EVALUERING High:five

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING 2014. High:five"

Transkript

1 Februar 2015 EVALUERING 2014 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge

2 Indhold Intro Status på match i Holdningsbearbejdning Metoder, værktøj og formidling Samarbejde og netværk Ny model for etablering af jobmatch Besparelser ved en vellykket indsats Omkostninger ved kriminalitet Et regneeksempel med en ung afsoner

3 Intro High:five har i 2014 haft en bevilling på 13 mio. kr. Det var High:fives 9. satspuljebevilling, og denne evaluering er den 9. årlige High:five evaluering. Evalueringen for 2014 samler op på årets indsats inden for High:fives fire målsætninger: Afsnit 1: JOB- OG UDDANNELSESMATCH Status på High:fives match i Profil af de unge, af jobmatch, af uddannelsesmatch og af samarbejdsvirksomhederne. Afsnit 2: HOLDNINGSBEARBEJDNING High:fives holdningsbearbejdning: over for virksomheder, samarbejdspartnere, de unge og på politisk niveau. Afsnit 3: METODER, VÆRKTØJER OG FORMID- LING High:fives metodeudvikling og nye tiltag inden for formidling. I 2014 bl.a. High:fives nye konceptbeskrivelse. Afsnit 4: SAMARBEJDE OG NETVÆRK Projektets tværgående samarbejde og netværk. I 2014 særligt om partnerskaber med fængsler og virksomheder om opkvalificering af indsatte. High:five har i 2014 haft et mål om at etablere 250 match til kriminalitetstruede unge. Målet er ikke helt indfriet, da der er etableret 223 job- og uddannelsesmatch. Det lavere antal match skyldes en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og under afsoning). Modellen er indført fra september Se afsnit 1 om årets match - og om frafald og fastholdelse. Valget af den nye model skyldes et stigende frafald fra de jobmatch, der starter som virksomhedspraktik. Forventningen er, at modellen vil medføre et mere forpligtende samarbejde både med de unge og med virksomhederne - og føre til en bedre fastholdelse i de jobmatch, der etableres. Modellen anvendes foreløbig frem til sommeren 2015, hvor den evalueres. Se afsnit 5: Ny model for High:fives etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik. Hvad betyder modellen for kommunikationen og samarbejdet med virksomhederne, med de unge og med samarbejdspartnerne? Evalueringen af High:fives resultater og langtidseffekter (Rambøll juni 2012) viste, at High:five sparer samfundet for udgifter, når unge kommer i job og undgår tilbagefald (recidiv) til kriminalitet. Men hvilket omfang har besparelsen, og hvad spares der penge til? Se afsnit 6: De økonomiske besparelser, når recidiv kan forebygges. Et regneeksempel med fire scenarier for en ung, der løslades efter afsoning. Data til evalueringen Evalueringen er gennemført i februar Den er baseret på udtræk fra High:fives registreringsdatabase og interviews med High:fives ledelse. DISCUS er ansvarlig for evalueringen og udarbejdelse af rapporten. HIGH:FIVES FORMÅL High:fives formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. High:five blev i 2006 igangsat af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere (nuværende VFSA) og er på 9. år finansieret af satspuljemidler. Som i de øvrige år indgår en direkte medfinansiering fra private virksomheder i form af kontor og kontorfaciliteter til High:fives medarbejdere (på Falck og Danfoss) samt rabat på trykning af pjecer, møde- og konferencefaciliteter o.a. (fra andre virksomheder)

4 1. Status på match i 2014 I 2014 er 488 unge visiteret til High:five - og har modtaget støtte og hjælp videre frem mod job eller uddannelse. Det er lidt færre end i 2013, hvor 503 unge modtog støtte fra High:five. Status er, at: 214 af de unge er i 2014 blevet matchet til job eller uddannelse o til 148 unge er der etableret 157 jobmatch, da nogle af de unge har fået match til mere end en virksomhed o derudover er der etableret 66 uddannelsesmatch til 66 unge. High:five har i 2014 haft et mål om at etablere 250 job- og uddannelsesmatch, dette mål er ikke helt indfriet med de 223 match i Antallet af unge, der er matchet til job eller uddannelse, er dog nogenlunde på niveau med de to foregående år unge i 2012, 207 unge i 2013 og nu 214 unge i Udover match af 214 unge har High:five vejledt yderligere 24 unge til at søge job, hvor de unge efterfølgende har fået et job. Derudover er 7 unge vejledt til at søge optagelse på en uddannelse, hvor de unge efterfølgende er påbegyndt uddannelsen. Vejledning omfatter unge, der henvender sig til High:five, men hvor High:five vurderer, at den unge har ressourcer nok til selv at gøre den nødvendige indsats. Hvad er særligt lykkedes i 2014: Der er etableret en lidt højere andel af match til ordinært job end i % af alle de unge, der har fået et jobmatch, er kommet direkte i et ordinært ansættelsesforhold, hovedparten i fuldtidsjob. Denne stigning fortsætter tendensen fra de senere år med 43 % direkte i ordinært job i 2013, 39 % i 2012 og 32 % i Der er sket et fald i andelen af match til virksomhedspraktik fra 53 % i 2013 til 39 % i Faldet er sket i de sidste fire måneder af 2014, hvor High:five har valgt en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og praktik under afsoning). Se afsnit 5 for uddybning. Der er sket en stigning i antal af uddannelsesmatch fra 55 unge i 2013 til 66 unge i Stigningen er fortrinsvis sket i match til gymnasiale uddannelser og til AMU, TAMU og forløb på produktionsskolerne. Stigningen forsætter tendensen fra de senere år, hvor High:five - parallelt med de politiske intentioner omkring unge og uddannelse - har sat mere fokus uddannelsesmatch

5 Jobmatch i 2014 Definition af jobmatch i High:five har været den samme siden projektstart i Der er tale om et jobmatch, når High:five har visiteret en ung (talt med den unge om jobønsker, jobmuligheder o.a.) fundet den unge egnet til en indsats fra High:five vurderet, hvor og hvordan den unge bedst starter i en virksomhed fundet virksomheden motiveret og engageret virksomheden klædt virksomheden og en eventuel virksomhedsmentor på til opgaven og startet den unge op på virksomheden. Jobmatchet defineres altså som en proces, der omfatter forløbet, fra den unge visiteres til den unges første dag i virksomheden. De enkelte faser har forskellig tyngde afhængigt af, hvor vanskelig en sag er, eller hvor svært det er at finde den rigtige virksomhed. Der udfærdiges ofte en jobmatchaftale mellem den unge og virksomheden. Et jobmatch kan være til fritidsjob, job med løntilskud, ordinært job, elev-/læreplads eller lærlingeforløb i en virksomhed - eller en virksomhedspraktik. Hvis jobmatch indledes med en virksomhedspraktik, forventes praktikken at føre videre til job eller elev-/læreplads. High:five har fra september 2014 valgt en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og praktik under afsoning). Se side 5 om den nye model. Profil af unge og af jobmatch Denne profil omfatter de unge, der er matchet med en virksomhed i 2014 (fra 1. januar til 31. december 2014). Ungeprofilen gives på baggrund af 148 unge, som er blevet matchet med en virksomhed. 39 har haft flere match, siden de kom ind i High:five. Af dem er 33 i 2014 matchet for anden gang med en virksomhed, og 6 matchet for tredje gang. Profilen af de 157 jobmatch er altså på baggrund af 148 unge i jobmatch i De unge Mere end 9 ud af 10 er drenge/mænd 1 ud af 4 har anden etnisk oprindelse end dansk Aldersspredningen i ungegruppen er: o 58 % er mellem 18 og 25 år o 42 % er over 25 år 1 ud af 5 af de unge har selv kontaktet High:five, resten er primært visiteret fra Kriminalforsorgen (42 %) eller kommunerne (19 %). For 6 % af de unge er kontakten til High:five opstået gennem familie eller venner På tidspunktet for den unges ansøgning om optagelse i High:five, er 46 % af de unge på kontanthjælp. 15 % har ingen registreret forsørgelse, når de ansøger om optagelse i High:five (bl.a. gruppen af afsonere). 13 % af de unge modtager SU ved deres første kontakt til High:five

6 I evalueringen af 2013 indgår en tilsvarende profil. Sammenlignet med 2013 er der en lidt større andel med anden etnisk herkomst end dansk (1 ud af 5 i 2013, 1 ud af 4 i 2014), og en lidt højere andel af unge over 25 år (29 % i 2013 og 42 % i 2014). Jobmatch Fra 1. januar til 31. december 2014 er der etableret 157 jobmatch til 148 unge. Halvdelen (49 %) af de unge, svarende til 73, er matchet direkte til et ordinært ansættelsesforhold (i 2013: 43 %): 44 er matchet (30 %) direkte til et ordinært fuldtidsjob (i 2013: 21 %) 5 er matchet (3 %) til et ordinært deltidsjob (i 2013: 6,5 %) 6 er matchet (4 %) til et lønnet fritidsjob (i 2013: 2,5 %) 18 er matchet (12 %) direkte til en elev- eller læreplads. (i 2013: 13 %) Derudover er 9 unge matchet (6 %) direkte til et job med løntilskud (i 2013: 3 %). 10 unge er matchet til ulønnet praktik (afsonere, som er i praktik ifm. uddannelse i fængslet under deres afsoning) og 2 til hhv. EGU praktik og trainee-forløb. En tredjedel (36 %), svarende til 54 unge, er matchet til en virksomhedspraktik (i 2013: 54 %). På nuværende tidspunkt er 9 af de 54 match til virksomhedspraktik overgået til en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet: 4 er kommet direkte fra virksomhedspraktik videre i ordinært fuldtidsjob 3 er kommet direkte videre i et job med løntilskud 1 er kommet direkte videre i lære/elevplads 1 er kommet direkte videre i deltid/fritidsjob 71 af de 148 unge er stadig i deres jobmatch, hvilket svarer til fortsat aktivt match for knap halvdelen. Ud over disse jobmatch er 24 unge i 2014 vejledt til job (i 2013: 18). Det vil sige, at High:five har givet den unge sparring og vejledning målrettet jobsøgning og jobvalg, men at den unge selv har fundet jobbet og opnået ansættelse. Disse tæller ikke som jobmatch. Frafald fra jobmatch I alt har 77 (52 %) af de 148 unge afsluttet deres jobmatch. 8 (5 %) er stoppet, da den unge er overgået til andet arbejde 6 (4 %) er stoppet, da den unge er overgået til uddannelse 11 (7 %) er stoppet efter aftale (fra et tidsbegrænset jobmatch) 25 (17 %) er selv stoppet 27 (18 %) er stoppet, da den unge udeblev fra match eller blev afskediget Frafaldet fra jobmatch på 52 unge (35 %) er særlig sket i første del af året og er markant højere end de foregående år

7 21 af de unge, hvor der er frafald i jobmatch, er faldet fra virksomhedspraktik. I langt hovedparten af tilfældene er det de unge selv, der er stoppet: 10 er selv stoppet 7 er udeblevet fra match 4 er afskediget Spot på jobmatch etableret efter en ny model fra september 2014 High:fives styregruppe (med repræsentanter fra virksomhederne DFDS og Grundfos, fra VFSA, fra Politiet og fra Kriminalforsorgen) besluttede i 2014 at afprøve en ny model for etablering af jobmatch. Begrundelsen var det stigende frafald fra virksomhedspraktik i første del af året (se foregående afsnit). Den nye model afprøves fra september 2014 frem til juli 2015, og evalueres herefter. Jobmatch skal efter den nye model etableres uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og under afsoning). I perioden fra september 2014 til udgangen af 2014 er der etableret 21 nye jobmatch: 11 jobmatch er ordinære fuldtidsjob 2 jobmatch er fritidsjob 5 er elev/læreplads 2 match er job med løntilskud 1 match er praktik ifm. uddannelse Dette er en markant anderledes profil end profilen af jobmatch for de første 8 måneder af 2014, idet 86 % af jobmatch efter den nye model i sidste del af 2014 er ordinære ansættelser - mod 43 % efter den gamle model i første del af året. Til gengæld er der ikke etableret nær så mange jobmatch per måned efter september, en udvikling der følges nøje af ledelsen i High:five og styregruppen (se afsnit 5 for uddybning). Forebyggelse af frafald Udover den nye model for jobmatch har High:five også af andre veje sat ind på at forebygge frafald fra match (se også side 8 ang. frafald fra uddannelsesmatch). Medarbejdernes kompetencer ift. afklaring af de unge er forsøgt styrket i 2014, idet det samlede personale har gennemgået uddannelse i Core Profile, og i efteråret blev certificerede til at lave persontypeprofiler på de unge med baggrund i Enneagrammet. Uddannelsesmatch i 2014 I 2010 begyndte High:five mere systematisk at arbejde med direkte match til uddannelsesinstitutioner og med registrering af dette

8 Der er tale om et uddannelsesmatch, når High:five har visiteret en ung (talt med den unge om uddannelsesønsker og muligheder) fundet den unge egnet til en indsats fra High:five vurderet, om den unge opfylder de formelle optagelseskrav på den ønskede uddannelse og hjulpet med ansøgning orienteret uddannelsesstedet om ankomsten af den unge vurderet behovet for opbakning/mentor. Det beror på en konkret vurdering, om den unge og High:five forud for opstart skal aflægge besøg på uddannelsesstedet, og om den unge skal følges ud til skolen den første dag. Profil af uddannelsesmatch Fra 1. januar til 31. december 2014 er der etableret 66 uddannelsesmatch. 19 unge er matchet til et grundforløb på en teknisk- eller erhvervsskole 13 unge er matchet til uddannelse på HG, HHX eller HTX 17 er matchet til stilladsforløb i Horserød fængsel. 15 er matchet til et AMU, TAMU eller produktionsskoleforløb De resterende 2 unge er matchet til hhv. pædagoguddannelsen og søfartsskolen Noget af grunden til det høje antal uddannelsesmatch, som har været både i 2013 og 2014, er to stilladsforløb for indsatte i Horserød fængsel, som er gennemført i 2013 og i 2014 (se afsnit 4). Derudover er der sket en stigning i match til gymnasiale uddannelser og til AMU, TAMU og forløb på produktionsskolerne. For de øvrige uddannelsesmatch er der, også som for uddannelsesmatch i de foregående år, primært tale om erhvervsfaglige uddannelser. 17 har p.t. gennemført den planlagte uddannelse, og 26 er stadig i gang med deres uddannelse. High:five har foruden uddannelsesmatch vejledt yderligere 7 unge til uddannelse i Det betyder, at High:five har givet den unge sparring og vejledning om uddannelsesvalg og optagelse, men at den unge selv har søgt om optagelse og er begyndt på uddannelse uden yderligere bistand fra High:five. Frafald fra uddannelsesmatch Af de 66 unge er 23 stoppet i uddannelsen før tid, hvoraf 3 unge er overgået til job og 1 til anden uddannelse, 6 er smidt ud af uddannelsen før tid, og 13 er selv stoppet før tid. Af de 19 som selv er stoppet før tid eller smidt ud, er 9 fra TAMU eller tekniske skoler og en fra Handelsgymnasiet. Der er altså et negativt frafald fra uddannelsesmatch på 19 unge i 2014 (29 %), noget som ledelsen i High:five er meget opmærksom på. Den høje frafaldsprocent er særlig markant på TAMU og de tekniske skoler. High:five forsøger at få et tættere samarbejde med disse uddannelsesinstitutioner (se afsnit 4 om samarbejdsaftaler)

9 2. Holdningsbearbejdning Holdningsbearbejdning af virksomheder og samarbejdspartnere High:five ønsker at medvirke til at nedbryde barrierer mellem indsatte og omverdenen - og øge mulighederne for de indsatte for at komme i job eller uddannelse. Også i 2014 har High:five sammen med fængslerne afholdt arrangementer under navnet Virksomheder bag tremmer, hvor virksomheder sammen med lokale politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere inviteres på guidede besøg i et fængsel. Der er i 2014 afholdt 6 af disse arrangementer med i alt ca. 170 deltagere fra virksomheder samt de andre inviterede parter. De 6 arrangementer er afholdt i Jyderup Statsfængsel og Kolding Arrest. Under navnet Offentlige myndigheder bag tremmer er der i 2014 afholdt 8 mindre arrangementer primært for kommunale samarbejdspartnere med i alt ca. 100 deltagere. Målet med disse arrangementer skal styrke samarbejdet mellem fængsler, kommuner og High:five. Holdningsbearbejdning i fængslerne High:five har tilbudt fængslerne at holde oplæg for både indsatte og ansatte omkring High:fives arbejde og de muligheder, der ligger for udslusning af indsatte til job eller uddannelse. Oplæggene har i 2014 været holdt i Nyborg og Renbæk Statsfængsel. Der er fra maj 2014 etableret en åben rådgivning for indsatte i Renbæk Statsfængsel. High:five tilbyder i samarbejde med EUC Syd og TUC uddannelsesrådgivning til de indsatte en gang om måneden. Fra marts 2015 starter lignende rådgivning i Sdr. Omme Statsfængsel. High:five indsendte i oktober 2014 en ansøgning til en pulje i Socialministeriet om at etablere og drive et frivilligt mentorkorps til at styrke indsattes overgang til frihed. Desværre fik ansøgningen afslag. High:five prøver nu at finde anden finansiering. Deltagelse i den poli tiske debat - Folkemødet på Bornholm High:five deltog også i 2014 i Folkemødet og var med til at sætte fokus på det kriminalpræventive arbejde med en beskæftigelsesindsats for unge med en plettet straffeattest. Temaet for High:fives deltagelse var i år indsattes gæld, da det er en stor barriere for at få en normal tilværelse efter udstået straf. High:five var i dialog med ministre, medlemmer af Folketinget og kommunalpolitikere og andre deltagere i Folkemødet. Holdningspåvirkning via fagpressen High:five arbejder løbende på at få artikler i de tidsskrifter, som læses af virksomhederne. I 2014 er der fx bragt artikler i Dansk Byggeri, Dansk Metal og Fødevaremagasinet samt et firmablad til de danske medarbejdere i virksomheden Sant-Gobain Nordic. Alle artikler er baseret på historier om unge, der via High:five er kommet i job på en virksomhed indenfor de pågældende brancher

10 3. Metoder, værktøj og formidling Mentorkurser High:five har i 2014 afholdt to af de velafprøvede 3-dages mentorkurser med 52 deltagere fra private virksomheder og 12 fra offentlige samarbejdspartnere (Kriminalforsorgen, kommuner og uddannelsesinstitutioner). Kurserne er populære, der er pt. venteliste til kurset, der afholdes i foråret Herudover har High:five i 2014 afholdt en række særlig tilpassede en-dagskurser for hhv.: medarbejdere i Meyers, der arbejder på kokkeskolerne i Københavns fængsler, Vridsløselille og Jyderup de mentorer, der er tilknyttet et særligt tilrettelagt forløb på autoredder-uddannelsen i Falck for veteraner og tidligere kriminelle. Kurset er suppeleret med telefonsparring fra High:five til mentorerne medarbejdere fra Københavns Vestegns Politi. Konceptbeskrivelse En omfattende koncept- og metodebeskrivelse af High:fives arbejde blev klar til distribution i efteråret Konceptbeskrivelse kan læses på High:five møder en del interesse fra udlandet, primært fra offentlig myndigheder og private parter, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse og rehabiliterende indsatser. Derfor er der udarbejdet en engelsk version af konceptbeskrivelsen, og den er foreløbig distribueret til relevante samarbejdspartnere i Estland, Rumænien og Japan. Opdatering af web High:fives webside er blevet moderniseret og gjort mere brugervenlig for virksomheder og unge. I samme omgang er High:fives registreringssystem opdateret, så der fremover er lettere løbende at trække de relevante data, både for medarbejdere og ifm. status og evaluering. Endelig er der blevet indbygget en automatisk opfølgningsfunktion i systemet, så alle unge visiteret til match popper op hhv. 3, 6 og 12 måneder efter start på deres match. De unge får derefter en mail/sms, om de stadig er i job/uddannelse eller har behov for fornyet assistance fra High:five. Denne procedure aftales med de unge allerede, når de visiteres til High:five. Udenlandske besøg Som nævnt er der interesse for High:five fra udlandet, primært fra offentlig myndigheder og private parter, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse og rehabiliterende indsatser. Kontakten fra de udenlandske interessenter går ofte fra Beskæftigelsesministeriet eller Justitsministeriet til High:five, som så typisk holder oplæg for de udenlandske delegationer og evt. har dem med på virksomhedsbesøg. I 2014 har High:five haft besøg af delegationer af politikere fra Australien og fra Finland. Efter besøg hos High:five arbejder Justitsministeriet i Estland nu på etablering af et High:five inspireret initiativ

11 4. Samarbejde og netværk Samarbejdsaftale med Syd østjyllands Politi Sydøstjyllands Politi og High:five har indgået en samarbejdsaftale om en forstærket kriminalpræventiv indsats. Målet er at gøre Sydøstjylland til det mest socialt ansvarlige område i Danmark. Samarbejdsaftalen forsøges overført til andre politikredse. Som led i samarbejdet blev der den 6. marts 2014 afholdt en erhvervskonference på det gamle fængsel i Horsens med deltagelse af omkring 100 virksomheder. Udover High:five og Sydøstjyllands Politi indgik Erhvervsråd, Kredsråd, Lokalråd, Lederne og fængslerne i området samt KIF-afdelinger i samarbejdet omkring konferencen. High:fives protektor H.K.H. Prins Joachim medvirkede med en indledende tale. Lokale samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner Da High:five matcher et stigende antal unge til uddannelse, forsøger man nu at indgå samarbejdsaftaler med lokale uddannelsesinstitutioner for at forebygge frafald fra uddannelserne. I 2014 er der fx indgået samarbejdsaftale i Sønderjylland med EUC Syd, AMU Vest, Transportskolen og VUC, og der er indgået en samarbejdsaftale med TAMU på Amager, som High:five forsøger at udbrede til andre TAMU-uddannelser. Offentlige & private partnerskaber - om uddannelse og job (OPP) I evalueringen 2013 indgår et særligt afsnit om partnerskabet mellem Kriminalforsorgen, High:five og private virksomheder, med en nærmere beskrivelse af det første stilladskursus. Nedenfor gives en kort status på de gennemførte partnerskabsaktiviteter i Flere er under planlægning med involvering af større navngivne virksomheder, men aftalerne er endnu ikke på plads. Stilladskurser Ligesom i 2013 er der i 2014 (juni) afholdt stilladskurser i Horserød Statsfængsel i partnerskab mellem virksomheden FA Stillads, fængslet og High:five: der er afholdt 2 kurser i 2014 (i juni og oktober) med i alt 39 deltagere, heraf de 17 visiteret fra High:five kurset består af et 3 ugers stilladskursus plus 3 ugers forskellige kurser i førstehjælp, arbejdsmiljø og konflikthåndtering 38 afsonere bestod kurset og fik AMU-beviser for kurserne kursusdeltagere med ret til udgang fra fængslet har mulighed for at komme i virksomhedsskole hos FA Stillads - et forløb på virksomheden med praktik og undervisning i 3 x 4 uger. Der er også er mulighed for at tage truck, kran og stort kørekort på erhvervsskolen i Hillerød 10 af High:fives deltagere har været eller er p.t. i virksomhedsskole hos FA Stillads 1 har efter løsladelse fået læreplads hos FA Stillads. I januar 2015 starter det første stilladskursus i Jyderup Statsfængsel i partnerskab mellem FA Stillads, fængslet og High:five

12 High:five fik i foråret 2014 lavet en interviewundersøgelse med de unge afsonere, der deltog i det første stilladskursus i Horserød. Undersøgelsen viste klart, hvor stor betydning kurset havde haft for de unges forhåbninger og planer for fremtiden efter afsoning. Særligt påpegede de unge betydningen af, at der kom en virksomhed udefra og leverede undervisningen, og at de fik et kompetencegivende AMUbevis. Citater fra interviews: Da jeg hørte om kurset, tænkte jeg, at det var da helt utroligt, at en privat virksomhed interesserer sig for os, der sidder her i Horserød. At de kunne have brug for os, og at de gad komme herind og lave noget. Det var ligesom at få en håndsrækning fra verden udenfor. Jeg har haft 6 domme på 5 år, nu gider jeg altså ikke mere. Jeg fandt jo også ud af, at man kan tjene lige så meget som stilladsarbejder, som man kan som tyveknægt. Det snakkede jeg med Magnus (fra FA Stillads) om, så han har jo nok haft lidt pædagogisk indflydelse alligevel. Det vigtigste for mig er mit AMU-bevis. Og så tiden med Magnus. Tiden gik rigtig hurtigt, det var fordi man havde noget at brænde for. Jeg var vildt glad imens. Det var en ny vending for mig, jeg fik en tro på fremtiden. De tre uger gik rigtig hurtigt. For første gang sov jeg hele natten, jeg var træt, havde brugt min hjerne og krop. Der var stort sammenhold på kurset, vi hjalp hinanden og gav hinanden gode råd, holdt hinanden oppe. Vi ville have, at det skulle lykkes, blive en succes. Kurset var virkelig en vending, en ny chance for mig, jeg tænker på det hele tiden nu. Jeg havde ikke nogen fremtidsplaner før stilladskurset, jeg havde ikke tænkt på noget, måske noget med transport ligesom min far. Nu er det stillads, jeg vil. Det vigtigste er AMU-beviset. Og at jeg fik indblik i et firma (FA). Og jeg var så heldig at være blandt de første i praktik og videre på skolen. Det var dejligt. Læs undersøgelsen på - Erfaringsopsamling blandt deltagerne i det første stilladskursus i Horserød Statsfængsel (maj 2014, DISCUS). Meyers Meltingpot - kokkekurser i fængslerne High:five har siden det første forløb i 2013, kaldet Restaurant bag tremmer, siddet i initiativets advisory board. Gennem 2014 har High:five fået en større rolle i de kokkekurser, som Meyers gennemfører i samarbejde med Københavns Fængsler, Jyderup og Vridsløselille. High:five indgik i foråret 2014 en samarbejdsaftale med Meyers, så High:five jævnligt besøger kurserne, hjælper med visitering, motivering samt udslusning til Meyers eller andre virksomheder. High:five har i 2014 matchet 12 af deltagerne fra kokkekurserne til job eller uddannelse efter afsoning (som kokkeelever, bagerlærlinge, kantinemedarbejder, chauffør, lagerarbejder o.a.). Fra 2015 skal High:five medvirke ved visitation af afsonere til alle kokkekurser. High.five har også afholdt et mentorkursus for alle medarbejdere fra Meyers, der underviser på kokkekurserne

13 5. Ny model for etablering af jobmatch Match til virksomhedspraktik har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af alle jobmatch. Det gælder også for 2014 frem til og med august (43 % af alle jobmatch i denne periode er i virksomhedspraktik). Se opgørelser i afsnit 1. High:five har fra september 2014 valgt en ny model for etablering af jobmatch, hvor samarbejdet med virksomheder og unge sker uden brug af virksomhedspraktik - bortset fra praktik under uddannelse, praktik under afsoning og praktik i forbindelse med OPP (partnerskaber mellem virksomheder, fængsler og High:five). Afsnittet bygger på interviews med High:fives direktør og de 3 regionsledere. Følgende afsnit omhandler ledelsens vurdering af, hvad brugen af den nye model vil medføre. Brug af virksomhedspraktik i High:five match til virksomhedspraktik frem til og med august (43 % af alle jobmatch i perioden) 1 match til virksomhedspraktik fra 1. september 2014 (5 % i perioden) - ifm. uddannelse match til virksomhedspraktik (54 % af alle årets jobmatch) match til virksomhedspraktik (58 % af alle årets jobmatch) match til virksomhedspraktik (36 % af alle årets jobmatch) Baggrund for valg af ny model Valget af den nye model uden virksomhedspraktik skyldes et stigende frafald fra de jobmatch, der starter som virksomhedspraktik. Frafaldet sker enten ved, at de unge aldrig møder op på arbejdspladsen eller ved, at de stopper undervejs i praktikforløbet. Frafaldet skyldes ifølge High:fives ledelse både forhold i virksomhederne og hos de unge: Virksomheden er ved virksomhedspraktik mindre forpligtet til at sikre en god opstart af forløbet (sammenlignet med ordinær ansættelse, job med løntilskud og elev /lærlingepladser) - og kan skille sig af med praktikanten fra dag til dag Den unge, som i bund og grund ønsker et ordinært arbejde, oplever praktikforløbet som mindre forpligtende, fordi den unge ikke føler sig behandlet som en reel arbejdskraft og ikke modtager løn Ledelsens forventninger til den nye model er, at den vil medføre mere forpligtende forløb for både unge og virksomheder, fordi de unge får et ordinært arbejde med en reel løn, mens virksomhederne får en reel arbejdskraft. Det vil forventeligt betyde, at begge parter indgår mere seriøst i samarbejdet og investerer mere i hinanden, hvilket betyder højere kvalitet i et fastholdelsesperspektiv. Håbet er desuden, at High:fives profil bliver tydeligere: High:five hjælper motiverede unge, hvis arbejdsmæssige udfordring primært er en plettet straffeattest. Unge, som mest af alt

14 ønsker sig et rigtigt arbejde. Og at brugen af den nye model kan give et politisk værdifuldt signal om, at High:fives arbejde adskiller sig fra jobcentre og private aktører ved at samarbejde med virksomhederne om ordinære ansættelser. Den nye model vil medføre, at nogle af de unge, der henvender sig til High:five, vil blive sorteret fra. Det gælder fx unge med komplekse sociale udfordringer. Regionslederne indrømmer, at de fortsat skal vænne sig til tanken om større grad af creaming, da arbejdet med de ekstra udsatte unge er en hjertesag for mange af medarbejderne i High:five. Men de synes samtidig, at det er vigtigt at prøve noget nyt i en periode og indhøste nogle erfaringer om, hvor langt man kan nå i virksomhedssamarbejdet ad den vej. Derefter må der tages stilling til, om - og i så fald hvordan - High:five skal arbejde med de mere belastede unge. Kommunikation og samarbejde med de unge Virksomhedspraktik har hos High:five altid handlet om, at der skal være et jobperspektiv, når der etableres en praktik, og at praktikforløbet (normalt max 4 uger) skal give den unge og virksomheden mulighed for at se hinanden an. De unge giver imidlertid ofte udtryk for, at de ikke ønsker at være ham, der er i praktik. Ofte har de også været i praktikker via kommunen, som ikke har ført til et job. Det er ledelsens klare vurdering, at de unge får større selvværd, og at deres motivation ligger i at få et ordinært fuldtidsarbejde og en ordentlig løn. Med den nye model bliver High:fives kommunikation med de unge klarere - High:five hjælper unge direkte i fuldtidsjob, fritidsjob, elevplads, lærlingeforløb eller evt. job med løntilskud. Også fordi budskabet understøttes af, at den unge i ordinært arbejde får løn af sin arbejdsgiver og ikke kontanthjælp fra kommunen - som under en virksomhedspraktik. Fravær af virksomhedspraktik betyder, at både High:fives og virksomhedernes muligheder for at få et realistisk billede af den unge inden jobstart mindskes. Samtidigt betyder den kortere vej til jobbet et større fokus på den unges kompetencer, hvilket giver nye udfordringer, da mange af de unge ingen arbejdsmarkedserfaring har. Men der er andre muligheder for at se de unge lidt an. Lærlingeforløb, som High:five, ifølge regionsleder Steen Axelsen, efterhånden ofte involveres i - også grundet de nye reformer med uddannelsespålæg til unge - er et rigtigt godt redskab til at øge kendskabet til de unge og give dem en vis arbejdsmarkedserfaring: - I mit område er det nu godt 30 % af vores unge, som kommer i lærlingeforløb. Forløbet omfatter 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole med 2 x 14 dages praktik som optakt til en lærlingeplads i en virksomhed. Den unge får hjælp af os til at finde en praktikplads, og de 2 x 14 dages praktik giver den unge og virksomheden mulighed for at se hinanden an. Vi får et større kendskab til den unge og mulighed for at iagttage motivation og mødestabilitet i grundforløbet, så vi har gode kort på hånden i dialogen med den unge. For unge, som afsoner en dom, er lærlingeforløb også perspektivrige, idet de indsatte allerede 1 år før løsladelsen kan få frigang til uddannelse, hvorimod virksomhedspraktik først kan iværksættes, når der er 3 måneder tilbage af afsoningen

15 Job med løntilskud er også et perspektivrigt - og lønnet - alternativ til virksomhedspraktik og kan give den unge arbejdsmarkedserfaring og mulighed for at stifte bekendtskab med en konkret virksomhed. Endelig er de 3 første måneders ansættelse i et ordinært job altid en prøvetid for både den unge og virksomheden. Kommunikation og samarbejde med virksomhederne Med den nye model skal virksomhederne tage unge fra High:five ind på lige vilkår med alle andre unge, der søger ordinært arbejde. Nogle virksomheder vil opleve, at de herved tager en større risiko, end hvis de tager en ung uden en plettet straffeattest. Den nye model tydeliggør samtidig, at det sociale ansvar bogstaveligt talt knytter an til virksomhedernes parathed til at acceptere den unges plettede straffeattest. Kommunikationen bliver i den forstand enklere og helt i trit med High:fives profil. Regionsleder Bedri Istrefi forudser, at den nye model i højere grad vil gøre High:five til virksomhedens forlængede ansættelsesudvalg: - Vi bliver endnu mere, end vi er nu, afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet - konjunktursving m.m. - for virksomheden får ikke længere mulighed for at se den unge an i en virksomhedspraktik. Vi har dog oplevet, at virksomhederne i krisetider har ansat både vores og andre unge i tidsbegrænsede ansættelser, fordi det er så vanskeligt at fyre en fastansat. Her får den unge så en arbejdsmarkedserfaring, som gør, at vi kan hjælpe ham videre i et nyt job, hvis der ikke er mulighed for at forlænge ansættelsen. Eller at virksomheden selv anbefaler ham til andre virksomheder i nærområdet. Virksomhedernes motivation for at sige ja til samarbejdet med High:five, vurderer ledelsen ikke vil ændre sig radikalt. Virksomhederne siger ja, fordi de kan se meningen og gerne vil hjælpe en ung. Den respekt High:five har blandt virksomhederne skyldes det seriøse arbejde med at etablere jobmatch. Og igen der er ikke blevet etableret virksomhedspraktik tidligere, uden der også har været et jobperspektiv. Så fravær af praktikmuligheden vil i langt de fleste sammenhænge ikke ændre virksomhedernes syn på High:five. Dog erkender regionsleder Kim Wodstrup, at der i nogle større virksomheder kan være økonomiske overvejelser ind over: - Vi oplever, at hvis en virksomhed har haft unge i praktik, så skal man vænne sig til, at det gør vi ikke længere. Der har været en tendens til, at man i større virksomheder har sagt: lad os nu se, om han også kommer om 3 uger, inden vi begynder at investere i ham! De store virksomheder har ofte en praktikmaskine, der køres af HR-afdelingen. For de små håndværksmestre er det derimod besværligt med papirarbejdet, fordi kommunen skal ind over en virksomhedspraktik, og de vil hellere have en ung, der kan og vil arbejde fra dag 1. Så fremover skal vi nok i endnu højere grad være opsøgende ift. de små virksomheder. Dette vil sandsynligvis komme til at trække flere ressourcer, fordi mindre virksomheder oftest kun vil tage én ung, og det vil for High:five medføre væsentligt mere tid med opsøgende og motiverende arbejde. Til gengæld vil en creaming af unge forhåbentligt forstærke virksom

16 hedernes lyst til at anbefale/vise videre til andre virksomheder, som de ved mangler arbejdskraft, hvis de ikke aktuelt selv har opgaver til at fortsætte ansættelsen de unge. Der har ifølge ledelsen været en vis bekymring blandt High:fives medarbejderne for, om virksomhederne nu i højere grad vil sige fra. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at dette er meget begrænset, at fastholdelsen er blevet bedre, og at der er kommet nye virksomheder til på grund af det kvalitetsløft, der nu signaleres fra High:fives side. Kommunikation og samarbejde med andre partnerne Det er forventningen hos High:fives ledelse, at samarbejdet med de kommunale samarbejdspartnere vil fastholdes på andre områder og udbygges på helt nye. Der vil fortsat være et samarbejde omkring de krav, der skal være opfyldt, før High:five kan tage en ung ind. Fx kravet om, at den unge skal have fast bopæl. Ligesom etablering af et løntilskudsjob og finansiering af et kørekort - hvis det er en forudsætning for, at den unge kan få et job - fortsat vil ske i samarbejde med kommunerne. I regioner med en del fængsler inviteres High:five med til de møder, som kommunerne har med unge, der skal løslades, og inddrages i arbejdet med at udarbejde en handleplan for den unge. Samarbejdet omkring God løsladelse skaber en god dialog mellem High:five, kommunen og den unge, fordi High:five bliver en del af den tværfaglige indsats. Det giver god mening. I andre dele af landet inviteres High:five ikke med. Her sker det i et samarbejde mellem kommunerne og Kriminalforsorgen. Disse steder lykkes det så til gengæld for High:five at starte en del unge op i arbejde direkte fra fængslet, hvor kommunen slet ikke involveres. Desuden betyder den nye kontanthjælpsreform med uddannelsespålæg ifølge regionsleder Steen Axelsen en omlægning af samarbejdet med kommunerne: - Det samarbejde, vi har med virksomhederne om at få de unge i gang, involverer hyppigere og hyppigere kommunernes SSP og UU samt erhvervsuddannelsesinstitutionerne, for det er dér, kommunen forsøger at få de unge hen. Vi kan i dette samarbejde trække på vores virksomheder i etablering af uddannelsespraktik og lærlingepladser. Så vi får en mere koordinerende rolle i stedet for primært at være i dialog med kommunens jobkonsulent. Modellen anvendes foreløbig frem til sommeren Ledelsen ser ifølge direktør Ole Hessel frem til at se effekten af den nye model: - Den nye model uden praktik vil på sigt styrke os, når vi har metodeudviklet og implementeret den. Generelt er vi blevet bedre til at fastholde, men vi vurderer, at den nye model yderligere vil styrke fastholdelsen. Det dyk i antallet af jobmatch, som må komme, har vi måske overstået, for vi startede jo allerede i september Opbakningen hos den enkelte medarbejder skal også være der, og det er den, for de har alle været involveret i hele processen. Når vi til sommer skal vurdere, om vi har en bedre fastholdelseseffekt, vil det ikke ske på baggrund af vores mavefornemmelser, men på valide tal bl.a. som et resultat af den langsigtede opfølgning på de unge, som vi fra 2014 er begyndt at foretage efter 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr

17 6. Besparelser ved en vellykket indsats I 2012 blev der udarbejdet en registerbaseret effekt og cost-benefit analyse af de langsigtede effekter af High:five, der har belyst de gennemsnitlige gevinster ved High:fives indsats og vist, at hovedgevinsten af High:fives indsats generelt er en stærkt reduceret sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet for unge, der modtager en indsats fra High:five. Samtidig viste evalueringen, at High:five generelt hjælper kriminalitetstruede unge lige så godt som andre sammenlignelige indsatser og især hjælper de mest kriminalitetstruede unge - nemlig de unge, der har afsonet eller aktuelt afsoner en fængselsstraf. Disse unge hjælpes lidt bedre af High:five til at blive selvforsørgende end sammenlignelige unge, der ikke har været i kontakt med High:five, men har modtaget andre indsatser (Rambøll 2012). Fælles for både Rambølls evaluering af High:five og andre nyligt udarbejdede cost-benefit analyser af omkostninger og gevinster ved indsatser for kriminalitetstruede og/eller udsatte unge (se fx CEBR 2013 og 2014) er, at der her ses på effekten af indsatser som et gennemsnit spredt ud på hele populationen, hvoraf nogle har fået det ønskede udbytte og nogle ikke. Formålet med dette afsnit 6 er at beskrive 4 scenarier, der illustrerer omkostninger ved forskellige typiske forløb for kriminalitetstruede unge i High:fives målgruppe - på individniveau. Scenarierne belyser både omkostninger ved ikke at få brudt den enkelte kriminalitetstruede unges kriminelle adfærd og gevinsterne, når den unge stopper med at begå kriminelle handlinger og kommer i job eller uddannelse. High:five arbejder kontinuerligt på at udvikle metoder og redskaber, der bringer en endnu højere andel af de unge, som High:five kommer i kontakt med ud af kriminalitet og ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet (se afsnit 3 om High:fives metodebog). Afsnit 6 synliggør dermed hvad man får for pengene når det lykkes, og hvilke omkostninger det har, når det ikke lykkes at hjælpe et ungt kriminalitetstruet menneske væk fra kriminalitet og ind i job og uddannelse. Baggrundsviden fra analyser og evalueringer inddrages herefter til at perspektivere de forskellige case-scenariers generaliserbarhed i forhold til målgruppen af kriminalitetstruede unge som helhed. Først gennemgås forudsætningerne bag de opstillede case-scenarier, herefter følger scenarierne. Omkostninger ved kriminalitet Kriminalitet har en række både direkte og indirekte omkostninger for samfundet. De direkte omkostninger relaterer sig til bekæmpelsen og konsekvenserne af kriminalitet, såsom udgifter til Kriminalforsorgen, Politi, domstole og forsikringsudgifter. De indirekte omkostninger dækker over indsatsen for at forhindre kriminalitet, ligesom de unge, der straffes for kriminelle handlinger, kunne have udført lønarbejde, hvis de ikke havde været i fængsel og/eller udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet som følge af kriminaliteten (jf. notatet Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, CEBR 2006). Omvendt er der samfundsmæssige gevinster, når de unge

18 stopper deres kriminelle handlinger, og når de inkluderes på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I de 4 scenarier, der præsenteres i det følgende, er der set på de direkte omkostninger knyttet til den enkelte unge i form af politiets, domstolenes og kriminalforsorgens indsatser, samt omkostninger til offentlig forsørgelse, mens forsikringsomkostninger knyttet til ofrene for de kriminelle handlinger ikke er medtaget. De indirekte omkostninger til generel forebyggelse af kriminalitet og mistet produktivitet på arbejdsmarkedet (i form af arbejde de unge kunne have udført, eller uddannelse de kunne have taget, hvis de ikke sad i fængsel), samt øgede sundhedsudgifter for kriminelle mv. er heller ikke medtaget. Ligesom der er områder, hvor kriminalitet har betydning, der ikke er søgt kvantificeret, fx tabt arbejdsfortjeneste og sygehusbehandling som følge af voldskriminalitet og emotionelle og fysiske skader hos personer som følge af kriminelle handlinger. Omkostningerne ved High:fives indsats er umiddelbart tilgængelige og er kvantificeret per ung, som High:five yder en indsats for. Disse omkostninger er medtaget. Omkostningerne ved andre indsatser er ikke medtaget, som fx kommunale indsatser, hvor hverken omkostninger til indsatser parallelt med High:fives indsats, eller sparede udgifter til indsatser, der skulle have været iværksat i stedet for High:five er medtaget. Det samme gælder virksomhedernes og uddannelsesinstitutionernes omkostninger og udbytte, når de tager de unge ind. Kort sagt er udgifter, hvor der er ret stor usikkerhed på individniveau, ikke medtaget - mens direkte udgifter, der med ret stor sikkerhed kan knyttes til den enkelte unge, er medtaget. Udgifter ifm. en sag I det følgende er der taget udgangspunkt i data fra udgivelsen Voldens Pris udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwoolfonden, om hvad indsatser gennemsnitligt koster: Politi o o o Efterforskning og forfølgelse af strafbare forhold (gennemsnitlig pris for forskellige sagstyper fx tyveri, salg/køb af euforiserende stoffer, vold, ulovlig våbenbesiddelse) Politiets pris: En polititime koster i alt 406 kr. (udregnet som løn+overhead i 2010 priser) Det gennemsnitlige timeforbrug i en voldssag er ca. 15 polititimer, heraf 3 timer til indledende efterforskning og yderligere 12 timer, når der rejses sigtelse Politiets omkostninger ved en voldssag bliver dermed kr. Prisen for en tilholdssag er opgjort til at være kr. (overtrædelse af tilhold), hvis sagen afgøres ved bødeforlæg er omkostningerne for anklagemyndigheden kr., for domstolene kr. og advokatomkostninger kr., i alt pr. sag kr. Anklagemyndighedens pris: En juristtime koster i alt 431 kr

19 Det totale lønsumsforbrug pr. tiltale i Anklagemyndigheden er på voldsområdet kr.. Der regnes her med vægtet tiltale, hvor en gennemsnitlig voldssag vægtes 1, en voldtægtssag vægtes 1,5 og en trusselssag vægtes 0,5. Domstole o Straffesager, herunder advokatbistand (salær til beskikkede advokater), evt. udgifter til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelser (domsmænd, vidnegodtgørelse og tolkning), evt. forskellige sagstyper (lettere/grovere kriminalitet) o Domstolenes pris: Domstolenes omkostninger pr. standard straffesag udgør kr. o Forsvars- og bistandsadvokater Forsvarssalæret til en beskikket forsvarer i en standardvoldssag udgør kr.; bistandsadvokatens salær kan gennemsnitligt sættes til kr.. Grundtimesatsen for advokater er kr. Det betyder, at de samlede omkostninger ved en voldssag er kr. (i 2008/2010 priser). Kriminalforsorg Afsoningsomkostningerne ved idømt fængselsstraf er den tungeste udgiftspost inden for retssystemet: o Lukket fængsel kr. pr. dag (Kriminalforsorgens gennemsnitlige omkostninger i 2008 priser) o Københavns fængsler kr. o Arresthus kr. o Åbent fængsel kr. o o o o Overvågning ved fodlænke 732 kr. Simpel vold udløser generelt domme under 5 år, der stort set altid afsones i et åbent fængsel. I var der ensartet knap domme årligt for simpel vold, med i alt afsoningsdage (når der tages hensyn til prøveløsladelse af dømte, der afsoner mere end 3 måneder), hvilket giver et gennemsnit på 62 dage pr. dom Når det gælder grov vold var den gennemsnitlige afsoning 164 dage pr. dom. Når det gælder trusler var den gennemsnitlige afsoning 74 dage pr. dom for mænd der blev idømt fængselsstraf. High:fives indsats En gennemsnitlig pris per ung, der er matchet til job/uddannelse i 2014, er kr. Udgifter til offentlig forsørgelse af unge, der ikke er selvforsørgende Der er taget udgangspunkt i, at de unge vil modtage enten uddannelseshjælp 1 eller kontanthjælp. Der er også taget udgangspunkt i, at de unge ikke er psykisk syge, forsørgere eller har 1 Er du under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, vil du fra 1. januar 2014 ikke længere modtage kontanthjælp. I stedet vil du få uddannelseshjælp, der er på niveau med SU-satsen. Som aktivitetsparat får du ud over uddannelseshjælp, efter 3 måneder ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor du deltager i enten et aktivt tilbud eller får mentorstøtte. Hvis du har særlige komplekse udfordringer socialt eller helbredsmæssigt, vil du have mulighed for at få et aktivitetstillæg med det samme. Satsen for aktivitetstillægget er fastsat, så din samlede ydelse svarer til den nuværende kontanthjælpsydelse

20 bidragspligt, og ikke modtager enkeltydelser eller dyrere offentlige forsørgelser, som revalidering, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge o.a.. Udgiften til offentlig forsørgelse er dermed konservativ i den forstand, at den tager udgangspunkt i mindsteudgiften til offentlig forsørgelse. Satser på uddannelseshjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg til unge under 30 år Kontanthjælp og aktivitetstillæg til unge med en kompetencegivende uddannelse Er du under 30 år og har du en kompetencegivende uddannelse vil du få kontanthjælp. Hvis Jobcentret vurderer, at du kan komme i arbejde i løbet af kortere tid, vil du alene få kontanthjælp. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde i løbet af kortere tid, er du aktivitetsparat. Du skal så deltage i aktiviteter, der ruster dig til at få et job, og kan få udbetalt aktivitetstillæg, når du deltager i en aktivitet, eller mens du venter på at starte i en aktivitet. Der kan normalt først udbetales aktivitetstillæg efter 3 måneder. Det vil sige, at de første 3 måneder, får man alene uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Kontanthjælp Aktivitetstillæg I alt kr. pr.md. Under 25 år og udeboende Under 25 år og hjemmeboende Fyldt 25 år og udeboende Fyldt 25 år og hjemmeboende Enlig forsørger Forsørgere under 30, som er gift eller samlevende Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg til unge med en kompetencegivende uddannelse Er du under 30 år og har du ikke en kompetencegivende uddannelse, vil du få uddannelseshjælp. Hvis Jobcentret vurderer, at du kan starte i en uddannelse inden for ca. 1 år, er du uddannelsesparat og vil alene få uddannelseshjælp. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan starte i uddannelse indenfor ca. 1 år, er du aktivitetsparat. Du skal så deltage i aktiviteter, der ruster dig til at starte i uddannelse og kan få udbetalt aktivitetstillæg, når du deltager i en aktivitet, eller mens du venter på at starte i uddannelse

21 Uddannelseshjælp Aktivitetstillæg I alt kr. pr.md. Under 25 år og udeboende Under 25 år og hjemmeboende år og udeboende år og hjemmeboende Enlig forsørger Forsørgere under 30 år, som er gift eller samlevende Omkostninger til unge i job med løntilskud Løntilskud hos offentlige virksomheder Man får en fast timeløn som er 121,47 kr. pr. time, og man får udbetalt løn, som svarer til ens ydelse som ledig. Dog får man fuld pension af den løn, man ville have fået, hvis man havde været almindeligt ansat. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 107,55 kr. pr. time. Regler om løntilskud hos private virksomheder Hvis man ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får man almindelig overenskomstmæssig løn, pension og arbejdstid. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 74,05 kr. pr. time. Man skal generelt have været ledig i 6 måneder for at kunne komme i job med løntilskud. Unge er ikke registrerede ledige, mens de afsoner deres dom i fængsel, selvom de unge ikke er i arbejde eller uddannelse. Ledighedsperioden tælles først fra løsladelsesdagen. Omkostninger til unge, der er i uddannelse SU for udeboende unge i ungdomsuddannelse (unge over 20 år) Satsen er kr. pr. måned før skat hele året SU for udeboende unge i videregående uddannelse Satsen er kr. pr. måned før skat hele året Gevinster når de unge kommer i uddannelse Skat af SU Gevinster når de unge kommer i job og bliver selvforsørgende Private gevinster: Lønindkomst Offentlige gevinster: Skat I eksempel 1 er opstillet et scenarie med en ung mand, der har deltaget i stilladskursus i fængslet, og kommer i job som stilladsarbejder umiddelbart efter løsladelsen. Oplysninger om startløn for en stilladsarbejder med AMU-bevis for stilladskursus er indhentet hos 3F, der oplyser en stilladsarbejder i Københavnsområdet typisk vil få kr. i timen på akkord - svarende til ca kr. om måneden

Midtvejsstatus for første halvår af 2013

Midtvejsstatus for første halvår af 2013 Midtvejsstatus for første halvår af 2013 Ved udgangen af 2012 fik High:five forlænget satspuljebevillingen for 2013 med 13 mil. kr. Som i de øvrige år er der en direkte medfinansiering af High:five fra

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

High:five. Job til unge på kanten

High:five. Job til unge på kanten High:five Job til unge på kanten High:five er et landsdækkende projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. www.highfive.net Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på

Læs mere

EVALUERING 2013. High:five

EVALUERING 2013. High:five Februar 2014 EVALUERING 2013 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge 1. Status på match i 2013 4 Jobmatch i 2013... 5 Spot på elevpladserne Uddannelsesmatch i 2013... 7 Spot på High:fives

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

EVALUERING 2012. High:five

EVALUERING 2012. High:five Januar 2013 EVALUERING 2012 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro 3 1. Status på match i 2012 5 Jobmatch i 2012... 6 Uddannelsesmatch i 2012... 7 High:fives samarbejdsvirksomheder

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar med det formål, at assistere

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi?

Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Oplæg RAR 15.09.16 Ungeenheden i Jammerbugt Etableret januar 2015 Oprindeligt bestod enheden af rådgivere, UU vejledere, 1 administrativ medarbejder og 1 afdelingsleder

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse - Fokuspunkter og indsatser

Arbejdsmarkedsfastholdelse - Fokuspunkter og indsatser Arbejdsmarkedsfastholdelse - Fokuspunkter og indsatser Mere fokus på afslag på udbetaling af sygedagpenge eller udsættelse af påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger.

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Indsigt skaber forståelse, og forståelse nedbryder barrierer

Indsigt skaber forståelse, og forståelse nedbryder barrierer Indsigt skaber forståelse, og forståelse nedbryder barrierer Koncept- og metodebeskrivelse www.highfive.net Indhold Hvad er det High:five kan? 6 High:fives målsætninger og resultater 10 Projekter og koncepter

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats.

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. 22. maj 2014/CSTE Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. Projektbeskrivelse Projektets hovedformål er At forbedre uddannelsesgraden i Vordingborg Kommune At opkvalificere arbejdskraft til virksomhedernes

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære samarbejdspartnere i kommuner, politi og kriminalforsorg r er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum

Læs mere

1. & 2. kvt. Socialcentret Centerstaben

1. & 2. kvt. Socialcentret Centerstaben Center for Familie, Social & Beskæftigelse 6. april 2016 Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2016 1. kvartal 1 Samarbejdsmodellen fra projekt Godt videre skal udbredes til også at omfatte arbejdet med alle

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

18 år de unges forsørgelse og økonomi

18 år de unges forsørgelse og økonomi 18 år de unges forsørgelse og økonomi Regler og betingelser i aktivloven (AKL), beskæftigelsesindsatsloven (LAB) og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) Visitation og indplacering af

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlem af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) vedrørende Uddannelseshjælp og Nyttejob SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

EVALUERING High:five

EVALUERING High:five Januar 2013 EVALUERING 2012 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro 3 1. Status på match i 2012 5 Jobmatch i 2012... 6 Uddannelsesmatch i 2012... 7 High:fives samarbejdsvirksomheder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelse Projekt og Udvikling Stationsvej 36 3460 Birkerød beskaeftigelse@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Projektbeskrivelse - Skifteholdet

Projektbeskrivelse - Skifteholdet Projektbeskrivelse - Skifteholdet Fastholdelse af marginaliserede unge, så de påbegynder og gennemfører ungdomsuddannelse. Kvalitativ udvikling af partnerskab mellem unge og virksomheder, herunder metodeudvikling

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG Læs først nedenstående vigtige information om reglerne samt om hvad du videre skal gøre. Udfyld dernæst skemaet og returner det til receptionen. For at modtage uddannelseshjælp

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Evaluering på projekt Nye vej til Job. Jobpakken

Evaluering på projekt Nye vej til Job. Jobpakken Evaluering på projekt Nye vej til Job Jobpakken Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Partnerskabsaftale med Furesø Jobcenter... 6 Status... 6 Milepæle i 2016... 6 Konklusion... 7 Indledning Furesø Kommune

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere