Juristen. Artikler. Nye love. Udgivet siden Nummer 5 November iphone Essay. side 141. Skatteflugt og skattely et essay Af Jan Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juristen. Artikler. Nye love. Udgivet siden 1919. Nummer 5 November 2014. iphone Essay. side 141. Skatteflugt og skattely et essay Af Jan Pedersen"

Transkript

1 Juristen Udgivet siden 1919 Nummer 5 November 2014 iphone Essay Skatteflugt og skattely et essay Af Jan Pedersen side 141 Artikler International overførsel af personoplysninger Af Peter Blume side 149 Tilsidesættelse af ægtefællers urimelige aftaler om lejemålet ved separation og skilsmisse Af Louise Faber side 155 Ønsker om marked og støtte Af Bent Ole Gram Mortensen og Karsten Naundrup Olesen side 164 Ligebehandlingsnævnets rolle som mandatar i civile retssager Af Christian Schjøler og Frederik Waage side 176 Nye love Ny regel om forældelse af udestående selskabsindskud Af Nicholas Rahui Webster Rømer side 185

2 Torben Bagge Advokat, partner og leder af afdeling for skatteproces. Morten Breum-Leer Advokat og partner. Rådgiver du om skat? Så spørg eksperten! Rådgiver du om indkomstskat, person- og selskabsskat, generationsskifte, omstrukturering, virksomhedsformer eller i en konkret sag med SKAT? Prøv gratis frem til 30. november 2014 Så kender du sikkert også til de tvivlsspørgsmål, der kan opstå, når du rådgiver i skattesager, og som kan være til hinder for effektiv rådgivning af dine klienter. Med tjenesten Spørg eksperten fra Karnov Group har du nu landets førende skatteeksperter lige ved hånden. Her kan du stille spørgsmål om skat direkte til skatteeksperterne Torben Bagge og Morten Breum-Leer fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen. Og du får svar via mail eller telefon inden for tre arbejdsdage. Du tilgår modulet fra Karnov Skat & Regnskab og Karnov Msøg. Ring til os og hør nærmere på tlf KARNOV GROUP DENMARK A/S SANKT PETRI PASSAGE 5, ST KØBENHAVN K T: KARNOVGROUP.DK

3 Skatteflugt og skattely et essay Af professor, dr. jur. Jan Pedersen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet International skatteunddragelse og skattespekulation, såkaldt skatteflugt, udgør et væsentligt og stigende problem i de moderne højskattesamfund. Astronomiske indkomster søger på lovlig og ulovlig vis ly for beskatningen i de skattely, der eksisterer på fjerne tropeøer og i små fyrstendømmer. Herved reduceres skatteprovenuet i de stater, hvor de reelle værdier skabes, med følgende underminering af skattepolitikken og forvridning af de erhvervsøkonomiske konkurrenceforhold. På nationalt og internationalt plan er derfor iværksat en række initiativer til bekæmpelse af skattelyene og dermed den skatteflugt, som sådanne stater forårsager. Disse initiativer, herunder den såkaldte»værnslovgivning«og OECD s Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting, omtales og kommenteres. Det konkluderes, at der næppe er udsigt til, at problemet står over for en effektiv løsning. De foreslåede foranstaltninger vil komplicere skattesystemet yderligere, og den internationale skattespekulation, der følger»det rindende vands princip«, vil snart finde nye veje. Eneste effektive løsning er derfor at fjerne selve forudsætningen for skattelyene, nemlig strukturforskellen i form af højskattesamfundenes selskabsbeskatning og skattelylandenes mangel på samme. 1.»Outsourcing«af produktion og skatteprovenu De seneste to årtiers globalisering og internationalisering af produktion, handel og finansiering mv. har skabt forøget fremskridt og velstand både i den»gamle«og i den»nye«verden. Nationer, som for få år siden var underudviklede og præget af fattigdom, er nu i fuld gang med at udvikle et veludviklet og effektivt erhvervsliv med et købedygtigt marked til yderligere global fremgang. Bekymringen over, om de traditionelle industrisamfund i Europa, Nordamerika, Australien mv. kan opretholde den offentlige og privat velfærd, når den fysiske produktion og dermed værdiskabelsen overflyttes eller som det hedder i fagsproget»outsources«til oversøiske lande, er tiltagende. Spørgsmålet er derfor, om de hidtil ledende samfund på sigt kan bevare deres førende position på verdensplan udelukkende som såkaldte videnssamfund baseret på»ny økonomi«. Med andre ord er spørgsmålet, om vores civilisation kan opretholdes af en økonomi, der navnlig omfatter udvikling og handel med immaterielle aktiver, forskning, finansiel virksomhed og andre erhvervsmæssige aktiviteter, der karakteriseres ved at have en høj grad af mobilitet. Dette problem accentueres af den omstændighed, at de eksisterende og mere end hundrede år gamle indkomstskattesystemer har vist sig at være ganske skrøbelige over for den nye globale økonomi, som også kendetegnes ved at indeholde muligheder for at reducere beskatningen ved skatteunddragelser og skattespekulationer. Især eksistensen af skattely på fjerne tropeøer og i små fyrstendømmer med ingen eller helt ubetydelig beskatning har derfor forårsaget en veritabel skatteflugt, som helt berettiget er på den politiske dagsorden verden over.»outsourcing«fra den»gamle verden«omfatter derfor ikke blot produktion, men også skatteprovenu. I dette ganske uvidenskabelige essay skal de nationale og internationale skattemæssige aspekter i denne problemstilling behandles. Tilgangen er en problematisering af, om samfundene i den»gamle verden«på sigt kan bevare det nødvendige skatteprovenu fra den klassiske indkomstbeskatning af erhvervslivet, navnlig selskaberne, som er forudsætningen for opretholdelse af og udvikling af den nødvendige sociale, økonomiske og administrative infrastruktur. Når der kan sættes spørgsmålstegn ved dette, skyldes det den omstændighed, at skattegrundlaget navnlig for de større selskaber, der indgår i en international koncern, i stigende grad er underlagt en alvorlig erosion. Dette skyldes, at idet beskatningsgrundlaget ved mere eller mindre sofistikerede skattespekulationer, søges reduceret i koncernselskaber beliggende i højskattestater til fordel for koncernselskaber beliggende i skattely. I den internationale skatteretlige terminologi anvendes udtrykket»base Erosion and Profit Shifting«også forkortet til»beps«, hvorved tilkendegives, at der er tale om en overførsel af beskatningsgrundlaget til beskatning i andre stater, således at indkomsterne optjenes af eller fremtræder som optjent af andre skatteydere end dem, der hidtil har skabt værdierne. Dette er der ikke i sig selv noget betænkeligt i, idet det netop er hele essensen i globaliseringen af erhvervslivet. Den globale økonomi hviler jo på den forudsætning, at det er i alles interesse, at produktion af varer og tjenesteydelser, udviklingsarbejde, finansiering mv. sker i de lande, hvor produktionen kan ske billigst og bedst. På det nationale plan er det dog en forudsætning, at afgang på visse områder, f.eks. klassisk industriproduktion, opvejes af tilgang på andre områder f.eks. forskning og udvikling. Tiden vil vise, om denne økonomiske liberalisme kan fungere på langt sigt. Det er dog i stigende grad klart, at det klassiske indkomstskattesystem ikke er velegnet til sikre det nødvendige skatteprovenu i en global verden med»ny økonomi.«det er navnlig forholdsvist nemt at frembringe en formel adskillelse af lokaliteten for indkomsterhvervelsen og den skattemæssige jurisdiktion for beskatningen heraf. Herved reduceres skatte- Juristen nr Side 141

4 grundlaget for den skatteyder, der hidtil har skabt beskatningsgrundlaget (»base erosion«) til fordel for en anden skatteyder med skattemæssigt domicil i en anden stat (»profit shifting«). Mellem stater med nogenlunde ensartede skattesystemer f.eks. inden for OECD, dvs. de højtudviklede industristater, er dette ikke et uoverstigeligt problem, idet selve incitamentet til»beps«, nemlig en skattereduktion, ofte mangler, ligesom myndighedernes internationale samarbejde giver mulighed for en vis skattekontrol. Derimod indeholder eksistensen af såkaldte»skattely«betydelige problemer for en retfærdig international indkomstfordeling. Disse skattely består ofte af»lilleputstater«med det særkende, at der ikke eksisterer eller højst eksisterer en helt ubetydelig indkomstbeskatning. Dette kan være tilfældet på det generelle plan i stater, der helt mangler et traditionelt indkomstskattesystem eller være tilfældet på det specifikke plan, når en stat, som i øvrigt er en højskattestat, tilbyder en særlig fordelagtig beskatning på nærmere angivne områder. På det seneste har de særordninger, som Luxembourg tilbyder for fordelagtig beskatning af f.eks. aktieudbytter, renter og indtægter fra immaterielle værdier, været omtalt. Det er også kendetegnende for skattely, at der består en udbredt»diskretion«og formløshed om økonomiske og erhvervsmæssige forhold. Der vil således typisk eksistere bankhemmelighed, ingen eller begrænset offentlighed om selskaber, særdeles beskedne kapitalkrav og formløshed for etablering af juridiske personer. Skattelystaternes manglende deltagelse i det internationale samarbejde mellem myndigheder om skattekontrol mv. i form af indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af skatterelevante oplysninger etc. er også typisk. Ret beset virker skattely som parasitter i den globale økonomi, idet de tiltrækker selskabsdannelser, finansiering, placering af immaterielle rettigheder mv. alene på baggrund af den omstændighed, at indkomsterhvervelser kan foretages uden beskatning og med udstrakt diskretion og vel at mærke uden, at der består en underliggende erhvervsmæssig og driftsøkonomisk begrundelse herfor. Skattelyenes interesser består derfor i, at den skattespekulation, der ønskes tiltrukket, afkaster gebyrer, stempelafgifter og måske en helt ubetydelig beskatning, som ellers ikke ville være optjent. Herved opnår skattelyene offentlige indtægter, som ganske vist er beskedne, men som dog ikke ville være optjent, såfremt skattelyet ikke havde haft status som sådan. Visse mere udviklede skattely søger også herved at udvikle en lokal finansiel og formueforvaltnings sektor To hovedformer for skatteflugt Eksistensen af skattely indeholder to hovedproblemer: 1) Skattely som hjemsted for skjulte formuer, der som»sorte konti«er udeholdt fra indkomstopgørelsen hos ejerne i deres hjemland; 2) Skattely som hjemsted for international skattespekulation. Forskellen mellem de to former for skattely er, at anvendelsen af skattely som hjemsted for skjulte formuer er klart ulovlig og ofte udtryk for strafbar skattesvig. Denne form indeholder derfor sjældent særlige juridiske problemstillinger. Derimod er efterforskningen af»sorte konti«ofte vanskeliggjort af bankhemmeligheder og skattelystaternes manglende deltagelse i det internationale skattekontrolsamarbejde. International skattespekulation omfatter en bred kreds af skattebetingede og erhvervsøkonomisk usædvanlige transaktioner ofte med fiktive elementer og med det formål, at skattesubjektetet eller skatteobjektet søges overført til skattelyet. I alle tilfælde nedbringes skattebasen og dermed skatteprovenuet i højskattestaten. I mange tilfælde er der tale om underliggende transaktioner, der er særdeles komplicerede og derfor vanskeligt kontrollerbare. Eksemplerne på anvendelse af skattely som led i international skattespekulation er talrige: Etablering af»skalselskaber«(»shellcompanies«) og»postkasseselskaber«, der anvendes som»transitselskaber«til brug for omstændelige men skattefrie overførsler af overskud fra værdiskabende selskaber beliggende i højskattelande til inaktive koncernmoderselskaber beliggende i skattelystater. En anden velkendt form for skatteflugt er udhuling af skattegrundlaget i produktionsselskaber mv. ved intern koncernlångivning, således at der skabes høje rentefradrag hos låntager i højskattesamfundene og skattefrie renteindtægter hos långiver i skattelyet. Tilsvarende kan nyudviklede immaterielle værdier f.eks. patenter, varemærker etc. bringes i skattely i koncernselskaber, inden værdierne er opstået. Når dette sker, tilbydes værdierne til de selskaber, der har udviklet dem med betaling af høje og fradragsberettigede licensbetalinger, der ikke beskattes eller kun undergives beskeden beskatning i modtagerselskabet. Det kan her tilføjes, at visse stater også inden for EU, f.eks. Irland, har særdeles beskedne skattesatser for licensbetalinger. Formålet hermed er selvsagt at tiltrække selskaber med immaterielle værdier, som ikke i øvrigt ville være blevet tiltrukket. Den vigtigste form for Base Erosion er dog indkomstoverførsler ved transfer pricing, hvor interne koncerndispositioner gennemføres på fordrejede prisvilkår og derved reducerer indkomsten i højskattelandet til fordel for skattelyet. Ligeledes er det velkendt, at der kan ske udnyttelse af»huller«og uoverensstemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster ved såkaldt»treaty shopping«. Herved kan indkomster overføres til selskaber i skattely uden beskatning ved, at indkomster overføres i en kæde af selskaber for slutteligt at ende i et skattelyselskab. Det er da også et faktum, at adskillige internationale koncerner i»sværvægtsklassen«har skattelyselskaber som ultimativt moderselskab. Det kendte skattely British Virgin Islands, som blot har indbyggere, og som på ingen måde er et moderne og veludviklet samfund, er f.eks. hjemsted for mere end selskaber og er verdens anden største investor i Kina. Skattely som hjemsted for international skattespekulation udgør et endnu vanskeligere problem, idet der ud over de kontrolmæssige vanskeligheder består den udfordring, at skattespekulationen ofte foretages i en juridisk»gråzo- Juristen nr Side 142

5 ne«, hvor nogle transaktioner er fuldt lovlige, medens andre transaktioner kræver en betydelig og kostbar indsats fra skattemyndighederne for at kunne afdækkes som ulovlige. Hertil kommer, at det relevante nationale og internationale regelgrundlag er uhørt kompliceret og ganske uoverskueligt selv for eksperter. Det er kendetegnende, at rådgivning om brugen af skattely er en omfattende industri på verdensplan, hvor hundredetusinder er beskæftiget med den nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse, medens andre hundredetusinder er beskæftiget med at udrede dette hos skattemyndighederne. Paradoksalt nok har denne industri hjemsted i de stater, hvorfra indkomstoverførslerne sker. EU-staterne England, Holland og Luxembourg har i særlig grad en omfattende»skatteflugtindustri«i form af højt specialiserede skatterådgivningsfirmaer. Det er også kendetegnende, at anvendelse af skattely vel og mærke i sin lovlige form er almindeligt anerkendt også i det i øvrigt anerkendte erhvervsliv. Skattespekulation er derfor ikke forbeholdt en mere anløben del af virksomhederne. Det var da også påfaldende, at den danske stats salg af en betydelig aktiepost i energiselskabet DONG i 2014 til det amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs skete til et til formålet oprettet køberselskab i Luxembourg, der ifølge presseomtalen er datterselskab i en kompleks selskabskonstruktion med det ultimative moderselskab beliggende i skattely. Herved er det muligt at overføre udlodninger fra DONG skattefrit ved anvendelse af den såkaldte»luxembourg-finte«, hvor udbyttet fra et dansk selskab efter EU-retten kan udbetales uden beskatning til et koncernselskab i Luxembourg, men hvor videreudlodningen fra Luxembourg til det luxembourgske selskabs moderselskab i skattely kan foretages uden udbyttebeskatning efter luxembourgsk skattelovgivning. Her adskiller skattelovgivningen i Luxembourg sig fra den danske skattelovgivning, idet udbyttebetalinger fra et dansk selskab til et selskab i skattely udløser dansk udbyttebeskatningen. Ved derimod at sende udbyttebetalingerne i»transit«gennem Luxembourg kan overskud i det danske selskab uden beskatning overføres til et skattely. Den danske stats involvering i transaktioner med selskaber, der anvender skattely, gav selvsagt anledning til en del politisk debat. Finansministeren, som i øvrigt giver udtryk for en generel misbilligelse af anvendelse af international skattespekulation, forklarede imidlertid i et tvinterview, at sådanne var vilkårene for internationale dispositioner. Denne udtalelse illustrerer med al ønskelig tydelighed, at direkte eller indirekte deltagelse i international skattespekulation ofte er en konkurrencemæssig nødvendighed. 2. Omfanget af BEPS og skadevirkningerne heraf Det er i stigende grad klart, at skatteflugtproblemet er meget omfattende. Dette gælder ikke blot i Danmark, men på globalt plan. Det er selvsagt vanskeligt at danne sig et overblik over problemets størrelse i økonomisk henseende. Der foreligger dog en række spotundersøgelser, som med en betydelig usikkerhed forsøger at kvantificere problemet. Den internationale tænketank, Tax Justice International ( ), opgjorde i 2012, at der i en række skattely befandt sig ubeskattede finansielle aktiver svarende til et beløb mellem USD trillioner (millioner milliarder!!!) tilhørende fysiske personer. Et beløb, der svarer til USA og Japans økonomi tilsammen. Det anslås, at det samlede mistede skatteprovenu i EU på grund af skattely årligt andrager mia. EUR, hvilket svarer til 10 gange det samlede danske skatte- og afgiftsprovenu eller de samlede udgifter i sundhedssektoren i hele EU. Uanset, at de foretagne økonomiske opgørelser er forbundet med stor usikkerhed, er det åbenbart, at der er tale om ufatteligt store beløb, der ved lovlige og ulovlige transaktioner overføres skattefrit til skattely. Opgørelser fra Skatteministeriet viser, at mens den formelle selskabsskatteprocent i 2012 var 25 %, udgjorde den effektive marginalskatteprocent ca. 15 %, ligesom andelen af den del af større danske selskaber, der indgår i en multinational koncernforbindelse og som de facto betaler selskabsskat til Danmark, alene udgør godt 40 %. De afledede skadevirkninger er også meget betydelige. Det mistede skatteprovenu må i stedet opkræves hos andre, der herved pålægges en ekstra beskatning. De virksomheder, der ikke kan eller ikke vil deltage i den internationale skattespekulation, må herudover konstatere en konkurrenceforvridning. Måske medfører dette, at virksomheder, der ikke i øvrigt ønsker at deltage i skattespekulation, nødsages hertil. Myndighederne må anvende ressourcer på imødegåelse af ulovlig skattespekulation, og det er en udbredt opfattelse, at skattemyndighederne har indtaget en mere skeptisk og konfronterende position i de seneste år. Herved mistænkeliggøres det samlede erhvervsliv ofte uden grund. Den enkelte virksomhed også den virksomhed, som ikke benytter sig af skattespekulation må derfor afsætte betydelige ressourcer til dokumentation heraf. Det er en kendt sag, at internationale koncernvirksomheder navnlig må afholde betydelige udgifter til sikring af, at den interne koncernomsætning opfylder kravene til armslængde priser. Dette skyldes, at stort set alle lande har en såkaldt transfer pricing lovgivning, der kræver, at interne koncerntransaktioner i skattemæssig henseende gennemføres på markedsmæssige vilkår, såkaldte»armslængde vilkår«, hvorved den samlede koncernindkomst fordeles blandt koncernselskaberne efter forgodtbefindende. Herved sikres mod den form for skatteflugt, der gennemføres ved interne dispositioner til over- eller underpris. Dette område er fuldt berettiget et betydeligt indsatsområde for højskattesamfundenes skattekontrol. Udviklingen indebærer bestandige lovmæssige stramninger navnlig til koncernernes dokumentation for anvendelse af markedsmæssige priser i internomsætningen. I Danmark blev i 2013 indført hjemmel til, at virksomhederne for egen regning kan pålægges at indhente revisorerklæring herom. Herved er indført en privatisering af skattekontrollen med betydelige udgifter til følge. Den lovmæssige stramning er suppleret med en intensivering af myndighedernes transfer pricing skattekontrol. Skatteministeriet har fordoblet antallet af TP- Juristen nr Side 143

6 forhøjelser fra 30 i 2009 til 80 i 2013 omfattende forhøjelser på 17,3 mia. kr. svarende til ca. 25 % af det samlede selskabsskatteprovenu. Det vakte betydelig opsigt, da SKAT i 2014 varslede en forhøjelse på 23 mia. kr. mod en førende dansk medicinalkoncern, idet SKAT var af den opfattelse, at patenter til udviklede medicinprodukter var overdraget til underpris til et schweizisk koncernselskab. Tiden vil vise, om forhøjelserne kan fastholdes ved klageinstanser og domstole, og om virksomhederne må tåle en dobbeltbeskatning, hvis myndighederne i den anden stat, som den internationale koncernomsætning involverer, ikke har samme opfattelse af værdiansættelserne som de danske myndigheder. Der er næppe tvivl om, at der i betydeligt omfang foregår en kamp om skatteprovenuet mellem højskattesamfundenes skattemyndigheder, idet hvert land ønsker så stor del af»kagen«som muligt. Onde tunger mener, at de nationale skattemyndigheder driver»rovdrift«på virksomhederne i bestræbelserne på at sikre et forøget skatteprovenu. Herved risikerer virksomhederne en dobbeltbeskatning. Alle større virksomheder, herunder også de virksomheder, der ikke foretager skattespekulation ved transfer pricing, er derfor nødt til at etablere omkostningskrævende tranfer pricing afdelinger til undgåelse heraf. I det hele taget udgør TP-området, det klart største problem i international beskatning. Lige så rigtigt og klart princippet om armslængde vilkår er i teorien, lige så vanskeligt er det at anvende i praksis. Selv prisfastsætningen af standardomsætninger volder meget betydelige vanskeligheder på trods af udviklingen af sofistikerede økonomiske modeller. Vanskelighederne forsøges overvundet ved indgåelse af forhåndsaftaler med involverede skattemyndigheder, såkaldte»advance Pricing Agreements«eller ved udviklingen af mere eller mindre officielle afkastningsgrader, som herefter kan benyttes uanfægtet. Almindelige prismekanismer erstattes herved af mere eller mindre officielle overskuds- og afkastningsgrader fastsat af skattemyndighederne, idet virksomhederne af frygt for transfer pricing forhøjelser og dermed risikoen for dobbeltbeskatning indretter deres internomsætning efter disse normer. De længerevarende perspektiver for den nødvendige konkurrence og udvikling af erhvervslivet ved en sådan statslig prisfastsættelse er ukendt. Med tanke på konsekvenserne af den statslige styring af prisdannelsen, som foregik i Østeuropa i perioden , er der grundlag for en vis ængstelse. Hertil kommer den mistillid til selve»skattesystemet«, som international skattespekulation afføder, og den ofte urimelige mistænkeliggørelse, som det samlede erhvervsliv undergives. 3. Imødegåelsen af international skatteunddragelse og skattespekulation I international sammenhæng har erkendelsen af, at skattely udgør et væsentligt problem navnlig i det seneste år, været i fuld udvikling. Verdens førende statsledere som forsamlet i G 8 og G 20 er derfor enige om, at skattelyene truer den internationale indkomstfordeling, udhuler skatteprovenuet, forrykker konkurrencevilkårene og modvirker udviklingen af den tredje verden. I sidste instans udgør den internationale skatteunddragelse og spekulation således en trussel mod opretholdelsen af moderne velfærdsamfund og udviklingen af den 3. verden Nationale tiltag til øget skattekontrol og værnlovgivning Danmark og andre højskattesamfund har da også skærpet skattekontrollen mod international skatteunddragelse. Dette gælder især indsatsen mod»sorte konti«, transfer pricing, overførsel af immaterielle rettigheder til skattelyselskaber, uforholdsmæssigt store rentefradrag ved udenlandske kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder og misbrug af adgangen til at udbetale skattefrie datterselskabsudbytter til udenlandske moderselskaber (»beneficial ownership«). Kontrollen har i betydeligt omfang involveret moderne IT-skattekontrol og anvendelse af hidtil ubenyttede kontrolforanstaltninger. SKAT har således ved anvendelse af sofistikeret IT-skattekontrol af brugen af kreditkort udstedt af banker i skattely (»Projekt Kredit kort«) og af bankoverførsler fra banker i skattely (»Projekt Money Transfer I og II«) afdækket betydelige skjulte formuer.»projekt Money Transfer I«havde således pr. 31. december 2013 givet et merprovenu på 1.3 mia. kr. Beløbet forventes at stige til 1.5 mia. kr., når projektet er afsluttet i 2014, og Skatteministeriet forventer, at provenuet af det netop igangsatte»projekt Money Transfer II«bliver større. På det lovmæssige plan har udviklingen også været betydelig. En meget stor del af skattelovgivningen har som såkaldt»værnslovgivning«dvs. lovgivning, der værner om skatteprovenuet været rettet mod udbedring af sådanne»huller og lakuner«i skattelovgivningen, der har indeholdt mulighed for gennemførelse af uønsket, men lovlig skattespekulation. Antallet af»værnsbestemmelser«er inden for de seneste 5 år steget betydeligt. Her skal i flæng blot nævnes nogle få af de seneste værnsregler, som er indført blot i selskabsskatteloven: kravet om forretningsmæssig begrundelse for adgangen til skattefrihed for udgående renter og udbytter (»beneficial ownership«) i 2, stk. 1, litra d) og c), reglerne om selskabsretlig omkvalificering af transparente enheder i 2 A og 2 B, der hindrer udnyttelse af hybride selskaber, hvor dansk skattelovgivning anerkender et rentefradrag i et låntagende dansk selskab, medens den modstående renteindtægt ikke beskattes i rentemodtagerlandet, idet låntager og långiver anses for et og samme retssubjekt, indførelse af territorialprincippet for danske selskabers faste driftssteder og faste ejendom i udlandet i 8, stk. 2, der hindrer fradrag for underskud i et dansk selskabs afdeling i udlandet, hvorefter afdelingen omdannes til et udenlandsk datterselskab, der ikke er omfattet af dansk beskatning, når den udenlandske aktivitet giver overskud, Juristen nr Side 144

7 reglerne om rentefradragsbegrænsningsreglerne i 11 B og 11 C, der hindrer fradrag for meget store rentebetalinger, underskudsbegrænsningsreglen i samme lov 12, stk. 1, der hindrer fradrag for»evige underskud«etc. Disse værnsregler suppleres af et endnu større antal i den øvrige skattelovgivning. Dansk skattelovgivning er også i international sammenhæng i høj grad»på forkant med udviklingen«, således at der prompte udvikles ny værnslovgivning, når nye former for skattespekulationer bliver observeret. Senest har Skatteministeriet den 6. november 2014 offentliggjort en ny»pakke«af forslag herunder et kodeks for god skatterådgivning. Det er fuldt berettiget at betegne skattelovgivningen som en lovjungle bestående af komplicerede og sammenfiltrede lovbestemmelser, der i stedet for at skabe et blot nogenlunde sammenhængende skattesystem udgør et uoverskueligt virvar af vildtvoksende og ofte indbyrdes uoverensstemmende bestemmelser. Ikke mindst de skatteregler, der er udarbejdet som værnregler vendt mod international skattespekulation og skatteunddragelse, er årsagen hertil. Base erosion og profit shifting er således ikke blot ansvarlig for en udhuling af skatteprovenu og underminering af skattepolitikken, men er også ansvarlig for den lovtekniske nedbrydning, der har præget erhvervsskattelovgivningen og navnlig selskabsskattelovgivningen i de seneste år. Udover at dette giver problemer for tilegnelsen af lovstoffet herunder for håbefulde studerende i skatteret og deres lærer er det paradoksalt, at det så meget desto mere er vanskeligt at forudsige beskatningen af nærmere påtænkte eller gennemførte dispositioner. Herved er retsusikkerheden på skatteområdet tiltaget med heraf følgende negative konsekvenser for virksomhederne. Hertil kommer, at hele systemet lægger beslag på store og kostbare ressourcer i henseende til rådgivning, tilrettelæggelse, regnskabsføring og selvangivelse hos virksomhederne og i henseende til skatteansættelse og kontrol hos myndighederne. På trods af den hektiske aktivitet på lovområdet er det åbenbart, at lovgivningen fortsat er meget skrøbelig over for skatteflugt. Dette skyldes en række faktiske og skattejuridiske omstændigheder. Skattemyndighedernes skatterevision hæmmes navnlig af, at det er vanskeligt at afdække de faktiske forhold. Skattelystaternes udprægede diskretion og formløshed vedr. bank-, selskabsretlige- og regnskabsmæssige forhold mv. og de lokale myndigheders manglende administrative kundskaber samt manglende eller ineffektive regler om samarbejde om international skattekontrol indeholder store praktiske vanskeligheder. På det skattejuridiske plan er det også et problem, at en række metoder for lovlig skattespekulation er resultatet af strukturforskelle i internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster og mellem involverede staters nationale skattesystemer. Tilsvarende er en del af national beskatning bestemt af EU-retlige forskrifter, som ikke kan ændres. I en række situationer er det derfor ikke muligt for danske myndigheder at afdække ulovlig skatteunddragelse eller ændre lovgivningen til hindring af skattespekulation i form af udnyttelse af»huller og lakuner.«3.2. Internationale tiltag Det har over årene ikke skortet på gode hensigtserklæringer i international politik og i økonomiske samarbejdsorganisationer om udbedring af tingenes mistrøstige tilstand. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i det seneste år er sket en ganske betydelig udvikling på højeste internationale niveau. I modsætning til tidligere er det erkendt, at problemet skal adresseres som et internationalt problem og ikke alene som et nationalt skatteretligt problem. Det er også erkendt, at visse dele af problemstillingen ikke omfatter nationale og internationale skatteregler, men er af egentlig udenrigspolitisk karakter. Blandt verdens topledere er tonen skærpet. F. eks. udtalte Frankrigs præsident Hollande i 2013, at skattely helt skal afskaffes. På G8 topmødet i juni 2013 udsendte de forsamlede regeringsledere den såkaldte»lough Erne Declaration«, der anviser 10 indsatsområder for bekæmpelse af international skatteunddragelse og skattespekulation. I forhold til skattelyene indeholder erklæringen en direkte og klar opfordring til, at der skabes åbenhed og gennemsigtighed om relevante juridiske, regnskabsmæssige og økonomiske forhold etc., og at oplysninger herom udveksles mellem involverede landes myndigheder. Det er navnlig væsentligt, at der skabes åbenhed om ejerskabet til selskaber, ligesom multinationale selskaber opfordres til at rapportere deres samlede koncernbetalinger af skat til de forskellige lande, hvor koncernen driver virksomhed. Herudover opfordres alle lande til at bekæmpe årsagerne til skatteflugt og udarbejde skatteregler, der gør dette muligt. OECD, som er højskattesamfundenes væsentligste samarbejdsorgan inden for international beskatning, har i årtier beskæftiget sig med problemstillingen og har over årene iværksat en række initiativer til bekæmpelse af skatteflugt. Transfer pricing området, der utvivlsomt er det mest betydende enkeltproblem, er således i al væsentlighed reguleret af OECD s Transfer Pricing Guidelines, der indeholder en række internationalt anerkendte principper, som i betydelig grad er indarbejdet i de nationale lovgivninger. Uanset disse kvalificerede tiltag må det erkendes, at den internationale skatteflugt ikke er blevet reduceret. Tværtimod. I 2013 udgav OECD rapporten:»action Plan on Base Erosion and Profit Shifting«, den såkaldte BEPS-rapport, der indeholder 15 helt konkrete indsatsområder med hertil hørende forslag til både nationale og internationale foranstaltninger. At aktionsplanen har til formål at føre til faktiske forbedringer og ikke blot skal udgøre endnu en sympatisk hensigtserklæring uden praktisk betydning, illustreres af den omstændighed, at OECD har lagt en handlingsplan med udførlige tidsangivelser for forslagenes gennemførelse. Juristen nr Side 145

8 Overordnet set er det OECD`s opfattelse, at der er behov for fundamentale ændringer af det regelsæt, der normerer den internationale beskatning, herunder især i henseende til opnåelse af en mere rimelig fordeling af skatteprovenuet blandt de stater, som er involveret i internationale dispositioner. Der er således behov for øget sammenhæng mellem nationale skattesystemer, dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale skatteretlige principper. Målet er navnligt at reducere huller, uoverensstemmelser og strukturforskelle i det samspil mellem de nationale skattelovgivninger og de internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster, som i høj grad er bestemmende for beskatningens gennemførelse. Dette skal dels ske ved tilpasninger i dobbeltbeskatningsoverenskomster, således at det hindres, at disse, der har til formål at undgå dobbeltbeskatning, ikke, som det i stigende grad er tilfældet, udnyttes til opnåelse af dobbelt ikkebeskatning, dels ved øget anvendelse af national»værnslovgivning.«i erkendelse af, at manipuleret transfer pricing er den væsentligste årsag til»base erosion«og»profit shifting«, anbefales det indledningsvist, at der skal udvikles mere effektive værdiansættelsesmetoder navnlig til værdiansættelse af immaterielle aktiver, økonomiske risici, finansiering etc. Formålet er, at værdiansættelsesmetoderne i højere grad knyttes til den værdiskabelse, der finder sted i de omfattede omsætningsled. Det erkendes dog i henseende til transfer pricing, at der ikke er enighed om at søge mod en værdiansættelsesmetode, der fordeler den samlede globale koncernindkomst på mere eller mindre skønsmæssigt grundlag mellem involverede selskaber, såkaldt»formulary apportionment of profit.«herved har OECD taget afstand fra EU-kommissionens indtil videre skrinlagte forslag om en fælles EU-beskatning, der indebærer en samlet koncernindkomstbeskatning, som herefter fordeles på de deltagende koncernselskabers bidrag til den samlede koncernindkomst ved omsætning, antal ansatte, aktiver og passiver etc., den såkaldt CCCTB-beskatning (Common Consolidated Corporate Tax Base). Herefter formuleres 15 helt konkrete problemstillinger med tilhørende handlingsplan. En nærmere gennemgang heraf falder uden for rammerne af dette essay. Interesserede henvises til OECD s website (www.oecd.org ). Af særlig betydning er en adressering af de udfordringer, der ligger i den skattemæssige behandling af den digitale økonomi, der grundet sin manglende fysiske tilknytning ikke passer ind i det klassiske indkomstskattesystem, der forudsætter en geografisk placering af indkomstmodtageren og den indkomstskabende aktivitet. Ligeledes skal der etableres tiltag til imødegåelse af transaktioner, der udnytter strukturforskelle i de nationale skattesystemer og indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og som giver mulighed for, at samme disposition undergives forskellig beskatning i de omfattede skattesystemer. Også den såkaldte CFC-beskatning, som en række stater herunder Danmark har indført for at sikre beskatningen af afkastet af finansielle indkomster mv., der er overført til et kontrolleret udenlandsk selskab i et skattely (Controlled Foreign Company) skal intensiveres. OECD har allerede i september 2014 offentliggjort en rapport med forslag til, hvorledes en række af disse problemer kan løses. En række tiltag er planlagt til adressering i 2015, herunder: skærpelse af den nationale lovgivning for rentefradrag, således at det undgås, at der ved hybride selskabsformer kan foretages fradrag i debitorselskabet, men ikke sker beskatning hos kreditorselskabet, skærpelse af den nationale lovgivning til imødegåelse af skattespekulation, der involverer fiktive elementer, herunder i henseende til udvikling af konkrete værnsregler og en generel»gar-omgåelseslovgivning«(»general Anti Avoidence Rule«), skærpelse af den nationale lovgivning af reglerne for beskatning af fast driftssted til imødegåelse af, at der på fiktivt grundlag undgås status som skattepligtigt fast driftssted, ændring af national lovgivning og indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster til imødegåelse af misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, som gennemføres ved udnyttelse af eksisterende forskelle i de forskellige landes overenskomster ved»treatyshopping«, etablering af specifikke regler til undgåelse af skatteflugt bestående i overførsel af immaterielle aktiver til skattelyselskaber, revision af principperne for værdiansættelse ved transfer pricing for omsætning af immaterielle aktiver, økonomiske risici, finansiering, således at værdiansættelsen i højere grad udtrykker de skabte værdier, skærpelse af hjemmel til pligtmæssig udlevering af virksomhedernes dokumenter, planlægninger og kalkulationer mv., som vedrører skattearrangementer, udvidelse af de internationale koncerners dokumentationspligt for deres transfer pricing, herunder sikring af, at oplysninger om koncernens fordeling af den samlede koncernindkomst skal udleveres til de nationale skattemyndigheder. Det er kendetegnende, at beskatningen er nationalt forankret og administreres på nationalt plan. En række former for international skattespekulation indebærer derfor en udnyttelse af uoverensstemmelser og modsætninger mellem de nationale skatteregler. OECD s afsluttende og givetvis mest problematiske forslag er derfor en etablering af et såkaldt internationalt»retsinstrument«til en overnational imødegåelse af international skattespekulation og til sikring af såvel skatteydernes retssikkerhed, som nationalstaternes skatteprovenu. Dette forslag indeholder kimen til en fravigelse af den klassiske nationale indkomstbeskatning, som hviler meget stærkt på national uafhængighed og suverænitet. Det er sikkert med velberådet hu, at OECD alene foreslår etableringen af et såkaldt multilateralt instrument og ikke en egentlig multilateral myndighed i form af en international domstol eller voldgift. Juristen nr Side 146

9 4. En vurdering af nationale og internationale tiltag til bekæmpelse af skatteflugt På det overordnede plan er det svært at være uenig i de nationale og internationale tiltag, som enten er gennemført eller er under forberedelse. Der er næppe tvivl om, at de kommende år vil bringe flere vanskeligt tilgængelige og uklare værnslovgivninger, som yderligere fjerner de tilløb til systematik og overskuelighed, der engang prægede indkomstskattesystemet. Dette vil utvivlsomt give anledning til yderligere vanskeligheder og forståelsesmæssige problemer. Der er derfor ikke udsigt til, at udgifterne til revisor og skatterådgivning vil være faldende i fremtiden. Tværtimod. Hvad, der er værre, er, at virksomhederne kan se frem til en forøget usikkerhed om den skattemæssige behandling af de beslutninger, der træffes efter større eller mindre overvejelser. OECD anbefaler, at der indføres en generel lovgivning vendt mod skattespekulation, den såkaldte»general Anti Avoidance Rule.«En sådan lovgivning som vi heldigvis, men måske alene indtil videre har været forskånet for i Danmark vil nødvendigvis være helt udflydende i sin formulering. Herefter er retsusikkerheden lovfæstet. Også i de kommende år vil der være god og velbetalt beskæftigelse for skattelovkyndige. Ligeledes kan virksomhederne se frem til en mere»robust«skattekontrol under anvendelse af moderne IT teknologi og med heraf følgende trussel mod den enkeltes retssikkerhed. Den omstændighed, at den internationale skattespekulation i højere grad er i fokus og indgår som et nødvendigt element i erhvervslivets konkurrencevilkår, vil indebære, at erhvervslivet i stigende grad mistænkeliggøres. I national og international sammenhæng må de politiske initiativer hilses velkommen. Det er fuldt berettiget at opfatte eksistensen af skattely som en trussel mod den internationale værdiallokering og en trussel mod skatteprovenuet i højskattesamfundene. Ret beset udgør dette en fare for en opretholdelse af den»velfærd«, som i større og mindre grad er essensen heri. Det er her af afgørende betydning, at problemstillingen i stigende grad opleves som et udenrigspolitisk problem, der skal løses ved udenrigspolitiske magtmidler. Det er derfor erkendt, at nationale tiltag med værnslovgivning, intensiveret skattekontrol mv. ikke er tilstrækkeligt, når problemets årsag eksisterer uden for landets grænser. I henseende til bekæmpelsen af skattely som hjemsted for»sorte konti«er der heldigvis grundlag for en vis optimisme. Den bankhemmelighed og skattelystaternes uvilje mod at udveksle oplysninger om indestående, afkast mv., som er forudsætningen for»sorte konti«, er allerede i dag på stærk retur, og adgangen til at holde skattemyndighederne i kontohaverens hjemland i uvidenhed bortfalder derfor. USA har allerede vist vejen ved indførelse af den såkaldte»facta-lovgivning«(»foreign Account Tax Compliance Act«). Denne lov foreskriver indeholdelse af en kildeskat på 30 % ved enhver overførsel fra en amerikansk bank til en udenlandsk bank eller finansieringsinstitut mv., som ikke har indvilliget i at give oplysninger om amerikanske kontohaveres indeståender, afkast mv. Efter loven kan stater indgå en særlig aftale om udveksling af oplysninger mv. til de amerikanske skattemyndigheder, der ophæver adgangen til indeholdelse af kildeskat. Danmark har i 2013 indgået en sådan aftale med USA. Den 30. oktober 2014 har 85 lande indgået en aftale om automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger. Der er derfor ingen tvivl om, at der i de kommende år vil komme meget betydelige»sorte beløb«frem i lyset til forskriftsmæssig beskatning. I henseende til bekæmpelsen af skatteflugt og international skattespekulation er problemerne mere komplicerede. Det er bemærkelsesværdigt, at OECD s rapport ikke direkte angiver, at problemets egentlige årsag er eksistensen af skattely og deres karakter af parasitter i den globale økonomi. I stedet fortsættes ad den vej, som indtil videre ikke har vist sig at være særlig effektiv ved anbefaling af enkeltstående tiltag inden for national og international beskatning. En adressering af problemets grundlæggende årsag frem for dets symptomer synes derfor nødvendig. Det er herunder af afgørende betydning at erkende, at skattespekulation i alle dets former følger»det rindende vands princip.«imødegåelser ved værnregler og andre konkrete tiltag vil måske i øjeblikket have en gavnlig virkning, men snart vil skattespekulationen søge mod andre svagheder i skattesystemet, ligesom det rindende vand altid vil finde en ny udvej for opståede hindringer. Herefter vil der være behov for nye værnsregler. Det må derfor erkendes, at der i samme omfang, som der består strukturforskelle i et skattesystem, altid vil bestå mulighed for heldig gennemførelse også af lovlig skattespekulation. Det er da også allerede erkendt i den nationale skattelovgivning, at spekulationen reduceres og ophører ved udjævningen af de skattemæssige strukturforskelle. Den højst mulige skattemæssige ligestilling af en given økonomisk fordel, uanset hvem der står som indkomstmodtager (»hvem«), uanset i hvilken form den økonomiske fordel konstateres (»hvad«), og uanset i hvilket indkomstår den økonomiske fordel konstateres (»hvornår«), har vist sig at være et effektivt værn mod den nationale skattespekulation. En gennemgang af væsentlige reformer i dansk skattelovgivning i de seneste ti år viser, at lovgiver i høj grad har haft øje herfor. Her skal blot nævnes indførelse af fondsbeskatning, etablering af kursgevinstbeskatning, reduceret beskatning af personers aktieindkomst, ligestilling af beskatning af aktieudbytter og aktiegevinster i selskabsbeskatningen, ubegrænset underskudsfremførsel etc. etc. Disse og andre tiltag har i høj grad reduceret den nationale skattespekulation. På samme måde skyldes skattelyproblematikken den simple omstændighed, at der består en strukturforskel mellem højskattesamfundenes og skattelyenes skatteprocenter. Som det rindende vand vil indkomsterne derfor søge mod skattelyene ved mere eller mindre sofistikerede metoder. Det eneste effektive tiltag er derfor en fjernelse af denne strukturforskel, således at det er uden betyd- Juristen nr Side 147

10 ning, i hvilken skattemæssig jurisdiktion en indkomst konstateres (»hvorhenne«). Dette kan ske på to måde: enten reduceres selskabsskatteprocenten i højskattesamfundene, eller også forøges den i skattelyene. Faktisk har udviklingen i de seneste 20 år givet sig udslag i en ganske betydelig reduktion af selskabsskatteprocenten. Blot i Danmark er den reduceret til mindre end halvdelsen fra 50 % i 1994 til nu 24,5 % og fra 2017 til 22 %. Der tales i international sammenhæng med ængstelse om skatteprocenternes»race to the bottom«, og det fremføres, at nu må EU eller andre internationale organisationer på banen til forhindring heraf. Spørgsmålet er imidlertid, om dette også er så forfærdeligt. Foreløbigt har Danmarks økonomi ikke taget skade af denne halvering af selskabsskatteprocenten. Ret beset udgør selskabsskatteprovenuet et overraskende beskedent beløb i forhold til andre skatter og afgifter. I 2015 forventes det samlede provenu af selskabsskatten at udgøre 59 mia. kr. ud af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på 925 mia. kr. svarende til 6,34 %. Det bør således ikke være en uoverstigelig opgave at foretage en omlægning, der sikrer det samme provenu. En forhøjet udbyttebeskatning vil i teorien kunne kompensere for tabet, selvom det er åbenbart, at der vil opstå en lang række komplicerede problemer ved en udfasning af selskabsbeskatningen. Løsningen heraf kan dog ikke være vanskeligere end besværlighederne med den nuværende udarbejdelse af værnslovgivningen. Den anden løsning er, at skattelylandene frivilligt eller med tvang opgiver deres status som sådanne. Det er bemærkelsesværdigt, at OECD s»action Plan on Base Erosion and Profit Shifting«kun i meget begrænset omfang stiller egentlige krav til skattelyene og slet ikke i henseende til indførelse af en selskabsbeskatning, der matcher beskatningen i højskattesamfundene. OECD s plan er således udtryk for en fortsat opfattelse af problemet som et nationalt og internationalt skatteretligt problem, der skal løses i og blandt de samfund, der er offer for parasitvirksomheden og ikke de af de skattely, som forvolder skaden. I stedet bør problemstillingen anskues som et udenrigspolitisk problem, hvor højskattesamfundene med diplomatiske midler må søge den skadevoldende adfærd ændret. Ganske vist er beskatningen et af de væsentligste elementer i en stats suverænitet, men udenrigspolitik indebærer jo netop andre staters intervention i andre staters forhold. Mange skattely er lavt udviklede samfund med svagt udviklet økonomisk og administrativ infrastruktur. Skattespekulationsbranchen har da også hjemme i højskattesamfundene finansierings- og rådgivningsbrancher. Der kan derfor være anledning til, at højskattesamfundene yder bistand til etablering af en selskabsbeskatning, der svarer til selskabsbeskatningen i højskattesamfundene. En række skattely er faktisk mindre udviklede samfund, der herved vil kunne udvikles. Udgifterne hertil vil være forsvindende i forhold til udgifterne til imødegåelse af skattespekulationen. Såfremt skattelyene ikke vil være indstillet på at»rette ind«i forhold til almindeligt anerkendte skatteprincipper og i øvrigt opgive deres særstatus med bankhemmeligheder, manglende offentlighed og diskretion i selskabs- og regnskabsforhold mv., må diplomatiske magtmidler tages i brug. Her vil der næppe være behov for indsættelse af militære styrker. Iværksættelse af en finansiel embargo mod skattelyenes bank- og finansieringsinstitutter vil være tilstrækkeligt. Mange vil opfatte begge forlag til løsning af skatteflugts- og skattelyproblemet som helt utopiske måske endda naive. Navnlig de brancher, som varetager de finansielle og juridiske ekspeditioner i den internationale skattespekulation, vil givetvis påpege opgavens sværhed og måske endda umulighed. Tilsvarende gælder, at de lande, der har udviklet en egentlig skattespekulationsindustri f.eks. England, Holland og Luxembourg har et noget ambivalent forhold til bekæmpelsen af skattespekulation. Det er da også åbenbart, at der i begge tilfælde er tale om meget drastiske løsninger. Når henses til problemernes størrelse og tiltagende karakter og under hensyn til, at OECD s Action Plan alene vil reducere de økonomiske og andre skadevirkninger på kort sigt, idet skattespekulationen efter det rindende vands princip vil finde nye muligheder, som så må løses ved nye og yderligere komplicerede værnsbestemmelser, Action Plan II, Action Plan III osv., er den eneste reelle løsning en fjernelse af selve forudsætningen for problemet: strukturforskellen i form af højskattesamfundenes indkomstbeskatning og skattelylandenes mangel på samme. Juristen nr Side 148

11 International overførsel af personoplysninger Af professor, dr.jur. Peter Blume, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Adgangen til at overføre personoplysninger til andre lande har særdeles stor betydning i den moderne globale økonomi. På EU-niveau og i persondataloven er der fastsat en regulering, som særligt tager henblik på overførsler til lande uden et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og som gør brug af forskellige former for retlige instrumenter, der ligeledes er medtaget i forslaget til persondataforordning. Hvad der egentlig skal forstås ved en overførsel, er derimod ikke klarlagt, og denne problemstilling er artiklens hovedtema, idet der i øvrigt gives et bud på, hvorledes man kunne indskrænke overførselsreglernes anvendelsesområde. 1. Problemstillingen Personoplysninger har væsentlig betydning inden for de fleste virksomhedsområder, og i den moderne globale økonomi har adgangen til at foretage dataoverførsler i et stadigt stigende omfang nærmest vital betydning. De retlige rammer omkring dataoverførsler er ikke blot væsentlige i en kommerciel sammenhæng, men har tillige betydelig interesse for anvendelsen af internettet i almindelighed, herunder ved brug af e-post, udenlandske hjemmesider samt for anvendelsen af de sociale netværk. I nutidens kommunikative verden er der ikke mange grænser, og den velkendte iagttagelse om, at»information wants to be free«, indebærer et pres i retning af, at adgangen til at foretages dataoverførsler ikke bør begrænses eller unødigt besværliggøres. Den moderne informationsteknologi har i det hele taget skabt et utal af vanskelige spørgsmål i relation til dataoverførsler, idet der som et simpelt eksempel kan nævnes den uklarhed i forhold til retsgrundlaget, som opstår i forhold til personrelateret information, der placeres på en hjemmeside med links til andre hjemmesider, som er placeret i flere forskellige lande. Et andet tilsvarende eksempel angår bedømmelsen af cookies, der indsamler persondata. 1 Som det uddybes under 1.1, inddrager denne artikel dog langt fra alle de problemstillinger, der er for- 1. Artikel 29-arbejdsgruppen, etablereret ved direktiv 95/46, som rådgiver medlemsstaterne og Kommissionen, lægger i WP 56/2002 p. 11 til grund, at når en cookie er placeret på en personlig computers harddisk, finder det lands ret, hvor computeren befinder sig, anvendelse. Og som bekendt kan en sådan PC bevæge sig rundt i verden. bundet med dataoverførsler, idet dette kun kan ske i bogform. 2 For så vidt angår personrelateret information står over for hensynet til lette eller smidige muligheder for dataoverførsler hensynet til beskyttelse af den enkelte persons privatliv og integritet, idet databeskyttelse i EU er blandt de grundlæggende rettigheder således som det er markeret i Det Europæiske Charters artikel 8. 3 Dette hensyn taler med styrke for, at dataoverførsler ikke i alle tilfælde bør kunne ske frit, dvs. blot når persondatabehandlingen opfylder de ordinære nationale betingelser, men at der må stilles særlige krav til overførsel til lande, som ikke har en persondatabeskyttelse, der svarer til det niveau, som er fastlagt i EU-retten. I modsat fald er der en nærliggende risiko for, at personoplysninger placeres i lande med ingen eller utilfredsstillende persondataretlig regulering (såkaldte»data havens«). Sådanne steder vil oplysningerne kunne udnyttes under et endimensionalt økonomisk perspektiv, eftersom ingen bånd binder den dataansvarlige. Denne risiko må forventes at ville bestå i mange år, eftersom en global konsensus, f.eks. formaliseret i en FNkonvention, om, hvorledes personoplysninger skal beskyttes, end ikke kan anes i horisonten. Forebyggelse af denne risiko for datamisbrug må dog afbalanceres over for de store praktiske konsekvenser især for anvendelsen af internettet, som restriktive overførselsregler kan medføre, hvilket er anerkendt af EU-Domstolen i dennes afgørelse i Lindqvist-sagen, 4 hvor det lægges til grund, at den blotte omstændighed, at personoplysninger befinder sig uden for EU, ikke er tilstrækkelig til, at der foreligger en overførsel. Det kan i denne forbindelse tillægges betydning, om det er intenderet, at personoplysningerne skal behandles uden for EU, idet dette eksempelvis kan være tilfældet, når der fra en udenlandsk hjemmeside, som betjener sig af det danske sprog, ind- 2. Den førende fremstilling af den EU-retlige regulering er Christopher Kuner: European Data Protection Law (2. ed. Oxford 2007). Se også Peter Blume: Retlig regulering af internationale persondataoverførsler (København 2006) samt Databeskyttelsesret (4. udg. København 2013) kapitel Herved adskiller charteret sig fra Den Europæiske Menneskeretskonvention, hvor databeskyttelse»blot«er en del af den almindelige beskyttelse af privatlivets fred i artikel 8. Se nærmere om charterets artikel 8 Jonas Christoffersen: EU s charter om grundlæggende rettigheder (København 2014) p Sag 101/01 af 6. november 2003 (præmis 61). Juristen nr Side 149

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds

Læs mere

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate

Læs mere

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely - 1 En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk En ny skattely -pakke skal på forskellig måde

Læs mere

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Rapport - resumé 6. november 2014 Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Indhold 2 Indhold Resumé...

Læs mere

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE 16. februar 2006 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele:

Læs mere

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen Værdiansættelse af IP og transfer pricing v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen 2 TRANSFER PRICING Transfer pricing eller mere præcist koncerninterne afregningspriser angår prisfastsættelsen af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Skats plan for kontrol i 2017

Skats plan for kontrol i 2017 - 1 Skats plan for kontrol i 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven 1) 2015/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin. j.nr. 15-1342223 Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april

Læs mere

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder - 1 - Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere

Læs mere

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Skatteretlige kandidatafhandlinger Skatteretlige kandidatafhandlinger Jakob Bundgaard, Lektor, Ph.D., partner, Deloitte Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT) Først lidt om juridisk forskning på CBS. Fokus på erhvervslivets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 19. oktober 2015

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 19. oktober 2015 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 19. oktober 2015 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (indførelse af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT - 1 Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i en meddelelse ref. i SKM2013.604.SKAT oplyst,

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG MEMO/11/171 Bruxelles, den 16. marts 2011 Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)? Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag. til

Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag. til Lovforslag nr. L 46 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven,

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun

VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Hvad er BEPS? Base Erosion and Profit Shifting (BEPS): Formålet med BEPS er et internationalt samarbejde om at lukke skattehuller. Fokuspunkter

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Skats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Skats Aktivitetsplan for 2014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere sig om Skats planlagte

Læs mere

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A Slide 1 Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A 1. November 2011 Introduktion Slide 2 Take away: Skat er vigtigt i enhver transaktion. Inddragelse af skattechef tidligst muligt. Kan spare tid og penge.

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager. Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) J.nr. 14-0262799 Den 30. januar 2014 Talepapir samråd om avancer og udbytter til skattely Samrådsspørgsmål A Indledning

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 2012 CORIT

Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 2012 CORIT Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 Udvalgte emner Armslængde regulering Transfer pricing Tynd kapitalisering Import af finansieringsudgifter Renteloftet EBIT-reglen

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion - 1 Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af fri bil afføder fortsat mange skattesager. Med en dom af 5. december 2013 fra Vestre Landsret,

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for. Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II)

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II) Skattelovforslags-katalog fra regeringen Regeringen offentliggjorde i går sit lovprogram for det kommende folketingsår. Skatteministeren leverede 24 lovforslag til lovprogrammet. Fokus er ifølge skatteministeren

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets

Læs mere