Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder"

Transkript

1 LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag V Patenterbarhedsvurdering hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres? VI Patentsystemets udfordringer VII Patentreformens betydning for patentudstedelse og geografisk effekt VIII Patentreformens betydning for håndhævelse IX Patentreformens ikrafttræden X Dansk ratifikation XI Betydningen af et ja henholdsvis et nej ved folkeafstemningen, den 25. maj 2014 XII Sammenfatning Patentreformen kort fortalt: Baseres på det eksisterende mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Giver patentaktive virksomheder flere valgmuligheder og større fleksibilitet Sikrer mindre og mellemstore virksomheder bedre adgang til patentsystemet Sikrer mulighed for billigere og enklere geografisk patentbeskyttelse i størstedelen af Europa Sikrer mulighed for billigere, lettere og mere effektiv håndhævelse af patentrettigheder Indebærer forbedring af virksomhedernes retsstilling og forbedret retssikkerhed Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Patentudstedende Patentudstedende myndighed Patentudstedende myndighed myndighed Nationale patentmyndigheder (fx PVS) Den europæiske patentmyndighed (EPO) Patent og effekt Nationalt patent. Får direkte national effekt. Europæisk patent (EP). Får national effekt via validering land for land. EP med enhedseffekt. Får direkte effekt i alle de deltagende lande. Håndhævelse Land for land ved de nationale domstolssystemer. Afgørelser gælder alene land for land. Fælles patentdomstol. Afgørelser gælder direkte i deltagende lande, hvor patentet har effekt.

2 I Den europæiske patentreform Reformen er blevet til efter stærkt ønske og pres fra europæisk industri. Det handler overordnet om at få vilkår, der nogenlunde svarer til, hvad der gælder på andre store markeder (f.eks. USA, Japan og Kina), hvor patenter enkelt og omkostningseffektivt kan opnås og håndhæves med bred geografisk effekt. Ligeledes handler det om at sikre især MMV erne bedre adgang til patentsystemet, der p.t. opleves som prohibitivt for virksomheder med begrænsede økonomiske og administrative ressourcer. Grundlæggende giver reformen for det første mulighed for billigere og administrativt lettere adgang til bred geografisk patentbeskyttelse i Europa. For det andet bliver det enklere og mere effektivt at håndhæve patenter i Europa samtidig med at virksomhedernes retsstilling og retssikkerheden på patentområdet forbedres. Dette opnås via patentreformen, som består af to hovedelementer, hvoraf det ene er muligheden for enhedspatentbeskyttelse og det andet oprettelsen af en fælles patentdomstol. De to hovedelementer er i praksis forbundne på den måde, at enhedspatentet kun kan få effekt i de lande, som tilslutter sig patentdomstolen. Reformen er i praksis en udbygning af det europæiske patentsamarbejde, som er baseret på mellemstatsligt grundlag. Den nye mulighed for at få enhedspatent er ganske vist tilvejebragt med vedtagelsen af to EU-forordninger. Deres funktion er at aktivere eksisterende muligheder i den europæiske patentkonvention, som muliggør at udstedte europæiske patenter kan få direkte effekt i det indre marked. Patentudstedelsen sker uændret hos den europæiske patentorganisation, som har deltagelse af 38 europæiske lande. Den nye patentdomstol etableres ligeledes på mellemstatsligt grundlag. Eksisterende patenteringsmuligheder vil forblive tilgængelige i uberørt form. Der ændres heller ikke på retsgrundlaget og processerne for patentudstedelse. Det nye er, at virksomhederne får flere valgmuligheder og større fleksibilitet i deres tilrettelæggelse af markedsstrategi mv. for det enkelte patent og, at de får alternativer i håndhævelsen af deres patentrettigheder. II Patentsystemets funktion Patentsystemets funktion er at skabe incitamenter til at opfinde og udvikle nye processer og produkter og samtidig skabe åbenhed og indsigt i teknologiske fremskridt. Patenthavers gevinst består i enerettigheden til i en tidsbegrænset periode at udelukke andre fra uden videre at kunne udnytte den frembragte opfindelse. For alle andre giver offentliggørelsen af patentansøgninger og udstedte patenter fuld transparens om de nyeste opfindelser og deres funktion. Dermed er der lige adgang til information om, hvorfra ny udvikling kan tage afsæt. Et patent er territorialt afgrænset og har kun effekt i lande, hvor det er udstedt eller valideret. Patentet kan overdrages, ligesom der kan udstedes licenser mv., som giver andre mulighed for at anvende opfindelsen. Selvom et patent ikke er valideret i alle lande, forhindrer det andre i at kunne opnå patent på den samme opfindelse andre steder. III Danmark har gavn af patenter Danske virksomheder og det danske samfund har stor nytte af patentsystemet. Danmark ligger generelt højt i europæiske og globale sammenligninger af innovationsaktiviteter og performance. En stor andel af dansk økonomisk vækst, eksport og beskæftigelse kan henføres til virksomheder, hvis forretning i høj grad er baseret på patentbeskyttede produkter og processer. 2

3 I en ny undersøgelse (offentliggjort 31. september 2013), har man for første gang undersøgt kvantitative effekter af patentsystemet. Resultaterne viser, at patentintensive industrier (defineret som industrier, hvor virksomhederne udtager flere patenter pr. medarbejder end gennemsnittet), bidrager med 13,9% af EU s samlede BNP og 10,3% af EU s samlede beskæftigelse. Dertil kommer yderligere knap 10% afledt beskæftigelse. Ser man isoleret på tallene for Danmark, viser de, at patentintensive danske industrier bidrager med 15,3% af Danmarks BNP og direkte står for 9,8% af dansk beskæftigelse, hvortil kommer yderligere afledt beskæftigelse. IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag Det europæiske patentsamarbejde blev formaliseret med undertegnelsen af den europæiske patentkonvention (EPK) fra Samarbejdet er mellemstatsligt og har i dag tilslutning fra 38 europæiske lande. Danmark ratificerede EPK i 1989 efter proceduren i Grundlovens 20 og tilsluttede sig fra Den europæiske patentmyndighed (EPO) behandler ansøgninger og udsteder europæiske patenter. Retsgrundlaget for patentudstedelse er EPK s bestemmelser og de procedurer, som er fastlagt af EPO s politiske organ, hvor alle 38 medlemslande deltager og hvor formandskabet p.t. varetages af Patentog Varemærkestyrelsens direktør. Udstedelsen af europæiske patenter sker således i mellemstatslig regi og på grundlag af en mellemstatslig traktat og procedurer, som er mellemstatsligt vedtaget. Et udstedt europæiske patent opnår imidlertid kun effekt i det/de EPK-medlemsland(e), patenthaver vælger at få det valideret i. Virksomhedens udvælgelse af de konkrete lande skal ske inden for tre måneder efter EPO s meddelelse om, at der udstedes patent. Udgangspunktet for udvælgelsen er oftest bestemt af forhold som patenthavers ressourcer, forventede markeder, samarbejdsmuligheder og tilstedeværelsen af eventuelle konkurrenter. Det er ikke muligt på et senere tidspunkt at udvide kredsen af lande, hvor patentet skal have effekt. Valideringen kræver ansøgning i hvert af de valgte lande og imødekommelse af administrative krav, oversættelse (i langt de fleste lande), gebyrbetalinger samt rådgivningsbistand. Når et patent er valideret, betragtes det som et nationalt patent i hvert af de pågældende lande og man skal derfor årligt betale nationale fornyelsesgebyrer for at holde det i live. Fornyelsesgebyrerne stiger over årene, hvilket er en medvirkende årsag til, at patenthaver ofte vælger ikke at lade patentet have effekt til og med det 20. år. Dermed undgås det, at rettigheder, som ikke anvendes, blokerer for ny udvikling. Validering af europæiske patenter i Danmark sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). Det er også muligt hos PVS at ansøge om et nationalt dansk patent. Såvel dansk validering af europæiske patenter som sagsbehandling og udstedelse af danske nationale patenter foretages på grundlag af patentloven. V Patenterbarhedsvurdering hvad kan patenteres og hvad kan ikke patenteres? For at der kan opnås patent på en opfindelse, skal visse krav opfyldes. Den skal være ny i forhold til, hvad der allerede er kendt, kunne anvendes industrielt og have opfindelseshøjde (adskille sig væsentligt fra kendt viden på området). EPK har i vidt omfang medført en ensretning af de europæiske landes patentlovgivning og kriterierne for, hvornår en opfindelse er patenterbar. Samtidig har medlemslandenes patentmyndigheder langt 3

4 hen ad vejen ladet sig inspirere af EPO s fortolkning og lagt sig opad EPO s praksis. Effekten er, at der i høj grad er overensstemmelse, når det kommer til europæiske patentmyndigheders vurdering af, hvad der kan patenteres og hvad der ikke kan patenteres, hvilket grundlæggende betragtes som en fordel for patentsystemets brugere. Såvel EPK som den danske patentlov indeholder eksplicitte forbud mod patentering af fx software, der betragtes på lige fod med intellektuelle frembringelse (f.eks. musik og bøger) og derfor beskyttes efter ophavretten. Tilsvarende er der forbud med patentering af fx menneskelige gener og plantearter, der betragtes som opdagelser og ikke opfindelser. Det er efter EPK s regler muligt for enhver person at udtale sig om en opfindelses patenterbarhed undervejs i EPO s behandling af ansøgningen. Ligeledes er det muligt over for EPO at nedlægge indsigelse mod et udstedt patent. Afgørelsen i en indsigelsessag kan efterfølgende indbringes for Board of Appeal, der er et ankenævn bestående af juridiske og tekniske eksperter, som er uafhængig af EPO s organer og alene bundet af EPK. Tilsvarende regler og muligheder gælder i Danmark for patentansøgninger indleveret til PVS. VI Patentsystemets udfordringer For at opnå bred geografisk patentbeskyttelse i Europa i dag skal en virksomhed gennem flere ressource- og omkostningstunge procedurer hos den centrale europæiske patentmyndighed og hos patentmyndighederne i de lande, hvor patentet skal have effekt. I langt de fleste tilfælde er der behov for rådgivningsbistand, som ifølge flere landes lovgivning skal være lokalt baseret. Alt i alt beløber de samlede omkostninger for at opnå bred geografisk patentbeskyttelse i Europa sig hurtigt til flere hundrede tusinde kroner. Hertil kommer årlige fornyelsesgebyrer, der skal betales i hvert enkelt land for at opretholde patentbeskyttelsen. Krænkes en virksomheds patent i dag, skal den føre retssag ved de nationale domstolssystemer land for land, hvor krænkelsen finder sted. Hver retssag koster virksomheden et sted mellem en halv og fem mio. kr. alt afhængig af sagens kompleksitet og i hvilket land, den føres. De nationale domstole er vidt forskellige i deres udvikling og procedurer. Selvom sagen står mellem de samme parter og handler om det samme patent føres den forskelligt ved hvert lands domstole, hvor man følger de nationalt gældende retsplejeregler. Det betyder bl.a., at der gælder divergerende principper og praksis for bevisførelse, ligesom der er udviklet forskellige kriterier for statuering af krænkelse. De nationalt udpegede dommere afgør sagerne i overensstemmelse med national retspraksis, hvilket afstedkommer, at ellers ens retssager anlagt i flere lande får hver deres udfald. Eksempelvis kan sager om både krænkelse og gyldighed af det samme europæiske patent, som er valideret i UK og Tyskland ende med to modsatrettede afgørelser. Ved de britiske domstole når man frem til ikke-krænkelse samtidig med, at patentet ved dom kendes ugyldigt. Ved de tyske domstole når man til det modsatte resultat. Konsekvensen er, at mange virksomheder og især MMV erne - afholder sig fra at retsforfølge krænkelser af deres dyrt betalte rettigheder, hovedsageligt fordi det er for omkostningstungt og ineffektivt. En medvirkende årsag er, at virksomhederne og deres rådgivere har meget ringe tillid til erfarings- og kompetenceniveauet hos nogle landes nationale domstole. Sammenholdt med den fragmenterede retshåndhævelse indebærer det, at retssikkerheden på patentområdet generelt ligger på et lavt niveau. 4

5 Det giver samlet set anledning til stor usikkerhed hos virksomhederne i forhold til, om man kan agere i tiltro til, at en konkret patentrettighed respekteres og kan opretholdes i de enkelte lande. En direkte følge er, at virksomheder på forhånd frasiger sig muligheden for at tage patentbeskyttelse i lande, hvor det ellers ville være strategisk relevant. VII Patentreformens betydning for patentudstedelse og geografisk effekt Med patentreformen ændres der hverken på retsgrundlaget eller proceduren for udstedelse af patenter i Europa. Tilsvarende ændres der ikke på indsigelsesmulighederne og proceduren hos EPO. Den vedtagne forordning om europæiske patenter med enhedseffekt regulerer alene tidspunktet efter EPO s meddelelse af, at der kan udstedes europæisk patent. Det nye er, at patenthaver med enhedspatentet får fri mulighed for at anvende et enklere og mere omkostningseffektivt alternativ til den gængse fremgangsmåde, hvor patentet valideres i et eller flere af EPK-medlemslandene. Vælger patenthaveren at gøre det udstedte patent til et enhedspatent betyder det, at patentbeskyttelsen får umiddelbar effekt i alle de deltagende lande. Virksomhederne kan således opnå bred geografisk patentbeskyttelse uden behov for yderligere ressourcer til imødekommelse af nationale krav, oversættelse, gebyrbetalinger og rådgivning. Det vil især være til fordel for virksomheder med begrænsede administrative og økonomiske ressourcer samt virksomheder, som ser strategiske muligheder i, eller har behov for bred geografisk patentbeskyttelse i det indre marked. Et enhedspatent vil således være udstedt på præcis samme retsgrundlag og efter samme procedurer som øvrige europæiske patenter. Det komplementerer de eksisterende patentmuligheder, som alle fortsat vil bestå. Det vil ikke være muligt at konvertere eksisterende europæiske patenter til enhedspatenter. Gebyrniveauerne for enhedspatentet er endnu ikke fastlagt, men forventes at modsvare nogenlunde, hvad det i dag koster årligt at opretholde et patent i de fire-seks lande, hvor patenter hyppigst valideres. VIII Patentreformens betydning for håndhævelse Den fælles patentdomstol etableres på mellemstatsligt grundlag som et specialiseret to-instans domstolssystem. I praksis sker det ved at de deltagende lande sammenlægger deres nationale patentdomstolskompetence. Patentdomstolssystem får enekompetence til at afgøre de mest almindeligt forekommende tvister i patentsager. Sagerne afgøres i én proces med direkte virkning på én gang i alle de deltagende lande. Domstolens kompetence omfatter alle enhedspatenter og i udgangspunktet også alle almindelig europæiske patenter. For de almindelige europæiske patenter, som er valideret i et eller flere lande, gælder dog både overgangsordning og opt out -mulighed. Overgangsordningen indebærer, at sagsøger i op til syv år fra den fælles domstols ikrafttrædelse alternativt kan anlægge sager ved de nationale domstole. Opt-out - muligheden tillader patenthaver på forhånd at undtage sit patent fra at være omfattet af den fælles patentdomstols kompetence. En opt-out gælder for hele patentets levetid og kan til enhver tid trækkes tilbage, men betyder indtil da, at alle retssager om det pågældende patent, skal føres ved de nationale domstole. 5

6 Ved den fælles patentdomstol føres sagerne i første instans ved lokale, regionale og centrale afdelinger. Hvert enkelt af de deltagende lande kan selv afgøre, om man vil oprette lokal(e) afdeling(er) og/eller sammen med andre lande deltage i oprettelsen af en regional afdeling med mulighed for, at sager kan føres flere steder inden for denne regions område. Derudover er der centrale afdelinger i Paris, London og München. Efter dansk forbillede skal der i sager om gyldigheden af et patent også deltage teknisk sagkyndige dommere i dommerpanelet. Tekniske dommere udpeges alt efter hvilket fagområde det pågældende patent vedrører. I appelinstansen deltager altid både juridiske og teknisk sagkyndige dommere uanset, hvad sagen drejer sig om. Både i førsteinstansen og i appelinstansen føres alle sager foran multinationalt sammensatte dommerpaneler med dommere, som har erfaring og ekspertise inden for patentområdet. Uanset ved hvilken afdeling en sag føres, skal det ske efter ét fælles sæt procesregler, som p.t. er under udarbejdelse og tilpasses konkret behandling af patentsager. Alle domstolens afgørelser træffes på det samme retskildegrundlag og afgøres i tråd med domstolens egen udviklede retspraksis. For virksomhederne betyder det, at man ikke længere behøver at skulle føre parallelle retssager om samme patenttvist mod samme modpart foran de enkelte landes domstole med nationalt udpegede dommere, hvor sagerne føres efter landets egne retsplejeregler og afgøres i henhold til nationalt udviklet retspraksis. Alt i alt ser danske virksomheder frem til, at der med den fælles patentdomstol kommer en betydelig forbedring af deres retsstilling og retssikkerheden på patentområdet. Overgangsordningen og opt out -muligheden gør det i øvrigt muligt i en lang årrække fremover fortsat at benytte de nationale domstole for almindelige europæiske patenter. Således kan man som patenthaver af et europæisk patent valideret i Danmark sikre sig, at det kun kan kendes ugyldigt ved en dansk domstol. Den fælles patentdomstol skal på sigt udelukkende finansieres ved retsafgifter betalt af sagens parter. I en overgangsperiode yder de deltagende lande supplerende bidrag. IX Patentreformens ikrafttræden Forordningen om enhedspatentet er vedtaget i forstærket samarbejde med deltagelse af 25 EU-lande (Spanien og Italien er ikke med). Domstolsaftalen er ligeledes underskrevet af 25 lande (Spanien og Polen har ikke underskrevet). Kroatien har foreløbigt ikke tilkendegivet sin stilling, men ventes at deltage i både enhedspatentet og den fælles patentdomstol. Domstolen træder i kraft, når UK, Frankrig og Tyskland samt ti af de øvrige deltagende lande har ratificeret aftalen. Først når domstolen træder i kraft, bliver det muligt at tildele enhedseffekt til europæiske patenter. Det er p.t. forventningen, at ikrafttrædelsen vil ske i første halvår af Indtil nu har kun Østrig ratificeret. Så vidt vides, skal man i de øvrige lande - bortset fra Irland (hvor tilslutning skal ske efter folkeafstemning) - ratificere ved regeringsbeslutninger eller vedtagelse med almindeligt flertal i de nationale parlamenter. X Dansk ratifikation Justitsministeriet har i maj 2013 bekræftet, at dansk tilslutning til patentdomstolen indebærer afgivelse af national suverænitet (domstolskompetence) og at proceduren i Grundlovens 20 derfor skal føl- 6

7 ges. Dermed skal et flertal på mindst 5/6 svarende til mindst 150 medlemmer af Folketinget være bag dansk ratifikation for, at lovforslaget om dansk tiltrædelse kan vedtages. DF med 22 mandater og EL med 12 mandater blokerer p.t. for 5/6-flertallet. Begge partier stemte ellers for, da Folketinget med enstemmighed i 2005 senest tilsluttede sig afgivelse af suverænitet på patentområdet. Folketinget havde på daværende tidspunkt allerede to gange tidligere (i 1989 og i 1992) med 5/6-flertal overdraget national suverænitet på patentområdet. Hvis der ved Folketingets tredjebehandling af lovforslaget alene er et almindeligt flertal for vedtagelsen af lovforslaget, skal regeringen enten trække det tilbage eller sende det til folkeafstemning. Ved en sådan folkeafstemning falder forslaget, hvis mindst halvdelen af de afgivne stemmer er nej og de samtidig udgør mindst 30% af det samlede antal stemmeberettigede. Regeringen har den 19. december 2013 meddelt, at det ikke er muligt at opnå 5/6-flertal i Folketinget og, at forslaget derfor sendes til folkeafstemning i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, den 25. maj Erhvervs- og Vækstministeren har i et svar til Folketinget oplyst, at afholdelsen af en folkeafstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet, vil indebære en merudgift på mio. kr. XI Betydningen af et ja henholdsvis et nej ved folkeafstemningen, den 25. maj 2014 Folkeafstemningen handler konkret om dansk ratifikation af den mellemstatslige aftale om etableringen af den fælles patentdomstol. Det er på dette område, at Danmark med sin tilslutning afgiver suverænitet i form af domstolskompetence til en fælles domstol, der skal kunne afgøre patenttvister med direkte virkning for Danmark. Dansk tilslutning til patentdomstolen er en forudsætning for, at enhedspatentet kan få effekt i Danmark. Det hænger sammen med, at domstolen har eksklusiv kompetence for tvister vedrørende enhedspatenter og enhedspatentet derfor kun kan få effekt i de lande, hvor domstolens afgørelser gælder. Uanset om Danmark ratificerer domstolsaftalen, vil danske virksomheder både som sagsøger og som sagsøgt blive part i sager foran den fælles domstol. Tilsvarende vil danske virksomheder kunne vælge et europæisk patent med enhedseffekt uanset, om Danmark tilslutter sig reformen. Danske virksomheder, arbejdstagerorganisationer og alle øvrige hovedinteressenter anbefaler et ja, fordi det indebærer, at danske patentaktive virksomheder får de størst mulige fordele af reformens nye muligheder. Samtidig vil et nej betyde, at patentaktive danske virksomheder vil stå dårligere i den internationale konkurrence med virksomheder fra de deltagende lande, som tilslutter sig reformen. Det kan endvidere får den betydning, at danske virksomheder får vanskelligere ved at tiltrække udenlandske investeringer og højtkvalificeret arbejdskraft, som kan bidrage til forskning og udvikling. Dansk ja og dermed ratifikation af patentdomstolsaftalen og tilslutning til patentreformen, indebærer at: 1) Domstolens afgørelser får direkte virkning i Danmark - Især virksomheder, hvis patenter er gyldige i flere europæiske lande, udsættes for at skulle håndhæve deres rettigheder på tværs af Europa. Det er besværligt, dyrt, ineffektivt og komplekst samtidig med, at kvaliteten af afgørelserne fra nogle landes domstole er under acceptabelt niveau. Samlet set giver det virksomhederne en ringe retstilling og ringe retssikkerhed. - Patentdomstolen etableres efter ønske fra europæisk industri, der gerne vil have ensartet retspraksis af høj kvalitet baseret på fælles procedureregler. Det opnås med oprettelsen af et 7

8 domstolssystem, der kommer til at fungere på samme måde som f.eks. det danske med førsteinstans og appelinstans, hvor det i princippet er underordnet, hvor førstebehandlingen finder sted. - Dansk tilslutning er en forudsætning for, at: o Danske virksomheder har mulighed for at føre sager under domstolen i Danmark. o Danske dommere kan deltage i domstolens dommerpaneler. o Danmark får indflydelse på domstolens retsplejeregler, procesgebyrer mv. 2) Enhedspatentet får også virkning i Danmark - Enhedspatentet er først og fremmest til de virksomheder, der ønsker bred geografisk patentbeskyttelse og til de virksomheder, der ikke har ressourcer til at anvende de nuværende muligheder. - Man kan fortsat vælge at anvende de eksisterende muligheder og dermed f.eks. tage et patent, der alene gælder i Danmark og med mulighed for, at det alene kan håndhæves og eventuelt bortfalde ved afgørelse fra danske domstole. - Danske virksomheder har ikke interesse i et enhedspatent, som ikke også dækker det danske hjemmemarked. - Dansk tilslutning er en forudsætning for, at: o Danske virksomheder får fleksibilitet til selv at kunne træffe valget mellem patentbeskyttelse efter den nuværende model eller et enhedspatent, som i en relativt enklere og billigere proces dækker alle de deltagende lande inklusiv Danmark. o Danmark har indflydelse på fastsættelsen af EPO s patentgebyrer og den nærmere regelfastsættelse for enhedspatenter. o Danmark får andel i fordelingen af EPO s gebyrprovenu fra enhedspatenterne, som især kommer MMV erne til gode. XII Sammenfatning Patentsystemets funktion er at fremme innovation og transparens om den teknologiske udvikling. Effektiviseringer i det europæiske patentsystem er til gavn for Danmark, som i sammenligning med andre lande er relativt gode til innovation. Patentudstedelse i Europa kan enten ske ved den mellemstatslige europæiske patentmyndighed (EPO) eller de nationale patentmyndigheder (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen). Grundlaget for patentudstedelse er den mellemstatslige europæiske patentkonvention (EPK) hhv. landenes nationale patentlovgivning. Kravene til patenterbarhed og praksis for patentudstedelse i Europa er i vidt omfang overensstemmende. Patentreformen er baseret på det eksisterende patentsamarbejde, som består uændret. Patentreformen ændrer ikke på retsgrundlaget eller procedurerne for patentudstedelse. Det gælder også forbuddet mod patenter på f.eks. software, som opretholdes. Enhedspatenter udstedes på præcis samme retsgrundlag som øvrige europæiske patenter og det bliver ikke muligt at konvertere eksisterende europæiske patenter til enhedspatenter. Eksisterende europæiske patenter kan hverken administrativt eller via den fælles patentdomstol få effekt i lande, hvor det ikke allerede er tilfældet. Den fælles patentdomstol vil gøre det muligt i én proces at statuere krænkelse eller (u)gyldighed af et patent med virkning for alle deltagende lande, hvor patentet har effekt. Domstolen vil forbedre virksomhedernes retsstilling, retssikkerhed og afgørelsernes kvalitet. Med overgangsordning og opt out -mulighed kan patentsystemets brugere fortsat i en længere periode vælge at benytte de nationale domstole. 8

9 Dommerpanelerne sammensættes multinationalt. Dommerne rekrutteres fra de nationale domstole på baggrund af erfaring og ekspertise med patentsager. Efter dansk forbillede anvendes også teknisk sagkyndige dommere i alle gyldighedssager. Domstolen finansieres af dens brugere samt i en overgangsfase af de deltagende lande. Folkeafstemningen til afholdelse sammen med EP-valget vil koste mio. kr. Dansk ratifikation og tilslutning er en forudsætning for, at danske virksomheder får størst mulige fordele af reformens muligheder. Modstand og skepsis er baseret på misforståelser og mytedannelse. Kontakt for yderligere information: Lars Holm Nielsen Chefkonsulent, DI s afdeling for Erhvervsjura og CSR Telefon: / Mobil:

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misforstaelser

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misforstaelser Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 22 Bilag 3 Offentligt oo T-Branchen DANSK ITEK ERHVERV OO Dansk Industri Folketinget Erhvervs-, Vaekst- og Eksportudvalget 1240 K0benhavn K. Kopi til Folketingets

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 Indholdsfortegnelse: Forstærket

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.

Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa. Rapport Maj 2014 Patentreformen - Nye danske muligheder med fælles patent Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk Tænketanken EUROPA 2014 Rapporten er udarbejdet af: Direktør Bjarke

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse Industriel ejendomsret i bevægelse Tæt på erhvervspolitikken Indhold Indhold: Forord................................................ 5 Sammenfatning med forslag og initiativer............ 7 Kapitel 1:

Læs mere

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU 23-04-2014 Et fælles patentsystem i EU Program 16.00: Introduktion og velkommen v. Martin Bonde, DANSK BIOTEK 16.10: Hvordan kommer det fælles EU patentsystem

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009 NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

EU-patent deler vandene

EU-patent deler vandene EU-patent deler vandene Af Nina Kenborg praktikant hos Folkebevægelsen mod EU foråret 2013 Indeks: Det nuværende europæiske patentsystem s. 1 Enhedspatentet s. 2 Manglende legitimitet s. 3 Det etiske dilemma

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012 Indholdsfortegnelse: 1. International

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater

Udkast til bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater Udkast til bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater I medfør af 5, stk. 2, 6, stk. 2, 8 a, 8 b, stk. 2, 9, 11, 22, stk. 7, 22, stk. 8, 28, stk. 2, 31, 34, 38, stk. 2, 45, stk.

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Sektorundersøgelse i medicinalindustrien

Sektorundersøgelse i medicinalindustrien EUROPA-KOMMISSIONEN GD Konkurrence Sektorundersøgelse i medicinalindustrien Foreløbig rapport (Arbejdsdokument fra GD Konkurrence) Resumé 28. november 2008 RESUME A. Indledning og overblik Lægemiddelindustrien

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3113 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3113 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3113 - Konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlet samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. september 2011 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.02.2002 KOM(2002) 92 endelig 2002/0047 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Lovforslag nr. L xx Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Læs mere

EU patentdomstolen og dens konsekvenser

EU patentdomstolen og dens konsekvenser EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Nyhedsbrevet den 1ste

Nyhedsbrevet den 1ste Oktober 2012 Side 1 Nyhedsbrevet den 1ste Velkommen til Advokatfirmaet Drachmanns Nyhedsbrev Den 1 ste. Vi er glade for de mange positive tilbagemeldinger vi fået, både til det nye layout af nyhedsbrevet

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

STØTTET AF: TEMA // LEDER // IVÆRKSÆTTERNE // EKSPERTERNE // POLITIKERNE

STØTTET AF: TEMA // LEDER // IVÆRKSÆTTERNE // EKSPERTERNE // POLITIKERNE OPSTART, VÆKST & INNOVATION #SÆRUDGAVE / 2014 STØTTET AF: TEMA // LEDER EU-PATENT HVAD ER NU DET // IVÆRKSÆTTERNE HVAD ER DERES ERFARINGER OG ØNSKER // EKSPERTERNE FÅ STYR PÅ FAKTA // POLITIKERNE HVAD

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Domstolsprøvelse af det administrative skøn

Domstolsprøvelse af det administrative skøn Uwe Manuel Rasmussen 141174-3051 Domstolsprøvelse af det administrative skøn Domstolsprøvelse af patentmyndighedens skøn over opfindelseshøjde og nyhedskravet Vejleder: Martin Bresson 22. november 1999

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2000/0743(INC) 5. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Silkeborg Varme A/S Silkeborg Kommune Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799

Læs mere