ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv"

Transkript

1 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Kommune: Stevns Kommune ANSØGNINGSSKEMA 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv 3. Kontaktperson (mail/ tlf.): Lilian Schmidt, kommuneplanlægger, tlf. nr eller Dato for ansøgning: 15. januar 2015 (rettes til den dag vi sender ansøgningen) 5. Sted/ lokalitet: Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge Matrikelnummer: 3t, 3u, 3v, 3q, 41b og 3e. Alle beliggende Højerupby, Højerup. Se bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup. 6. Ejer af arealet / arealerne (Vedlægges som bilag): Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge: Nr. 26, Matr. 3t, Østsjællands Museum Nr. 26, Matr. 3u, Østsjællands Museum Nr. 26, Matr. 3v, Østsjællands Museum Nr. 28, Matr. 3q, Selskabet Højeruplund Nr. 39a, Matr. 41b, Stevns Kommune og Nr. 26, Matr. 3e Østsjællands Museum Se bilag 2, matrikulære forhold se bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere 7. Beskrivelse af forsøg (Herunder redegørelse for projektets forhold til de tre udvælgelses kriterier): Bilag Udvikling af Stevns Klint som verdensarvsområde Stevns Klint blev UNESCO verdensarv i juni 2014 og det vil Stevns Kommune gerne profilere sig på. Den nye status som verdensarv betyder, at der i fremtiden vil være større fokus på Stevns Klint, nationalt som internationalt. Stevns Kommune forventer, at der kommer flere besøgende til området fra hele verden. Stevns Klint kommer kort sagt på verdenskortet. Stevns Klint rummer bevis for det katastrofale asteroidenedslag, som ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyrearter, inklusive dinosaurerne. Dette blev starten på livet, som vi kender det i dag. Et ganske tyndt lag af fiskeler, der er støv fra asteroidenedslaget, fortæller om dette dramatiske kapitel i Jordens historie. Stevns Klint er verdensarv, fordi klinten er det bedste sted på Jorden, at opleve dette lag. Højerup vil fortsat være det centrale besøgssted ved Stevns Klint. Derfor arbejdes der på, at realisere et nyt besøgscenter. Det nye besøgscenter skal fortælle historien om, hvorfor Stevns Klint er verdensarv, og skal klæde de besøgende på til, at forstå og opleve

2 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST området. Det er vigtigt for projektet, at den intime stemning i området bliver bevaret, samtidigt med, at trapper, stier og parkeringsforhold bliver forbedret. Som led i udviklingen af Højerup som besøgssted til det nye besøgscenter arbejder Stevns Kommune bl.a. med et kommuneplantillæg, trafikplan og en lokalplan for Højerup. Læs mere om Stevns Kommunes planerne for besøgscenter i Højerup på følgende link: Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint 1. Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns Klint er udarbejdet for, at fastsætte krav til arkitektkonkurrencen. Disse krav kan ses i bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint. Disse krav vil blive inddraget i det videre arbejde og på den baggrund blive en del af programmateriale til arkitektkonkurrencen. Stevns Kommune vil arbejde på, at få en fond til at varetage forundersøgelser og arkitektkonkurrence. Mange verdensarvssteder oplever en stigning i turismen, og derfor er det vigtigt, at turismen udvikles bæredygtigt. Det vil sige, at turismen ikke må ødelægge områdets kvaliteter, så man ikke kvæles i sin egen succes. Et verdensarvssted skal beskytte de værdier, som det er optaget på verdensarvslisten for, for eftertiden. Det er et krav fra UNESCO. For at styre udviklingen, skal alle verdensarvssteder arbejde efter en forvaltningsplan. Det er en slags køreplan for, hvordan området skal styres se bilag 6, Udklip side fra Forvaltningsplan 2011, som omhandler visionerne for Stevns Klint. Forvaltningsplanen beskriver på side 63, den konkrete handling i forhold til, at etablere et besøgscenter. For at se hele forvaltningsplanen klik på følgende link: Forvaltningsplan Forvaltningsplanen vil løbende blive revideret for, at sikre velfungerende løsninger i forvaltningen af Stevns Klint. Den første revision af forvaltningsplanen forventes gennemført i år 2016 og derefter hvert fjerde år. Stevns Kommune sikrer rammerne for den lokale forvaltning af Stevns Klint som verdensarv. Dialog med borgere, lodsejere, besøgende og andre, som er påvirket af forandringerne, har været en stor del af arbejdet frem mod verdensarv og vil også være det i fremtiden. Stevns Kommune er også forvaltningsmyndighed i forhold til Planloven og er ejer af Boesdal Kalkbrud, et areal omkring Stevnsfort, Stevns Fyr samt Mandehoved/Flagbanken. Kommunen ser gerne en sammenhæng mellem oplevelserne langs Stevns klint. Stevns Klint rummer oplevelser for alle typer besøgende. Der er mulighed for, at prøve kræfter med bl.a.: at vandre langs klinten ad den tyve kilometer lange trampesti. 1 Det er i Udviklingsplanen for nyt besøgscenter, Stevns klint angivet en bygningsbegrænsning på m 2. Da Stevns Kommunalbestyrelse ikke vil begrænses til et specifik m 2 størrelse, bliver bygningens størrelse først fastsat når funktionerne i bygningen er kortlagt. Dette sker i forundersøgelserne til arkitektkonkurrencen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at bygningen bliver større end 1000 m 2, men der vil i første omgang ikke være en begrænsning i materialet.

3 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST at se klinten fra søsiden med kutter at gå i undergrunden og se klinten indefra i Koldkrigsmuseum Stevnsfort, at mærke suset i maven, når man står ved afgrunden i den gamle kirke i Højerup, som delvist styrtede i havet i 1928 at få et overblik over området i det stadig aktive Stevns Fyr. Desuden har Stevns Kommune igennem en årrække haft et øget fokus på naturværdierne langs Stevns Klint. Kommunens ønske om, at styrke de naturmæssige forhold omkring klinten er sket via en bred indsats. Kommunen ejere en række arealer langs klinten se bilag 8, Naturpleje langs Klinten og 9, Stevns Kommunes arealer. De fleste af arealerne plejes med henblik på, at genskabe den næringsfattige overdrevskarakter på den kalkrige undergrund. Såfremt det viser sig nødvendigt, at inddrage en del af matr. nr. 3e, der i dag drives med henblik på genskabelse af overdrev vil der blive arbejdet på, at skabe natur et andet sted. Nogle få steder bl.a. i området ved Stevns Fyr, fastholdes mindre træ bevokset områder af hensyn til særligt ynglende småfugle. Stevns Kommune gennemfører årligt pleje af visse af Østsjællands Museums overdrevsarealer. Det er også derfor, at Stevns Kommune forventer at indlede en dialog med Naturfonden om midler til, at genskabe overdrevskarakteren langs Stevns Klint. Stevns Kommune har også andre fokus områder i forhold til natur langs Klinten. Bland andet kan nævnes Markfirbenet som har sit kerneområde langs klinten. Stevns Kommune har derfor vedtaget en Handleplan for markfirben. Planen omfatter bl.a. at kommunen skal arbejde for, at der på sigt etableres en 20 meter bred sprøjte og gødsknings fri zone langs hele klintekanten. Kommunen har ligeledes vedtaget en Naturpolitik, hvor klinten er et af fokusområderne. Stevns Kommune ønsker med denne ansøgning, at blive et af de ti forsøgsprojekter som får tilladelse til, at få ophævet strandbeskyttelseslinjen inden for ansøgningsområdet. Ophævelsen af strandbeskyttelseslinjen skal kun omfatte det projekt som er vinderen af arkitektkonkurrencen. Efter etableringen af vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen skal området igen være omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Håbet er, at arkitekterne med et mere frit råderum kan skabe et mere bæredygtigt besøgscenter, som arkitektonisk er indpasset og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. 8. Hvornår realiseres forsøget?: Bilag Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns Klint, 2014 Forberedelse af arkitektkonkurrence, 2015 Udarbejdelse af konkurrenceprogram, 2015 Arkitektkonkurrence, 2016 Offentliggørelse af vinder projekt, 2016

4 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan, 2017 Projektering og indgåelse af bygherrekontrakter, 2018 Første spadestik, 2019 Se bilag 4, Udkast til tidsplan 9. Oplysning om forventede afledte udgifter af projektet: 10. Hvem står for opførelse af anlæg/ realisering af forsøg: 11. Oplysning om evt. konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter: Stevns Kommune har øremærket 3 mio. kr. om året i fem år til, at drive og udvikle området som verdensarv. Der vil blive søgt fondsmidler til udviklingen både i form af midler til afholdelse af arkitektkonkurrence og midler til opførslen af et nyt besøgscenter, en ny trappe, eventuelt til istandsættelse af den gamle Højerup kirke, samt eventuelt andre projekter langs klinten. Stevns Kommune, samt de søgte fonde. Udviklingsgruppen er oprettet at Stevns Kommune og ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for Stevns Kommune, Stevns Turistforening og Østsjællands Museum. Udviklingsgruppen har ansvaret for at virkeliggøre den forvaltningsplan, som Stevns Kommune vedtog som en del af verdensarvsansøgningen, på en måde, som lever op til UNESCOs krav. Inden for ansøgningsområdet, Natura 2000: Ansøgningsområde opfatter ikke internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Uden for ansøgningsområdet, Natura 2000: Beskyttet sø ( 3 Naturbeskyttelsesloven) Overdrev ( 3 Naturbeskyttelsesloven) EF habitatområde Stevns Rev nr. 206 (Natura 2000) Stevns Kommune har ikke til hensigt at ændre på den beskyttede sø som ligger uden for ansøgningsområdet. Stevns Kommune gennemfører årligt pleje af visse af Østsjællands Museums overdrevsarealer. Det er også derfor at Stevns Kommune søger Naturfonden om midler til, at genskabe overdrevskarakteren langs Stevns Klint. Se bilag 5, planmæssige forhold 12. Er projektet omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer?: 13. Er projektet opført på bilag 1 eller 2 til VVMbekendtgørelsen?: Ja, der vil blive screenet ifm. udarbejdelsen af kommende kommuneplantillæg og lokalplan. Nej, besøgscenteret bliver ikke screenet, da det ikke er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

5 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Liste over bilag: Bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup. Bilag 2, Matrikulære forhold Bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere Bilag 4, Udkast til tidsplan Bilag 5, Planmæssige forhold Bilag 6, Forvaltningsplan Bilag 7, Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint Bilag 8, Naturpleje langs Klinten Bilag 9, Stevns Kommunes arealer Til udfyldning af felterne er der udarbejdet en vejledning, som findes på Naturstyrelsens hjemmeside

6 BILAGSOVERSIGT TIL FORSØGSORDNING 20. NOVEMBER 2014 JOURNALNUMMER 14/3576 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup, side 7. Bilag 2, Matrikulære forhold, side 8 Bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere, side MGL Bilag 4, Udkast til tidsplan, side 9 Bilag 5, Planmæssige forhold, side Bilag 6, Udklip side fra Forvaltningsplan 2011, side Bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint, side Bilag 8, Naturpleje langs Klinten, side 29 Bilag 9, Stevns Kommunes arealer, side 30 STEVNS KOMMUNE RÅDHUSPLADSEN STORE HEDDINGE STEVNS.DK T F S. 1/1

7

8

9 Bilag 4, Tidsplan for projektet Opgaver Udviklingsplan nyt besøgscenter, Stevns Klint. Borgerinddragelse i flere omgange Forberedelse til arkitektkonkurrence (4-5 måneder i 2015) Trafikplan Forundersøgelser Informationsmøde for borgerne om retningslinjer for arkitektkonkurrence Afklaring af finansiering Udarbejdelse af konkurrenceprogram (3 måneder) Arkitektkonkurrence (Konkurrenceperiode 3-4 mdr) Offentliggørelse af vinder projekt Efter arkitekkonkurrence Der vil blive udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan efter arkitektkonkurrencen og der vil i den proces bliver afholdt borgermøder. (ca. 1 år) Projektering af projektet Første spadestik

10

11

12

13

14

15

16 03 / KRAV TIL BESØGSCENTERET OG UDEAREALER Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 27

17 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER ARKITEKTUR OG BEBYGGELSE Ved ankomsten til området gennem landsbyen og via lindealleen langs Højerup Bygade skal det være den Gamle Kirke der er i fokus, samt eksisterende og nye kig over landskabet og havet syd for området. Inde på området skal man ledes til parkeringspladserne og herfra naturligt frem til besøgscenteret PORTALEN til området og videre til klinten. ARKITEKTUR Besøgscenteret skal arkitektonisk udformes så det tilhører lokalområdet, både i samspil med den omgivende bebyggelse og med omgivende landskab. Besøgscenteret skal tilpasses stedet, således at det ikke bliver en ny hovedattraktion, men derimod understøtter, at det er klinten, der er hovedattraktionen. Den ny bygnings skala, materialevalg og højde skal derfor tilpasses omgivelserne, og markere sig på området uden at blive for dominerende. (Der skal ved afleveringen af arkitektkonkurrencen særligt redegøres for dette, ved at ude- og forarealer, facadebyggelinie, facadeudtryk og bygningshøjde af besøgscenteret mod Højerup Bygade ved visualiseringer skal vises fra udvalgte standpunkter.) Det er ønsket at bygningens facader afspejler klinten, og lokalområdets traditionelle byggematerialer. Ifølge kirkebyggelinien må der ikke bygges over 8,5 m på området. LANDSBYEN Landsbyens skala og tæthed DEN NYE KIRKE Tilslutning til eksisterende trampesti AREAL Det ny Besøgscenter forventes at skulle nybygges med areal svarende til det nuværende museum på området i dag. (ca 1000 m 2 ). På baggrund af undersøgelser ved 3d-visualiseringer vurderes det at en bygning på 1000 m 2 placeret længere inde på området vil fylde meget - både fysisk og visuelt i omgivelserne. Derfor skal der i det videre arbejde med planen undersøges om besøgscenteret kan udformes med færre end 1000 m 2 eller om dele af byggeriet kan etableres under terræn eller på anden vis integreres i landskabet. PORTALEN Besøgscenteret skal være portalen til området, det som klæder folk på til besøget på klinten, og det som leverer faciliteter som information, café, offentligt toilet osv. Besøgscenteret skal gerne organiseres således at man ved ankomsten til området naturligt ledes igennem og via bebyggelsens torv(-e) eller plads(-er) ledes direkte til stiforløbet ud til klinten, og via kig ud i landskabet kan orientere sig på området. Besøgscenterets arealer ude og inde skal gerne hænge sammen, og gerne således at bygningen varierer i åbenhed som en bygning man gradvist kan gå ind i eller som gradvist lukkes omkring en - fra helt åben til helt lukket, med reference til besøgscenteret ved Giant Causeway i Irland. ALLÉEN Ankomsten ad Lindealléen. Herfra er der kig til den gamle kirke. Det er vigtigt at den er det første man ser når man kommer fra byen. Åbning Dyrkede marker og lange kig STINET Herfra er der kig til det nye besøgscenter, landskabet ændrer sig. Et overordnet stinet leder mod det nye besøgscenter og klinten. Parkering mellem træer Klintehuset PORTALEN Det nye besøgscenter bevæger sig igennem på sin vej mod klinten Forplads Kirkedam DEN GAMLE KIRKE TRAPPEN KLINTEN Der etableres et nyt trappeforløb ned af klinten, der fokuserer på udvalgte steder / oplevelser PLADSEN Som en del af besøgscenteret skal der være en plads, hvor man modtages på området, samles før besøget, sætter tasken, går på toilettet, får et overblik over og læser information om området, orienterer sig før besøget på klinten, og vender tilbage til efterfølgende. Det er ønsket at pladsen kan fungere som orienteringspunkt og være det der klæder folk på til besøget på klinten også udenfor museets åbningstid. Pladsen kan ligge udenfor besøgscenteret eller være en integreret del af bygningsstrukturen. Det er ved pladsen at besøgscenterets indgang og toiletter skal placeres. Det er vigtigt at pladsen ikke placeres i en af de vigtigste sigtelinier, og evt. disponeres således at de besøgende ikke oplever at ankomme til en flaskehals eller en lang kø. Tilslutning til eksisterende trampesti Bevægelsesforløb gennem landsbyen frem til besøgscenter og klinten 28 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

18 Café Plads Udstilling Udstilling kig mod vandet Besøgscenter under jorden Mod Traktørstedet Udstilling Café smal passage Udstilling Besøgscenter under jorden Forplads Parkering Stiforløb Udstilling Portal Forplads Udstilling Udstilling Forplads Udstilling cafe Info Pladsdannelser mellem bygninger TER kontor Undervisning Mod klinten Café Udstilling er en slags Stiforløb Besøgscenter under jorden Snitdiagrammer - bebyggelsesprincip Portalen, som man ledes naturligt igennem ved ankomst på området. Bebyggelsen skal variere mellem åben og lukket. an ledes d Plandiagram, princip for møde mellem bebyggelse og stiforløb Stiforløb ledes fra parkeringspladsen gennem besøgscenteret, og videre til klinten Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 29

19 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER STIFORLØB OG FORMIDLING STIFORBINDELSER OG OPLEVELSESFLOW Der skal i området indarbejdes et stisystem der leder besøgende naturligt fra p-plads til de vigtigste attraktioner. Det er ønsket med stisystemet at man fra parkeringspladsen ledes naturligt til besøgscenteret, via pladsen videre til udkigspunkt, trappe og klint, op igen til den gl. kirke, videre til ishus/traktørsted, og herfra tilbage til besøgscenteret og parkeringspladsen. De fleste besøgende vil ankomme til området i bil, og derfor til fods fra parkeringspladsen. Det er dog også vigtigt at indtænke ankomsten til området for de vandrende ad trampestien. Særligt i ft. den nordlige sti i retning mod fyret, hvor den primære trafik kommer fra. Undervisning Café Bevægelse mellem bygninger og kig ud Udstilling Udstilling Undervisning Café Pladsdannelse Udstilling Mod klinten og fiskeler Det er vigtigt ikke at trække de udefrakommende besøgende ind på de sekundære små veje og stier i landsbyen. Der skal fortsat være steder for de lokale, hvor turisterne ikke trænger sig på, og stisystemerne i landsbyen skal derfor ikke forbindes med dem på museumsområdet. Der vil ikke blive stillet krav om tilgængelighed for alle på alle områder, men der skal være tilgængelighed for alle til de vigtigste udsigtspunkter. Ligeledes skal der indtænkes tilgængelighed for gangbesværede og festklædte, der skal bevæge sig fra parkeringspladsen til kirken og traktørstedet. BYGNINGER / meteorsten FORMIDLINGSSTRATEGI PÅ UDEAREALERNE Meteoren og fragmenterne. Området skal opleves ude i landskabet på og ved klinten. Som hjælp til at lede de besøgende rundt på området, og til at informere lidt ekstra på de vigtige steder og på tidspunkter uden for besøgscenterets åbningstid kan fragmenter af besøgscenteret (meteoren) placeres rundt på området som mindre satellitudstillinger. Man kunne forestille sig at de vigtigste steder på stiforløbet som f.eks.: udkigspunktet med det lange kig langs klinten, reposet til fiskeleret, men også legepladsen, pladsen og shelters kunne udformes særligt i ft. formidlingen af den stedsspecifikke historie, og gives en design- og materialemæssig sammenhæng med besøgscenteret. Herudover skal der ude i landskabet ved diskret men synlig skiltning henvises til app en, som er lavet til formidlingen på området. Der er på området lavet et wifi hotspot der også virker uden netadgang. Ankomstplads FRAGMENTER, RESTER OG SPOR Forplads Udstilling Bevægelse mellem bygninger Café Bevægelse mellem bygninger Undervisning Legeplads Shelter Udsigtspunkt Repos - Fiskeler Repos - Det klassiske Stevns foto Bro - ophold ved vandet 30 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

20 Forplads Det klassiske Stevnsfoto Udstilling DET NYE BESØGSCENTER Cafè Fiskeler Legeplads Shelter Udsigtsrepos ( et sted man finder/ opdager selv ) Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 31

21 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER FORSKELLIGE BRUGERGRUPPPER Der skal i området indtænkes ruter og behov for forskellige brugergrupper: De to overordnede brugergrupper er: 1/ turisterne - de besøgende til klinten og 2/ de lokale - kirkebesøgende og gæster til traktørstedet. Bevægelsesmønsteret for disse to overordnede brugergrupper er vist på diagrammerne på denne og modstående side. OPLEVELSESFLOW FOR BESØGENDE TIL KIRKE ELLER TRAKTØRSTED Satellitudstillinger - Formidlingselementer Kørende Gående 7/ Udsigtspunkt PERSONAER Der har været afholdt en række af workshops for at gennemtænke og forestille sig forskellige brugergruppers (personaer) behov: - et 65+ægtepar som kommer til Stevns Klint med turbus, som del af en større gruppe i april måned - et ca 50 årigt ægtepar, tyskere, på Berlin-København cykeltur, sommerferie/juli - en minibus med en universitetsgeologer, fra Skåne, maj eller september - en gymnasieskoleklasse, maj eller september - bedsteforældre med små børnebørn (alder: 4 og 8) bor på Østerbro, efterårsferie Materialet fra denne workshop kan ses på følgende link: 1/ Ankomst via Højerup Bygade Kig over marken 2/ Kig mod kirken Udkørsel P 3/ Busparkering Den Ny Kirke 5/ Forplads 4/ Sti til kirke 6/ Traktørstedet 7/ Gåture i området 7/ Udsigt fra kirken Eksempel på et scenarie (vist på diagram denne side) BESØGENDE TIL KIRKE ELLER TRAKTØRSTED P 3/ Bilparkering 1/ Ankomst til området via Højerup Bygade, hvorfra man kan se ud over de åbne marker. 2/ Kig mod den gamle kirke 3/ Kører hen til parkeringspladsen 4/ Går via stiforbindelse til kirke. 5/ Efter vielse går gæsterne via forplads/fortov 6/ til Traktørstedet 7/ Efter/under festen bevæger gæsterne sig ud i området - primært omkring kirke og mindelund, for fotos, gåture og leg, udsigtspunkter. 8/ Brudeparret sejler til Rødvig med Freja. Herfra tilbage til p-plads og hjem. 7/ Leg på plænen 7/ Legeplads 7/ Udsigtspunkt 8/ Brudeparret sejler til hotel i Rødvig 32 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

22 OPLEVELSESFLOW FOR BESØGENDE TIL KLINTEN Satellitudstillinger - Formidlingselementer Kørende Gående 1/ Ankomst via Højerup Bygade 2/ Kig mod kirken 3/ Besøgscenter ses 13/ Traktørstedet Kaffe og kage Udsigt Eksempel på et andet scenarie (vist på diagram denne side) BESØGENDE TIL KLINTEN 1/ Ankomst til området via Højerup Bygade, hvorfra man kan se ud over de åbne marker. Landsbyen og det store landskab. 2/ Kig mod den gamle Kirke. 3/ Foran den ny kirke ses besøgscenter og vej til parkering. Drejer af mod parkering 4/ Parkering 5/ Bevægelse til fods ind mod besøgscenter. 6/ Familien venter på pladsen, går på toilettet, kigger på oversigtskort, finder kameraet frem osv. 7/ Familien bevæger sig mod sydøst mod udsigtspunktet 8/ Udsigtspunkt - Det lange kig langs klinten mod Bråten. 9/ Ned ad den ny trappe 10/ Til det nye repos ved det blotlagte fiskeler. 11/ Op ad trappe. 12/ Mod kirken og ind i kirken for udsigten. 13/ Til traktørstedet for en pause - is, kaffe og kage og udsigt, 14/ Til besøgscenter for at se udstilling Herfra tilbage til p-plads og hjem. Kig over marken Udkørsel P 4/ Busparkering P 5/ Besøgscenter 4/ Parkering 14/ Udstilling Shelte ters I 6/ Plads Kaffe Udsigt Picnicområde - madpakker 7/ Sti til udsigtspunkt 12/ Udsigt fra kirken 10/ Fiskeler 11/ Trappeanlæg op 9/ Trappeanlæg ned 8/ Udsigtspunkt Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 33

23 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER UDEAREALER DET GRØNNE OMRÅDE De lokale skal fortsat kunne anvende det grønne areal på området, som de gør i dag, hvor området bruges til hundeluftning,til gåture, som legeplads, til fodbold på plænen, til byfest, til bryllupper på traktørstedet og i kirken, af kirkegængere osv. Der skal derfor fortsat være et stort grønt og åbent areal. Legepladsen skal enten bevares i sin nuværende placering, eller flyttes til en ny placering i rolige omgivelser, og gerne i tilknytning til opholdssteder som cafe, shelters eller picnicområder. Legepladsen skal udformes i samspil med omgivelserne. PARKERINGSPLADSER Parkeringspladsen foreslås udført med græsarmering / græsmacadam, således at arealerne opleves som et grønt område og ikke står tomme i de perioder hvor de ikke benyttes. På busparkeringspladser og vendepladser for busser udføres befæstelser med asfalt. Arealbehov beskrives på side BELÆGNING På områdets nye stier foreslås belægninger udført med grusbelægninger som i mindelunden i dag og på de mest brugte stier (evt. dem nærmest besøgscenteret) med en fast belægning som evt. kunne have reference til den hvide klint. Der skal arbejdes med et minimum af befæstede arealer på området, således at lokal nedsivning kan ske. Afvanding af plads og vejarealer skal så vidt muligt ske til eksisterende system. BELYSNING Det er ønsket at man stadig skal kunne se stjernehimlen. Der skal på området kun indarbejdes den allermest nødvendige belysning. Kun på den del af parkeringsarealet der ligger nærmest besøgscenteret og den Ny Kirke skal der indarbejdes belysning langs stier til indgange. BEPLANTNING Skovplantning og træer på parkeringspladsen etableres med en beplantning der er naturlig for området. Skov der opstår på kalkoverdrev vil typisk være med Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) som det dominerende træ. Der ønskes et ekstensivt og naturligt beplantningsudtryk på området både af æstetiske og af driftsmæssige årsager, og der ønskes derfor ikke indført nye have- eller parkelementer, som hække, blomsterbede ol. på området. INVENTAR Der skal på området indarbejdes affaldskurve og opholdsmøbler. ANDRE FACILITETER Der skal på området indrettes picnicområder og shelters i tilknytning til både busparkeringen (da kun 10 % af områdets besøgende kører til Traktørstedet), men også ved den almindelige parkeringsplads, da der også er en del madpakketurister blandt områdets besøgende.der skal indtænkes adgang til toilet og evt. kaffestue for chaufførerne i forbindelse med busparkeringen. Cyklende af ruten København Berlin skal tilgodeses med aflåselige cykelboxe. (som på Knuthenborg.) Der skal være hundebure/ -gårde, hvor besøgende med hunde kan opbevare deres hunde imens de besøger klinten. Der skal indtænkes et værksted og et flexibelt område til hugning af kalksten f.eks. som et gårdrum eller udendørs pavillion. Der vil være behov for et nyt redskabsskur ( i stedet for det nuværende ved arboretet). Handicaptoilet som også er åbent om vinteren skal indarbejdes ved pladsen. Der skal på området indtænkes foto-stands både i ft. oplevelsesjægeren og i ft. udendørs bryllupper. REFERENCEPROJEKT Det nye besøgscenter for verdensarvsområdet ved Giants Causeway i Irland. Her er det det omgivende spektakulære landskab, der er inspirationskilde til udformning af både bygning og parkeringsareal. Områdets grønne bakker og basaltsøjlerne er brugt som reference i udformningen af besøgscenteret. Princippet fra de sekskantede søjler, der stammer fra vulkanudbrud for 60 mio. år siden, er tolket og oversat til bygningselementer. Bygningen kan ses som to folder i landskabet : den ene folder sig op og bliver til museumsbygning med grønt tag, mens den anden vinkler sig nedad og bliver til parkeringsplads. Den er integreret i omgivelserne og har et naturligt indpas og flow. Bygningsstrukturen graduerer fra lukket til åben med varierende afstand mellem de lodrette bygningselementer og i transparens. Man oplever et gradvist skift, når man bevæger sig igennem. Bygningens transparens gør også, at der er fuld kontakt mellem ude og inde, så når man er inde fornemmer, hvad der sker ude og omvendt. Den vigtigste intention for projekter var at skabe merværdi for omgivelserne i høj arkitektonisk kvalitet. Det er en tankegang, som gerne må være til inspiration for det nye besøgscenter ved Stevns Klint. Besøgscenteret ved Giants Causeway er tegnet af den Irske tegnestue Heneghan Peng Architects. 34 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

24 Eksempel på græsmacadam på parkeringsareal med lav belastning. Eksempel på græsmacadam på parkeringsareal med høj belastning. Eksempel på parkeringsareal integreret i skov Eksempel på belægning, som spor i græsset udført i hvid granit. (kunstprojektet - hvid rute - taastrup campus - camilla berner ) Eksempel på belægning, som åben belægning med græs. Eksempel på græsarmering med chaussesten. Eksempel på belægning, der danner plads og møder vej. Skov og Landskab (SCHØNHERR) Eksempel på facader og mure udført i den lokale kridtsten. Eksempel på sted i klinten, hvorfra de lokale sten er hentet. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 35

25 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER INFRASTRUKTUR Ankomsten til området skal ske via Højerup Bygade som i dag. Der skal i fremtiden stadig være tilkørsel, afsætning og parkering for både biler, taxa og busser til den nye kirke (som stadig skal bruges til sit folkekirkelige brug), til hovedattraktionen, den gamle kirke, traktørstedet og besøgscenteret. Ligeledes skal renovationsbiler, varelevering osv. kunne komme til området fremover. Der skal stadig være indkørsel frem til Traktørstedet, men i fremtiden kan busser ikke afsætte foran, men må der imod afsætte og holde på den vestlige del af området. Der skal i fremtiden stadig være tilkørsel frem til klinten og kirken for redningskøretøjer. Der er i dag og skal fortsat være vejadgang langs kirkedam i retning mod legepladsen (syd), vejadgang til kirken i forlængelse af Højerup Bygade (øst), og vejadgang mellem kirkegård og traktørstedet i retning mod Klintegård (nord) Busser På nuværende tidspunkt er der observeret op til tre busser af gangen. De fleste busser ses når skolerne kommer i maj og september. Der er også en del busser med andre grupper i weekender. Særligt i maj, august og september. Det forventes at mængden af busser vil stige. Dvs. at der kan blive behov for kapacitet svarende til en fordobling - altså 6 stk. Skulle det lykkes at få kontakt til krydstogtturisme kan dette medvirke til en yderligere stigning. Der skal i planen afsættes plads til 6 busholdepladser (med mulighed for udvidelse), med en løsning hvor det kan undgås at busserne skal bakke, og således at de ikke blokerer for kig mod kirken. Ved evt. større fremtidigt behov kan vejadgang til arealet bag Traktørsted og Kirke evt. benyttes Busser kan evt. ved fremtidig større behov holde og vende her. Dette er dog ikke indarbejdet eller en del af denne plan. Fra busholdepladsen skal der være rimelig afstand til f.eks. toiletter. Personbiler Der skal etableres en parkeringsplads med kapacitet svarende til det fuldt udnyttede areal i dag, som er 125 pladser + 50 %. Hvilket groft oprundet svarer til ca. 200 pladser. Parkeringsbelastningen på området varierer hen over sæsonen fra ca biler på hverdage (over 90% af tiden) til biler i højsæsonen ( under 10% af tiden). De ekstra 100 pladser i ft. hvad der skal disponeres til indenfor området, skal udlægges/reserveres som et areal på marken vest for området, som kan anvendes ved spidsbelastninger, men som ikke skal yderligere ændres. Arealet skal kunne anvendes og vedligeholdes, og arealet skal derfor klargøres til dette. Da besøgstallet varierer så meget henover sæsonen skal parkeringspladsen udformes således, at den kan fungere ved fuld udnyttelse i højsæsonen og således at den ikke fremstår som en tom p-plads på dage, hvor der kun er få biler parkeret. Overfladerne bør derfor udformes grønne - med f.eks. græsarmering/- macadam. Parkeringspladsen skal også fungere som parkeringsplads til kirke og traktørstedet. Evt. stier skal derfor udformes med jævn og fast belægning til høje hæle og gangbesværede. P-pladsen skal disponeres således at den er integreret i det øvrige anlæg på en stilfærdig måde, og skal disponeres således at man kan ankomme til de bedste p-pladser først, og herfra ledes videre til Portalen. Parkeringsanlægget skal evt. indrettes med bomanlæg til betalingsparkering. Picnicmuligheder. Der skal være mulighed for at opholde sig på parkeringspladsen. Mange spiser frokost eller drikker en kop kaffe ved bilen efter en tur på klinten. Til traktørstedet og besøgscenteret skal taxaer, renovationsbiler og vareleveringsbiler kunne køre frem afsætte / opsamle og vende. Der skal afsættes plads til 2 taxaer. Afhængigt af museets placering skal der tages stilling til og redegøres for evt. konflikter i ft. gående / løbende børn og kørende trafik. Ved besøgscenteret skal indrettes med handicapparkeringsplads. Til højre på denne side er vist principper for de forskellige trafikanter. 36 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

26 Parkering til 200 biler disponeret på områdets vestlige del. Evt. vendeplads før betalingsparkering på områdets nordlige del. Evt. indkørsel forbudt uden ærinde efter den ny kirke. Der reserveres et areal på marken vest for det nuværende museum til særlige dage hvor belastningen kan være ud over kapaciteten. Indkørsel for busser til 6 busholdepladser vest på området. Disponeres med sløjfe så man undgår bakning. Vejadgang. Mulighed for varelevering, renovation og udrykningskøretøjer. Tilkørsel og afsætning for taxa og personbiler (som skal vende og parkere på parkeringplads.. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 37

27 03/ KRAV TIL TRAPPEFORLØB FREMTIDIGT TRAPPEFORLØB Et fremtidigt trappeforløb skal tilsluttes områdets stiforløb, hvor den nuværende trappe tilsluttes stien i lavningen i terrænet. Der kan evt. arbejdes med at hældningen på stiforløbet oppe på terrænet bliver lidt stejlere end i dag, dog skal det sikres at den eksisterende beplantning bevares. På den øverste strækning skal trappeforløbet bevæge sig vinkelret ud fra klinten, som i dag. Trappeforløbet skal herefter (2 på diagram næste side) vendes til at løbe parallelt med klinten, således at et fladere trappeforløb kan opnås, og således at klinten kan betragtes ved bevægelse langs denne. Der skal lokalt graves et par meter af jordskredet nærmest klinten, således at et af de store bassiner med fiskeler synliggøres. Trappen skal møde dette bassin i en højde og afstand, hvor det er muligt at betragte fiskeleret - i ca. kote 10. (3) Trappen skal udformes så at den arkitektonisk fremstår som et nyt, let element, der lægger sig til eller svæver henover klinten, i et materiale der spiller sammen med, men adskiller sig fra klintens kridt og kalk. Trappen skal fastgøres til klinten på en nænsom måde. den skal udformes med fald. Trappens bredde skal svare til et stiforløb, hvor det er muligt at passere hinanden. - min bredde 150 cm. Trappen skal udformes med værn/gelænder på begge sider, og overholde gældende anbefalinger. KYSTSIKRINGEN Den nuværende kystsikring er skabt af granitblokke, som virker fremmede i forhold til områdets øvrige materialer. Det skal i det videre arbejde med planen undersøges om kystsikringen evt. kan forskønnes. Ligeledes skal det undersøges om kystsikringen kan udvides ca 50 meter mod syd så Alvarez-stedet beskyttes mod skred. (5) ANLØBSBRO Det skal besluttes om en anløbsbro (flydebro som sejles til Rødvig om vinteren) for turbåden Freja skal indarbejdes i planen. (6) På nuværende tidspunkt kan Freja næsten komme ind til land ved den Gl. Kirke. Hvis det besluttes at denne skal indarbejdes skal det i det videre arbejde med planen undersøges, hvor på strækningen den bedste placering for en anløbsbro findes i ft. vanddybden (min 2,35m), strømforhold osv. Men også i ft. det visuelle indtryk man vil få af den. Båden skal lægge til vinkelret på klinten (stævnen mod land), og placeringen vil derfor blive meget synlig da den vil stikke ud. Det skal desuden overvejes om anløbsbroen skal designes til brug for havkajakker, og hvorledes der evt. skal oplyses omkring dette, da strømforholdene ud for klinten er vanskelige for nybegyndere. ARKITEKTUR Trappe og evt. anlægsbro skal hver for sig og tilsammen underordne sig de store naturmæssige kvaliteter i området og stedets kulturhistorie, og medvirke til at forstærke det store oplevelsespotentiale der ikke udnyttes i dag. De nye elementer skal derfor fremstå som nye elementer og gerne i materialer og arkitektur adskille sig fra klinten. Eksempel et sammenhængende forløb af trin og reposer, som bevæger sig sammen med landskabet. PLATFORME - REPOSER Undervejs i trappeforløbet skal der indarbejdes reposer, til pauser i op- og nedstigningen. Disse skal indarbejdes i forløbet på de særlige steder, hvor man på turen ned og op ad klinten naturligt vil holde en pause, f.eks. ved kt-linien (3), særlige spor (evt. fossiler) i klinten eller ved gode kig/udsigter. (2 og 4) Reposerne skal udformes så de også kan anvendes som hvilesteder, og steder hvor man kan krydse hinanden i op og nedstigningen. Ovenfor klinten kan det arkitektoniske udtryk fra trappen evt. gentages, ved en udsigtsplatform med særlig god tilgængelighed, som på det helt særlige sted giver handicappede adgang til den gode udsigt. (1) P P P Eksempel på værn i hvid beton og glas. Den transparente afskærmning giver børn og kørestolbrugere mulighed for at komme helt ud og opleve de gode kig. ANBEFALINGER: Trappeforløbet skal så vidt muligt overholde anbefalinger, trappeformlen, med hensyn til forholdet mellem trinflade og stigning. Trinhøjden bør ikke variere inden for samme trappe eller trappesektion. Hvis det pga. det naturlige terræn bliver nødvendigt, skal dette gøres gradvist så de besøgende ikke overraskes. Trapper i terræn bør have en trinhøjde på cm svarende til en trinflade på cm, svarende til stigninger fra 1:5 til 1:2. Trapper mellem 1:2 og 1:3 føles stejle på længere strækninger og skal derfor undgås eller begrænses til kortere strækninger. Trinfla- udkigspunkt evt. anløbsbro repos til ophold/kig repos til fiskeler repos til ophold/kig Evt. nyt trappeforløb i retning langs klinten Evt. anløbsbro Stiforbindelse Formidling i landskabet - fragmenter Boardwalk Møns Klint Eksempel på trappeforløb udført i træ. Et sammenhængende, regelmæssigt forløb af trin og reposer, som bevæger sig sammen med landskabet. 38 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

28 Vandet Den gamle kirke 4 Repos: Det klassiske Stevnsfoto PORTALEN Det nye besøgscenter er en slags på sin vej mod klinten En naturlig portal, man ledes igennem på sin vej ned DET NYE BESØGSCENTER Repos: Kig til klinten, udhæng 6 Repos Åbning i skoven, udsyn og overblik, mødet med havet Evt. ophold tæt på vandet Her starter trappen ned af klintenn Udsigtsrepos: På kanten af klinten Beplantning g/sk skov Bevægelsesforløb fra besøgscenter, via nyt trappeforløb langs klinten til stranden. 5 Alvarez stedet - det videnskabshistoriske sted Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 39

29

30

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Fest og ferie ved Stevns Klint

Fest og ferie ved Stevns Klint Fest og ferie ved Stevns Klint Velkommen til Konference & Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten ligger direkte ud til Østersøen med udsigt til Rødvigs bedste badestrand og Stevns hyggeligste havn, Rødvig

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav:

Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: Der er mange om at sikre, at forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv lever op til UNESCOs krav: UNESCO er en del af FN og forvalter verdensarvskommissionen. Verdensarvscenteret ligger i Paris. IUCN

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Notat Emne: Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2012 Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Byplanafdelingen Kalkværksvej

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk

STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk STEVNS KLINT > kalklandet.dk KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER oplevelser i verdensklasse Unesco Designated VERDENSARV World Heritage Site OPLEVELSER I VERDENSKLASSE Der er masser af muligheder for

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage En vision for friluftslivet i Blykobbe Plantage 2011 Blykobbe Plantage Blykobbe Plantage og Antoinette Strand er beliggende i udkanten af Rønne. Skoven og stranden bliver året rundt besøgt af rigtig mange

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7 FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Lokalplan H7 for Louisiana og Humlebæk Kirkegård m.m Juni 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens formål side

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING

BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING BALLEN I DAG KARAKTERGIVENDE SÆRLIGE KIG INDUSTRIOMRÅDET KNUDEPUNKTET HAVNEN HAVNEN DOKKEN, VÆRFTET, TORVET, KLYNGEN De eksisterende bygninger rives ned og giver plads

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse.

Læs mere

BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER BESØGSSTEDER VED STEVNS KLINT - STATUS OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Denne publikation er udarbejdet af Stevns Kommune i samarbejde med Projektgruppen under Verdensarv Stevns Klint, med assistance fra Büchert

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Handle- og kommunikationsplan. for realisering af nye stier i Slagelse Kommune.

Handle- og kommunikationsplan. for realisering af nye stier i Slagelse Kommune. Handle- og kommunikationsplan for realisering af nye stier i Slagelse Kommune. Center for Plan og Byg April 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Mål og Vision... 2 Projektorganisation... 3 Lodsejere...

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål Varde Kommune Plan- og Teknikafdelingen december 2004

for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål Varde Kommune Plan- og Teknikafdelingen december 2004 LOKALPLAN 07.D23.01 for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål HYLDESTI BØGEVEJ FRISVADVEJ STAUSVEJ AAVANGEN ARNESTEDET STERVOLD BASTRUPSVEJ ØSTERVOLD

Læs mere

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013 Frederikssund Kommune har stort fokus på natur og sundhed. Vi vil derfor i samarbejde med en række foreninger skabe et unikt bynært multifunktions naturområde til gavn for borgere i alle aldre. Samtidig

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere