Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /143

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/143"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan /143 By og Erhverv...4/143 Ishøj By...6/143 Mål og midler...8/143 Bystruktur...10/143 Det stationsnære område...11/143 Strategisk byudvikling...14/143 Ishøj Bycenter Stationsforpladsen...20/143 Ishøj Bycenter Kirkegrunden...22/143 Havnen udvidelse...24/143 Tranegilde...26/143 Ellekilde...27/143 Torslunde Torslundevej /143 Ved Gadekæret...29/143 Ishøj Centrum...31/143 Ishøj Bycenter Centerparken...33/143 Vejleåparken...35/143 Tranebærhaven...37/143 Vildtbanegård...38/143 Ishøj Landsby...40/143 Udvidelse af det store erhvervsområde...42/143 Urban lystbådehavn...44/143 Pladser og forbindelser...46/143 Kunstaksen...48/143 Byens tilbud...53/143 Boligudvikling...54/143 Vildtbanegård...57/143 i

2 Indholdsfortegnelse Centerparken...58/143 Gadekæret...59/143 Ishøj Centrum...60/143 Tranebærhaven...61/143 Kirkegrunden...62/143 Vejleåparken...63/143 Områdefornyelse i Ishøj Centrum...64/143 Detailhandel...66/143 Mål og midler...68/143 Detailhandelsstruktur...69/143 Ishøj Bycenter...71/143 Lokalcentre og enkeltstående butikker...73/143 Bydelscenter...75/143 Detailhandlen i et regionalt perspektiv...76/143 Retningslinjer Detailhandel...77/143 Erhverv...80/143 Mål og midler...82/143 Erhvervsudvikling...83/143 Det lille erhvervsområde...84/143 Det store erhvervsområde...85/143 Erhvervssamarbejde Vestegnen...87/143 Erhvervstrafik...88/143 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...89/143 By og Erhverv...91/143 Ishøj By...93/143 Mål og midler...95/143 Bystruktur...97/143 Det stationsnære område...98/143 Strategisk byudvikling...101/143 Pladser og forbindelser...106/143 Byens tilbud...113/143 Boligudvikling...114/143 Vejleåparken...116/143 Områdefornyelse i Ishøj Centrum...117/143 Retningslinjer...118/143 Detailhandel...120/143 Mål og midler...122/143 Detailhandelsstruktur...123/143 Ishøj Bycenter...125/143 Bydelscenter...127/143 Lokalcentre og enkeltstående butikker...128/143 ii

3 Indholdsfortegnelse Boligudvikling Detailhandlen i et regionalt perspektiv...130/143 Retningslinjer Detailhandel...131/143 Erhverv...134/143 Mål og midler...136/143 Erhvervsudvikling...137/143 Det lille erhvervsområde...138/143 Det store erhvervsområde...139/143 Erhvervssamarbejde Vestegnen...141/143 Erhvervstrafik...142/143 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...143/143 iii

4 Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/143

5 2/143

6 3/143

7 By og Erhverv Ishøj har en stærk struktur for by og erhvervsområderne. Byen er bygget op omkring stationen, hvor størstedelen af kommunens detailhandel er placeret i Ishøj Bycenter. Ishøj Bycenter er den største forsyner af dagligvarer og udvalgsvarer i Ishøj. Udover bycentret er der flere lokalcentre i byområdet, samt ønsker om at etablere et ved Industribuen. Lokalcentrene servicerer boligområderne lokalt. Ishøj har to erhvervsområder det lille erhvervsområde og det store erhvervsområde. Det lille erhvervsområde, som ligger i Ishøj By ved Industrivangen og Industriskellet, er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed. Området ligger i det stationsnære område, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri op til etagemeter, samt mulighed for kontor og serviceerhverv over etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det store erhvervsområde ligger i forlængelse af byområdet, og er let tilgængeligt både via Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Erhvervsområdet indeholder mange virksomhedstyper blandt andet lager, transport, distribution, produktion og service. Endvidere er der udlagt et område til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Den gode beliggenhed betyder, at området udover at servicere borgerne i kommunen også servicerer borgere fra andre kommuner. Den overordnede struktur for byen, detailhandlen og erhvervsområderne fastholdes, og søges styrket gennem forskellige tiltag, der beskrives nærmere under de enkelte temaer. 4/143

8 5/143

9 Ishøj By Byrådet vil sikre, at Ishøj by fortsat udvikler sig som en spændende by med mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud. Dette sikres blandt andet ved at forbedre og udvide boligmassen, gennem forskønnelse af byens pladser, let tilgængelighed og ved at sikre mulighederne for et bredt udvalg af butikker, service, administration og uddannelsesmuligheder. I Ishøj By bor størsteparten af kommunens borgere, eller cirka af kommunens godt borgere. Området består af blandede boligtyper og mange grønne områder. Cirka 60% af boligmassen er etageboliger, placeret tæt på stationen og Ishøj Bycenter. De resterende cirka 40% består af parcel og rækkehuse. Disse er primært placeret lidt længere fra stationen, i strandområdet og langs Køge Bugt Motorvejen. Næsten hele Ishøj By er stationsnært, det vil sige, ligger inden for en afstand af meter fra stationen. Hermed bor størstedelen af kommunens borgere tæt på en s togstation med hurtig adgang til København og resten af Sjælland og Danmark. Endvidere betyder det, at området har et stort potentiale for fremtidig udvikling ved både at kunne tiltrække virksomheder og nye borgere. 6/143

10 7/143

11 Mål og midler Mål for byområdet Flere boliger Tidssvarende boliger Forskønnelse af pladser og torve Forbedret trafikal tilgængelighed Fastholde et godt udbud af daglig og udvalgsvarer Udbygge udbud af service og administration Fastholde og udbygge uddannelsestilbud Midler til at nå målene Fortætning af det stationsnære byområde, i overensstemmelse med Fingerplan 2007 Ejerforeningerne og afdelingsbestyrelser i etageboligområderne støttes i at gennemføre renovering og modernisering Etablering af en række tilbud inden for uddannelse, kulturelle funktioner og fritidstilbud i bygningerne der tidligere husede Ishøj Amtsgymnasium Stille bycykler til rådighed, for at sikre bedre tilgængelighed i kommunen. Især mellem Ishøj Station og Ishøj Idræts og Fritidscenter og det lille erhvervsområde. Renovering af bygninger og udearealer på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen Støtte etableringen af en letbane, samt friholdelse af tracé til denne på stationsforpladsen Omdannelse og renovering af Stationsforpladsen, herunder etablering af en ny busterminal og parkeringspladser Salg af grunde på stationsforpladsen forudsætning for renovering af pladsen Renovering af Rådhuspladsen Omlægning af Vejlebrovej hvormed man begrænser gennemkørende trafik og sænker hastigheden. Etablering af rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der sikrer let adgang til Rådhuset og Ishøj Bycenter Renovering af Ishøj Strandvej, herunder hastighedsnedsættelse Etablering af Kunstakse fra Ishøj Bycenter til ARKEN Etablering af stiforbindelse mellem Ishøj By og det store erhvervsområde Udarbejdelse af en arkitekturpolitik Udarbejdelse af en områdeplan for Ishøj By i lighed med helhedsplan for Ishøj Landsby En overordnet helhedsorienteret plan for hele Ishøj by 8/143

12 9/143

13 Bystruktur Størstedelen af kommunens servicemæssige og kommercielle udbud er placeret i Ishøj By med Ishøj Bycenter som centrum. Her findes et større udvalg af udvalgs og dagligvarebutikker, biblioteket, biografen og svømmehallen samt Rådhuset. Herudover findes der i Ishøj By flere mindre lokalcentre med dagligvarebutikker der understøtter nærmiljøet. Tæt placeret på stationen er ligeledes uddannelsescenteret CPH West med gymnasium, handelsskole og teknisk skole med videre. Den stationsnære placering betyder, at uddannelsescentret tiltrækker unge fra store dele af Hovedstadsområdet. For at styrke kommunens profil inden for ungdomsuddannelser, vil bygningerne ved Vejlebroskolen, der før husede Ishøj Amtsgymnasium, fremover blive anvendt til musikskole og andre fritidstilbud og uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner. Koncentrationen af de mange servicemæssige og kommercielle funktioner er et aktiv, som skal understøttes i den fremtidige byudvikling. Det varierede uddannelsesudbud skal fastholdes og udbygges, og skal være med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for de unge og understøtte et levende byliv. Det er vigtigt at fastholde og underbygge den eksisterende struktur, hvor kultur, servicemæssige og kommercielle udbud og ungdomsuddannelserne er samlet. Dette skal understøtte et mangfoldigt og alsidigt udvalg, hvilket også er grundlaget for at kunne fastholde og tiltrække butikker, caféer og lignende. 10/143

14 Det stationsnære område Stationsnærhedsprincippet er et overordnet princip om at placere byfunktioner, der skaber meget persontrafik, tæt på stationerne. Ishøj Station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktsstation. Det stationsnære lokaliseringsprincip skal være med til at skabe attraktive lokaliseringsmuligheder og styrke hovedstadens konkurrenceevne. Samtidig skal det også være med til at sikre et mere frit transportvalg. Det er endvidere vigtigt, at de største kontorarbejdspladser, store regionalt orienterede institutioner og andre store rejsemål placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktstationerne. Lovgivning Fingerplan 2007 For det ydre storbyområde, som Ishøj er en del af, gælder der, at det stationsnære område er i en afstand på meter fra stationen. I det stationsnære område, skal bebyggelsesprocenten afspejle den centrale placering og gode tilgængelighed, det vil sige, at her skal tætheden være højere. Området omkring stationen er udpeget til stationsnært kerneområde. I det stationsnære kerneområde gælder, at der kan planlægges for kontor og serviceerhverv over etagemeter. Det er endvidere muligt at planlægge for kontor og serviceerhverv over m2 i enkelte (ramme)områder i det stationsnære område. Det ønskes i de områder hvor kontor og serviceerhverv enten supplerer eller understøtter den eksisterende anvendelse og dermed sikrer en positiv udvikling. Mulighed for kontor og serviceerhverv over m2 vil fremgå af rammerne. Det stationsnære kerneområde i Ishøj er udpeget for at sikre en langsigtet strategisk udvikling af sammenhængen mellem station, bolig og erhverv i Ishøj By. Afgrænsningen af det stationsnære kerneområde er foretaget ud fra en overordnet vurdering af det stationsnære område. Flere af områderne er rene boligområder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere kontorbyggeri og de er derfor ikke inddraget i afgrænsningen. Områderne inden for afgrænsningen har i dag en struktur og anvendelse som en yderligere udvikling med kontorerhverv kan understøtte. De fleste områder anvendes i dag til erhverv, detailhandel, kultur, eller offentlig eller privat service, ligesom der er flere boliger. Det lille erhvervsområde er placeret uden for det stationsnære kerneområde. For at styrke erhvervsudviklingen tæt på stationen er det muligt at placere kontor og serviceerhverv over /143

15 etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det lille erhvervsområde er allerede etableret og rummer gode udviklingsmuligheder. Der er god tilgængelighed for gående og cyklister fra stationen ad en stiforbindelse, hvor man ledes direkte til erhvervsområdet. Endvidere kører en af kommunens servicebusser fra stationen til erhvervsområdets nordlige del. Det er byrådets ønske, at servicebussen skal være gratis for passagererne. Ishøj Idræts og Fritidscenter er placeret i det stationsnære område, med mulighed for placering af kontor og serviceerhverv op til etagemeter. Det er endvidere muligt at placere kontor og serviceerhverv over etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Udviklingen af idrætscentret skal ses i sammenhæng med kultur og uddannelsesinstitutionerne, herunder mulighed for at placere attraktive kontorerhverv. Mellem idrætscentret og stationen ligger musikskolen og CPH West, med både gymnasium, handelsskole, teknisk skole, samt flere voksenuddannelser. Det er byrådets ønske, at der kan stilles bycykler til rådighed, som let kan bringe borgere, gæster og arbejdende fra stationen til erhvervsområderne. Bycyklerne kan ligeledes betjene kommunens andre attraktioner, som blandt andet Kunstmuseet ARKEN, Ishøj Dyrepark og havnen. 12/143

16 13/143

17 Strategisk byudvikling Ishøjs bymønster består af Ishøj By og de tre landsbyer Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Ishøj By er kommunecentret, hvor detailhandel, servicefunktioner og de fleste kulturelle tilbud findes. Byen er bygget op omkring stationen og placeret mellem Strandparken og store grønne områder. Landsbyerne er mindre afgrænsede enheder af boliger, med let adgang til naturen. Landsbyerne er ældre traditionelle landsbyer, der er bygget op omkring landsbysamfundet. I dag er der ikke længere dagligvarebutikker, men i Ishøj Landsby findes der et mindre udbud af offentlige servicefunktioner, som understøtter alle tre landsbyer. Lovgivning Kommuneplanen skal omfatte en beskrivelse af bolig og erhvervsudviklingen i en periode på 12 år. Dette betyder blandt andet, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont, Planlovens 11 stk /143

18 Udviklingsområder Der er i Fingerplan 2007 ikke givet mulighed for nye områder til byudvikling i Ishøj. Den fremtidige byudvikling foregår derfor ved omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Bystrukturen gør, at der fortsat findes flere muligheder for udvikling og potentielle områder til fortætning og omdannelse. Flere af udviklingsområderne er ikke ejet af kommunen, hvilket stiller krav til, at grundejerne skal deltage. Stort set hele Ishøj By er stationsnært samtidig med, at Ishøj Station er udpeget til knudepunktstation. Byudvikling af Ishøj By bygger på princippet i landsplanredegørelsen om tæthed omkring stationerne, og at den fysiske planlægning og den overordnede trafikstruktur skal spille tæt sammen. Videre læsning Helhedsplan for Ishøj Havn.pdf (23.8 MB) Befolkningsfremskrivningen for Ishøj forudsiger en lille stigning i befolkningen på cirka 1%, svarende til godt 250 flere personer i Udlægget af boliger afspejler den forventede befolkningsfremskrivning. Fortætningen i 2. del af planperioden er en del af en strategisk udbygning for at tiltrække nye borgere til kommunen. De konkrete fortætningsprojekter skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen og andre konjunkturmæssige forhold. Udviklingsperioden er inddelt i tre perioder, den 1. del af planperioden den 2. del af planperioden samt en perspektivperiode. Perspektivperioden ligger efter planperioden, og indeholder områder som på sigt vil kunne være udviklingsområder. 1. del af planperioden Ishøj Bycenter stationsforpladsen Ishøj Bycenter Kirkegrunden Ishøj Havn udvidelse Tranegilde Ellekilde Torslunde Torslundevej 79 Ved Gadekæret 2. del af planperioden Ishøj Centrum Ishøj Bycenter Centerparken Vejleåparken Tranebærhaven Vildtbanegård Perspektivperioden Ishøj Landsby Udvidelse af det store erhvervsområde Urban lystbådehavn 15/143

19 Udviklingsområderne er et led i den fortsatte udvikling af Ishøj Kommune. Det overordnede princip for udviklingen er at fortætte i det stationsnære område samt at sikre en løbende udvikling af landsbyerne med fokus på adskillelsen mellem by og land. Den mest intensive fortætning og omdannelse vil finde sted i Ishøj By. De udpegede udviklingsområder er placeret i det stationsnære område. Både stationsforpladsen, kirkegrunden, Ishøj Centrum, Centerparken, dele af Vejleåparken, Tranebærhaven og Vildtbanegård er placeret i det stationsnære kerneområde, og følger princippet om miljørigtig lokalisering ifølge Fingerplan Udvidelse af havnen er en videreførelse af den gældende rammebestemmelse, som stammer tilbage fra den oprindelige planlægning af udviklingen af Køge Bugt. Udvidelsen af havnen sikrer adgang til rekreative arealer ved vandet, samtidig med at det fastholder den klare adskillelse mellem land og vand. Udviklingsområderne i landsbyerne er mindre områder, som er placeret i den eksisterende landsbyafgrænsning og inddrager dermed ikke nyt land eller områder i de grønne kiler. Udviklingsområderne Ellekilde og Torslundevej 79 er allerede lokalplanlagte med henholdsvis 17 og 10 enfamiliehuse. Ellekilde er ikke fuldt ud udbygget og Torslundevej 79 afventer realisering. Udviklingen af Tranegilde med fire grunde vil ske inden for et eksisterende lokalplanlagt område, men vil kræve ny lokalplan. De tre udviklingsområder, en urban lystbådehavn, udvidelsen af det store erhvervsområde og sammenbygningen af Ishøj Landsby og Vestervang er en politiskmålsætning. Områderne kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for de enkelte områder. 16/143

20 1.A Ishøj Bycenter stationsforpladsen 1.B Ishøj Bycenter Kirkegrunden 1.C Havnen udvidelse 1.D Tranegilde 1.E Ellekilde 1.F Torslunde Torslundevej 79 1.G Ved Gadekæret 2.A Ishøj Centrum 2.B Ishøj Bycenter Centerparken 2.C 17/143

21 Vejleåparken 2.D Tranebærhaven 2.E Vildtbanegård 3.A Ishøj Landsby 3.B Udvidelse af det store erhvervsområde 3.C Urban lystbådehavn 18/143

22 19/143

23 Ishøj Bycenter Stationsforpladsen Område 1.A Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Bycenter Stationsforpladsen Udvikling og omdannelse af stationsforpladsen, herunder bebyggelse der kan understøtte aktiviteterne i Ishøj Bycenter. Mulighed for butikker, liberale erhverv, hotel, boliger, administration, bibliotek, biograf, teater, svømmehal, station og kirke.området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². Der sker en sammenlægning af rammerne for Ishøj Bycenter, Kirke og kulturgrunden og inddragelse af stationsforpladsen. Bebyggelsesprocenten for hele 20/143

24 området er sat til 200. Området ligger i det stationsnære kerneområde. Rummelighed Lokalplan Rammen fastsættes med en bebyggelsesprocent på 200 og øger således bebyggelsesmuligheden med cirka 100%. Forøgelsen af bebyggelsesprocenten sker for at skabe mulighed for realisering af fremtidige planer. De endelige rammer for planlægningen konkretiseres og fastsættes i forbindelse med lokalplanlægning, som foretages på baggrund af yderligere analyser af området. Der skal udarbejdes lokalplan for stationsforpladsen, hvor bebyggelsesprocent, etager og højde konkretiseres. 21/143

25 Ishøj Bycenter Kirkegrunden Område 1.B Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Bycenter Kirkegrunden Bebyggelse på Kirkegrunden. Ved fastlæggelse af anvendelse skal grundens centrale placering tages i betragtning. Byggeriets udformning skal understøtte og tage hensyn til nabobygningen Vejleå Kirke. Det forventes at en del af byggeriet skal indeholde boliger, fx til ældre. Mulighed for butikker, liberale erhverv, hotel, boliger, administration, bibliotek, biograf, teater, svømmehal, station og kirke.området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². Der sker en sammenlægning af rammerne for Ishøj Bycenter, Kirke og kulturgrunden og 22/143

26 inddragelse af stationsforpladsen. Bebyggelsesprocenten for hele området er sat til 200. Området ligger i det stationsnære kerneområde. Rummelighed Lokalplan Rammen fastsættes med en bebyggelsesprocent på 200 og øger således bebyggelsesmuligheden med cirka 100%. Forøgelsen af bebyggelsesprocenten sker for at skabe mulighed for realisering af fremtidige planer. De endelige rammer for planlægningen konkretiseres og fastsættes i forbindelse med lokalplanlægning, som foretages på baggrund af yderligere analyser af området. Der skal udarbejdes lokalplan for kirkegrunden, hvor bebyggelsesprocent, etager og højde konkretiseres. 23/143

27 Havnen udvidelse Område 1.C Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Havnen udvidelse 2. etape af udviklingen af havnen. Havnerelaterede erhverv. Udvidelsen af havnen skal tilføre området flere publikumsrettede funktioner, blandt andet ved at åbne for de mangesidige maritime aktiviteter, der i stigende omfang præger en moderne lystbådehavn.endvidere skal udvidelsen af havnen sikre et tættere samspil mellem havnen, strandområdet og den bagvedliggende by. Havneområdet er m². Bebyggelsesprocenten og byggemuligheder fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen. Der skal udarbejdes lokalplan for projektet. 24/143

28 25/143

29 Tranegilde Område 1.D Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Tranegilde Udstykning af fire parcelhusgrunde. Boliger. Der ønskes at bygges boliger hvor den tidligere Toftegård Lade lå. 4 parcelhusgrunde. Der skal udarbejdes lokalplan for projektet. 26/143

30 Ellekilde Område 1.E Navn Udvikling Anvendelse Ellekilde Udstykning af parcelhusgrunde. Boliger. Plangrundlag Der er i 2007 udstykket 17 parcelhusgrunde, hvoraf 4 er bebygget. Rummelighed Lokalplanområdet er cirka 1,8 ha. Minimumsstørrelsen på grundende er 700 m² med en fastsat bebyggelsesprocent på 25. Lokalplan Lokalplan /143

31 Torslunde Torslundevej 79 Område 1.F Navn Torslunde Torslundevej 79 Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Udstykning af 10 enfamilieshuse. Boliger. Afvikling af en tidligere landbrugsejendom, og omdannelse til boligområde. Området ønskes udviklet til boligomåde med åben lav boligbebyggelse for i alt 10 enfamilieshuse. Lokalplanområdet er på godt m² og der er fastsat en bebyggelsesprocent på 25. Lokalplan Lokalplan /143

32 Ved Gadekæret Område 1.G Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Ved Gadekæret Boligbyggeri fortætning i det stationsnære kerneområde. Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde og udgør det sidste ubebyggede hjørne af et større område. Området fremstår som et grønt område uden egentlig rekreativ funktion. Udbygningen skal ske som en forlængelse af det eksisterende byggeri i nabobebyggelserne Gadekæret og Kærbo. Området er cirka m². Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 50, og skal konkretiseres i forbindelse med lokalplanen. Udnyttes rammen giver det mulighed for cirka 15 boliger på 80 m². Der skal udarbejdes lokalplan for området. 29/143

33 30/143

34 Ishøj Centrum Område 2.A Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Ishøj Centrum Fortætning af boligområde. Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². Der er igangsat områdefornyelse af Ishøj Centrum. Områdefornyelsen handler om en forbedring af de fysiske udearealer. I den forbindelse kan fortætning anvendes som et redskab, til blandt andet at skabe nye afgrænsninger og funktioner i udearealerne. Den nuværende lokalplan giver ikke mulighed for yderligere bebyggelse, men området rummer et betydeligt potentiale for udvikling, som ikke er yderligere konkretiseret. Kommuneplanrammen fastsætter en bebyggelsesprocent på 75. Den gældende lokalplan fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte 31/143

35 ejendom ikke må overstige 50. Bebyggelsesprocenten og byggemuligheder fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen. Lokalplan En fortætning vil kræve ny lokalplan. 32/143

36 Ishøj Bycenter Centerparken Område 2.B Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Bycenter Centerparken Fortætning af boligområde. Udvidelse af etageejendom ved at udbygge med én etage i højden. Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². En fortætning af Centerparken kan ske ved at udvide bebyggelsen med én etage på tagfladen. Tagfladearealet er cirka m², hvilket svarer til cirka 12 nye boliger. Centerparken er placeret ved Ishøj Bycenter og har dermed en af de mest centrale placeringer i byen. En fortætning af Centerparken vil være i 33/143

37 overensstemmelse med at fortætte stationsnært, samtidig med at de nye boliger vil have let adgang til offentlig transport, indkøb og kulturtilbud. Rummelighed Lokalplan Centerparken er en del af rammeområdet for Ishøj Bycenter. Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 200 og bebyggelse i 11 etager. Rammen giver således mulighed for yderligere én etage på bebyggelsen. Udvidelse af Centerparken med én etage, svarende til cirka m² vil kræve en ny lokalplan. En fortætning vil kræve ny lokalplan. 34/143

38 Vejleåparken Område 2.C Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Vejleåparken Fortætning af boligområdet. Boliger. Der er et stort potentiale for fortætning i Vejleåparken selv efter den seneste fortætning i forbindelse med renoveringen der afsluttes i 2009.Udviklingspotentialet er ikke yderligere konkretiseret, men den gældende Lokalplan giver mulighed for yderligere fortætning. En yderligere fortætning til boliger vil kunne understøtte den eksisterende bebyggelse og uderummene. Rummelighed Bebyggelsesprocenten for området er 75, hvilket svarer til en restrummelighed på cirka m². Lokalplan Lokalplan /143

39 36/143

40 Tranebærhaven Område 2.D Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Tranebærhaven Fortætning af boligområde. Boliger. Området er præget af etagebyggeri, hvor der er mulighed for at fortætte på tagflader. Tagfladearealet udgør cirka m², hvilket svarer til cirka 32 boliger. Lokalplanen giver mulighed for fortætning på tagflade. Tagfladeareal på cirka m². Lokalplan Lokalplan /143

41 Vildtbanegård Område 2.E Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Vildtbanegård Fortætning af boligområde. Boliger. Vildtbanegård er præget af etagebyggeri. Området rummer fortsat et potentiale for udvikling, som ikke er yderligere konkretiseret. Med kommuneplanrammerne er der yderligere et mindre udviklingspotentiale i forhold til den gældende lokalplan fra en bebyggelsesprocent på 70 til 75. Potentialet for udvikling af området skal yderligere konkretiseres i lokalplanlægningen. Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 75 med mulighed for at bygge 4½ etager til forskel fra Lokalplan 1.22, der fastsætter bebyggelsesprocenten for boligområdet til 70 og højest 4 etager med udnyttet tagetage. 38/143

42 Lokalplan En fortætning vil kræve ny lokalplan. 39/143

43 Ishøj Landsby Område 3.A Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Landsby Skabe sammenhæng mellem Ishøj Landsby og Vestervang udlæg på bar mark. Boliger. Ishøj Landsby og bydelen Vestervang er i dag adskilt. Byrådet vil arbejde for på sigt at kunne binde de to dele sammen. Herved vil byen fremstå mere sammenhængende, boligmassen vil understøtte lokalsamfundets tilbud, og der vil blive en klar adskillelse mellem land og by. I dag er det ikke muligt at sammenbygge Ishøj Landsby og Vestervang, da området er en del af Den Grønne Kile, som skal friholdes for yderligere byggeri. En sammenbygning af de to bydele vil kræve en ændring af 40/143

44 Fingerplan Ved en sammenbygning af Ishøj Landsby og Vestevang skal det grønne element være centralt. Det grønne skal trækkes visuelt ind i byen ved hjælp af åbne passager til det åbne land. Herved skabes samtidig en let adgang til naturen. Rummelighed Lokalplan Byrådet har fået udarbejdet en plan for projektet, der visualiserer tre mulige skitser for at skabe sammenhæng mellem Ishøj Landsby og Vestervang. Det forslag, som bedst integrerer det grønne element, udlægger et areal på cirka m² til boligbyggeri. Med en grundstørrelse på m² vil det svare til 115 boliger. Udlægget vil kræve ændring af Fingerplan /143

45 Udvidelse af det store erhvervsområde Område 3.B Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Udvidelse af det store erhvervsområde Udvidelse af det store erhvervsområde udlæg på bar mark til erhverv. Erhverv. Hvis der kommer en baneføring mellem København og Ringsted vil banen sandsynligvis gå igennem Ishøj Kommune. Den skitserede bane vil fra Ishøj Stationsvej gå vest for strækningen langs Vejleåvej mod Greve. Den nye baneføring for København Ringstedbanen vil danne et nyt cigarformet areal, der er afgrænset af banelegemet på den ene side og Vejleåvej og det store erhvervsområde på den anden side. Arealet anvendes i dag til landbrug. Den nye afgrænsning betyder at arealet mister sin attraktionsværdi som landbrugsareal, både grundet størrelse og placering mellem to store barrierer, og da 42/143

46 anvendelse til landbrugsjord ikke længere vil være hensigtsmæssig. Da arealet ligger i forlængelse af erhvervsarealet, vil en omdannelse af arealerne kunne ske med respekt for det omgivende landskab. Hvis den nye baneføring kommer, vil byrådet arbejde for, at arealet bliver udlagt til erhverv. Rummelighed Lokalplan Baneføringen er ikke endelig fastlagt, men der vil være tale om et område med en størrelse på cirka m². Udlægget vil kræve ændring af Fingerplan /143

47 Urban lystbådehavn Område 3.C Navn Udvikling Anvendelse Urban lystbådehavn Omdanne havnen fra en lokal lystbådehavn til en urban lystbådehavn, hvor det bliver muligt at placere husbåde i havnen. Den ønskede udvidelse af havnen, der forventes i 1. del af planperioden er rettet mod at tilføre flere publikumsrettede funktioner, blandt andet ved at åbne for de mangesidige maritime aktiviteter, der i stigende omfang præger en moderne lystbådehavn. Endvidere skal udvidelsen af havnen sikre et tættere samspil mellem havnen, strandområdet og den bagvedliggende by. På sigt er ønsket, at lystbådehavnen kan udvikle sig til en mere urban lystbådehavn med husbåde. Husbådene skal være med til at 44/143

48 skabe dynamik og liv på havnen. Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Det eksisterende havneområde forventes udvidet med m² i 1. del af planperioden. Med udvidelsen bliver lystbådehavnen i alt cirka m². En omdannelse af havnen fra en lokal lystbådehavn til en urban lystbådehavn med husbåde skal ske ved at give mulighed for, at en del af området kan anvendes til boligformål i form af husbåde. Den endelig rummelighed til husbådene skal fastsættes i forbindelse med planarbejdet. Lystbådehavnen skal fortsat have karakter af havn med de dertilhørende aktiviteter. Det er i dag ikke muligt at placere husbåde i havnen, da havnen ligger i det kystnære område, og da der ikke må placeres boliger i lystbådehavne som Ishøj Havn. 45/143

49 Pladser og forbindelser Ishøj By har mange grønne områder som forbindes af et stisystem for gående og cyklende. Den differentierede vej og stistruktur i kommunen betyder, at fodgængere og cyklister befinder sig i et andet niveau end bilisterne. Dette skaber en øget trafiksikkerhed, men samtidig kan stierne i nogle perioder opleves som øde og utrygge. Den fremtidige planlægning af stierne skal prioritere, at stierne opleves som trygge. Byens struktur med mange grønne områder giver god mulighed for ophold og udfoldelse. I dag er en af de største trusler mod sundheden, at vi ikke er aktive nok. I byerne har udformningen af de nære byområder og tilgængelighed for gående og cyklende stor betydning for vores fysiske aktivitet. Den fremtidige planlægning skal fortsat sikre let tilgængelighed og udfoldelsesmuligheder. Mange af stierne og de grønne områder fungerer godt, mens andre kan trænge til forskønnelse. Den differentierede vej og stistruktur fastholdes, hvorved det er sikkert og nemt for både børn og voksne at vælge cyklen frem for bilen. Videre læsning Ishøj Kommunes sundhedspolitik Stierne og pladserne skal også byde på oplevelser, som gør det spændende at opholde sig og færdes i byrummene. Bevægelse og leg skal blive en naturlig del af at bruge byens rum både for børn og voksne. Andre steder er det oplevelsen, der skal være central, enten ved udsmykning, beplantning eller oplevelser i form af butikker eller kunst. Det kan både være gennem udformningen, som for eksempel naturlige niveauforskelle, små forhindringer eller redskaber til udfoldelse der indgår naturligt som en del af pladsen eller stiforløbet. Dog under hensynstagen til tilgængelighed for handicappede. I forbindelse med udarbejdelse af områdeplaner for Ishøj By vil pladser og forbindelser blive behandlet mere i dybden. 46/143

50 47/143

51 Kunstaksen Kunstaksen skal skabe forbindelse fra bycentret til ARKEN. Kunstmuseet ARKEN bidrager til at sætte Ishøj på landkortet. Museet tiltrækker mange turister og besøgende til Ishøj hele året. At have et moderne kunstmuseum skal kunne fornemmes andre steder i kommunen. Mange af de besøgende til ARKEN kommer fra stationen, og skal på vej til ARKEN igennem beboelsesområdet Ishøj Centrum og parcelhusområdet ved stranden. Forløbet skal være et attraktivt bindeled mellem ishøj Bycenter og ARKEN, hvor kunsten er det bærende element, der får de besøgende naturligt til at bevæge sig fra stationen til ARKEN. Dette kan blandt andet gøres ved at skabe et spændende stiforløb med artpoints steder på ruten med kunst så selve stiforløbet bliver en udstilling. ARKEN ønsker at deltage i udviklingen af Kunstaksen. Kunstaksen kan ligeledes bruges til at skabe bedre sammenhæng mellem stranden og byen. 48/143

52 Stiforbindelse til det store erhvervsområde Det store erhvervsområde er placeret i forlængelse af Ishøj By. I forbindelse med en planlagt renovering af broen over Køge Bugt Motorvejen skal der sikres stiforbindelse til erhvervsområdet. Herved bliver det nemmere og mere sikkert at færdes mellem byområdet og erhvervsområdet, for både kunder og ansatte. Læs mere om stiforbindelsen under trafikprojektet om udvidelse af motorvejsbroen. 49/143

53 Rådhuspladsen Indgangen til Rådhuset, som hver dag benyttes af mange borgere og besøgende, fungerer i dag som en parkeringsplads, hvor det er svært at orientere sig. Pladsen skal udformes til en egentlig Rådhusplads, som er lys og venlig, og byder velkommen til Rådhuset. Rådhuspladsens fremtidige funktion bliver en flot og imødekommende portal til Rådhuset. Omdannelsen af Rådhuspladsen vil ske i forbindelse med en omlægning af trafikken til og fra Ishøj Bycenter. 50/143

54 Stationsforpladsen Stationsforpladsen og Vejlebrovej er et område, hvor det er svært at orientere sig, og der er mange barrierer mellem de forskellige funktioner i og omkring området. Busholdepladsen er nedslidt og uhensigtsmæssigt udformet, Vejlebrovej gennemskærer området, og gående og cyklister er henvist til at bevæge sig i forskellige niveauer. En omdannelse af pladsen muliggør nybyggeri. Nyt byggeri kan være med til at skabe nye funktioner og nye byrum, som kan understøtte at området bliver bindeleddet mellem stationen og de omkringliggende bydele, herunder Ishøj Centrum hvor der i disse år sker et gennemgribende områdeløft. Samtidig skal pladsomdannelsen sikre en bedre og mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken, samtidig med, at det er nemt at komme til og fra stationen både i bil, på cykel og som gående. I forbindelse med omdannelsen reserveres der et tracé til en letbane en moderne sporvogn fra Ishøj over Glostrup til Lundtofte i Lyngby. Den økonomiske forudsætning for en omlægning af pladsen er, at en del af pladsen frasælges. Læs mere om stationsforpladsen under trafikprojektet for stationsforpladsen. 51/143

55 52/143

56 Byens tilbud Ishøj har et stort udbud af tilbud, lige fra kunstmuseum, musikskole, teater, bibliotek og biograf over forskellige idrætstilbud og faciliteter såsom svømmehal, motionscenter, idrætscenter, fodboldbaner og motorcenter til vandrehjem, campingplads og dyrepark. Mange af faciliteterne er placeret i Ishøj By, mens nogle er placeret i landområderne. Der findes endvidere nyttehaver i området ved Store Vejleå mellem Vejlebrovej og S banen. Nyttehaverne blev etableret efter stor efterspørgsel fra borgerne. Mange borgere i Ishøj By bor i etageboliger, og nyttehaverne er en god mulighed for adgang til en have. Nyttehaverne er eftertragtede og administreres af kommunen. Det er vigtigt, at fastholde det brede udbud i Ishøj By samtidig med, at der fortsat sikres let adgang til kommunens andre tilbud. 53/143

57 Boligudvikling Ishøj By er en forholdsvis ung by, der er bygget op omkring stationen. Størstedelen af byen ligger stationsnært, hvilket giver attraktive lokaliseringsmuligheder og dermed gode muligheder for udvikling både for erhverv, institutioner og boliger. En udvidelse af boligmassen i Ishøj by vil fremtidssikre udviklingen og være med til at fastholde Ishøj By som knudepunktsstation og sikre et grundlag for en eventuel fremtidig placering af en letbane. En lokalisering tæt på en station giver større mobilitet, mindsker privatbilismen og er med til at tiltrække rejsende og besøgende. I Ishøj skal vi være med til at understøtte denne udvikling. Ishøj Bys struktur med mange områder med etageejendomme og åbne friarealer rummer fortsat mulighed for fortætning. Det skal være attraktivt at bosætte sig i Ishøj. En fortætning skal ske med respekt for den eksisterende by, den historiske udvikling, de arkitektoniske kvaliteter og beboernes brug af nærområderne og byen generelt. En fortætning vil øge beboergrundlaget, og dermed være med til at understøtte eksisterende tilbud og tiltrække nye. Nyt byggeri kan være med til at udfylde åbne huller, og dermed både skabe sammenhæng i den eksisterende bebyggelse og give mulighed for nye byrum. Endvidere er der flere steder mulighed for en udvidelse af eksisterende byggeri med tagboliger. De ekstra etagemeter kan ligeledes give mulighed for sammenlægning af hybler og mindre boliger, hvormed der kan etableres attraktive tidssvarende ungdoms eller familieboliger. Udviklingen af boligerne og kvartererne skal have et helhedsorienteret perspektiv, hvor de enkelte udviklingsområder skal tilpasses en overordnet vision for byområdet. Ishøj By skal udvikle sig til at have tidssvarende og attraktive boliger og spændende uderum. Der skal skabes tydelige lokale kvarterer, hvor overgangene mellem kvartererne både skal indikere lokal identitet samtidig med, at der skabes en helhed med de omkringliggende kvarterer. Hvordan fortætningen mere specifikt kan ske, vil være et tema i de kommende områdeplaner for Ishøj By. Andre temaer, der kunne være relevante at belyse yderligere i områdeplaner, vil være overgange mellem de forskellige kvarterer, bymiljøer, adgang til grønne områder og stranden. Etageboligområder Der er i flere af etageboligområderne igangsat renovering og etablering af flere boliger. Samtidig kan der i de fleste af etageboligområderne indpasses nye boliger, som vil understøtte 54/143

58 det eksisterende byggeri. Nedenfor er en beskrivelse af de boligområder, der er potentielle for omdannelse. A Vildtbanegård B Centerparken C Gadekæret D Ishøj Centrum E Tranebærhaven F Kirkegrunden 55/143

59 56/143

60 Vildtbanegård Område Navn Udvikling og renovering A Vildtbanegård I Vildtbanegård igangsættes i de kommende år helhedsplaner for renovering. Renovering omfatter facaderenovering med lukning af altaner, nye vinduer og døre, forbedret isolation og ventilation i boligerne, samt renovering af legepladser og belysning på stierne. Samtidig giver det anledning til, at der ses på mulighederne for at udnytte ledige arealer i bebyggelsen. Der er gode muligheder, men hidtil har beboerne ikke ønsket suppleringsbyggeri. 57/143

61 Centerparken Område Navn Udvikling og renovering B Centerparken I Centerparken er der mulighed for at bygge tagboliger. Det vil være boliger, der ligger tæt på butikker og serviceydelser i bycenteret, og hvor man kan gå direkte til stationen uden at skulle udendørs. 58/143

62 Gadekæret Område Navn Udvikling og renovering C Gadekæret I Gadekæret er besluttet gennemførelse af en helhedsplan for renovering. Helhedsplanen omfatter forbedring af både boliger, bygninger og friarealerne. Boligerne forbedres med nye badeværelser og forbedret ventilation. Bygningerne med betonrenovering af facader, nye vinduer og istandsættelse af udvendigt træværk og friarealerne gøres trygge og indbydende gennem bedre lege og opholdsarealer, belysning og belægning. Samtidig omfatter helhedsplanen en sammenlægning af 40 1 rumsboliger til 28 nye boliger. Udover helhedsplanen er der mulighed for suppleringsbyggeri, blandt andet på Gadekærets og kommunens arealer ved plejehjemmet Kærbo. 59/143

63 Ishøj Centrum Område Navn Udvikling og renovering D Ishøj Centrum I forbindelse med områdefornyelse af bebyggelsen har kommunen peget på mulighederne for at indpasse suppleringsbyggeri på friarealer eller på de flade tage. Der er store muligheder i bebyggelsen, men hidtil har beboerne ikke ønsket suppleringsbyggeri. 60/143

64 Tranebærhaven Område Navn Udvikling og renovering E Tranebærhaven Tranebærhaven er etagebebyggelse med flade tage. Her vil der være mulighed for at supplere med flere boliger på tagene. 61/143

65 Kirkegrunden Område Navn Udvikling og renovering F Kirkegrunden Anvendelse af den såkaldte ''kirkegrund'' er uafklaret. Byrådet vil aktivt gå i gang med at afklare hvilke funktioner, der kan placeres her, og hvorledes sammenhæng til Ishøj Bycenter kan skabes. Et af de emner, der er på tale, er en etablering af ældreboliger. 62/143

66 Vejleåparken Vejleåparken, der er et godt eksempel på fortætning, er i slutfasen af en af de mest omfattende renoveringer af socialt boligbyggeri i Danmark. Renoveringen har allerede vist resultater med hensyn til byrådets målsætning om at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Renoveringen har medført, at lejlighederne er blevet mere tidssvarende med nye badeværelser, nye vinduer og forbedret isolering. Den fysiske fremtoning og forbedring af kvarterets uderum har givet bebyggelsen et arkitektonisk løft. Ved renoveringen af Vejleåparken, er der fundet plads til opførelse af nye familieboliger og ungdomsboliger, indrettet gode familieboliger ved etablering af tagboliger, samt skabt gode to rumsboliger ved sammenlægning af små utidssvarende hybler. Boligerne er indpasset i den eksisterende struktur samtidig med, at der er tilføjet nye byrum og skabt sammenhænge mellem det allerede eksisterende byggeri. Der er stadig mulighed for yderligere indpasning af boliger i bebyggelsen. Sideløbende med den fysiske renovering af Vejleåparken er der endvidere igangsat flere projekter af social karakter. 63/143

67 Områdefornyelse i Ishøj Centrum I boligbebyggelsen Ishøj Centrum er kommunen i samarbejde med beboerne i gang med en omfattende områdefornyelse. Hovedformålet med fornyelsen er at skabe et attraktivt, fremtidsorienteret og åbent byområde, som gør det endnu mere tiltrækkende at bo og opholde sig i området. Områdefornyelsen omfatter renovering og forskønnelse af uderum, stier og parkeringsarealer. Ishøj Centrum har en central placering i byområdet med stationen og Ishøj Bycenter mod vest og mod øst med kort afstand til Strandparken og ARKEN. Der skal etableres en god forbindelse og indbydende adgang til stationen og Ishøj Bycenter. Ishøj Centrums placering betyder, at området bliver en del af den planlagte "kunstakse", der skal føre besøgende fra stationen til ARKEN. Som en del af områdefornyelsen er der planlagt en forskønnelse af den centrale plads kaldet "Klydens Plads". Pladsen ligger på kunstaksen, og kobler således de to projekter sammen. Den nye pladsdannelse skal skabe mulighederne for et fælles samlingssted for beboerne. 64/143

68 65/143

69 Detailhandel Detailhandel er defineret som salg af varer til forbrugere og er opdelt på udvalgsvarer og dagligvarer. Den primære del af kommunens detailhandel er koncentreret i Ishøj Bycenter. Derudover er der detailhandel i det store og det lille erhvervsområde, i tre lokalcentre samt enkeltstående butikker, der har til formål at yde en god lokal forsyning. Der er ikke udlagt nogen aflastningsområder i Ishøj Kommune. I dag findes der lokalcentre i Ishøj Centrum, Vildtbanegård og i Vejleåparken. Derudover er der enkeltstående butikker i Gadekæret og i det lille erhvervsområde. Der er ingen dagligvareforsyning i landsbyerne, men dagligvarebutikkerne i byområdet forsyner borgerne i landsbyerne. Der er desuden planer om at etablere én dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere, som i dag, fortsat lægger den største del af deres indkøb i kommunen både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer. For at opnå dette, vil byrådet styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvarer og udvalgsvarer. Samtidig skal den decentrale forsyning af lokalområderne opretholdes, og der skal arbejdes for, at lokalcentrene samt de enkeltstående butikker fortsat er attraktive for forbrugerne. For yderligere at forbedre den lokale forsyning har byrådet et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. Lovgivning Planlovens 11 a nr. 3 og 5 c, stk. 1 nr Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Videre læsning Detailhandelsanalyse for Ishøj.pdf (539.9 KB) En styrkelse af Ishøj Bycenter vil ikke begrænse detailhandlens muligheder i den øvrige del af kommunen, da den øvrige centerstruktur udfylder en anden funktion herunder at forsyne lokalområderne med dagligvarer og udvalgsvarer. Byrådet vil arbejde for at sikre, at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer eller møbler, placeres så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde. På den måde vil butikkerne opnå en synergieffekt og skabe større kundegrundlag. En detailhandelsanalyse for kommunen peger på, at det store erhvervsområde kan bære, at der kommer flere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Byrådet er positive overfor en sådan udvidelse, hvis der opstår et behov for og efterspørgsel af dette. Ifølge landsplandirektivet må butiksstørrelserne i bymidter og bydelscentre maksimalt have et bruttoetageareal på m² for dagligvarebutikker og m² for 66/143

70 udvalgsvarebutikker. Bydelscentre må maksimalt have et bruttoetageareal til detailhandel på m². Lokalcentrene må maksimalt være m², og den største butik i et lokalcenter må ikke være over m². Enkeltstående butikker må maksimalt være m², og som udgangspunkt skal enkeltstående butikker placeres med en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. 67/143

71 Mål og midler Mål for detailhandlen At kommunens borgere fortsat lægger den største del af deres indkøb både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen Fastholde et attraktivt udbud af detailhandel i kommunen Styrke den eksisterende detailhandelsstruktur i kommunen Midler til at nå målene Styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvare og udvalgsvarer Opretholde den decentrale forsyning af lokalområderne Øge lokalcentre og de enkeltstående butikkers attraktivitet gennem en forbedring af adgangs samt parkeringsforhold Udlægge et nyt bydelscenter i det lille erhvervsområde Placere butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde Undersøge hvorledes kommunen kan medvirke til at øge attraktiviteten af detailhandlen i bymidten, lokalcentrene samt erhvervsområderne 68/143

72 Detailhandelsstruktur Primo 2009 er der i Ishøj registreret 63 detailhandelsbutikker, hvoraf godt 57% er udvalgsvarebutikker. Butikkerne har et samlet bruttoareal på m² og havde i 2008 en omsætning på knap 1,8 milliarder kr. inklusiv moms. Godt halvdelen af kommunens butikker findes i Ishøj Bycenter. I Ishøj Bycenter er 32 butikker registreret, hvoraf de 24 er udvalgsvarebutikker. Dette svarer til knapt 70% af kommunens udvalgsvarebutikker. I det lille erhvervsområde findes én dagligvarebutik samt tre bilforhandlere og i det store erhvervsområde findes 11 større butikker med udvalgsvarer. I Ishøj i øvrigt findes primært dagligvarebutikker, der har til formål at forsyne lokalområderne. Der er planer om at etablere én dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Lovgrundlag Planlovens 11 b, stk. 1 nr. 6. Dagligvareforbruget ventes at stige med omkring 4% i perioden 2008 til Udvalgsvareforbruget ventes at stige ca. 18% i samme periode. Det store erhvervsområde er det eneste sted i kommunen, hvor der må udlægges nye arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kommunen fastlægger i det enkelte tilfælde den maksimale butiksstørrelse for denne type butikker. Nedenfor ses en oversigt over kommunens detailhandel. For hvert område er bestemt klassificering, herudover er der oplyst det nuværende bruttoetageareal samt angivet det maksimale bruttoetageareal der kan etableres for områderne. Navn Klassificering Bruttoetageareal pr Maksimalt bruttoetageareal til detailhandel Ishøj Bycenter Bymidte m² m² Ishøj Centrum Lokalcenter m² m² Vejleåparken Lokalcenter m² m² Vildtbanegård Lokalcenter m² m² Gadekæret Enkeltstående butik 153 m² m² Lidl i det lille erhvervsområde Fremtidig butik ved Ishøj Strandvej Fremtidig butik ved Industribuen Enkeltstående butik Enkeltstående butik Enkeltstående butik m² m² 0 m² m² 0 m² m² 69/143

73 70/143

74 Ishøj Bycenter Ishøj Bycenter har kommunens største koncentration af detailhandel og har status som bymidte. Den hidtidige bymidteafgrænsning fastholdes. En bymidte defineres som den centrale del af en by, der kendetegnes af høj og tæt bymæssig bebyggelse, et højt aktivitetsniveau og mange forskellige servicefunktioner herunder en høj koncentration af detailhandel. Rammen for Ishøj Bycenter er sammenfaldende med det, der er afgrænset som bymidten. Bycentret gennemgik i 2004 en betydelig renovering og udvidelse. Cirka mennesker har i dag deres daglige gang i centret. To af centrets styrker er, at Bilka varehus er en integreret del af centret, samt at centret er direkte forbundet med stationen. Godt halvdelen af kommunens butikker er placeret i Ishøj Bycenter fordelt på et samlet bruttoareal på ca m² og med en omsætning på godt 1,0 mia. kr. i Dette svarer til knap 60% af den samlede omsætning i kommunen. Ishøj Bycenter har et attraktivt udbud med mange gode butikker og servicefunktioner. Udover detailhandelsbutikker findes der i centret en lang række andre funktioner som fx rådhus, bibliotek, bespisning, banker, klinikker og turistkontor. Hvis ønsket og behovet senere opstår for udvidelse af Ishøj Bycenter, er byrådet positive overfor dette. Ved en udvidelse bør der fokuseres på at øge centrets detailhandelsmæssige tyngde især indenfor beklædning og andre udvalgsvarer. I forbindelse med en omdannelse af stationsforpladsen skal der tænkes på, hvordan denne omdannelse på bedste vis kan styrke Ishøj Bycenter samtidig med, at stationsforpladsen skal fungere som en sammenbinding af Ishøj Centrum og bycentret. Skal der placeres detailhandel på stationsforpladsen, er det vigtigt, at der etableres et detailhandelsudbud der i sin karakter og sammensætning adskiller sig fra udbuddet i Ishøj Bycenter. Tilgængeligheden og adgangen til Ishøj Bycenter er god, både med bil, som cyklende og gående. Bycentret er placeret tæt ved nogle af kommunens større veje, ligesom det er forbundet til det veludbyggede stinet. Og en helt afgørende faktor for tilgængeligheden er, at bycentret er bygget sammen med stationen, som ligger i forbindelse til busholdepladsen. Rammen Ishøj Bycenter er placeret i det stationsnære kerneområde, og Ishøj Station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktstation. Placeringen af detailhandel, offentlig service og boliger sker således i tråd med det statslige planlægningsprincip om stationsnær placering. 71/143

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge Boligområde Bebyggelsesprocent 30 1½ etage 8,5 m Boligformål Åben lav parcelhuse Lokalplaner

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

NORDMARKEN LANDS DEN G. Hovedstruktur STRANDOM

NORDMARKEN LANDS DEN G. Hovedstruktur STRANDOM a NORDMARKEN LANDS DEN G Hovedstruktur STRANDOM Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede som kommunalbestyrelsen sigter mod gennem styringen af offentlig og privat anlægsvirksomhed.

Læs mere

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde KIRKEBJERG en levende bydel Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde Mindretalsudtalelse Ved Glostrup Kommunalbestyrelses behandling af den endelige vedtagelse af helhedsplanen for Kirkebjerg

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN NR.1 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS INDHOLDSFORTEGNELSE -------------- ------------------------ REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere