HSK - NYT Nr. 2 oktober 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 2 oktober 2004"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 2 oktober 2004 Siden sidst Af Gitte Lindeløv I foråret deltog jeg i en temadag om Svage studerende og vejledning afholdt af Københavns Universitet. Selvom det viste sig, at gruppen af fysisk handicappede studerende ikke var medtaget i arrangørernes definition af "svage studerende", var temadagen yderst interessant. Den omhandlede blandt andet "speciale-sumpere", studerende uden tilstrækkelige danskkundskaber samt studerende med psykiske vanskeligheder. Ved forespørgsel om, hvorfor gruppen af fysisk handicappede ikke var taget med, oplyste arrangørerne, at der allerede er "taget hånd om" studerende i denne gruppe. Dette mener vi i HSK ikke er tilfældet. Der er mange problemer, som kan være vanskelige at få løst, blandt andet fordi man ikke kan fastlægge, hvem der har ansvar for at løse problemet. I HSK vil vi gerne have universitetet til at komme med en klar udmelding om, hvor studerende med handicap skal henvende sig med deres problemer. Problemerne kan som bekendt være af meget forskellig karakter, og derfor kan de ikke løses samme sted, ligesom det ofte kan være svært at få svar på hvilken afdeling af universitetet, der har ansvar for løsningen af et specifikt problem. Resultatet af temadagen blev blandt andet, at universitetet oprettede en hjemmeside - Denne giver en samlet oversigt over vejlednings-, rådgivnings- og støttetilbud, der kan være relevante og nyttige for studerende, studievejledere og vejledere på Københavns Universitet. På siden kan man finde oplysninger om enheder på Københavns Universitet, der er bemandet med uddannet personale samt eventuelt studerende indenfor de specifikke fagområder. Fælles for disse rådgivningsenheder er, at de er gratis og umiddelbart tilgængelige for offentligheden. Der linkes til HSK på hjemmesiden. I august måned viste vi en lille delegation af japanske forskere, lektorer og studerende med særlig interesse for og arbejde med tilgængelighed rundt på Københavns Universitet, Indre By. Formålet var dels at vise, at man som handicappet fint kan tage en videregående uddannelse, blot tilgængeligheden er i orden, dels at opleve bygningers indretning generelt, der muliggør alle menneskers - også med handicap - fri færden. Interessen var stor blandt deltagerne for at høre, hvordan mennesker med handicap lever i Danmark. HSK forsøger at få en lokalafdeling op at stå på Roskilde Universitetscenter (RUC). Ved semesterstart havde vi et møde med rusvejlederne, hvor der blev orienteret om HSK s arbejde og hvordan rusvejlederne skulle forholde sig til nye studerende med handicap. HSK s håndbog er blevet omdelt flere steder på RUC, så den er tilgængelig for studerende med handicap. Herud-

2 over planlægger vi et studentermøde på RUC med konsulenten for specialpædagogisk vejledning til handicappede studerende på videregående uddannelser (SPSordningen). Vi håber på stor tilslutning til dette møde, og at vi finder nogle studerende, der har lyst til at gå aktivt ind i HSK s arbejde på RUC. Datoen for mødet er endnu ikke fastlagt. Først på efteråret deltog jeg i en konference med titlen "Sektoransvar på programmet" afholdt af Center for Ligebehandling af Handicappede. Sektoransvarsprincippet har været det bærende princip i dansk handicappolitik siden udlægningen af særforsorgen. Princippet indebærer, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse også er tilgængelige for handicappede. En af konklusionerne på konferencen var, at sektoransvar er en udmærket ide. Det kan imidlertid blive brugt som en undskyldning for at skubbe handicappedes problemer rundt i systemet, blandt andet fordi det er svært at definere sektoransvarsprincippet juridisk. Dette oplever vi netop i HSK, hvor det - som beskrevet ovenfor - ofte er svært at placere ansvaret for løsningen af de forskellige problemer på uddannelsesinstitutionerne. Vi har haft et møde med projektmedarbejder Susanne Munck fra DHF s "Det kan lade sig gøre"-projekt, der handler om at få handicappede indvandrere på arbejdsmarkedet eller interesserede i at arrangere sig i foreningsarbejde eller lignende. Se endvidere artiklen inde i bladet. Efter mange seje træk er det lykkedes os at komme i kontakt med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, SFoU, der blandt andet administrerer universitetets bygninger. I HSK udarbejdede vi et notat om den, for os at se, manglende tilgængelighed på det Nye KUA i maj måned sidste år og bad om et møde for at få en afklaring på og et tidsperspektiv for eventuelle udbedringer. Der er rykket for svar og endelig i september måned i år er det lykkedes os at få en aftale om en gennemgang af bygningerne med et prisoverslag for ændringerne i samarbejde med arkitekt m.a.a. Erik Bahn, som har været betalt konsulent af universitetet for at hjælpe os igennem byggefasen. Tilbage er der nu at ønske, at tilgængeligheden i de nye bygninger bliver forbedret inden for en overskuelig tidsramme, og at de uheldige tiltag ikke bliver gentaget i de følgende etaper af det Nye KUA samt evt. følger som godt eksempel for fremtidige uddannelsesbygninger. Som annonceret på bagsiden holder HSK et studentermøde torsdag 28. oktober kl på KUA. I bestyrelsen har vi set os nødsaget til at lave tilmeldinger til vores fremtidige arrangementer, så vi kan nå at aflyse med oplægsholderne, hvis det skulle vise sig, at der ikke er tilstrækkeligt interesse for arrangementet. Indhold i dette nummer DSI - jobnet.dk HSK s debat og jobnetværks lister DSI-Ungdom - frivillige til Rehab 2005 Repræsentanter til DSI s amtsafdelinger Center For Frivilligt Socialt Arbejde Udjævning: En kollektiv løgn Fleksjob - en voksende succes SUstyrelsen - Handicaptillæg Huset Venture DHF - Det kan lade sig gøre Ungdomsboliger i Roskilde Studentermøde

3 Job- og informationsportal for mennesker med funktionsnedsættelse De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) er i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) og en række større danske virksomheder i gang med at udvikle og realisere en Job- og informationsportal, hvis sigte er at fremme ansættelsen af "arbejdsmarkedsparate" personer med handicap på arbejdsmarkedet, herunder særligt fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister. Job- og informationsportalen skal være mainstreamet og kommer til at hænge tæt sammen med (Arbejdsmarkedsstyrelsens Job-portal), som et redskab, der skal være med til at understøtte ansættelsen af personer med handicap. I praksis betyder det, at den kommende Job- og informationsportal vil gøre brug af den eksisterende CV- og jobbank på Det vil sige, at det skal være muligt for personer, som er visiteret til et Fleksjob eller førtidspensionister, der ønsker et Job med løntilskud at lægge deres CV ind i CV-banken på Ligeledes skal det muligt for arbejdsgivere at annoncere Fleksjob og Job med løntilskud i Jobbanken. Det samme gør sig gældende for job på ordinære vilkår. Det er DSI s opfattelse, og de involverede partere, at der er behov for en nem, ligeværdig og tilgængelig Job- og informationsportal, hvor "parate" arbejdsgivere og ansøgere med handicap kan mødes, påvirke og rekruttere hinanden. Der er behov for et fælles redskab som giver en almindelig, ligeværdig, ubureaukratisk og hurtig formidling. Portalen er primært tiltænkt at virke ansættelsesfremmende for mere arbejdsparate personer med handicap. Den skal ikke beskæftige sig med decideret "sagsbehandling". Den skal opfattes som et supplement til det arbejde, der allerede foregår. Den skal ses som en hjælp og forenkling af den ansættelsesfremmende proces for både arbejdsgivere og ansøgere. Anders Reitov, DSI Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre I supplement dertil udvikles og integreres en informations- og holdningsbearbejdningsdel, der er målrettet til fremme af beskæftigelse af personer med handicap.

4 HSK s lister Af Cand. mag. René Ruby Tilmeld dig vore lister for medlemer: Debatforum HSK har etableret to lister. Først en debatliste. Her er der mulighed for at debatterer emner af almen interesse, lige som der udsendes handicap- og studenterpolitisk information. Jobnetværk i jobsøgningsprocessen Så er der en liste for HSK s jobnetværk. På denne er der mulighed for netværksskabelse og erfaringsudveksling i jobsøgningsprocessen. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til: DSI-Ungdom - Frivillige til REHAB 2005 I forbindelse med hovedbestyrelsesmødet i august 2004, blev det besluttet, at DSI-Ungdoms deltagelse på REHAB Scandinavia i 2005, skulle afhænge af opbakningen fra medlemsorganisationernes medlemmer. DSI-Ungdom ønsker derfor at indkalde frivillige, som kunne tænke sig at hjælpe til med planlægningen af aktiviteterne i forbindelse med messen og / eller bemande standen. REHAB Scandinavia 2005 skal afholdes i Fredericia Messecenter fra 26. til 28. april. Det ligger endnu ikke fast, hvilket omfang og hvilken karakter, DSI-Ungdoms aktiviteter skal have på REHAB 2005, hvis deltagelsen bliver en realitet. DSI-Ungdom vil gerne have tilbagemeldinger i forhold til frivillige til REHAB Scandinavia hurtigst muligt, og ikke senere end tirsdag 19. oktober. Herefter vil det blive vurderet, om der er opbakning og frivillige nok til, at deltagelsen kan blive en realitet. Kontakt: De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom Steffen Møller Fjordside Telefon:

5 Repræsentanter til DSI s amtsafdelinger søges Har du lyst til at være en del af det handicappolitiske system på regionale niveau? På samme måde som DSI s øvrige medlemsorganisationer, har også DSI- Ungdom ret til at indstille kandidater til DSI s amtsafdelinger. I de fleste amtsafdelinger foregår arbejdet ved, at der én gang årligt afholdes generalforsamling. På generalforsamlingen vælges en amtsbestyrelses til det mere daglige arbejde i amtsafdelingen. Amtsbestyrelsen holder i løbet af året et antal møder - typisk 4 stk. Foruden arbejdet i forbindelse med generalforsamlingen og i amtsbestyrelsen, kan man også gennem det lokale arbejde, blive valgt til at repræsenterer DSI i en række regionale råd, udvalg og styrelser. Derudover er amtsafdelingene også med til at arrangerer en række informationsog debatmøder. Hvis du er interesseret i at vide mere om amtsafdelingen i netop dit lokal område, kan du på finde adressen til din lokale kontaktperson. Hvis det lokale handicappolitiske arbejde har din interesse, bedes du sende en e- mail til hvor du giver en beskrivelse af dig selv, og samtidig også fortæller lidt om, hvorfor du gerne vil deltage i arbejdet. Hvis DSI-Ungdom herefter beslutter at støtte din indstilling, kan vi i fællesskab lave den formelle indstilling til de respektive DSI amtskredse. Center for Frivilligt Socialt Arbejde / Kontaktudvalget til Det Frivillige Sociale Arbejde Socialministeriet har taget initiativ til en landsdækkende kampagne for det frivillige sociale arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde / Kontaktudvalget til Det Frivillige Sociale Arbejde kan kontaktes på: Telefon: Træffetid: Mandag - torsdag mellem kl. 9 og 15 samt fredag mellem kl. 9 og 14 Pantheonsgade 5, 3. sal Postbox Odense C

6 HSK har fået tilladelse af Politiken samt af forfatteren til at bringe denne Kronik - bragt i Politiken 27. februar 2004 Udjævning: En kollektiv løgn Hanne Reintoft har sin sidste sociale brevkasse i DR på mandag. I dagens Kronik gør hun status over et samfund, hvor mange har rigeligt og flere for lidt. Vi er på vej mod minimalstaten, og den ser ikke køn ud. Af Socialrådgiver Hanne Reintoft Det begyndte i 1976, da jeg overtog Danmarks Radios sociale brevkasse efter min alt for tidligt afdøde, dygtige kollega Lena Vedel-Petersen. Siden har det været hver uge i snart 28 år. Ved slutningen kan der være anledning til at gøre status over et kært arbejde. I 1970 erne var kommunalreformen netop gennemført. Senere kom en vel gennemarbejdet socialreform. Alt socialt arbejde var udlagt til kommuner og amter. Vigtige sociale institutioner som Mødrehjælpen og revalideringscentre var nedlagt. Socialrådgiverne var blevet til sagsbehandlere. I modsætning til i dag havde de fleste ældre kun deres folkepension. Utallige henvendelser kom om hjælp til tænder og briller. Samtidig havde kvinderne fået deres egen folkepension, hvilket udløste mange krav om rådgivning i skilsmissesager, ja, skilles ville de - kvinderne i 70-års alderen, nu, da års undertrykkelse endelig var løftet af deres skuldre. Jeg husker endnu en rasende 90-årig herre, der skældte mig ud, fordi jeg havde sagt, at kvinderne selv kunne disponere over deres pension. Det var højkonjunktur. Det var let at revalidere, fordi der var arbejde til de fleste. Man kunne få sygedagpenge, til man var rask, skulle revalideres eller pensioneres. Man fik sin invalidepension, når der forelå en fagligt velbegrundet ansøgning. Kvinderne var ved at finde deres plads på arbejdsmarkedet. Den fri abort var gennemført, så kvinder ikke mod deres vilje blev påtvunget enlig forsørger-status. Det almennyttige byggeri voksede, og slummen var ved at blive revet ned. Hvor har jeg hadet den slum lige fra dengang i 1950 erne, da man steg op ad stejle, udhulede trapper i syvende baggård i Nansensgade for at hjælpe en mor, der netop havde fået afslag på abort. Der lugtede af fattigdom - en særlig lugt af kål, blekogning og kulstøv. Jeg kan mærke den i næsen endnu og har stort set aldrig forstået slumstormerne. Men så kom de snigende - de grå 1980 ere - med tvangsauktioner og massefyringer. Unge gik i sort, fordi det var umuligt for dem at få arbejde eller uddannelse. Mange af dem kom aldrig i gang, lærte ikke arbejdslivet at kende, fik ingen arbejdsidentitet og udgør i dag nu som årige den tunge del af kontanthjælpsklientellet - med tidens veludviklede omskrivningstendens til dem, der har andre problemer end ledighed. Det kom bag på både politikere, økonomer og almindelige mennesker, at ledigheden blev til langtidsledighed. Beslutningstagerne mistede modet. Jeg tror ikke, at der har været en minister eller forbundsformand, der ikke stod rundt omkring på talerstolene og meddelte, at arbejdsløsheden var kommet for at blive - ret nedslående i tider, hvor der også uophørligt blev talt om, at vi alle sammen var på afgrundens rand. Selv om den jævne dansker huskede fædres og bedstefædres grusomme arbejdsløshed i 1930 erne, vendte forståelse sig hurtigt til fordom. Først hviskende, siden højlydt talte man om de dovne og de arbejdssky, der bare nassede på overførselsindkomsterne. De, der var ramt af ledigheden, trak sig tilbage og endte i isolation og ørkesløshed -

7 den lige vej til den komplekse og svært afhjælpelige ensomhed. De syge fik også besked på at tage sig lidt sammen. Efter to års sygdom blev der sagt stop for sygedagpenge. Bistandsloven vred sig i dødskamp. Den var udtænkt som en højkonjunkturlov, der skulle yde hurtig, effektiv og økonomisk anstændig hjælp til dem, der var udsat for en social begivenhed, så de hurtigt blev klar til at komme ud på et arbejdskrafthungrende arbejdsmarked. Nu drejede det sig om masseforsørgelse, så både det hurtige og effektive var illusion. Man forsøgte sig med beskæftigelsesforanstaltninger. Ung i arbejde, syv måneders beskæftigelsestilbud. Hvor jeg husker de mange dygtige kvinder, der kom til den nye Mødrehjælp. De gjorde deres bedste for blot et halvt år efter igen at stå på gaden med en beskeden potteplante i hånden og velmenende afskedsord i hovedet. Dengang havde jeg telefontid i Danmarks Radio. Men til sidst måtte vi opgive. Det blev for uværdigt. To socialrådgivere var til rådighed i én time og nåede i gennemsnit at få talt med 16 mennesker, mens mellem 500 og 700 ringede og ventede forgæves. I systemerne bredte modløsheden sig. Alt forekom tilsyneladende håbløst. Udbrændthed blev en modesygdom. Kampgejst blev latterliggjort. Alle beklagede sig. Socialrådgiverne fik et chok, da de gik i strejke og ganske manglede sympati. Systemerne begyndte at udvikle magtfuldkommenhed og en absolut overfølsomhed over for kritik. Udviklingen kan undre. Trods alt har moderne socialarbejdere ikke - som dengang i 1950 erne - 48 timers arbejdsuge og seks ugers barselsorlov. Men dengang havde vi noget andet, som antagelig holdt os oppe. Vi unge kvinder var lykkelige over at være kommet på arbejdsmarkedet, og vi oplevede, at vi var med til at bygge en bedre verden op. Sådan er det nok ikke for unge kolleger i dag, selv om der unægtelig dengang som nu er noget at kæmpe for. Og kamp må der til, skal livet gro. I 1990 erne blev det bedre. Arbejdsløsheden løsnede sit jerngreb. De ældste og mest håbløst ledige blev udsorteret med en lav overgangsydelse. Men samtidig strammede man i en serie "arbejdsmarkedsreformer" dagpengenes varighed, indførte hårde regler om jobanvisning uden hensyn til fag eller branche, lang transporttid og aktiveringskrav. I årtiets begyndelse talte man meget om, at både bistandslov og a-kassesystemerne passiviserede og klientgjorde mennesker. Igen en omskrivning. Det var jo ledigheden, der passiviserede, og ikke lovene - men deres administratorer - der klientgjorde. Som en kvinde skrev - man lærte at vise sine krybesår. Fra 1995 gik aktiveringen sin sejrsgang. De udkommanderede havde få og små rettigheder. Ofte kendte og kender de dem ikke. Projektmageriet havde store dage. Efterhånden har jeg det som Søren Ulrik Thomsen, der i "Det bedste og det værste" skriver: "Ordet projekt og vision, det er det værste for mig. Man kunne blive aktiveret i Vendepunktet, Drivhuset, Rosenbedet, ja mulighederne var utallige bortset lige fra muligheden for at komme i ordinært arbejde". De syge skulle så sandelig heller ikke ende i passivitet. Fremover kunne man kun få sygedagpenge et år og helst kortere. Dagpengestop med få dages varsel blev et skarpt våben i hensynsløse hænder. Vi glemte ganske de smukke slutord i Claudius gamle salme: "Og trøst min syge nabo med". I stedet sejrede Jacob Haugaards parole: "Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge". Det er efterhånden gennemført til punkt og prikke. Beskæftigelsesministeren bebuder nu yderligere klapjagt på de syge med en kontrol, der fører tankerne tilbage til fagre nye verden.

8 Socialministeren kom i 1998 med sin såkaldte socialreform. Grundigt kommissionsarbejde dannede under alle omstændigheder ikke grundlag for de mange lovændringer og hele omstillingen af den sociale sektor til management og "produktion". Uden at befolkningen tilsyneladende tog det ad notam, skete der noget, som vi alle burde være flove over. Siden 1803 og til 1998 har vi her i landet altid sørget for, at de, der ikke kunne forsørge sig og sine, fik mad i munden og tag over hovedet. Bevares, det har i tidernes løb ofte været en pauver naturalieforsørgelse - fattighus og arbejdsanstalt - men dog forsørgelse. Nu kan kontanthjælpen stoppes, hvorefter man er overladt til familiens nåde, tiggeri og tyveri. Det drejer sig desværre ikke kun om bevidst arbejdssky elementer i befolkningen, men ofte om psykisk syge mennesker, der ikke magter aktiveringskravene. Jeg har oplevet hjælpen stoppet til en nedslidt mand, der havde så svære rygsmerter, at lægen forærede ham medicinen. Der var flere mindreårige børn i familien. Det er ikke den måde, vi stopper den negative sociale arv på. Efterlønnen blev forringet først og fremmest for de årige, det vil sige de nedslidte, ufaglærte. Og så kom turen til førtidspensionerne. I 1999 dalede tildelingen af førtidspension med 32 procent. Siden har det ugentlige arbejde i Danmarks Radio været domineret af syge, ulykkelige mennesker, der ikke længere har forsørgelsesgrundlag. I journalerne kan man læse: "overladt til ægtefælleforsørgelse". Rappe forhold i det land i Europa, hvor der er flest kvinder på arbejdsmarkedet. Men de skal have et kærligt spark bagi, alle dem, der tror sig hjulpet i velfærdssamfundets ruiner. De skal i fleksjob helst alle sammen. Fleksjob kan være en god mulighed, men retssikkerheden er for ringe og misbrugsmulighederne talrige. Der findes ingen kvote for, hvor mange fleksjob der må være i forhold til ordinære job. Ej heller garanti for, at de aftalte skånehensyn, der udløser løntilskuddet, varetages. Ifølge Socialforskningsinstituttet viger mange i fleksjob tilbage for at kræve dem overholdt. De er først og fremmest bange for at miste jobbet og dertil for mobning. Man kan frygte, at hele systemet er en illusion. Historikeren Harald Jørgensen nævner i sin glimrende bog om det offentlige forsørgelsesvæsen i det 19. århundrede, at man såmænd i 1790 erne forsøgte sig med at sende fattiglemmerne ud på de store engelske tekstilfabrikker. Arbejdsgiverne modtog disse lavtlønsslaver med begejstring. Den raske arbejdskraft blev til gengæld ledig og sank ned i fattiglemmernes rækker. Til sidst måtte det hele bare opgives, fordi produktionen blev for dårlig. Vi har i dag et højteknologisk arbejdsmarked, hvor der stilles store krav. Disse krav kan antagelig ikke indløses af syge, nedslidte og ofte tvungne mennesker. I 1998 blev også revalideringsmulighederne forringet med den lille sætning i en paragraf, at revalideringen skal være kortest muligt. Det blev modtaget med kyshånd i de kommunale systemer. Mennesker deles i dag op i de "flytbare" og de "ikke-flytbare". De katalogiseres og registreres, men de omfattes ikke af humanismens og menneskelighedens nådegave. Domstolene har også i de sidste år reageret på den tiltagende fejlfortolkning af lovgivningen. Gang på gang har Højesteret og landsretterne omstødt såvel kommunernes som Den Sociale Ankestyrelses afgørelser, uden at det tilsyneladende anfægter denne vor højeste ankemyndighed eller dens minister. Men desværre er retfærdigheden en dyr størrelse på grund af retsafgifter og advokatbistand, så det offentlige har fat i den lange ende, fordi offeret er nødt til at få bevilget fri proces.

9 Mennesker med de såkaldt nye sygdomme er særligt udsatte, fordi vi ikke forstår, at ethvert samfund skaber sine sygdomme, som den manglende kloakering skabte kolera i Racisme, arbejdsløshed og for høje præstationskrav er i dag sygdomsfremkaldende. Landsdommer Holger Kallehauge og jeg foreslog Karen Jespersen, at der burde oprettes et etisk råd på det sociale område. Ideen faldt desværre ikke i god jord. I modsætning til sundhedssektoren arbejdes der i det sociale system med en metodefrihed, som borgeren ikke har krav på at kende, og informeret samtykke kræves ikke. Med den nye pensionsreform er dog indført en fælles metode, idet der skal udarbejdes ressourceprofil ud fra en række parametre. I et af dem skal borgeren oplyse om sine drømme og visioner. Ingen har spurgt, om et statsapparat har adkomst til at kræve indsigt i menneskenes drømme og håb. Vi elsker at synge om vort Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt. Desværre er det efterhånden en kollektiv løgn. Mange har rigeligt og flere for lidt i virkelighedens verden. Men vi fastholder sejlivet myten, og den nuværende socialminister afviser endog at fastsætte en fattigdomsgrænse, som dog findes i EU. Det vil ikke hjælpe de fattige, siger hun. Nej, men det kunne måske hjælpe politikerne til at gøre noget ved dette uværdige problem. Regeringen har selv nedsat et råd for socialt udsatte. Dette råd har for nylig forelagt ministeren en rapport: "Sociale ydelser set i et fattigdomsperspektiv". Man skønner, at voksne og deres børn, i alt cirka mennesker, er socialt udsatte. Nogle er mere udsatte end andre. De unge under 25 år får en meget lav kontanthjælp, der udgør 47 procent af det allermindste basisleveniveau, der kan opstilles. Om end fordømmelsesværdigt kan det vel ikke undre, at der med jævne mellemrum flås en håndtaske fra en gammel dame - og problemet kan løses ved dame - og problemet kan løses ved anden indsats end strengere straffe. Mennesker på den meget lave starthjælp er i samme situation. Det drejer sig ofte om hårdt belastede flygtninge. Selvfølgelig kommer de ikke hurtigere i arbejde, fordi de lever på sultegrænsen - tværtimod. Martin A. Hansen skriver så smukt i sin novelle "Agerhønen": "Så satte sygdom ind, hvor modgang havde brudt hul. Man kan ikke blive ved at hænge i en finger". Et af den nuværende regerings seneste initiativer har været at nedsætte kontanthjælpen for ægtepar efter seks måneders hjælp. Det handler især om vore mest udsatte børnefamilier. Til gengæld kan vi rose os af at have nordisk rekord i børnefjernelser. I magtudredningen skrives: "Der findes også grupper, der ikke besidder de nødvendige ressourcer til at kunne handle politisk, hvis deres interesser bliver trådt for nær". Dette burde også få vore politikere til at handle. Ingen mennesker bliver bedre eller får det bedre ved uophørligt at blive udsat for ydmygelse og nederlag. Det udvikler højreekstremistiske tendenser. Det skaber bandevold og uregerlige, hadefulde unge, som er uden for pædagogisk og terapeutisk rækkevidde. Og det forringer vores fælles livskvalitet, fordi vi mangler den grundlæggende følelse af at leve i et anstændigt samfund. Problemerne bliver næppe mindre her på vej mod minimalstaten.

10 Fra Center for Ligebehandling af Handicappedes blad LIGHEDSTEGN nr. 3 oktober 2004 har vi fået tilladelse til at bringe denne artikel: Fleksjob - en voksende succes Fra en spæd start i 1998 har fleksjobordningen over de seneste seks år udviklet sig til, hvad man må kalde en succes. Der knytter sig dog stadig en delligebehandlingsproblemer til ordningen Af Centerleder Mogens Wiederholt, CLH l dag er lige godt personer ansat i fleksjob. Lægges hertil de ca løntilskudsjob til førtidspensionister, runder vi så rigeligt regeringens måltal om job på særlige vilkår i Sammenholder man yderligere udviklingen i fleksjobtallene med udviklingen i antallet af førtidspensioner, vil man konstatere, at der er sket et næsten tilsvarende fald i antallet af de lave pensioner. I perioden fra 1998 til 2003 faldt antallet af lave førtidspensioner med ca Da det jo netop var de lave pensioner - dvs. pensionerne til personer, som stadig havde en betydelig arbejdsevne tilbage - må man konstatere, at fleksjobbene i alt væsentligt har udfyldt sin mission. Ligebehandlingsproblemer En del af ordningens succes skyldes givet vis, at ordningen løbende er blevet forbedret, så vilkårene i dag tåler sammenligning med vilkårene i ordinær ansættelse. MEN det betyder jo ikke, at træerne vokser ind i himmelen. Der er stadig gamle uløste ligebehandlingsproblemer - og hvad værre er: Der er kommet nye til. Selvom ledighedsydelse (fleksjobordningens modsvar til arbejdsløshedsdagpenge) under visse omstændigheder kan bevilges som erstatning for manglende løn under ferie eller feriedagpenge, så kan ledighedsydelsen ikke tages med til udlandet. Modtagere af ledighedsydelse skal holde ferie Danmark. Vi vil gerne have os alle sammen til at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Derfor har Folketinget indført reglerne om, at man kan udskyde overgang til efterløn og dermed opnå en kontant præmie på op til kr. Er man i fleksjob, går man ikke på efterløn, men fleksydelse. Men vælger man at udskyde sin fleksydelse og fortsætter med at arbejde i fleksjobbet til man er 65 år, får man ikke nogen præmie. Ydermere er det sådan, at efterlønsmodtagere fritages fra at indbetale til efterlønnen i det øjeblik, de går på efterløn. Det sker ikke for personer på fleksydelse. De skal fortsat indbetale deres fleksydelsesbidrag. Som fleksjobansat kan man ikke benytte mentorordningen, som ellers er indeholdt i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. For at få en person her til landet - fx som led i en familiesammenføring - skal den herboende dokumentere, at personen kan forsørge fx sin tilrejsende kone. Men ved opgørelsen af den herboendes forsørgerevne medregner man ikke den fleksjobansattes samlede løn, men kun den del af lønnen, som arbejdsgiver betaler. Løntilskuddet medregnes ikke i selve indtægtsgrundlaget. I kø på ledighedsydelse Ud over den positive stigningen i antallet af fleksjobbere er der fulgt et meget bekymrende tillægsproblem med. Kommunerne har tilsyneladende i stigende grad svært ved at skaffe det nødvendige antal job. Resultatet er, at en stor gruppe personer, som er godkendt til

11 et fleksjob, ikke kommer i arbejde, men "parkeres" på ledighedsydelse, mens de venter på, at kommunen finder et fleksjob. Fra 2001, hvor man begyndte at registrere antallet af personer på ledighedsydelse, til 2004 er antallet af ledighedsydelsesmodtagere vokset fra at svare til ca. 10 % af antallet i fleksjob til at udgøre, hvad der svarer til hele 25 % af antallet af ansatte i fleksjob. Der er med andre ord et akut behov for yderligere fleksjob, som ikke kan dækkes. Det er en meget uheldig udvikling. Der er derfor et massivt behov for at få set på, hvor modtagerne af ledighedsydelse kommer fra - og ikke mindst, hvor de går hen og efter hvor lang tid: Får de et fleksjob, går de ud i ordinær beskæftigelse, får de førtidspension - eller bliver de bare hængende i ledighedsydelsen år efter år? Modvilje mod job på særlige vilkår? Det har gang på gang været oppe at vende, at især arbejdstagerne frygter, at ansættelse på særlige vilkår - fx i fleksjob - vil erstatte og fortrænge ordinære job. Senest har en artikel i SID s nyhedsbrev luftet den frustration. l artiklen beskrives det, hvordan udviklingen i de ordinære kommunale job fra maj 2003 til maj 2004 er stagneret, mens der i samme periode har været en vækst på 15 % i de støttede job. Det er vigtigt, at der ikke skabes grobund for en generel modvilje mod støttede job - herunder fleksjob. Derfor skal vi dels være ekstremt omhyggelige med, at visitationen til fleksjob er helt efter bogen, så der ikke opstår en myte om, at ansatte i fleksjob i virkeligheden er maskerede ordinære job, blot med løntilskud. Dels er det vigtigt, at vi ikke lader os lokke ind i en besnærende forestilling om, at der skal etableres et særligt jobmarked for fleksjob med egen jobformidling. Der er ingen job, der er specielt velegnede som fleksjob, og alle job er potentielle fleksjob. Hvis vi skaber et særligt reservat af job reserveret fleksjobbere, risikerer vi at udbygge myten om et kamufleret ordinært arbejdsmarked med løntilskud. Fasthold perspektivet - udbyg succesen Fleksjob er en succes. Og selve fleksjobkonceptet er en af de mest anvendelige og fleksible kompensationsordninger, vi har. Men det er vigtigt at fastholde ordningens formål. Fleksjobordningen er en kompensationsordning, hvor der gives en økonomisk kompensation for den nedsatte arbejdsevne, som den ansatte i fleksjobbet har. Vi skal holde fast i, at forudsætningen for at komme i fleksjob er, at man har nedsat arbejdsevne, og at vi holder fast i, at der ikke er nogen som helst automatisk sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og nedsat arbejdsevne.

12 Fra SUstyrelsens hjemmeside - - har vi nedenstående: Du har et handicap Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et tillæg til SU en, når du læser på en videregående uddannelse. Betingelsen er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse - altså have studenterjob. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU en. Det kaldes derfor "Handicaptillæg". For at kunne modtage handicaptillæg, skal du: modtage SU gå på en videregående uddannelse, der er SU-berettiget kunne dokumentere, at du har en varig funktionsnedsættelse Du kan for eksempel få handicaptillæg, hvis du ikke kan arbejde på grund af; Varig fysisk funktionsnedsættelse - Bevægelsesvanskeligheder som følge af svære muskel- og nervelidelser, for eksempel muskelsvind, sclerose, svære ryglidelser, spastiske lammelser - Blinde og stærkt svagsynede - Døve og stærkt hørehæmmede Varig psykisk funktionsnedsættelse - Svære psykiske og psykosociale vanskeligheder, for eksempel som følge af angst, fobier, autisme eller personlighedsforstyrrelser Listen er vejledende. Studerende, der får handicaptillæg, er omfattet af samme SU-regler, som alle andre der modtager SU. Du kan for eksempel ikke modtage handicaptillæg, hvis du modtager revalideringsydelse fra kommunen. Handicaptillægget svarer til den indkomst, som andre studerende kan have ved siden af SU en - det vil sige det laveste fribeløb. Se beløbet under "Satser" i menuen. Når du modtager handicaptillæg, har du et lavere loft for, hvad du må tjene ved siden af SU'en - du har et reduceret fribeløb på kr. om måneden i Læs mere om fribeløb og indtægt ved siden af SU under "Hvad må du tjene" i menuen. Sådan udbetaler vi handicaptillægget Vi udbetaler handicaptillægget hver måned sammen med SU-stipendium og U- lån eller sammen med slutlån. Også når du får udbetalt ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, eller når du får udbetalt ekstra klip på grund af rådsarbejde, arbejde med de studerendes sociale eller uddannelsesmæssige forhold, sygdom eller andre særlige forhold. Du kan ikke få handicaptillæg med dobbeltsats. Dog kan vi udbetale et dobbelthandicaptillæg sammen med dobbeltklippet før første lønnede praktikperiode. Du kan ikke få handicaptillæg i perioder med lønnet praktik. Fravælger du SU-stipendiet, fravælger du også handicaptillægget. Du kan godt fravælge handicaptillægget alene. Så stiger fribeløbet i disse måneder fra de kr. til den laveste fribeløbssats.

13 Sådan søger du Vil du søge om handicaptillæg, fordi du har en varig funktionsnedsættelse, skal du søge det på det almindelige ansøgningsskema for videregående uddannelse. Du skal udfylde felt 26 på skemaet. Du skal også udfylde et særligt oplysningsskema, "Handicaptillæg". Begge dele finder du under "Skemaer" i menuen. Du kan ikke søge handicaptillæg på minsu. Ansøgning, oplysningsskema og dokumentation skal du aflevere på dit uddannelsessted. I oplysningsskemaet kan du læse, hvilken form for dokumentation du skal sende ind sammen med din ansøgning. Har du ikke vedlagt alle de nødvendige papirer, vil SUstyrelsen bede dig skaffe dem, der mangler. Det kan betyde, at du må vente længere på et svar. SUstyrelsen kan bede en sagkyndig udtalelse sig om din sag. Det kan også forsinke svaret. Vær opmærksom på, at SUstyrelsen ikke kan refundere udgifter til dokumentation, som du har skaffet, uden vi har bedt om det. Vi forventer, at sagsbehandlingstiden for handicaptillæg vil være væsentlig længere end ved en almindelig SU-ansøgning. Derfor behandler vi din SU-ansøgning med det samme, så du kan modtage det almindelige SU-stipendium, imens behandlingen af handicaptillægget er i gang. Huset Venture - også i København... Af Cand. jur. Lotte Pehrsson I sidste nummer af HSK-Nyt skrev jeg den glædelige nyhed, at der blev arbejdet hårdt på at realisere tanken om at oprette en afdeling af Huset Venture i Storkøbenhavnsområdet. I HSK havde vi igen været til møde om projektet og kunne se nogle gode perspektiver i et sådant hus, eventuelt med andre arbejdsopgaver, så Øst og Vest kunne supplere hinanden. Desværre viser det sig ikke at blive en realitet i denne omgang. Interessen er der stadig, ressourcerne mangler. Vi følger udviklingen og vender tilbage, når der er nyt.

14 "Det kan lade sig gøre" Formidlingsprojekt om og for handicappede med en anden etnisk baggrund end dansk Af Projektmedarbejder Susanne Munck, DHF Dansk Handicap Forbund har fra Integrationsministeriets satspulje fået midler til i en 2-årig periode fra at formidle, at det kan lade sig gøre for handicappede med en anden etnisk baggrund at deltage i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i foreningslivet m.m. Projektet har 3 hovedmålgrupper: den etniske gruppe selv virksomheder og organisationer på arbejdsmarkedet formidlende offentlige myndigheder (sagsbehandlere, AFformidlere, uddannelsesvejledere m.fl.) samt foreninger o.lign. Midlerne for formidlingen vil være mangfoldige og bl.a. tage udgangspunkt i, hvad det oprettede ambassadørkorps tager initiativ til. Foruden formidling i form af trykte materialer, hjemmeside på internettet, evt. en film m.m. vil formidlingen foregå fra menneske til menneske og varetages af projektets ambassadørkorps og frontløberteam. Ambassadørkorpset samles i øjeblikket og fortløbende bredt blandt den primære målgruppe og alle andre, der er interesseret i at arbejde for sagen. Frontløberteamet udpeges ud fra valgte kriterier med henblik på opgaver og repræsentation. Ambassadørkorpset, som indtil videre består af ca. 50 personer, afholder i oktober 2004 sit første seminar, der skal munde ud i en første plan for korpsets aktiviteter. Foruden den store gruppe af frivillige ambassadører og frontløberteamet drives projektet af 3 projektmedarbejdere Benny Nielsen, Susanne Munck og Lijuan Wang ansat af Dansk Handicap Forbund. Udannelsesområdet Skønt projektet hovedfokusområde er deltagelse på arbejdsmarkedet er fokus på uddannelsesområdet en vigtig del af projektet, da det er afgørende for målgruppens deltagelse i arbejds- og samfundsliv, at de har adgang til uddannelsessystemet. Projektet ønsker derfor repræsentanter fra uddannelsesområdet i ambassadørkorpset, som kan være med til at sætte dagsordenen for indsatsen på dette område. Fokus ligger på uddannelses- og erhvervsvejledningen fra folkeskoleniveau til højeste udannelsesniveau: Er den god nok hvad angår særlige problemstillinger for hhv. elever og studerende med funktionsnedsættelse og elever og studerende med anden etnisk baggrund. Det kunne f.eks. være relevant i samarbejde med relevante organisationer og institutioner at etablere et seminar eller en konference med fokus på vejledningssystemet, ligesom der kunne være andre relevante emner at tage op i sådanne fora. Projekt "Det kan lade sig gøre" har etableret et omfattende netværk til relevante videnscentre, institutioner og organisationer, herunder naturligvis Handicappede Studerende & Kandidater. F.eks. har projektet været i kontakt med danske nationale koordinatorer vedr. European Agency for Development in Special Needs Education. Agenturet vil netop

15 i 2004 arbejde med etniske gruppers særlige behov på EU-plan. Vi indbyder hermed ALLE, der har lyst til at deltage i arbejdet for formidling af, at det kan lade sig gøre også for handicappede med anden etnisk baggrund at deltage i samfundslivet til at være med i vores ambassadørkorps. Yderligere informationer findes på For nærmere information kontakt: Susanne Munck: Ungdomsboliger i Roskilde Af Cand. jur. Lotte Pehrsson HSK er blevet kontaktet af Roskilde Kommune, der dels har 4 ungdomsboliger i nybyggeriet Stjerneparken i Trekroner, dels 2 ungdomsboliger på Eriksvej i Østervangsområdet nær ved Roskilde Station. For evt. at komme i betragtning til en af disse boliger, skal der hurtigst muligt tages kontakt til nedennævnte, idet udvælgelse til boligerne er gået i gang. Interesserede kan henvende sig og høre nærmere til: Karen Magrethe Ørsted Pensionsafdelingen Boligstøtteteamet Telefon: Reager hurtigt for evt. ny bolig!!

16 kalenderen Studentermøde Torsdag 28. oktober 2004 kl til Njalsgade København S i lokale Mødet vil være af orienterende karakter og omhandle handicappede studerendes vilkår på videregående uddannelser. Oplægsholdere: SPS-vejleder på KU Elin Kibsgaard SPS-ansvarlig i SUstyrelsen Ole Boesen Der vil blive en bred orientering om de områder, hvor studerende med handicap kan hente råd og vejledning under et studieforløb. SPS-støtten vil blive grundigt belyst. Der vil blive mulighed for dialog mellem deltagerne og drøftelse af problemstillinger vedrørende den enkelte. Vi glæder os til at se alle interesserede! Tilmelding senest mandag 25. oktober til HSK på eller via Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i december Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 84, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag og onsdag ml. kl. 10 og 12 samt fredag i lige uger ligeledes ml. kl Telefon: Girokonto Hjemmeside

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

HSK - NYT Nr. 1 marts 2004

HSK - NYT Nr. 1 marts 2004 HSK - NYT Nr. 1 marts 2004 Siden sidst Af Gitte Lindeløv HSK afholder sin årlige generalforsamling fredag 16. april kl. 17.00-21.00 i Valby Medborgerhus. Generalforsamlingen vil blive indledt med et oplæg

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere