HSK - NYT Nr. 2 oktober 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 2 oktober 2004"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 2 oktober 2004 Siden sidst Af Gitte Lindeløv I foråret deltog jeg i en temadag om Svage studerende og vejledning afholdt af Københavns Universitet. Selvom det viste sig, at gruppen af fysisk handicappede studerende ikke var medtaget i arrangørernes definition af "svage studerende", var temadagen yderst interessant. Den omhandlede blandt andet "speciale-sumpere", studerende uden tilstrækkelige danskkundskaber samt studerende med psykiske vanskeligheder. Ved forespørgsel om, hvorfor gruppen af fysisk handicappede ikke var taget med, oplyste arrangørerne, at der allerede er "taget hånd om" studerende i denne gruppe. Dette mener vi i HSK ikke er tilfældet. Der er mange problemer, som kan være vanskelige at få løst, blandt andet fordi man ikke kan fastlægge, hvem der har ansvar for at løse problemet. I HSK vil vi gerne have universitetet til at komme med en klar udmelding om, hvor studerende med handicap skal henvende sig med deres problemer. Problemerne kan som bekendt være af meget forskellig karakter, og derfor kan de ikke løses samme sted, ligesom det ofte kan være svært at få svar på hvilken afdeling af universitetet, der har ansvar for løsningen af et specifikt problem. Resultatet af temadagen blev blandt andet, at universitetet oprettede en hjemmeside - Denne giver en samlet oversigt over vejlednings-, rådgivnings- og støttetilbud, der kan være relevante og nyttige for studerende, studievejledere og vejledere på Københavns Universitet. På siden kan man finde oplysninger om enheder på Københavns Universitet, der er bemandet med uddannet personale samt eventuelt studerende indenfor de specifikke fagområder. Fælles for disse rådgivningsenheder er, at de er gratis og umiddelbart tilgængelige for offentligheden. Der linkes til HSK på hjemmesiden. I august måned viste vi en lille delegation af japanske forskere, lektorer og studerende med særlig interesse for og arbejde med tilgængelighed rundt på Københavns Universitet, Indre By. Formålet var dels at vise, at man som handicappet fint kan tage en videregående uddannelse, blot tilgængeligheden er i orden, dels at opleve bygningers indretning generelt, der muliggør alle menneskers - også med handicap - fri færden. Interessen var stor blandt deltagerne for at høre, hvordan mennesker med handicap lever i Danmark. HSK forsøger at få en lokalafdeling op at stå på Roskilde Universitetscenter (RUC). Ved semesterstart havde vi et møde med rusvejlederne, hvor der blev orienteret om HSK s arbejde og hvordan rusvejlederne skulle forholde sig til nye studerende med handicap. HSK s håndbog er blevet omdelt flere steder på RUC, så den er tilgængelig for studerende med handicap. Herud-

2 over planlægger vi et studentermøde på RUC med konsulenten for specialpædagogisk vejledning til handicappede studerende på videregående uddannelser (SPSordningen). Vi håber på stor tilslutning til dette møde, og at vi finder nogle studerende, der har lyst til at gå aktivt ind i HSK s arbejde på RUC. Datoen for mødet er endnu ikke fastlagt. Først på efteråret deltog jeg i en konference med titlen "Sektoransvar på programmet" afholdt af Center for Ligebehandling af Handicappede. Sektoransvarsprincippet har været det bærende princip i dansk handicappolitik siden udlægningen af særforsorgen. Princippet indebærer, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse også er tilgængelige for handicappede. En af konklusionerne på konferencen var, at sektoransvar er en udmærket ide. Det kan imidlertid blive brugt som en undskyldning for at skubbe handicappedes problemer rundt i systemet, blandt andet fordi det er svært at definere sektoransvarsprincippet juridisk. Dette oplever vi netop i HSK, hvor det - som beskrevet ovenfor - ofte er svært at placere ansvaret for løsningen af de forskellige problemer på uddannelsesinstitutionerne. Vi har haft et møde med projektmedarbejder Susanne Munck fra DHF s "Det kan lade sig gøre"-projekt, der handler om at få handicappede indvandrere på arbejdsmarkedet eller interesserede i at arrangere sig i foreningsarbejde eller lignende. Se endvidere artiklen inde i bladet. Efter mange seje træk er det lykkedes os at komme i kontakt med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, SFoU, der blandt andet administrerer universitetets bygninger. I HSK udarbejdede vi et notat om den, for os at se, manglende tilgængelighed på det Nye KUA i maj måned sidste år og bad om et møde for at få en afklaring på og et tidsperspektiv for eventuelle udbedringer. Der er rykket for svar og endelig i september måned i år er det lykkedes os at få en aftale om en gennemgang af bygningerne med et prisoverslag for ændringerne i samarbejde med arkitekt m.a.a. Erik Bahn, som har været betalt konsulent af universitetet for at hjælpe os igennem byggefasen. Tilbage er der nu at ønske, at tilgængeligheden i de nye bygninger bliver forbedret inden for en overskuelig tidsramme, og at de uheldige tiltag ikke bliver gentaget i de følgende etaper af det Nye KUA samt evt. følger som godt eksempel for fremtidige uddannelsesbygninger. Som annonceret på bagsiden holder HSK et studentermøde torsdag 28. oktober kl på KUA. I bestyrelsen har vi set os nødsaget til at lave tilmeldinger til vores fremtidige arrangementer, så vi kan nå at aflyse med oplægsholderne, hvis det skulle vise sig, at der ikke er tilstrækkeligt interesse for arrangementet. Indhold i dette nummer DSI - jobnet.dk HSK s debat og jobnetværks lister DSI-Ungdom - frivillige til Rehab 2005 Repræsentanter til DSI s amtsafdelinger Center For Frivilligt Socialt Arbejde Udjævning: En kollektiv løgn Fleksjob - en voksende succes SUstyrelsen - Handicaptillæg Huset Venture DHF - Det kan lade sig gøre Ungdomsboliger i Roskilde Studentermøde

3 Job- og informationsportal for mennesker med funktionsnedsættelse De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) er i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) og en række større danske virksomheder i gang med at udvikle og realisere en Job- og informationsportal, hvis sigte er at fremme ansættelsen af "arbejdsmarkedsparate" personer med handicap på arbejdsmarkedet, herunder særligt fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister. Job- og informationsportalen skal være mainstreamet og kommer til at hænge tæt sammen med (Arbejdsmarkedsstyrelsens Job-portal), som et redskab, der skal være med til at understøtte ansættelsen af personer med handicap. I praksis betyder det, at den kommende Job- og informationsportal vil gøre brug af den eksisterende CV- og jobbank på Det vil sige, at det skal være muligt for personer, som er visiteret til et Fleksjob eller førtidspensionister, der ønsker et Job med løntilskud at lægge deres CV ind i CV-banken på Ligeledes skal det muligt for arbejdsgivere at annoncere Fleksjob og Job med løntilskud i Jobbanken. Det samme gør sig gældende for job på ordinære vilkår. Det er DSI s opfattelse, og de involverede partere, at der er behov for en nem, ligeværdig og tilgængelig Job- og informationsportal, hvor "parate" arbejdsgivere og ansøgere med handicap kan mødes, påvirke og rekruttere hinanden. Der er behov for et fælles redskab som giver en almindelig, ligeværdig, ubureaukratisk og hurtig formidling. Portalen er primært tiltænkt at virke ansættelsesfremmende for mere arbejdsparate personer med handicap. Den skal ikke beskæftige sig med decideret "sagsbehandling". Den skal opfattes som et supplement til det arbejde, der allerede foregår. Den skal ses som en hjælp og forenkling af den ansættelsesfremmende proces for både arbejdsgivere og ansøgere. Anders Reitov, DSI Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre I supplement dertil udvikles og integreres en informations- og holdningsbearbejdningsdel, der er målrettet til fremme af beskæftigelse af personer med handicap.

4 HSK s lister Af Cand. mag. René Ruby Tilmeld dig vore lister for medlemer: Debatforum HSK har etableret to lister. Først en debatliste. Her er der mulighed for at debatterer emner af almen interesse, lige som der udsendes handicap- og studenterpolitisk information. Jobnetværk i jobsøgningsprocessen Så er der en liste for HSK s jobnetværk. På denne er der mulighed for netværksskabelse og erfaringsudveksling i jobsøgningsprocessen. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til: DSI-Ungdom - Frivillige til REHAB 2005 I forbindelse med hovedbestyrelsesmødet i august 2004, blev det besluttet, at DSI-Ungdoms deltagelse på REHAB Scandinavia i 2005, skulle afhænge af opbakningen fra medlemsorganisationernes medlemmer. DSI-Ungdom ønsker derfor at indkalde frivillige, som kunne tænke sig at hjælpe til med planlægningen af aktiviteterne i forbindelse med messen og / eller bemande standen. REHAB Scandinavia 2005 skal afholdes i Fredericia Messecenter fra 26. til 28. april. Det ligger endnu ikke fast, hvilket omfang og hvilken karakter, DSI-Ungdoms aktiviteter skal have på REHAB 2005, hvis deltagelsen bliver en realitet. DSI-Ungdom vil gerne have tilbagemeldinger i forhold til frivillige til REHAB Scandinavia hurtigst muligt, og ikke senere end tirsdag 19. oktober. Herefter vil det blive vurderet, om der er opbakning og frivillige nok til, at deltagelsen kan blive en realitet. Kontakt: De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom Steffen Møller Fjordside Telefon:

5 Repræsentanter til DSI s amtsafdelinger søges Har du lyst til at være en del af det handicappolitiske system på regionale niveau? På samme måde som DSI s øvrige medlemsorganisationer, har også DSI- Ungdom ret til at indstille kandidater til DSI s amtsafdelinger. I de fleste amtsafdelinger foregår arbejdet ved, at der én gang årligt afholdes generalforsamling. På generalforsamlingen vælges en amtsbestyrelses til det mere daglige arbejde i amtsafdelingen. Amtsbestyrelsen holder i løbet af året et antal møder - typisk 4 stk. Foruden arbejdet i forbindelse med generalforsamlingen og i amtsbestyrelsen, kan man også gennem det lokale arbejde, blive valgt til at repræsenterer DSI i en række regionale råd, udvalg og styrelser. Derudover er amtsafdelingene også med til at arrangerer en række informationsog debatmøder. Hvis du er interesseret i at vide mere om amtsafdelingen i netop dit lokal område, kan du på finde adressen til din lokale kontaktperson. Hvis det lokale handicappolitiske arbejde har din interesse, bedes du sende en e- mail til hvor du giver en beskrivelse af dig selv, og samtidig også fortæller lidt om, hvorfor du gerne vil deltage i arbejdet. Hvis DSI-Ungdom herefter beslutter at støtte din indstilling, kan vi i fællesskab lave den formelle indstilling til de respektive DSI amtskredse. Center for Frivilligt Socialt Arbejde / Kontaktudvalget til Det Frivillige Sociale Arbejde Socialministeriet har taget initiativ til en landsdækkende kampagne for det frivillige sociale arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde / Kontaktudvalget til Det Frivillige Sociale Arbejde kan kontaktes på: Telefon: Træffetid: Mandag - torsdag mellem kl. 9 og 15 samt fredag mellem kl. 9 og 14 Pantheonsgade 5, 3. sal Postbox Odense C

6 HSK har fået tilladelse af Politiken samt af forfatteren til at bringe denne Kronik - bragt i Politiken 27. februar 2004 Udjævning: En kollektiv løgn Hanne Reintoft har sin sidste sociale brevkasse i DR på mandag. I dagens Kronik gør hun status over et samfund, hvor mange har rigeligt og flere for lidt. Vi er på vej mod minimalstaten, og den ser ikke køn ud. Af Socialrådgiver Hanne Reintoft Det begyndte i 1976, da jeg overtog Danmarks Radios sociale brevkasse efter min alt for tidligt afdøde, dygtige kollega Lena Vedel-Petersen. Siden har det været hver uge i snart 28 år. Ved slutningen kan der være anledning til at gøre status over et kært arbejde. I 1970 erne var kommunalreformen netop gennemført. Senere kom en vel gennemarbejdet socialreform. Alt socialt arbejde var udlagt til kommuner og amter. Vigtige sociale institutioner som Mødrehjælpen og revalideringscentre var nedlagt. Socialrådgiverne var blevet til sagsbehandlere. I modsætning til i dag havde de fleste ældre kun deres folkepension. Utallige henvendelser kom om hjælp til tænder og briller. Samtidig havde kvinderne fået deres egen folkepension, hvilket udløste mange krav om rådgivning i skilsmissesager, ja, skilles ville de - kvinderne i 70-års alderen, nu, da års undertrykkelse endelig var løftet af deres skuldre. Jeg husker endnu en rasende 90-årig herre, der skældte mig ud, fordi jeg havde sagt, at kvinderne selv kunne disponere over deres pension. Det var højkonjunktur. Det var let at revalidere, fordi der var arbejde til de fleste. Man kunne få sygedagpenge, til man var rask, skulle revalideres eller pensioneres. Man fik sin invalidepension, når der forelå en fagligt velbegrundet ansøgning. Kvinderne var ved at finde deres plads på arbejdsmarkedet. Den fri abort var gennemført, så kvinder ikke mod deres vilje blev påtvunget enlig forsørger-status. Det almennyttige byggeri voksede, og slummen var ved at blive revet ned. Hvor har jeg hadet den slum lige fra dengang i 1950 erne, da man steg op ad stejle, udhulede trapper i syvende baggård i Nansensgade for at hjælpe en mor, der netop havde fået afslag på abort. Der lugtede af fattigdom - en særlig lugt af kål, blekogning og kulstøv. Jeg kan mærke den i næsen endnu og har stort set aldrig forstået slumstormerne. Men så kom de snigende - de grå 1980 ere - med tvangsauktioner og massefyringer. Unge gik i sort, fordi det var umuligt for dem at få arbejde eller uddannelse. Mange af dem kom aldrig i gang, lærte ikke arbejdslivet at kende, fik ingen arbejdsidentitet og udgør i dag nu som årige den tunge del af kontanthjælpsklientellet - med tidens veludviklede omskrivningstendens til dem, der har andre problemer end ledighed. Det kom bag på både politikere, økonomer og almindelige mennesker, at ledigheden blev til langtidsledighed. Beslutningstagerne mistede modet. Jeg tror ikke, at der har været en minister eller forbundsformand, der ikke stod rundt omkring på talerstolene og meddelte, at arbejdsløsheden var kommet for at blive - ret nedslående i tider, hvor der også uophørligt blev talt om, at vi alle sammen var på afgrundens rand. Selv om den jævne dansker huskede fædres og bedstefædres grusomme arbejdsløshed i 1930 erne, vendte forståelse sig hurtigt til fordom. Først hviskende, siden højlydt talte man om de dovne og de arbejdssky, der bare nassede på overførselsindkomsterne. De, der var ramt af ledigheden, trak sig tilbage og endte i isolation og ørkesløshed -

7 den lige vej til den komplekse og svært afhjælpelige ensomhed. De syge fik også besked på at tage sig lidt sammen. Efter to års sygdom blev der sagt stop for sygedagpenge. Bistandsloven vred sig i dødskamp. Den var udtænkt som en højkonjunkturlov, der skulle yde hurtig, effektiv og økonomisk anstændig hjælp til dem, der var udsat for en social begivenhed, så de hurtigt blev klar til at komme ud på et arbejdskrafthungrende arbejdsmarked. Nu drejede det sig om masseforsørgelse, så både det hurtige og effektive var illusion. Man forsøgte sig med beskæftigelsesforanstaltninger. Ung i arbejde, syv måneders beskæftigelsestilbud. Hvor jeg husker de mange dygtige kvinder, der kom til den nye Mødrehjælp. De gjorde deres bedste for blot et halvt år efter igen at stå på gaden med en beskeden potteplante i hånden og velmenende afskedsord i hovedet. Dengang havde jeg telefontid i Danmarks Radio. Men til sidst måtte vi opgive. Det blev for uværdigt. To socialrådgivere var til rådighed i én time og nåede i gennemsnit at få talt med 16 mennesker, mens mellem 500 og 700 ringede og ventede forgæves. I systemerne bredte modløsheden sig. Alt forekom tilsyneladende håbløst. Udbrændthed blev en modesygdom. Kampgejst blev latterliggjort. Alle beklagede sig. Socialrådgiverne fik et chok, da de gik i strejke og ganske manglede sympati. Systemerne begyndte at udvikle magtfuldkommenhed og en absolut overfølsomhed over for kritik. Udviklingen kan undre. Trods alt har moderne socialarbejdere ikke - som dengang i 1950 erne - 48 timers arbejdsuge og seks ugers barselsorlov. Men dengang havde vi noget andet, som antagelig holdt os oppe. Vi unge kvinder var lykkelige over at være kommet på arbejdsmarkedet, og vi oplevede, at vi var med til at bygge en bedre verden op. Sådan er det nok ikke for unge kolleger i dag, selv om der unægtelig dengang som nu er noget at kæmpe for. Og kamp må der til, skal livet gro. I 1990 erne blev det bedre. Arbejdsløsheden løsnede sit jerngreb. De ældste og mest håbløst ledige blev udsorteret med en lav overgangsydelse. Men samtidig strammede man i en serie "arbejdsmarkedsreformer" dagpengenes varighed, indførte hårde regler om jobanvisning uden hensyn til fag eller branche, lang transporttid og aktiveringskrav. I årtiets begyndelse talte man meget om, at både bistandslov og a-kassesystemerne passiviserede og klientgjorde mennesker. Igen en omskrivning. Det var jo ledigheden, der passiviserede, og ikke lovene - men deres administratorer - der klientgjorde. Som en kvinde skrev - man lærte at vise sine krybesår. Fra 1995 gik aktiveringen sin sejrsgang. De udkommanderede havde få og små rettigheder. Ofte kendte og kender de dem ikke. Projektmageriet havde store dage. Efterhånden har jeg det som Søren Ulrik Thomsen, der i "Det bedste og det værste" skriver: "Ordet projekt og vision, det er det værste for mig. Man kunne blive aktiveret i Vendepunktet, Drivhuset, Rosenbedet, ja mulighederne var utallige bortset lige fra muligheden for at komme i ordinært arbejde". De syge skulle så sandelig heller ikke ende i passivitet. Fremover kunne man kun få sygedagpenge et år og helst kortere. Dagpengestop med få dages varsel blev et skarpt våben i hensynsløse hænder. Vi glemte ganske de smukke slutord i Claudius gamle salme: "Og trøst min syge nabo med". I stedet sejrede Jacob Haugaards parole: "Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge". Det er efterhånden gennemført til punkt og prikke. Beskæftigelsesministeren bebuder nu yderligere klapjagt på de syge med en kontrol, der fører tankerne tilbage til fagre nye verden.

8 Socialministeren kom i 1998 med sin såkaldte socialreform. Grundigt kommissionsarbejde dannede under alle omstændigheder ikke grundlag for de mange lovændringer og hele omstillingen af den sociale sektor til management og "produktion". Uden at befolkningen tilsyneladende tog det ad notam, skete der noget, som vi alle burde være flove over. Siden 1803 og til 1998 har vi her i landet altid sørget for, at de, der ikke kunne forsørge sig og sine, fik mad i munden og tag over hovedet. Bevares, det har i tidernes løb ofte været en pauver naturalieforsørgelse - fattighus og arbejdsanstalt - men dog forsørgelse. Nu kan kontanthjælpen stoppes, hvorefter man er overladt til familiens nåde, tiggeri og tyveri. Det drejer sig desværre ikke kun om bevidst arbejdssky elementer i befolkningen, men ofte om psykisk syge mennesker, der ikke magter aktiveringskravene. Jeg har oplevet hjælpen stoppet til en nedslidt mand, der havde så svære rygsmerter, at lægen forærede ham medicinen. Der var flere mindreårige børn i familien. Det er ikke den måde, vi stopper den negative sociale arv på. Efterlønnen blev forringet først og fremmest for de årige, det vil sige de nedslidte, ufaglærte. Og så kom turen til førtidspensionerne. I 1999 dalede tildelingen af førtidspension med 32 procent. Siden har det ugentlige arbejde i Danmarks Radio været domineret af syge, ulykkelige mennesker, der ikke længere har forsørgelsesgrundlag. I journalerne kan man læse: "overladt til ægtefælleforsørgelse". Rappe forhold i det land i Europa, hvor der er flest kvinder på arbejdsmarkedet. Men de skal have et kærligt spark bagi, alle dem, der tror sig hjulpet i velfærdssamfundets ruiner. De skal i fleksjob helst alle sammen. Fleksjob kan være en god mulighed, men retssikkerheden er for ringe og misbrugsmulighederne talrige. Der findes ingen kvote for, hvor mange fleksjob der må være i forhold til ordinære job. Ej heller garanti for, at de aftalte skånehensyn, der udløser løntilskuddet, varetages. Ifølge Socialforskningsinstituttet viger mange i fleksjob tilbage for at kræve dem overholdt. De er først og fremmest bange for at miste jobbet og dertil for mobning. Man kan frygte, at hele systemet er en illusion. Historikeren Harald Jørgensen nævner i sin glimrende bog om det offentlige forsørgelsesvæsen i det 19. århundrede, at man såmænd i 1790 erne forsøgte sig med at sende fattiglemmerne ud på de store engelske tekstilfabrikker. Arbejdsgiverne modtog disse lavtlønsslaver med begejstring. Den raske arbejdskraft blev til gengæld ledig og sank ned i fattiglemmernes rækker. Til sidst måtte det hele bare opgives, fordi produktionen blev for dårlig. Vi har i dag et højteknologisk arbejdsmarked, hvor der stilles store krav. Disse krav kan antagelig ikke indløses af syge, nedslidte og ofte tvungne mennesker. I 1998 blev også revalideringsmulighederne forringet med den lille sætning i en paragraf, at revalideringen skal være kortest muligt. Det blev modtaget med kyshånd i de kommunale systemer. Mennesker deles i dag op i de "flytbare" og de "ikke-flytbare". De katalogiseres og registreres, men de omfattes ikke af humanismens og menneskelighedens nådegave. Domstolene har også i de sidste år reageret på den tiltagende fejlfortolkning af lovgivningen. Gang på gang har Højesteret og landsretterne omstødt såvel kommunernes som Den Sociale Ankestyrelses afgørelser, uden at det tilsyneladende anfægter denne vor højeste ankemyndighed eller dens minister. Men desværre er retfærdigheden en dyr størrelse på grund af retsafgifter og advokatbistand, så det offentlige har fat i den lange ende, fordi offeret er nødt til at få bevilget fri proces.

9 Mennesker med de såkaldt nye sygdomme er særligt udsatte, fordi vi ikke forstår, at ethvert samfund skaber sine sygdomme, som den manglende kloakering skabte kolera i Racisme, arbejdsløshed og for høje præstationskrav er i dag sygdomsfremkaldende. Landsdommer Holger Kallehauge og jeg foreslog Karen Jespersen, at der burde oprettes et etisk råd på det sociale område. Ideen faldt desværre ikke i god jord. I modsætning til sundhedssektoren arbejdes der i det sociale system med en metodefrihed, som borgeren ikke har krav på at kende, og informeret samtykke kræves ikke. Med den nye pensionsreform er dog indført en fælles metode, idet der skal udarbejdes ressourceprofil ud fra en række parametre. I et af dem skal borgeren oplyse om sine drømme og visioner. Ingen har spurgt, om et statsapparat har adkomst til at kræve indsigt i menneskenes drømme og håb. Vi elsker at synge om vort Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt. Desværre er det efterhånden en kollektiv løgn. Mange har rigeligt og flere for lidt i virkelighedens verden. Men vi fastholder sejlivet myten, og den nuværende socialminister afviser endog at fastsætte en fattigdomsgrænse, som dog findes i EU. Det vil ikke hjælpe de fattige, siger hun. Nej, men det kunne måske hjælpe politikerne til at gøre noget ved dette uværdige problem. Regeringen har selv nedsat et råd for socialt udsatte. Dette råd har for nylig forelagt ministeren en rapport: "Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv". Man skønner, at voksne og deres børn, i alt cirka mennesker, er socialt udsatte. Nogle er mere udsatte end andre. De unge under 25 år får en meget lav kontanthjælp, der udgør 47 procent af det allermindste basisleveniveau, der kan opstilles. Om end fordømmelsesværdigt kan det vel ikke undre, at der med jævne mellemrum flås en håndtaske fra en gammel dame - og problemet kan løses ved dame - og problemet kan løses ved anden indsats end strengere straffe. Mennesker på den meget lave starthjælp er i samme situation. Det drejer sig ofte om hårdt belastede flygtninge. Selvfølgelig kommer de ikke hurtigere i arbejde, fordi de lever på sultegrænsen - tværtimod. Martin A. Hansen skriver så smukt i sin novelle "Agerhønen": "Så satte sygdom ind, hvor modgang havde brudt hul. Man kan ikke blive ved at hænge i en finger". Et af den nuværende regerings seneste initiativer har været at nedsætte kontanthjælpen for ægtepar efter seks måneders hjælp. Det handler især om vore mest udsatte børnefamilier. Til gengæld kan vi rose os af at have nordisk rekord i børnefjernelser. I magtudredningen skrives: "Der findes også grupper, der ikke besidder de nødvendige ressourcer til at kunne handle politisk, hvis deres interesser bliver trådt for nær". Dette burde også få vore politikere til at handle. Ingen mennesker bliver bedre eller får det bedre ved uophørligt at blive udsat for ydmygelse og nederlag. Det udvikler højreekstremistiske tendenser. Det skaber bandevold og uregerlige, hadefulde unge, som er uden for pædagogisk og terapeutisk rækkevidde. Og det forringer vores fælles livskvalitet, fordi vi mangler den grundlæggende følelse af at leve i et anstændigt samfund. Problemerne bliver næppe mindre her på vej mod minimalstaten.

10 Fra Center for Ligebehandling af Handicappedes blad LIGHEDSTEGN nr. 3 oktober 2004 har vi fået tilladelse til at bringe denne artikel: Fleksjob - en voksende succes Fra en spæd start i 1998 har fleksjobordningen over de seneste seks år udviklet sig til, hvad man må kalde en succes. Der knytter sig dog stadig en delligebehandlingsproblemer til ordningen Af Centerleder Mogens Wiederholt, CLH l dag er lige godt personer ansat i fleksjob. Lægges hertil de ca løntilskudsjob til førtidspensionister, runder vi så rigeligt regeringens måltal om job på særlige vilkår i Sammenholder man yderligere udviklingen i fleksjobtallene med udviklingen i antallet af førtidspensioner, vil man konstatere, at der er sket et næsten tilsvarende fald i antallet af de lave pensioner. I perioden fra 1998 til 2003 faldt antallet af lave førtidspensioner med ca Da det jo netop var de lave pensioner - dvs. pensionerne til personer, som stadig havde en betydelig arbejdsevne tilbage - må man konstatere, at fleksjobbene i alt væsentligt har udfyldt sin mission. Ligebehandlingsproblemer En del af ordningens succes skyldes givet vis, at ordningen løbende er blevet forbedret, så vilkårene i dag tåler sammenligning med vilkårene i ordinær ansættelse. MEN det betyder jo ikke, at træerne vokser ind i himmelen. Der er stadig gamle uløste ligebehandlingsproblemer - og hvad værre er: Der er kommet nye til. Selvom ledighedsydelse (fleksjobordningens modsvar til arbejdsløshedsdagpenge) under visse omstændigheder kan bevilges som erstatning for manglende løn under ferie eller feriedagpenge, så kan ledighedsydelsen ikke tages med til udlandet. Modtagere af ledighedsydelse skal holde ferie Danmark. Vi vil gerne have os alle sammen til at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Derfor har Folketinget indført reglerne om, at man kan udskyde overgang til efterløn og dermed opnå en kontant præmie på op til kr. Er man i fleksjob, går man ikke på efterløn, men fleksydelse. Men vælger man at udskyde sin fleksydelse og fortsætter med at arbejde i fleksjobbet til man er 65 år, får man ikke nogen præmie. Ydermere er det sådan, at efterlønsmodtagere fritages fra at indbetale til efterlønnen i det øjeblik, de går på efterløn. Det sker ikke for personer på fleksydelse. De skal fortsat indbetale deres fleksydelsesbidrag. Som fleksjobansat kan man ikke benytte mentorordningen, som ellers er indeholdt i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. For at få en person her til landet - fx som led i en familiesammenføring - skal den herboende dokumentere, at personen kan forsørge fx sin tilrejsende kone. Men ved opgørelsen af den herboendes forsørgerevne medregner man ikke den fleksjobansattes samlede løn, men kun den del af lønnen, som arbejdsgiver betaler. Løntilskuddet medregnes ikke i selve indtægtsgrundlaget. I kø på ledighedsydelse Ud over den positive stigningen i antallet af fleksjobbere er der fulgt et meget bekymrende tillægsproblem med. Kommunerne har tilsyneladende i stigende grad svært ved at skaffe det nødvendige antal job. Resultatet er, at en stor gruppe personer, som er godkendt til

11 et fleksjob, ikke kommer i arbejde, men "parkeres" på ledighedsydelse, mens de venter på, at kommunen finder et fleksjob. Fra 2001, hvor man begyndte at registrere antallet af personer på ledighedsydelse, til 2004 er antallet af ledighedsydelsesmodtagere vokset fra at svare til ca. 10 % af antallet i fleksjob til at udgøre, hvad der svarer til hele 25 % af antallet af ansatte i fleksjob. Der er med andre ord et akut behov for yderligere fleksjob, som ikke kan dækkes. Det er en meget uheldig udvikling. Der er derfor et massivt behov for at få set på, hvor modtagerne af ledighedsydelse kommer fra - og ikke mindst, hvor de går hen og efter hvor lang tid: Får de et fleksjob, går de ud i ordinær beskæftigelse, får de førtidspension - eller bliver de bare hængende i ledighedsydelsen år efter år? Modvilje mod job på særlige vilkår? Det har gang på gang været oppe at vende, at især arbejdstagerne frygter, at ansættelse på særlige vilkår - fx i fleksjob - vil erstatte og fortrænge ordinære job. Senest har en artikel i SID s nyhedsbrev luftet den frustration. l artiklen beskrives det, hvordan udviklingen i de ordinære kommunale job fra maj 2003 til maj 2004 er stagneret, mens der i samme periode har været en vækst på 15 % i de støttede job. Det er vigtigt, at der ikke skabes grobund for en generel modvilje mod støttede job - herunder fleksjob. Derfor skal vi dels være ekstremt omhyggelige med, at visitationen til fleksjob er helt efter bogen, så der ikke opstår en myte om, at ansatte i fleksjob i virkeligheden er maskerede ordinære job, blot med løntilskud. Dels er det vigtigt, at vi ikke lader os lokke ind i en besnærende forestilling om, at der skal etableres et særligt jobmarked for fleksjob med egen jobformidling. Der er ingen job, der er specielt velegnede som fleksjob, og alle job er potentielle fleksjob. Hvis vi skaber et særligt reservat af job reserveret fleksjobbere, risikerer vi at udbygge myten om et kamufleret ordinært arbejdsmarked med løntilskud. Fasthold perspektivet - udbyg succesen Fleksjob er en succes. Og selve fleksjobkonceptet er en af de mest anvendelige og fleksible kompensationsordninger, vi har. Men det er vigtigt at fastholde ordningens formål. Fleksjobordningen er en kompensationsordning, hvor der gives en økonomisk kompensation for den nedsatte arbejdsevne, som den ansatte i fleksjobbet har. Vi skal holde fast i, at forudsætningen for at komme i fleksjob er, at man har nedsat arbejdsevne, og at vi holder fast i, at der ikke er nogen som helst automatisk sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og nedsat arbejdsevne.

12 Fra SUstyrelsens hjemmeside - - har vi nedenstående: Du har et handicap Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et tillæg til SU en, når du læser på en videregående uddannelse. Betingelsen er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse - altså have studenterjob. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU en. Det kaldes derfor "Handicaptillæg". For at kunne modtage handicaptillæg, skal du: modtage SU gå på en videregående uddannelse, der er SU-berettiget kunne dokumentere, at du har en varig funktionsnedsættelse Du kan for eksempel få handicaptillæg, hvis du ikke kan arbejde på grund af; Varig fysisk funktionsnedsættelse - Bevægelsesvanskeligheder som følge af svære muskel- og nervelidelser, for eksempel muskelsvind, sclerose, svære ryglidelser, spastiske lammelser - Blinde og stærkt svagsynede - Døve og stærkt hørehæmmede Varig psykisk funktionsnedsættelse - Svære psykiske og psykosociale vanskeligheder, for eksempel som følge af angst, fobier, autisme eller personlighedsforstyrrelser Listen er vejledende. Studerende, der får handicaptillæg, er omfattet af samme SU-regler, som alle andre der modtager SU. Du kan for eksempel ikke modtage handicaptillæg, hvis du modtager revalideringsydelse fra kommunen. Handicaptillægget svarer til den indkomst, som andre studerende kan have ved siden af SU en - det vil sige det laveste fribeløb. Se beløbet under "Satser" i menuen. Når du modtager handicaptillæg, har du et lavere loft for, hvad du må tjene ved siden af SU'en - du har et reduceret fribeløb på kr. om måneden i Læs mere om fribeløb og indtægt ved siden af SU under "Hvad må du tjene" i menuen. Sådan udbetaler vi handicaptillægget Vi udbetaler handicaptillægget hver måned sammen med SU-stipendium og U- lån eller sammen med slutlån. Også når du får udbetalt ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, eller når du får udbetalt ekstra klip på grund af rådsarbejde, arbejde med de studerendes sociale eller uddannelsesmæssige forhold, sygdom eller andre særlige forhold. Du kan ikke få handicaptillæg med dobbeltsats. Dog kan vi udbetale et dobbelthandicaptillæg sammen med dobbeltklippet før første lønnede praktikperiode. Du kan ikke få handicaptillæg i perioder med lønnet praktik. Fravælger du SU-stipendiet, fravælger du også handicaptillægget. Du kan godt fravælge handicaptillægget alene. Så stiger fribeløbet i disse måneder fra de kr. til den laveste fribeløbssats.

13 Sådan søger du Vil du søge om handicaptillæg, fordi du har en varig funktionsnedsættelse, skal du søge det på det almindelige ansøgningsskema for videregående uddannelse. Du skal udfylde felt 26 på skemaet. Du skal også udfylde et særligt oplysningsskema, "Handicaptillæg". Begge dele finder du under "Skemaer" i menuen. Du kan ikke søge handicaptillæg på minsu. Ansøgning, oplysningsskema og dokumentation skal du aflevere på dit uddannelsessted. I oplysningsskemaet kan du læse, hvilken form for dokumentation du skal sende ind sammen med din ansøgning. Har du ikke vedlagt alle de nødvendige papirer, vil SUstyrelsen bede dig skaffe dem, der mangler. Det kan betyde, at du må vente længere på et svar. SUstyrelsen kan bede en sagkyndig udtalelse sig om din sag. Det kan også forsinke svaret. Vær opmærksom på, at SUstyrelsen ikke kan refundere udgifter til dokumentation, som du har skaffet, uden vi har bedt om det. Vi forventer, at sagsbehandlingstiden for handicaptillæg vil være væsentlig længere end ved en almindelig SU-ansøgning. Derfor behandler vi din SU-ansøgning med det samme, så du kan modtage det almindelige SU-stipendium, imens behandlingen af handicaptillægget er i gang. Huset Venture - også i København... Af Cand. jur. Lotte Pehrsson I sidste nummer af HSK-Nyt skrev jeg den glædelige nyhed, at der blev arbejdet hårdt på at realisere tanken om at oprette en afdeling af Huset Venture i Storkøbenhavnsområdet. I HSK havde vi igen været til møde om projektet og kunne se nogle gode perspektiver i et sådant hus, eventuelt med andre arbejdsopgaver, så Øst og Vest kunne supplere hinanden. Desværre viser det sig ikke at blive en realitet i denne omgang. Interessen er der stadig, ressourcerne mangler. Vi følger udviklingen og vender tilbage, når der er nyt.

14 "Det kan lade sig gøre" Formidlingsprojekt om og for handicappede med en anden etnisk baggrund end dansk Af Projektmedarbejder Susanne Munck, DHF Dansk Handicap Forbund har fra Integrationsministeriets satspulje fået midler til i en 2-årig periode fra at formidle, at det kan lade sig gøre for handicappede med en anden etnisk baggrund at deltage i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i foreningslivet m.m. Projektet har 3 hovedmålgrupper: den etniske gruppe selv virksomheder og organisationer på arbejdsmarkedet formidlende offentlige myndigheder (sagsbehandlere, AFformidlere, uddannelsesvejledere m.fl.) samt foreninger o.lign. Midlerne for formidlingen vil være mangfoldige og bl.a. tage udgangspunkt i, hvad det oprettede ambassadørkorps tager initiativ til. Foruden formidling i form af trykte materialer, hjemmeside på internettet, evt. en film m.m. vil formidlingen foregå fra menneske til menneske og varetages af projektets ambassadørkorps og frontløberteam. Ambassadørkorpset samles i øjeblikket og fortløbende bredt blandt den primære målgruppe og alle andre, der er interesseret i at arbejde for sagen. Frontløberteamet udpeges ud fra valgte kriterier med henblik på opgaver og repræsentation. Ambassadørkorpset, som indtil videre består af ca. 50 personer, afholder i oktober 2004 sit første seminar, der skal munde ud i en første plan for korpsets aktiviteter. Foruden den store gruppe af frivillige ambassadører og frontløberteamet drives projektet af 3 projektmedarbejdere Benny Nielsen, Susanne Munck og Lijuan Wang ansat af Dansk Handicap Forbund. Udannelsesområdet Skønt projektet hovedfokusområde er deltagelse på arbejdsmarkedet er fokus på uddannelsesområdet en vigtig del af projektet, da det er afgørende for målgruppens deltagelse i arbejds- og samfundsliv, at de har adgang til uddannelsessystemet. Projektet ønsker derfor repræsentanter fra uddannelsesområdet i ambassadørkorpset, som kan være med til at sætte dagsordenen for indsatsen på dette område. Fokus ligger på uddannelses- og erhvervsvejledningen fra folkeskoleniveau til højeste udannelsesniveau: Er den god nok hvad angår særlige problemstillinger for hhv. elever og studerende med funktionsnedsættelse og elever og studerende med anden etnisk baggrund. Det kunne f.eks. være relevant i samarbejde med relevante organisationer og institutioner at etablere et seminar eller en konference med fokus på vejledningssystemet, ligesom der kunne være andre relevante emner at tage op i sådanne fora. Projekt "Det kan lade sig gøre" har etableret et omfattende netværk til relevante videnscentre, institutioner og organisationer, herunder naturligvis Handicappede Studerende & Kandidater. F.eks. har projektet været i kontakt med danske nationale koordinatorer vedr. European Agency for Development in Special Needs Education. Agenturet vil netop

15 i 2004 arbejde med etniske gruppers særlige behov på EU-plan. Vi indbyder hermed ALLE, der har lyst til at deltage i arbejdet for formidling af, at det kan lade sig gøre også for handicappede med anden etnisk baggrund at deltage i samfundslivet til at være med i vores ambassadørkorps. Yderligere informationer findes på For nærmere information kontakt: Susanne Munck: Ungdomsboliger i Roskilde Af Cand. jur. Lotte Pehrsson HSK er blevet kontaktet af Roskilde Kommune, der dels har 4 ungdomsboliger i nybyggeriet Stjerneparken i Trekroner, dels 2 ungdomsboliger på Eriksvej i Østervangsområdet nær ved Roskilde Station. For evt. at komme i betragtning til en af disse boliger, skal der hurtigst muligt tages kontakt til nedennævnte, idet udvælgelse til boligerne er gået i gang. Interesserede kan henvende sig og høre nærmere til: Karen Magrethe Ørsted Pensionsafdelingen Boligstøtteteamet Telefon: Reager hurtigt for evt. ny bolig!!

16 kalenderen Studentermøde Torsdag 28. oktober 2004 kl til Njalsgade København S i lokale Mødet vil være af orienterende karakter og omhandle handicappede studerendes vilkår på videregående uddannelser. Oplægsholdere: SPS-vejleder på KU Elin Kibsgaard SPS-ansvarlig i SUstyrelsen Ole Boesen Der vil blive en bred orientering om de områder, hvor studerende med handicap kan hente råd og vejledning under et studieforløb. SPS-støtten vil blive grundigt belyst. Der vil blive mulighed for dialog mellem deltagerne og drøftelse af problemstillinger vedrørende den enkelte. Vi glæder os til at se alle interesserede! Tilmelding senest mandag 25. oktober til HSK på eller via Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i december Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 84, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag og onsdag ml. kl. 10 og 12 samt fredag i lige uger ligeledes ml. kl Telefon: Girokonto Hjemmeside

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

Revalidering og Handicaptillæg

Revalidering og Handicaptillæg og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference Beskæftigelsesregion Nordjylland Handicapkonference 1. Oktober 2009 Leif Scherrebeck Hanan A. Wallentin 1 El Kaouchi Årsberetning 2008 Den landsdækkende indsats for beskæftigelse af personer med handicap

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget SOU alm. del - Bilag 309,AMU alm. del - Bilag 261 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Oktober, 2007 Du kan ikke besvare denne nyhedsmail skriv i stedet til nyhedsbrevets redaktion på: lr@frivillighed.dk Indhold Nyt fra Center

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM FØRTIDSPENSION

VÆRD AT VIDE OM FØRTIDSPENSION VÆRD AT VIDE OM FØRTIDSPENSION Information til førtidspensionister der er tilkendt pension efter den 1.1. 2003 Førtidspension Beregning og udbetaling af førtidspension: Førtidspension beregnes og udbetales

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Køge Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010 Fastlæggelse

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Helsingør Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Dansk Epilepsiforenings undersøgelse af levevilkår for voksne med epilepsi dokumenterer at epilepsi kan give væsentlige begrænsninger

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

A-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge?

A-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? A-KASSE Kontanthjælp Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? JANUAR 2017 Indhold Kontanthjælp 3 Kan jeg få kontanthjælp? 5 Når du har fået kon tanthjælp i et år 9 Kan jeg få støtte? 10

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

19. Arbejdsmarkedspolitik

19. Arbejdsmarkedspolitik 9. ( i kr..000) 2009 200 20 202 Overslagsår 0 - fremskrevet 55.753 54.24 54.24 54.24 Arbejdsskadeforsikring -945-945 -945-945 Indkøbsaftaler 0 0 0 0 Ny Løn 2 2 2 2 Besparelse godkendt i byrådet d. 26.02.08-373

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere