Masterplan for infrastrukturen på Djursland. Masterplan for infrastrukturen på Djursland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterplan for infrastrukturen på Djursland. Masterplan for infrastrukturen på Djursland"

Transkript

1 Masterplan for infrastrukturen på Djursland Masterplan for infrastrukturen på Djursland Djurslands Udviklingsråd September

2 2

3 Forord God og effektiv infrastruktur er en vigtig forudsætning for fortsat vækst og velfærd på Djursland. Her kan især peges på Nærheden til Århus som storby og motor i regionen Nærheden til Randers Den kommende åbning af den ny motorvej mellem Søften og Skødstrup, der vil koble Djursland på det jyske motorvejsnet og forbedre adgangsforholdene til Århus Århus Lufthavn er i fortsat udvikling De to færgeruter til henholdsvis Sverige og Sjælland er i fortsat udvikling Med opgraderingen og planerne vedrørende en sammenkobling af Grenaa-banen og den kommende letbane i Århus-området er der sket en forbedring af den kollektive trafikbetjening på Djursland og denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. De to kommuner på Djursland Norddjurs og Syddjurs har både hver for sig og sammen som region mulighed for en fortsat positiv udvikling med mange vækstpotentialer inden for bosætning, erhvervsudvikling og oplevelsesøkonomi. Udviklingen viser, at Djursland er attraktivt som bosætningsområde for mange mennesker i Østjylland. Der satses mange kræfter på en selvstændig erhvervsudvikling på Djursland, og inden for oplevelsesøkonomien rummer Djursland nogle af de største attraktioner og overnatnings- og feriehusområder i Jylland. Hvilket understreges af planerne for etablering af en nationalpark på Mols og de store investeringer, der finder sted indenfor oplevelsesøkonomien. I 2004 tog Djurslands Udviklingsråd initiativ til udarbejdelse af en masterplan for infrastrukturudviklingen i regionen. Masterplanen var med til at samle Djurslands dengang 8 kommuner og Århus Amt om en fælles plan og prioritering af ønskerne vedrørende infrastrukturen. Masterplanen har været med til at synliggøre behovene på infrastrukturområdet overfor specielt staten. Senest i forbindelse med indmeldingerne til den statslige infrastrukturkommission, der offentliggør sine anbefalinger i efteråret Med dannelsen af det nye Djurslands Udviklingsråd efter kommunalreformen blev det besluttet at ajourføre masterplanen. Dette arbejde foreligger nu. Masterplanen har to sigtemål: Det skal sikres, at allerede planlagte og igangsatte forbedringstiltag får den størst mulige effekt for regionens vækstmuligheder. Planen skal være en fælles sigtelinie for den fortsatte udvikling af trafik og infrastruktur på Djursland. Planen er vedtaget på et møde i Djurslands Udviklingsråd den 16. august Formandskabet i Djurslands Udviklingsråd Torben Jensen Vilfred Friborg Hansen Borgmester Borgmester Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune 3

4 Indledning Djurslands Udviklingsråd besluttede i foråret 2007 at igangsætte arbejdet med opdatering og revision af masterplanen fra 2004 for infrastrukturen på Djursland. En arbejdsgruppe har haft til opgave at forberede planen. Arbejdsgruppens medlemmer var: Keld Overgaard Jensen, vicekommunaldirektør Norddjurs Kommune Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør Norddjurs Kommune Peter Hjulmand Nielsen, udviklingsdirektør, Norddjurs Kommune Bo Kristensen, konsulent, Djursland Erhverv Finn Pedersen, erhvervsdirektør, Djursland Erhverv Flemming Rasmussen, turismedirektør, Djursland Erhverv Morten Kruse, udviklingskonsulent, Syddjurs Kommune Nich Bendtsen, kommunaldirektør, Syddjurs Kommune Sideløbende med arbejdet med revisionen af masterplanen for infrastrukturen på Djursland er der i forbindelse med forarbejdet i forhold til regeringens nedsatte infrastrukturkommission blevet udarbejdet en samlet indmelding fra de 19 kommuner i Region Midtjylland. Anbefalingerne i denne rapport og prioriteringerne i nærværende Masterplan understøtter i vid udstrækning hinanden. Dog vil masterplanen for infrastrukturen på Djursland i sagens natur primært beskæftige sig med at synliggøre behovene for udvikling og investering i infrastrukturen lokalt på Djursland. 4

5 Planens hovedpunkter Masterplanen for infrastrukturen på Djursland peger på en række forskellige indsatser på infrastrukturområdet som forudsætninger for, at Djurslands Udviklingsråds målsætninger om at skabe vækst og velfærd på Djursland kan indfries på sigt. Blandt viften af mulige indsatser på infrastrukturområdet vil Djurslands Udviklingsråd gerne fremhæve følgende indsatser i prioriteret rækkefølge: 1. Etablering af det nordlige motorvejshængsel i form af en motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft. 2. Etablering af motorvej frem til Århus Lufthavn i Tirstrup. 3. Opgradering af ruterne 15, 16 og 21 til højklassede veje. 4. Etablering af fast forbindelse over/under Randers Fjord. 5. Etablering af letbane i Århus-området i samspil med en færdiggørelse af opgraderingen af Grenaa-banen. Prioriteringen afspejler en grundig vurdering af de aktuelle behov for at forbedre infrastrukturen på og i umiddelbar nærhed af Djursland. Djurslands Udviklingsråd ønsker dog ikke at binde sig fast til denne prioritering, såfremt der opstår særlige muligheder for at gennemføre projekter med en lavere prioritet før de højest prioriterede. Herudover prioriteres færdiggørelsen af en nord-sydgående vejforbindelse på Djursland højt, og det anbefales at de to kommuner nedsætter en arbejdsgruppe, der kan drøfte mulighederne for et sådant anlægsprojekt, herunder mulige linieføringer mellem Kolind og Djurslands nordkyst samt de økonomiske forhold omkring et anlægsprojekt. 5

6 Status og aktuelle udviklingstendenser Befolkningsudvikling Der har gennem de seneste år været en svag vækst i befolkningen på Djursland, men væksten er ulige fordelt mellem nord og syd, hvilket fremgår af Figur 1. nedenfor. Figur 1. Udviklingen i befolkningstallet på Djursland Der var i 2006 i alt knap indbyggere i de to kommuner fordelt med ca i Syddjurs og i Norddjurs. Mens der i Syddjurs har været en tilvækst på ca. 2,5% i løbet af den fireårige periode har der i Norddjurs været stagnation. Forventningerne til den fremtidige befolkningsudvikling på Djursland fremgår af befolkningsprognosen i Figur 2. Heraf fremgår det, at der samlet set vil være en svag vækst i befolkningstallet på 3% over den otteårige prognoseperiode, hvilket i 2015 vil resultere i et forventet befolkningstal på knap personer. I prognosen forventes der en fortsat vækst i Syddjurs, mens befolkningstallet i Norddjurs forventes at falde en anelse. Det skal i denne forbindelse påpeges, at prognosen for Norddjurs kommune er baseret på en fremskrivningsmetode, som er mere forsigtig i vurderingen af udviklingen, end den metode, som er anvendt i Syddjurs kommune. Selv om befolkningstallet i Norddjurs således generelt set forventes at stagnere, så forventes der en befolkningstilvækst i de større byer i kommunen som følge af tilflytning af nye borgere. 6

7 Figur 2. Befolkningsprognose for Djursland Figur 3. Prognose for boligbyggeriet på Djursland

8 Masterplan for infrastrukturen på Djursland Befolkningsudviklingen hænger bl.a. sammen med antallet af ledige boliger og boligbyggeriet i de to kommuner. I perioden fra har der generelt været gang i boligbyggeriet på hele Djursland, men især i Syddjurs er der fra og med 2005 sket en markant vækst i boligbyggeriet. Begge kommuner har i forbindelse med deres befolkningsprognoser også lavet prognoser for boligbyggeriet, hvilket fremgår af Figur 3. Det fremgår af figuren, at der også i de kommende år vil være gang i boligbyggeriet på hele Djursland, navnlig inden for den korte tidshorisont frem til De hidtidige otte kommuner har i flere år arbejdet aktivt på at tiltrække nye borgere ved at fremhæve Djursland som et attraktivt bosætningsområde for borgere med arbejdsplads i f.eks. Århus eller Randers. Denne bosætningspolitik har allerede båret frugt i Syddjurs kommune, der i 2006 havde ca tilflyttere, som tidligere havde bopæl i Århus kommune. I Norddjurs kommuner var der i 2006 godt 400 tilflyttere, som tilflyttede fra Århus kommune. Det er værd at bemærke, at begge kommuner rummer et stort potentiale for yderligere bosætning. Dette skal bl.a. ses i lyset af den generelle vækst i Århus-området, som får en afsmittende effekt på Djursland. Potentialet hænger også sammen med den prisudvikling på ejerboliger, der har været i Århus gennem de seneste år, hvilket gør Djursland til et særdeles attraktivt bosætningsområde i nærheden af regionens største by. 8

9 Erhvervsudvikling og pendling Globaliseringen og udviklingen af det indre marked har betydet udflytning af løntung produktion fra Danmark samt øget internationalt ejerskab af virksomhederne i Danmark. Denne udvikling har også sat sine spor på Djursland, som gennem de seneste år har oplevet at flere store arbejdspladser er lukket. Djursland er i gang med en omstilling fra en økonomi baseret på landbrugs- og industriarbejdspladser til en service- og oplevelsesøkonomi. Nye virksomheden opstår hele tiden på Djursland, og gennem de seneste år har der været en årlig vækst i antallet af nyetablerede virksomheder. Der arbejdes bevidst for at tiltrække videnbaserede virksomheder og arbejdspladser til Djursland ligesom der gøres en målrettet indsats for at styrke innovationen i de eksisterende virksomheder, så de rustes bedre til udfordringerne i den globale konkurrence. Tabel 1. viser henholdsvis antallet af beskæftigede personer med bopæl (natbefolkning) og antallet af beskæftigede på arbejdspladser (dagbefolkning) i de to kommuner samt Djursland som helhed i 2006 fordelt på hovedbrancher. Tabellen viser et mønster med mange borgere i de to kommuner med beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, fremstilling og handel. Det samme mønster gør sig gældende for antallet af lokale arbejdspladser inden for de samme brancher. Dog viser tabellen også, at der i begge kommuner generelt er flere beskæftigede med bopæl i kommunen end med arbejdsplads i kommunen, og at dette mønster gør sig gældende for stort set alle brancher. I Syddjurs er der imidlertid flere med beskæftigelse på arbejdspladser inden for hotel og restauration end der er beskæftigede inden for branchen med bopæl i kommunen, hvilket vil sige at der sker en nettoindpendling af beskæftigede inden for denne branche i Syddjurs. I Norddjurs kommune er der flere beskæftigede inden for undervisning, end der er borgere i kommunen med denne beskæftigelse. Tabel 1. Beskæftigede på Djursland 2006 efter bopæl, arbejdssted og branche Branche Syddjurs Norddjurs Djursland samlet Natbefolkning Dagbefolkning Natbefolkning Dagbefolkning Natbefolkning Dagbefolkning Primære erhverv Fremstilling Bygge og anlæg Handel Hotel og restauration Transport, post og tele Forretningsservice Off. Administration Undervisning Social- og sundhed Øvrige Total

10 For de fleste branchers vedkommende er der tale om en nettoudpendling af arbejdskraft fra Djursland. Navnlig beskæftigede inden for forretningsservice (26%), bygge og anlæg (25%), handel (21%) og social- og sundhed (21%) må pendle ud af kommunen (og Djursland) for at komme på arbejde. Tabel 2. viser pendlingsstrømme mellem udvalgte kommuner i Det fremgår af tabellen, at den største pendling går fra Syddjurs kommune til Århus kommune med godt 5500 pendlere, men også fra Århus til Syddjurs er der knap 1500 pendlere, hvilket bringer det totale antal daglige pendlere mellem de to kommuner på For Norddjurs kommunes vedkommende er udpendlingen mere jævnt fordelt på henholdsvis Syddjurs, Århus og Randers kommuner, mens indpendlingen fortrinsvis sker fra Syddjurs. Tabel 2. Beskæftigede 2006 efter bopælskommune og arbejdsstedskommune Bopæl Arbejdssted Syddjurs Norddjurs Århus Randers Syddjurs Norddjurs Århus Randers Pendlingstal fra de gamle kommuner kan ikke sammenlignes med tallene for de nye kommuner. Alligevel kan det konstateres, at der i perioden var en vækst i pendlingen til og fra Djursland. Såvel pendlingen mod Århus som mod Randers steg hvert år i denne periode, og der var en tendens til at flere pendlede over større afstande. Pendlingen mellem Djursland og henholdsvis Århus og Randers må forventes at vokse yderligere i de kommende år ikke mindst som følge af, at mange tilflyttere er beskæftiget på en arbejdsplads uden for Djursland. 10

11 Masterplan for infrastrukturen på Djursland Turisme og oplevelsesøkonomi Turisme- og oplevelsesindustrien er et af de vigtigste erhverv for Djursland i både beskæftigelsesmæssig og økonomisk henseende. De turistmæssige centre har traditionelt været Ebeltoft og Mols, Djurslands nordkyst med Bønnerup og Fjellerup samt Grenaa, hvor de fleste hoteller, campingpladser og feriehuse er beliggende, men med stadig flere store attraktioner på det centrale Djursland må hele Djursland betegnes som et decideret turistområde. I sommeren 2007 er Djursland blevet udvalgt som deltager i et pilotprojekt omkring helårsturisme, der bl.a. indebærer en indsats for at udvikle turismen på Djursland i ydersæsonen, således at der sker en vækst på 15% i antallet af overnatninger i denne del af sæsonen. En skønsmæssig beregning viser, at Djursland har ca sengepladser fordelt med ca i feriehuse, på campingpladser og i hoteller, feriecentre, vandrehjem og B&B. I højsæsonen juni-august er der normalt en høj belægning på de forskellige overnatningsformer. Udviklingen de seneste år har vist et fald i antallet af overnatninger på hoteller og feriecentre (hvor der også er reduceret i antallet af sengepladser), mens der har været en stigning i antallet af overnatninger på campingpladser. Djurslands attraktioner besøges årligt af mange gæster skønsmæssigt omkring 1 mio. besøgende på de 6 største attraktioner. Alene Djurs Sommerland besøges af ca. 1 2 mio. gæster årligt hvilket vil sige i sommerlandets åbningstid mellem medio maj og medio september mens den næststørste attraktion Kattegatcentret har op mod gæster årligt. De øvrige større attraktioner, hvoraf de to dyreparker også har vinterlukket, besøges af mellem og gæster årligt. Foruden de allerede eksisterende turistattraktioner er Nordeuropas største golfresort Lübker Golf Resort under etablering med planlagt åbning i Denne nye store attraktion, der også kommer til at rumme et wellness-center og sengepladser, forventes at tiltrække mange turister til Djursland fordelt over hele året. I Norddjurs kommune er der givet tilladelse til opførelse af op mod nye ferieboliger i tilknytning til de eksisterende ferieboligområder, hvilket vil øge turisttilstrømningen til nordkysten yderligere i de kommende år. Herudover forventes det at Mols Bjerge udpeges som nationalpark senest i 2008, hvilket også vil medvirke til at tiltrække flere turister til Djursland. 11

12 Der må således forventes en markant vækst i turisttilstrømningen til Djursland i de kommende år, og det er vigtigt at sikre tilgængeligheden til nye attraktioner som nationalparken og golf-resortet, såvel som at forbedre tilgængeligheden til eksisterende attraktioner, strande og overnatningsfaciliteter. Ikke blot i form af bedre tilgængelighed udefra, men også internt på Djursland, således at der er gode adgangsforhold mellem de forskellige attraktioner indbyrdes og mellem attraktionerne og de store turistområder langs Djurslands kyster. Liv på landet Djursland har traditionelt været et landbrugsområde, og landbrugserhvervet spiller fortsat en stor økonomisk betydning for Djursland. Beskæftigelsen inden for landbrug er fortsat vigende, og det samme gælder den traditionelle følgeindustri i landdistrikterne. En ny type erhverv kunne være midlet til at fastholde befolkningen i landsbyerne. Det er selvstændige erhvervsdrivende inden for serviceerhverv, som driver virksomhed fra deres eget hjem i landlige omgivelser. Djursland rummer med sin smukke natur et stort potentiale for den type virksomheder forudsat at de sikres den fornødne tilgængelighed til kunder og samarbejdspartnere uden for Djursland. Foruden det erhvervsmæssige perspektiv rummer landdistrikterne på Djursland også et stort potentiale for bosætning. Begge kommuner arbejder med en række initiativer, der skal skabe udvikling i landdistrikterne og de to kommuner har etableret en fælles lokal aktionsgruppe (LAG), der i årene fremover skal forvalte de offentlige midler til landdistriktsudvikling på Djursland. Centrale udfordringer for Djursland Overordnet er de centrale udfordringer for Djursland at opnå vækst og velfærd gennem: 12 Bosætning Erhvervsudvikling Udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi Århus er Danmarks næststørste by og er som storby en vigtig vækstforudsætning i hele regionen. Et egentligt bybånd er under udvikling i Østjylland strækkende sig fra Randers til Kolding og med Århus som dynamo. Nærheden til Århus og det østjyske bybånd er et godt udgangspunkt for at skabe vækst på Djursland og til at understøtte såvel bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Det er derfor en central udfordring, at samspillet mellem Djursland og de østjyske vækstcentre styrkes og understøttes af en fortsat udvikling af en effektiv infrastruktur på Djursland. I forhold til bosætning skal infrastrukturen kunne håndtere de mange pendlere, der dagligt skal transporteres til deres arbejdsplads i centrene Århus og Randers samt de større byer på Djursland I forhold til erhvervsudvikling skal infrastrukturen sikre virksomhederne optimale forhold for transport af varer og for tilgængelighed til leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere. I forhold til udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi skal infrastrukturen have kapacitet til at kunne håndtere de spidsbelastninger, som er de naturlige følger at et sæsonbetonet erhverv, og sikre en hensigtsmæssig afvikling af turisttrafikken mellem attraktioner og ferieboliger

13 Det overordnede vejnet Det overordnede vejnet er Djurslands livsnerve, der sammenbinder byer, havne og lufthavn og sikrer tilgængelighed til Århus, Randers og det overordnede motorvejsnet. Et tidssvarende og bæredygtigt overordnet vejnet er af største vigtighed for de mange borgere, der dagligt pendler til og fra Djursland og for de mange turister, der overnatter på Djursland eller besøger områdets attraktioner. Ligeledes fungerer det overordnede vejnet som transportkorridorer til og fra Djurslands lufthavn, havne og færgeforbindelser. Trafikken på det overordnede vejnet til og fra Djursland er steget gennem de seneste 5 år, hvilket fremgår af Figur 4. nedenfor, og den forventes at stige yderligere som følge af den øgede bosætning på Djursland og deraf følgende pendling. Således forventes befolkningstallet frem til 2015 at stige med ca personer, og sammenholdt med at antallet af arbejdspladser på Djursland er stagnerende, vil udviklingen afføde øget pendling især mod Århus. Det fremgår af figuren, at der aktuelt især er trængselsproblemer på rute 16 syd vest for Assentoft, på rute 21 omkring Ebeltoft (nord og syd for Egsmark) og på rute 15 (motortrafikvejen) mellem Løgten og Tåstrup. Figur 4. Årsdøgntrafik på de overordnede veje på Djursland, udvalgte målepunkter Der er allerede planlagt og igangsat en række større projekter til udbygning af vejinfrastrukturen på Djursland. Arbejdet med etablering af det sydlige motorvejshængsel vil være tilendebragt senest i 2009, hvilket vil medføre en væsentlig forbedring af tilgængeligheden til og fra Århus og motorvejsnettet. Det sydlige motorvejshængsel vil dels aflaste det eksisterende vejnet i det 13

14 nordøstlige Århus, dels vil det betyde, at motortrafikvejen til Djursland kobles sammen med det samlede danske motorvejsnet. Det er imidlertid vigtigt, at der fortsat sker en udbygning af det øvrige overordnede vejnet på Djursland, og i den forbindelse skal der peges på følgende initiativer: etablering af det nordlige motorvejshængsel opgradering af motortrafikvejen til motorvej frem til Århus Lufthavn i Tirstrup en opgradering af ruterne 15, 16 og 21 til højklassede veje etablering af fast forbindelse med højklasset vej over/under Randers Fjord nordøst om Randers Det nordlige motorvejshængsel består af en motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft. Det nordlige motorvejshængsel vil styrke tilgængeligheden til og fra Djursland i forhold til motorvej E45 Nord og Nordjylland generelt ligesom hængslet vil give anledning til mindsket trængsel og øge trafiksikkerheden i de sydlige forstæder til Randers. Etableringen af det nordlige motorvejshængsel er et af de planlagte infrastrukturprojekter, der forudsættes gennemført snarest i det indspil til Infrastrukturkommissionen, som Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har formuleret i fællesskab med henblik på statslige investeringer i infrastruktur i den midtjyske region. Etablering af motorvej frem til lufthavnen ved en udbygning af den eksisterende motortrafikvej mellem Løgten og Tåstrup og etablering af ny vej fra Tåstrup til lufthavnen. Motortrafikvejen er oprindelig planlagt som motorvej og der er mulighed for etablering af dobbeltspor i den eksisterende tracé. Opgradering af strækningen til motorvej skal også ses i sammenhæng med Århus Lufthavns initiativer til at nedbringe køretiden til Århus ved anlæg af en ny tilkørselsvej mellem Tåstrup og terminalbygningen. 14

15 Opgradering af de overordnede vejforbindelser (ruterne 15, 16 og 21) til højklassede veje. Højklassede veje er karakteriseret ved, at der ikke forgår let trafik, at der er etableret omfartsveje uden om byerne samt ved kvaliteten af vejbelægning, vejtracé og vejbredde. Opgraderingen af disse ruter skal endvidere ses i regionalt perspektiv, idet ruterne forbinder Djursland med den øvrige region og en opgradering bidrager til at skabe regional samhørighed og balance. Etablering af en fast forbindelse over/under Randers Fjord nordøst om Randers. En fast forbindelse over/under Randers Fjord mellem Tjæreby og Assentoft vil forbedre Djurslands adgang til egnscentret Randers. Forbindelsen vil skabe bedre trafikal sammenhæng i området omkring Randers Fjord og afhjælpe trængselsproblemerne i Randers by. Forbindelsen kan etableres som en 2-sporet vej med en ca. 250 m. lang tunnel eller som en lavbro med drejefag til skibspassage. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de to eksisterende færgeforbindelser over Randers Fjord Udbyhøjfærgen og Melleup-Voerfærgen ønskes bibeholdt. En opgradering af det overordnede vejnet har desuden stor betydning for godstransporten til Grenaa Havn. Grenaa Havn er i august 2007 blevet optaget på en bruttoliste over danske havne, der har mulighed for at indgå i et forsøg med modulvogntog. Modulvogntog er en ny type lastbilmateriel, som er længere end de nuværende lastbiler og har en større totalvægt. Derfor stiller modulvogntog også større krav til vejenes beskaffenhed, herunder fravær af vejchikaner, smalle passager og skarpe sving. Såfremt Grenaa Havn bliver endelig udpeget som deltager i forsøget, skal transporter med modulvogntog til og fra havnen foregå via ruterne 15 og

16 Århus Lufthavn Århus Lufthavn i Tirstrup er Østjyllands internationale lufthavn og det skal den også være i fremtiden. Lufthavnen har også betydning for Djurslands image og stærke tilknytning til det østjyske område med Århus og Randers, der udgør lufthavnens naturlige opland, ligesom den spiller en stor rolle for turismen på Djursland ved at sikre tilgængelighed til området fra udenlandske destinationer. Med de nuværende rammebetingelser og vilkår er lufthavnen konkurrencedygtig, men der er gennem de seneste 8 år sket en udvikling med hensyn til de forskellige trafikformers betydning for lufthavnen, hvilket fremgår af nedenstående figur. Figur 5. Antal flypassagerer til og fra Århus Lufthavn fordelt på trafikformer Antallet af passagerer på den indenrigs rutetrafik har stabiliseret sig siden 2003 og det må forventes, at der i årene fremover vil være en efterspørgsel efter indenrigs rutetrafik af mindst samme størrelse som den nuværende. Faktorer, der kan påvirke efterspørgslen, er bl.a. ændrede billetpriser og takster for indenrigstrafik med henholdsvis fly, tog og bil via broforbindelser. Ligeledes vil hurtigere togforbindelser, bl.a. som følge af en evt. fast forbindelse over Kattegat, have afgørende betydning for efterspørgslen efter indenrigs rutetrafik. 16

17 Den internationale passagertrafik med fly er generelt stigende. For Århus Lufthavn betyder det vækstmuligheder gennem udvikling af samarbejdet med SAS og Københavns Lufthavn, og gennem udvikling af grundlaget for direkte ruter ud af lufthavnen. Det sidste sker primært gennem samarbejde med lavprisselskaber, som skaber nye markeder for luftfart. For den udenrigs rutetrafiks vedkommende har der gennem de seneste år bortset fra i 2004 været en vækst i antallet af passagerer. Tendensen fortsætter i 2007, hvor der i alle måneder fra januar til juli har været en vækst i antallet af rejsende i forhold til 2006 i visse måneder er væksten så stor som 25%. Den positive udvikling forventes at fortsætte, bl.a. i forbindelse med tilføjelsen af flere lavprisruter fra Århus Lufthavn. Forudsætningen for en fortsat vækst er, at Århus Lufthavn også i fremtiden vil være attraktiv for operatørerne af lavprisruter. Figur 6. Provinslufthavnenes naturlige markeder 17

18 Traditionel udenrigs ruteflyvning og charterflyvning vil fortsat være attraktive nicheaktiviteter for Århus Lufthavn, mens lavprissegmentet betragtes som Århus Lufthavns væsentligste vækstpotentiale. Således vurderes en fast forbindelse over Kattegat også som en mulighed for Århus Lufthavn for at udvide markedet mod øst ikke mindst hvad angår lavprissegmentet hvilket fremgår af Figur 6, side 17. Figuren viser de naturlige markeder for en provinslufthavn som Århus Lufthavn, dels markedet for standardprodukter i konkurrence med andre provinslufthavne og en transporttid til og fra lufthavnen på under 11 2 time (blå ellipse), dels det naturlige marked for lavprisprodukter, hvor transporttiden til og fra lufthavnen spiller en mindre rolle (rød ellipse). Forventningen er, at der de kommende år vil være en positiv udvikling i passagertallet over lufthavnen, baseret på følgende tre forhold: Et fortsat godt samspil med SAS, der efter en turbulent periode nu er så trimmet, at der er positive forventninger til vækst i de kommende år. Væksten i Århus Lufthavn vil især ske i form af passagerer, som i København rejser videre med SAS/Staralliancens internationale flyruter Positionering/re-branding af lufthavnen med forbedring af lufthavnens faciliteter og udvikling af nye servicekoncepter, bl.a. i samarbejde med lavprisselskaberne, som selv skaber nye markeder for luftfart Udvikling af samarbejdet med charterselskaberne Andre rammebetingelser for lufthavnens fortsatte udviklingsmuligheder er: Øget tilgængelighed til lufthavnen i forhold til den overordnede danske infrastruktur, herunder etableringen af de to motorvejshængsler Etablering af motorvej helt frem til lufthavnen Etablering af ny adgangsvej fra Tåstrup til lufthavnsterminalen ( Den vestlige adgangsvej ). Åbningen af det sydlige motorvejshængsel i 2009 vil øge lufthavnens tiltrækningskraft og herved være en vigtig forudsætning for at realisere lufthavnens eget mål om, at passagertallet er vokset med 30% i forhold til Adgangsforholdene til lufthavnen kan yderligere forbedres, hvis der etableres en ny mere direkte vej fra lufthavnen til Grenaavej ved Tåstrup. Denne nye adgangsvej er Århus Lufthavn indstillet på at etablere via egen finansiering. 18

19 Kollektiv trafik Udviklingen af en god kollektiv trafikbetjening er et vigtigt middel til udvikling af samspillet mellem Djursland og den øvrige region. Der skal være et reelt alternativ til de borgere, der ikke har adgang til privatbil og der vil fortsat være behov for en forbedret servicering af Djursland med kollektiv trafik ad vej eller bane. Både Grenaa-banen og de regionale busruter har betydning for erhvervspendlere og især for de uddannelsessøgende, der dagligt benytter skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner på Djursland eller i Århus og Randers. Grenaa-banen Grenaa-banen er en enkeltsporet strækning på 69 km. Der er 19 standsningssteder på banen, heraf har de 10 karakter af trinbræt. Der kører på hverdage ca. 80 tog på strækningen Århus-Hornslet og 30 tog på strækningen Hornslet-Grenaa. Der foretages ca årlige rejser med Grenaa-banen. En opgørelse over det daglige antal rejsende på Grenaa-banen fremgår af den følgende tabel, som er baseret på tal fra DSB s Vesttælling fra Tabellen viser det daglige antal ankomster og afrejser og dermed det samlede antal rejsende på udvalgte stationer på Grenaa-banen. Figur 7. Antal daglige ankomster og afrejser på Grenaa-banen DSB s Vesttælling er en optælling af ankomster, afgange og togskift på alle DSB-stationer i Vestdanmark på en hverdag i efteråret

20 Grenaa-banen benyttes især som pendlerforbindelse mellem Djursland og Århus, men også som lokalt befordringsmiddel, bl.a. af mange skolebørn og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. Der er igangsat aktiviteter med henblik på opgradering af Grenaa-banen. Foreløbig har en opgradering af banen på strækningen nærmest Århus betydet, at rejsetiden fra Grenaa til Århus er blevet reduceret med 20 minutter fra tidligere 90 minutter til nu 70 minutter. Banedanmark har besluttet at gennemføre den resterende opgradering af Grenaabanen på strækningen mellem Ryomgård og Grenaa i tiden frem til 2010, hvorefter rejsetiden til Århus vil reduceres yderligere og turen fra Århus til Grenaa vil kunne gøres på ca. 1 time. Samtidig er det planen, at DSB vil indsætte mere moderne rullende materiel, som gør togtransporten både hurtigere og mere komfortabel for brugerne. Kortere rejsetider og nye driftskoncepter vil sammen med en forventet stigning i passagertallet få en positiv effekt på banens driftsøkonomi. Det er imidlertid en forudsætning, at Banedanmark fastholder den fremlagte plan for opgraderingen af den resterende strækning og at DSB indsætter rullende materiel, der lever op til tidens krav. Letbanen i Århus-området Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i det fælles indspark til Infrastrukturkommissionen givet etableringen af en letbane i Århus-området høj prioritet. Visionen er en letbanestrækning fra Århus midtby til byudviklingsområdet ved Lisbjerg, hvorfra traceet føres videre til kobling med Grenaa-banen ved Lystrup. Endvidere tænkes både Grenaa-banen og Odderbanen integreret i det samlede net af letbaner og nærbaner omkring Århus, hvorved kapaciteten på de to jernbaner kan udnyttes optimalt. En letbane vil således ikke alene gavne de lokalområder i Århus, som betjenes af banen, men også åbne en række perspektiver for Djursland og sikre bedre tilgængelighed for Djurslands borgere til flere større arbejdspladser i Århus. Her kan fremhæves det planlagte centralsygehus i Skejby, som vil blive en meget stor arbejdsplads, og med direkte adgang via letbanen vil den få stor betydning for pendlingen og dermed også for bosætningen i de områder, der betjenes af letbanen og nettet af nærbaner, herunder Grenaa-banen. Det er vigtigt, at etableringen af en letbane i Århus sker i samspil med en fortsat drift af togtrafikken på Grenaa-banen og at der skabes synergi på passagertransportsiden. I den forbindelse er det vigtigt, at pendlingstiden mellem Djursland og Århus ikke øges og at der opretholdes hurtige tog til/fra henholdsvis Grenaa og Hornslet. Der kan også peges på muligheden for samordning af de forskellige pendlingsmidler, således at pendlere kan pendle en del af vejen til og fra arbejde med privatbil og den resterende del med bane. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at etablere særlige parkeringsforhold ved udvalgte stationer og stop, som tilgodeser pendlernes behov. Det er endvidere vigtigt at der fastholdes en dobbelt linieføring, hvor det nuværende tracé gennem Risskov bevares, således at eventuelle konflikter mellem de to baner forebygges. Grenaa-banen skal også i fremtiden kunne afvikle godstransporter mellem Århus og Grenaa. 20

21 Masterplan for infrastrukturen på Djursland Regionale busruter De regionale busruter er pr. 1. januar 2007 underlagt det nye regionale trafikselskab Midttrafik. De hidtidige regionale busruter er indtil videre bibeholdt og driften finansieres af regionen, mens enkelte ruter, der ikke går over kommunegrænser, er overgået til kommunal driftsfinansiering. Djursland er i det store hele dækket godt ind af det regionale busrutenet, som sammen med Grenaabanen dækker stort set alle de større pendlerstrømme. Dog er der en række landdistrikter i såvel Syddjurs som Norddjurs kommuner, der ikke p.t. dækkes af det regionale busrutenet, og det bør overvejes at etablere lokale tilbringerruter af hensyn til det voksende antal pendlere. En anden løsning i de tyndtbefolkede områder kan være telebusordninger frem for traditionel busdrift. Fordelene ved opgraderingen af Grenaa-banen vil yderligere forstærkes på Djursland, hvis sammenhængen med den regionale busbetjening styrkes, ligesom der bør sikres korrespondance mellem lokale og regionale ruter. 21

22 Havne og færgeforbindelser de to transportkorridorer Grenaa Havn har en god beliggenhed i Jylland og er en dynamo i den regionale erhvervsudvikling omkring Grenaa. Grenaa Havn har gode muligheder for vækst, såfremt der sikres de fornødne infrastrukturelle investeringer i havnens bagland. Ligeledes har det stor betydning for havnens konkurrenceevne, at den kommer med i forsøget med indførelse af modulvogntog. Grenaa Havn og trafikhavnen i Ebeltoft spiller sammen med færgeselskaberne Stena Line og Mols-Linien en stor rolle for Djursland som portene til henholdsvis Sverige og Sjælland. Forbindelserne er fortsat konkurrencedygtige, men sårbare over for ændringer i takststrukturer eller etablering af alternative forbindelser. Grenaa Havn Grenaa Havn har gennem de seneste år gennemført en forretningsmæssig udvikling i form af: Omdannelse til aktieselskab Samlede investeringer af størrelsesordenen 200 mio. kr. Udvikling af organisation og forretningskoncepter. Grenaa Havn er blandt de 20 største havne i Danmark målt efter godsomsætning, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3. Godsomsætningen i større danske godstrafikhavne (tusinde tons) Fredericia Havn Århus Havn Københavns Havn Rødby Færgehavn Helsingør Havn Esbjerg Havn Kalundborg Havn Frederikshavn Havn Aalborg Havn Odense Havn Aabenraa Havn Gedser Havn Hirtshals Havn Rønne Havn Køge Havn Randers Havn Grenaa Havn Kolding Havn Vejle Havn Thyborøn Havn

23 Som det fremgår af tabellen er der skarp konkurrence om placeringerne mellem 12. og 18. pladsen, og bl.a. samspillet mellem udviklingen af havnen som virksomhed og udviklingen i infrastrukturen i baglandet spiller en rolle for havnenes konkurrenceevne. Havnens særlige kendetegn og forudsætninger er: Et stort bagland (industri i det centrale Jylland) Lokalisering centralt i Kattegat (kort afstand til de store sejlruter i Kattegat) Fri beliggenhed i forhold til byen Gode muligheder for at etablere nye havnearealer Havnen kan betjenes af bane, der kan håndtere tons akseltryk Havnens strategi er at fortsætte som en selvstændig enhed og at udnytte havnens særlige forudsætninger til at skabe vækst især inden for nicheområder. Grenaa Havn har som målsætning fortsat at være blandt de største godstrafikhavne i Danmark, hvor en stadig stigende del af den samlede godsomsætning over kaj vil foregå. Udviklingen af havnen skal samtidig være en dynamo for en fortsat industriudvikling i området, og der kan bl.a. peges på perspektiverne for etablering af et center for bioethanol på Grenaa havn, som vil give mange arbejdspladser og åbne helt nye muligheder for erhvervsudvikling i Grenaa og på Djursland. I forbindelse med vækststrategien er det vigtigt at fortsætte vejudbygningen på Djursland af hensyn til mulighederne for at transportere gods til og fra havnen. Færdiggørelsen af det sydlige motorvejshængsel i 2009 vil forbedre adgangsforholdene til Grenaa Havn og styrke havnens konkurrenceevne på kort sigt. Der vil herudover åbne sig nogle særlige muligheder for Grenaa Havn, såfremt Grenaa udpeges som deltager i Trafikministeriets forsøg omkring indførelse af modulvogntog i Danmark. At Grenaa kommer med i forsøget vurderes som overordentlig vigtigt for Grenaa Havns konkurrencesituation. Denne type lastbiler kører allerede i Sverige og set fra Djursland er det derfor vigtigt, at de også kan benytte færgeruten mellem Grenaa og Varberg. 23

24 Masterplan for infrastrukturen på Djursland Færgeforbindelserne de to transportkorridorer Færgeruterne og de to transportkorridorer gennem Djursland spiller en vigtig rolle for udviklingen af erhverv og turisme på Djursland. De overordnede veje sammen med de to færgeruter til Djursland er således i dag en vigtig del af trafiktilbuddet mellem Midt- og Nordjylland og Sverige og Sjælland. Færgeudbuddet i korridorerne er gennem tiden blevet påvirket af ændrede rammevilkår, hvor især etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund har påvirket konkurrencesituationen. Endvidere havde afskaffelsen af det toldfri salg på ruter mellem Sverige og Danmark i 1999 også betydning for passagertallet og antallet at personbiler på disse ruter. Færgeforbindelsen til Sjælland Rute 21 via Ebeltoft Odden til København er et vigtigt alternativ og supplement til Storebæltsforbindelsen, som er med til at sikre en velafbalanceret udvikling af den trafikale infrastruktur i Danmark. Forbindelsen har ikke blot betydning for borgere på Djursland, eller for sjællandske turister, der besøger Djursland, men også for borgere i hele Nordjylland og turisterne i denne region. Desuden bidrager færgeforbindelserne på Kattegat til at afhjælpe trængselsproblemerne på motorvejene E45 fra Århus til Kolding og E20 over Fyn og Sjælland, som er nogle af de hårdest belastede transportkorridorer i landet, ligesom forbindelsen er en garant for at forbindelsen mellem landsdelene kan opretholdes ved eventuelle uheld eller problemer på Storebæltsforbindelsen. Efter en række fusioner er det nu ét selskab, Mols-Linien A/S, som driver den samlede indenrigs færgetrafik på Kattegat. Denne omfatter to hurtigfærgeruter og en kombi-færgerute. Udbygninger af infrastrukturen i dele af Jylland og indførelse af ny teknologi i form af hurtigere færger har ændret forudsætningerne for færgedrift på Kattegat. I dag er samspillet mellem de to hurtigfærgeruter fra henholdsvis Ebeltoft og Århus til Odden en vigtig forudsætning. For Mols-Linien A/S er det en vigtig udfordring gennem markedstilpasning at udnytte dette samspil optimalt. Det gælder f.eks. samme pris for benyttelse af de to hurtigfærgeruter fra henholdsvis Ebeltoft og Århus til Odden. Sejlplanen er indrettet, så der er timedrift fra Odden. Sejlplanerne tilpasses trafikbehovet: på arbejdsdage er frekvensen høj på ruten Århus-Odden (erhvervsrejsende udgør her en stor andel), på feriedage er frekvensen høj på Ebeltoft-Odden. 24

25 Mols-Linien A/S har mulighed for at udvide færgekapaciteten på Kattegat, såfremt en række forhold sikres, herunder etablering af det nordlige hængsel til Djursland og opgradering af rute 21 til højklasset vej inklusiv etablering af omfartsveje ved Ebeltoft og Feldballe/Tåstrup. Færgeforbindelsen til Sverige Færgedriften mellem Grenaa og Varberg drives af Stena Line Scandinavia A/S, der har en aftale med Grenaa Havn frem til udgangen af Stena Line Scandinavia A/S driver ligeledes ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, og konkurrerer dermed med sig selv om trafikken på Kattegat mellem Danmark og Sverige. Udviklingen i godstrafikken på de to ruter fremgår af figur 8. Figur 8. Udvikling i godstrafik mellem Jylland og Sverige , antal fragtenheder Som det fremgår af figuren er godstrafikken på Grenaa-Varberg beskeden sammenlignet med godstrafikmængderne mellem Frederikshavn og Göteborg. Over årene har der dog været en vækst i godstrafikken på Grenaa-Varberg ruten, især efter 2002, hvor der blev investeret i færgelejerne i både Grenaa og Varberg, og hvor Stena Line Scandinavia A/S ombyggede færgen, så den kunne medtage flere lastbiler. Tilbageslaget i 2004 skyldes et uheld med færgen, som måtte tages ud af drift gennem flere måneder. 25

26 Der er perspektiver for fortsat vækst i godstrafikken mellem Grenaa og Varberg, og det har stor betydning for forbindelsens konkurrencesituation, at Grenaa er kommet med i Trafikministeriets forsøg med indførelse af modulvogntog i Danmark. På passagersiden og personbiltrafikken er der gode muligheder for vækst, bl.a. hvis Djursland satser mere på at tiltrække gæster fra det svenske marked. Figur 9. viser udviklingen i antallet af personbiler på Grenaa-Varberg gennem de seneste år. Figur 9. Udvikling i antallet af personbiler på Grenaa-Varberg Totalt set har antallet af personbiler stabiliseret sig siden Det fremgår af figuren, at svensk indregistrerede biler udgør den største kundegruppe blandt personbiler på overfarten, og at det er en kundegruppe, som efter uheldet i 2004 er i fortsat vækst. Tal fra foråret 2007 viser, at denne tendens ser ud til at fortsætte. Konkurrencesituationen De konkurrencemæssige vilkår for færgedriften på Kattegat kan til stadighed forskubbes, hvis taksterne på Storebælt eller Øresund ændres. Hvis taksterne på Storebæltsbroen atter reduceres, vil det betyde, at fortsat færgedrift på Kattegat er betinget af statslige tilskud. Et reduceret markedsbehov vil i den situation betyde, at færgetrafikken på Kattegat til trods for tilskud vil være karakteriseret ved en betydeligt lavere betjeningsservice end for nuværende. Etablering af en fast forbindelse over Kattegat vil have betydelig indvirkning på konkurrencesituationen på forbindelsen mellem Jylland og Sjælland, og det må imødeses, at det ikke længere vil være rentabelt at drive passagerfærgerute mellem landsdelene. 26

27 Det lokale vejnet Fordelene ved udbygningen af motorvejsnettet og højklassede veje for det samlede Djursland vil kunne understøttes yderligere ved udvikling af samspillet mellem det overordnede kommunale vejnet og motorvejsnettet. En sådan samordning vil især kunne sikre forbedret tilgængelighed til det nordlige Djursland. Det vil i denne sammenhæng også være hensigtsmæssigt med en opgradering af det lokale vejnet på visse dele af Djursland med henblik på at sikre bedre tilgængelighed for såvel lokalbefolkningen som for de mange turister, der besøger Djursland. Behovet gør sig især gældende i forhold til en effektiv nord-syd forbindelse, der også kan sikre tilgængelighed til det centrale Djursland fra både syd og nord. En nord-syd forbindelse kan dels give en mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken i højsæsonen mellem turistområderne ved kysterne i såvel Norddjurs som Syddjurs og de mange turistattraktioner, der ligger spredt over hele Djursland. Dels kan en sådan forbindelse gøre det lettere for pendlere, der dagligt pendler mellem bolig og arbejde i de to kommuner eller over større afstande. 27

28 Løsningen på en nord-sydgående forbindelse skal have tilstrækkelig kapacitet til at dække fremtidens behov og bør så vidt muligt lægges uden om mindre byer. Der må forventes en markant vækst i turisttilstrømningen i de kommende år, bl.a. som følge af åbningen af den nye golfresort og anlæg af nye feriehusområder i Fjellerup og Bønnerup. Denne øgede tilstrømning udgør en trussel mod de lokale beboeres trivsel, idet en stor del af trafikken ledes gennem mindre bysamfund, der ikke er gearet til at håndtere denne massive trafik. En del af en nord-sydgående forbindelse er allerede etableret mellem Rønde og Kolind (Frellingvej), hvilket er markeret på kortet ovenfor som en rød vej. Men der mangler en videreførelse fra Kolind mod nord, som kan binde Djursland bedre sammen, og her er der flere mulige linieføringer, antydet med stiplede sorte pile på kortet. Det anbefales i denne forbindelse, at de to kommuner nedsætter en arbejdsgruppe, der kan drøfte mulighederne for et sådant anlægsprojekt, herunder mulige linieføringer mellem Kolind og Djurslands nordkyst samt de økonomiske forhold omkring et anlægsprojekt. 28

29 29

30 30

Infrastruktur på Djursland. Masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011-2020

Infrastruktur på Djursland. Masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011-2020 Infrastruktur på Djursland Masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011-2020 Djurslands Udviklingsråd Maj 2011 Indholdsfortegnelse 2 Indledning Djursland er en landsdel med store landområder, byer

Læs mere

Infrastruktur på Djursland. Masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011 2020

Infrastruktur på Djursland. Masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011 2020 Infrastruktur på Djursland Masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011 2020 Djurslands Udviklingsråd, maj 2011 Infrastruktur på Djursland masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011-2020 Udgivet:

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere 21 attraktioner og museer - 6 heraf 4-stjernede - 1.1 mio gæster årligt 21 hoteller, kroer, feriecentre - 1.600 senge 21 campingpladser - 7 helårsåbne

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Djurslands UdviklingsRåd

Djurslands UdviklingsRåd Tilstede: Kirstine Bille, borgmester Syddjurs Kommune Jan Petersen, borgmester Norddjurs Kommune Jesper Mathiesen, politiker Syddjurs Kommune Gunnar Sørensen, politiker Syddjurs Kommune Claus Wistoft,

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK DEN KORTE VERSION: Efter Infrastrukturkommissionens betænkning skal der vedtages en investeringsplan. En plan, der omfatter statslige investeringer i fortrinsvis

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE

FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE APRIL VEJDIREKTORATET FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 01.01.2007-30.09.2007. Bedre resultat end

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Trafikkonference 08, Kollektiv Trafik Forum Ole Sørensen, projektleder, Letbanesekretariatet i Midttrafik Det østjyske bybånd To sammenhængende

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDFORDRINGER ØKONOMI. Regional Udviklin g i alt. Tilskud til kollektiv trafik. Kollektiv trafiks andel

UDFORDRINGER ØKONOMI. Regional Udviklin g i alt. Tilskud til kollektiv trafik. Kollektiv trafiks andel UDFORDRINGER ØKONOMI Region Midtjylland ønsker at fastholde en maksimal ramme på ca 51 % af Regional Udviklings budget Øgede udgifter bus-tog samarbejde (flere passagerer i tog) Øgede omkostninger rejsekort

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Djurslands UdviklingsRåd

Djurslands UdviklingsRåd Djurslands UdviklingsRåd Formand: Borgmester Vilfred Friborg Hansen, Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde tlf: 8753 5000, vif@syddjurs.dk Sekretariat: Djursland Erhverv, Stabrandvej 51, 8560 Kolind,

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

INFRASTRUKTUR I UDVIKLING - Anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen

INFRASTRUKTUR I UDVIKLING - Anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen INFRASTRUKTUR I UDVIKLING - Anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen Fælles indspil til Infrastrukturkommissionen 2007 INFRASTRUKTUR I UDVIKLING Anbefalinger fra Region Midtjylland

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber 25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

December 2007. Forventninger, vision, udfordringer og muligheder for. Mols-Linien A/S

December 2007. Forventninger, vision, udfordringer og muligheder for. Mols-Linien A/S December 2007 Forventninger, vision, udfordringer og muligheder for Mols-Linien A/S Storebæltsforlig Med udgangspunkt i Storebæltsforliget besluttede Mols-Linien at investere i det nye færgekoncept på

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere