MANGFOLDIGE NØRREBRO. Retssag & workshop. Forlaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANGFOLDIGE NØRREBRO. Retssag & workshop. Forlaget"

Transkript

1 1

2 MANGFOLDIGE NØRREBRO Retssag & workshop Forlaget 2 3

3 FORORD: Mangfoldige Nørrebro - retssag og workshop Konferencen blev muliggjort med økonomisk støtte fra Beboernes Kvartersekretariat, Integrationsministeriet og Kvarterløft Nørrebro Park. Mange tak for det. Forlaget Supertanker ISBN oplag trykt i 500 eks. Layout: René Larsen, Kvarterløft Nørrebro Park Sat med Kontrapunkt Fotograf: Alexandra Buhl Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Denne bog dokumenterer Mangfoldige Nørrebro. Over 100 københavnere deltog den april i en konference om Nørrebros problemer og især muligheder som Københavns mest farverige bydel. Sigtet med konferencen var at udforske muligheder og problemer i den mangfoldige by. Ambitionen var yderligere at udvikle konkrete strategier og projekter, der kan håndtere mangfoldighedens udfordringer og realisere dens potentialer. Konferencen løb over to dage. Den første dag blev indledt med en byvandring gennem ydre Nørrebro fra Runddelen til Mjølnerparken. Dernæst fulgte en retssags-dialog, hvor otte vidende afhørtes om deres syn på mangfoldigheden og byen. Næste dag blev der afholdt en workshop, med det sigte at udvikle konkrete projekter, der kan aktivere mangfoldighedens muligheder. I workshoppen var indlagt en projektkonkurrence, hvor det bedste projektforslag ville blive realiseret i samarbejde med Kvarterløft Nørrebro Park. Det vindende projekt blev: Spørg den du kender. Projektet gik ud på, at børn fra Hillerødgades Skole skulle indsamle ideer til aktiviteter som elever, lærere og forældre kunne være fælles om, når Hillerødgades Skole bliver heldagsskole fra Projektet blev gennemført i september 2006 med den nye titel Design din skole. Det er kort beskrevet i denne bog. Konferencen er en del af den helhedsorienterede og borgerinddragende byfornyelsesindsats, der foregår i Kvarterløft Nørrebro Park, Kvarterløft Nordvest og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Med denne bog vil vi gerne give den viden, der kom frem på konferencen, videre til borgere og politikere. Vi har også valgt at beskrive selve processen retssags-konceptet og workshoppens form fordi vi tror dette kan være til inspiration for andre. Bogen afsluttes med en opsummerende artikel af professor John Andersen (Center for Bystudier RUC), der oprindeligt kom med initiativet til konferencen. Konferencen Mangfoldige Nørrebro blev organiseret af Kvarterløft Nørrebro Park, Kvarterløft Nord Vest og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret i samarbejde med Urban Task Force, Toolkit og Luftkastellet fra Supertanker-netværket. Nørrebro Park Kvarter november

4 Indholdsfortegnelse: Side: Forord Sagsoplægget Byvandringen Yellow Arrow udstilling Fri proces! Præsentation af vidner Retssagen Workshoppen Vinderprojektet Mangfoldighed, kreativitet, social polarisering og sammenhængskraft i byen Yderligere information SAGSOPLÆG Byens mangfoldighed stilles for retten! 6 7

5 Sagens emne: MANGFOLDIGHED SOM PROBLEM OG POTENTIALE Spørgsmål om byens mangfoldighed er blevet et centralt omdrejningspunkt i den aktuelle debat om byens udvikling. Det er både de seneste københavnske kommuneplaner, de statslige strategier imod ghettoisering og mediernes daglige nyhedsdækning tydelige vidnesbyrd om. Trods det stærke fokus forekommer debatten imidlertid upræcis og polariseret i vidt forskellige dagsordener. Byens mangfoldighed synes kort sagt både at være et svært håndterligt socialt og kulturelt problem og en uudtømmelig kilde i en kreativ byvækst. Mangfoldighedens potentialer den kreative by På den ene side fremsætter de seneste kommunalpolitiske byudviklingsprogrammer, at en mangfoldig og tolerant by ikke blot er en kvalitet i sig selv, men at den tillige udgør en væsentlig kilde til økonomisk vækst. Med reference til nyere økonomisk teori fastslås det, at fremtidens kreative og værdiskabende københavnere vil stille krav om en by, der rummer forskellige livsformer og et oplevelsesrigt byliv på linje med de økonomiske og karrieremæssige muligheder. I Københavns kommuneplan hævdes det, at det er en forudsætning for at udvikle attraktive rammebetingelser for fremtidens væksterhverv og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, at København udvikles med mangfoldighed i befolkningen og i byen. Som et af de første skridt mod at indstille planlægningen på mangfoldighedens præmisser har kommunen indført analyser af bybefolkningens livsformer som led i planarbejdet. Frem for at operere med en idealiseret standardkøbenhavner med de samme ønsker og behov, ønsker man at udvikle byens kvarterer forskelligt, så de kan imødekomme forskellige forventninger til det gode byliv. Som et konkret eksempel arbejdes der fra kommunal side nu flittigt på at skabe fleksible og deregulerede zoner, hvor byens kreative normbrydere, grafikere, designere, kunsthåndværkere, ITvirksomheder, atelierer, studier, mindre værksteder og tegnestuer kan etablere sig på en ukonventionel/eksperimenterende måde. Set fra denne ene pol i bydebatten anskues mangfoldigheden således alene som en ressource og spørgsmål om konfliktfulde kulturmøder og social og kulturel opdeling af byen berøres sjældent hvis nogensinde. Mangfoldighedens problemer ghettoen Den lethed, hvormed byens mangfoldighed omtales i de optimistiske dele af byudviklingsplanerne, synes til gengæld at lande tungt på byens stenbro i mødet med nogle af vore etniske minoriteters livsformer. Lovprisningen af byens diversitet slår her over i bekymrede udsagn om tendenser mod såkaldt ghettoisering. Dette ord bruges i kommuneplanen til at beskrive en udvikling, hvor socialt svagt stillede borgere og etniske minoriteter i stigende grad koncentreres i bestemte områder. Bag ordet ghetto gemmer sig en bekymring for fremkomsten af en by befolket af parallelsamfund, der lever et liv på overførselsindkomster efter egne uproduktive normer. Ifølge det statslige ghettoprogram indeholder disse områder på det samfundsmæssige plan kimen til både fattigdomsfælder og udvikling af parallelsamfund med helt andre normer end de, der gælder i det øvrige danske samfund. Skønmaleriet af byens berigende mangfoldighed synes her at slå her over i et skyggebillede af en farlig mangfoldighed, der i yderste instans kan true byens eksistens som bysamfund betragtet. Set fra denne anden pol i bydebatten anskues mangfoldigheden således overvejende som et svært håndterligt problem. Spørgsmål om mangfoldighedens økonomiske potentialer, værdierne i byens evne til at rumme forskellige livsformer og mulighederne i en dereguleret og kreativ byudvikling er ude af syne og berøres ikke. Sagsområdet: NØRREBRO 2006 Skal talen om mangfoldighedens problemer og potentialer gøres konkret må ordene sættes i forhold til et sted i byen. Nørrebro er det oplagte eksempel. Vi kender alle de mediebårne billeder af det problemramte Nørrebro politiske optøjer og vold i gaderne, sorte skoler og boligområder, hvor stort set alle er på overførselsindkomster. Det er én historie, der fortælles om bydelen. En anden historie handler om fremvæksten af kreative og trendsættende miljøer omkring Skt. Hans Torv, Elmegade og Jægersborggade klos op ad bydelens etniske minoritetsmiljøer. Den fortælles bl.a. af turismeeksperten fra Handelshøjskolen, der udtaler til Politiken, at Nørrebro med den rette markedsføring kunne blive Københavns svar på trendy turistmagneter i andre storbyer som Soho i London, Chinatown i New York og Kreutzberg i Berlin. Samtidig med disse mere eller mindre virkelige historier, er der en tredje fortælling om Nørrebro. Det er historien om en bydel med en lang tradition for lokalt engagement og en over tid opbygget evne til kreativ håndtering af byens sociale og kulturelle udfordringer. Nørrebro er således en bydel, der rummer både de potentialer mangfoldigheden rummer og de udfordringer mangfoldigheden stiller, men samtidig er det en bydel med en efterhånden årelang erfaring med at vende problemer til positive muligheder. Sagens kerne: Mangfoldigheden i byen er måske ikke ny, men den er blevet øget, og dens håndtering er blevet et væsentligt aspekt ved byens liv. Mangfoldigheden i byen 8 9

6 forskellighed i etnicitet, klasse, livsstil, alder og køn er ikke noget vi kan vælge til eller fra i en globaliseret verden. Det er en grundlæggende betingelse. Skåret ind til benet handler debatten om byens mangfoldighed således ikke om, hvorvidt vi er for eller imod mangfoldighed, men om hvordan og hvornår såvel mangfoldighedens potentialer som dens udfordringer kan sammentænkes mere strategisk og målrettet. Findes der med andre ord en ny vej mellem byudviklingsplanernes fokus på vækstlagets kreative normbrydere og nye former for byliv og på den anden side ghettobekæmpelsens bekymring for udviklingen af afkoblede parallelsamfund og konfrontationer mellem grupper i byen? Er det muligt for os at sætte en ny kurs mod en i fuldere forstand kreativ og mangfoldig byudvikling, hvor alle byens forskellige livsformer får mulighed for at berige og befrugte hinanden? Og kan Nørrebro blive et eksempel på en sådan kurs? Disse spørgsmål og flere vil blive emnet for retssagen. Sagens temaer: BYUDVIKLING OG MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Skal man bygge bro mellem bydebattens yderpoler er det afgørende at få præciseret og operationaliseret brugen af begrebet mangfoldighed i bred forstand. Inden for nyere ledelses- og virksomhedsfilosofi har man over en årrække udviklet mangfoldighedsledelse som en konkret strategi til at udnytte mangfoldighed som en ressource. Virksomheder og byer er forskellige størrelser, men alligevel synes det nærliggende at spørge: kan teorierne om mangfoldighedsledelse præcisere debatten om byens mangfoldighed, og kan man udvikle mangfoldighedsledelse som en strategi inden for byudvikling? Hvordan sætter vi værdi på at leve i en by med diversitet i menneskelige relationer, i kulturelle oplevelser, i syns-, lyd-, smags- og lugtoplevelser? Hvordan kunne en strategi for mangfoldighedsledelse på byniveau se ud? Findes der tal for den økonomi, byens mangfoldighed genererer f.eks. i forhold til at fremme kreativitet og turisme? Hvilke erfaringer og eventuelle forbilleder på mangfoldig byudvikling findes der uden for landets grænser kan der f.eks. hentes inspirationen i canadiske byer som Toronto og Vancouver? Mellem levevis og levevej De forskellige syn på byens mangfoldighed skyldes ikke mindst, at dele af vore etniske minoriteter, modsat gruppen af såkaldt kreative, ikke formår at omsætte deres normbrydende levevis til (arbejds)markedsøkonomisk fortjeneste. Oftest forbindes deres form for kreativitet ikke med økonomisk udvikling, men butiksdrivendes kreative bogføring af importvarer eller kontanthjælpsmodtageres opfindsomme omgang med det offentlig forsørgelsessystem. Et kernepunkt i spørgsmålet om bymæssig mangfoldighed og integration handler således om at finde den gyldne forbindelse mellem levevej og levevis. Mao. Hvordan kan såvel byens erhvervsliv og arbejdsmarked som de økonomisk marginaliserede grupper selv lære at håndtere og blive bedre til at udnytte byens mangfoldighed som en ressource? Inden for hvilke typer af byerhverv kan mangfoldighed være en ressource henholdsvis et problem? Findes der undersøgelser, der dokumenterer at mangfoldighed er en ressource for virksomheder og arbejdspladser? Hvornår kan mangfoldighed blive et problem for en virksomhed? Hvordan håndteres disse problemer? Hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger kræves for at mangfoldigheden kan blive et aktiv? Hvilke potentialer for alternative beskæftigelsesformer findes der inden for byens fjerde sektor (sociale virksomheder, frivillige organisationer etc.)? Hvordan kan deltagelse på arbejdsmarkedet kombineres med en bredere deltagelse i byliv og byudvikling? Byens kreative kulturmøder Nørrebros kreative og trendsættende miljøer omkring Skt. Hans Torv, Elmegade og Jægersborggade ligger klos op ad bydelens etniske minoritetsmiljøer. Trods eksempler på det modsatte lever de ofte i adskilte cirkler. Der synes her at være et potentiale, som ligger ubrugt hen. Byens kunst- og kulturmiljøer, herunder især de ungdomskulturelle, synes at indeholde et særligt potentiale i forhold til at bruge og producere mangfoldighed. Byens kulturskabere af forskellig herkomst nærer sig ved og formår at bruge byens diversitet som råmateriale i kunstnerisk værdiskabelse. Der er utallige eksempler på dette inden for såvel etablerede som spirende kreative miljøer inden for film, teater, mode, kunst og musik. Særligt inden for ungdomskulturer sker der spændende udvekslinger mellem byens forskellige livsformer. Byen rummer flere eksempler på hybride ungdomskulturer, ofte centreret omkring musikalske krydsbefrugtninger mellem afro-amerikanske, mere eller mindre danske og andre migrerende musiktraditioner. Hvad betyder byens mangfoldighed som råmateriale for kunstnere og kreative i byens kulturliv? Hvordan anvendes den? Hvordan kan der skabes gensidig ressourceudveksling mellem byens kulturelle vækstlag og dens anderledes livsformer herunder de etniske minoriteter? Hvilke potentialer findes i byens hybride ungdomskulturer fremtidens københavnerne? 10 11

7 Byplanmæssige- og boligpolitiske veje til mangfoldighed Polariseringen i debatten om byens mangfoldighed synes at være særligt stærk, når det handler om byudviklings- og boligpolitikken. Her tales der på den ene side om særlige deregulerede zoner for trendsættende og kreative vækstmiljøer (de positive normbrydere) og på den anden om faren for, at der udvikles parallelle regel- og normsæt, når det gælder byens ghettoer (de negative normbrydere). Angående det førstnævnte kunne man spørge om ikke indsatsen for at skabe fleksible rammer og oplevelsesrige bymiljøer for de kreative kunne have gavn af at blive koblet med et socialt program med et bredere samfundsmæssigt sigte? Når det gælder sidstnævnte kunne man spørge, om ikke anstrengelsen for at styre ghettoen ud fra sociale normer kunne have gavn af en kreativ deregulering af de bymæssige rammer. Angående sidstnævnte kunne man desuden stille et mere grundlæggende spørgsmål, der angår hele grundlaget for ghettobekæmpelsen. Der synes at herske bred konsensus om, at blandet (etnisk) beboersammensætning er et nødvendigt middel i integrationsindsatsen. Flere undersøgelser har imidlertid peget på, at ghettoer i nogle tilfælde kan have en positiv betydning for nye danskere, fordi de giver et stabilt/sikkert afsæt for at deltage i det normale samfund. Hollandske undersøgelser har desuden vist, at størstedelen af indvandrerne rent faktisk bor ikke i etniske koncentrationer. Mange bor i områder, der er socialt blandede. BYVANDRINGEN PÅ YDRE NØRREBRO Hvordan kan man koble krav om en social dimension til en kreativ byudvikling? Hvilke muligheder findes for at deregulere de ofte monofunktionelle almene boligkomplekser ( ghettoerne ) - dels deres fysiske karakter, dels den stramme statslige reguleringen, bl.a. af hvilke aktiviteter, boligorganisationer må iværksætte? I Holland har man udlejet billige lejligheder og værksteder til kreative i forbindelse med almene boliger kunne det samme være en ny vej i Danmark. Hvornår er etnisk beboersammensætning i et afgrænset lokalt byområde en ressource henholdsvis et problem? Hvad betyder segregation for mulighederne for at deltage i bylivet - muligheden for at skabe værdi ikke kun på (arbejds)markedet, men også i kulturlivet, foreningslivet, medierne, gadelivet og alt det andet, som byen også er? Disse spørgsmål og flere er emnet for retsagen

8 Konferencen begyndte med at Kvarterløft, Områdefornyelsen, Supertanker og Politiken inviterede københavnere fra nær og fjern til at opleve bydelens mangfoldighed. Ca. 60 mennesker blev vist rundt af to indfødte fra Nørrebro: Johan Olsen (Forsanger i Magtens Korridorer) og Manu Sareen (Medl. af Borgerrepræsentationen og integrationskonsulent). Ved hvert stop fortalte lokale om deres gade og hus. Turen begyndte ved Nørrebro Runddel, hvor vi besøgte iværksætterhuset Bumblebees og Ungdomshuset Jagtvej 69. Derfra gik det videre til Jægersborggade, der ser ud som i gamle dage. Der er stadig hashhandel, mange hunde og udeliv i huggene. Men i kælderbutikkerne åbner nye forretninger og kontorer med iværksætteri. Her er Danmarks største andelsforening. Studerende og familier med børn rykker ind. Det kan give problemer, når de gamle og deres kultur mødes med de nye beboere og deres livsstil. Fra Jægersborggade gik turen videre til Stefans Kirken på Nørrebrogade, den eneste kirke, der har ansat en PR-medarbejder, og det kan ses og mærkes på de mange initiativer, der udgår fra kirken. Nørrebrogade er Københavns bedste indkøbsgade. Varieret og med en omsætning større end Fields. Det begynder ved søerne med Pistache-ski og rulleskøjter på den ene side og en kinesisk restaurant og en forretning med speciale i østasiatiske fødevarer på den anden, og så kører det ellers der ud af. Halvdelen af butikkerne er drevet af folk med anden etnisk baggrund end dansk, og det er ikke kun shawarma og grønthandlere. Det er cykelhandlere, bagere, slagtere, frisører, tøj, sko, fiskehandlere nips, guldsmede, video og meget mere. Rundvisningen sluttede i Mjølnerparken ikonet på ghettoen. 95 % af beboerne er etniske, men i deres midte findes to opgange med ældrekollektiver med gammel-danskere. Besøg det selv og bliv overrasket

9 YELLOW ARROW UDSTILLING 16 17

10 Som et ekstra krydderi på Mangfoldige Nørrebro blev både københavnere og lokale inviteret til at deltage i en international street art udstilling om Nørrebros mangfoldighed på Internettet. Udstillingen blev organiseret i samarbejde med det New York-baserede projekt Yellow Arrow. Ved at deltage i Yellow Arrow udstillingen kunne man være med til at skabe en kort over folks personlige oplevelser af Nørrebros mangfoldighed. Yellow Arrow s er klistermærker formet som gule pile, som kan bruges til at pege på personlige oplevelser af byen. Til hver pil kan man knytte en sms-besked og et fotografi som kan offentliggøres på Internettet. Folk der kommer forbi og ser en pil på gaden, kan så sende en sms med pilens kode ind til Yellow Arrow. Kort efter modtager de en sms med den besked, der er knyttet til pilen. Udstillingen Copenhagen DiverCity kan stadig ses på Yellow Arrow s hjemmeside, og man kan stadig sætte pile op, og bidrage til udstillingen

11 20 21

12 YELLOW ARROW SÅDAN GØR MAN: 1) Opret et tag-name på yellowarrow.net. Det er nemmest at uploade tekst og billeder via Internettet, frem for med mobiltelefonen. 2) Sæt din pil op et sted, du synes fortæller om en side af Nørrebros mangfoldighed. Undgå hærværk! Er du i tvivl om du må sætte pilen op, så spørg om lov. Tag et foto af det pilen peger på, og noter pilens nummer! 3) Log ind på yellowarrow.net. Opret en ny pil. Du skal bruge den kode, der stod på den pil, du har sat op! Nu kan du så tilføje en tekst, indtaste en lokalitet samt uploade et foto. HUSK også at vælge Copenhagen DiverCity på listen over Projects, så pilen kommer med i samlingen af Nørrebro-pile. 4) Hent pile hos Kvarterløft i Lundtoftegade 87 eller bestil dem på Yellow Arrows hjemmeside

13 FRI PROCES! Om retssags-metoden 24 25

14 Hvordan kombinerer man bred demokratisk deltagelse med udvikling og nytænkning i et enkelt redskab? Hvordan skaber man et højt vidensniveau, både saglig og spændende dialog, åbenhed over for og inspiration til nye idéer samt en generel god og urban atmosfære? Konferencekonceptet, Fri Proces!, er Supertankers svar på disse krav. Konceptet kombinerer elementer fra retssagen, paneldebatten, den kreative workshop og den uformelle, offentlige begivenhed. Historien bag Supertanker udviklede og afprøvede konceptet første gang i forbindelse med Christiania-konferencen i 2004, da debatten om normaliseringen af Fristaden var på sit højeste og forhandlingsklimaet var på sit laveste. Ønsket med konferencen var dengang at opbløde fronterne i det fastlåste og ukonstruktive klima ved at vise vejen frem ved et stort arrangement, der var både: ærligt, sagligt og dialogisk der skulle kunne argumenteres og modargumenteres med gensidig respekt; konstruktivt det skulle være muligt at formulere nye dagsordener i løbet af arrangementet; spændende der skulle ikke være for meget tomgangssnak og fodnotepolitik fra paneldebattørerne; frigørende hvis vi kunne skabe en parallel, legende situation, ville den gældende debats fastlåsende roller og rævekager måske blive lagt ved indgangen; neutralt arrangementet i sig selv skulle ikke have anden holdning end den, at deltagerne skulle følge de saglige, dialogiske og konstruktive krav. traditionelle retssag handler det her ikke om ret eller uret, skyld eller uskyld, men slet og ret en test af forskellige argumenters og mærkesagers holdbarhed. Der er ingen anklaget, og ingen der skal dømmes, men en sag der skal belyses fra flere sider. Vidnerne er således et vidende panel af personer, med stor indsigt i sagsområdet. Deres opgave er hver især fra den varme stol, kortfattet og dynamisk, at give netop deres, gerne meget holdningsprægede og agiterende, syn på sagen. Det er så op til to advokater (trænede ordstyrere på et vist fagligt og retorisk niveau) at advokere for forskellige udlægninger af sagen. De skal hente støtte hos/ modvise de enkelte vidende udsagn i deres respektive sagers tjeneste. På denne måde opnås en situation, hvor oplægsholdernes mere eller mindre velfunderede argumentation bliver spillet sagligt ud mod hinanden, mens de to advokaters procedure fungerer som den røde tråd. Efter forskellige former for krydsforhør rundes dialogen så af med advokaternes afsluttende procedure, hvor de væsentligste pointer fra afhøringen gentages. Dette bliver grundlaget for en workshop, hvor juryen, dvs. tilhørerne, nu giver sig i kast med at formulere nye og fremadrettede vinkler ud fra den behandlede sag. Ved et lille mirakel lykkedes det, at skabe et socialt og vidensmæssigt meget givende weekendarrangement. Ud fra devisen om, at hvis man kan få tilhængere og modstandere af Christiania til at mødes konstruktivt, så kan man få alle til at mødes, har vi siden arbejdet videre på formen som et værktøj, der både giver en retorisk og vidensmæssig indsprøjtning, og som metodisk kan formidle skarpt definerede modsætninger i en konstruktiv og åben atmosfære. Paneldebat møder retssag Den dialogiske del af konferencekonceptet er, i al sin enkelthed, bygget op dels over den konventionelle paneldebat, dels over én af den vestlige civilisations mest udviklede arenaer for afprøvning af forskellige argumentationer: Retssagen. Dialogen tager kort og godt muligheden for partsindlæg fra paneldebatten og den stramme, saglige og polemiske styring fra retssagen. Modsat den 26 27

15 Processens anvendelighed Fri proces! indeholder en blanding af dynamik og styring, der er som skabt til at behandle emner, der kalder meget engagement og vidt forskellige holdninger frem hos brugere, kollegaer, fagfolk og andre borgere. Blandingen af den afprøvende dialog og den konstruktive workshop gør Fri proces! særdeles velegnet til at behandle sager, hvor: formålet er at inddrage og give stemme til et bredt spektrum af borgere og interesser samtidig med, at der udvikles fremadrettede forslag kombinationen af dialog- og workshopelementer gør det muligt at generere konkrete idéer ud fra en fælles horisont; formålet er at foretage en saglig afvejning af alternative og evt. modsatrettede udviklingsscenarier formen i Fri proces! skaber med sin advokatfunktion rum for, at flere dagsordener kan holdes sagligt op imod hinanden; der er en udpræget magtskævhed opbygningen af Fri proces!, herunder advokat-funktionen, gør det muligt for ellers svagt definerede sider af en sag at få en sammenhængende stemme i dialogen en væsentlig basis for en demokratisk legitim debat; der er en stærk polarisering af holdninger de deltagende parter underlægges dialogens saglige kontrol gennem advokaternes funktion, samtidig med at de gives mulighed for at bidrage konstruktivt gennem workshoppen. Fri proces! er kort og godt Supertankers eksperimenterende bestræbelse på at vise, at demokrati og nytænkning ikke behøver at være modsatrettede elementer. De kan tværtimod styrke hinanden gensidigt ved at udnytte de potentialer for udvikling, der ligger i at inddrage vidt forskellige perspektiver i samme arena til gavn for byen og for alle os, der lever og ånder for den

16 VIDNERNE 30 31

17 MANGFOLDIGHEDSEKSPERTEN: Susanne Nour, Institut for menneskerettigheder. Leder instituttets arbejde med mangfoldighed i arbejdslivet. Når vi taler forbedring af bymiljøet på Nørrebro, så synes jeg det er oplagt at se på nogle af de erfaringer, der er med mangfoldighedsledelse ude i virksomhederne, fortæller hun. FORSKEREN I KREATIVE BYER: Mark Lorentzen, Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Copenhagen Business School Mark arbejder på at omsætte Richards Floridas nordamerikanske studier af den kreative klasse til en dansk sammenhæng. Hans undersøgelser viser en positiv sammenhæng mellem økonomisk vækst og kulturel mangfoldighed i byen. ERHVERVSMANDEN: Torben Møller-Hansen, Formand for Foreningen Nydansker. Foreningen nydansker arbejder på at udbrede mangfoldighedsledelse i virksomheder. INTEGRATIONSKONSULENTEN: Shahin Laghaie, Selvstændig erhvervsdrivende i firmaet IN2DK, som rådgiver om integration. Kan fortælle om hvad kulturforskelle betyder i en organisation. Bl.a. om konflikter mellem en individualistisk/ karriere-orienteret kultur og en mere familiebundet og religiøst funderet kultur. FILMBYMANDEN: Ask Agger, Direktør for Zentropa Interaction. Kan fortælle om hvordan man i filmbyen i Avedøre har startet projekter bl.a. for de udsatte unge i Avedøre Stationsby. KUNSTNEREN: Ellen Nyman, Spacecampaign Ellen Nyman er skuespiller inden for teater, film, performance og TV. Ved siden af sit skuespil leder Ellen et politisk projekt ved navn SPACECAMPAIGN. GHETTOEKSPERTEN: Jørgen Nue Møller, Formand for regeringens ghettoråd: Programbestyrelsen. BEBOERFORMANDEN: Mohammed Aslam, Formand for afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken

18 RETSSAGEN 34 35

19 side 39 side 43 side 75 side 93 Indledende procedurer Vidnernes indlæg Advokaternes procedering Afsluttende procedurer 36 37

20 INDLEDENDE PROCEDURER Ordstyrer Martin Frandsen: Til at belyse denne sag, har vi to advokater, hhv. en advokat med en kritisk vinkel og en optimistisk vinkel på mangfoldigheden. De er beskikkede til at belyse de to sider, så det er ikke deres personlige holdninger, de skal komme med. Jeg giver ordet til den første advokat, Simon Andersen, vil du introducere dig selv og din sag. Simon Andersen: Mit navn er Simon Andersen, og jeg har fået lov at være advokat her i dag. Jeg har påtaget mig den absurde opgave at skulle føre bevis for, at mangfoldighed er godt, at mangfoldighed er en forudsætning for det moderne liv. Absurd, fordi vi er nået dertil, at jeg skal insistere på, at flere farver er sjovere og mere berigende end én farve, at femten guder er sjovere end én gud og at bulgur, kebab og feta, chili og bredbladet persille pynter på bøf og frikadeller. Min modstander og kollega, Jacob Rosenkrands, vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at lade en sky af mistænkeliggørelse, skepsis og negativitet sive ud over dette fantastiske projekt. Jeg vil i de kommende timer føre bevis for tre påstande. Påstand nummer ét: At mangfoldighed, skal forstås som, at Nørrebro, at København, at hele Danmark, selv Jylland, består af mennesker, der på alle måder er forskellige. Og mere forskellige end de nogensinde har været før i vort lands historie. Mangfoldighed er et grundvilkår i moderne tid. Mangfoldighed kan vi ikke vælge fra, den kan ikke nægtes. Mangfoldigheden kan ikke afvises, den kan ikke tales væk. Men skal mangfoldighed være en ressource og ikke en belastning og en bekymring, så kræver det en ting af os alle: At vi er parate til at acceptere forskelligheden. Vi skal ikke acceptere vold, vi skal ikke acceptere afmagt, vi skal ikke acceptere angreb mod demokratiske værdier, mod ytringsfriheden, men vi skal acceptere forskelligheden. Påstand nummer to: Jeg vil bevise, at ghettoer ikke er ghettoer, men små integrationsfabrikker der giver tryghed, varme og nærhed for de fremmede. Opholdet i integrationsghettoerne gør dem klar til et liv i Danmark. Det ruster mange af dem til et godt liv og til at komme i arbejde. Vi kan ikke undvære dem. Alle der bruger ordet ghetto, som advokat Rosenkrands vil gøre det, skulle skamme sig. Kan vi overhovedet kalde Chinatown og Little Italy i New York for ghettoer? Eller er de fantastiske steder, vi alle vil besøge? Påstand nummer tre: Advokat Rosenkrands vil hævde, at vi slet ikke ønsker mangfoldigheden. Vi er et lille land, der helst vil os selv, at det er blændværk. Intet kunne være mere forkert. Vi elsker mangfoldigheden. Vi kan slet ikke undvære 38 39

21 den. Mangfoldigheden er grønthandlere og slagtere, der har åbent altid. Det er cafeer, huse og klubber, åndehuller og gallerier og liv og mærkelige mennesker og performance art og videokunst og bøsser, der kysser, og sære ting i baglokalet. Mangfoldighed er livskvalitet; uden det så dør vi. Så enkelt er det. Og pengene de vælter ind. Det skal vi bevise. Uden mangfoldighed, ingen by. Tak. Jacob Rosenkrands: Ærede sagfører, ærede vidner. Mens jeg lyttede til Simon, kom jeg til at tænke på en politiker, der engang lovede medvind på cykelstierne. Det var der så mange, der troede på, at han blev valgt ind i folketinget. Han kunne selvfølgelig ikke levere varen. Jeg kom også til at tænke på H.C. Andersens eventyr om kejsernes nye klæder, mens jeg studerede min kollega procedere. Pointen er her, at vi ikke skal lade os forblinde af mangfoldigheden, bare fordi det er blevet et modeord. Og hvem af os, der sidder her i dag, kan være i tvivl om, at mangfoldighed er blevet trendy? Nu skal jeg se, om jeg kan finde den lille flyer, som inviterer os, en lille lyserød flyer, der lokker med lounging, lounge-musik i eftermiddag. Eller kaste et blik på jer selv med al respekt på deltagerlisten; arkitekter, studerende i urbant design, kunstnere. Et panel som altovervejende forholder sig positivt til mangfoldighed. Ja, nogen af dem har ligefrem en økonomisk interesse i at tale det her begreb helt op i de lyserøde skyer, hvor Simon Andersen befandt sig for et øjeblik siden. Det er mit lod at optræde som skeptiker, i den her forsamling, der mest minder om en generalforsamling for kreative rygklappere mere end en retssag. Men det tager jeg på mig. Jeg er ikke sur, ligeså lidt som den lille dreng i kejserens nye klæder var sur, da han prikkede hul i kejsernes illusion. Nej, jeg elsker faktisk Nørrebro. Jeg er selv Nørrebro er. Jeg tror også at I, i dagens løb, vil erkende, at vi er nødt til at se kritisk, ikke mindst på os selv, hvor mange af os jo er den her kreative klasse, der nyder godt af mangfoldigheden. Min første pointe er, at mangfoldighed såmænd kan være udmærket, men kradser man lidt i overfladen på det her begreb, så krakelerer det fuldstændig. For det første så må vi konstatere, at den her debat om mangfoldighed vi har i øjeblikket, ja den kommer jo fordi, der er nogle interesser i mangfoldigheden. Når kommuneplanen taler om mangfoldighed, så er det ikke som et mål, men som et middel til at skabe vækst. Der må jeg beklage, hvis nogen af jer sidder og drømmer om et anderledes København eller et anderledes samfund. Næh, det her, det handler som altid om kroner og øre. Det handler om at gøre København til et vækstlokomotiv, der kan konkurrere med London. Nogen vil så sige, jamen, jeg fastholder, at mangfoldighed er et mål i sig selv, det er vigtigt. Der må jeg så sige, at vi i dag vil finde ud af, at vi ikke ved, hvordan vi skaber mangfoldighed. Og her er risikoen altså, at vi kommer til at sætter en masse projekter i gang under overskriften mangfoldighed uden at kende formlen for mangfoldighed. Så mit andet spørgsmål vil være, om vi kan tillade os at trække vores egen vision om mangfoldighed nedover hovedet på det store flertal. Jeg har selv boet i New York. Jamen, det var da meget inspirerende for en journalist som mig at gå ned og købe en sandwich eller en kop kaffe af en underbetalt mexicaner nede på gadehjørnet. Det var meget romantisk, at der var gangsterrappere i Bronx og i Brooklyn. Så kunne jeg skrive et essay om det, og så kunne jeg sende det hjem og få mine 6000 kroner for det. Men er det et godt samfund for alle? Nej, det er det ikke. Det synes jeg, at vi skulle minde os selv om. Så bliver der nævnt det her med ghettoerne, at der er nogen, der føler sig inspirerede, når de går forbi en ghetto. Men skal vi ikke lige holde tungen lige i munden. Hvem er det, der skal bestemme om ghettoer er godt eller skidt? Ja, hvis vi spørger myndighederne, som undersøger de her ghettoer til bunds, så siger de, at ghettoer modvirker integration. Ghettoer er også noget, der bringer nogle af de andre værdier, vi danskere holder af, i fare. F.eks. sammenhængskraft, et andet af tidens store plus-ord. Mangfoldighed kan faktisk, i Simon Andersens fortolkning, true sammenhængskraften i samfundet. Og hvad med de mennesker der bor i ghettoerne? De drømmer da kun om én ting; nemlig at blive mere normale ligesom os andre, at få et job og komme ud af ghettoen. Min tredje pointe vil være at hvis vi ser de her ting i et demokratisk perspektiv. Jamen, så vil det brede flertal af københavnere og danskere slet ikke have mere mangfoldighed. De synes måske ligesom mig, at mangfoldighed i små doser er udmærket. Men de vil ikke have mere af det. Vi kan se, at når folk stemmer med fødderne, så fravælger de mangfoldigheden i skolevæsnet når de vælger bolig. Myndighederne dokumenterer for os, at det ikke er ubegrundet, når der er en bekymring for sammenhængskraften i Danmark. Det her handler om, at vi, der sidder her, skal huske på, at der ikke kun er kreative eliter i Danmark, men også en bred middelklasse af sygeplejersker, funktionærer og håndværkere. Hvad vil de have? De vil altså hellere have nattero end en ny bar nede på hjørnet, der holder dem vågne. De vil hellere have et nyt indkøbscenter end en arabisk basar eller et loppetorv med studerende nede fra RUC. Så tag den kritiske eftertanke med, det skal jeg og mit hold nok sørge for

22 VIDNERNES INDLÆG Ordstyrer: Tak til de to advokater. Nu fik vi sagen ridset rigtigt skarpt op fra hver side. Nu får vidnerne lov til at nuancere sagen lidt. Hvert vidne vil nu komme med et indlæg og efter hvert indlæg vil advokaterne få lov til at krydsforhøre vidnerne. Som det første vidne vil jeg gerne byde velkommen til Susanne Nour, som arbejder på institut for menneskerettigheder og leder instituttets arbejde med mangfoldighedsledelse. Susanne Nour: Det jeg siger, vil være baseret på de erfaringer vi har. De kommer mest fra virksomheder og fra det danske arbejdsmarked. Mangfoldighed - men hvad er det egentligt, vi taler om? Det lyder meget som om, at det udelukkende er den kulturelle eller etniske mangfoldighed, der er fokus på. Min første pointe er, at mangfoldighed er alle de forskelle, vi har ude i samfundet. Mangfoldighed handler om din og min ret til, at være dem vi er. Det vil sige, at mangfoldighed er os alle sammen. Derfor, når vi diskuterer mangfoldighed på Nørrebro, så handler det om, at der er plads til os alle. Kan folk, der er lidt ældre, komme rundt i gadebilledet? Kan handicappede bruge busserne osv.? Min hovedpointe, i det jeg vil fremlægge er, at mangfoldighed jo ikke er noget, vi kan diskutere. Det er faktisk noget, vi kan konstatere. Vi er, og vi har altid været, mangfoldige. Pointen er, at mangfoldigheden skal ledes. Der skal simpelthen lederskab til, før man overhovedet kan tale om, at mangfoldighed kan blive en ressource, en styrke. Der er tre centrale principper, der skal være opfyldt for, at man kan tale om mangfoldighedsledelse: Det første og helt grundlæggende er, at man sikrer, at der er lige muligheder. Det vil sige, at man sikrer, at der overhovedet er muligheder for mangfoldighed, at folk, uanset deres alder, deres køn, deres etniske baggrund osv., overhovedet kan få en bolig i byen, overhovedet kan få et arbejde i byen osv. Uden det, eksisterer mangfoldigheden overhovedet ikke. Det andet centrale princip er, at man aktivt søger at udnytte eller at sætte disse forskelle i spil til gavn for byen, for arbejdspladsen eller hvor det nu er, man befinder sig. Når vi snakker om mangfoldighedsledelse, så taler vi om, hvordan vi sætter de her forskelle i spil, så det bliver til en ressource og ikke til et konfliktpotentiale. Det tredje princip, som jeg mener, bør være opfyldt før man kan tale om mangfoldighedsledelse, det er, at man aktivt inddrager de målgrupper eller de særlige grupper, som der er fokus på, i det her arbejde, og at man inddrager alle borgere i øvrigt, så det bliver et fælles projekt. Så det er ikke er skrivebordsteori eller et eller andet, der foregår centralt inden på et kommunalt kontor, men at det simpelthen er befolkningens projekt

23 Jeg har så tre helt konkrete forslag for hvordan man kan gå i gang med mangfoldighedsledelse på Nørrebro. Det første er selvfølgelig, at man simpelthen beslutter sig for, at det er noget man vil. Man vedtager en strategi, og denne strategi må indeholde de tre punkter, som jeg nævnte. Der skal være helt konkrete tiltag for at sikre, at der reelt er lige muligheder for alle borgere uanset køn, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund. To, at man aktivt laver en forretningsplan. Hvordan skal det her blive til en ressource og styrke for Nørrebros bydel? Og tre: At man tager nogle konkrete tiltag til at man inddrager beboerne. Alle de tre elementer skal være til stede i den her strategi. Derfor et mit andet konkrete forslag, at man nedsætter en ombudsmandsfunktion på Nørrebro, én man kan gå til, hvis man at man er blevet udsat for diskrimination, eller ikke mener, at der er plads til den man er. Men også én, der kan sørge for, at de her forskellige strategier gennemføres. Det sidste og mest konkrete forslag er at indføre et mærke, et mangfoldighedsmærke. Man kunne kalde det et grønt kort, sådan så de diskoteker som aktivt melder ud, at der er plads til alle, de kunne få dette mærke, og så kunne beboerne stemme med fødderne. Det samme kunne man bruge i forhold til virksomheder og andre erhvervsdrivende, der er i bydelen, sådan så man gør det til bydelens projekt, og man engagerer beboerne i at fremme mangfoldigheden. Modsat kunne man give det røde kort til de diskoteker, som simpelthen afviser folk. Det vil være mine tre konkrete forslag til, hvordan man arbejder med mangfoldighedsledelse. Tak. Ordstyrer: Tak Susanne. Vil du tage plads i den varme stol? Simon Andersen: Ja, tak Susanne. Du sagde, at det var vigtigt at indføre lige muligheder for alle. Har vi ikke det i dag? Susanne Nour: Det tror jeg ikke, vi ved. Simon Andersen: Vi ved ikke noget om, at der er lige muligheder for alle? Susanne Nour: Vi har ikke nok viden. Simon Andersen : Hvis vi er enige om, at lige muligheder for alle er fundamentalt. Folk skal have en bolig, folk skal have et arbejde, folk skal have et liv først på det tidspunkt kan de bidrage. Er det et problem i dag at give folk de her lige muligheder, så de kan komme ud og bidrage? Susanne Nour: Vi har dokumentation for, problemerne på arbejdsmarkedet i forhold til etniske minoriteter. Men vi mangler data om f.eks. homoseksuelle, og hvad de oplever af problemer. Så min pointe er, at vi ikke har valgt det. I det øjeblik vi vælger mangfoldigheden til, og siger, det vil vi, så begynder vi også at arbejde aktivt med at lede denne mangfoldighed. Så får vi brug for viden om, hvordan forskellige grupper på Nørrebro opfatter det at bo på Nørrebro. Når vi har den viden, så kan vi gå i gang med at løse de problemer. Så langt er vi ikke endnu. Simon Andersen: Det er mit indtryk, at vi har en samfundsudvikling, hvor vi entydigt bebrejder bestemte gruppe mennesker, at de ikke gør nok for at blive gode mennesker og bidrage til det her samfund. Men det du siger, er, at i virkeligheden ved vi faktisk ikke, om vi selv holder dem ude? Susanne Nour: Lige præcis. Simon Andersen: Vi har rettet vores indsats mod at angribe nogle andre i stedet for at kigge på, hvad vi selv kan gøre. Susanne Nour: Angribe er måske så voldsomt. Men man kan sige, at vi har brugt alle vores kræfter på at få gjort dem så danske som muligt, frem for at høre dem om hvad der egentligt skulle til for, at de kunne bidrage mere aktivt. Forudsætningen for at mangfoldighed skulle være noget særligt på Nørrebro, det ville jo være, at man lod dem have deres forskelle i stedet for at assimilere dem. Simon Andersen: Tak. Jacob Rosenkrands: Susanne Nour, Lad os tale realiteter. Du nævner at mangfoldighed rummer et konfliktpotentiale. I hvilke tilfælde er det, at mangfoldighed kan føre til konflikt? Susanne Nour: Mangfoldighed kan føre til konflikt, når man ikke leder den. Når man tillader et samfund, hvor der er barrierer, hvor folk ikke kan få et arbejde, hvor folk ikke kan komme ind på diskoteker og den slags ting. Så sker der det, at der udvikles apati hos nogle grupper. Det kan nogle udvikle sig til kriminalitet, som man også har set på Nørrebro. Jacob Rosenkrands: For nyligt kom der en phd.-afhandling, om mangfoldighed i to af Danmarks førende virksomheder, nemlig Novo Nordisk og Arla. Jakob Lauring, hedder ophavsmanden. Hans konklusion er, at den mangfoldighed, der var i de her to førende danske virksomheder, den blev ikke aktiveret. Derfor opstod der ikke synergieffekter i mangfoldigheden. Hvad siger det dig, når to af Danmarks 44 45

24 førende virksomheder ikke kan få det bedst mulige ud af mangfoldigheden, men måske snarere tackler mangfoldigheden på en måde, hvor det kan tippe over i konflikt, eller i hvert fald ikke gør noget som helst godt for virksomheden? Susanne Nour: Den ene af de virksomheder, som han har studeret er en virksomhed, hvor man ikke arbejder aktivt med mangfoldighed. Så der kan man sige, at han hiver nogle eksempler frem, hvor der er decideret diskrimination af medarbejdere. Jacob Rosenkrands: Men når selv de bedste som Novo Nordisk, der prædiker mangfoldighedsledelse, og har været i fortroppen i årevis, når selv de ikke kan få det til at fungere, hvad siger det så om, hvor let eller svært det er at lede mangfoldigheden? Susanne Nour: Det er faktisk ikke rigtigt, at han siger, at de ikke kan få det til at fungere. Jakob Rosenkrands: Vil du svare på spørgsmålet? Susanne Nour: Nej, for du baserer det på forkerte data. Han konstaterer selv, at der ikke er medarbejdere i Novo Nordisk, i samme grad som i den anden virksomhed i hvert fald, der føler sig udsat for diskrimination. Han har så nogle cases fra nogle situationer, hvor han siger, at der sidder medarbejdere fra hele verden, og det får de ikke nogen ressourcer ud af, for de taler faktisk ikke sammen. Det er jo noget andet. Jacob Rosenkrands: Lad os tage et citat fra Jakob Lauring. Han har sagt, at man ikke skal ansætte anderledes medarbejdere, hvis man tror, at det giver økonomiske resultater. Er du enig i det? Susanne Nour: Nej, jeg er uenig. Han siger det på baggrund af forkerte data, synes jeg. I den empiri han baserer det på, er mangfoldighed måske ikke blevet optimalt ledet. Jacob Rosenkrands: Det, jeg konstaterer her, er i hvert fald som et mindstemål, at det er påstand mod påstand, når eksperter i mangfoldighedsledelse diskuterer. Men lad det nu ligge. Du siger, at mangfoldighed handler om andet end etnisk tilhørsforhold. Når du læser om dansk økonomi i aviserne,hvordan går det så i Danmark i øjeblikket? Susanne Nour: De fleste siger, at det går okay. Jacob Rosenkrands: Danmark regnes som en af de mest konkurrencedygtige nationer i verden. Hvordan kan det så være, når man kigger på danske bestyrelser i erhvervslivet, at der ikke sidder flere kvinder dér? Hvis det er rigtigt, det du siger, nemlig at mangfoldighed er vejen frem? Susanne Nour: Det synes jeg, er den forkerte vej at slutte. Man kunne også sige, at Danmark kunne klare sig meget bedre, hvis der var flere kvindelige ledere. Men jeg synes ikke, at det er så simpelt. Jeg mener ikke, at det er sådan, at kvinder i sig selv bærer på ressourcer, eller at etniske minoriteter i sig selv bærer på ressourcer, som er mere kvalificerede end andre. Jeg mener, at selve det at have miljøer, hvor der er mangfoldighed, altså, hvor der er mange forskellige mennesker, det er dér ressourcerne ligger. Jacob Rosenkrands: Men kan vi blive enige om, at danske bestyrelser i erhvervslivet er befolket af mænd med nogenlunde samme uddannelse og alder. Susanne Nour: Ja. Jacob Rosenkrands: Kan vi blive enige om, at det går meget godt i dansk erhvervsliv? Susanne Nour: Jeg tror, det kunne gå meget bedre. Jacob Rosenkrands: Tak skal du have. Ordstyrer: Næste vidne er Mark Lorentzen. Mark er forsker på Copenhagen Business School i blandt andet kreative byer. Mark Lorentzen: Tak skal du have. Som indkaldt kombination af æggehoved og jakkesæt på én gang, så vil jeg tage min rolle benhårdt alvorligt, og basere det jeg siger på forskning og ikke på idealisme. Og den her kombination af æggehoved og jakkesæt betyder også, at det jeg vil tale om, grundlæggende er penge. Når økonomer er interesseret i diversitet og mangfoldighed, så er de sådan set ikke så interesseret i kultur og etnicitet, race, seksualitet, hobbys osv. De er grundlæggende interesseret i, hvad folk kan, altså deres kompetencer. Der er selvfølgelig en direkte kanal fra, hvor man kommer fra, hvor man stammer fra, hvilket sprog man taler, hvilken erfaring man osv., til hvad man kan, som arbejdstager og som en del af arbejdsmarkedet eller for den sags skyld på grænsen af arbejdsmarkedet

25 Vi har vidst i mindst 260 år, at hele forudsætningen for økonomisk udvikling og vækst, er mangfoldighed i form af kompetencer og evner. Hele grundlaget for vestens vækst og industrialisering var specialiseringen og arbejdsdelingen mellem forskellige mennesker. Der var noget, man begyndte at arbejde med for 260 år siden, internt i store virksomheder. Det var det, Adam Smith og andre beskrev i England, og som længe har været fuldstændig almindelig viden; at jo mere specialiserede forskellige mennesker er i en virksomhed, jo bedre kan denne virksomhed vokse. Det var også noget, man begyndte at arbejde med mellem virksomheder. Altså, at virksomhederne selv blev mere forskellige og specialiserede, der blev mere handel imellem dem osv. Den her udvikling er kun noget, der er gået hurtigere og hurtigere, specielt gennem de sidste 50 år hvor verden er blevet utroligt globaliseret. Der er mere og mere handel og der er mere og mere en netværksbasering af økonomien. Hele den her specialisering og arbejdsdeling mellem virksomheder, men så sandelig også mellem mennesker, er blevet et mere og mere grundlæggende vilkår for vores vækst. Der er så også kommet noget til gennem de sidste 50 år i samfundsudviklingen, i samfundsøkonomien, og det er innovation. Det er mere og mere almindeligt for virksomheder at basere hele deres udvikling på innovation, stadigt nye idéer, stadigt nye produkter og stadig ny viden. De virksomheder og de samfundsøkonomier som innoverer mest, de udnytter også lige præcis forskelligheden mellem mennesker og mellem deres specialisering i at innovere. Man ser meget tydeligt, at virksomheder, som er baseret på innovation, meget aktivt bruger mennesker med vidt forskellige kompetencer. Den her udvikling, altså i specialisering, arbejdsdeling, mere og mere aktiv udnyttelse af diversitet og også innovation, er noget, man ikke bare kan spore på virksomhedsplan, som jeg nævnte nu, men også på nationalt plan. Vi ser igennem de sidste 150 år, at de samfundsøkonomier der mest aktivt har anvendt diversitet, og som har haft den største tilgang af mennesker med forskellige kompetencer, som dels kan komme fra forskellige uddannelser men så sandelig også fra deres oprindelsesland og erfaring, fra lande som Canada, USA sågar Indien, er de lande, der har oplevet den største vækst. Mens vi nu ser tegn på, at lande der er utroligt homogene, og som ellers har vokset meget som f.eks. Japan, at deres økonomiske vækst er for aftagende i takt med, at innovation og nytænkning er blevet mere og mere vigtigt for at klare sig på verdensplan. Det er ikke kun på nationalt plan, at vi ser de her tegn, men det er også på byplan. Der er en meget, meget tydelig sammenhæng. For eksempel i USA, hvor man i længst tid har undersøgt de her sammenhænge mellem diversitet, forskellighed i etnisk og kulturelle oprindelser men også af forskellige indkomstgrupper, af forskellige uddannelser og så videre i byer, og så hvor godt de her byer klarer sig i samfundsøkonomien. Der er en meget, meget tydelig sammenhæng mellem de mest diverse byer og de mest pengetjenende byer. Der ligger en kæmpemæs- sig udfordring i det her. Det er nemlig ikke bare at trække på specialisering og arbejdsdeling og diversiteten på virksomhedsplan, på nationalt plan og byplan. Der ligger en udfordring i at styre og anvende, at aktivere diversitet. Der ligger en stor udfordring i den enkelte virksomhed, som vi netop har hørt, i at inddrage og aktivt anvende diversiteten og undgå konflikter. Det ligger der sandelig også på nationalt plan, som vi i begyndende grad oplever herhjemme, men som længe har været karakteristisk for diverse lande som England, USA og Canada og så videre, i at skabe en sammenhængskraft i landet, altså at skabe en eller anden form for løsning på de konflikter der uundgåeligt opstår. Og der ligger sandelig også en udfordring på byplan i aktivt at arbejde med at få mest muligt ud af den diversitet, som byen har for at opnå et økonomisk resultat af det. Som jeg har sagt, er det en kæmpe udfordring, men der er simpelthen ikke råd til at lade være. For det er det, som hele samfundsøkonomien baseres på. Tak. Ordstyrer: Tak Mark. Vil du tage plads i den varme stol? Simon Andersen: Mark Lorentzen, Giver bøsser og muslimer vækst? Mark Lorentzen: De giver ikke i sig selv vækst, men det er deres kombination med resten af samfundsøkonomien, der kan give vækst. Simon Andersen: Kan give vækst. Hvad skal der til? Mark Lorentzen: Det er et forkert spørgsmål. Du kan jo også spørge om månen og tidevandet gav vækst. Det, som man har påvist gennem forskning, det er, at de steder hvor der er folk med forskellig baggrund, uddannelse, indkomst og etnisk oprindelsessted, er også de steder med kraftigst økonomisk vækst. Fordi det er de steder, hvor virksomheder flytter til, og de steder, hvor mennesker med højere uddannelser tiltrækkes, fordi det er de steder, hvor de gerne vil leve. Så simpelt er det. Simon Andersen: Hvordan indretter vi vores samfund sådan, at det bliver en ressource for f.eks en by som København, så folk vil strømme ind for at være en del af det. Eller har vi allerede det? Mark Lorentzen: Folk strømmer allerede til København. København er helt usammenligneligt magneten i Danmark. Blandt andet i kraft af sin diversitet. Det, som er interessant, er bare, om København kan konkurrere med andre byer i Europa for også at tiltrække folk. Og det er, som jeg har sagt, en udfordring med at balancere den ressource, som ikke skal skabes, men som er der i form af diversitet

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn DIVERSITY LAB INVITERER TIL ÅBENT LAB - Få inspiration til

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL KULTURELLE FORMÅL uddybende og konkretiseret projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Innovativ projektlederskab - efteruddannelse for byudviklere

Innovativ projektlederskab - efteruddannelse for byudviklere Innovativ projektlederskab - efteruddannelse for byudviklere Kombineret efteruddannelse og projektsparring Få redskaberne til at udvikle dine lederskabskompetencer så de projekter, du arbejder med, får

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere