Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /143

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/143"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan /143 By og Erhverv...4/143 Ishøj By...6/143 Mål og midler...8/143 Bystruktur...10/143 Det stationsnære område...11/143 Strategisk byudvikling...14/143 Ishøj Bycenter Stationsforpladsen...20/143 Ishøj Bycenter Kirkegrunden...22/143 Havnen udvidelse...24/143 Tranegilde...26/143 Ellekilde...27/143 Torslunde Torslundevej /143 Ved Gadekæret...29/143 Ishøj Centrum...31/143 Ishøj Bycenter Centerparken...33/143 Vejleåparken...35/143 Tranebærhaven...37/143 Vildtbanegård...38/143 Ishøj Landsby...40/143 Udvidelse af det store erhvervsområde...42/143 Urban lystbådehavn...44/143 Pladser og forbindelser...46/143 Kunstaksen...48/143 Byens tilbud...53/143 Boligudvikling...54/143 Vildtbanegård...57/143 i

2 Indholdsfortegnelse Centerparken...58/143 Gadekæret...59/143 Ishøj Centrum...60/143 Tranebærhaven...61/143 Kirkegrunden...62/143 Vejleåparken...63/143 Områdefornyelse i Ishøj Centrum...64/143 Detailhandel...66/143 Mål og midler...68/143 Detailhandelsstruktur...69/143 Ishøj Bycenter...71/143 Lokalcentre og enkeltstående butikker...73/143 Bydelscenter...75/143 Detailhandlen i et regionalt perspektiv...76/143 Retningslinjer Detailhandel...77/143 Erhverv...80/143 Mål og midler...82/143 Erhvervsudvikling...83/143 Det lille erhvervsområde...84/143 Det store erhvervsområde...85/143 Erhvervssamarbejde Vestegnen...87/143 Erhvervstrafik...88/143 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...89/143 By og Erhverv...91/143 Ishøj By...93/143 Mål og midler...95/143 Bystruktur...97/143 Det stationsnære område...98/143 Strategisk byudvikling...101/143 Pladser og forbindelser...106/143 Byens tilbud...113/143 Boligudvikling...114/143 Vejleåparken...116/143 Områdefornyelse i Ishøj Centrum...117/143 Retningslinjer...118/143 Detailhandel...120/143 Mål og midler...122/143 Detailhandelsstruktur...123/143 Ishøj Bycenter...125/143 Bydelscenter...127/143 Lokalcentre og enkeltstående butikker...128/143 ii

3 Indholdsfortegnelse Boligudvikling Detailhandlen i et regionalt perspektiv...130/143 Retningslinjer Detailhandel...131/143 Erhverv...134/143 Mål og midler...136/143 Erhvervsudvikling...137/143 Det lille erhvervsområde...138/143 Det store erhvervsområde...139/143 Erhvervssamarbejde Vestegnen...141/143 Erhvervstrafik...142/143 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...143/143 iii

4 Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/143

5 2/143

6 3/143

7 By og Erhverv Ishøj har en stærk struktur for by og erhvervsområderne. Byen er bygget op omkring stationen, hvor størstedelen af kommunens detailhandel er placeret i Ishøj Bycenter. Ishøj Bycenter er den største forsyner af dagligvarer og udvalgsvarer i Ishøj. Udover bycentret er der flere lokalcentre i byområdet, samt ønsker om at etablere et ved Industribuen. Lokalcentrene servicerer boligområderne lokalt. Ishøj har to erhvervsområder det lille erhvervsområde og det store erhvervsområde. Det lille erhvervsområde, som ligger i Ishøj By ved Industrivangen og Industriskellet, er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed. Området ligger i det stationsnære område, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri op til etagemeter, samt mulighed for kontor og serviceerhverv over etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det store erhvervsområde ligger i forlængelse af byområdet, og er let tilgængeligt både via Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Erhvervsområdet indeholder mange virksomhedstyper blandt andet lager, transport, distribution, produktion og service. Endvidere er der udlagt et område til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Den gode beliggenhed betyder, at området udover at servicere borgerne i kommunen også servicerer borgere fra andre kommuner. Den overordnede struktur for byen, detailhandlen og erhvervsområderne fastholdes, og søges styrket gennem forskellige tiltag, der beskrives nærmere under de enkelte temaer. 4/143

8 5/143

9 Ishøj By Byrådet vil sikre, at Ishøj by fortsat udvikler sig som en spændende by med mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud. Dette sikres blandt andet ved at forbedre og udvide boligmassen, gennem forskønnelse af byens pladser, let tilgængelighed og ved at sikre mulighederne for et bredt udvalg af butikker, service, administration og uddannelsesmuligheder. I Ishøj By bor størsteparten af kommunens borgere, eller cirka af kommunens godt borgere. Området består af blandede boligtyper og mange grønne områder. Cirka 60% af boligmassen er etageboliger, placeret tæt på stationen og Ishøj Bycenter. De resterende cirka 40% består af parcel og rækkehuse. Disse er primært placeret lidt længere fra stationen, i strandområdet og langs Køge Bugt Motorvejen. Næsten hele Ishøj By er stationsnært, det vil sige, ligger inden for en afstand af meter fra stationen. Hermed bor størstedelen af kommunens borgere tæt på en s togstation med hurtig adgang til København og resten af Sjælland og Danmark. Endvidere betyder det, at området har et stort potentiale for fremtidig udvikling ved både at kunne tiltrække virksomheder og nye borgere. 6/143

10 7/143

11 Mål og midler Mål for byområdet Flere boliger Tidssvarende boliger Forskønnelse af pladser og torve Forbedret trafikal tilgængelighed Fastholde et godt udbud af daglig og udvalgsvarer Udbygge udbud af service og administration Fastholde og udbygge uddannelsestilbud Midler til at nå målene Fortætning af det stationsnære byområde, i overensstemmelse med Fingerplan 2007 Ejerforeningerne og afdelingsbestyrelser i etageboligområderne støttes i at gennemføre renovering og modernisering Etablering af en række tilbud inden for uddannelse, kulturelle funktioner og fritidstilbud i bygningerne der tidligere husede Ishøj Amtsgymnasium Stille bycykler til rådighed, for at sikre bedre tilgængelighed i kommunen. Især mellem Ishøj Station og Ishøj Idræts og Fritidscenter og det lille erhvervsområde. Renovering af bygninger og udearealer på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen Støtte etableringen af en letbane, samt friholdelse af tracé til denne på stationsforpladsen Omdannelse og renovering af Stationsforpladsen, herunder etablering af en ny busterminal og parkeringspladser Salg af grunde på stationsforpladsen forudsætning for renovering af pladsen Renovering af Rådhuspladsen Omlægning af Vejlebrovej hvormed man begrænser gennemkørende trafik og sænker hastigheden. Etablering af rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der sikrer let adgang til Rådhuset og Ishøj Bycenter Renovering af Ishøj Strandvej, herunder hastighedsnedsættelse Etablering af Kunstakse fra Ishøj Bycenter til ARKEN Etablering af stiforbindelse mellem Ishøj By og det store erhvervsområde Udarbejdelse af en arkitekturpolitik Udarbejdelse af en områdeplan for Ishøj By i lighed med helhedsplan for Ishøj Landsby En overordnet helhedsorienteret plan for hele Ishøj by 8/143

12 9/143

13 Bystruktur Størstedelen af kommunens servicemæssige og kommercielle udbud er placeret i Ishøj By med Ishøj Bycenter som centrum. Her findes et større udvalg af udvalgs og dagligvarebutikker, biblioteket, biografen og svømmehallen samt Rådhuset. Herudover findes der i Ishøj By flere mindre lokalcentre med dagligvarebutikker der understøtter nærmiljøet. Tæt placeret på stationen er ligeledes uddannelsescenteret CPH West med gymnasium, handelsskole og teknisk skole med videre. Den stationsnære placering betyder, at uddannelsescentret tiltrækker unge fra store dele af Hovedstadsområdet. For at styrke kommunens profil inden for ungdomsuddannelser, vil bygningerne ved Vejlebroskolen, der før husede Ishøj Amtsgymnasium, fremover blive anvendt til musikskole og andre fritidstilbud og uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner. Koncentrationen af de mange servicemæssige og kommercielle funktioner er et aktiv, som skal understøttes i den fremtidige byudvikling. Det varierede uddannelsesudbud skal fastholdes og udbygges, og skal være med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for de unge og understøtte et levende byliv. Det er vigtigt at fastholde og underbygge den eksisterende struktur, hvor kultur, servicemæssige og kommercielle udbud og ungdomsuddannelserne er samlet. Dette skal understøtte et mangfoldigt og alsidigt udvalg, hvilket også er grundlaget for at kunne fastholde og tiltrække butikker, caféer og lignende. 10/143

14 Det stationsnære område Stationsnærhedsprincippet er et overordnet princip om at placere byfunktioner, der skaber meget persontrafik, tæt på stationerne. Ishøj Station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktsstation. Det stationsnære lokaliseringsprincip skal være med til at skabe attraktive lokaliseringsmuligheder og styrke hovedstadens konkurrenceevne. Samtidig skal det også være med til at sikre et mere frit transportvalg. Det er endvidere vigtigt, at de største kontorarbejdspladser, store regionalt orienterede institutioner og andre store rejsemål placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktstationerne. Lovgivning Fingerplan 2007 For det ydre storbyområde, som Ishøj er en del af, gælder der, at det stationsnære område er i en afstand på meter fra stationen. I det stationsnære område, skal bebyggelsesprocenten afspejle den centrale placering og gode tilgængelighed, det vil sige, at her skal tætheden være højere. Området omkring stationen er udpeget til stationsnært kerneområde. I det stationsnære kerneområde gælder, at der kan planlægges for kontor og serviceerhverv over etagemeter. Det er endvidere muligt at planlægge for kontor og serviceerhverv over m2 i enkelte (ramme)områder i det stationsnære område. Det ønskes i de områder hvor kontor og serviceerhverv enten supplerer eller understøtter den eksisterende anvendelse og dermed sikrer en positiv udvikling. Mulighed for kontor og serviceerhverv over m2 vil fremgå af rammerne. Det stationsnære kerneområde i Ishøj er udpeget for at sikre en langsigtet strategisk udvikling af sammenhængen mellem station, bolig og erhverv i Ishøj By. Afgrænsningen af det stationsnære kerneområde er foretaget ud fra en overordnet vurdering af det stationsnære område. Flere af områderne er rene boligområder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere kontorbyggeri og de er derfor ikke inddraget i afgrænsningen. Områderne inden for afgrænsningen har i dag en struktur og anvendelse som en yderligere udvikling med kontorerhverv kan understøtte. De fleste områder anvendes i dag til erhverv, detailhandel, kultur, eller offentlig eller privat service, ligesom der er flere boliger. Det lille erhvervsområde er placeret uden for det stationsnære kerneområde. For at styrke erhvervsudviklingen tæt på stationen er det muligt at placere kontor og serviceerhverv over /143

15 etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det lille erhvervsområde er allerede etableret og rummer gode udviklingsmuligheder. Der er god tilgængelighed for gående og cyklister fra stationen ad en stiforbindelse, hvor man ledes direkte til erhvervsområdet. Endvidere kører en af kommunens servicebusser fra stationen til erhvervsområdets nordlige del. Det er byrådets ønske, at servicebussen skal være gratis for passagererne. Ishøj Idræts og Fritidscenter er placeret i det stationsnære område, med mulighed for placering af kontor og serviceerhverv op til etagemeter. Det er endvidere muligt at placere kontor og serviceerhverv over etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Udviklingen af idrætscentret skal ses i sammenhæng med kultur og uddannelsesinstitutionerne, herunder mulighed for at placere attraktive kontorerhverv. Mellem idrætscentret og stationen ligger musikskolen og CPH West, med både gymnasium, handelsskole, teknisk skole, samt flere voksenuddannelser. Det er byrådets ønske, at der kan stilles bycykler til rådighed, som let kan bringe borgere, gæster og arbejdende fra stationen til erhvervsområderne. Bycyklerne kan ligeledes betjene kommunens andre attraktioner, som blandt andet Kunstmuseet ARKEN, Ishøj Dyrepark og havnen. 12/143

16 13/143

17 Strategisk byudvikling Ishøjs bymønster består af Ishøj By og de tre landsbyer Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Ishøj By er kommunecentret, hvor detailhandel, servicefunktioner og de fleste kulturelle tilbud findes. Byen er bygget op omkring stationen og placeret mellem Strandparken og store grønne områder. Landsbyerne er mindre afgrænsede enheder af boliger, med let adgang til naturen. Landsbyerne er ældre traditionelle landsbyer, der er bygget op omkring landsbysamfundet. I dag er der ikke længere dagligvarebutikker, men i Ishøj Landsby findes der et mindre udbud af offentlige servicefunktioner, som understøtter alle tre landsbyer. Lovgivning Kommuneplanen skal omfatte en beskrivelse af bolig og erhvervsudviklingen i en periode på 12 år. Dette betyder blandt andet, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont, Planlovens 11 stk /143

18 Udviklingsområder Der er i Fingerplan 2007 ikke givet mulighed for nye områder til byudvikling i Ishøj. Den fremtidige byudvikling foregår derfor ved omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Bystrukturen gør, at der fortsat findes flere muligheder for udvikling og potentielle områder til fortætning og omdannelse. Flere af udviklingsområderne er ikke ejet af kommunen, hvilket stiller krav til, at grundejerne skal deltage. Stort set hele Ishøj By er stationsnært samtidig med, at Ishøj Station er udpeget til knudepunktstation. Byudvikling af Ishøj By bygger på princippet i landsplanredegørelsen om tæthed omkring stationerne, og at den fysiske planlægning og den overordnede trafikstruktur skal spille tæt sammen. Videre læsning Helhedsplan for Ishøj Havn.pdf (23.8 MB) Befolkningsfremskrivningen for Ishøj forudsiger en lille stigning i befolkningen på cirka 1%, svarende til godt 250 flere personer i Udlægget af boliger afspejler den forventede befolkningsfremskrivning. Fortætningen i 2. del af planperioden er en del af en strategisk udbygning for at tiltrække nye borgere til kommunen. De konkrete fortætningsprojekter skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen og andre konjunkturmæssige forhold. Udviklingsperioden er inddelt i tre perioder, den 1. del af planperioden den 2. del af planperioden samt en perspektivperiode. Perspektivperioden ligger efter planperioden, og indeholder områder som på sigt vil kunne være udviklingsområder. 1. del af planperioden Ishøj Bycenter stationsforpladsen Ishøj Bycenter Kirkegrunden Ishøj Havn udvidelse Tranegilde Ellekilde Torslunde Torslundevej 79 Ved Gadekæret 2. del af planperioden Ishøj Centrum Ishøj Bycenter Centerparken Vejleåparken Tranebærhaven Vildtbanegård Perspektivperioden Ishøj Landsby Udvidelse af det store erhvervsområde Urban lystbådehavn 15/143

19 Udviklingsområderne er et led i den fortsatte udvikling af Ishøj Kommune. Det overordnede princip for udviklingen er at fortætte i det stationsnære område samt at sikre en løbende udvikling af landsbyerne med fokus på adskillelsen mellem by og land. Den mest intensive fortætning og omdannelse vil finde sted i Ishøj By. De udpegede udviklingsområder er placeret i det stationsnære område. Både stationsforpladsen, kirkegrunden, Ishøj Centrum, Centerparken, dele af Vejleåparken, Tranebærhaven og Vildtbanegård er placeret i det stationsnære kerneområde, og følger princippet om miljørigtig lokalisering ifølge Fingerplan Udvidelse af havnen er en videreførelse af den gældende rammebestemmelse, som stammer tilbage fra den oprindelige planlægning af udviklingen af Køge Bugt. Udvidelsen af havnen sikrer adgang til rekreative arealer ved vandet, samtidig med at det fastholder den klare adskillelse mellem land og vand. Udviklingsområderne i landsbyerne er mindre områder, som er placeret i den eksisterende landsbyafgrænsning og inddrager dermed ikke nyt land eller områder i de grønne kiler. Udviklingsområderne Ellekilde og Torslundevej 79 er allerede lokalplanlagte med henholdsvis 17 og 10 enfamiliehuse. Ellekilde er ikke fuldt ud udbygget og Torslundevej 79 afventer realisering. Udviklingen af Tranegilde med fire grunde vil ske inden for et eksisterende lokalplanlagt område, men vil kræve ny lokalplan. De tre udviklingsområder, en urban lystbådehavn, udvidelsen af det store erhvervsområde og sammenbygningen af Ishøj Landsby og Vestervang er en politiskmålsætning. Områderne kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for de enkelte områder. 16/143

20 1.A Ishøj Bycenter stationsforpladsen 1.B Ishøj Bycenter Kirkegrunden 1.C Havnen udvidelse 1.D Tranegilde 1.E Ellekilde 1.F Torslunde Torslundevej 79 1.G Ved Gadekæret 2.A Ishøj Centrum 2.B Ishøj Bycenter Centerparken 2.C 17/143

21 Vejleåparken 2.D Tranebærhaven 2.E Vildtbanegård 3.A Ishøj Landsby 3.B Udvidelse af det store erhvervsområde 3.C Urban lystbådehavn 18/143

22 19/143

23 Ishøj Bycenter Stationsforpladsen Område 1.A Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Bycenter Stationsforpladsen Udvikling og omdannelse af stationsforpladsen, herunder bebyggelse der kan understøtte aktiviteterne i Ishøj Bycenter. Mulighed for butikker, liberale erhverv, hotel, boliger, administration, bibliotek, biograf, teater, svømmehal, station og kirke.området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². Der sker en sammenlægning af rammerne for Ishøj Bycenter, Kirke og kulturgrunden og inddragelse af stationsforpladsen. Bebyggelsesprocenten for hele 20/143

24 området er sat til 200. Området ligger i det stationsnære kerneområde. Rummelighed Lokalplan Rammen fastsættes med en bebyggelsesprocent på 200 og øger således bebyggelsesmuligheden med cirka 100%. Forøgelsen af bebyggelsesprocenten sker for at skabe mulighed for realisering af fremtidige planer. De endelige rammer for planlægningen konkretiseres og fastsættes i forbindelse med lokalplanlægning, som foretages på baggrund af yderligere analyser af området. Der skal udarbejdes lokalplan for stationsforpladsen, hvor bebyggelsesprocent, etager og højde konkretiseres. 21/143

25 Ishøj Bycenter Kirkegrunden Område 1.B Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Bycenter Kirkegrunden Bebyggelse på Kirkegrunden. Ved fastlæggelse af anvendelse skal grundens centrale placering tages i betragtning. Byggeriets udformning skal understøtte og tage hensyn til nabobygningen Vejleå Kirke. Det forventes at en del af byggeriet skal indeholde boliger, fx til ældre. Mulighed for butikker, liberale erhverv, hotel, boliger, administration, bibliotek, biograf, teater, svømmehal, station og kirke.området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². Der sker en sammenlægning af rammerne for Ishøj Bycenter, Kirke og kulturgrunden og 22/143

26 inddragelse af stationsforpladsen. Bebyggelsesprocenten for hele området er sat til 200. Området ligger i det stationsnære kerneområde. Rummelighed Lokalplan Rammen fastsættes med en bebyggelsesprocent på 200 og øger således bebyggelsesmuligheden med cirka 100%. Forøgelsen af bebyggelsesprocenten sker for at skabe mulighed for realisering af fremtidige planer. De endelige rammer for planlægningen konkretiseres og fastsættes i forbindelse med lokalplanlægning, som foretages på baggrund af yderligere analyser af området. Der skal udarbejdes lokalplan for kirkegrunden, hvor bebyggelsesprocent, etager og højde konkretiseres. 23/143

27 Havnen udvidelse Område 1.C Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Havnen udvidelse 2. etape af udviklingen af havnen. Havnerelaterede erhverv. Udvidelsen af havnen skal tilføre området flere publikumsrettede funktioner, blandt andet ved at åbne for de mangesidige maritime aktiviteter, der i stigende omfang præger en moderne lystbådehavn.endvidere skal udvidelsen af havnen sikre et tættere samspil mellem havnen, strandområdet og den bagvedliggende by. Havneområdet er m². Bebyggelsesprocenten og byggemuligheder fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen. Der skal udarbejdes lokalplan for projektet. 24/143

28 25/143

29 Tranegilde Område 1.D Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Tranegilde Udstykning af fire parcelhusgrunde. Boliger. Der ønskes at bygges boliger hvor den tidligere Toftegård Lade lå. 4 parcelhusgrunde. Der skal udarbejdes lokalplan for projektet. 26/143

30 Ellekilde Område 1.E Navn Udvikling Anvendelse Ellekilde Udstykning af parcelhusgrunde. Boliger. Plangrundlag Der er i 2007 udstykket 17 parcelhusgrunde, hvoraf 4 er bebygget. Rummelighed Lokalplanområdet er cirka 1,8 ha. Minimumsstørrelsen på grundende er 700 m² med en fastsat bebyggelsesprocent på 25. Lokalplan Lokalplan /143

31 Torslunde Torslundevej 79 Område 1.F Navn Torslunde Torslundevej 79 Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Udstykning af 10 enfamilieshuse. Boliger. Afvikling af en tidligere landbrugsejendom, og omdannelse til boligområde. Området ønskes udviklet til boligomåde med åben lav boligbebyggelse for i alt 10 enfamilieshuse. Lokalplanområdet er på godt m² og der er fastsat en bebyggelsesprocent på 25. Lokalplan Lokalplan /143

32 Ved Gadekæret Område 1.G Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Ved Gadekæret Boligbyggeri fortætning i det stationsnære kerneområde. Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde og udgør det sidste ubebyggede hjørne af et større område. Området fremstår som et grønt område uden egentlig rekreativ funktion. Udbygningen skal ske som en forlængelse af det eksisterende byggeri i nabobebyggelserne Gadekæret og Kærbo. Området er cirka m². Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 50, og skal konkretiseres i forbindelse med lokalplanen. Udnyttes rammen giver det mulighed for cirka 15 boliger på 80 m². Der skal udarbejdes lokalplan for området. 29/143

33 30/143

34 Ishøj Centrum Område 2.A Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Ishøj Centrum Fortætning af boligområde. Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². Der er igangsat områdefornyelse af Ishøj Centrum. Områdefornyelsen handler om en forbedring af de fysiske udearealer. I den forbindelse kan fortætning anvendes som et redskab, til blandt andet at skabe nye afgrænsninger og funktioner i udearealerne. Den nuværende lokalplan giver ikke mulighed for yderligere bebyggelse, men området rummer et betydeligt potentiale for udvikling, som ikke er yderligere konkretiseret. Kommuneplanrammen fastsætter en bebyggelsesprocent på 75. Den gældende lokalplan fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte 31/143

35 ejendom ikke må overstige 50. Bebyggelsesprocenten og byggemuligheder fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen. Lokalplan En fortætning vil kræve ny lokalplan. 32/143

36 Ishøj Bycenter Centerparken Område 2.B Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Bycenter Centerparken Fortætning af boligområde. Udvidelse af etageejendom ved at udbygge med én etage i højden. Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over m². En fortætning af Centerparken kan ske ved at udvide bebyggelsen med én etage på tagfladen. Tagfladearealet er cirka m², hvilket svarer til cirka 12 nye boliger. Centerparken er placeret ved Ishøj Bycenter og har dermed en af de mest centrale placeringer i byen. En fortætning af Centerparken vil være i 33/143

37 overensstemmelse med at fortætte stationsnært, samtidig med at de nye boliger vil have let adgang til offentlig transport, indkøb og kulturtilbud. Rummelighed Lokalplan Centerparken er en del af rammeområdet for Ishøj Bycenter. Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 200 og bebyggelse i 11 etager. Rammen giver således mulighed for yderligere én etage på bebyggelsen. Udvidelse af Centerparken med én etage, svarende til cirka m² vil kræve en ny lokalplan. En fortætning vil kræve ny lokalplan. 34/143

38 Vejleåparken Område 2.C Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Vejleåparken Fortætning af boligområdet. Boliger. Der er et stort potentiale for fortætning i Vejleåparken selv efter den seneste fortætning i forbindelse med renoveringen der afsluttes i 2009.Udviklingspotentialet er ikke yderligere konkretiseret, men den gældende Lokalplan giver mulighed for yderligere fortætning. En yderligere fortætning til boliger vil kunne understøtte den eksisterende bebyggelse og uderummene. Rummelighed Bebyggelsesprocenten for området er 75, hvilket svarer til en restrummelighed på cirka m². Lokalplan Lokalplan /143

39 36/143

40 Tranebærhaven Område 2.D Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Tranebærhaven Fortætning af boligområde. Boliger. Området er præget af etagebyggeri, hvor der er mulighed for at fortætte på tagflader. Tagfladearealet udgør cirka m², hvilket svarer til cirka 32 boliger. Lokalplanen giver mulighed for fortætning på tagflade. Tagfladeareal på cirka m². Lokalplan Lokalplan /143

41 Vildtbanegård Område 2.E Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Vildtbanegård Fortætning af boligområde. Boliger. Vildtbanegård er præget af etagebyggeri. Området rummer fortsat et potentiale for udvikling, som ikke er yderligere konkretiseret. Med kommuneplanrammerne er der yderligere et mindre udviklingspotentiale i forhold til den gældende lokalplan fra en bebyggelsesprocent på 70 til 75. Potentialet for udvikling af området skal yderligere konkretiseres i lokalplanlægningen. Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 75 med mulighed for at bygge 4½ etager til forskel fra Lokalplan 1.22, der fastsætter bebyggelsesprocenten for boligområdet til 70 og højest 4 etager med udnyttet tagetage. 38/143

42 Lokalplan En fortætning vil kræve ny lokalplan. 39/143

43 Ishøj Landsby Område 3.A Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Ishøj Landsby Skabe sammenhæng mellem Ishøj Landsby og Vestervang udlæg på bar mark. Boliger. Ishøj Landsby og bydelen Vestervang er i dag adskilt. Byrådet vil arbejde for på sigt at kunne binde de to dele sammen. Herved vil byen fremstå mere sammenhængende, boligmassen vil understøtte lokalsamfundets tilbud, og der vil blive en klar adskillelse mellem land og by. I dag er det ikke muligt at sammenbygge Ishøj Landsby og Vestervang, da området er en del af Den Grønne Kile, som skal friholdes for yderligere byggeri. En sammenbygning af de to bydele vil kræve en ændring af 40/143

44 Fingerplan Ved en sammenbygning af Ishøj Landsby og Vestevang skal det grønne element være centralt. Det grønne skal trækkes visuelt ind i byen ved hjælp af åbne passager til det åbne land. Herved skabes samtidig en let adgang til naturen. Rummelighed Lokalplan Byrådet har fået udarbejdet en plan for projektet, der visualiserer tre mulige skitser for at skabe sammenhæng mellem Ishøj Landsby og Vestervang. Det forslag, som bedst integrerer det grønne element, udlægger et areal på cirka m² til boligbyggeri. Med en grundstørrelse på m² vil det svare til 115 boliger. Udlægget vil kræve ændring af Fingerplan /143

45 Udvidelse af det store erhvervsområde Område 3.B Navn Udvikling Anvendelse Plangrundlag Udvidelse af det store erhvervsområde Udvidelse af det store erhvervsområde udlæg på bar mark til erhverv. Erhverv. Hvis der kommer en baneføring mellem København og Ringsted vil banen sandsynligvis gå igennem Ishøj Kommune. Den skitserede bane vil fra Ishøj Stationsvej gå vest for strækningen langs Vejleåvej mod Greve. Den nye baneføring for København Ringstedbanen vil danne et nyt cigarformet areal, der er afgrænset af banelegemet på den ene side og Vejleåvej og det store erhvervsområde på den anden side. Arealet anvendes i dag til landbrug. Den nye afgrænsning betyder at arealet mister sin attraktionsværdi som landbrugsareal, både grundet størrelse og placering mellem to store barrierer, og da 42/143

46 anvendelse til landbrugsjord ikke længere vil være hensigtsmæssig. Da arealet ligger i forlængelse af erhvervsarealet, vil en omdannelse af arealerne kunne ske med respekt for det omgivende landskab. Hvis den nye baneføring kommer, vil byrådet arbejde for, at arealet bliver udlagt til erhverv. Rummelighed Lokalplan Baneføringen er ikke endelig fastlagt, men der vil være tale om et område med en størrelse på cirka m². Udlægget vil kræve ændring af Fingerplan /143

47 Urban lystbådehavn Område 3.C Navn Udvikling Anvendelse Urban lystbådehavn Omdanne havnen fra en lokal lystbådehavn til en urban lystbådehavn, hvor det bliver muligt at placere husbåde i havnen. Den ønskede udvidelse af havnen, der forventes i 1. del af planperioden er rettet mod at tilføre flere publikumsrettede funktioner, blandt andet ved at åbne for de mangesidige maritime aktiviteter, der i stigende omfang præger en moderne lystbådehavn. Endvidere skal udvidelsen af havnen sikre et tættere samspil mellem havnen, strandområdet og den bagvedliggende by. På sigt er ønsket, at lystbådehavnen kan udvikle sig til en mere urban lystbådehavn med husbåde. Husbådene skal være med til at 44/143

48 skabe dynamik og liv på havnen. Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Det eksisterende havneområde forventes udvidet med m² i 1. del af planperioden. Med udvidelsen bliver lystbådehavnen i alt cirka m². En omdannelse af havnen fra en lokal lystbådehavn til en urban lystbådehavn med husbåde skal ske ved at give mulighed for, at en del af området kan anvendes til boligformål i form af husbåde. Den endelig rummelighed til husbådene skal fastsættes i forbindelse med planarbejdet. Lystbådehavnen skal fortsat have karakter af havn med de dertilhørende aktiviteter. Det er i dag ikke muligt at placere husbåde i havnen, da havnen ligger i det kystnære område, og da der ikke må placeres boliger i lystbådehavne som Ishøj Havn. 45/143

49 Pladser og forbindelser Ishøj By har mange grønne områder som forbindes af et stisystem for gående og cyklende. Den differentierede vej og stistruktur i kommunen betyder, at fodgængere og cyklister befinder sig i et andet niveau end bilisterne. Dette skaber en øget trafiksikkerhed, men samtidig kan stierne i nogle perioder opleves som øde og utrygge. Den fremtidige planlægning af stierne skal prioritere, at stierne opleves som trygge. Byens struktur med mange grønne områder giver god mulighed for ophold og udfoldelse. I dag er en af de største trusler mod sundheden, at vi ikke er aktive nok. I byerne har udformningen af de nære byområder og tilgængelighed for gående og cyklende stor betydning for vores fysiske aktivitet. Den fremtidige planlægning skal fortsat sikre let tilgængelighed og udfoldelsesmuligheder. Mange af stierne og de grønne områder fungerer godt, mens andre kan trænge til forskønnelse. Den differentierede vej og stistruktur fastholdes, hvorved det er sikkert og nemt for både børn og voksne at vælge cyklen frem for bilen. Videre læsning Ishøj Kommunes sundhedspolitik Stierne og pladserne skal også byde på oplevelser, som gør det spændende at opholde sig og færdes i byrummene. Bevægelse og leg skal blive en naturlig del af at bruge byens rum både for børn og voksne. Andre steder er det oplevelsen, der skal være central, enten ved udsmykning, beplantning eller oplevelser i form af butikker eller kunst. Det kan både være gennem udformningen, som for eksempel naturlige niveauforskelle, små forhindringer eller redskaber til udfoldelse der indgår naturligt som en del af pladsen eller stiforløbet. Dog under hensynstagen til tilgængelighed for handicappede. I forbindelse med udarbejdelse af områdeplaner for Ishøj By vil pladser og forbindelser blive behandlet mere i dybden. 46/143

50 47/143

51 Kunstaksen Kunstaksen skal skabe forbindelse fra bycentret til ARKEN. Kunstmuseet ARKEN bidrager til at sætte Ishøj på landkortet. Museet tiltrækker mange turister og besøgende til Ishøj hele året. At have et moderne kunstmuseum skal kunne fornemmes andre steder i kommunen. Mange af de besøgende til ARKEN kommer fra stationen, og skal på vej til ARKEN igennem beboelsesområdet Ishøj Centrum og parcelhusområdet ved stranden. Forløbet skal være et attraktivt bindeled mellem ishøj Bycenter og ARKEN, hvor kunsten er det bærende element, der får de besøgende naturligt til at bevæge sig fra stationen til ARKEN. Dette kan blandt andet gøres ved at skabe et spændende stiforløb med artpoints steder på ruten med kunst så selve stiforløbet bliver en udstilling. ARKEN ønsker at deltage i udviklingen af Kunstaksen. Kunstaksen kan ligeledes bruges til at skabe bedre sammenhæng mellem stranden og byen. 48/143

52 Stiforbindelse til det store erhvervsområde Det store erhvervsområde er placeret i forlængelse af Ishøj By. I forbindelse med en planlagt renovering af broen over Køge Bugt Motorvejen skal der sikres stiforbindelse til erhvervsområdet. Herved bliver det nemmere og mere sikkert at færdes mellem byområdet og erhvervsområdet, for både kunder og ansatte. Læs mere om stiforbindelsen under trafikprojektet om udvidelse af motorvejsbroen. 49/143

53 Rådhuspladsen Indgangen til Rådhuset, som hver dag benyttes af mange borgere og besøgende, fungerer i dag som en parkeringsplads, hvor det er svært at orientere sig. Pladsen skal udformes til en egentlig Rådhusplads, som er lys og venlig, og byder velkommen til Rådhuset. Rådhuspladsens fremtidige funktion bliver en flot og imødekommende portal til Rådhuset. Omdannelsen af Rådhuspladsen vil ske i forbindelse med en omlægning af trafikken til og fra Ishøj Bycenter. 50/143

54 Stationsforpladsen Stationsforpladsen og Vejlebrovej er et område, hvor det er svært at orientere sig, og der er mange barrierer mellem de forskellige funktioner i og omkring området. Busholdepladsen er nedslidt og uhensigtsmæssigt udformet, Vejlebrovej gennemskærer området, og gående og cyklister er henvist til at bevæge sig i forskellige niveauer. En omdannelse af pladsen muliggør nybyggeri. Nyt byggeri kan være med til at skabe nye funktioner og nye byrum, som kan understøtte at området bliver bindeleddet mellem stationen og de omkringliggende bydele, herunder Ishøj Centrum hvor der i disse år sker et gennemgribende områdeløft. Samtidig skal pladsomdannelsen sikre en bedre og mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken, samtidig med, at det er nemt at komme til og fra stationen både i bil, på cykel og som gående. I forbindelse med omdannelsen reserveres der et tracé til en letbane en moderne sporvogn fra Ishøj over Glostrup til Lundtofte i Lyngby. Den økonomiske forudsætning for en omlægning af pladsen er, at en del af pladsen frasælges. Læs mere om stationsforpladsen under trafikprojektet for stationsforpladsen. 51/143

55 52/143

56 Byens tilbud Ishøj har et stort udbud af tilbud, lige fra kunstmuseum, musikskole, teater, bibliotek og biograf over forskellige idrætstilbud og faciliteter såsom svømmehal, motionscenter, idrætscenter, fodboldbaner og motorcenter til vandrehjem, campingplads og dyrepark. Mange af faciliteterne er placeret i Ishøj By, mens nogle er placeret i landområderne. Der findes endvidere nyttehaver i området ved Store Vejleå mellem Vejlebrovej og S banen. Nyttehaverne blev etableret efter stor efterspørgsel fra borgerne. Mange borgere i Ishøj By bor i etageboliger, og nyttehaverne er en god mulighed for adgang til en have. Nyttehaverne er eftertragtede og administreres af kommunen. Det er vigtigt, at fastholde det brede udbud i Ishøj By samtidig med, at der fortsat sikres let adgang til kommunens andre tilbud. 53/143

57 Boligudvikling Ishøj By er en forholdsvis ung by, der er bygget op omkring stationen. Størstedelen af byen ligger stationsnært, hvilket giver attraktive lokaliseringsmuligheder og dermed gode muligheder for udvikling både for erhverv, institutioner og boliger. En udvidelse af boligmassen i Ishøj by vil fremtidssikre udviklingen og være med til at fastholde Ishøj By som knudepunktsstation og sikre et grundlag for en eventuel fremtidig placering af en letbane. En lokalisering tæt på en station giver større mobilitet, mindsker privatbilismen og er med til at tiltrække rejsende og besøgende. I Ishøj skal vi være med til at understøtte denne udvikling. Ishøj Bys struktur med mange områder med etageejendomme og åbne friarealer rummer fortsat mulighed for fortætning. Det skal være attraktivt at bosætte sig i Ishøj. En fortætning skal ske med respekt for den eksisterende by, den historiske udvikling, de arkitektoniske kvaliteter og beboernes brug af nærområderne og byen generelt. En fortætning vil øge beboergrundlaget, og dermed være med til at understøtte eksisterende tilbud og tiltrække nye. Nyt byggeri kan være med til at udfylde åbne huller, og dermed både skabe sammenhæng i den eksisterende bebyggelse og give mulighed for nye byrum. Endvidere er der flere steder mulighed for en udvidelse af eksisterende byggeri med tagboliger. De ekstra etagemeter kan ligeledes give mulighed for sammenlægning af hybler og mindre boliger, hvormed der kan etableres attraktive tidssvarende ungdoms eller familieboliger. Udviklingen af boligerne og kvartererne skal have et helhedsorienteret perspektiv, hvor de enkelte udviklingsområder skal tilpasses en overordnet vision for byområdet. Ishøj By skal udvikle sig til at have tidssvarende og attraktive boliger og spændende uderum. Der skal skabes tydelige lokale kvarterer, hvor overgangene mellem kvartererne både skal indikere lokal identitet samtidig med, at der skabes en helhed med de omkringliggende kvarterer. Hvordan fortætningen mere specifikt kan ske, vil være et tema i de kommende områdeplaner for Ishøj By. Andre temaer, der kunne være relevante at belyse yderligere i områdeplaner, vil være overgange mellem de forskellige kvarterer, bymiljøer, adgang til grønne områder og stranden. Etageboligområder Der er i flere af etageboligområderne igangsat renovering og etablering af flere boliger. Samtidig kan der i de fleste af etageboligområderne indpasses nye boliger, som vil understøtte 54/143

58 det eksisterende byggeri. Nedenfor er en beskrivelse af de boligområder, der er potentielle for omdannelse. A Vildtbanegård B Centerparken C Gadekæret D Ishøj Centrum E Tranebærhaven F Kirkegrunden 55/143

59 56/143

60 Vildtbanegård Område Navn Udvikling og renovering A Vildtbanegård I Vildtbanegård igangsættes i de kommende år helhedsplaner for renovering. Renovering omfatter facaderenovering med lukning af altaner, nye vinduer og døre, forbedret isolation og ventilation i boligerne, samt renovering af legepladser og belysning på stierne. Samtidig giver det anledning til, at der ses på mulighederne for at udnytte ledige arealer i bebyggelsen. Der er gode muligheder, men hidtil har beboerne ikke ønsket suppleringsbyggeri. 57/143

61 Centerparken Område Navn Udvikling og renovering B Centerparken I Centerparken er der mulighed for at bygge tagboliger. Det vil være boliger, der ligger tæt på butikker og serviceydelser i bycenteret, og hvor man kan gå direkte til stationen uden at skulle udendørs. 58/143

62 Gadekæret Område Navn Udvikling og renovering C Gadekæret I Gadekæret er besluttet gennemførelse af en helhedsplan for renovering. Helhedsplanen omfatter forbedring af både boliger, bygninger og friarealerne. Boligerne forbedres med nye badeværelser og forbedret ventilation. Bygningerne med betonrenovering af facader, nye vinduer og istandsættelse af udvendigt træværk og friarealerne gøres trygge og indbydende gennem bedre lege og opholdsarealer, belysning og belægning. Samtidig omfatter helhedsplanen en sammenlægning af 40 1 rumsboliger til 28 nye boliger. Udover helhedsplanen er der mulighed for suppleringsbyggeri, blandt andet på Gadekærets og kommunens arealer ved plejehjemmet Kærbo. 59/143

63 Ishøj Centrum Område Navn Udvikling og renovering D Ishøj Centrum I forbindelse med områdefornyelse af bebyggelsen har kommunen peget på mulighederne for at indpasse suppleringsbyggeri på friarealer eller på de flade tage. Der er store muligheder i bebyggelsen, men hidtil har beboerne ikke ønsket suppleringsbyggeri. 60/143

64 Tranebærhaven Område Navn Udvikling og renovering E Tranebærhaven Tranebærhaven er etagebebyggelse med flade tage. Her vil der være mulighed for at supplere med flere boliger på tagene. 61/143

65 Kirkegrunden Område Navn Udvikling og renovering F Kirkegrunden Anvendelse af den såkaldte ''kirkegrund'' er uafklaret. Byrådet vil aktivt gå i gang med at afklare hvilke funktioner, der kan placeres her, og hvorledes sammenhæng til Ishøj Bycenter kan skabes. Et af de emner, der er på tale, er en etablering af ældreboliger. 62/143

66 Vejleåparken Vejleåparken, der er et godt eksempel på fortætning, er i slutfasen af en af de mest omfattende renoveringer af socialt boligbyggeri i Danmark. Renoveringen har allerede vist resultater med hensyn til byrådets målsætning om at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Renoveringen har medført, at lejlighederne er blevet mere tidssvarende med nye badeværelser, nye vinduer og forbedret isolering. Den fysiske fremtoning og forbedring af kvarterets uderum har givet bebyggelsen et arkitektonisk løft. Ved renoveringen af Vejleåparken, er der fundet plads til opførelse af nye familieboliger og ungdomsboliger, indrettet gode familieboliger ved etablering af tagboliger, samt skabt gode to rumsboliger ved sammenlægning af små utidssvarende hybler. Boligerne er indpasset i den eksisterende struktur samtidig med, at der er tilføjet nye byrum og skabt sammenhænge mellem det allerede eksisterende byggeri. Der er stadig mulighed for yderligere indpasning af boliger i bebyggelsen. Sideløbende med den fysiske renovering af Vejleåparken er der endvidere igangsat flere projekter af social karakter. 63/143

67 Områdefornyelse i Ishøj Centrum I boligbebyggelsen Ishøj Centrum er kommunen i samarbejde med beboerne i gang med en omfattende områdefornyelse. Hovedformålet med fornyelsen er at skabe et attraktivt, fremtidsorienteret og åbent byområde, som gør det endnu mere tiltrækkende at bo og opholde sig i området. Områdefornyelsen omfatter renovering og forskønnelse af uderum, stier og parkeringsarealer. Ishøj Centrum har en central placering i byområdet med stationen og Ishøj Bycenter mod vest og mod øst med kort afstand til Strandparken og ARKEN. Der skal etableres en god forbindelse og indbydende adgang til stationen og Ishøj Bycenter. Ishøj Centrums placering betyder, at området bliver en del af den planlagte "kunstakse", der skal føre besøgende fra stationen til ARKEN. Som en del af områdefornyelsen er der planlagt en forskønnelse af den centrale plads kaldet "Klydens Plads". Pladsen ligger på kunstaksen, og kobler således de to projekter sammen. Den nye pladsdannelse skal skabe mulighederne for et fælles samlingssted for beboerne. 64/143

68 65/143

69 Detailhandel Detailhandel er defineret som salg af varer til forbrugere og er opdelt på udvalgsvarer og dagligvarer. Den primære del af kommunens detailhandel er koncentreret i Ishøj Bycenter. Derudover er der detailhandel i det store og det lille erhvervsområde, i tre lokalcentre samt enkeltstående butikker, der har til formål at yde en god lokal forsyning. Der er ikke udlagt nogen aflastningsområder i Ishøj Kommune. I dag findes der lokalcentre i Ishøj Centrum, Vildtbanegård og i Vejleåparken. Derudover er der enkeltstående butikker i Gadekæret og i det lille erhvervsområde. Der er ingen dagligvareforsyning i landsbyerne, men dagligvarebutikkerne i byområdet forsyner borgerne i landsbyerne. Der er desuden planer om at etablere én dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere, som i dag, fortsat lægger den største del af deres indkøb i kommunen både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer. For at opnå dette, vil byrådet styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvarer og udvalgsvarer. Samtidig skal den decentrale forsyning af lokalområderne opretholdes, og der skal arbejdes for, at lokalcentrene samt de enkeltstående butikker fortsat er attraktive for forbrugerne. For yderligere at forbedre den lokale forsyning har byrådet et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. Lovgivning Planlovens 11 a nr. 3 og 5 c, stk. 1 nr Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Videre læsning Detailhandelsanalyse for Ishøj.pdf (539.9 KB) En styrkelse af Ishøj Bycenter vil ikke begrænse detailhandlens muligheder i den øvrige del af kommunen, da den øvrige centerstruktur udfylder en anden funktion herunder at forsyne lokalområderne med dagligvarer og udvalgsvarer. Byrådet vil arbejde for at sikre, at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer eller møbler, placeres så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde. På den måde vil butikkerne opnå en synergieffekt og skabe større kundegrundlag. En detailhandelsanalyse for kommunen peger på, at det store erhvervsområde kan bære, at der kommer flere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Byrådet er positive overfor en sådan udvidelse, hvis der opstår et behov for og efterspørgsel af dette. Ifølge landsplandirektivet må butiksstørrelserne i bymidter og bydelscentre maksimalt have et bruttoetageareal på m² for dagligvarebutikker og m² for 66/143

70 udvalgsvarebutikker. Bydelscentre må maksimalt have et bruttoetageareal til detailhandel på m². Lokalcentrene må maksimalt være m², og den største butik i et lokalcenter må ikke være over m². Enkeltstående butikker må maksimalt være m², og som udgangspunkt skal enkeltstående butikker placeres med en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. 67/143

71 Mål og midler Mål for detailhandlen At kommunens borgere fortsat lægger den største del af deres indkøb både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen Fastholde et attraktivt udbud af detailhandel i kommunen Styrke den eksisterende detailhandelsstruktur i kommunen Midler til at nå målene Styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvare og udvalgsvarer Opretholde den decentrale forsyning af lokalområderne Øge lokalcentre og de enkeltstående butikkers attraktivitet gennem en forbedring af adgangs samt parkeringsforhold Udlægge et nyt bydelscenter i det lille erhvervsområde Placere butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde Undersøge hvorledes kommunen kan medvirke til at øge attraktiviteten af detailhandlen i bymidten, lokalcentrene samt erhvervsområderne 68/143

72 Detailhandelsstruktur Primo 2009 er der i Ishøj registreret 63 detailhandelsbutikker, hvoraf godt 57% er udvalgsvarebutikker. Butikkerne har et samlet bruttoareal på m² og havde i 2008 en omsætning på knap 1,8 milliarder kr. inklusiv moms. Godt halvdelen af kommunens butikker findes i Ishøj Bycenter. I Ishøj Bycenter er 32 butikker registreret, hvoraf de 24 er udvalgsvarebutikker. Dette svarer til knapt 70% af kommunens udvalgsvarebutikker. I det lille erhvervsområde findes én dagligvarebutik samt tre bilforhandlere og i det store erhvervsområde findes 11 større butikker med udvalgsvarer. I Ishøj i øvrigt findes primært dagligvarebutikker, der har til formål at forsyne lokalområderne. Der er planer om at etablere én dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Lovgrundlag Planlovens 11 b, stk. 1 nr. 6. Dagligvareforbruget ventes at stige med omkring 4% i perioden 2008 til Udvalgsvareforbruget ventes at stige ca. 18% i samme periode. Det store erhvervsområde er det eneste sted i kommunen, hvor der må udlægges nye arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kommunen fastlægger i det enkelte tilfælde den maksimale butiksstørrelse for denne type butikker. Nedenfor ses en oversigt over kommunens detailhandel. For hvert område er bestemt klassificering, herudover er der oplyst det nuværende bruttoetageareal samt angivet det maksimale bruttoetageareal der kan etableres for områderne. Navn Klassificering Bruttoetageareal pr Maksimalt bruttoetageareal til detailhandel Ishøj Bycenter Bymidte m² m² Ishøj Centrum Lokalcenter m² m² Vejleåparken Lokalcenter m² m² Vildtbanegård Lokalcenter m² m² Gadekæret Enkeltstående butik 153 m² m² Lidl i det lille erhvervsområde Fremtidig butik ved Ishøj Strandvej Fremtidig butik ved Industribuen Enkeltstående butik Enkeltstående butik Enkeltstående butik m² m² 0 m² m² 0 m² m² 69/143

73 70/143

74 Ishøj Bycenter Ishøj Bycenter har kommunens største koncentration af detailhandel og har status som bymidte. Den hidtidige bymidteafgrænsning fastholdes. En bymidte defineres som den centrale del af en by, der kendetegnes af høj og tæt bymæssig bebyggelse, et højt aktivitetsniveau og mange forskellige servicefunktioner herunder en høj koncentration af detailhandel. Rammen for Ishøj Bycenter er sammenfaldende med det, der er afgrænset som bymidten. Bycentret gennemgik i 2004 en betydelig renovering og udvidelse. Cirka mennesker har i dag deres daglige gang i centret. To af centrets styrker er, at Bilka varehus er en integreret del af centret, samt at centret er direkte forbundet med stationen. Godt halvdelen af kommunens butikker er placeret i Ishøj Bycenter fordelt på et samlet bruttoareal på ca m² og med en omsætning på godt 1,0 mia. kr. i Dette svarer til knap 60% af den samlede omsætning i kommunen. Ishøj Bycenter har et attraktivt udbud med mange gode butikker og servicefunktioner. Udover detailhandelsbutikker findes der i centret en lang række andre funktioner som fx rådhus, bibliotek, bespisning, banker, klinikker og turistkontor. Hvis ønsket og behovet senere opstår for udvidelse af Ishøj Bycenter, er byrådet positive overfor dette. Ved en udvidelse bør der fokuseres på at øge centrets detailhandelsmæssige tyngde især indenfor beklædning og andre udvalgsvarer. I forbindelse med en omdannelse af stationsforpladsen skal der tænkes på, hvordan denne omdannelse på bedste vis kan styrke Ishøj Bycenter samtidig med, at stationsforpladsen skal fungere som en sammenbinding af Ishøj Centrum og bycentret. Skal der placeres detailhandel på stationsforpladsen, er det vigtigt, at der etableres et detailhandelsudbud der i sin karakter og sammensætning adskiller sig fra udbuddet i Ishøj Bycenter. Tilgængeligheden og adgangen til Ishøj Bycenter er god, både med bil, som cyklende og gående. Bycentret er placeret tæt ved nogle af kommunens større veje, ligesom det er forbundet til det veludbyggede stinet. Og en helt afgørende faktor for tilgængeligheden er, at bycentret er bygget sammen med stationen, som ligger i forbindelse til busholdepladsen. Rammen Ishøj Bycenter er placeret i det stationsnære kerneområde, og Ishøj Station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktstation. Placeringen af detailhandel, offentlig service og boliger sker således i tråd med det statslige planlægningsprincip om stationsnær placering. 71/143

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/51. By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51. Mål og midler...5/51. Bystruktur...

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/51. By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51. Mål og midler...5/51. Bystruktur... Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/51 By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51 Mål og midler...5/51 Bystruktur...6/51 Det stationsnære område...7/51 Strategisk byudvikling...10/51 Udviklingstidfølge...11/51

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...3/265

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...3/265 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/265 Borgmesterens forord til Forslag til...3/265 Hvad er en kommuneplan...5/265 Kommuneplanens indhold...6/265 Sammenhænge...7/265 Landsplanredegørelsen...8/265

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold...

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold... Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308 Hvad er en kommuneplan...3/308 Kommuneplanens indhold...4/308 Sammenhænge...5/308 Landsplanredegørelsen...6/308 Landsplandirektiver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /245. By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245. Mål og midler...6/245. Bystruktur...

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /245. By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245. Mål og midler...6/245. Bystruktur... Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/245 By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245 Mål og midler...6/245 Bystruktur...8/245 Det stationsnære område...9/245 Strategisk byudvikling...12/245

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge

Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge 1.B.1 Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge og Pilegårds Vænge Boligområde Bebyggelsesprocent 30 1½ etage 8,5 m Boligformål Åben lav parcelhuse Lokalplaner

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Forslag til kommuneplan 2009

Forslag til kommuneplan 2009 Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/85 Ved udarbejdelse af lokalplaner skal følgende generelle rammer følges: Boligområder De generelle rammebestemmelser for enkeltområder, der afgrænses

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Rammer for lokalplanlægningen

Rammer for lokalplanlægningen Rammer for lokalplanlægningen Ifølge planloven skal en kommuneplan fastsætte rammer for indholdet af de lokalplaner, der fremover udarbejdes for de enkelte områder i kommunen. Rammebestemmelserne er opdelt

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 6 - Område til lettere erhverv ved Frederikshavnsvej, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 110.3160-L07 for Erhvervsformål ved Frederikshavnsvej,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel 2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune. Følgebrev Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Rostigrunden Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Max. bruttoetagearel kvm. Max. butiksstørrelse 750 kvm.

Max. bruttoetagearel kvm. Max. butiksstørrelse 750 kvm. Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 2B12, SYDLIGE DEL AF GREVE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 KOMMUNEPLANTILLÆG. Nr. 1 April For Hundested bymidte. Natur og Udvikling

Kommuneplantillæg nr. 1 KOMMUNEPLANTILLÆG. Nr. 1 April For Hundested bymidte. Natur og Udvikling KOMMUNEPLANTILLÆG Nr. 1 April 2016 For Hundested bymidte 1 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune. Oplag: 20 stk. Kommuneplantillægget

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Til: Ejere, brugere og naboer til planområdet, offentlige myndigheder, visse foreninger og andre høringsberettigede efter planlovens 25 og 26.

Til: Ejere, brugere og naboer til planområdet, offentlige myndigheder, visse foreninger og andre høringsberettigede efter planlovens 25 og 26. Til: Ejere, brugere og naboer til planområdet, offentlige myndigheder, visse foreninger og andre høringsberettigede efter planlovens 25 og 26. Forslag til Lokalplan 111 med Kommuneplantillæg nr. 6 - Butik

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Kortudsnit genereres

Kortudsnit genereres 3B17, LANGAGERGÅRD Boligformål, center, offentlige formål og friareal - naturfælled. for delområde: 1: Boligformål og fælles friareal. 2: Center og erhvervsformål - butikker, kontorer, offentlige formål

Læs mere

Hjemmel 1 Formål 2 Område og zonestatus 3 Anvendelse 4 Butiksarealer 5 Udstykninger 6 Bebyggelsens omfang og placering 7 Bebyggelsens ydre fremtræden

Hjemmel 1 Formål 2 Område og zonestatus 3 Anvendelse 4 Butiksarealer 5 Udstykninger 6 Bebyggelsens omfang og placering 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Hjemmel 1 Formål Område og zonestatus 3 Anvendelse 4 Butiksarealer 5 Udstykninger 6 Bebyggelsens omfang og placering 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 Vej, sti og parkeringsforhold 9 Øvrige ubebyggede områder

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Høringen

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 8. april 2015 Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Aarhus Kommune planlægger at give mulighed for

Læs mere