Udsatte børn - underretningspligt og undersøgelse. Bente Adolphsen cand. jur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsatte børn - underretningspligt og undersøgelse. Bente Adolphsen cand. jur."

Transkript

1 Udsatte børn - underretningspligt og undersøgelse Bente Adolphsen cand. jur. 2011

2 Bente Adolphsen Udsatte børn underretningspligt og undersøgelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus Dette nummer i skriftserien er redigeret af udviklingskonsulent Pernille Halling-Overgaard Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 1, 2011, 4. udgave ISBN Udgivelse af Bente Adolphsen i samme skriftserie: Udsatte børn foranstaltninger efter Serviceloven Udsatte børn anbringelse Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen Tryk: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Udgivet af: VIA University, Socialrådgiveruddannelsen Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2011 Kan bestilles pr. telefon eller socia@viauc.dk Kan også downloades fra Socialrådgiveruddannelsen i Århus hjemmeside Pris 30 kr. + evt. forsendelse

3 Indhold Forord sociale børnesager 5 Barnets retlige status 7 Det kommunale tilsyn 12 - Tilsynets indhold ( 146) 12 - Formålet med den kommunale indsats 12 - Serviceloven 1 overordnet formål 13 - Serviceloven 46 udsatte børn/formål 14 - Servicelovens 11 rådgivning 15 Underretningspligt 19 Serviceloven Pligten 19 - Kommunens opgave i forbindelse med Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barn 20 - Anonyme underretninger 21 Serviceloven 153 herunder underretters opgaver inden der underrettes 22 - Pligten 22 - Underretningens form og indhold 26 - Kommunens behandling af underretningen 28 Serviceloven Pligten 30

4 Undersøgelser den kommunale undersøgelsespligt 31 - Baggrund og kriterier 31 - Rækkevidden af kommunens pligt til at undersøge 33 - Afgørelse om ikke at iværksætte en undersøgelse undersøgelsens indhold 36 - Forældremyndighedsindehaverens rolle i undersøgelsen 37 - Afgørelse om undersøgelse efter 50 og klage 38 - Undersøgelse af barnets person efter Undersøgelse af barnets person efter Barnets selvbestemmelse 40 Bilag 42 Forældreansvarsloven 42 Serviceloven 43 Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service 51

5 Forord Sociale børnesager I mere end hundrede år har børns sociale forhold påkaldt sig særlig socialpolitisk interesse. Groft sagt har der gennem alle årene været 2 grupper af børn, som samfundet ønskede at gribe ind i forhold til: de vanartede børn og de forsømte og vanrøgtede børn. Gennem årene har kategorierne haft forskellige navne og der har været skiftende teorier om årsagerne til barnets problemer, men også i dag eksisterer disse 2 hovedgrupper: - Barnet, som samfundet er nødt til at iværksætte foranstaltninger over for, fordi det er farligt for samfundet og fællesskabet. - Barnet, som samfundet er nødt til at beskytte mod overgreb eller ødelæggende livsforhold i dets familie eller nære miljø. At der oftest er tale om de samme børn i forskellige stadier af deres opvækst overses jævnligt. Lovgivers dilemma er at finde en, set fra samfundets side, rimelig balance mellem - forældrenes ret til at opdrage deres barn - samfundets behov for at barnet vokser op som et socialt væsen, der når det bliver voksent, kan deltage rimeligt veltilpasset i fællesskabet og - samfundets behov for beskyttelse mod farlige individer Sociallovgivningens bestemmelser skal altså både kunne sikre, at det offentlige ikke griber for voldsomt ind over for familiens og/eller barnets problemer og kunne skabe et tilstrækkeligt værn 5

6 for barnet, så det ikke heller ikke fra forældrenes side udsættes for usunde opvækstvilkår. Denne øvelse er ikke nem og da reglerne også skal være så fleksible, at mange meget forskellige børn og deres familier skal kunne få hjælp efter dem, giver det sig selv, at formuleringerne må blive et kompromis mellem meget præcise og tilstrækkeligt nuancerede regler. Gennem årene har vi desværre set en stigende retliggørelse af nogle elementer i børnesagerne, der næppe egner sig specielt til meget præcise lovregler. Behovet for nye regler opstår jævnligt hos politikerne og måske især efter, at en særligt sørgelig sag har været omtalt i pressen, men der er ikke meget der tyder på, at kvaliteten i arbejdet med de sociale børnesager stiger proportionalt med stigende regeltæthed. Snarere er der måske behov for en periode med lovgivningsmæssig ro, hvor vi bredt samfundsmæssigt og politisk får diskuteret, hvordan vi synes et barns liv som mindstemål bør forme sig, hvilke grænser der skal være for forældres ret til at bestemme over deres barn, hvilke foranstaltningstyper det offentlige kan og bør iværksætte og samfundets vilje til at betale for de nødvendige hjælpeforanstaltninger. 6

7 Barnets retlige status For at kunne forstå hvilke opgaver det offentlige har i forhold til børn, er det nødvendigt at kende til omfanget af forældremyndighedsindehaverens pligter og beføjelser over for barnet. Rammen for forældremyndighedsindehaverens stilling i forhold til barnet findes i 2 i Forældreansvarsloven. Der er tale om en noget upræcis bestemmelse, der slår fast, at det er forældremyndighedsindehaverens pligt at drage omsorg for barnet, beskytte det og træffe afgørelser ud fra barnets bedste. Har forældrene fælles forældremyndighed påhviler disse opgaver forældrene i forening, hvilket altså forudsætter, at de indbyrdes må blive enige om alt såsom, om barnet skal døbes, hvor det skal gå i skole, om det må komme med på lejrophold, ja i det hele taget, hvad de synes er bedst for barnet. Hvis barnet bor hos den ene af forældrene, er denne i lovens forstand bopælsforælder. I praksis betyder det, at det er denne forælder, der træffer de beslutninger, der følger af barnets dagligdag. Der er tale om et indbygget fuldmagtsforhold, hvor en forælder, der har del i forældremyndigheden bruger sin forældremyndighed til at bestemme, at barnet i det daglige skal være hos den anden forælder og at det er denne anden, der træffer de beslutninger over for barnet, som opstår i det daglige liv. På den måde signaleres også over for omverdenen, hvem der bestemmer over barnet. Bopælsforælderen kan således egenhændigt bl.a. bestemme, hvilken daginstitution og hvilke fritidsaktiviteter, barnet skal gå i, ligesom indenlandsk flytning afgøres af denne for- 7

8 ælder. Det antages også, at henvisning til PPR rådgivning kan afgøres alene af bopælsforælderen. Ved beslutninger, der kræver forældremyndighedsindehaverens (skriftlige) samtykke, må begge forældre samtykke/under-skrive. Der er f.eks. samtykkekrav ved beslutninger som udenlandsk flytning, indmeldelse i skole, sundhedsbehandling, videregivelse af oplysninger mellem myndigheder og iværksættelse af foranstaltninger efter Serviceloven. I tilfælde af konflikt kan forældrene selv bringe den fælles forældremyndighed til ophør ved henvendelse til statsforvaltningen. Ved uenighed om hvem der skal have forældremyndigheden, kan en af forældrene efter rådgivning og mægling ved statsforvaltningen anlægge sag mod den anden ved domstolene. Domstolen kan enten bestemme, hvem der skal være bopælsforælder samtidig med at den fælles forældremyndighed fortsætter eller tillægge forældremyndigheden til en af forældrene alene, hvis det vurderes at være skadeligt for barnet, at forældrene har fælles forældremyndighed. Udover aftaler om forældremyndigheden behandler statsforvaltningerne også samværssager. Hvis barnet bor sammen med begge forældre kan Statsforvaltningen ikke behandle en sag om samvær. I tilfælde af uenighed om samværet er det den af forældrene, der ikke har barnet boende, der kan søge statsforvaltningen om fastsættelse af en samværsordning. Hvis forældrene er uenige om en allerede eksisterende samværsordning kan hver af dem bede statsamtet ændre ordningen. Der har i de senere år været et stigende antal henvendelser til stats- 8

9 forvaltningerne for at få dem til at træffe afgørelse om, hvad man kunne kalde småting i forbindelse med samværet, f.eks. om der skal være 2 sæt skiftetøj i posen, om barnet må komme med på travbanen, om far må opholde sig hos farmor under hele samværet osv. osv. Dette har medført, at der nu skal foreligge væsentlige ændringer for at statsforvaltningen overhovedet skal behandle en anmodning fra en af parterne om ændring af en samværsordning. Anfører den part, der ønsker ordningen ændret ingen væsentlige nye oplysninger i forhold til de forhold, der var gældende, da ordningen blev fastsat, kan statsforvaltningen altså afvise at behandle sagen. Statsforvaltningen har naturligvis ligesom andre offentlige myndigheder en almindelig vejledningspligt inden for sit kompetenceområde. Som det fremgår hører barnet i retlig sammenhæng som udgangspunkt under forældremyndighedsindehavernes beskyttelse og bestemmelse. I tilfælde af uenigheder mellem forældrene er der tale om en civilretlig sag, der afgøres i statsforvaltningen eller ved domstolene. Hvis forældrene har behov for advokat gælder de almindelige regler om fri proces. Grunden til, at Statsforvaltningen og domstolene kan løse ovennævnte opgaver som beskrevet, er, at Folketinget har vedtaget de civilretlige love, der tillægger dem denne kompetence. På samme måde kræves der vedtagne love, hvis det offentlige på andre områder skal kunne tilbyde et barn eller dets forældre ydelser eller hjælp. Der findes en del love, der på forskellig vis giver barnet, forældremyndighedsindehaveren og den anden forælder ret til ydelser 9

10 og anden hjælp. Her skal blot nævnes tilbud om gratis lægekonsultationer, sundhedsplejerskeordning, børne- og familieydelser, institutionspladser og støtte til børn med særlige behov. Herudover findes der i serviceloven tillige regler, der pålægger enkeltpersoner, kommuner og andre offentlige myndigheder forpligtelser i forhold til børn. Udover de love, som Folketinget har vedtaget, har Danmark ratificeret en række konventioner, som tillægger mennesket, barnet og familien forskellige rettigheder. Disse rettigheder skal overholdes også selv om de ikke fremgår direkte af den danske lovgivning. Det, der kendetegner konventionsbestemmelserne er, at de er udformet som grundlæggende rettigheder som f.eks., at mennesket og barnet skal behandles med respekt, at barnet har ret til særlig omsorg og bistand og at det som hovedregel skal sikres kontakt til begge forældre. Der er et generelt forbud mod vilkårlig indblanding i familielivet og der skal tages hensyn til et folks traditioner, religion og kulturelle værdier. Det er statens opgave at sikre, at alle overholder disse grundlæggende rettigheder og de gælder altså ikke kun i forbindelse med sagsbehandling eller anden form for behandling. Gennem årene har flere af de bestemmelser, der tillægger barnet selvstændige rettigheder fået plads i den danske lovgivning. Undersøgelser har imidlertid vist, at det i praksis ikke er gået så godt med at få en del af reglerne overholdt f. eks. reglen om barnets ret til at blive hørt i visse sociale sager. 10

11 Det er klart, at der er stor forskel på bestemmelser, der giver børn og forældre ret til ydelser, som de gerne vil have og derfor måske selv søger om og bestemmelser, der skal sikre, at enkeltpersoner eller myndigheder uden ansøgning fra familien selv har pligt til at give oplysninger eller rejse en sag. I sidstnævnte tilfælde, hvor der så at sige er tale om at gøre indhug i forældremyndighedens bestemmelsesret, kræves en meget klar lovhjemmel. Det hænger naturligvis sammen med de retssikkerhedstanker, som et demokratisk land bygger sin lovgivning op på. Der er et stort behov for, at både borgerne og myndighederne af sådanne indgribende bestemmelser klart kan se, hvem der har kompetencen til at løse opgaver og træffe beslutninger over for forældremyndighedsindehaverne og hvilke præcise kriterier, der skal være opfyldt for at det offentlige skal og kan løse disse opgaver eller træffe disse beslutninger. I den følgende fremstilling omhandles 3 af de elementer, som indgår i den sociale lovgivning - det offentliges pligt til at føre tilsyn med børn - offentligt ansattes og privates pligt til at underrette kommunen, når et barn har brug for særlig støtte - kommunens pligt til at undersøge et barns forhold 11

12 Det kommunale tilsyn Tilsynets indhold Folketinget har med 146 i Serviceloven fastsat en lovpligt til at føre et overordnet tilsyn med de børn under 18 år, der befinder sig i Danmark. Denne pligt er pålagt kommunerne, hvilket vil sige, at det er den enkelte kommune, der skal føre tilsynet med de børn, der opholder sig inden for kommunens grænser. Mens 146 stk. 1 fastsætter selve pligten, pålægger 146 stk. 2 kommunen at føre tilsynet på en måde, så den så tidligt som muligt får kendskab til børn, der har behov for særlig støtte. Når lovgiver i bestemmelserne har valgt begrebet opholder, er det for at komme uden om diskussioner om, hvorvidt barnet er tilmeldt folkeregistret eller på anden måde formelt set bor i kommunen. Det har ingen betydning for pligten om barnet er stukket af hjemmefra, bor på gaden, opholder sig i kommunen sammen med forældremyndighedsindehaveren eller et andet sted efter aftale med denne. Selvom bestemmelsen siger, at det er kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsynet, er pligten naturligvis i praksis delegeret til den sociale forvaltning, der således får ansvaret for, at tilsynet tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde. Formålet med den kommunale indsats Alle kommuner skal have udarbejdet og offentliggjort en skriftlig sammenhængende børnepolitik, der skal sikre, at der er sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og 12

13 den mere individuelle indsats over for børn med behov for særlig støtte. Kommunens udmeldte børnepolitik vil kunne være velegnet som fælles afsæt for samarbejdet om de udsatte børn og bør spille en væsentlig rolle, når kommunens forvaltningsafdelinger, institutioner og skoler skal opstille mål for deres arbejde. En kommune og dens institutioner er naturligvis ikke fuldstændigt frit stillet, når der skal opstilles mål. Den må holde sig inden for og tage udgangspunkt i de formål, som Serviceloven angiver. 1 opstiller nogle overordnede formål med loven, mens 46 opstiller formål for den kommunale indsats over for børn med særlige behov for støtte. Disse formål gælder ved løsningen af alle de kommunale opgaver, dvs. i sundhedsplejens forebyggende vejledningsarbejde, i de kommunale institutioner og når forvaltningen behandler sager efter Serviceloven. Formålsbestemmelser er gennem de senere år blevet almindelige i den sociale lovgivning. Der er tale om bestemmelser, der som ordet antyder, siger noget om, hvad lovgiver har tænkt sig med loven, dvs. hvilke opgaver og pligter, der lægges på kommunen og hvilke rettigheder og pligter den enkelte har i forhold til at modtage hjælp, ydelser eller foranstaltninger efter loven. Serviceloven 1 angiver, at kommune skal tilbyde - rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - tilbyde en række almene serviceydelser og 13

14 - tilgodese behov, der følger af nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen er, at den enkeltes mulighed for at klare sig selv fremmes. Den enkelte har ansvar for sig selv og sin familie, og en evt. hjælp skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Serviceloven 46 handler om, hvilke mål, der skal arbejdes hen mod, når kommunen skal yde en særlig indsats over for et barn. De mål, der omhandles er: - børn, der har et særligt behov, skal støttes - der skal skabes de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn - de skal have samme muligheder som deres jævnaldrende trods individuelle vanskeligheder - de skal sikres kontinuitet i opvæksten og et trygt opvækstmiljø med nære og stabile relationer til voksne - støtten skal ydes så tidligt som muligt - problemerne skal så vidt muligt afhjælpes i eget miljø - støtte udformes efter en konkret individuel vurdering - barnets skolegang skal understøttes - barnets sundhed og trivsel skal fremmes og kommunen skal forberede barnet på en selvstændig voksentilværelse - barnets synspunkter skal inddrages og tillægges passende vægt 14

15 - problemerne skal løses sammen med familien, hvis det lader sig gøre - kommunen skal tydeliggøre formålet med indsatsen over for forældremyndighedsindehaveren - der skal lægges afgørende vægt på, at hjælpen ydes ud fra barnets bedste. Det kommunale tilsyn kan naturligvis ikke (udelukkende) føres fra et sagsbehandlerskrivebord. Børns problemer vil oftest blive synlige i sammenhænge uden for forvaltningen. Offentligt ansatte uden for forvaltningen, familie, naboer eller tilfældige personer vil som regel være de første, der bliver opmærksomme på et barn, der trænger til særlig støtte. Det er derfor vigtigt, at kommunens institutioner, medarbejdere med opgaver, der retter sig mod børn og kommunalt ansatte i øvrigt kender til bestemmelsen og inddrages i tilsynet, hvor det er naturligt og nødvendigt. Ligeså vigtigt er det, at de offentligt ansatte, der kommer i berøring med børn og familier, kender til de muligheder for rådgivning og hjælp, der findes både i den sociale lovgivning og i den øvrige lovgivning. Rådgivning Alle offentlige myndigheder har en almindelig vejledningsforpligtelse, hvorefter de skal vejlede inden for myndighedens kompetenceområde. Herudover findes i Serviceloven 2 bestemmelser om gratis rådgivning. Især Servicelovens 11 er vigtig at kende for personale, der arbejder med børn og familier. Efter denne bestemmelse er kommunen forpligtet til at tilbyde gratis, anonym familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommu- 15

16 nen skal også ved opsøgende arbejde tilbyde denne form for rådgivning. Rådgivningen skal tilbydes og kunne modtages uden at familien eller et af familiens medlemmer søger eller modtager anden form for hjælp i kommunen. Familiens medlemmer kan alene eller sammen søge rådgivningen. Under en rådgivning skal der som udgangspunkt ikke føres journal. Der er dog i offentlighedslovens 6 bestemmelse om, at nogle oplysninger skal noteres ned. Det følger således af 6, at faktiske oplysninger om et barn eller dets familie, der kan være af betydning for afgørelsen af en sag, som kommunen behandler eller er forpligtet til at behandle skal noteres. Det er den kommunalt ansatte, der bliver bekendt med oplysningen, der har pligten til at notere den ned i en sag. Her skal de ansatte, der er ansat i kommunale institutioner o.l. huske, at de fleste oplysninger om barnet findes der og altså uden for de kommunale sagsforvaltninger. Det vil altså som hovedregel være ansatte i institutionerne, der først bliver bekendt med faktiske oplysninger om et barns mistrivsel, forældres uhensigtsmæssige reaktioner på oplysninger om barnets problemer og andre typer oplysninger, der peger på, at barnet har behov for særlig støtte. Oplysninger, der skal danne baggrund for en underretning er omfattet af notatpligten, da disse oplysninger er af betydning for kommunens vurdering af, hvorvidt der skal iværksættes en undersøgelse og efterfølgende en foranstaltning. Tilsynspligten er helt fundamental i arbejdet med de udsatte børn, men den er desværre i forhold til det praktiske daglige 16

17 arbejde ret overset både på det politiske niveau og i den enkelte børnesag. For at forstå kommunens opgaver over for børn og familier efter Serviceloven, er det imidlertid vigtigt at tage udgangspunkt i tilsynspligten ligesom den kan være et vigtigt omdrejningspunkt i samtaler med forældre, der ikke mener, kommunen skal blande sig i deres familieliv. Hvis den enkelte sagsbehandler og de medarbejdere, der arbejder med børn, kender og husker tilsynspligten så tilgangen til det daglige arbejde sker på baggrund af denne forståelse, er der god mulighed for, at den tvivl, der ofte præger tilgangen til samtaler med forældre, børn og samarbejdspartnere, kan minimeres. Arbejdet med børnesager er meget vanskeligt, så en tvivl om kommunen har ret til at blande sig er ikke befordrende for at nå et positivt resultat. Hvis den kommunale pligt til at føre tilsyn med barnet indgår som et fundamentalt udgangspunkt i drøftelserne med forældrene fra starten af et sagsarbejde, vil sagsbehandleren i samtalerne med forældremyndighedsindehaveren kunne vende tilbage til den og have den som udgangspunkt for sin fortsatte opgave i forhold til barnet, selv der hvor der f.eks. på grund af manglende samtykke ikke kan iværksættes foranstaltninger på trods af barnets dokumenterede behov for støtte. Hvis det på grund af forældremyndighedsindehaverens modstand viser sig umuligt at iværksætte de fagligt set relevante foranstaltninger over for barnet, vil sagsbehandleren så at sige kunne repetere tilsynspligten og formålet med at iværksætte foranstaltninger efter Serviceloven og på denne måde klargøre over 17

18 for forælderen, at selv om denne ikke er enig i fortolkningen af barnets problemer, består der fortsat en pligt for kommunen til at føre tilsyn og til at tilbyde at iværksætte de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at afhjælpe barnets problemer. I denne forbindelse er det vigtigt, at kommunen udover at redegøre for sin faglige opfattelse af barnets problemer, tillige gør forældremyndighedsindehaveren opmærksom på, hvordan kommunen fremover vil tilrettelægge sit konkrete tilsyn, nu hvor den er blevet opmærksom på barnets problemer. Kommunen kan f.eks. meddele, at den af egen drift vil tage sagen op efter nogle måneder, hvor familien vil blive kontaktet og nye oplysninger evt. vil blive indhentet fra skole og institution. 18

19 Underretningspligt I Serviceloven findes der 3 bestemmelser om underretningspligt. De skal ses som et led i det kommunale tilsyn og kommunens mulighed for at blive opmærksom på et barn, der trænger til særlig støtte. 154 handler om den underretningspligt alle har 153 gælder alle med offentligt hverv ( den skærpede underretningspligt ) 152 handler om fraflytningskommunens pligt til at underrette tilflytningskommunen om, at en tilflyttende familie har et barn, der har behov for særlig støtte. Serviceloven 154 Pligten Efter denne bestemmelse har alle pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn lever under forhold, der er usunde for dets udvikling. Det er klart, at en bestemmelse, der pålægger alle en pligt, ikke kan forudsætte et særligt fagligt kendskab til børn og deres udvikling. Bestemmelsen skal altså forstås sådan, at man skal underrette, hvis man ud fra en lægmands betragtning får den opfattelse, at et barns udvikling er i fare. Det er helt bevidst, at flere af børnebestemmelserne har indbygget en indirekte forudsætning om, at børn i Danmark skal have nogenlunde ens vilkår for opvækst og udvikling. Denne forudsætning er som allerede nævnt udtrykt direkte i 46 om formålet med indsatsen over for børn. 19

20 Udover at 154 således forholder sig til den almindelige opfattelse af hvad et barn kan tåle, indebærer denne konstruktion selvfølgelig også, at bestemmelsens indhold og dermed vores pligt ændrer sig med samfundsudviklingen. Kommunens opgave i forbindelse med 154 Kvaliteten og omfanget af underretninger efter 154 svinger meget over landet, men uanset hvordan underretningen ser ud, er det kommunens pligt at forholde sig til den. Dette gælder også, hvis den er mundtlig. Kommunen må vurdere om underretningen giver anledning til at antage at barnet trænger til særlig støtte. For at foretage denne vurdering kan det være nødvendigt at afklare visse ting omkring underretningen f.eks. bede underretter uddybe sine oplysninger eller indhente oplysninger fra institution, skole eller lignende. Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barn Som altovervejende hovedregel inddrages forældremyndighedsindehaveren allerede ved modtagelsen af underretningen. Inddragelse af forældrene og ofte også barnet under sagsbehandlingen er en vigtig forudsætning, hvis kommunens arbejde skal lykkes. Det er af afgørende betydning for forældremyndighedsindehaveren og barnet at blive respekteret og lyttet til. Men denne respekt må ikke ses som udelukkende en etisk fordring. Det er kommunens pligt at oplyse en sag tilstrækkeligt til, at der kan foretages en kvalificeret vurdering af barnets behov. Det kan ikke gøres uden, at familiens egen opfattelse af situationen indgår som et vigtigt element. Forældremyndighedsindehavernes opfattelse af 20

21 problemerne, årsagerne til dem og eventuelle tilkendegivelse af, hvordan de selv tackler eller ønsker at tackle problemerne er en vigtig del af oplysningsgrundlaget og skal inddrages i sagen, så tidligt, det er muligt. Der er i lovgivningen flere bestemmelser, der handler om pligt til inddragelse, orientering og høring. Her skal særligt fremhæves retssikkerhedslovens 4, der pålægger kommunen at tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, så klienten får mulighed for at medvirke under behandlingen af sin sag og forvaltningslovens 19, der forpligter kommunen til inden, der træffes en afgørelse, der går klienten imod at oplyse om, hvilke oplysninger der foreligger og hvordan kommunen vurderer dem i forhold til den afgørelse, der skal træffes. Barnets synspunkter skal som allerede nævnt ( 46) inddrages. I 48 findes regler om afholdelse af en samtale med barnet inden visse afgørelser træffes. Det er naturligvis hensigtsmæssigt, hvis den, der underretter ved, at underretningen vil blive brugt som et vigtigt udgangspunkt for samtaler med forældremyndighedsindehaveren, så formuleringerne i den ikke støder. Men uanset, hvordan den er formuleret eller sat op, vil forældremyndighedsindehaveren naturligvis som hovedregel have ret til at se underretningen efter persondatalovens regel om oplysningspligt og forvaltningslovens almindelige regler om aktindsigt. Anonyme underretninger Kommunen har pligt til at foretage en vurdering, selvom en underretning er anonym. Det er klart, at en underretning, hvor man ikke kender afsenderen, kan frembyde forskellige problemer, men man må ikke undlade at forholde sig til den blot fordi den er anonym. Hvis kommunen har underretterens navn, kan kom- 21

22 munen ikke bevare underretterens anonymitet, idet oplysningen vil være omfattet af persondatalovens regel om oplysningspligt og forvaltningslovens almindelige regler om aktindsigt. Det er kommunens opgave at vurdere, om det konkrete tilfælde er en undtagelse fra disse hovedregler. I praksis sker der ofte det, at en person ringer til kommunen og præsenterer sig og derefter fortæller om et barn, der har brug for kommunens hjælp. Som allerede nævnt ovenfor, har den, der modtager oplysningen pligt til at notere de faktiske oplysninger om barnet eller dets familie, der kan være af betydning for kommunens behandling af sagen (herunder afdækningen af, hvorvidt der skal iværksættes en undersøgelse). Hvis underretteren har præsenteret sig, er der ikke tale om en anonym underretning og navnet på underretteren skal derfor noteres ned. Det kan jo have stor betydning for vurderingen af oplysningerne og dermed afgørelsen af sagen, om der er tale om forældremyndighedsindehaverens forsmåede ekskæreste, personer med særligt kendskab til familien eller tilfældige forbipasserende. Serviceloven 153 herunder underretters opgaver inden der underrettes Pligten Den skærpede underretningspligt er et vigtigt led i det forebyggende arbejde med udsatte børn. Det er naturligvis aldrig let at skulle tale om et barns problemer med forældre, der tager sig af det, så godt de kan. Men når det gribes fornuftigt ad i det daglige arbejde i skoler og institutioner vil en samtale mellem insti- 22

23 tutionspersonale og forældrene oftest danne et godt udgangspunkt for kommunens videre arbejde med barnet og familien. 153 består af 2 regler. Den ene angiver, hvornår offentligt ansatte skal underrette om et barn, der antages at have behov for støtte efter servicelovens regler om særlig støtte til udsatte børn og den anden er en bemyndigelse fra Folketinget til Socialministeren, der giver ministeren tilladelse til at fastsætte regler om skærpet underretningspligt for andre personer end offentligt ansatte. Da en del børn og unge under 18 år går i private institutioner og skoler, tilses af privatpraktiserende læger og på anden måde søger halvoffentlige tilbud, er der grund til at have en sådan regel, hvor andre end offentligt ansatte kan pålægges at reagere tidligt på børns mistrivsel eller skadelige opvækstvilkår. Socialministeren har ved Socialministeriets bekendtgørelse nr af udnyttet denne bemyndigelse. Efter 153 skal alle personer, der udøver tjeneste eller hverv for det offentlige underrette kommunen (i praksis socialforvaltningen), hvis de under udførelsen af tjenesten får kendskab til eller grund til at antage, at et barn har eller kan have behov for særlig støtte efter børnereglerne i kap. 11 i serviceloven. Samme pligt foreligger, hvis der er tale om et ufødt barn, der på grund af forældrenes forhold kan få behov for støtte efter samme kapitel umiddelbart efter fødslen. En særlig forpligtelse foreligger, hvis barnet har været udsat for eller der er grund til at antage, at barnet har været udsat for vold eller andre overgreb. Denne underretningspligt skal ses i sammenhæng med de almindelige grundlæggende forvaltningsretlige principper, således at krav om saglighed og proportionalitet overholdes også selv 23

24 om man er nødt til at underrette kommunen om, at et barns forældre ikke tager sig tilstrækkeligt godt af det. Der er således en indbygget proces, som ofte overses. - Først skal det afgrænses, om man er omfattet af den skærpede underretningspligt. For offentligt ansatte og personer, der udfører et hverv for det offentlige volder dette ikke vanskeligheder, men for andre grupper, der er omfattet af bekendtgørelsen I bekendtgørelsen nævnes den række af persongrupper, der er omfattet. Kort kan man sige, at alle offentligt ansatte og halvoffentligt ansatte som f.eks. privat praktiserende læger, private opholdssteder, private grundskoler o.l. er omfattet af denne skærpede bestemmelse. - Dernæst er det en betingelse, at oplysningerne om barnets eller de vordende forældres problemer er opnået under udøvelsen af ansættelsen eller hvervet. Her er det vigtigt ikke at have en for snæver opfattelse af begrebet kommune. Hvis f.eks. en nybagt mor fra en mødregruppe under indkøb i Brugsen henvender sig til sundhedsplejersken for at fortælle om problemer med en af mødrene/børnene i gruppen, modtager sundhedsplejersken oplysningen som repræsentant for kommunen og må derfor ikke afvise underretteren eller forlange, at underretteren selv henvender sig til kommunen. Samtidig er det vigtigt at tale med personen om, hvad der i givet fald er næste skridt (der kan i den situation ikke loves anonymitet, da moren er kendt af sundhedsplejersken). - Næste skridt for den, der bliver bekendt med de problematiske forhold, er at overveje, om de problemer barnet tilsyneladende har, er problemer, hvis løsning kunne falde ind under den ansattes arbejdsområde. 24

25 Er det tilfældet må den ansatte vurdere, om der i den konkrete situation er rimelig mulighed for at hjælpe barnet med de identificerede problemer inden for den ansattes eget arbejdsområde naturligvis i samarbejde med familien. Det vil fx sige, at et problem, der kan løses pædagogisk i dagtilbuddet, skal løses der evt. ved at barnet får støtte i selv dagtilbuddet efter dagtilbudsloven. Det giver sig selv, at tidsfaktoren er et særligt vigtigt element i overvejelserne, når et barn har problemer. I nogle situationer er det ikke nok, at forældrene er velmenende og samarbejdende. Hvis de tilsyneladende ikke forstår eller kan bringes til at forstå barnets vanskeligheder eller de ikke formår selv at hjælpe barnet eller sørge for, at andre kan komme til at hjælpe, er det uhyre vigtigt at overveje, hvor længe barnet kan tåle at have de konstaterede vanskeligheder uden at de forsøges afhjulpet tilstrækkeligt relevant Det er derfor vigtigt, at den ansatte hele tiden holder barnets konkrete vanskeligheder op i forhold til barnets udviklingsbehov, således at en underretning sendes, hvis underretters mulighed for afhjælpning af barnets vanskeligheder nok eksisterer ud fra en teoretisk vinkel, men ikke lader sig gøre i praksis, fx fordi forældrene ikke vil lade barnet modtage den relevante støtte eller undervisning. Beslutter forældremyndighedsindehaveren sig i denne proces til selv at søge yderligere hjælp (evt. med hjælp fra den ansatte), skal der ikke underrettes. Der er jo nu sat gang i en relevant afhjælpning af problemet og det er det, der er målet i forhold til barnets vanskeligheder. Under en proces, der evt. slutter med, at der skal underrettes, må underretteren gøre sig klart, at der er tale om indsamling og evt. 25

26 videregivelse af oplysninger. Der findes regler om dette i forvaltningsloven og persondataloven, lige som det er lovligt efter servicelovens 49a at udveksle oplysninger om barnet en gang, hvis en ansat i primærsektoren er usikker på, om der er behov for at underrette eller den ansatte kan arbejde videre med barnet inden for sit eget lovområde. I pjecen Dialog om tidlig indsats gennemgås bl.a. denne særlige regel, ligesom tavshedspligtsreglerne også omtales. Pjecen findes på Underretningens form og indhold En underretning fra en professionel bør af flere grunde være skriftlig. Den, der underretter har størst mulighed for at få sin egen opfattelse af barnets problemer forklaret, hvis vedkommende selv formulerer de formodninger og oplysninger, der danner baggrund for underretningen. Ved en mundtlig underretning er der tillige større risiko for, at modtageren af oplysningen misforstår oplysningen og dermed lægger sine egne fortolkninger ind i underretningen. I det videre sagsarbejde i kommunen er det også af stor betydning, at det fremstår tydeligt, hvem underretningen er fra og hvad baggrunden for den er. Det er dog ikke et lovkrav, at den er skriftlig. Hvis en sagsbehandler modtager en mundtlig underretning fra en offentligt ansat kan den altså ikke afvises, fordi den ikke er skriftlig. I en skriftlig underretning kan underetteren som sagt selv styre, hvad der bliver viderebragt og sikre, at der ligger en samlet velovervejet fremstilling af barnets vanskeligheder, som de tegner sig fra underretterens side. En sådan underretning kan danne et godt udgangspunkt for samtaler med forældremyndighedsindehaveren. 26

27 Underretteren må ikke komme med løsningsforslag, men skal holde sig til en fremstilling af de iagttagelser og overvejelser, der har ført til underretningen. Forældremyndighedsindehaverens holdning til barnets vanskeligheder og evt. tanker om afhjælpning af dem skal fremgå. Hvis det kan lade sig gøre, er det en god ide at gennemgå underretningen med forældremyndighedsindehaveren og evt. skrive dennes bemærkninger ned og sende med til kommunen. Det er af største betydning, at underretterens faglige overvejelser står klart og at der ikke efter gennemgangen med familien ændres i dem uden saglig grund. Er vanskelighederne af en karakter, der giver grund til at antage, at barnet kan være i yderligere fare, når der underrettes, må underretteren nøje overveje, om underretningen skal sendes uden at forældremyndighedsindehaveren orienteres om den. I disse meget sjældent forekommende tilfælde, bør det klart af underretningen fremgå, at forældremyndighedsindehaveren ikke er orienteret og grunden til, at dette ikke er sket. Det giver kommunen mulighed for at tage højde for denne side af barnets vanskeligheder, når arbejdet med forældremyndighedsindehaveren indledes. Underretningen skal naturligvis være dateret og navn og stilling på underretteren skal fremgå. At underretningen er en pligt, der er pålagt alle offentligt ansatte efter serviceloven, betyder, at en overordnet ikke kan bestemme, at den ansatte ikke må underrette, hvis betingelserne for det er til stede. Det kan være en meget vanskelig og ubehagelig situation for en ansat at være uenig med sin ledelse. Der er formentlig 27

28 ikke tale om en ofte forekommende situation, men den er dog ikke ukendt i praksis. Da underretningspligten bygger på en faglig vurdering af, om der er grund til at antage, at barnet trænger til særlig støtte, vil uenigheden ikke kun være af juridisk karakter. Hertil kommer, at der ved videregivelse af oplysninger uden at betingelserne for en underretning er opfyldt, kan være tale om overtrædelse af tavshedspligtsreglerne. Da det er myndighedens og altså lederens ansvar, at der ikke uberettiget videregives fortrolige oplysninger kan der være tale om en meget svær afvejning af, om der udstedes en ulovlig ordre, hvis en leder underkender en ansats beslutning om at sende en underretning. Kommer en ansat i denne svære situation, er der ikke anden vej end at søge (uvildig) rådgivning (evt. i fagforeningen eller hos en centralt placeret jurist med kendskab til tavshedspligtsreglerne). Ved rådsøgning må problemstillingen naturligvis anonymiseres, hvis det kan lade sig gøre, så den ansatte ikke i den forbindelse overtræder tavshedspligten. Kommunens behandling af underretningen Kommunen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen sende et brev til underretteren og bekræfte modtagelsen. Om underretteren kan få yderligere oplysninger eller inddrages i det videre forløb afhænger af tavshedspligtsreglerne og datalovgivningen. Hvis det tværfaglige arbejde med barnet og familien skal lykkes er det vigtigt, at alle kender de regler, der gælder og anerkender andre faggruppers arbejde og roller. 28

29 Underretteren må således acceptere, at man ikke bliver part i sagen, selvom man oftest fortsat skal arbejde videre med barnet. Deraf følger, at man ikke pr. automatik har ret til oplysninger om det videre forløb i sagen. Underretter har dog efter 153, stk. 3 ret til at anmode socialforvaltningen om at få at vide, om underretningen har ført til en undersøgelse og/eller foranstaltninger efter serviceloven. Orienteringen skal gives til underretter medmindre særlige forhold gør sig gældende. Sådanne særlige forhold kan foreligge, hvis en orientering til underretter kan føre til stærk modstand fra forældrenes eller barnets side, således at samarbejdet mellem familien og socialforvaltningen vil lide alvorligt under det. Det kan være en vanskelig vurdering at foretage, men hverken underretter eller socialforvaltning må glemme, at opgaven efter serviceloven drejer sig om at afhjælpe et udsat barns vanskeligheder, hvorfor hensynet til underretter må vige, hvis det er nødvendigt for at socialforvaltningen kan løse denne opgave. Det er kun underretter, der har mulighed for at få denne type tilbagemelding på underretningen. Heraf følger også, at de meget populære oplysningsmøder, som mange kommuner anvender i praksis kan være vanskelige at afholde, idet der altså ikke er en særlig hjemmel til, at andre samarbejdspartnere kan få tilbagemelding. Det er således de almindelige tavshedspligts- og videregivelsesregler i forvaltningslovens 32 og 28 og persondatalovens 5, 6, 7 og 8, der er afgørende for, hvilke oplysninger andre samarbejdspartnere må få. Efter de almindelige indsamlingsregler (FVL 32 og PDL 5) gælder helt overordnet et krav om, at den der indsamler en (fortrolig) oplysning skal have et sagligt behov for oplysningen for at kunne udføre den opgave, vedkommende er ansat til. Hertil kommer de forskellige videregivelsesregler, der bl.a. afhænger af, om der er tale om helbreds- 29

30 oplysninger, om videregivelsen sker inden for samme forvaltning, om der videregives fra det sociale område til andre områder i eller uden for egen forvaltning m.v. Det er således oftest umuligt på forhånd at forudsige, hvad der vil komme frem på et evt. møde og dermed umuligt at sikre, at alle tilstedeværende er berettigede til at modtage de oplysninger, der kommer frem. Et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren vil ikke altid kunne løse denne problemstilling, idet videregivelsen af oplysninger som ovenfor nævnt under alle omstændigheder skal være relevant for den arbejdsopgave, som den enkelte mødedeltager er ansat til at udføre. Serviceloven 152 Pligten Denne bestemmelse skal sikre et kontinuerligt sagsarbejde i de situationer, hvor forældre flytter, mens kommunen er i gang med en undersøgelse eller påtænker at iværksætte foranstaltninger. Fraflytningskommunen (i praksis socialforvaltningen) har pligt til at gøre tilflytningskommunen opmærksom på, at et eller flere børn i den tilflyttende familie antages at have/har behov for særlig støtte efter servicelovens kap. 11. Tilflytningskommunen vil herefter under iagttagelse af reglerne i retssikkerheds-, forvaltnings- og persondataloven kunne indhente relevante oplysninger til brug for sagsarbejdet. Som udgangspunkt kan tilflytningskommunen arbejde videre på baggrund af de oplysninger og undersøgelser, der allerede foreligger, så barnet og familien ikke udsættes for gentagne undersø- 30

31 gelser. Herved sikres, at der ikke spildes tid med tilvejebringelse af oplysninger, der allerede findes og ikke bruges unødige midler til nye undersøgelser. Det er naturligvis tilflytningskommunen, der skal sikre, at der er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse på. Dette sikres enten gennem et samtykke efter retssikkerhedslovens 11a til at indhente de relevante oplysninger eller, hvis samtykke ikke gives, efter 11c, der giver tilflytningskommunen ret til at indhente alle relevante oplysninger uden samtykke. Fraflytningskommunen er efter forvaltningslovens 31 forpligtet til at efterkomme anmodningen om at videregive de ønskede oplysninger. Undersøgelser 50 den kommunale undersøgelsespligt Baggrund og kriterier 50 er en sammenblanding af flere ting. - Dels er der med bestemmelsen pålagt kommunen en pligt til at foretage en undersøgelse af barnets forhold, hvis det af kommunen antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal så vidt muligt ske i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den 15 årige. - Dels er der i bestemmelsen en metodeanvisning på, hvordan kommunen skal gribe undersøgelsen an. - Endelig indeholder bestemmelsen 6 områder i barnets liv, der som hovedregel skal indgå i undersøgelsen. Desværre har det siden 1993, hvor den metodiske del af bestemmelsen først blev indført, i praksis vist sig, at sammenblandingen af hjemmel til at undersøge og metodeanvisningen ikke 31

32 har været heldig. Der har gennem de seneste år været gennemført en lang række undersøgelser, der alle har vist, at ikke alle kommunale børnesager undersøges tilstrækkeligt, inden der iværksættes foranstaltninger. Undersøgelser har vist, at det bl.a. skyldes, at mange kommuner har været usikre på hjemmelen til at undersøge barnets problemer, hvis forældremyndighedsindehaveren har modsat sig en undersøgelse. En grundlæggende tvivl om, hvor langt den kommunale pligt rækker, når forældremyndigheden modsætter sig undersøgelsen, vil naturligvis få stor indflydelse på, hvor sikkert sagsbehandleren kan agere og hvor klart det, der skal ske, står for forældremyndighedsindehaveren. Med anbringelsesreformen indførtes et krav om, at forældremyndigheden og den 15-årige som udgangspunkt skulle samtykke til undersøgelsen. Denne retstilstand bidrog betragteligt til usikkerheden, hvorfor kravet om samtykke er ophævet med Barnet reform fra 1. januar Som ovenfor beskrevet skal kommunen således nu gøre store bestræbelser på, at få forældremyndigheden og den 15-årige til at samarbejde om undersøgelsen. Dette sker naturligvis bedst ved, at kommunens overvejelser lægges åbent frem samtidig med, at det gøres klart for familien, at kommunen er forpligtet til at undersøge og at dette bedst sker, hvis familien bidrager med oplysninger og overvejelser om deres og barnets liv. Bedst havde det måske været at skille pligten til at undersøge fra metodekravene i 50. På denne måde kunne der formentlig være opnået et mere brugbart afsæt for de svære undersøgelser. Der er dog ingen tvivl om, at de mange ændringer i børnebestemmelserne i de seneste 10 år er indført for at få kommunerne 32

33 til at løse opgaven bedre desværre er der ikke meget, der tyder på, at dette kan lykkes ved konstante lovændringer. 50 skal ses i tæt sammenhæng med den kommunale tilsynspligt og underretningspligten. Det kan være nødvendigt for kommunen at afklare visse forhold, herunder evt. ved at indhente supplerende oplysninger fra underretteren om barnet eller familien, inden der kan tages stilling til, om der skal iværksættes en 50 undersøgelse, men det er ikke lovligt at lave egentlige forundersøgelser, som mange kommuner i praksis har gjort, hvor en større undersøgelse allerede er lavet, inden forældremyndighedsindehaveren inddrages og orienteres om, at kommunen antager, at barnet trænger til særlig støtte. Rækkevidden af kommunens pligt til at undersøge Det beror på en faglig vurdering, om barnet antages at have brug for særlig støtte, således at kommunen skal iværksætte en undersøgelse efter 50. Dette gælder uanset om forældremyndighedsindehaveren selv søger om hjælp eller kommunen gennem en underretning eller af egen drift bliver opmærksom på et barn, der antages at have behov for særlig støtte. En forældremyndighedsindehaver har altså ikke ret til at få foretaget en 50 undersøgelse ligesom en underretning ikke pr. automatik iværksætter en undersøgelse. Der vil dog oftest være gået så mange overvejelser og forsøg på at løse barnets og familiens problemer forud for henvendelsen til kommunen, at formentlig er sjældent forekommende, at der ikke på baggrund af en henvendelse fra familien selv eller en underretning fra fagpersoner skal iværksættes en undersøgelse. Dette gælder naturligvis ikke de forældre, der alene søger om økonomisk støtte til fx efterskoleophold denne praksis er blevet mere og mere al- 33

34 mindelig og beror tilsyneladende på en fejlopfattelse af, at der efter servicelovens kap. 11 kan ydes økonomisk støtte uden, at der foreligger sociale problemer. Med Barnets reform er kravene til sagsbehandlingen i forbindelse med økonomisk støtte til fx efterskoleophold lempet lidt, således at der ikke er pligt til at lave en 50-undersøgelse forud for tildeling af støtte, men det er stadig en forudsætning, at barnet har sociale vanskeligheder af den type, som servicelovens kap. 11 omhandler. Der skal altså med andre ord være tale om et socialt udsat barn. Det er derfor af stor betydning for forståelsen af de kommunale opgaver at holde fast i, at det er sagsbehandleren, der skal foretage vurderingen af, om der skal iværksættes en undersøgelse og at vurderingen sker på baggrund af en socialfaglig vurdering af, om barnet antages at have behov for den sociale støtte, der findes i kap. 11. For at understøtte denne pointe betegnes undersøgelsen i 50 nu som en børnefaglig undersøgelse. For på relevant vis at kunne foretage denne vurdering er det nødvendigt, at sagsbehandleren har tilstrækkelig viden om børns udvikling og behov. Sagsbehandleren skal kunne vurdere om barnets behov på rimelig vis allerede dækkes af forældremyndighedsindehaveren evt. i samarbejde med primærsektoren, sundhedsvæsenet eller anden relevant instans. Det er af største vigtighed, at en kommune ikke har alt for faste parametre for, hvor grænsen går i forhold til kommunens påbegyndelse af undersøgelsen. Stillingtagen til om der skal iværksættes en 50 undersøgelse forudsætter altid en konkret individuel vurdering. 34

35 Her skal blot konstateres, at det, ét barn kan klare uden at tage skade, kan være ødelæggende for et andet og den støtte, der vil være velegnet til at afhjælpe ét barns problemer, vil være ganske uegnet for et andet barn med lignende problemer. Afgørelse om ikke at iværksætte en undersøgelse Vurderer sagsbehandleren, at der ikke er grund til at iværksætte en undersøgelse, meddeles dette til forældremyndighedsindehaveren. Hvis det er forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år, der selv har søgt om hjælp, må kommunen træffe en afgørelse, hvori der meddeles afslag på iværksættelse af undersøgelsen/evt. foranstaltninger. Afgørelsen skal være begrundet. Det betyder, at sagsbehandleren skal forklare ansøgeren, hvilke faglige antagelser, der sammenholdt med kriteriet for iværksættelse af undersøgelsen ( antages at have behov for særlig støtte ) har ført til, at undersøgelsen ikke iværksættes. Det er ikke et lovkrav, at afgørelsen skal meddeles skriftligt. Afgørelsen kan meddeles mundtligt, men da den går forældremyndighedsindehaveren og den 15-årige imod har hver af dem på anmodning ret til en skriftlig afgørelse. En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af klagevejledning. Under en evt. klage må det sociale nævn herefter tage stilling til, hvorvidt den kommunale afgørelse skal opretholdes. Selv om det ikke er ulovligt at meddele afgørelsen af en sag mundtligt, vil det være god forvaltningsskik at meddele denne type afgørelser skriftligt, så modtageren kan få mulighed for på mere kvalificeret vis end ved en mundtlig besked at sætte sig ind i de overvejelser, der ligger bag afgørelsen. På denne måde bliver det også muligt for ansøgeren at kvalificere sine overvejelser om en evt. anke. 35

36 Det er klart, at alene det, at en forældremyndighedsindehaver eller ung over 15 selv søger om hjælp indikerer, at der er behov for støtte, men fra praksis kendes flere eksempler på henvendelser, der ikke bør resultere i iværksættelse af en undersøgelse. Fx ovennævnt eksempel om økonomisk støtte til et efterskoleophold i en situation, hvor kommunen ikke mener der er grund til at antage, at barnet trænger til særlig støtte altså en støtte forældrene ikke selv kan give/giver det. Et andet eksempel kan være en ung, der ønsker at få økonomisk hjælp til at flytte hjemmefra på grund af almindelige løsrivelsesønsker eller familiekonflikter. 50 undersøgelsens indhold Det er kommunens opgave at oplyse en sag tilstrækkeligt til at der kan træffes en korrekt afgørelse. Det følger af en almindelig forvaltningsretlig grundsætning, der kaldes officialprincippet. Den 1. juli 2003 blev der lovgivet om denne grundsætning i retssikkerhedslovens 10, så det nu klart fremgår af loven, at ansvaret for oplysningen af en sag efter den sociale lovgivning påhviler kommunen. Det er altså kommunens opgave at indhente nødvendige oplysninger og spørge de involverede parter om det, der er relevant for, at kommunen kan foretage en kvalificeret vurdering af barnets situation. Mange af de oplysninger, der er vigtige i en børnesag kan naturligvis kun fås ved, at sagsbehandleren taler med familien, barnet og andre, der måtte kende til barnets problemer. Derfor er der også lovgivet om privatpersoners oplysningspligt over for kommunen (retssikkerhedslovens 11c) og offentligt ansattes pligt til at videregive oplysninger på baggrund af en anmodning fra kommunen. 36

Udsatte børn - underretningspligt og undersøgelse. Bente Adolphsen cand. jur.

Udsatte børn - underretningspligt og undersøgelse. Bente Adolphsen cand. jur. Udsatte børn - underretningspligt og undersøgelse Bente Adolphsen cand. jur. 2013 Bente Adolphsen Udsatte børn underretningspligt og undersøgelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen

Læs mere

Juridiske rammer i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde. Lovgrundlag systematisk gennemgang af reglerne vedr. børn og unge

Juridiske rammer i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde. Lovgrundlag systematisk gennemgang af reglerne vedr. børn og unge Juridiske rammer i det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde Lovgrundlag systematisk gennemgang af reglerne vedr. børn og unge Lektor, cand. jur. Bente Adolphsen April 2015 1 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse: Z Kommune 9. maj 2008 Z Kommune har forespurgt Statsforvaltningen Nordjylland om, hvorvidt videregivelse af information om en foretagen underretning efter bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007,

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Dato for besøg: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.:

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: E-mail: Tidligere

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger 26-08- 2008 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK Statsforvaltningen har modtaget Deres henvendelse af 29.

Læs mere

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre

Læs mere

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager 1 11 1. PJECENS INDHOLD Fra den 1. april 2019 behandles familieretlige

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Næstved Kommune. Team Holsted

Næstved Kommune. Team Holsted Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning Vejledning til skoleledelsen At skrive en afgørelse om specialundervisning Afgørelser om specialundervisning Når en offentlig myndighed fastsætter, hvad der er eller skal være ret (eller ikke ret) for

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.

Læs mere

Vi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på.

Vi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på. Børne- og Socialministeriet Att. Bjarke Stensgaard Nielsen bjsn@sm.dk cc. p-boern@sm.dk Den 23. marts 2018 Ref.: mtd Sagsnr.: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (skærpet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Ankestyrelsens brev til borgerens advokat Vedr. sagsnr Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune

Ankestyrelsens brev til borgerens advokat Vedr. sagsnr Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune Ankestyrelsens brev til borgerens advokat 2014-187674 Dato: 16-10-2017 Vedr. sagsnr. 100072 Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune Du har den 15. december 2014, som advokat for moderen til en dreng,

Læs mere

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Udvalgte sagsbehandlingsregler

Udvalgte sagsbehandlingsregler Udvalgte sagsbehandlingsregler - Med fokus på sagsbehandling på området for kropsbårne hjælpemidler www.klindtconsult.dk 1 Ansøgning Formelt krav: Ingen Materielt krav: Hvis der skal spørges ind til borgerens

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER BØRNEFAFLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 04-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-3 Afgørelse af 04-02-2016 til Radio24Syv vedr. anmodning om

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn FOU nr 2012.0019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2012-19. Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Resumé

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 1 og 2 Mål med indsats Målet er at yde gratis råd og vejledning, herunder lave

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Revision af forældreansvarsloven

Revision af forældreansvarsloven Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 253 Offentligt Revision af forældreansvarsloven Teknisk gennemgang af forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BILAG BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 BORGERRÅDGIVERENS OBSERVATIONER OG VURDERINGER 5 BILAG 2 METODE

Læs mere

SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger

SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................

Læs mere