MANGFOLDIGE NØRREBRO. Retssag & workshop. Forlaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANGFOLDIGE NØRREBRO. Retssag & workshop. Forlaget"

Transkript

1 1

2 MANGFOLDIGE NØRREBRO Retssag & workshop Forlaget 2 3

3 FORORD: Mangfoldige Nørrebro - retssag og workshop Konferencen blev muliggjort med økonomisk støtte fra Beboernes Kvartersekretariat, Integrationsministeriet og Kvarterløft Nørrebro Park. Mange tak for det. Forlaget Supertanker ISBN oplag trykt i 500 eks. Layout: René Larsen, Kvarterløft Nørrebro Park Sat med Kontrapunkt Fotograf: Alexandra Buhl Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Denne bog dokumenterer Mangfoldige Nørrebro. Over 100 københavnere deltog den april i en konference om Nørrebros problemer og især muligheder som Københavns mest farverige bydel. Sigtet med konferencen var at udforske muligheder og problemer i den mangfoldige by. Ambitionen var yderligere at udvikle konkrete strategier og projekter, der kan håndtere mangfoldighedens udfordringer og realisere dens potentialer. Konferencen løb over to dage. Den første dag blev indledt med en byvandring gennem ydre Nørrebro fra Runddelen til Mjølnerparken. Dernæst fulgte en retssags-dialog, hvor otte vidende afhørtes om deres syn på mangfoldigheden og byen. Næste dag blev der afholdt en workshop, med det sigte at udvikle konkrete projekter, der kan aktivere mangfoldighedens muligheder. I workshoppen var indlagt en projektkonkurrence, hvor det bedste projektforslag ville blive realiseret i samarbejde med Kvarterløft Nørrebro Park. Det vindende projekt blev: Spørg den du kender. Projektet gik ud på, at børn fra Hillerødgades Skole skulle indsamle ideer til aktiviteter som elever, lærere og forældre kunne være fælles om, når Hillerødgades Skole bliver heldagsskole fra Projektet blev gennemført i september 2006 med den nye titel Design din skole. Det er kort beskrevet i denne bog. Konferencen er en del af den helhedsorienterede og borgerinddragende byfornyelsesindsats, der foregår i Kvarterløft Nørrebro Park, Kvarterløft Nordvest og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Med denne bog vil vi gerne give den viden, der kom frem på konferencen, videre til borgere og politikere. Vi har også valgt at beskrive selve processen retssags-konceptet og workshoppens form fordi vi tror dette kan være til inspiration for andre. Bogen afsluttes med en opsummerende artikel af professor John Andersen (Center for Bystudier RUC), der oprindeligt kom med initiativet til konferencen. Konferencen Mangfoldige Nørrebro blev organiseret af Kvarterløft Nørrebro Park, Kvarterløft Nord Vest og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret i samarbejde med Urban Task Force, Toolkit og Luftkastellet fra Supertanker-netværket. Nørrebro Park Kvarter november

4 Indholdsfortegnelse: Side: Forord Sagsoplægget Byvandringen Yellow Arrow udstilling Fri proces! Præsentation af vidner Retssagen Workshoppen Vinderprojektet Mangfoldighed, kreativitet, social polarisering og sammenhængskraft i byen Yderligere information SAGSOPLÆG Byens mangfoldighed stilles for retten! 6 7

5 Sagens emne: MANGFOLDIGHED SOM PROBLEM OG POTENTIALE Spørgsmål om byens mangfoldighed er blevet et centralt omdrejningspunkt i den aktuelle debat om byens udvikling. Det er både de seneste københavnske kommuneplaner, de statslige strategier imod ghettoisering og mediernes daglige nyhedsdækning tydelige vidnesbyrd om. Trods det stærke fokus forekommer debatten imidlertid upræcis og polariseret i vidt forskellige dagsordener. Byens mangfoldighed synes kort sagt både at være et svært håndterligt socialt og kulturelt problem og en uudtømmelig kilde i en kreativ byvækst. Mangfoldighedens potentialer den kreative by På den ene side fremsætter de seneste kommunalpolitiske byudviklingsprogrammer, at en mangfoldig og tolerant by ikke blot er en kvalitet i sig selv, men at den tillige udgør en væsentlig kilde til økonomisk vækst. Med reference til nyere økonomisk teori fastslås det, at fremtidens kreative og værdiskabende københavnere vil stille krav om en by, der rummer forskellige livsformer og et oplevelsesrigt byliv på linje med de økonomiske og karrieremæssige muligheder. I Københavns kommuneplan hævdes det, at det er en forudsætning for at udvikle attraktive rammebetingelser for fremtidens væksterhverv og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, at København udvikles med mangfoldighed i befolkningen og i byen. Som et af de første skridt mod at indstille planlægningen på mangfoldighedens præmisser har kommunen indført analyser af bybefolkningens livsformer som led i planarbejdet. Frem for at operere med en idealiseret standardkøbenhavner med de samme ønsker og behov, ønsker man at udvikle byens kvarterer forskelligt, så de kan imødekomme forskellige forventninger til det gode byliv. Som et konkret eksempel arbejdes der fra kommunal side nu flittigt på at skabe fleksible og deregulerede zoner, hvor byens kreative normbrydere, grafikere, designere, kunsthåndværkere, ITvirksomheder, atelierer, studier, mindre værksteder og tegnestuer kan etablere sig på en ukonventionel/eksperimenterende måde. Set fra denne ene pol i bydebatten anskues mangfoldigheden således alene som en ressource og spørgsmål om konfliktfulde kulturmøder og social og kulturel opdeling af byen berøres sjældent hvis nogensinde. Mangfoldighedens problemer ghettoen Den lethed, hvormed byens mangfoldighed omtales i de optimistiske dele af byudviklingsplanerne, synes til gengæld at lande tungt på byens stenbro i mødet med nogle af vore etniske minoriteters livsformer. Lovprisningen af byens diversitet slår her over i bekymrede udsagn om tendenser mod såkaldt ghettoisering. Dette ord bruges i kommuneplanen til at beskrive en udvikling, hvor socialt svagt stillede borgere og etniske minoriteter i stigende grad koncentreres i bestemte områder. Bag ordet ghetto gemmer sig en bekymring for fremkomsten af en by befolket af parallelsamfund, der lever et liv på overførselsindkomster efter egne uproduktive normer. Ifølge det statslige ghettoprogram indeholder disse områder på det samfundsmæssige plan kimen til både fattigdomsfælder og udvikling af parallelsamfund med helt andre normer end de, der gælder i det øvrige danske samfund. Skønmaleriet af byens berigende mangfoldighed synes her at slå her over i et skyggebillede af en farlig mangfoldighed, der i yderste instans kan true byens eksistens som bysamfund betragtet. Set fra denne anden pol i bydebatten anskues mangfoldigheden således overvejende som et svært håndterligt problem. Spørgsmål om mangfoldighedens økonomiske potentialer, værdierne i byens evne til at rumme forskellige livsformer og mulighederne i en dereguleret og kreativ byudvikling er ude af syne og berøres ikke. Sagsområdet: NØRREBRO 2006 Skal talen om mangfoldighedens problemer og potentialer gøres konkret må ordene sættes i forhold til et sted i byen. Nørrebro er det oplagte eksempel. Vi kender alle de mediebårne billeder af det problemramte Nørrebro politiske optøjer og vold i gaderne, sorte skoler og boligområder, hvor stort set alle er på overførselsindkomster. Det er én historie, der fortælles om bydelen. En anden historie handler om fremvæksten af kreative og trendsættende miljøer omkring Skt. Hans Torv, Elmegade og Jægersborggade klos op ad bydelens etniske minoritetsmiljøer. Den fortælles bl.a. af turismeeksperten fra Handelshøjskolen, der udtaler til Politiken, at Nørrebro med den rette markedsføring kunne blive Københavns svar på trendy turistmagneter i andre storbyer som Soho i London, Chinatown i New York og Kreutzberg i Berlin. Samtidig med disse mere eller mindre virkelige historier, er der en tredje fortælling om Nørrebro. Det er historien om en bydel med en lang tradition for lokalt engagement og en over tid opbygget evne til kreativ håndtering af byens sociale og kulturelle udfordringer. Nørrebro er således en bydel, der rummer både de potentialer mangfoldigheden rummer og de udfordringer mangfoldigheden stiller, men samtidig er det en bydel med en efterhånden årelang erfaring med at vende problemer til positive muligheder. Sagens kerne: Mangfoldigheden i byen er måske ikke ny, men den er blevet øget, og dens håndtering er blevet et væsentligt aspekt ved byens liv. Mangfoldigheden i byen 8 9

6 forskellighed i etnicitet, klasse, livsstil, alder og køn er ikke noget vi kan vælge til eller fra i en globaliseret verden. Det er en grundlæggende betingelse. Skåret ind til benet handler debatten om byens mangfoldighed således ikke om, hvorvidt vi er for eller imod mangfoldighed, men om hvordan og hvornår såvel mangfoldighedens potentialer som dens udfordringer kan sammentænkes mere strategisk og målrettet. Findes der med andre ord en ny vej mellem byudviklingsplanernes fokus på vækstlagets kreative normbrydere og nye former for byliv og på den anden side ghettobekæmpelsens bekymring for udviklingen af afkoblede parallelsamfund og konfrontationer mellem grupper i byen? Er det muligt for os at sætte en ny kurs mod en i fuldere forstand kreativ og mangfoldig byudvikling, hvor alle byens forskellige livsformer får mulighed for at berige og befrugte hinanden? Og kan Nørrebro blive et eksempel på en sådan kurs? Disse spørgsmål og flere vil blive emnet for retssagen. Sagens temaer: BYUDVIKLING OG MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Skal man bygge bro mellem bydebattens yderpoler er det afgørende at få præciseret og operationaliseret brugen af begrebet mangfoldighed i bred forstand. Inden for nyere ledelses- og virksomhedsfilosofi har man over en årrække udviklet mangfoldighedsledelse som en konkret strategi til at udnytte mangfoldighed som en ressource. Virksomheder og byer er forskellige størrelser, men alligevel synes det nærliggende at spørge: kan teorierne om mangfoldighedsledelse præcisere debatten om byens mangfoldighed, og kan man udvikle mangfoldighedsledelse som en strategi inden for byudvikling? Hvordan sætter vi værdi på at leve i en by med diversitet i menneskelige relationer, i kulturelle oplevelser, i syns-, lyd-, smags- og lugtoplevelser? Hvordan kunne en strategi for mangfoldighedsledelse på byniveau se ud? Findes der tal for den økonomi, byens mangfoldighed genererer f.eks. i forhold til at fremme kreativitet og turisme? Hvilke erfaringer og eventuelle forbilleder på mangfoldig byudvikling findes der uden for landets grænser kan der f.eks. hentes inspirationen i canadiske byer som Toronto og Vancouver? Mellem levevis og levevej De forskellige syn på byens mangfoldighed skyldes ikke mindst, at dele af vore etniske minoriteter, modsat gruppen af såkaldt kreative, ikke formår at omsætte deres normbrydende levevis til (arbejds)markedsøkonomisk fortjeneste. Oftest forbindes deres form for kreativitet ikke med økonomisk udvikling, men butiksdrivendes kreative bogføring af importvarer eller kontanthjælpsmodtageres opfindsomme omgang med det offentlig forsørgelsessystem. Et kernepunkt i spørgsmålet om bymæssig mangfoldighed og integration handler således om at finde den gyldne forbindelse mellem levevej og levevis. Mao. Hvordan kan såvel byens erhvervsliv og arbejdsmarked som de økonomisk marginaliserede grupper selv lære at håndtere og blive bedre til at udnytte byens mangfoldighed som en ressource? Inden for hvilke typer af byerhverv kan mangfoldighed være en ressource henholdsvis et problem? Findes der undersøgelser, der dokumenterer at mangfoldighed er en ressource for virksomheder og arbejdspladser? Hvornår kan mangfoldighed blive et problem for en virksomhed? Hvordan håndteres disse problemer? Hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger kræves for at mangfoldigheden kan blive et aktiv? Hvilke potentialer for alternative beskæftigelsesformer findes der inden for byens fjerde sektor (sociale virksomheder, frivillige organisationer etc.)? Hvordan kan deltagelse på arbejdsmarkedet kombineres med en bredere deltagelse i byliv og byudvikling? Byens kreative kulturmøder Nørrebros kreative og trendsættende miljøer omkring Skt. Hans Torv, Elmegade og Jægersborggade ligger klos op ad bydelens etniske minoritetsmiljøer. Trods eksempler på det modsatte lever de ofte i adskilte cirkler. Der synes her at være et potentiale, som ligger ubrugt hen. Byens kunst- og kulturmiljøer, herunder især de ungdomskulturelle, synes at indeholde et særligt potentiale i forhold til at bruge og producere mangfoldighed. Byens kulturskabere af forskellig herkomst nærer sig ved og formår at bruge byens diversitet som råmateriale i kunstnerisk værdiskabelse. Der er utallige eksempler på dette inden for såvel etablerede som spirende kreative miljøer inden for film, teater, mode, kunst og musik. Særligt inden for ungdomskulturer sker der spændende udvekslinger mellem byens forskellige livsformer. Byen rummer flere eksempler på hybride ungdomskulturer, ofte centreret omkring musikalske krydsbefrugtninger mellem afro-amerikanske, mere eller mindre danske og andre migrerende musiktraditioner. Hvad betyder byens mangfoldighed som råmateriale for kunstnere og kreative i byens kulturliv? Hvordan anvendes den? Hvordan kan der skabes gensidig ressourceudveksling mellem byens kulturelle vækstlag og dens anderledes livsformer herunder de etniske minoriteter? Hvilke potentialer findes i byens hybride ungdomskulturer fremtidens københavnerne? 10 11

7 Byplanmæssige- og boligpolitiske veje til mangfoldighed Polariseringen i debatten om byens mangfoldighed synes at være særligt stærk, når det handler om byudviklings- og boligpolitikken. Her tales der på den ene side om særlige deregulerede zoner for trendsættende og kreative vækstmiljøer (de positive normbrydere) og på den anden om faren for, at der udvikles parallelle regel- og normsæt, når det gælder byens ghettoer (de negative normbrydere). Angående det førstnævnte kunne man spørge om ikke indsatsen for at skabe fleksible rammer og oplevelsesrige bymiljøer for de kreative kunne have gavn af at blive koblet med et socialt program med et bredere samfundsmæssigt sigte? Når det gælder sidstnævnte kunne man spørge, om ikke anstrengelsen for at styre ghettoen ud fra sociale normer kunne have gavn af en kreativ deregulering af de bymæssige rammer. Angående sidstnævnte kunne man desuden stille et mere grundlæggende spørgsmål, der angår hele grundlaget for ghettobekæmpelsen. Der synes at herske bred konsensus om, at blandet (etnisk) beboersammensætning er et nødvendigt middel i integrationsindsatsen. Flere undersøgelser har imidlertid peget på, at ghettoer i nogle tilfælde kan have en positiv betydning for nye danskere, fordi de giver et stabilt/sikkert afsæt for at deltage i det normale samfund. Hollandske undersøgelser har desuden vist, at størstedelen af indvandrerne rent faktisk bor ikke i etniske koncentrationer. Mange bor i områder, der er socialt blandede. BYVANDRINGEN PÅ YDRE NØRREBRO Hvordan kan man koble krav om en social dimension til en kreativ byudvikling? Hvilke muligheder findes for at deregulere de ofte monofunktionelle almene boligkomplekser ( ghettoerne ) - dels deres fysiske karakter, dels den stramme statslige reguleringen, bl.a. af hvilke aktiviteter, boligorganisationer må iværksætte? I Holland har man udlejet billige lejligheder og værksteder til kreative i forbindelse med almene boliger kunne det samme være en ny vej i Danmark. Hvornår er etnisk beboersammensætning i et afgrænset lokalt byområde en ressource henholdsvis et problem? Hvad betyder segregation for mulighederne for at deltage i bylivet - muligheden for at skabe værdi ikke kun på (arbejds)markedet, men også i kulturlivet, foreningslivet, medierne, gadelivet og alt det andet, som byen også er? Disse spørgsmål og flere er emnet for retsagen

8 Konferencen begyndte med at Kvarterløft, Områdefornyelsen, Supertanker og Politiken inviterede københavnere fra nær og fjern til at opleve bydelens mangfoldighed. Ca. 60 mennesker blev vist rundt af to indfødte fra Nørrebro: Johan Olsen (Forsanger i Magtens Korridorer) og Manu Sareen (Medl. af Borgerrepræsentationen og integrationskonsulent). Ved hvert stop fortalte lokale om deres gade og hus. Turen begyndte ved Nørrebro Runddel, hvor vi besøgte iværksætterhuset Bumblebees og Ungdomshuset Jagtvej 69. Derfra gik det videre til Jægersborggade, der ser ud som i gamle dage. Der er stadig hashhandel, mange hunde og udeliv i huggene. Men i kælderbutikkerne åbner nye forretninger og kontorer med iværksætteri. Her er Danmarks største andelsforening. Studerende og familier med børn rykker ind. Det kan give problemer, når de gamle og deres kultur mødes med de nye beboere og deres livsstil. Fra Jægersborggade gik turen videre til Stefans Kirken på Nørrebrogade, den eneste kirke, der har ansat en PR-medarbejder, og det kan ses og mærkes på de mange initiativer, der udgår fra kirken. Nørrebrogade er Københavns bedste indkøbsgade. Varieret og med en omsætning større end Fields. Det begynder ved søerne med Pistache-ski og rulleskøjter på den ene side og en kinesisk restaurant og en forretning med speciale i østasiatiske fødevarer på den anden, og så kører det ellers der ud af. Halvdelen af butikkerne er drevet af folk med anden etnisk baggrund end dansk, og det er ikke kun shawarma og grønthandlere. Det er cykelhandlere, bagere, slagtere, frisører, tøj, sko, fiskehandlere nips, guldsmede, video og meget mere. Rundvisningen sluttede i Mjølnerparken ikonet på ghettoen. 95 % af beboerne er etniske, men i deres midte findes to opgange med ældrekollektiver med gammel-danskere. Besøg det selv og bliv overrasket

9 YELLOW ARROW UDSTILLING 16 17

10 Som et ekstra krydderi på Mangfoldige Nørrebro blev både københavnere og lokale inviteret til at deltage i en international street art udstilling om Nørrebros mangfoldighed på Internettet. Udstillingen blev organiseret i samarbejde med det New York-baserede projekt Yellow Arrow. Ved at deltage i Yellow Arrow udstillingen kunne man være med til at skabe en kort over folks personlige oplevelser af Nørrebros mangfoldighed. Yellow Arrow s er klistermærker formet som gule pile, som kan bruges til at pege på personlige oplevelser af byen. Til hver pil kan man knytte en sms-besked og et fotografi som kan offentliggøres på Internettet. Folk der kommer forbi og ser en pil på gaden, kan så sende en sms med pilens kode ind til Yellow Arrow. Kort efter modtager de en sms med den besked, der er knyttet til pilen. Udstillingen Copenhagen DiverCity kan stadig ses på Yellow Arrow s hjemmeside, og man kan stadig sætte pile op, og bidrage til udstillingen

11 20 21

12 YELLOW ARROW SÅDAN GØR MAN: 1) Opret et tag-name på yellowarrow.net. Det er nemmest at uploade tekst og billeder via Internettet, frem for med mobiltelefonen. 2) Sæt din pil op et sted, du synes fortæller om en side af Nørrebros mangfoldighed. Undgå hærværk! Er du i tvivl om du må sætte pilen op, så spørg om lov. Tag et foto af det pilen peger på, og noter pilens nummer! 3) Log ind på yellowarrow.net. Opret en ny pil. Du skal bruge den kode, der stod på den pil, du har sat op! Nu kan du så tilføje en tekst, indtaste en lokalitet samt uploade et foto. HUSK også at vælge Copenhagen DiverCity på listen over Projects, så pilen kommer med i samlingen af Nørrebro-pile. 4) Hent pile hos Kvarterløft i Lundtoftegade 87 eller bestil dem på Yellow Arrows hjemmeside

13 FRI PROCES! Om retssags-metoden 24 25

14 Hvordan kombinerer man bred demokratisk deltagelse med udvikling og nytænkning i et enkelt redskab? Hvordan skaber man et højt vidensniveau, både saglig og spændende dialog, åbenhed over for og inspiration til nye idéer samt en generel god og urban atmosfære? Konferencekonceptet, Fri Proces!, er Supertankers svar på disse krav. Konceptet kombinerer elementer fra retssagen, paneldebatten, den kreative workshop og den uformelle, offentlige begivenhed. Historien bag Supertanker udviklede og afprøvede konceptet første gang i forbindelse med Christiania-konferencen i 2004, da debatten om normaliseringen af Fristaden var på sit højeste og forhandlingsklimaet var på sit laveste. Ønsket med konferencen var dengang at opbløde fronterne i det fastlåste og ukonstruktive klima ved at vise vejen frem ved et stort arrangement, der var både: ærligt, sagligt og dialogisk der skulle kunne argumenteres og modargumenteres med gensidig respekt; konstruktivt det skulle være muligt at formulere nye dagsordener i løbet af arrangementet; spændende der skulle ikke være for meget tomgangssnak og fodnotepolitik fra paneldebattørerne; frigørende hvis vi kunne skabe en parallel, legende situation, ville den gældende debats fastlåsende roller og rævekager måske blive lagt ved indgangen; neutralt arrangementet i sig selv skulle ikke have anden holdning end den, at deltagerne skulle følge de saglige, dialogiske og konstruktive krav. traditionelle retssag handler det her ikke om ret eller uret, skyld eller uskyld, men slet og ret en test af forskellige argumenters og mærkesagers holdbarhed. Der er ingen anklaget, og ingen der skal dømmes, men en sag der skal belyses fra flere sider. Vidnerne er således et vidende panel af personer, med stor indsigt i sagsområdet. Deres opgave er hver især fra den varme stol, kortfattet og dynamisk, at give netop deres, gerne meget holdningsprægede og agiterende, syn på sagen. Det er så op til to advokater (trænede ordstyrere på et vist fagligt og retorisk niveau) at advokere for forskellige udlægninger af sagen. De skal hente støtte hos/ modvise de enkelte vidende udsagn i deres respektive sagers tjeneste. På denne måde opnås en situation, hvor oplægsholdernes mere eller mindre velfunderede argumentation bliver spillet sagligt ud mod hinanden, mens de to advokaters procedure fungerer som den røde tråd. Efter forskellige former for krydsforhør rundes dialogen så af med advokaternes afsluttende procedure, hvor de væsentligste pointer fra afhøringen gentages. Dette bliver grundlaget for en workshop, hvor juryen, dvs. tilhørerne, nu giver sig i kast med at formulere nye og fremadrettede vinkler ud fra den behandlede sag. Ved et lille mirakel lykkedes det, at skabe et socialt og vidensmæssigt meget givende weekendarrangement. Ud fra devisen om, at hvis man kan få tilhængere og modstandere af Christiania til at mødes konstruktivt, så kan man få alle til at mødes, har vi siden arbejdet videre på formen som et værktøj, der både giver en retorisk og vidensmæssig indsprøjtning, og som metodisk kan formidle skarpt definerede modsætninger i en konstruktiv og åben atmosfære. Paneldebat møder retssag Den dialogiske del af konferencekonceptet er, i al sin enkelthed, bygget op dels over den konventionelle paneldebat, dels over én af den vestlige civilisations mest udviklede arenaer for afprøvning af forskellige argumentationer: Retssagen. Dialogen tager kort og godt muligheden for partsindlæg fra paneldebatten og den stramme, saglige og polemiske styring fra retssagen. Modsat den 26 27

15 Processens anvendelighed Fri proces! indeholder en blanding af dynamik og styring, der er som skabt til at behandle emner, der kalder meget engagement og vidt forskellige holdninger frem hos brugere, kollegaer, fagfolk og andre borgere. Blandingen af den afprøvende dialog og den konstruktive workshop gør Fri proces! særdeles velegnet til at behandle sager, hvor: formålet er at inddrage og give stemme til et bredt spektrum af borgere og interesser samtidig med, at der udvikles fremadrettede forslag kombinationen af dialog- og workshopelementer gør det muligt at generere konkrete idéer ud fra en fælles horisont; formålet er at foretage en saglig afvejning af alternative og evt. modsatrettede udviklingsscenarier formen i Fri proces! skaber med sin advokatfunktion rum for, at flere dagsordener kan holdes sagligt op imod hinanden; der er en udpræget magtskævhed opbygningen af Fri proces!, herunder advokat-funktionen, gør det muligt for ellers svagt definerede sider af en sag at få en sammenhængende stemme i dialogen en væsentlig basis for en demokratisk legitim debat; der er en stærk polarisering af holdninger de deltagende parter underlægges dialogens saglige kontrol gennem advokaternes funktion, samtidig med at de gives mulighed for at bidrage konstruktivt gennem workshoppen. Fri proces! er kort og godt Supertankers eksperimenterende bestræbelse på at vise, at demokrati og nytænkning ikke behøver at være modsatrettede elementer. De kan tværtimod styrke hinanden gensidigt ved at udnytte de potentialer for udvikling, der ligger i at inddrage vidt forskellige perspektiver i samme arena til gavn for byen og for alle os, der lever og ånder for den

16 VIDNERNE 30 31

17 MANGFOLDIGHEDSEKSPERTEN: Susanne Nour, Institut for menneskerettigheder. Leder instituttets arbejde med mangfoldighed i arbejdslivet. Når vi taler forbedring af bymiljøet på Nørrebro, så synes jeg det er oplagt at se på nogle af de erfaringer, der er med mangfoldighedsledelse ude i virksomhederne, fortæller hun. FORSKEREN I KREATIVE BYER: Mark Lorentzen, Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Copenhagen Business School Mark arbejder på at omsætte Richards Floridas nordamerikanske studier af den kreative klasse til en dansk sammenhæng. Hans undersøgelser viser en positiv sammenhæng mellem økonomisk vækst og kulturel mangfoldighed i byen. ERHVERVSMANDEN: Torben Møller-Hansen, Formand for Foreningen Nydansker. Foreningen nydansker arbejder på at udbrede mangfoldighedsledelse i virksomheder. INTEGRATIONSKONSULENTEN: Shahin Laghaie, Selvstændig erhvervsdrivende i firmaet IN2DK, som rådgiver om integration. Kan fortælle om hvad kulturforskelle betyder i en organisation. Bl.a. om konflikter mellem en individualistisk/ karriere-orienteret kultur og en mere familiebundet og religiøst funderet kultur. FILMBYMANDEN: Ask Agger, Direktør for Zentropa Interaction. Kan fortælle om hvordan man i filmbyen i Avedøre har startet projekter bl.a. for de udsatte unge i Avedøre Stationsby. KUNSTNEREN: Ellen Nyman, Spacecampaign Ellen Nyman er skuespiller inden for teater, film, performance og TV. Ved siden af sit skuespil leder Ellen et politisk projekt ved navn SPACECAMPAIGN. GHETTOEKSPERTEN: Jørgen Nue Møller, Formand for regeringens ghettoråd: Programbestyrelsen. BEBOERFORMANDEN: Mohammed Aslam, Formand for afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken

18 RETSSAGEN 34 35

19 side 39 side 43 side 75 side 93 Indledende procedurer Vidnernes indlæg Advokaternes procedering Afsluttende procedurer 36 37

20 INDLEDENDE PROCEDURER Ordstyrer Martin Frandsen: Til at belyse denne sag, har vi to advokater, hhv. en advokat med en kritisk vinkel og en optimistisk vinkel på mangfoldigheden. De er beskikkede til at belyse de to sider, så det er ikke deres personlige holdninger, de skal komme med. Jeg giver ordet til den første advokat, Simon Andersen, vil du introducere dig selv og din sag. Simon Andersen: Mit navn er Simon Andersen, og jeg har fået lov at være advokat her i dag. Jeg har påtaget mig den absurde opgave at skulle føre bevis for, at mangfoldighed er godt, at mangfoldighed er en forudsætning for det moderne liv. Absurd, fordi vi er nået dertil, at jeg skal insistere på, at flere farver er sjovere og mere berigende end én farve, at femten guder er sjovere end én gud og at bulgur, kebab og feta, chili og bredbladet persille pynter på bøf og frikadeller. Min modstander og kollega, Jacob Rosenkrands, vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at lade en sky af mistænkeliggørelse, skepsis og negativitet sive ud over dette fantastiske projekt. Jeg vil i de kommende timer føre bevis for tre påstande. Påstand nummer ét: At mangfoldighed, skal forstås som, at Nørrebro, at København, at hele Danmark, selv Jylland, består af mennesker, der på alle måder er forskellige. Og mere forskellige end de nogensinde har været før i vort lands historie. Mangfoldighed er et grundvilkår i moderne tid. Mangfoldighed kan vi ikke vælge fra, den kan ikke nægtes. Mangfoldigheden kan ikke afvises, den kan ikke tales væk. Men skal mangfoldighed være en ressource og ikke en belastning og en bekymring, så kræver det en ting af os alle: At vi er parate til at acceptere forskelligheden. Vi skal ikke acceptere vold, vi skal ikke acceptere afmagt, vi skal ikke acceptere angreb mod demokratiske værdier, mod ytringsfriheden, men vi skal acceptere forskelligheden. Påstand nummer to: Jeg vil bevise, at ghettoer ikke er ghettoer, men små integrationsfabrikker der giver tryghed, varme og nærhed for de fremmede. Opholdet i integrationsghettoerne gør dem klar til et liv i Danmark. Det ruster mange af dem til et godt liv og til at komme i arbejde. Vi kan ikke undvære dem. Alle der bruger ordet ghetto, som advokat Rosenkrands vil gøre det, skulle skamme sig. Kan vi overhovedet kalde Chinatown og Little Italy i New York for ghettoer? Eller er de fantastiske steder, vi alle vil besøge? Påstand nummer tre: Advokat Rosenkrands vil hævde, at vi slet ikke ønsker mangfoldigheden. Vi er et lille land, der helst vil os selv, at det er blændværk. Intet kunne være mere forkert. Vi elsker mangfoldigheden. Vi kan slet ikke undvære 38 39

21 den. Mangfoldigheden er grønthandlere og slagtere, der har åbent altid. Det er cafeer, huse og klubber, åndehuller og gallerier og liv og mærkelige mennesker og performance art og videokunst og bøsser, der kysser, og sære ting i baglokalet. Mangfoldighed er livskvalitet; uden det så dør vi. Så enkelt er det. Og pengene de vælter ind. Det skal vi bevise. Uden mangfoldighed, ingen by. Tak. Jacob Rosenkrands: Ærede sagfører, ærede vidner. Mens jeg lyttede til Simon, kom jeg til at tænke på en politiker, der engang lovede medvind på cykelstierne. Det var der så mange, der troede på, at han blev valgt ind i folketinget. Han kunne selvfølgelig ikke levere varen. Jeg kom også til at tænke på H.C. Andersens eventyr om kejsernes nye klæder, mens jeg studerede min kollega procedere. Pointen er her, at vi ikke skal lade os forblinde af mangfoldigheden, bare fordi det er blevet et modeord. Og hvem af os, der sidder her i dag, kan være i tvivl om, at mangfoldighed er blevet trendy? Nu skal jeg se, om jeg kan finde den lille flyer, som inviterer os, en lille lyserød flyer, der lokker med lounging, lounge-musik i eftermiddag. Eller kaste et blik på jer selv med al respekt på deltagerlisten; arkitekter, studerende i urbant design, kunstnere. Et panel som altovervejende forholder sig positivt til mangfoldighed. Ja, nogen af dem har ligefrem en økonomisk interesse i at tale det her begreb helt op i de lyserøde skyer, hvor Simon Andersen befandt sig for et øjeblik siden. Det er mit lod at optræde som skeptiker, i den her forsamling, der mest minder om en generalforsamling for kreative rygklappere mere end en retssag. Men det tager jeg på mig. Jeg er ikke sur, ligeså lidt som den lille dreng i kejserens nye klæder var sur, da han prikkede hul i kejsernes illusion. Nej, jeg elsker faktisk Nørrebro. Jeg er selv Nørrebro er. Jeg tror også at I, i dagens løb, vil erkende, at vi er nødt til at se kritisk, ikke mindst på os selv, hvor mange af os jo er den her kreative klasse, der nyder godt af mangfoldigheden. Min første pointe er, at mangfoldighed såmænd kan være udmærket, men kradser man lidt i overfladen på det her begreb, så krakelerer det fuldstændig. For det første så må vi konstatere, at den her debat om mangfoldighed vi har i øjeblikket, ja den kommer jo fordi, der er nogle interesser i mangfoldigheden. Når kommuneplanen taler om mangfoldighed, så er det ikke som et mål, men som et middel til at skabe vækst. Der må jeg beklage, hvis nogen af jer sidder og drømmer om et anderledes København eller et anderledes samfund. Næh, det her, det handler som altid om kroner og øre. Det handler om at gøre København til et vækstlokomotiv, der kan konkurrere med London. Nogen vil så sige, jamen, jeg fastholder, at mangfoldighed er et mål i sig selv, det er vigtigt. Der må jeg så sige, at vi i dag vil finde ud af, at vi ikke ved, hvordan vi skaber mangfoldighed. Og her er risikoen altså, at vi kommer til at sætter en masse projekter i gang under overskriften mangfoldighed uden at kende formlen for mangfoldighed. Så mit andet spørgsmål vil være, om vi kan tillade os at trække vores egen vision om mangfoldighed nedover hovedet på det store flertal. Jeg har selv boet i New York. Jamen, det var da meget inspirerende for en journalist som mig at gå ned og købe en sandwich eller en kop kaffe af en underbetalt mexicaner nede på gadehjørnet. Det var meget romantisk, at der var gangsterrappere i Bronx og i Brooklyn. Så kunne jeg skrive et essay om det, og så kunne jeg sende det hjem og få mine 6000 kroner for det. Men er det et godt samfund for alle? Nej, det er det ikke. Det synes jeg, at vi skulle minde os selv om. Så bliver der nævnt det her med ghettoerne, at der er nogen, der føler sig inspirerede, når de går forbi en ghetto. Men skal vi ikke lige holde tungen lige i munden. Hvem er det, der skal bestemme om ghettoer er godt eller skidt? Ja, hvis vi spørger myndighederne, som undersøger de her ghettoer til bunds, så siger de, at ghettoer modvirker integration. Ghettoer er også noget, der bringer nogle af de andre værdier, vi danskere holder af, i fare. F.eks. sammenhængskraft, et andet af tidens store plus-ord. Mangfoldighed kan faktisk, i Simon Andersens fortolkning, true sammenhængskraften i samfundet. Og hvad med de mennesker der bor i ghettoerne? De drømmer da kun om én ting; nemlig at blive mere normale ligesom os andre, at få et job og komme ud af ghettoen. Min tredje pointe vil være at hvis vi ser de her ting i et demokratisk perspektiv. Jamen, så vil det brede flertal af københavnere og danskere slet ikke have mere mangfoldighed. De synes måske ligesom mig, at mangfoldighed i små doser er udmærket. Men de vil ikke have mere af det. Vi kan se, at når folk stemmer med fødderne, så fravælger de mangfoldigheden i skolevæsnet når de vælger bolig. Myndighederne dokumenterer for os, at det ikke er ubegrundet, når der er en bekymring for sammenhængskraften i Danmark. Det her handler om, at vi, der sidder her, skal huske på, at der ikke kun er kreative eliter i Danmark, men også en bred middelklasse af sygeplejersker, funktionærer og håndværkere. Hvad vil de have? De vil altså hellere have nattero end en ny bar nede på hjørnet, der holder dem vågne. De vil hellere have et nyt indkøbscenter end en arabisk basar eller et loppetorv med studerende nede fra RUC. Så tag den kritiske eftertanke med, det skal jeg og mit hold nok sørge for

22 VIDNERNES INDLÆG Ordstyrer: Tak til de to advokater. Nu fik vi sagen ridset rigtigt skarpt op fra hver side. Nu får vidnerne lov til at nuancere sagen lidt. Hvert vidne vil nu komme med et indlæg og efter hvert indlæg vil advokaterne få lov til at krydsforhøre vidnerne. Som det første vidne vil jeg gerne byde velkommen til Susanne Nour, som arbejder på institut for menneskerettigheder og leder instituttets arbejde med mangfoldighedsledelse. Susanne Nour: Det jeg siger, vil være baseret på de erfaringer vi har. De kommer mest fra virksomheder og fra det danske arbejdsmarked. Mangfoldighed - men hvad er det egentligt, vi taler om? Det lyder meget som om, at det udelukkende er den kulturelle eller etniske mangfoldighed, der er fokus på. Min første pointe er, at mangfoldighed er alle de forskelle, vi har ude i samfundet. Mangfoldighed handler om din og min ret til, at være dem vi er. Det vil sige, at mangfoldighed er os alle sammen. Derfor, når vi diskuterer mangfoldighed på Nørrebro, så handler det om, at der er plads til os alle. Kan folk, der er lidt ældre, komme rundt i gadebilledet? Kan handicappede bruge busserne osv.? Min hovedpointe, i det jeg vil fremlægge er, at mangfoldighed jo ikke er noget, vi kan diskutere. Det er faktisk noget, vi kan konstatere. Vi er, og vi har altid været, mangfoldige. Pointen er, at mangfoldigheden skal ledes. Der skal simpelthen lederskab til, før man overhovedet kan tale om, at mangfoldighed kan blive en ressource, en styrke. Der er tre centrale principper, der skal være opfyldt for, at man kan tale om mangfoldighedsledelse: Det første og helt grundlæggende er, at man sikrer, at der er lige muligheder. Det vil sige, at man sikrer, at der overhovedet er muligheder for mangfoldighed, at folk, uanset deres alder, deres køn, deres etniske baggrund osv., overhovedet kan få en bolig i byen, overhovedet kan få et arbejde i byen osv. Uden det, eksisterer mangfoldigheden overhovedet ikke. Det andet centrale princip er, at man aktivt søger at udnytte eller at sætte disse forskelle i spil til gavn for byen, for arbejdspladsen eller hvor det nu er, man befinder sig. Når vi snakker om mangfoldighedsledelse, så taler vi om, hvordan vi sætter de her forskelle i spil, så det bliver til en ressource og ikke til et konfliktpotentiale. Det tredje princip, som jeg mener, bør være opfyldt før man kan tale om mangfoldighedsledelse, det er, at man aktivt inddrager de målgrupper eller de særlige grupper, som der er fokus på, i det her arbejde, og at man inddrager alle borgere i øvrigt, så det bliver et fælles projekt. Så det er ikke er skrivebordsteori eller et eller andet, der foregår centralt inden på et kommunalt kontor, men at det simpelthen er befolkningens projekt

23 Jeg har så tre helt konkrete forslag for hvordan man kan gå i gang med mangfoldighedsledelse på Nørrebro. Det første er selvfølgelig, at man simpelthen beslutter sig for, at det er noget man vil. Man vedtager en strategi, og denne strategi må indeholde de tre punkter, som jeg nævnte. Der skal være helt konkrete tiltag for at sikre, at der reelt er lige muligheder for alle borgere uanset køn, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund. To, at man aktivt laver en forretningsplan. Hvordan skal det her blive til en ressource og styrke for Nørrebros bydel? Og tre: At man tager nogle konkrete tiltag til at man inddrager beboerne. Alle de tre elementer skal være til stede i den her strategi. Derfor et mit andet konkrete forslag, at man nedsætter en ombudsmandsfunktion på Nørrebro, én man kan gå til, hvis man at man er blevet udsat for diskrimination, eller ikke mener, at der er plads til den man er. Men også én, der kan sørge for, at de her forskellige strategier gennemføres. Det sidste og mest konkrete forslag er at indføre et mærke, et mangfoldighedsmærke. Man kunne kalde det et grønt kort, sådan så de diskoteker som aktivt melder ud, at der er plads til alle, de kunne få dette mærke, og så kunne beboerne stemme med fødderne. Det samme kunne man bruge i forhold til virksomheder og andre erhvervsdrivende, der er i bydelen, sådan så man gør det til bydelens projekt, og man engagerer beboerne i at fremme mangfoldigheden. Modsat kunne man give det røde kort til de diskoteker, som simpelthen afviser folk. Det vil være mine tre konkrete forslag til, hvordan man arbejder med mangfoldighedsledelse. Tak. Ordstyrer: Tak Susanne. Vil du tage plads i den varme stol? Simon Andersen: Ja, tak Susanne. Du sagde, at det var vigtigt at indføre lige muligheder for alle. Har vi ikke det i dag? Susanne Nour: Det tror jeg ikke, vi ved. Simon Andersen: Vi ved ikke noget om, at der er lige muligheder for alle? Susanne Nour: Vi har ikke nok viden. Simon Andersen : Hvis vi er enige om, at lige muligheder for alle er fundamentalt. Folk skal have en bolig, folk skal have et arbejde, folk skal have et liv først på det tidspunkt kan de bidrage. Er det et problem i dag at give folk de her lige muligheder, så de kan komme ud og bidrage? Susanne Nour: Vi har dokumentation for, problemerne på arbejdsmarkedet i forhold til etniske minoriteter. Men vi mangler data om f.eks. homoseksuelle, og hvad de oplever af problemer. Så min pointe er, at vi ikke har valgt det. I det øjeblik vi vælger mangfoldigheden til, og siger, det vil vi, så begynder vi også at arbejde aktivt med at lede denne mangfoldighed. Så får vi brug for viden om, hvordan forskellige grupper på Nørrebro opfatter det at bo på Nørrebro. Når vi har den viden, så kan vi gå i gang med at løse de problemer. Så langt er vi ikke endnu. Simon Andersen: Det er mit indtryk, at vi har en samfundsudvikling, hvor vi entydigt bebrejder bestemte gruppe mennesker, at de ikke gør nok for at blive gode mennesker og bidrage til det her samfund. Men det du siger, er, at i virkeligheden ved vi faktisk ikke, om vi selv holder dem ude? Susanne Nour: Lige præcis. Simon Andersen: Vi har rettet vores indsats mod at angribe nogle andre i stedet for at kigge på, hvad vi selv kan gøre. Susanne Nour: Angribe er måske så voldsomt. Men man kan sige, at vi har brugt alle vores kræfter på at få gjort dem så danske som muligt, frem for at høre dem om hvad der egentligt skulle til for, at de kunne bidrage mere aktivt. Forudsætningen for at mangfoldighed skulle være noget særligt på Nørrebro, det ville jo være, at man lod dem have deres forskelle i stedet for at assimilere dem. Simon Andersen: Tak. Jacob Rosenkrands: Susanne Nour, Lad os tale realiteter. Du nævner at mangfoldighed rummer et konfliktpotentiale. I hvilke tilfælde er det, at mangfoldighed kan føre til konflikt? Susanne Nour: Mangfoldighed kan føre til konflikt, når man ikke leder den. Når man tillader et samfund, hvor der er barrierer, hvor folk ikke kan få et arbejde, hvor folk ikke kan komme ind på diskoteker og den slags ting. Så sker der det, at der udvikles apati hos nogle grupper. Det kan nogle udvikle sig til kriminalitet, som man også har set på Nørrebro. Jacob Rosenkrands: For nyligt kom der en phd.-afhandling, om mangfoldighed i to af Danmarks førende virksomheder, nemlig Novo Nordisk og Arla. Jakob Lauring, hedder ophavsmanden. Hans konklusion er, at den mangfoldighed, der var i de her to førende danske virksomheder, den blev ikke aktiveret. Derfor opstod der ikke synergieffekter i mangfoldigheden. Hvad siger det dig, når to af Danmarks 44 45

24 førende virksomheder ikke kan få det bedst mulige ud af mangfoldigheden, men måske snarere tackler mangfoldigheden på en måde, hvor det kan tippe over i konflikt, eller i hvert fald ikke gør noget som helst godt for virksomheden? Susanne Nour: Den ene af de virksomheder, som han har studeret er en virksomhed, hvor man ikke arbejder aktivt med mangfoldighed. Så der kan man sige, at han hiver nogle eksempler frem, hvor der er decideret diskrimination af medarbejdere. Jacob Rosenkrands: Men når selv de bedste som Novo Nordisk, der prædiker mangfoldighedsledelse, og har været i fortroppen i årevis, når selv de ikke kan få det til at fungere, hvad siger det så om, hvor let eller svært det er at lede mangfoldigheden? Susanne Nour: Det er faktisk ikke rigtigt, at han siger, at de ikke kan få det til at fungere. Jakob Rosenkrands: Vil du svare på spørgsmålet? Susanne Nour: Nej, for du baserer det på forkerte data. Han konstaterer selv, at der ikke er medarbejdere i Novo Nordisk, i samme grad som i den anden virksomhed i hvert fald, der føler sig udsat for diskrimination. Han har så nogle cases fra nogle situationer, hvor han siger, at der sidder medarbejdere fra hele verden, og det får de ikke nogen ressourcer ud af, for de taler faktisk ikke sammen. Det er jo noget andet. Jacob Rosenkrands: Lad os tage et citat fra Jakob Lauring. Han har sagt, at man ikke skal ansætte anderledes medarbejdere, hvis man tror, at det giver økonomiske resultater. Er du enig i det? Susanne Nour: Nej, jeg er uenig. Han siger det på baggrund af forkerte data, synes jeg. I den empiri han baserer det på, er mangfoldighed måske ikke blevet optimalt ledet. Jacob Rosenkrands: Det, jeg konstaterer her, er i hvert fald som et mindstemål, at det er påstand mod påstand, når eksperter i mangfoldighedsledelse diskuterer. Men lad det nu ligge. Du siger, at mangfoldighed handler om andet end etnisk tilhørsforhold. Når du læser om dansk økonomi i aviserne,hvordan går det så i Danmark i øjeblikket? Susanne Nour: De fleste siger, at det går okay. Jacob Rosenkrands: Danmark regnes som en af de mest konkurrencedygtige nationer i verden. Hvordan kan det så være, når man kigger på danske bestyrelser i erhvervslivet, at der ikke sidder flere kvinder dér? Hvis det er rigtigt, det du siger, nemlig at mangfoldighed er vejen frem? Susanne Nour: Det synes jeg, er den forkerte vej at slutte. Man kunne også sige, at Danmark kunne klare sig meget bedre, hvis der var flere kvindelige ledere. Men jeg synes ikke, at det er så simpelt. Jeg mener ikke, at det er sådan, at kvinder i sig selv bærer på ressourcer, eller at etniske minoriteter i sig selv bærer på ressourcer, som er mere kvalificerede end andre. Jeg mener, at selve det at have miljøer, hvor der er mangfoldighed, altså, hvor der er mange forskellige mennesker, det er dér ressourcerne ligger. Jacob Rosenkrands: Men kan vi blive enige om, at danske bestyrelser i erhvervslivet er befolket af mænd med nogenlunde samme uddannelse og alder. Susanne Nour: Ja. Jacob Rosenkrands: Kan vi blive enige om, at det går meget godt i dansk erhvervsliv? Susanne Nour: Jeg tror, det kunne gå meget bedre. Jacob Rosenkrands: Tak skal du have. Ordstyrer: Næste vidne er Mark Lorentzen. Mark er forsker på Copenhagen Business School i blandt andet kreative byer. Mark Lorentzen: Tak skal du have. Som indkaldt kombination af æggehoved og jakkesæt på én gang, så vil jeg tage min rolle benhårdt alvorligt, og basere det jeg siger på forskning og ikke på idealisme. Og den her kombination af æggehoved og jakkesæt betyder også, at det jeg vil tale om, grundlæggende er penge. Når økonomer er interesseret i diversitet og mangfoldighed, så er de sådan set ikke så interesseret i kultur og etnicitet, race, seksualitet, hobbys osv. De er grundlæggende interesseret i, hvad folk kan, altså deres kompetencer. Der er selvfølgelig en direkte kanal fra, hvor man kommer fra, hvor man stammer fra, hvilket sprog man taler, hvilken erfaring man osv., til hvad man kan, som arbejdstager og som en del af arbejdsmarkedet eller for den sags skyld på grænsen af arbejdsmarkedet

25 Vi har vidst i mindst 260 år, at hele forudsætningen for økonomisk udvikling og vækst, er mangfoldighed i form af kompetencer og evner. Hele grundlaget for vestens vækst og industrialisering var specialiseringen og arbejdsdelingen mellem forskellige mennesker. Der var noget, man begyndte at arbejde med for 260 år siden, internt i store virksomheder. Det var det, Adam Smith og andre beskrev i England, og som længe har været fuldstændig almindelig viden; at jo mere specialiserede forskellige mennesker er i en virksomhed, jo bedre kan denne virksomhed vokse. Det var også noget, man begyndte at arbejde med mellem virksomheder. Altså, at virksomhederne selv blev mere forskellige og specialiserede, der blev mere handel imellem dem osv. Den her udvikling er kun noget, der er gået hurtigere og hurtigere, specielt gennem de sidste 50 år hvor verden er blevet utroligt globaliseret. Der er mere og mere handel og der er mere og mere en netværksbasering af økonomien. Hele den her specialisering og arbejdsdeling mellem virksomheder, men så sandelig også mellem mennesker, er blevet et mere og mere grundlæggende vilkår for vores vækst. Der er så også kommet noget til gennem de sidste 50 år i samfundsudviklingen, i samfundsøkonomien, og det er innovation. Det er mere og mere almindeligt for virksomheder at basere hele deres udvikling på innovation, stadigt nye idéer, stadigt nye produkter og stadig ny viden. De virksomheder og de samfundsøkonomier som innoverer mest, de udnytter også lige præcis forskelligheden mellem mennesker og mellem deres specialisering i at innovere. Man ser meget tydeligt, at virksomheder, som er baseret på innovation, meget aktivt bruger mennesker med vidt forskellige kompetencer. Den her udvikling, altså i specialisering, arbejdsdeling, mere og mere aktiv udnyttelse af diversitet og også innovation, er noget, man ikke bare kan spore på virksomhedsplan, som jeg nævnte nu, men også på nationalt plan. Vi ser igennem de sidste 150 år, at de samfundsøkonomier der mest aktivt har anvendt diversitet, og som har haft den største tilgang af mennesker med forskellige kompetencer, som dels kan komme fra forskellige uddannelser men så sandelig også fra deres oprindelsesland og erfaring, fra lande som Canada, USA sågar Indien, er de lande, der har oplevet den største vækst. Mens vi nu ser tegn på, at lande der er utroligt homogene, og som ellers har vokset meget som f.eks. Japan, at deres økonomiske vækst er for aftagende i takt med, at innovation og nytænkning er blevet mere og mere vigtigt for at klare sig på verdensplan. Det er ikke kun på nationalt plan, at vi ser de her tegn, men det er også på byplan. Der er en meget, meget tydelig sammenhæng. For eksempel i USA, hvor man i længst tid har undersøgt de her sammenhænge mellem diversitet, forskellighed i etnisk og kulturelle oprindelser men også af forskellige indkomstgrupper, af forskellige uddannelser og så videre i byer, og så hvor godt de her byer klarer sig i samfundsøkonomien. Der er en meget, meget tydelig sammenhæng mellem de mest diverse byer og de mest pengetjenende byer. Der ligger en kæmpemæs- sig udfordring i det her. Det er nemlig ikke bare at trække på specialisering og arbejdsdeling og diversiteten på virksomhedsplan, på nationalt plan og byplan. Der ligger en udfordring i at styre og anvende, at aktivere diversitet. Der ligger en stor udfordring i den enkelte virksomhed, som vi netop har hørt, i at inddrage og aktivt anvende diversiteten og undgå konflikter. Det ligger der sandelig også på nationalt plan, som vi i begyndende grad oplever herhjemme, men som længe har været karakteristisk for diverse lande som England, USA og Canada og så videre, i at skabe en sammenhængskraft i landet, altså at skabe en eller anden form for løsning på de konflikter der uundgåeligt opstår. Og der ligger sandelig også en udfordring på byplan i aktivt at arbejde med at få mest muligt ud af den diversitet, som byen har for at opnå et økonomisk resultat af det. Som jeg har sagt, er det en kæmpe udfordring, men der er simpelthen ikke råd til at lade være. For det er det, som hele samfundsøkonomien baseres på. Tak. Ordstyrer: Tak Mark. Vil du tage plads i den varme stol? Simon Andersen: Mark Lorentzen, Giver bøsser og muslimer vækst? Mark Lorentzen: De giver ikke i sig selv vækst, men det er deres kombination med resten af samfundsøkonomien, der kan give vækst. Simon Andersen: Kan give vækst. Hvad skal der til? Mark Lorentzen: Det er et forkert spørgsmål. Du kan jo også spørge om månen og tidevandet gav vækst. Det, som man har påvist gennem forskning, det er, at de steder hvor der er folk med forskellig baggrund, uddannelse, indkomst og etnisk oprindelsessted, er også de steder med kraftigst økonomisk vækst. Fordi det er de steder, hvor virksomheder flytter til, og de steder, hvor mennesker med højere uddannelser tiltrækkes, fordi det er de steder, hvor de gerne vil leve. Så simpelt er det. Simon Andersen: Hvordan indretter vi vores samfund sådan, at det bliver en ressource for f.eks en by som København, så folk vil strømme ind for at være en del af det. Eller har vi allerede det? Mark Lorentzen: Folk strømmer allerede til København. København er helt usammenligneligt magneten i Danmark. Blandt andet i kraft af sin diversitet. Det, som er interessant, er bare, om København kan konkurrere med andre byer i Europa for også at tiltrække folk. Og det er, som jeg har sagt, en udfordring med at balancere den ressource, som ikke skal skabes, men som er der i form af diversitet

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF

Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn DIVERSITY LAB INVITERER TIL ÅBENT LAB - Få inspiration til

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere