ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv"

Transkript

1 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Kommune: Stevns Kommune ANSØGNINGSSKEMA 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv 3. Kontaktperson (mail/ tlf.): Lilian Schmidt, kommuneplanlægger, tlf. nr eller Dato for ansøgning: 15. januar 2015 (rettes til den dag vi sender ansøgningen) 5. Sted/ lokalitet: Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge Matrikelnummer: 3t, 3u, 3v, 3q, 41b og 3e. Alle beliggende Højerupby, Højerup. Se bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup. 6. Ejer af arealet / arealerne (Vedlægges som bilag): Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge: Nr. 26, Matr. 3t, Østsjællands Museum Nr. 26, Matr. 3u, Østsjællands Museum Nr. 26, Matr. 3v, Østsjællands Museum Nr. 28, Matr. 3q, Selskabet Højeruplund Nr. 39a, Matr. 41b, Stevns Kommune og Nr. 26, Matr. 3e Østsjællands Museum Se bilag 2, matrikulære forhold se bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere 7. Beskrivelse af forsøg (Herunder redegørelse for projektets forhold til de tre udvælgelses kriterier): Bilag Udvikling af Stevns Klint som verdensarvsområde Stevns Klint blev UNESCO verdensarv i juni 2014 og det vil Stevns Kommune gerne profilere sig på. Den nye status som verdensarv betyder, at der i fremtiden vil være større fokus på Stevns Klint, nationalt som internationalt. Stevns Kommune forventer, at der kommer flere besøgende til området fra hele verden. Stevns Klint kommer kort sagt på verdenskortet. Stevns Klint rummer bevis for det katastrofale asteroidenedslag, som ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyrearter, inklusive dinosaurerne. Dette blev starten på livet, som vi kender det i dag. Et ganske tyndt lag af fiskeler, der er støv fra asteroidenedslaget, fortæller om dette dramatiske kapitel i Jordens historie. Stevns Klint er verdensarv, fordi klinten er det bedste sted på Jorden, at opleve dette lag. Højerup vil fortsat være det centrale besøgssted ved Stevns Klint. Derfor arbejdes der på, at realisere et nyt besøgscenter. Det nye besøgscenter skal fortælle historien om, hvorfor Stevns Klint er verdensarv, og skal klæde de besøgende på til, at forstå og opleve

2 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST området. Det er vigtigt for projektet, at den intime stemning i området bliver bevaret, samtidigt med, at trapper, stier og parkeringsforhold bliver forbedret. Som led i udviklingen af Højerup som besøgssted til det nye besøgscenter arbejder Stevns Kommune bl.a. med et kommuneplantillæg, trafikplan og en lokalplan for Højerup. Læs mere om Stevns Kommunes planerne for besøgscenter i Højerup på følgende link: Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint 1. Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns Klint er udarbejdet for, at fastsætte krav til arkitektkonkurrencen. Disse krav kan ses i bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint. Disse krav vil blive inddraget i det videre arbejde og på den baggrund blive en del af programmateriale til arkitektkonkurrencen. Stevns Kommune vil arbejde på, at få en fond til at varetage forundersøgelser og arkitektkonkurrence. Mange verdensarvssteder oplever en stigning i turismen, og derfor er det vigtigt, at turismen udvikles bæredygtigt. Det vil sige, at turismen ikke må ødelægge områdets kvaliteter, så man ikke kvæles i sin egen succes. Et verdensarvssted skal beskytte de værdier, som det er optaget på verdensarvslisten for, for eftertiden. Det er et krav fra UNESCO. For at styre udviklingen, skal alle verdensarvssteder arbejde efter en forvaltningsplan. Det er en slags køreplan for, hvordan området skal styres se bilag 6, Udklip side fra Forvaltningsplan 2011, som omhandler visionerne for Stevns Klint. Forvaltningsplanen beskriver på side 63, den konkrete handling i forhold til, at etablere et besøgscenter. For at se hele forvaltningsplanen klik på følgende link: Forvaltningsplan Forvaltningsplanen vil løbende blive revideret for, at sikre velfungerende løsninger i forvaltningen af Stevns Klint. Den første revision af forvaltningsplanen forventes gennemført i år 2016 og derefter hvert fjerde år. Stevns Kommune sikrer rammerne for den lokale forvaltning af Stevns Klint som verdensarv. Dialog med borgere, lodsejere, besøgende og andre, som er påvirket af forandringerne, har været en stor del af arbejdet frem mod verdensarv og vil også være det i fremtiden. Stevns Kommune er også forvaltningsmyndighed i forhold til Planloven og er ejer af Boesdal Kalkbrud, et areal omkring Stevnsfort, Stevns Fyr samt Mandehoved/Flagbanken. Kommunen ser gerne en sammenhæng mellem oplevelserne langs Stevns klint. Stevns Klint rummer oplevelser for alle typer besøgende. Der er mulighed for, at prøve kræfter med bl.a.: at vandre langs klinten ad den tyve kilometer lange trampesti. 1 Det er i Udviklingsplanen for nyt besøgscenter, Stevns klint angivet en bygningsbegrænsning på m 2. Da Stevns Kommunalbestyrelse ikke vil begrænses til et specifik m 2 størrelse, bliver bygningens størrelse først fastsat når funktionerne i bygningen er kortlagt. Dette sker i forundersøgelserne til arkitektkonkurrencen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at bygningen bliver større end 1000 m 2, men der vil i første omgang ikke være en begrænsning i materialet.

3 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST at se klinten fra søsiden med kutter at gå i undergrunden og se klinten indefra i Koldkrigsmuseum Stevnsfort, at mærke suset i maven, når man står ved afgrunden i den gamle kirke i Højerup, som delvist styrtede i havet i 1928 at få et overblik over området i det stadig aktive Stevns Fyr. Desuden har Stevns Kommune igennem en årrække haft et øget fokus på naturværdierne langs Stevns Klint. Kommunens ønske om, at styrke de naturmæssige forhold omkring klinten er sket via en bred indsats. Kommunen ejere en række arealer langs klinten se bilag 8, Naturpleje langs Klinten og 9, Stevns Kommunes arealer. De fleste af arealerne plejes med henblik på, at genskabe den næringsfattige overdrevskarakter på den kalkrige undergrund. Såfremt det viser sig nødvendigt, at inddrage en del af matr. nr. 3e, der i dag drives med henblik på genskabelse af overdrev vil der blive arbejdet på, at skabe natur et andet sted. Nogle få steder bl.a. i området ved Stevns Fyr, fastholdes mindre træ bevokset områder af hensyn til særligt ynglende småfugle. Stevns Kommune gennemfører årligt pleje af visse af Østsjællands Museums overdrevsarealer. Det er også derfor, at Stevns Kommune forventer at indlede en dialog med Naturfonden om midler til, at genskabe overdrevskarakteren langs Stevns Klint. Stevns Kommune har også andre fokus områder i forhold til natur langs Klinten. Bland andet kan nævnes Markfirbenet som har sit kerneområde langs klinten. Stevns Kommune har derfor vedtaget en Handleplan for markfirben. Planen omfatter bl.a. at kommunen skal arbejde for, at der på sigt etableres en 20 meter bred sprøjte og gødsknings fri zone langs hele klintekanten. Kommunen har ligeledes vedtaget en Naturpolitik, hvor klinten er et af fokusområderne. Stevns Kommune ønsker med denne ansøgning, at blive et af de ti forsøgsprojekter som får tilladelse til, at få ophævet strandbeskyttelseslinjen inden for ansøgningsområdet. Ophævelsen af strandbeskyttelseslinjen skal kun omfatte det projekt som er vinderen af arkitektkonkurrencen. Efter etableringen af vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen skal området igen være omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Håbet er, at arkitekterne med et mere frit råderum kan skabe et mere bæredygtigt besøgscenter, som arkitektonisk er indpasset og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. 8. Hvornår realiseres forsøget?: Bilag Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns Klint, 2014 Forberedelse af arkitektkonkurrence, 2015 Udarbejdelse af konkurrenceprogram, 2015 Arkitektkonkurrence, 2016 Offentliggørelse af vinder projekt, 2016

4 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan, 2017 Projektering og indgåelse af bygherrekontrakter, 2018 Første spadestik, 2019 Se bilag 4, Udkast til tidsplan 9. Oplysning om forventede afledte udgifter af projektet: 10. Hvem står for opførelse af anlæg/ realisering af forsøg: 11. Oplysning om evt. konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter: Stevns Kommune har øremærket 3 mio. kr. om året i fem år til, at drive og udvikle området som verdensarv. Der vil blive søgt fondsmidler til udviklingen både i form af midler til afholdelse af arkitektkonkurrence og midler til opførslen af et nyt besøgscenter, en ny trappe, eventuelt til istandsættelse af den gamle Højerup kirke, samt eventuelt andre projekter langs klinten. Stevns Kommune, samt de søgte fonde. Udviklingsgruppen er oprettet at Stevns Kommune og ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for Stevns Kommune, Stevns Turistforening og Østsjællands Museum. Udviklingsgruppen har ansvaret for at virkeliggøre den forvaltningsplan, som Stevns Kommune vedtog som en del af verdensarvsansøgningen, på en måde, som lever op til UNESCOs krav. Inden for ansøgningsområdet, Natura 2000: Ansøgningsområde opfatter ikke internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Uden for ansøgningsområdet, Natura 2000: Beskyttet sø ( 3 Naturbeskyttelsesloven) Overdrev ( 3 Naturbeskyttelsesloven) EF habitatområde Stevns Rev nr. 206 (Natura 2000) Stevns Kommune har ikke til hensigt at ændre på den beskyttede sø som ligger uden for ansøgningsområdet. Stevns Kommune gennemfører årligt pleje af visse af Østsjællands Museums overdrevsarealer. Det er også derfor at Stevns Kommune søger Naturfonden om midler til, at genskabe overdrevskarakteren langs Stevns Klint. Se bilag 5, planmæssige forhold 12. Er projektet omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer?: 13. Er projektet opført på bilag 1 eller 2 til VVMbekendtgørelsen?: Ja, der vil blive screenet ifm. udarbejdelsen af kommende kommuneplantillæg og lokalplan. Nej, besøgscenteret bliver ikke screenet, da det ikke er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

5 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Liste over bilag: Bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup. Bilag 2, Matrikulære forhold Bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere Bilag 4, Udkast til tidsplan Bilag 5, Planmæssige forhold Bilag 6, Forvaltningsplan Bilag 7, Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint Bilag 8, Naturpleje langs Klinten Bilag 9, Stevns Kommunes arealer Til udfyldning af felterne er der udarbejdet en vejledning, som findes på Naturstyrelsens hjemmeside

6 BILAGSOVERSIGT TIL FORSØGSORDNING 20. NOVEMBER 2014 JOURNALNUMMER 14/3576 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup, side 7. Bilag 2, Matrikulære forhold, side 8 Bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere, side MGL Bilag 4, Udkast til tidsplan, side 9 Bilag 5, Planmæssige forhold, side Bilag 6, Udklip side fra Forvaltningsplan 2011, side Bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint, side Bilag 8, Naturpleje langs Klinten, side 29 Bilag 9, Stevns Kommunes arealer, side 30 STEVNS KOMMUNE RÅDHUSPLADSEN STORE HEDDINGE STEVNS.DK T F S. 1/1

7

8

9 Bilag 4, Tidsplan for projektet Opgaver Udviklingsplan nyt besøgscenter, Stevns Klint. Borgerinddragelse i flere omgange Forberedelse til arkitektkonkurrence (4-5 måneder i 2015) Trafikplan Forundersøgelser Informationsmøde for borgerne om retningslinjer for arkitektkonkurrence Afklaring af finansiering Udarbejdelse af konkurrenceprogram (3 måneder) Arkitektkonkurrence (Konkurrenceperiode 3-4 mdr) Offentliggørelse af vinder projekt Efter arkitekkonkurrence Der vil blive udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan efter arkitektkonkurrencen og der vil i den proces bliver afholdt borgermøder. (ca. 1 år) Projektering af projektet Første spadestik

10

11

12

13

14

15

16 03 / KRAV TIL BESØGSCENTERET OG UDEAREALER Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 27

17 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER ARKITEKTUR OG BEBYGGELSE Ved ankomsten til området gennem landsbyen og via lindealleen langs Højerup Bygade skal det være den Gamle Kirke der er i fokus, samt eksisterende og nye kig over landskabet og havet syd for området. Inde på området skal man ledes til parkeringspladserne og herfra naturligt frem til besøgscenteret PORTALEN til området og videre til klinten. ARKITEKTUR Besøgscenteret skal arkitektonisk udformes så det tilhører lokalområdet, både i samspil med den omgivende bebyggelse og med omgivende landskab. Besøgscenteret skal tilpasses stedet, således at det ikke bliver en ny hovedattraktion, men derimod understøtter, at det er klinten, der er hovedattraktionen. Den ny bygnings skala, materialevalg og højde skal derfor tilpasses omgivelserne, og markere sig på området uden at blive for dominerende. (Der skal ved afleveringen af arkitektkonkurrencen særligt redegøres for dette, ved at ude- og forarealer, facadebyggelinie, facadeudtryk og bygningshøjde af besøgscenteret mod Højerup Bygade ved visualiseringer skal vises fra udvalgte standpunkter.) Det er ønsket at bygningens facader afspejler klinten, og lokalområdets traditionelle byggematerialer. Ifølge kirkebyggelinien må der ikke bygges over 8,5 m på området. LANDSBYEN Landsbyens skala og tæthed DEN NYE KIRKE Tilslutning til eksisterende trampesti AREAL Det ny Besøgscenter forventes at skulle nybygges med areal svarende til det nuværende museum på området i dag. (ca 1000 m 2 ). På baggrund af undersøgelser ved 3d-visualiseringer vurderes det at en bygning på 1000 m 2 placeret længere inde på området vil fylde meget - både fysisk og visuelt i omgivelserne. Derfor skal der i det videre arbejde med planen undersøges om besøgscenteret kan udformes med færre end 1000 m 2 eller om dele af byggeriet kan etableres under terræn eller på anden vis integreres i landskabet. PORTALEN Besøgscenteret skal være portalen til området, det som klæder folk på til besøget på klinten, og det som leverer faciliteter som information, café, offentligt toilet osv. Besøgscenteret skal gerne organiseres således at man ved ankomsten til området naturligt ledes igennem og via bebyggelsens torv(-e) eller plads(-er) ledes direkte til stiforløbet ud til klinten, og via kig ud i landskabet kan orientere sig på området. Besøgscenterets arealer ude og inde skal gerne hænge sammen, og gerne således at bygningen varierer i åbenhed som en bygning man gradvist kan gå ind i eller som gradvist lukkes omkring en - fra helt åben til helt lukket, med reference til besøgscenteret ved Giant Causeway i Irland. ALLÉEN Ankomsten ad Lindealléen. Herfra er der kig til den gamle kirke. Det er vigtigt at den er det første man ser når man kommer fra byen. Åbning Dyrkede marker og lange kig STINET Herfra er der kig til det nye besøgscenter, landskabet ændrer sig. Et overordnet stinet leder mod det nye besøgscenter og klinten. Parkering mellem træer Klintehuset PORTALEN Det nye besøgscenter bevæger sig igennem på sin vej mod klinten Forplads Kirkedam DEN GAMLE KIRKE TRAPPEN KLINTEN Der etableres et nyt trappeforløb ned af klinten, der fokuserer på udvalgte steder / oplevelser PLADSEN Som en del af besøgscenteret skal der være en plads, hvor man modtages på området, samles før besøget, sætter tasken, går på toilettet, får et overblik over og læser information om området, orienterer sig før besøget på klinten, og vender tilbage til efterfølgende. Det er ønsket at pladsen kan fungere som orienteringspunkt og være det der klæder folk på til besøget på klinten også udenfor museets åbningstid. Pladsen kan ligge udenfor besøgscenteret eller være en integreret del af bygningsstrukturen. Det er ved pladsen at besøgscenterets indgang og toiletter skal placeres. Det er vigtigt at pladsen ikke placeres i en af de vigtigste sigtelinier, og evt. disponeres således at de besøgende ikke oplever at ankomme til en flaskehals eller en lang kø. Tilslutning til eksisterende trampesti Bevægelsesforløb gennem landsbyen frem til besøgscenter og klinten 28 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

18 Café Plads Udstilling Udstilling kig mod vandet Besøgscenter under jorden Mod Traktørstedet Udstilling Café smal passage Udstilling Besøgscenter under jorden Forplads Parkering Stiforløb Udstilling Portal Forplads Udstilling Udstilling Forplads Udstilling cafe Info Pladsdannelser mellem bygninger TER kontor Undervisning Mod klinten Café Udstilling er en slags Stiforløb Besøgscenter under jorden Snitdiagrammer - bebyggelsesprincip Portalen, som man ledes naturligt igennem ved ankomst på området. Bebyggelsen skal variere mellem åben og lukket. an ledes d Plandiagram, princip for møde mellem bebyggelse og stiforløb Stiforløb ledes fra parkeringspladsen gennem besøgscenteret, og videre til klinten Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 29

19 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER STIFORLØB OG FORMIDLING STIFORBINDELSER OG OPLEVELSESFLOW Der skal i området indarbejdes et stisystem der leder besøgende naturligt fra p-plads til de vigtigste attraktioner. Det er ønsket med stisystemet at man fra parkeringspladsen ledes naturligt til besøgscenteret, via pladsen videre til udkigspunkt, trappe og klint, op igen til den gl. kirke, videre til ishus/traktørsted, og herfra tilbage til besøgscenteret og parkeringspladsen. De fleste besøgende vil ankomme til området i bil, og derfor til fods fra parkeringspladsen. Det er dog også vigtigt at indtænke ankomsten til området for de vandrende ad trampestien. Særligt i ft. den nordlige sti i retning mod fyret, hvor den primære trafik kommer fra. Undervisning Café Bevægelse mellem bygninger og kig ud Udstilling Udstilling Undervisning Café Pladsdannelse Udstilling Mod klinten og fiskeler Det er vigtigt ikke at trække de udefrakommende besøgende ind på de sekundære små veje og stier i landsbyen. Der skal fortsat være steder for de lokale, hvor turisterne ikke trænger sig på, og stisystemerne i landsbyen skal derfor ikke forbindes med dem på museumsområdet. Der vil ikke blive stillet krav om tilgængelighed for alle på alle områder, men der skal være tilgængelighed for alle til de vigtigste udsigtspunkter. Ligeledes skal der indtænkes tilgængelighed for gangbesværede og festklædte, der skal bevæge sig fra parkeringspladsen til kirken og traktørstedet. BYGNINGER / meteorsten FORMIDLINGSSTRATEGI PÅ UDEAREALERNE Meteoren og fragmenterne. Området skal opleves ude i landskabet på og ved klinten. Som hjælp til at lede de besøgende rundt på området, og til at informere lidt ekstra på de vigtige steder og på tidspunkter uden for besøgscenterets åbningstid kan fragmenter af besøgscenteret (meteoren) placeres rundt på området som mindre satellitudstillinger. Man kunne forestille sig at de vigtigste steder på stiforløbet som f.eks.: udkigspunktet med det lange kig langs klinten, reposet til fiskeleret, men også legepladsen, pladsen og shelters kunne udformes særligt i ft. formidlingen af den stedsspecifikke historie, og gives en design- og materialemæssig sammenhæng med besøgscenteret. Herudover skal der ude i landskabet ved diskret men synlig skiltning henvises til app en, som er lavet til formidlingen på området. Der er på området lavet et wifi hotspot der også virker uden netadgang. Ankomstplads FRAGMENTER, RESTER OG SPOR Forplads Udstilling Bevægelse mellem bygninger Café Bevægelse mellem bygninger Undervisning Legeplads Shelter Udsigtspunkt Repos - Fiskeler Repos - Det klassiske Stevns foto Bro - ophold ved vandet 30 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

20 Forplads Det klassiske Stevnsfoto Udstilling DET NYE BESØGSCENTER Cafè Fiskeler Legeplads Shelter Udsigtsrepos ( et sted man finder/ opdager selv ) Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 31

21 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER FORSKELLIGE BRUGERGRUPPPER Der skal i området indtænkes ruter og behov for forskellige brugergrupper: De to overordnede brugergrupper er: 1/ turisterne - de besøgende til klinten og 2/ de lokale - kirkebesøgende og gæster til traktørstedet. Bevægelsesmønsteret for disse to overordnede brugergrupper er vist på diagrammerne på denne og modstående side. OPLEVELSESFLOW FOR BESØGENDE TIL KIRKE ELLER TRAKTØRSTED Satellitudstillinger - Formidlingselementer Kørende Gående 7/ Udsigtspunkt PERSONAER Der har været afholdt en række af workshops for at gennemtænke og forestille sig forskellige brugergruppers (personaer) behov: - et 65+ægtepar som kommer til Stevns Klint med turbus, som del af en større gruppe i april måned - et ca 50 årigt ægtepar, tyskere, på Berlin-København cykeltur, sommerferie/juli - en minibus med en universitetsgeologer, fra Skåne, maj eller september - en gymnasieskoleklasse, maj eller september - bedsteforældre med små børnebørn (alder: 4 og 8) bor på Østerbro, efterårsferie Materialet fra denne workshop kan ses på følgende link: 1/ Ankomst via Højerup Bygade Kig over marken 2/ Kig mod kirken Udkørsel P 3/ Busparkering Den Ny Kirke 5/ Forplads 4/ Sti til kirke 6/ Traktørstedet 7/ Gåture i området 7/ Udsigt fra kirken Eksempel på et scenarie (vist på diagram denne side) BESØGENDE TIL KIRKE ELLER TRAKTØRSTED P 3/ Bilparkering 1/ Ankomst til området via Højerup Bygade, hvorfra man kan se ud over de åbne marker. 2/ Kig mod den gamle kirke 3/ Kører hen til parkeringspladsen 4/ Går via stiforbindelse til kirke. 5/ Efter vielse går gæsterne via forplads/fortov 6/ til Traktørstedet 7/ Efter/under festen bevæger gæsterne sig ud i området - primært omkring kirke og mindelund, for fotos, gåture og leg, udsigtspunkter. 8/ Brudeparret sejler til Rødvig med Freja. Herfra tilbage til p-plads og hjem. 7/ Leg på plænen 7/ Legeplads 7/ Udsigtspunkt 8/ Brudeparret sejler til hotel i Rødvig 32 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

22 OPLEVELSESFLOW FOR BESØGENDE TIL KLINTEN Satellitudstillinger - Formidlingselementer Kørende Gående 1/ Ankomst via Højerup Bygade 2/ Kig mod kirken 3/ Besøgscenter ses 13/ Traktørstedet Kaffe og kage Udsigt Eksempel på et andet scenarie (vist på diagram denne side) BESØGENDE TIL KLINTEN 1/ Ankomst til området via Højerup Bygade, hvorfra man kan se ud over de åbne marker. Landsbyen og det store landskab. 2/ Kig mod den gamle Kirke. 3/ Foran den ny kirke ses besøgscenter og vej til parkering. Drejer af mod parkering 4/ Parkering 5/ Bevægelse til fods ind mod besøgscenter. 6/ Familien venter på pladsen, går på toilettet, kigger på oversigtskort, finder kameraet frem osv. 7/ Familien bevæger sig mod sydøst mod udsigtspunktet 8/ Udsigtspunkt - Det lange kig langs klinten mod Bråten. 9/ Ned ad den ny trappe 10/ Til det nye repos ved det blotlagte fiskeler. 11/ Op ad trappe. 12/ Mod kirken og ind i kirken for udsigten. 13/ Til traktørstedet for en pause - is, kaffe og kage og udsigt, 14/ Til besøgscenter for at se udstilling Herfra tilbage til p-plads og hjem. Kig over marken Udkørsel P 4/ Busparkering P 5/ Besøgscenter 4/ Parkering 14/ Udstilling Shelte ters I 6/ Plads Kaffe Udsigt Picnicområde - madpakker 7/ Sti til udsigtspunkt 12/ Udsigt fra kirken 10/ Fiskeler 11/ Trappeanlæg op 9/ Trappeanlæg ned 8/ Udsigtspunkt Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 33

23 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER UDEAREALER DET GRØNNE OMRÅDE De lokale skal fortsat kunne anvende det grønne areal på området, som de gør i dag, hvor området bruges til hundeluftning,til gåture, som legeplads, til fodbold på plænen, til byfest, til bryllupper på traktørstedet og i kirken, af kirkegængere osv. Der skal derfor fortsat være et stort grønt og åbent areal. Legepladsen skal enten bevares i sin nuværende placering, eller flyttes til en ny placering i rolige omgivelser, og gerne i tilknytning til opholdssteder som cafe, shelters eller picnicområder. Legepladsen skal udformes i samspil med omgivelserne. PARKERINGSPLADSER Parkeringspladsen foreslås udført med græsarmering / græsmacadam, således at arealerne opleves som et grønt område og ikke står tomme i de perioder hvor de ikke benyttes. På busparkeringspladser og vendepladser for busser udføres befæstelser med asfalt. Arealbehov beskrives på side BELÆGNING På områdets nye stier foreslås belægninger udført med grusbelægninger som i mindelunden i dag og på de mest brugte stier (evt. dem nærmest besøgscenteret) med en fast belægning som evt. kunne have reference til den hvide klint. Der skal arbejdes med et minimum af befæstede arealer på området, således at lokal nedsivning kan ske. Afvanding af plads og vejarealer skal så vidt muligt ske til eksisterende system. BELYSNING Det er ønsket at man stadig skal kunne se stjernehimlen. Der skal på området kun indarbejdes den allermest nødvendige belysning. Kun på den del af parkeringsarealet der ligger nærmest besøgscenteret og den Ny Kirke skal der indarbejdes belysning langs stier til indgange. BEPLANTNING Skovplantning og træer på parkeringspladsen etableres med en beplantning der er naturlig for området. Skov der opstår på kalkoverdrev vil typisk være med Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) som det dominerende træ. Der ønskes et ekstensivt og naturligt beplantningsudtryk på området både af æstetiske og af driftsmæssige årsager, og der ønskes derfor ikke indført nye have- eller parkelementer, som hække, blomsterbede ol. på området. INVENTAR Der skal på området indarbejdes affaldskurve og opholdsmøbler. ANDRE FACILITETER Der skal på området indrettes picnicområder og shelters i tilknytning til både busparkeringen (da kun 10 % af områdets besøgende kører til Traktørstedet), men også ved den almindelige parkeringsplads, da der også er en del madpakketurister blandt områdets besøgende.der skal indtænkes adgang til toilet og evt. kaffestue for chaufførerne i forbindelse med busparkeringen. Cyklende af ruten København Berlin skal tilgodeses med aflåselige cykelboxe. (som på Knuthenborg.) Der skal være hundebure/ -gårde, hvor besøgende med hunde kan opbevare deres hunde imens de besøger klinten. Der skal indtænkes et værksted og et flexibelt område til hugning af kalksten f.eks. som et gårdrum eller udendørs pavillion. Der vil være behov for et nyt redskabsskur ( i stedet for det nuværende ved arboretet). Handicaptoilet som også er åbent om vinteren skal indarbejdes ved pladsen. Der skal på området indtænkes foto-stands både i ft. oplevelsesjægeren og i ft. udendørs bryllupper. REFERENCEPROJEKT Det nye besøgscenter for verdensarvsområdet ved Giants Causeway i Irland. Her er det det omgivende spektakulære landskab, der er inspirationskilde til udformning af både bygning og parkeringsareal. Områdets grønne bakker og basaltsøjlerne er brugt som reference i udformningen af besøgscenteret. Princippet fra de sekskantede søjler, der stammer fra vulkanudbrud for 60 mio. år siden, er tolket og oversat til bygningselementer. Bygningen kan ses som to folder i landskabet : den ene folder sig op og bliver til museumsbygning med grønt tag, mens den anden vinkler sig nedad og bliver til parkeringsplads. Den er integreret i omgivelserne og har et naturligt indpas og flow. Bygningsstrukturen graduerer fra lukket til åben med varierende afstand mellem de lodrette bygningselementer og i transparens. Man oplever et gradvist skift, når man bevæger sig igennem. Bygningens transparens gør også, at der er fuld kontakt mellem ude og inde, så når man er inde fornemmer, hvad der sker ude og omvendt. Den vigtigste intention for projekter var at skabe merværdi for omgivelserne i høj arkitektonisk kvalitet. Det er en tankegang, som gerne må være til inspiration for det nye besøgscenter ved Stevns Klint. Besøgscenteret ved Giants Causeway er tegnet af den Irske tegnestue Heneghan Peng Architects. 34 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

24 Eksempel på græsmacadam på parkeringsareal med lav belastning. Eksempel på græsmacadam på parkeringsareal med høj belastning. Eksempel på parkeringsareal integreret i skov Eksempel på belægning, som spor i græsset udført i hvid granit. (kunstprojektet - hvid rute - taastrup campus - camilla berner ) Eksempel på belægning, som åben belægning med græs. Eksempel på græsarmering med chaussesten. Eksempel på belægning, der danner plads og møder vej. Skov og Landskab (SCHØNHERR) Eksempel på facader og mure udført i den lokale kridtsten. Eksempel på sted i klinten, hvorfra de lokale sten er hentet. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 35

25 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER INFRASTRUKTUR Ankomsten til området skal ske via Højerup Bygade som i dag. Der skal i fremtiden stadig være tilkørsel, afsætning og parkering for både biler, taxa og busser til den nye kirke (som stadig skal bruges til sit folkekirkelige brug), til hovedattraktionen, den gamle kirke, traktørstedet og besøgscenteret. Ligeledes skal renovationsbiler, varelevering osv. kunne komme til området fremover. Der skal stadig være indkørsel frem til Traktørstedet, men i fremtiden kan busser ikke afsætte foran, men må der imod afsætte og holde på den vestlige del af området. Der skal i fremtiden stadig være tilkørsel frem til klinten og kirken for redningskøretøjer. Der er i dag og skal fortsat være vejadgang langs kirkedam i retning mod legepladsen (syd), vejadgang til kirken i forlængelse af Højerup Bygade (øst), og vejadgang mellem kirkegård og traktørstedet i retning mod Klintegård (nord) Busser På nuværende tidspunkt er der observeret op til tre busser af gangen. De fleste busser ses når skolerne kommer i maj og september. Der er også en del busser med andre grupper i weekender. Særligt i maj, august og september. Det forventes at mængden af busser vil stige. Dvs. at der kan blive behov for kapacitet svarende til en fordobling - altså 6 stk. Skulle det lykkes at få kontakt til krydstogtturisme kan dette medvirke til en yderligere stigning. Der skal i planen afsættes plads til 6 busholdepladser (med mulighed for udvidelse), med en løsning hvor det kan undgås at busserne skal bakke, og således at de ikke blokerer for kig mod kirken. Ved evt. større fremtidigt behov kan vejadgang til arealet bag Traktørsted og Kirke evt. benyttes Busser kan evt. ved fremtidig større behov holde og vende her. Dette er dog ikke indarbejdet eller en del af denne plan. Fra busholdepladsen skal der være rimelig afstand til f.eks. toiletter. Personbiler Der skal etableres en parkeringsplads med kapacitet svarende til det fuldt udnyttede areal i dag, som er 125 pladser + 50 %. Hvilket groft oprundet svarer til ca. 200 pladser. Parkeringsbelastningen på området varierer hen over sæsonen fra ca biler på hverdage (over 90% af tiden) til biler i højsæsonen ( under 10% af tiden). De ekstra 100 pladser i ft. hvad der skal disponeres til indenfor området, skal udlægges/reserveres som et areal på marken vest for området, som kan anvendes ved spidsbelastninger, men som ikke skal yderligere ændres. Arealet skal kunne anvendes og vedligeholdes, og arealet skal derfor klargøres til dette. Da besøgstallet varierer så meget henover sæsonen skal parkeringspladsen udformes således, at den kan fungere ved fuld udnyttelse i højsæsonen og således at den ikke fremstår som en tom p-plads på dage, hvor der kun er få biler parkeret. Overfladerne bør derfor udformes grønne - med f.eks. græsarmering/- macadam. Parkeringspladsen skal også fungere som parkeringsplads til kirke og traktørstedet. Evt. stier skal derfor udformes med jævn og fast belægning til høje hæle og gangbesværede. P-pladsen skal disponeres således at den er integreret i det øvrige anlæg på en stilfærdig måde, og skal disponeres således at man kan ankomme til de bedste p-pladser først, og herfra ledes videre til Portalen. Parkeringsanlægget skal evt. indrettes med bomanlæg til betalingsparkering. Picnicmuligheder. Der skal være mulighed for at opholde sig på parkeringspladsen. Mange spiser frokost eller drikker en kop kaffe ved bilen efter en tur på klinten. Til traktørstedet og besøgscenteret skal taxaer, renovationsbiler og vareleveringsbiler kunne køre frem afsætte / opsamle og vende. Der skal afsættes plads til 2 taxaer. Afhængigt af museets placering skal der tages stilling til og redegøres for evt. konflikter i ft. gående / løbende børn og kørende trafik. Ved besøgscenteret skal indrettes med handicapparkeringsplads. Til højre på denne side er vist principper for de forskellige trafikanter. 36 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

26 Parkering til 200 biler disponeret på områdets vestlige del. Evt. vendeplads før betalingsparkering på områdets nordlige del. Evt. indkørsel forbudt uden ærinde efter den ny kirke. Der reserveres et areal på marken vest for det nuværende museum til særlige dage hvor belastningen kan være ud over kapaciteten. Indkørsel for busser til 6 busholdepladser vest på området. Disponeres med sløjfe så man undgår bakning. Vejadgang. Mulighed for varelevering, renovation og udrykningskøretøjer. Tilkørsel og afsætning for taxa og personbiler (som skal vende og parkere på parkeringplads.. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 37

27 03/ KRAV TIL TRAPPEFORLØB FREMTIDIGT TRAPPEFORLØB Et fremtidigt trappeforløb skal tilsluttes områdets stiforløb, hvor den nuværende trappe tilsluttes stien i lavningen i terrænet. Der kan evt. arbejdes med at hældningen på stiforløbet oppe på terrænet bliver lidt stejlere end i dag, dog skal det sikres at den eksisterende beplantning bevares. På den øverste strækning skal trappeforløbet bevæge sig vinkelret ud fra klinten, som i dag. Trappeforløbet skal herefter (2 på diagram næste side) vendes til at løbe parallelt med klinten, således at et fladere trappeforløb kan opnås, og således at klinten kan betragtes ved bevægelse langs denne. Der skal lokalt graves et par meter af jordskredet nærmest klinten, således at et af de store bassiner med fiskeler synliggøres. Trappen skal møde dette bassin i en højde og afstand, hvor det er muligt at betragte fiskeleret - i ca. kote 10. (3) Trappen skal udformes så at den arkitektonisk fremstår som et nyt, let element, der lægger sig til eller svæver henover klinten, i et materiale der spiller sammen med, men adskiller sig fra klintens kridt og kalk. Trappen skal fastgøres til klinten på en nænsom måde. den skal udformes med fald. Trappens bredde skal svare til et stiforløb, hvor det er muligt at passere hinanden. - min bredde 150 cm. Trappen skal udformes med værn/gelænder på begge sider, og overholde gældende anbefalinger. KYSTSIKRINGEN Den nuværende kystsikring er skabt af granitblokke, som virker fremmede i forhold til områdets øvrige materialer. Det skal i det videre arbejde med planen undersøges om kystsikringen evt. kan forskønnes. Ligeledes skal det undersøges om kystsikringen kan udvides ca 50 meter mod syd så Alvarez-stedet beskyttes mod skred. (5) ANLØBSBRO Det skal besluttes om en anløbsbro (flydebro som sejles til Rødvig om vinteren) for turbåden Freja skal indarbejdes i planen. (6) På nuværende tidspunkt kan Freja næsten komme ind til land ved den Gl. Kirke. Hvis det besluttes at denne skal indarbejdes skal det i det videre arbejde med planen undersøges, hvor på strækningen den bedste placering for en anløbsbro findes i ft. vanddybden (min 2,35m), strømforhold osv. Men også i ft. det visuelle indtryk man vil få af den. Båden skal lægge til vinkelret på klinten (stævnen mod land), og placeringen vil derfor blive meget synlig da den vil stikke ud. Det skal desuden overvejes om anløbsbroen skal designes til brug for havkajakker, og hvorledes der evt. skal oplyses omkring dette, da strømforholdene ud for klinten er vanskelige for nybegyndere. ARKITEKTUR Trappe og evt. anlægsbro skal hver for sig og tilsammen underordne sig de store naturmæssige kvaliteter i området og stedets kulturhistorie, og medvirke til at forstærke det store oplevelsespotentiale der ikke udnyttes i dag. De nye elementer skal derfor fremstå som nye elementer og gerne i materialer og arkitektur adskille sig fra klinten. Eksempel et sammenhængende forløb af trin og reposer, som bevæger sig sammen med landskabet. PLATFORME - REPOSER Undervejs i trappeforløbet skal der indarbejdes reposer, til pauser i op- og nedstigningen. Disse skal indarbejdes i forløbet på de særlige steder, hvor man på turen ned og op ad klinten naturligt vil holde en pause, f.eks. ved kt-linien (3), særlige spor (evt. fossiler) i klinten eller ved gode kig/udsigter. (2 og 4) Reposerne skal udformes så de også kan anvendes som hvilesteder, og steder hvor man kan krydse hinanden i op og nedstigningen. Ovenfor klinten kan det arkitektoniske udtryk fra trappen evt. gentages, ved en udsigtsplatform med særlig god tilgængelighed, som på det helt særlige sted giver handicappede adgang til den gode udsigt. (1) P P P Eksempel på værn i hvid beton og glas. Den transparente afskærmning giver børn og kørestolbrugere mulighed for at komme helt ud og opleve de gode kig. ANBEFALINGER: Trappeforløbet skal så vidt muligt overholde anbefalinger, trappeformlen, med hensyn til forholdet mellem trinflade og stigning. Trinhøjden bør ikke variere inden for samme trappe eller trappesektion. Hvis det pga. det naturlige terræn bliver nødvendigt, skal dette gøres gradvist så de besøgende ikke overraskes. Trapper i terræn bør have en trinhøjde på cm svarende til en trinflade på cm, svarende til stigninger fra 1:5 til 1:2. Trapper mellem 1:2 og 1:3 føles stejle på længere strækninger og skal derfor undgås eller begrænses til kortere strækninger. Trinfla- udkigspunkt evt. anløbsbro repos til ophold/kig repos til fiskeler repos til ophold/kig Evt. nyt trappeforløb i retning langs klinten Evt. anløbsbro Stiforbindelse Formidling i landskabet - fragmenter Boardwalk Møns Klint Eksempel på trappeforløb udført i træ. Et sammenhængende, regelmæssigt forløb af trin og reposer, som bevæger sig sammen med landskabet. 38 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

28 Vandet Den gamle kirke 4 Repos: Det klassiske Stevnsfoto PORTALEN Det nye besøgscenter er en slags på sin vej mod klinten En naturlig portal, man ledes igennem på sin vej ned DET NYE BESØGSCENTER Repos: Kig til klinten, udhæng 6 Repos Åbning i skoven, udsyn og overblik, mødet med havet Evt. ophold tæt på vandet Her starter trappen ned af klintenn Udsigtsrepos: På kanten af klinten Beplantning g/sk skov Bevægelsesforløb fra besøgscenter, via nyt trappeforløb langs klinten til stranden. 5 Alvarez stedet - det videnskabshistoriske sted Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 39

29

30

Areal og højde på Besøgscenter: en etage. disponering af og krav til parkeringsareal: overdrev. Beplantning og grønne områder:

Areal og højde på Besøgscenter: en etage. disponering af og krav til parkeringsareal: overdrev. Beplantning og grønne områder: gruppe 1 gruppe 2 Placering af besøgscenter: ok længere mod vest. Bygning starter ved flugtlinie fra ny kirke. Grøæsplænen holdes åben øst for besøgscenter Areal og højde på Besøgscenter: disponering af

Læs mere

Forslag FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13. Besøgsområde Stevns Klint

Forslag FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13. Besøgsområde Stevns Klint KPT3 Forslag FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13 Besøgsområde Stevns Klint Forslag til tillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 2013. Kommunalbestyrelsen har den 9. oktober 2014 godkendt

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

1) Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune. 2) Titel på projekt Søndervig: Porten til Vesterhavet.

1) Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune. 2) Titel på projekt Søndervig: Porten til Vesterhavet. A N S Ø G N I N G Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme J.nr. NST-119-00321 1) Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune. 2) Titel på projekt Søndervig: Porten til Vesterhavet. 3) Kontaktperson (mail/tlf.)

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Fest og ferie ved Stevns Klint

Fest og ferie ved Stevns Klint Fest og ferie ved Stevns Klint Velkommen til Konference & Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten ligger direkte ud til Østersøen med udsigt til Rødvigs bedste badestrand og Stevns hyggeligste havn, Rødvig

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv

ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv ForsøgsordningenforKystogNaturturisme J.nr.NST11900321 ANSØGNINGSSKEMA 1. Kommune: StevnsKommune 2. Titelpåprojektet: NytbesøgscenterforStevnsKlint,UNESCOverdensarv 3. Kontaktperson(mail/tlf.): LilianSchmidt,kommuneplanlægger,lilianth@stevns.dk,

Læs mere

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Regeringen har fokus på turismen Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Kyst- og

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere.

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere. Projekttitel: Madpakkehus og Naturstier ved Faxe Kalkbrud - Optimering af rekreativ infrastruktur i og omkring Faxe Kommunes største turistattraktion Ansøger: Center for Udvikling, Faxe Kommune ved Centerchef

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn

LOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn LOKALPLAN NR. 082 For et område ved Snogebæk Havn Februar 2016 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015 og sendes i offentlig høring i

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde 2. Juni 2015 STATENS FORSØGSORDNING FOR KYST-OG NATURTURISME Vækstplan for dansk turisme: Styrke dansk kyst- og naturturisme

Læs mere

Grunden omfatter et areal på ca m2. Der kan på arealet opføres max m2 bebyggelse, fordelt på 3-5 punkthuse.

Grunden omfatter et areal på ca m2. Der kan på arealet opføres max m2 bebyggelse, fordelt på 3-5 punkthuse. Teknik- og Miljø Anne-Mette Lade 11.11.2014/18.11.2014 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på hjørnet af Sølystvej/Borgergade Områdets bebyggelse skal fremtræde som en parkbebyggelse i et åbent grønt

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

5 Forslag til planer for nyt besøgscenter ved Hammershus

5 Forslag til planer for nyt besøgscenter ved Hammershus Åbent punkt 5 Forslag til planer for nyt besøgscenter ved Hammershus 01.02.05P21-0295 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Teknik- og Miljøudvalget 25-02-2014 5 Økonomi- og Planudvalget 11-03-2014

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

SÆBY SØBAD UDVIKLINGSPROJEKT FOROFFENTLIGHEDSFASE

SÆBY SØBAD UDVIKLINGSPROJEKT FOROFFENTLIGHEDSFASE SÆBY SØBAD UDVIKLINGSPROJEKT FOROFFENTLIGHEDSFASE Visualisering af fremtidigt projekt Indledning Planområde:, 11 hektar Strandbeskyttelseslinie Kortoversigt over områdets bebyggelse samt nabobebyggelse

Læs mere

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand Lokalplan nr. 143 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006 P-plads ved Hotel Nyborg Strand Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Forsyningsforhold...5

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 OVERSIGTSKORT LUFTFOTO Ry Møllesø Målestok 1:2.000 Skanderborgvej Baneareal Klostervej Kyhnsvej DIAGRAMMER ANVENDELSER FLOW VISUELLE FORBINDELSER Hotel Restaurant

Læs mere

17. august Offentlig høring - lokalplanforslag for et område med blandet bolig og erhverv i Gambøt. Høringsperiode: 11. juli 5.

17. august Offentlig høring - lokalplanforslag for et område med blandet bolig og erhverv i Gambøt. Høringsperiode: 11. juli 5. Velkommen til borgermøde 17. august 2016 Offentlig høring - lokalplanforslag for et område med blandet bolig og erhverv i Gambøt Høringsperiode: 11. juli 5. september 2016 Dagsorden Velkomst v. udvalgsformand

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i Rudersdal Kommune

AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i Rudersdal Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. december 2011 J.nr.: NMK-31-00444 Ref.: MARMA AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i

Læs mere

PIER PROJEKT MARIELYST

PIER PROJEKT MARIELYST PIER PROJEKT MARIELYST 1 2 MARIELYST HELHEDSPLAN ER BAGGRUNDEN FOR ARBEJDET MED AT REALISERE EN PIER ANLÆG AF EN PIER ET AF DE SIDSTE OG MEST VIGTIGE, FYSISKE, ELEMENTER I HELHEDSPLANEN GULDBORGSUND BYRÅD

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej.

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35701 By, Erhverv og

Læs mere

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune, landzonetilladelse fodboldgolfbane, Kattesletsvejen

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune, landzonetilladelse fodboldgolfbane, Kattesletsvejen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. maj 2012 J.nr.: NMK-31-00522 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune, landzonetilladelse fodboldgolfbane,

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade 17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING

Læs mere

LOKALPLAN NR For et område på Munkeengen. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR For et område på Munkeengen. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 203 For et område på Munkeengen Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet lokalplan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser. ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Resumé. NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 563 for sciencebygning ved Roskilde Gymnasium og tillæg 15 til kommuneplanen

Resumé. NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 563 for sciencebygning ved Roskilde Gymnasium og tillæg 15 til kommuneplanen Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 95825 Brevid. 1275690 Ref. spc Dir. tlf. 46 31 35 43 sunepc@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 563 for sciencebygning ved

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund Kommune. Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby. Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke

Lokalplan nr Albertslund Kommune. Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby. Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.6 Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke 2001 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt

Læs mere

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV

LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV 1 LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på Ny kuppel, nyt indgangsparti Udvidelse af forplads og ny indgang Naturområde Området er omfattet af

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Notat om forslag til dagligvarebutik på Statoilgrunden og planlægningen af Farum Bytorv.

Notat om forslag til dagligvarebutik på Statoilgrunden og planlægningen af Farum Bytorv. Notat om forslag til dagligvarebutik på Statoilgrunden og planlægningen af Farum Bytorv. Arkitektkontoret AK83 har for Ejendomsselskabet Sandbækvej udarbejdet et forslag til dagligvarebutik på 3.000 m²

Læs mere

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Den 15. juni 2012 Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Naturstyrelsen har af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget tilsagn om støtte på 92,5

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Ved høringsfristens udløb d. 17. august 2016, havde Teknik & Miljø modtaget 2 høringssvar fra:

Ved høringsfristens udløb d. 17. august 2016, havde Teknik & Miljø modtaget 2 høringssvar fra: Plan og By Sagbehandler: Jens Nedergaard Sagsnr. 01.02.05-P16-12-16 Dato: 4.8.2016 Notat om høringssvar Forslag til lokalplan 2016-18, Boliger, Egebjerg Bakke, Etape 3 Ved høringsfristens udløb d. 17.

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng.

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng. Returadresse: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg Tim Theiss Axen Sæbyvej 17 4270 Høng DATO 29. april 2016 SAGSNR. 326-2016-9598 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal

Læs mere

LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister

LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.

Læs mere