Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Poul Eriksen Adresse Kongestien 13 Postnr. By 9480 Løkken Telefon nr. Mobil nr pe@kaaegruppen.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Orbicon A/S Helle Otzen Adresse Postnr. By 6700 Esbjerg Telefon nr. Mobil nr heot@orbicon.dk Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Skolegade 7, 3. sal

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K A dre oplys i ger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Ud for Kongestien 8-11 Postnr. By Kommune 9480 Løkken Hjørring Kommune Matrikel nr. Ejerlav 121d, 121bu, 22es, 22dm, 22et Furreby By, Furreby D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Kystlinjen ud for Kongestien i Løkken er kraftigt eroderet med fare for, at værdier, f.eks. boliger, styrter i havet. Området omkring Kongestien ligger nord for Løkken Læmole. Over to strækninger på hhv. ca. 65 m og ca. 105 m (samlet ca. 170 m) er tilbagerykningen af skrænten så fremskreden, at bebyggelsen ligger m fra skrænten. Strækningerne er markeret på vedlagte oversigtsplan som strækning A1-A og B-B1. Baggrundsmaterialet for vurdering af kystprofilets tilbagerykning ved Kongestien er: Kystdirektoratet kystprofiler i perioden 1987 til 2010 i et tværsnit beliggende ved sydenden af strækningen Landinspektøropmåling af 5. maj 2015 Luftfotos af området fra 2010, 2012 og 2014 Afstanden fra bebyggelsen til skrænten, maj 2015, er ud fra landinspektøropmålingen opmålt til flg.: Rolighedsvej 7 (matr. 121d, 121bu): Rolighedsvej 8 (matr. 22es): Kongestien 13 (matr. 22dm, 22et): ca. 18,1 m ca. 17,0 m ca. 18,2 m Vi har på baggrund af lodsejernes ønske været i dialog med Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af kystsikring i form af en stenskråning med kompensationsfodring foran, idet vi mener, at det i dette tilfælde er den rigtige løsning, hvilket bakkes op af DHI. Dette har Kystdirektoratet afvist, idet man foretrækker en blød kystsikring, f.eks. i form af en sandbuffer med kompensationsfodring foran. Vi har i samme anledning rådført os med DHI, som mener (se vedlagte uddrag af notat fra DHI), at erfari ger ed beskyttelse af så korte stræk i ger på Vestkyste ed sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksistere de og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperi e t. Idet Kystdirektoratet ikke agter at give tilladelse til hård kystbeskyttelse, og behovet for kystbeskyttelse på strækning A-B er akut, har lodsejerne i stedet valgt at søge om blød kystsikring. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Der ansøges derfor om tilladelse til etablering af en blød kystsikring i form af en sandbuffer, som kan optage erosionen i hele levetiden. For at beskytte skrænten mest effektivt placeres sandet i bufferen oppe i skræntens front og op til knækket, hvor vegetationen begynder. Skrænten og forstranden moniteres årligt, og bufferen forventes at måtte vedligeholdes med få års mellemrum samt efter voldsomme storme. Bestemmelsen af det nødvendige volumen i sandbufferen er baseret på erfaringer fra den historiske tilbagerykning af skrænten over en længere periode. For at være effektiv må bufferen ligeledes være i stand til at absorbere erosionen fra en hændelse med en returperiode på ca. 25 år og derudover det, som sker på et almindeligt eller et hårdt år i hele den tidsperiode, der betragtes (her 25 år). Ved etablering af en sandbuffer er der mange usikkerheder at tage hensyn til, f.eks. forstrandens fremtræden på det tidspunkt, hvor der kommer en kraftig storm, flere storme i samme sæson, eller måske er der blæst sand op i skrænten mellem en erosionshændelse og den efterfølgende måling. Pga. usikkerheden må der indregnes en betydelig ekstra sikkerhed. For at være rimeligt sikre på at have dækket en omtrentlig 25 års erosionshændelse er vi gået ca. 25 år tilbage, og der etableres en buffer, der dækker 25 års erosion. Med en middel tilbagerykning af skrænten på ca. 0,5 m pr. år og en skrænthøjde på ca. 12 m svarer det til omkring 150 m3 pr. lbm skrænt. Ud over de mest voldsomme år er der også medtaget en række milde år, hvorfor det er rimeligt at reducere skønnet. Lodsejerne oplyser, at de over de seneste ca. 5 år har observeret tilbagerykninger på helt op til 1,5-2 m pr. år. Dette stemmer tilnærmelsesvist overens med den forskel, der kan observeres på luftfotos fra 2010, 2012 og 2014 samt landinspektøropmålingen fra maj 2015 (se vedlagte). Med en reduktion til ca. 100 m3 pr. lbm skrænt vil sandbufferen kunne forventes at optage erosionen i et ekstremt år

4 og derudover erosionen i et par milde år, så vedligeholdelsen kan foretages med få års mellemrum som nævnt ovenfor. Dvs. ved etableringen af sandbufferen indbygges i alt ca m3 materiale. Idet Kystdirektoratet ikke tillader indbygning af materialer med kornstørrelser, der adskiller sig fra det eksisterende materiale i området, opbygges sandbufferen af sand indvundet fra området syd for Løkken Læmole, selvom det ville være hensigtsmæssigt at overveje at anvende en noget grovere sandfraktion af hensyn til stabiliteten. Sandbufferen kombineres med sandfodring på stranden foran bufferen som kompensation for den sandmængde, der med de nuværende forhold uden sikring af skrænten indgår i materialeomsætningen. Sandet hertil indvindes ligeledes fra stranden syd for Løkken Læmole. Der er udtaget sandprøver hhv. ved skrænten helt inde ved foden, hvor der skal sandfodres, og på stranden syd for læmolen i området, hvor sandet påtænkes indvundet. Sigteanalysen er vedlagt. Kompensationsmængden er beregnet ud fra Kystdirektoratets kystprofiler. Et vægtet gennemsnit giver en middel erosionsrate på 9,6 m3 pr. m pr. år, hvilket angiver et mål for den mængde, der skal tilføres den beskyttede strækning, hvis der skal kompenseres for den totale årligt eroderede sandmængde. For at mindske enhedsomkostningerne påtænkes sandfodringen udført hvert 3. år i perioden april til juni, så turistsæsonen generes mindst muligt. Således vil der hvert 3. år fodres med ca m3. Udviklingen moniteres ved årlig opmåling af strandplanet foran beskyttelsen i tre profiler, og sandfodringen tilpasses efter de aktuelle forhold, dog fodres der med min m3 ved vedligeholdelsen hvert 3. år. Sandindvindingen syd for Løkken Læmole anvendes efter aftale med Per Sørensen, Kystdirektoratet, på møde den 17. april Det er en forudsætning, at indvindingen kan ske i hele kystbeskyttelsens levetid. Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Kystsikringen designes for en levetid på min. 25 år. I hele levetiden vedligeholdes kompensationsfodringen foran kystsikringen. Kompensationsfodringen vedligeholdes med tilførsel af gennemsnitligt ca m3 sand, dog min m3. De samlede anlægsomkostninger i nutidsværdi for de i alt ca. 170 m er vurderet til flg.: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer Kompensationsfodring Mængde pr. lbm 100 m3 30 m3 130 Enhedspris * Pris pr. lbm kr. 30 kr. 25 kr kr. 750 kr Pris, total kr kr kr kr *) Enhedsprisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole. Vedligeholdelsesomkostninger i nutidsværdi i hele anlæggets levetid, 25 år, er med en rente på 2,50 % vurderet til flg., idet vedligeholdelsen som nævnt forudsættes udført hvert 3. år: Post Anstilling, drift og afrigning Sandbuffer * Kompensationsfodring * Pris, total kr kr kr kr *) Prisen for sandet er under forudsætning af, at alt sandet kan indvindes syd for Løkken Læmole i hele kystsikringens levetid. Den samlede økonomiske udgift til kystsikringen i hele levetiden anslås altså til ca. 3,9 mio. kr. i nutidsværdi. I forbindelse hermed bemærkes, at såfremt der ikke kan forudsættes tilstrækkeligt med sand syd for læmolen vederlagsfrit stillet til rådighed, så der alene regnes med transport- og indbygningsomkostninger, er denne sandbufferløsning ikke økonomisk attraktiv. I det tilfælde bliver den oprindeligt planlagte stenskråning med kompensationsfodring foran billigst. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Anlægs- og vedligeholdelsesoverslaget skal ses ift. beskyttelsen af bebyggelse, som vil gå tabt, hvis der ikke etableres

5 kystsikring. Bebyggelsen kan opdeles i risikokategorier efter det omtrentlige antal år, der vil gå, inden den pågældende bebyggelse vil styrte i havet: Meget høj: < 5 år Høj: 5-10 år Middel: år Lav: > 25 år Nedenfor er bebyggelserne fordelt på risikokategori, jf. ovenstående afstande til skrænten. Risikokategori Bebyggelse i risikozonen ved gennemsnitlig tilbagerykning på ca. 0,5 m pr. år Meget høj Høj Middel Lav Bebyggelse i risikozonen ved gennemsnitlig tilbagerykning på ca. 1,35 m pr. år (som observeret de seneste år) Rolighedsvej 7 (matr. 121d, 121bu) Rolighedsvej 8 (matr. 22es) Kongestien 13 (matr. 22dm, 22et) Rolighedsvej 7 (matr. 121d, 121bu) Rolighedsvej 8 (matr. 22es) Kongestien 13 (matr. 22dm, 22et) De offentlige ejendomsværdier for bebyggelsen udgør efter vurdering af for alene bebyggelse beliggende i første række ca. 9,4 mio. kr. Hertil skal lægges affektionsværdien, der ikke umiddelbart lader sig kapitalisere. Denne herlighedsværdi er også knyttet til de ubebyggede arealer, og det må være enhver grundejers ret for egne midler at sikre sine værdier, således at evt. fremtidige bygninger på ubebyggede grunde ikke bliver forhindret, fordi der ikke har kunnet opnås tilladelse til at bremse havets nedbrydning, ligesom den totale herlighedsværdi for bebyggede grunde bevares ved standsning af nedbrydningen. G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

6 Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154

7 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154

8 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Flg. bilag er vedlagt: Naturstyrelsens skema til brug for screening (VVM-pligt) Notat vedr. tilbagerykning af skrænt i vurderet ud fra luftfotos og landinspektøropmåling Sigteanalyse Uddrag af notat udarbejdet ag DHI Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken, Teknisk Note, Sandfodring og beskyttelsesmetode L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

9 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Helle Otzen Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

10 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

11 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

12 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

13 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 13 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

14 110 Ca. 35m B Eksist. kystprofil Var. +9 til +15 Kompensationsfodring foran kystsikring 3 1 Ca. +2, VSP 0,0 Var m NOTE Koter er i m (DVR90) B A REV Dato BYGHERRE Kystsikring som sandbuffer Emne TEGN.NR. Poul Eriksen SAG EMNE SAG NR. Principsnit Sandbuffer DATO MATR. GODKENDT Medlem af F.R.I Skolegade 7, 3. sal DK-6700 Esbjerg FILNAVN: HEOT HEOT Init : HEOT LEIF TELEFON: WEB: LEIF LEIF Godk. B

15 Kystsikring af Kongestien i Løkken Fotobilag Skrænt set fra strand Skrænt set fra top af skrænt

16 Skrænt set fra strand Skrænt set fra strand 2/2

17 Kystsikring af Kongestien i Løkken SKRÆNTENS TILBAGERYKNING, Ud fra luftfotos fra 2010, 2012 og 2014 samt landinspektøropmålingen fra maj 2015 er tilbagerykningen er skrænten vurderet. Luftfoto, 2010 A B C 1/3

18 Kystsikring af Kongestien i Løkken Luftfoto, 2012 A B C 2/3

19 Kystsikring af Kongestien i Løkken Luftfoto, 2014 A B C Tilbagerykninger af skræntens top Pkt. A Årstal * TilbageAfstand til rykning i skrænt perioden Pkt. B TilbageTilbageAfstand til rykning i rykning pr. år skrænt perioden 23,8 Pkt. C TilbageTilbageAfstand til rykning pr. rykning i skrænt år perioden 21,5 4,50 28,2 2,25 19,3 1,80 0,90 19,7 1,10 1,00 0,50 18,7 0,00 Total Middel 1,70 1,70 17,0 5,60 1,45 4,30 2,15 2,90 2,90 10,10 6,50 2,02 21,0 0,00 18,2 2,90 25,3 0,55 18,2 Tilbagerykning pr. år 18,1 2,80 1,12 4,50 3,10 0,90 *) Landinspektøropmåling, maj 2015 Middelværdien af tilbagerykningen pr. år for alle punkter er ca. 3/3 1,35 m/år

20 Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken Teknisk Note Sandfodring og beskyttelsesmetode UDDRAG Orbicon A/S Teknisk notat Juni 2015

21 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse. DANAK er omfattet af de multilaterale aftaler for prøvning og kalibrering i European co-operation for Accreditation (EA) samt i International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) baseret på peer-evaluering. Anvendelse af akkrediteringsmærket på denne testrapport er dokumentation for, at ydelsen er udført som en akkrediteret ydelse under virksomhedens DANAKakkreditering. løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.doc / rd.be /

22 Kystbeskyttelse, Kongestien i Løkken Teknisk Note Sandfodring og beskyttelsesmetode Udarbejdet for Orbicon A/S Repræsenteret ved Leif Runge Schmidt Projektleder Rolf Deigaard Kvalitetsansvarlig Ida Brøker Projektnummer Godkendelsesdato 16. juni 2015 Revision Final 1.0 Klassifikation Begrænset DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefa: dhi@dhigroup.com

23 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.doc / rd.be /

24 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Beregning af sandfodringsmængde Valg af beskyttelsestype med eller uden skræntfodsbeskyttelse Længden af beskyttelsen Konklusion Referencer... 7 FIGURER Figur 1 Figur 2 Planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S Tværsnit af planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S Figur 3 Øverst: Beregnet fordeling af den langsgående sandtransport i kystprofilet. Nederst: Eksempler på Kystdirektoratets opmålinger af kystprofil syd for Løkken, Ref. /1/ De fem sektioner, A-E, analyseret af Kystinspektoratet samt beliggenheden af Kystdirektoratets pejlelinjer, Ref. /2/ Erosionsbeskyttelse af en enkelt ejendom ved Løkken Figur 4 Figur 5 TABELLER Tabel 1 Frem- og tilbagerykning i perioden NB: Positivt tal svarer til tilbagerykning, Ref. /2/ i

25

26 ur 2 g i F Figur 2 2 Tværsnit af planlagt kystbeskyttelse, udsnit af tegning af Orbicon A/S. Beregning af sandfodringsmængde Kystdirektoratet har i bemærkningerne til ansøgning krævet, at sandfordringen ikke kun skal kompensere for den erosion, der direkte forhindres, ved at skrænten fastholdes, men for hele kysterosionen i det aktive profil på den beskyttede strækning. Udstrækningen af det aktive profil Profilet på en sandkyst er bestemt af sandtransporten på tværs af kysten. Antallet af revler, deres position og vanddybden over revletoppen varierer fra år til år. Ofte ses det, at revlerne langsomt vandrer ud mod dybere vand, medens en ny revle dannes på lavt vand. Fordelingen og intensiteten af sandtransporten vil variere tilsvarende. Udstrækningen af det aktive kystprofil fremgår af Figur 3, der viser fordelingen af den langsgående sandtransport over kystprofilet og opmålte kystprofiler syd for Løkken. Sedimenttransporten er beregnet for det målte profil i Det ses, at transporten er begrænset til dybder mindre end 10 m, at variationerne i bundniveauet aftager kraftigt på dybder over 7 m, samt at bunden bliver næsten vandret uden for 10 m konturen. Det bemærkes, at bundformerne i den yderste del af profilet mere end 2,5 km fra land ikke er en del af det aktive kystprofil, som interagerer med kystens frem- og tilbagerykning, men må formodes at være offshore sandbølger dannet af den generelle kyststrøm. Baseret på sedimentberegningerne og kystprofilerne er den aktive dybde fastsat til 10 m. 2 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.doc / rd.be /

27 Beregning af sandfodringsmængde Figur 3 Øverst: Beregnet fordeling af den langsgående sandtransport i kystprofilet. Nederst: Eksempler på Kystdirektoratets opmålinger af kystprofil syd for Løkken, Ref. /1/. Frem- og tilbagerykning af kysten Løkken nord for Læmolen Kysterosion er en proces, der varierer betydeligt i tid og rum dels på grund af de varierende meteorologiske forhold og dels, fordi sandtransporten og erosions-/aflejringsmønsteret afhænger af den aktuelle konfiguration af kysten. For eksempel kan bølger i kystlinjen vandre langs kysten, så kystlinjen selv på en kyst, der i øvrigt er under erosion, lokalt kan rykke frem. Ligeledes kan en skrænt, som lokalt ikke har været udsat for erosion i en længere periode, vise en voldsom tilbagerykning i en kort årrække. Det eroderede skræntmateriale kan så medføre en lokal midlertidig fremrykning af kystlinjen. Det er derfor vigtigt at basere en beregning af erosionsraten på målinger over en lang periode og over en betydelig strækning, så en kort intens periode med lokaliseret erosion ikke fortegner det overordnede billede. 3

28 Kystdirektoratet har på grundlag af en række profilopmålinger analyseret kystbevægelserne på fem sektioner, A-E, omkring Løkken, se Figur 4, hvor bevægelserne af 3 karakteristiske linjer: 6 m dybdekonturen, selve kystlinjen og skrænten er beregnet. Figur 4 De fem sektioner, A-E, analyseret af Kystinspektoratet samt beliggenheden af Kystdirektoratets pejlelinjer, Ref. /2/. Kystdirektoratet har angivet frem- og tilbagerykningen af de tre linjer i perioden fra 1978 til Til brug for den aktuelle beregning er de tre strækninger, C, D og E, nord for læmolen anvendt. Frem- og tilbagerykningen fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Frem- og tilbagerykning i perioden NB: Positivt tal svarer til tilbagerykning, Ref. /2/. 6 m dybdekurve m/år Kystlinje m/år Skrænt m/år E 1,5-0,5 0,4 D -0,1-0,2 0,7 C 0,5 0,7 0,2 Strækning 4 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.doc / rd.be /

29 Valg af beskyttelsestype med eller uden skræntfodsbeskyttelse Erosionsmængden Til beregning af erosionsmængderne er til hver linje regnet en tilsvarende del af kystprofilets højde, idet skræntfoden er antaget i kote 2 og skrænttoppen i kote 13, og grænsen mellem kystlinjen og 6 m dybdekonturen er på dybden 3 m: Skrænt: 13 m - 2 m = 11 m Kystlinje: 2 m - (-3 m) = 5 m 6 m dybdekontur: (-3 m) - (-10 m) = 7 m Når disse højder anvendes sammen med frem- og tilbagerykningerne i Tabel 1 fås følgende erosionsrater: Strækning E: 12,4 kubikmeter per meter per år Strækning D: 6,0 kubikmeter per meter per år Strækning C: 9,2 kubikmeter per meter per år Et gennemsnit vægtet efter hver stræknings længde giver en middel erosionsrate på: 9,6 kubikmeter per meter per år, hvilket angiver et mål for mængden, der skal tilføres til den beskyttede strækning, hvis der skal kompenseres for den totale årligt eroderede sandmængde. Det bemærkes, at selv om der er betydelig variation selv i fortegnet i frem- og tilbagerykningerne i Tabel 1, er de samlede årligeerosionsmængder for de tre strækninger meget mere ens, og værdien for strækning C, hvor erosionbeskyttelsen er planlagt, er tæt på gennemsnittet. 3 Dette svarer for en 300 m lang beskyttelse til 2900 m /år. For at mindske enhedsomkostningerne kan sandfodringen med fordel foretages med nogle års mellemrum, så der bliver færre mobiliseringer, og mængden ved hver operation bliver større. 3 Valg af beskyttelsestype med eller uden skræntfodsbeskyttelse Ved vurdering af de mulige beskyttelsesmetoder er der en række forhold, der skal tages hensyn til: Beskyttelsen skal foretages på den kraftigt eksponerede vestkyst, hvor udviklingen er meget dynamisk Beskyttelse skal placeres på en kyst, hvor skrænterne på en lang tidsskala er under stadig tilbagerykning, formodentligt forstærket af, at læmolen blokerer for en del af den kystnære transport Den beskyttede strækning (ca. 300 m) er meget kort i forhold til de morfologiske skalaer på Vestkysten Husene, der er hovedmålet for beskyttelsen, er beliggende få meter fra den 13 meter høje skrænt, og vil kunne være i fare efter en enkelt tilbagerykning af skræntfoden under en ekstrem stormhændelse Ved analyse af behovet for erosionsbeskyttelse skelnes mellem kronisk og akut erosion. Den kroniske erosion skyldes et deficit i den langsgående transport, som kan skyldes, at der er gradienter i transporten, fordi kysten krummer, eller der er varierende bølgeforhold langs kysten, eller at transporten blokeres af konstruktioner, som derfor medfører læside erosion. Den 5

30 kroniske erosion er derfor stadigt pågående og vil være aktiv under næsten alle perioder med hårdt vejr. Akut erosion skyldes omlejring af sand i kystprofilet under særligt hårde storme med høj vandstand, hvor der eroderes i stranden, klitter eller skrænter og sandet føres ud og aflejres længere ude i profilet. I mange tilfælde er akut erosion reversibel, så sandet føres tilbage til stranden under de længere perioder med roligt vejr uden kraftig bølgebrydning. Ved erosion af skrænter på en kyst udsat for kronisk erosion er genopbygningen ikke effektiv, og den akutte erosion optræder snarere som enkeltepisoder i den kroniske erosion. Sandfodring alene kan være et effektivt middel mod både kronisk og akut erosion, hvis der tilføres tilstrækkelige mængder sand som en initialfodring, der virker som en buffer mod akut erosion, og ved stadig vedligeholdelse med fodringer, der modvirker den kroniske erosion. For at være effektiv og sikre mod erosion af en skræntfod skal bufferen altid være til stede. Hvis sandfodringen ikke har en udstrækning langs kysten, som svarer til længdeskalaen for den morfologiske udvikling på kysten, vil det tilførte sand forholdsvis hurtigt blive spredt langs stranden under moderate og kraftige storme. Initialfodringen skal derfor være betydeligt større per meter beskyttet skrænt end ved en beskyttelse med en lang udstrækning. Tilsvarende vil vedligeholdelsen kræve sandmængder, der er uforholdsmæssigt store i forhold til den kroniske erosion på den beskyttede strækning. Erfaringer med beskyttelse af så korte strækninger på Vestkysten med sandfodring alene er praktisk taget ikke-eksisterende og vil i det aktuelle tilfælde have karakter af et eksperiment. I tilfælde som dette, hvor erosion af skræntfoden ikke blot skal mindskes, men ikke må forekomme, forventes den krævede indsats at være uforholdsmæssig stor, sammenlignet med den sikkerhed en hård fodbeskyttelse giver. 6 løkken - kystbeskyttelse ved kongestien.doc / rd.be /

31 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: For beskrivelse af kystsikringen henvises til ansøgningsskemaet for ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse. Navn og adresse på bygherre Poul Eriksen, Kongestien 13, 9480 Løkken Bygherres kontaktperson og telefonnr. Poul Eriksen, , pe@kaaegruppen.dk Projektets placering Neden for skråningen på matrikel nr. 121d, 121bu, 22es, 22ec, 22dm, 22et - Furreby By, Furreby. Projektet berører følgende kommuner Hjørring Kommune Oversigtskort i målestok 100 Oversigtsplan Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne 110 Principsnit Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Bilag 2, pkt. 11 k. 1

32 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Ca. 1,0 ha. Længde A1-A ca. 65 m, længde B-B1 ca. 105 m. Total længde ca. 170 m. Bredde inkl. sandfodring m. 2. Er der andre ejere end Bygherre? Samtykkeerklæringer fra ejere af alle berørte matrikler er vedlagt. 3. Det bebyggede areal i m2 og bygningsmasse i m3 Bebygget areal, m2 Bygningsmasse, m3 Sandbuffer Ca Ca Kompensationsfodring Ca Ca Ca Ca Total 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Ca. kt Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Sand (buffer + kompensation): Ca m3 Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Kystsikringen er i alt ca. 170 m 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: Anlægsfasen: Sand (buffer + kompensation): Ca m3 I anlægsfasen: Driftsfasen: I driftsfasen: Sand (buffer): m3 i løbet af en levetid på 25 år Sand (kompensation): m3 i løbet af en levetid på 25 år 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: 2

33 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Der forventes intet affald. Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Der vil i anlægsfasen være støj fra materiellet. Påvirkningen anses for værende ubetydelig, idet materiellet støjer på et niveau, som vil blive bremset væsentligt at skrænten. De nærmeste naboer er involveret i projektet og er dermed indstillet på, at der kan forekomme støj i forbindelse med anlægsarbejdet. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Der vil være luftforurening fra emission fra materiellet. Påvirkningen vil optræde i anlægsfasen, men anses for værende ubetydelige. Arbejdet vil foregå i så stor afstand fra bebyggelse at der ikke vil forekomme støvgener. Mindre støvgener kan forekomme på stranden i anlægsperioden. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 3

34 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret inden for kystnærhedszonen: Kystsikringen placeres i sagens natur langs kystlinjen. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Tekst Anlægget er placeret i et område med den beskyttede naturtype Hede. Når anlægget er etableret vil det modvirke kysttilbagetrækningen og vil dermed beskytte denne naturtype, som i dag er i væsentlig risiko for at blive arealmæssigt reduceret. Nationalt: Ca. 250 m øst for projektområdet findes den beskyttede naturtype Mose. Etablering af kystbeskyttelsen vil ikke påvirke denne naturtype, hverken positivt eller negativt. Internationalt (Natura 2000): Kystsikringen etableres ca. 3,5 km nordvest fra nærmeste Natura 2000-område som er Habitatområde nr. 202, Lønstrup Rødgrund. Habitatområdet er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af et antal stenrev. Med nærværende projekts karakteristika in mente, synes det usandsynligt, at det vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette habitatområde i en sådan grad, at det vil kunne betegnes som skade. 4

35 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Tekst Godt 500 m sydvest for projektområdet findes desuden en arealfredning. Se mere Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke denne arealbeskyttelse. Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overordnet set vurderes det, at projektet ikke vil påvirke områder, hvor miljøkvalitetsnormer er overskredet. Projektet vil ikke påvirke hverken overflade- eller grundvandsforhold i området. Overfladevand: Etablering af nærværende kystbeskyttelse vil sikre den beskyttede naturtype hede, som er i fare for at borterodere. Grundvand: I forbindelse med anlægsfasen vil der periodisk være støj- og støvgener. Det vurderes dog ikke som værende et problem, idet de tætteste naboer er indforstået med projektet og den periodisk forhøjede forstyrrelsesgrad. Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: Det vurderes, at projektet ikke vil have en påvirkning på kulturelle eller historiske landskabstræk. Historiske landskabstræk: Der er ikke registreret fund mv. i projektområdet ved eftersøgning i Kulturstyrelsens database, hvorfor det forventeligt heller ikke vil påvirke de arkæologiske landskabstræk. Kulturelle landskabstræk: Nærværende kystbeskyttelsesprojekt vil have en påvirkning på de geologiske og æstetiske landskabstræk. Det vurderes dog, at denne påvirkning vil være af mindre intensitet. Desuden vil kystbeskyttelsen blive etableret med størst mulig landskabsmæssig æstetik for øje. Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: 5

36 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar over for den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? Den mulige miljøpåvirkning ved gennemførsel af projektet vurderes som meget lav. Projektet er hårdfør og indeholder ikke beskyttede eller sårbare arter. Etableringen af kystbeskyttelsen vil blive gennemført med størst mulig forsigtighed ift. den beskyttede naturtype hede. Der er d.d. ansøgt om tilsvarende kystbeskyttelse på strækning A-B. Projekterne vil ikke til sammen medføre kumulative påvirkninger af miljøet. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Der etableres en ca. 170 m kystsikring inden for projektområdet. Der forventes ingen negative miljøpåvirkninger uden for projektområdet. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: I anlægsfasen vil den umiddelbare nærzone omkring projektområdet blive afspærret af sikkerhedshensyn. Desuden vil der i anlægsfasen i dagtimerne være arbejdende entreprenørmateriel med deraf afledt forhøjede niveauer af støj og støv. Det vurderes, at denne ekstra støj er uvæsentlig set i sammenhæng med arbejdsperioder og afstand til beboere. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige De mulige miljømæssige påvirkninger ved gennemførsel af projektet må betegnes som meget små og uvæsentlige både enkeltvis og samlet. Enkeltvis: Eller samlet: 6