceduren i Grundlovens 20 derfor skal føl- 6

7 ges. Dermed skal et flertal på mindst 5/6 svarende til mindst 150 medlemmer af Folketinget være bag dansk ratifikation for, at lovforslaget om dansk tiltrædelse kan vedtages. DF med 22 mandater og EL med 12 mandater blokerer p.t. for 5/6-flertallet. Begge partier stemte ellers for, da Folketinget med enstemmighed i 2005 senest tilsluttede sig afgivelse af suverænitet på patentområdet. Folketinget havde på daværende tidspunkt allerede to gange tidligere (i 1989 og i 1992) med 5/6-flertal overdraget national suverænitet på patentområdet. Hvis der ved Folketingets tredjebehandling af lovforslaget alene er et almindeligt flertal for vedtagelsen af lovforslaget, skal regeringen enten trække det tilbage eller sende det til folkeafstemning. Ved en sådan folkeafstemning falder forslaget, hvis mindst halvdelen af de afgivne stemmer er nej og de samtidig udgør mindst 30% af det samlede antal stemmeberettigede. Regeringen har den 19. december 2013 meddelt, at det ikke er muligt at opnå 5/6-flertal i Folketinget og, at forslaget derfor sendes til folkeafstemning i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, den 25. maj Erhvervs- og Vækstministeren har i et svar til Folketinget oplyst, at afholdelsen af en folkeafstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet, vil indebære en merudgift på mio. kr. XI Betydningen af et ja henholdsvis et nej ved folkeafstemningen, den 25. maj 2014 Folkeafstemningen handler konkret om dansk ratifikation af den mellemstatslige aftale om etableringen af den fælles patentdomstol. Det er på dette område, at Danmark med sin tilslutning afgiver suverænitet i form af domstolskompetence til en fælles domstol, der skal kunne afgøre patenttvister med direkte virkning for Danmark. Dansk tilslutning til patentdomstolen er en forudsætning for, at enhedspatentet kan få effekt i Danmark. Det hænger sammen med, at domstolen har eksklusiv kompetence for tvister vedrørende enhedspatenter og enhedspatentet derfor kun kan få effekt i de lande, hvor domstolens afgørelser gælder. Uanset om Danmark ratificerer domstolsaftalen, vil danske virksomheder både som sagsøger og som sagsøgt blive part i sager foran den fælles domstol. Tilsvarende vil danske virksomheder kunne vælge et europæisk patent med enhedseffekt uanset, om Danmark tilslutter sig reformen. Danske virksomheder, arbejdstagerorganisationer og alle øvrige hovedinteressenter anbefaler et ja, fordi det indebærer, at danske patentaktive virksomheder får de størst mulige fordele af reformens nye muligheder. Samtidig vil et nej betyde, at patentaktive danske virksomheder vil stå dårligere i den internationale konkurrence med virksomheder fra de deltagende lande, som tilslutter sig reformen. Det kan endvidere får den betydning, at danske virksomheder får vanskelligere ved at tiltrække udenlandske investeringer og højtkvalificeret arbejdskraft, som kan bidrage til forskning og udvikling. Dansk ja og dermed ratifikation af patentdomstolsaftalen og tilslutning til patentreformen, indebærer at: 1) Domstolens afgørelser får direkte virkning i Danmark - Især virksomheder, hvis patenter er gyldige i flere europæiske lande, udsættes for at skulle håndhæve deres rettigheder på tværs af Europa. Det er besværligt, dyrt, ineffektivt og komplekst samtidig med, at kvaliteten af afgørelserne fra nogle landes domstole er under acceptabelt niveau. Samlet set giver det virksomhederne en ringe retstilling og ringe retssikkerhed. - Patentdomstolen etableres efter ønske fra europæisk industri, der gerne vil have ensartet retspraksis af høj kvalitet baseret på fælles procedureregler. Det opnås med oprettelsen af et 7

8 domstolssystem, der kommer til at fungere på samme måde som f.eks. det danske med førsteinstans og appelinstans, hvor det i princippet er underordnet, hvor førstebehandlingen finder sted. - Dansk tilslutning er en forudsætning for, at: o Danske virksomheder har mulighed for at føre sager under domstolen i Danmark. o Danske dommere kan deltage i domstolens dommerpaneler. o Danmark får indflydelse på domstolens retsplejeregler, procesgebyrer mv. 2) Enhedspatentet får også virkning i Danmark - Enhedspatentet er først og fremmest til de virksomheder, der ønsker bred geografisk patentbeskyttelse og til de virksomheder, der ikke har ressourcer til at anvende de nuværende muligheder. - Man kan fortsat vælge at anvende de eksisterende muligheder og dermed f.eks. tage et patent, der alene gælder i Danmark og med mulighed for, at det alene kan håndhæves og eventuelt bortfalde ved afgørelse fra danske domstole. - Danske virksomheder har ikke interesse i et enhedspatent, som ikke også dækker det danske hjemmemarked. - Dansk tilslutning er en forudsætning for, at: o Danske virksomheder får fleksibilitet til selv at kunne træffe valget mellem patentbeskyttelse efter den nuværende model eller et enhedspatent, som i en relativt enklere og billigere proces dækker alle de deltagende lande inklusiv Danmark. o Danmark har indflydelse på fastsættelsen af EPO s patentgebyrer og den nærmere regelfastsættelse for enhedspatenter. o Danmark får andel i fordelingen af EPO s gebyrprovenu fra enhedspatenterne, som især kommer MMV erne til gode. XII Sammenfatning Patentsystemets funktion er at fremme innovation og transparens om den teknologiske udvikling. Effektiviseringer i det europæiske patentsystem er til gavn for Danmark, som i sammenligning med andre lande er relativt gode til innovation. Patentudstedelse i Europa kan enten ske ved den mellemstatslige europæiske patentmyndighed (EPO) eller de nationale patentmyndigheder (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen). Grundlaget for patentudstedelse er den mellemstatslige europæiske patentkonvention (EPK) hhv. landenes nationale patentlovgivning. Kravene til patenterbarhed og praksis for patentudstedelse i Europa er i vidt omfang overensstemmende. Patentreformen er baseret på det eksisterende patentsamarbejde, som består uændret. Patentreformen ændrer ikke på retsgrundlaget eller procedurerne for patentudstedelse. Det gælder også forbuddet mod patenter på f.eks. software, som opretholdes. Enhedspatenter udstedes på præcis samme retsgrundlag som øvrige europæiske patenter og det bliver ikke muligt at konvertere eksisterende europæiske patenter til enhedspatenter. Eksisterende europæiske patenter kan hverken administrativt eller via den fælles patentdomstol få effekt i lande, hvor det ikke allerede er tilfældet. Den fælles patentdomstol vil gøre det muligt i én proces at statuere krænkelse eller (u)gyldighed af et patent med virkning for alle deltagende lande, hvor patentet har effekt. Domstolen vil forbedre virksomhedernes retsstilling, retssikkerhed og afgørelsernes kvalitet. Med overgangsordning og opt out -mulighed kan patentsystemets brugere fortsat i en længere periode vælge at benytte de nationale domstole. 8

9 Dommerpanelerne sammensættes multinationalt. Dommerne rekrutteres fra de nationale domstole på baggrund af erfaring og ekspertise med patentsager. Efter dansk forbillede anvendes også teknisk sagkyndige dommere i alle gyldighedssager. Domstolen finansieres af dens brugere samt i en overgangsfase af de deltagende lande. Folkeafstemningen til afholdelse sammen med EP-valget vil koste mio. kr. Dansk ratifikation og tilslutning er en forudsætning for, at danske virksomheder får størst mulige fordele af reformens muligheder. Modstand og skepsis er baseret på misforståelser og mytedannelse. Kontakt for yderligere information: Lars Holm Nielsen Chefkonsulent, DI s afdeling for Erhvervsjura og CSR Telefon: / Mobil:

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for

Læs mere

Redegørelse om. Februar 2014

Redegørelse om. Februar 2014 Redegørelse om PATENTREFORMEN Februar 2014 03 Indholdsfortegnelse FORord Der har igennem mange år været et ønske fra dansk og europæisk erhvervs liv om en enklere og billigere adgang til patentsystemet

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misforstaelser

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misforstaelser Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 22 Bilag 3 Offentligt oo T-Branchen DANSK ITEK ERHVERV OO Dansk Industri Folketinget Erhvervs-, Vaekst- og Eksportudvalget 1240 K0benhavn K. Kopi til Folketingets

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 Indholdsfortegnelse: Forstærket

Læs mere

REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN. Februar 2014

REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN. Februar 2014 REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN Februar 2014 Titel: REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN Udgiver: Erhvervs- og Vækstministeriet Copyright: Februar 2014 Grafisk tilrettelægning: Public www.patentreformen.dk Formater:

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

Forslag. Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v.

Forslag. Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v. U D K A S T Forslag til Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v. 1 Aftale om en fælles patentdomstol, jf. bilag 1 til denne lov, kan ratificeres på Danmarks vegne. Stk. 2.

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 31.12.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 361/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket

Læs mere

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen EF-patentdomstolen (oversigt) European Patent Litigation Agreement (EPLA) Fremtiden EF-patent domstolen kompromisforslag af 3. marts 2003

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet

Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet NOTAT Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark

Læs mere

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke BRIEF Softwaremyte i patentafstemning holder ikke Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Det er en myte,

Læs mere

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark Patent Disse to ting stemmes der om Enhedspatent Når et patent udstedes, dækker det alle medlemslandene. Der betales én årlig afgift, og det giver patentbeskyttelse i alle medlemslandene. På nuværende

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 260 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012 Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Kommissionens IPR-initiativer 2011- Lars Holm Nielsen Souschef, Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen

Kommissionens IPR-initiativer 2011- Lars Holm Nielsen Souschef, Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen Kommissionens IPR-initiativer 2011- Lars Holm Nielsen Souschef, Politik & Jura Patent- og Varemærkestyrelsen IPR-meddelelse vedtaget 24. maj 2011 Patent Varemærke Håndhævelse Geografiske indikationer Copyright

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 483 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EU-patent reformen. Kristian Lund Iversen. Eksamensnummer: 300710. Tine Sommer, Juridisk Institut. Erik Strøjer Madsen, Økonomisk Institut.

EU-patent reformen. Kristian Lund Iversen. Eksamensnummer: 300710. Tine Sommer, Juridisk Institut. Erik Strøjer Madsen, Økonomisk Institut. Bachelorafhandling HA(Jur.) Forfatter: Kristian Lund Iversen Eksamensnummer: 300710 Vejledere: 15 ECTS point Tine Sommer, Juridisk Institut Erik Strøjer Madsen, Økonomisk Institut EU-patent reformen -

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Forslag

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Forslag 1 Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Forslag til Lov om ændring af patentloven (Ratifikation af ændringer til Den Europæiske Patentkonvention) 1 I patentloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 14. november 2012 /PVS/EBH/RBJ Sags. nr:12/100 Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen har sendt et udkast

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010) 797}

Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EU) Nr.../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010) 797} DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2010 KOM(2010) 350 endelig 2010/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr..../... om oversættelsesordningerne for EU-patentet {SEK(2010) 796} {SEK(2010)

Læs mere

Patenters opfindelseshøjde

Patenters opfindelseshøjde Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 110 Offentlig Redegørelse om patenters opfindelseshøjde Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse om patenters opfindelseshøjde december 2004 Patenters opfindelseshøjde

Læs mere

Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.

Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa. Rapport Maj 2014 Patentreformen - Nye danske muligheder med fælles patent Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk Tænketanken EUROPA 2014 Rapporten er udarbejdet af: Direktør Bjarke

Læs mere

Administrativ omprøvning. Er patentet holdbart?

Administrativ omprøvning. Er patentet holdbart? Administrativ omprøvning Er patentet holdbart? 1 Siden 1993 har det i Danmark været muligt at få omprøvet et patent administrativt. Dvs. få Patent- og Varemærkestyrelsen til at undersøge, om patentet er

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse Industriel ejendomsret i bevægelse Tæt på erhvervspolitikken Indhold Indhold: Forord................................................ 5 Sammenfatning med forslag og initiativer............ 7 Kapitel 1:

Læs mere

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU 23-04-2014 Et fælles patentsystem i EU Program 16.00: Introduktion og velkommen v. Martin Bonde, DANSK BIOTEK 16.10: Hvordan kommer det fælles EU patentsystem

Læs mere

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009 NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. september 2014 Sag 293/2013 (1. afdeling) DuPont Nutrition Biosciences ApS og Danisco US Inc. (advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (advokat Sture

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering

Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering - 1 Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fra

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Patentering som innovationsfremme Grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Patentering som innovationsfremme Grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem Patentering som innovationsfremme Grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem (forelagt af Kommissionen) Resumé Patenter er et af de vigtigste midler til beskyttelse af innovativ virksomhed.

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde

Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Brief Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME: Risikoen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

EU-patent deler vandene

EU-patent deler vandene EU-patent deler vandene Af Nina Kenborg praktikant hos Folkebevægelsen mod EU foråret 2013 Indeks: Det nuværende europæiske patentsystem s. 1 Enhedspatentet s. 2 Manglende legitimitet s. 3 Det etiske dilemma

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.7.2013 COM(2013) 554 final 2013/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence

Læs mere

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland PPH din genvej til patent Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland Patent Prosecution Highway (PPH)- aftaler sikrer en mere effektiv behandling

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0165 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0165 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0165 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. maj 2007 /KAA/BEJ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012 Indholdsfortegnelse: 1. International

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 12 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 11. februar 2005 /EBR/PVS Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Notat om hvorvidt dansk tilslutning til aftale om en fælles europæisk patentdomstol forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20

Notat om hvorvidt dansk tilslutning til aftale om en fælles europæisk patentdomstol forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 (Omtryk - 08-05-2013 - Revideret notat vedlagt) ERU Alm.del Bilag 243 Offentligt Statsrets- og Menneskeretskontoret Dato: 7. maj 2013 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192

RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192 2. 7. 92 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 182/1 (Retsakter hvis offentliggmelse er obligatorisk) RADETS FORORDNING (E0P) Nr. 1768192 af 18. juni 1992 om indfnrrelse af et supplerende beskyttelsescertifikat

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

EU patentdomstolen og dens konsekvenser

EU patentdomstolen og dens konsekvenser EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Udkast til betænkning (PE 294.978) Ana Palacio Vallelersundi EF-patenter

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Udkast til betænkning (PE 294.978) Ana Palacio Vallelersundi EF-patenter EURO-RLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 9. oktober 2001 PE 294.978/8-72 ÆNDRINGSFORSLAG 8-72 Udkast til betænkning (PE 294.978) Ana Palacio Vallelersundi EF-patenter

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere