KVALITETSRAPPORT, 1. rammer og vilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT, 1. rammer og vilkår"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT, 1. rammer og vilkår Snekkersten Skole Smakkevej Snekkersten Tlf Snekkersten skole består på 3 matrikler: 1) Smakkevej 2, 3070 Snekkersten. 2) Egevænget 6, 3070 Snekkersten 3) Klostermosevej 9, 3070 Snekkersten. Smakkevej,er en 3-sporet skole fra BH. klasse til 9. klasse, Egevænget er en to-sporet skole. Klostermosevej er en et-sporet skole fra klasse. Der er tilknyttet 4 SFO er til skolens tre undervisningsafdelinger. Grunddata for Snekkersten Skole er fordelt på tre matrikler som fungerer som selvstændige undervisningsenheder. Undervisningsenhederne har selvstændig ledelse, men ledelse sker i et tæt samarbejde mellem undervisningsenhederne. Flere pædagogiske opgaver går på tværs af enhederne (pædagogisk råd, faglig vejledning, elevråd mm.) Udskolingen er linjeopdelt med følgende linjer; sports-, international-, kunst og design- og sciencelinjen. Det betyder at vi danner nye klasser efter 6. klassetrin. Udover ovennævnte linjer er kommunens idrætslinje placeret på Snekkersten Skole. rummer godt 1300 og har 99 ansatte i skoledelen (inklusiv bh.klasse personalet), heraf er 74 kvinder og 25 mænd. Totalt på skolen er der ansat 217, heraf 140 kvinder og 77 mænd. har gode indendørs- og udendørsarealer med gode udfoldelsesmuligheder for alle skolens aldersgrupper af eksterne faciliteter anvendes Helsingør Stadion og Snekkersten Hallen i undervisningen.

2 s ADHD afdeling - D-klasserne, er en afdeling for 50 med diagnosen ADHD i svær grad. Den er opdelt i fire team. ADHD-afdelingen har primært fokus på at skabe struktur og ro for den enkelte elev og styrke fagligheden. Om muligt udsluses eleven til alm. klasse hvis det skønnes forsvarligt. Der er også specielt fokus på at give den enkelte elev redskaber til at kunne kvalificere sig til en ungdomsuddannelse, og derved at virke på lige vilkår i det omgivende samfund. Skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de fastsatte mål og rammer, og fører tilsyn med hele skolens virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter principper for arbejdet på skolen og vedtager budgetterne og fører løbende tilsyn hermed. Skolebestyrelsen arbejder sammen med skolens ansatte i ad hoc udvalg, hvis der er behov herfor. Skolebestyrelsen er fast medlem af budgetudvalget med to repræsentanter. Skolebestyrelsen har udarbejdet en årsplan, der sikre tid til debat og fremadrettede møder. Skolebestyrelsen er en aktiv del af skolens udvikling. Bestyrelsen har i 2012 og 2013 arbejdet primært med fusionen af de enkelte undervisningsenheder og arbejdet med at skabe en fælles retning/vision for skolen. Derudover drøftes der løbende initiativer med elevrådet, pædagogisk råd og ledelsen. I det seneste år har der været et stort fokus på skolens økonomi, men et underskud for tre år siden er nu vendt, så skolens økonomi balancere. Bestyrelsen har været med i processen og har taget det fornødne ansvar. Skolebestyrelsen har udarbejdet en foreløbig vision der skal behandles i de respektive organer på skolen den er indsat herunder: Overskrift: Vi kan og tør! MISSION - i et forpligtende fællesskab udvikler vi ne, så de kan og tør. VISIONER - Vi udvikler nes faglige og sociale kompetencer med udgangspunkt i den enkeltes potentiale - Vi udvikler nes nysgerrighed og fantasi - Vi udvikler ne, så de kan og tør uddanne sig og engagere sig i samfundet s undervisning. Udover undervisningen i de lovpligtige fag, så lægger skolen vægt på at fremme rummelighed hos ne - samtidig hermed dyrker vi den kreative og musiske dimension i hele skolens ånd og virke. I skoleårene 11/12 og 12/13 har der således været 8 temadage og to fordybelsesuger, hvor klasselæreren sammen med klassen kan vælge at arbejde med en tilgang til undervisningen der understøtter denne ambition. Eksempelvis arbejdede 0., 1.,2. og 3.U med Picasso i forårets fordybelses uge, hvilket blev afsluttet med en fornem fernisering og alle nes malerier blev fremvist se billedet herunder.

3 Udover det kreative/musiske, så har skolen fokus på rummelighed og fællesskab. Fællesskabet styrkes igennem skolefester, teateropsætninger og fælles arrangementer på tværs af klasser og årgange. Herunder ses et fælles arrangement et billede fra påskefrokosten for 0-3. klasse på en af skolens gange (Afdeling, Smakkevej). Trivselsklassen/Timeout: I skoleåret 2011/12 og 12/13 har trivselsklassen på Smakkevej og timeouten på Egevænget været et indsatsområde. Indsatsens omdrejningspunkt er de der skal have hjælp til at fungere i skolens daglige undervisning. Personalet som i disse teams fungerer som skolens AKT-team. Vurderingen er, at indsatsen i trivselsklassen/timeouten har stor værdi for skolens pædagogiske arbejde. Personalepolitik: følger Helsingør Kommunes overordnede personalepolitik og lægger bl.a. vægt på følgende værdier: Samarbejde, loyalitet, åbenhed, kvalitetsbevidsthed, forandringsparathed, fælles mål, og medarbejderindflydelse. Nedenstående er de krav vi udover kommunens overordnede personalepolitik stiller til medarbejderne: Man skal kunne indgå i et konstruktivt samarbejde internt, eksternt og på tværs af institutionerne. Man skal kunne tilpasse sig udviklingen på arbejdspladsen. Man skal have de fornødne kvalifikationer og den nødvendige fleksibilitet som opgaverne fordrer. Man skal hele tiden søge at forbedre processer og arbejdsgange. Man skal deltage i sikringen af gode arbejdsforhold på arbejdspladsen. Herudover fokuserer skolen på: Rummelighed under ansvar overfor kollegerne. Åbenhed og behagelig omgangstone i kombination med gensidig hjælpsomhed.

4 Demokrati på arbejdspladsen via Forretningsudvalgsmøder skriftlig/mundtlig information. God mødestruktur i MED- udvalg - sikkerhedsudvalg - Pæd. Råd. - afdelingsmøder i indskoling mellemgruppe og udskoling møder i klasseteam/årgangsteam samt møder i fagudvalg. Personalet deltager i interne og eksterne kurser. En åbenhed hos ledelsen, når man søger hjælp/råd. Forældresamarbejde: ønsker at have en god - konstruktiv dialog med nes forældre, som vi anser for at være en meget stor ressource omkring vores pædagogiske/sociale arbejde Alle skolens forældre inviteres til et årligt fælles forældremøde i de enkelte klasser og herudover til en til to årlige skole/hjemsamtaler. Det tilstræbes, at hver klasselærer sikre, at der hver uge bliver udsendt ugeplaner dette element skal have et fornyet fokus i de kommende skoleår. I relation til specialindsatsen varetages kommunikationen til forældrene enten igennem lærerne eller ledelsen, men det sikres altid, at forældrene informeres grundigt inden en elev tilbydes særlig hjælp af faglig eller social karakter. Elevernes medindflydelse: s elevråd har været i løbet af året været inddraget på følgende områder - Elevrådet har været med i kantineudvalget og arbejdet med madens kvalitet, udvalg mm - Elevrådet har været med til skolebestyrelsesmøder når det vurderedes relevant fra elevrådets side Arbejdet med elevrådet ønskes intensiveret i kommende skoleår. Ledelsen I løbet af skoleåret 12/13 er skolens ledelse ændret som følge af skolesammenlægningen. Således er skolen nu ledelsesopdelt med selvstændige ledelser på de enkelte undervisningsenheder. Dette har affødt et øget fokus på opgavekoordinering og et fokus på et nærhedsprincip, så vi fastholder princippet om den lille skole i den store skole. Ledelsens mål er: (vedtaget af den gamle ledelse og ikke revurderet siden skoleåret 11/12): - At udvikle en konstruktiv dialog mellem personale og ledelse om værdier og det daglige virke på skolen - At udvikle kommunikationen internt og eksternt (lærer-, elev- og forældreintra), så det daglige virke og arbejdet med vores valgte indsatsområder fungerer - At fortsætte arbejdet med strategisk planlægning og resultat ledelse i ledergruppen Ledelsen arbejder ud fra følgende vision: Ledergruppen på skolen er tydelig og resultatskabende og værner om vores identitet. Vi er optagede af skolens helhed, sammenhæng og udvikling. Vi er rollemodeller i alt hvad vi gør. Vi er åbne for personale, og omverden og bredt orienteret. Vi stræber efter positive og målbare resultater. Ledergruppens arbejde er karakteriseret ved synergi, lethed, høj tillid, mod, gode drøftelser, værdimæssig enighed, tydelig identitet.

5 Vi udvikler os professionelt på ledelse, skoleledelse og pædagogik. Vi prioriterer ledelsesarbejdet. Værdierne i ledelsesgruppen er følgende Ambitiøs og optimistisk Ordentlighed og respekt Nærvær og engagement Mod, loyalitet og ærlighed Humor og sans for det enkle s organisatoriske diagram er anvist herunder: Skoleleder/ Souschef Pædagogisk Administrativ konsulent Servicefunktioner (it, pedel etc.) Sekretariat DPL, Egevænget 6-9. klasse DPL, Smakkevej. Indskoling DPL Klostermosevej 0-6. klasse Afdelingsleder Idrætslinjen SFO-leder ADHD afdeling Fire teams 16 ansatte Afdelingsleder klasse Afdelingsleder Udskolingen Disciplintrænerne Fire SFO er

6 2. De politiske udmeldte indsatsområder mål for mål 2011 Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt har i høj grads profiteret af tiltagene i forbindelse med udvikling af det pædagogiske læringsmiljø. Indvendigt, er der nu væsentlige bedre mulighed for at udnytte skolens rammer til indlæring og fritid. Udvendigt har vi fået forhold der understøtter vores ønske om en skole hvor ne er mere i bevægelse. Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. Med individuelle forskelle har kommunes satsning på IT betyder at alle møder en undervisning hvor IT indgår. Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Alle kompetenceudviklingsressourcer er gået til indsatsen i forhold til IT i skolen. I dette skoleår er indsatsen koncentreret om inklusion. Der er på længere sigt behov for at den enkelte skole kan prioritere indsatsen i forhold til egne behov. I øvrigt vil der på dette område ske voldsomt meget som følge af skolereformen Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har

7 prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. gør brug af alle de tilbud som SSPK har i forhold til dette område. Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. s SSPK-kontaktpersoner har bragt ordningen i spil når det har skønnedes at være relevant. I øvrigt bruger skolen ressourcer på at opretholde et massivt tilbud indenfor skolesport 2013 Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Etablering af en linjeinddelt udskoling, således at hverdagen i 7. til 9. klasse i højere grad tager afsæt i ne interesser. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Vi har etableret flex-klasse for de i udskolingen, der har brug for et supplement til undervisningen i normalklasserne. Vi har valgt at omorganisere alle vores støtteforanstaltninger, således at der nu arbejdes ud fra en helhedsbetragtning. er inddelt i afdelinger med hvert sit ressourceteam, der skal prioritere indsatsen til alle støtteforanstaltninger i afdelingen. Mål Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Økonomien var stort set i balance ved udgangen af Dog vil udbetalingen af et

8 større opsparet merforbrug på lærerløn betyde at der ikke vil være hel balance ved årsskiftet. Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. indgår i projekt vedr. Matematik sammen med Helsingør Skole og konsulent fra Uddannelseshuset. har fokus på det faktum at vores flotte resultater i læsning ikke holdes tilfredsstillende i 5-9. klassse. Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet Selvvalgte indsatsområder Linjeopdelt udskoling Fra skoleåret 12/13 har Snekkersten skole arbejdet med linjeopdelt udskoling. Vi arbejder pt. med følgende linjer; sports-, international-, kunst og design- og science-linjen. Det betyder, at vi danner nye klasser efter 6. klassetrin. Udover ovennævnte linjer er kommunens idrætslinje placeret på Snekkersten Skole. Vi har fra skoleåret 13/14 valgt at placere tre udskolingsspor på Egevænget og fire spor på Smakkevej. Dette primært for at udnytte faglokalerne bedst muligt. Det er ledelsens umiddelbare vurdering, at den linjeopdelte udskoling giver en øget interesse for skolen hos ne og et lavere fravær. har efter oprettelsen af linjerne fået en stor ekstern tilgang af. Flexklassen, Egevænget Vi har etableret flex-klasse for de i udskolingen, der har brug for et supplement til undervisningen i normalklasserne. Denne måde at tilrettelægge undervisningen for, der har svært ved at kunne følge undervisningen i normalklasserne i 100 af tiden, giver os gode erfaringer i forhold til 2014/2015 hvor midlerne til specialklasser udlægges til skolerne. Vi gør det ligeledes for at sikre et udviklende skoletilbud til de der måtte have behov for en ekstra pædagogisk indsats. Klassen skal give ne en mulighed for at tilegne sig de færdigheder der skal til, for at få et succesfuldt skoleforløb. Pt. er der tilknyttet 9 i Flexklassen.

9 Ressourceteam, ny struktur I forhold til den nye lovgivning på specialundervisningsområdet og kommunens Inklusion2016 plan, så har vi iværksat en inddeling af skolen i 8 ressourceteams hver af disse teams har en koordinator der decentralt skal koordinere den supplerende undervisning og den pædagogiske støtte i klasserne. Indsatserne her er læsehold, DA2, VAKS, anden faglig støtte og generel pædagogisk støtte. Indsatsen skulle gerne munde ud i en øget fleksibilitet i ressourceindsatsen og en større sammenhæng mellem de enkelte tiltag der er omkring den enkelte elev. Sammenlægning af tre undervisningssteder I indeværende år har vi haft et stort fokus på sammenlægningen af Borupgårdskolen og ved Rønnebær Alle. Igennem fælles arrangementer og fælles pædagogiske drøftelser har vi forsøgt at få indarbejdet et samarbejde der hvor det giver mening. Dette vil være et indsatsområde i årene fremover. Kantine bedre kost til på skolen Vi har etableret et tæt og godt samarbejde med Center for Job og Oplevelse, der driver kantine på Smakkevej, og fra 1/9-13 også driver kantinen på Egeævnget. Udover at vi nu har, der får en bedre frokost, har vi stor glæde af at have personale gående fra Center for Job og Oplevelse. 4. Evalueringskultur: På skolen arbejder vi med flere forskellige former for evalueringer af undervisningen. Herunder er listet de redskaber vi anvender på skolen: De frivillige og obligatoriske nationale test som udgangspunkt tages de af den pågældende leder. Gennem elevplanen vurderes elevens faglige og sociale kompetencer og på baggrund af dette laves der fremadrettede fokuspunkter. Gennem skole/hjemsamtaler evalueres eleven i samarbejde med forældrene på baggrund af fokuspunkterne/ elevplanen. Fastholdelse i ungdomsuddannelse vi evaluerer på elevadfærd efter 9/10. klasse og forsøger at iværksætte tiltag der sikre en fornuftig udvikling. Læsetests/sprogvurderinger fortages systematisk i indskolingen og ved behov i øvrige klasser. Disse anvendes til at iværksætte læsekurser, læsehold eller lign. Cepos/Krevi (undervisningseffekt) anvendes af ledelsen til at reflektere over effekten af undervisningen Vi laver hvert år en vurdering af om trinmålene er opfyldt Det er ledelsens vurdering, at de evalueringer og tests vi laver er med til at højne kvaliteten af nes udbytte af undervisningen og det er med til at højne kvaliteten af det undervisningstilbud vi giver ne. 5. Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for: I forhold til områder skolebestyrelsen har fastsat principper for på den nye skole, så er der på den nye Snekkersten Skole fastsat principper op for frikvartersregler og vikardækningen i indeværende år. Nedenstående oversigt er vedtaget i AMED og indeholder en oversigt over de principper og politikker der skal træffes beslutning omkring og om de er centrale for den store skole eller de skal vedtages på den pågældende undervisningsenhed. Er andet ikke besluttet, så følges de eksisterende principper og politikker for undervisningsenheden.

10 Oversigt over principper/regler/retningslinjer Snekkersten Skole Princip/politik/retningslinjer Fælles Egevænget Klostermosevej Smakkevej Retningslinjer / Gårdvagter x x x regler Sne/snebolde x x x Rengøring/dukse x x x Elevplaner x Sygdom/sygemelding x Budget (undervisningsmiddel) x Vold/trusler x Kommunikation / INTRA x IT-regler Kørselsafregning x Deltagelse i idræt x x x Frikvartersregler x x x Ordensregler x x x Principper Fagfordeling Vikardækning x Fordeling af x Klassedannelser x Deltagelse i indsamlinger x Skole/hjem samarbejdet x Lejrskoler x Politikker Mobning x Skilsmisser x Rygning/Alkohol? Planer Sorg/kriseplan x Beredskabsplan x x x Traditioner/traditionsdage x x x Omsorgssvigt x Personalemæssigt Afregning af udgifter (kørsel mm) x MU-samtaler Team-samtaler x x

11 Kvalitetsrapport, drift og resultater Snekkersten Skole. s drift 6. Fordeling af på skolens afdelinger Potentielle i distriktet, der ikke går på skolen pr. september 2012: 197 samlet på hele Snekkersten Skole. Afdeling: Egevænget Eleve Antal r på skole n Potentiell e i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommun er Klasse r Eleve r pr. klass e i snit Elever tilmeld t SFO 0. klasse , klasse klasse klasse , klasse klasse klasse klasse klasse klasse ,5 10. klasse Normalklasser klasser Modtageklasser Total Antal tosprogede ( med et andet modersmål end dansk) Antal der modtager undervisning i dansk som andetsprog 103 Elever ikke tilmeld t skolen s SFO Afdeling: Smakkevej inkl. Klostermosevej Antal Eleve r på skole n Potentiel le i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommu ner Klass er Elever pr. klasse i snit Elever tilmel dt SFO 0. klasse klasse klasse Elever ikke tilmel dt skolen s SFO

12 3. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Normalklasser klasser Modtageklasser Total Antal tosprogede ( med et andet modersmål end dansk) Antal der modtager undervisning i dansk som andetsprog 47 3 Antal der modtager undervisning i dansk som andetsprog Timetal Skoleåret 2011/ afdelingsvis Afdeling: Egevænget Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Afdeling: Smakkevej og Klostermosevej Klassetrin Timetal: - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl.

13 Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Skoleåret 2012/ afdelingsvis Afdeling: Egevænget Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Afdeling: Smakkevej og Klostermosevej Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Økonomi og ressourceanvendelse fordelt på skolens afdelinger Afdeling: Egevænget 11/12 12/13 Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført 99,12 90,91 Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 39,3 41,1 Antal pr. computer under 5 år, med internetopkobling 1 1

14 Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår s årsresultat, i regnskabsår Bemærkninger til årsresultaterne: Merforbruget i 2012 er ikke taget fra den officielle driftsoverførselsoversigt, da der ikke er et retvisende forhold mellem de sammenlagte afdelinger i disse tal. 8. Økonomi og ressourceanvendelse fordelt på skolens afdelinger Afdeling: Smakkevej og Klostermosevej 11/12 12/13 Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført 99,1 91,3 Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 40,22 42,9 Antal pr. computer under 5 år, med internetopkobling Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår s årsresultat, i regnskabsår Bemærkninger til årsresultaterne: Merforbruget i 2012 er ikke taget fra den officielle driftsoverførselsoversigt, da der ikke er et retvisende forhold mellem de sammenlagte afdelinger i disse tal.

15 Afdeling Egevænget Anvendelse af SFO- lektieordning, punkt 8. Anvendelsen af skolens SFO- og lektieordningstilbud skoleåret 2012/2013 Antal Tilmeldte i SFO Gennemsni tligt antal fremmødte pr. dag Gennemsni tligt fremmøde i SFO Antal der anvender skolens lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Dækningsgraden for SFO erne (antal børn pr. pædagog/medhjælper) 11,8 Bemærkninger til SFO delen:

16 Afdeling Smakkevej/klostermosevej Anvendelse af SFO- lektieordning, punkt 8 9. Lærerkompetencer fordelt på afdelinger Afdeling: Smakkevej/Klostermosevej Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer: Antal lektioner I faget dansk I faget matematik I faget fysik/kemi I øvrige naturfag I faget engelsk I specialundervisningen I faget dansk som andetsprog Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Antal Folkeskolelærer Kort videregående uddannelse 0 Mellemlang videregående uddannelse 0 Lang videregående uddannelse 0 Faglært 0 Student 0 Andet Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til 0 opkvalificering til liniefagsuddannelse, i skoleåret Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse i skoleåret Anvendelsen af skolens SFO- og lektieordningstilbud skoleåret 2012/2013 Antal Tilmeldte i SFO Gennemsni tligt antal fremmødte pr. dag Gennemsni tligt fremmøde i SFO Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Antal der anvender skolens lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag Dækningsgraden for SFO erne (antal børn pr. pædagog/medhjælper) 12,2 Bemærkninger til SFO delen:

17 Vurdering af effekten af liniefagsdækning og lærernes uddannelser på kvaliteten af undervisningen: Se generel vurdering under Egevænget. 9. Lærerkompetencer fordelt på afdelinger Afdeling: Egevænget Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer: Antal lektioner I faget dansk ,2 I faget matematik ,1 I faget fysik/kemi 666,7 100 I øvrige naturfag 346,7 51 I faget engelsk 1053,3 57,7 I specialundervisningen I faget dansk som andetsprog Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Antal Folkeskolelærer 23 85,2 Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 2 7,4 Lang videregående uddannelse 2 7,4 Faglært 0 0 Student 0 0 Andet 0 0 Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til 0 0 opkvalificering til liniefagsuddannelse, i skoleåret Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse i skoleåret Vurdering af effekten af liniefagsdækning og lærernes uddannelser på kvaliteten af undervisningen: Liniefagsuddannede lærere har i sagens natur en større faglig indsigt og viden i de fag, de er linieuddannede i. Dette giver dem en fortrolighed i forhold til at planlægge og gennemføre undervisning. Derudover vil denne faglige indsigt blive akkumuleret ad åre i endnu højere grad, da man som ledelse ofte vil benytte lærere i fag, hvor de har deres linie. Kombinere man denne indsigt med det forhold, at lærerkollegiet på afdeling Egevænget har en generel høj ancinitet, så betyder det selvfølgelig, at det faglige niveau er særdeles højt. Det skal naturligvis nævnes, at skolen også benytter erfarne lærere, der underviser i ikke-liniefag. De har igennem årene modtaget kurser og efteruddannelse, der gør, at de har opnået stor erfaring med at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i disse fag. Derudover har flere af vores lærere gennemført grunduddannelsen i da2, hvilket også har skabt et øget fokus på tosprogsproblematikken. Vi har også et par lærere med særlige

18 kvalifikationer. Det er lærere med en lang videregående uddannelse. Her kan deres hovedfag ses som en art linie og de vil derfor være særligt rustet til netop denne undervisning som følge af et særdeles højt fagligt niveau. 10. Fravær Personale fordelt på afdelinger Afdeling Egevænget Samlet korttidssygefravær i Perioden jan til marts samt maj til juni Lærere & Bhkl. ledere Pædagogisk Personale Administration Drift Andre 5,16 2,60 1,05 10,52 Afdeling Smakkevej/Kloster Mosevej (ej ADHD-afdeling) Samlet korttidssygefravær i Perioden jan til marts samt maj til juni Lærere & Bhkl. ledere Pædagogisk Personale Administration Drift Andre 3,89 4,94 2, Vikardækning fordelt på afdelinger Afdeling: Smakkevej og Klostermosevej s vikarforbrug pr. elev for s tildelte vikarmidler for Antal vikarer 7 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Antal Lærere 0 0 Pædagoger 0 0 Afsluttet folkeskolen 0 0 Faglært 0 0 Student 4 57 Kort videregående uddannelse 1 14 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Anden baggrund 2 28 Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: Vikarerne arbejder i højest mulig grad med afsæt i materiale fra den fraværende lærer. Niveauet af vikarundervisningen er blevet løftet markant gennem en ledelsesmæssigt fokus de seneste år.

19 11. Vikardækning fordelt på afdelinger Afdeling: Egevænget s vikarforbrug pr. elev for (2010) kr. s tildelte vikarmidler for (2010 ) kr. Antal vikarer 5 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Antal Lærere 1 20 Pædagoger 0 0 Afsluttet folkeskolen 0 0 Faglært 0 0 Student 4 80 Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Anden baggrund 0 0 Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: Lærerne udarbejder ugeplaner, og vikarerne forsøger i vid udstrækning at følge den planlagte undervisning ved akut fravær. Mange lærere opretter ved akut fravær vikarseddel til vikaren, således at ne modtager relevant undervisning. Ved planlagt fravær udarbejder lærerne undervisningsplaner, som følges af vikaren. 12. Elevadfærd fordelt på afdelinger Afdeling: Smakkevej/Klostermosevej Antal på afdelingen, der ikke opfylder undervisningspligten ( drop-out truede ) 11/12 12/ Skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 ꜜ 11/12 ꜜ 12/13 Antal Antal Elevfravær jf. klasselisterne , ,3 Hvor stor en andel af afdelingens er bedt fritaget for 20 1,9 20 1,9 undervisning i en uge eller mere, for at tage på ferie? Elevernes valg efter 9/10 klasse, samlet for afdelingen (el. skolen) Antal Antal Efterskole 6 8, klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 6 8,5 Andre uddannelser Erhvervsarbejde 2

20 Andet 5 7 Total Elevernes valg efter 9/10 klasse, for de som har modtaget specialundervisning; i specialklasse/læseklasse, i O-huset eller har fået enkeltintegrerede timer fra 7. klasse og op Antal Antal Efterskole klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 2 40 Andre uddannelser Erhvervsarbejde Andet Total 5 8 Elevernes valg efter 9/10 klasse, for de der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 7, 8, 9 eller 10. klasse Antal Antal Efterskole klasse Gymnasiale uddannelser 0 Erhvervsuddannelser 0 Andre uddannelser 0 Erhvervsarbejde 0 Andet 0 Total 5 1 Elevernes valg efter 9/10 klasse, for de der både har: 1. Modtaget specialundervisning; i specialklasse/læseklasse, i O- huset eller har fået enkeltintegrerede timer fra 7. klasse og op og 2. Modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 7, 8, 9 eller 10. klasse: Antal Antal Efterskole 10. klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andre uddannelser Erhvervsarbejde Andet 1 50 Total

21 12. Elevadfærd fordelt på afdelinger Afdeling: Egevænget Antal på afdelingen, der ikke opfylder undervisningspligten ( drop-out truede ) 11/12 12/ Skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 ꜜ 11/12 ꜜ 12/13 Antal Antal Elevfravær jf. klasselisterne , ,3 Hvor stor en andel af afdelingens er bedt fritaget for 15 3,9 15 3,9 undervisning i en uge eller mere, for at tage på ferie? Elevernes valg efter 9/10 klasse, samlet for afdelingen (el. skolen) Antal Antal Efterskole klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 3 9 Andre uddannelser 0 Erhvervsarbejde 0 Andet Total Elevernes valg efter 9/10 klasse, for de som har modtaget specialundervisning; i specialklasse/læseklasse, i O-huset eller har fået enkeltintegrerede timer fra 7. klasse og op Antal Antal Efterskole 10. klasse Gymnasiale uddannelser 0 Erhvervsuddannelser 0 Andre uddannelser 0 Erhvervsarbejde 0 Andet 0 Total 4 4 Elevernes valg efter 9/10 klasse, for de der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 7, 8, 9 eller 10. klasse Antal Antal Efterskole klasse Gymnasiale uddannelser 5 31 Erhvervsuddannelser 0 Andre uddannelser 0 Erhvervsarbejde 0 Andet 2 29 Total 7 16 Elevernes valg efter 9/10 klasse, for de der både har: 1 6

22 1. Modtaget specialundervisning; i specialklasse/læseklasse, i O- huset eller har fået enkeltintegrerede timer fra 7. klasse og op og 2. Modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 7, 8, 9 eller 10. klasse: Antal Antal Efterskole klasse Gymnasiale uddannelser 0 Erhvervsuddannelser 0 Andre uddannelser 0 Erhvervsarbejde 0 Andet 0 Total pædagogisk indsats fordelt på afdelinger Afdeling: Smakkevej/Klostermosevej Antal timer skolen/afdelingen har fået tildelt til specialpædagogisk bistand 5160 Antal timer skolen/afdelingen har brugt til specialpædagogisk bistand 6615 Fordeling af den specialpædagogiske bistand (på afdelingens/skolens eget Antal støttecenter) Hvor stor en andel af ne har fået 0-20 timer i skoleåret 5 11 Hvor stor en andel af ne har fået timer i skoleåret 3 7 Hvor stor en andel af ne har fået mere 100 timer i skoleåret Antal som skolen har været nødt til at tildele 10 ugentlige timer eller 4 mere, fordi ne ellers ikke ville kunne rummes i den almene undervisning. Gennemsnitligt antal uger, som ovenstående har modtaget 35 specialpædagogisk bistand i. Antal fra skolen/afdelingen, der er henvist til specialklasse i 45 Helsingør Kommune. (samlet tal for hele Snekkersten Skole) Antal fra skolen/afdelingen der er henvist til specialklasse i andre 2 kommuner. (samlet tal for hele Snekkersten Skole) Antal fra skoledistriktet henvist til specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder (samlet tal for hele Snekkersten Skole) 10 Antal der er visiteret til at modtage enkeltintegrerede pædagogtimer 32 Antal der er visiteret til at modtage enkeltintegrerede lærertimer 0 Antal enkeltintegrerede pædagogtimer i alt på skolen 5160 Antal enkeltintegrerede lærertimer i alt på skolen 0 Andel af enkeltintegrerede pædagogtimer på skolens afdelinger set ifht. 16 afdelingens samlede timetal Andel af enkeltintegrerede lærertimer på afdelingen set ifht. afdelingens 0 samlede timetal s evaluering og kvalitetssikring af den specialpædagogiske indsats: Snekkersten Skoleåret har i skoleåret 2012/13 oprettet en Trivselsklasse på afdeling Egevænget. Trivselsklassen på Egevænget er, som på afd. Smakkevej, en fleksibel enhed. På Egevænget er ansat en fuldtidspædagog, og en 20 timers pædagog, den ene er AKT uddannet, og i gang med en familieterapeutisk uddannelse, og den anden tager inklusionsvejleder uddannelsen i kommende skoleår.

23 I kommende skoleår vil en medarbejder knyttes fast til afdeling Klostermosevej, ca. 6 timer ugentligt På afdeling Egevænget er der en Timeout, som er et 10 timers undervisningstilbud. Timeouten er dels et tilbud til, som har brug for et pusterum fra sin normalklasse og dels et tilbud til, som ikke er i stand til at følge normalundervisningen. Timeout er ikke et varigt undervisningstilbud, men målet er, at ne skal sluses tilbage til normalundervisningen eller evt. et andet skoletilbud. Mange har været glade for tilbuddet, og det har været med til at give dem det løft og den ro, som de havde brug for, for at komme videre. Der er tilknyttet en AKT-medarbejder til Timeout som en slags klasselærer. Time-outen vil i kommende skoleår indgå i den nyetablerede Flex-klasse Vurdering af effekten af den specialpædagogiske indsats: Vurdering af effekten af den specialpædagogiske indsats: Begge trivselsteam er en vigtig støtte og kontakt for et bredt udsnit af elevgruppen. I trivselsteamet mødes de af voksne som har tid til at tage de nødvendige samtaler og eventuelt inddrage lærere og andre i konfliktløsningen. For mange har en midlertidig tilknytning til Trivselsklassen været effektfuld, det kan være en ugentlig samtale, morgenstart for at sikre en god skoledag, eller f.eks. et sted at gå hen i matematiktimerne for at blive undervist på det aktuelle niveau. Ressourcecenteret bliver til næste skoleår omstruktureret, således at hver enkelt afdeling indskoling-mellemtrin og udskoling på hver matrikel får sit ressourceteam. Dette er et forsøg på at højne fleksibiliteten, så ressourcerne bliver brugt bedst muligt. 13. pædagogisk indsats fordelt på afdelinger Afdeling: Egevænget Antal timer skolen/afdelingen har fået tildelt til specialpædagogisk bistand 7920 Antal timer skolen/afdelingen har brugt til specialpædagogisk bistand 7920 Fordeling af den specialpædagogiske bistand (på afdelingens/skolens eget Antal støttecenter) Hvor stor en andel af ne har fået 0-20 timer i skoleåret 0 0 Hvor stor en andel af ne har fået timer i skoleåret 7 19 Hvor stor en andel af ne har fået mere 100 timer i skoleåret Antal som skolen har været nødt til at tildele 10 ugentlige timer eller 11 mere, fordi ne ellers ikke ville kunne rummes i den almene undervisning. Gennemsnitligt antal uger, som ovenstående har modtaget 35 specialpædagogisk bistand i. Antal fra skolen/afdelingen, der er henvist til specialklasse i 45 Helsingør Kommune. (Samlet tal for hele Snekkersten Skole) Antal fra skolen/afdelingen der er henvist til specialklasse i andre 2 kommuner(samlet tal for hele Snekkersten Skole) Antal fra skoledistriktet henvist til specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder(samlet tal for hele Snekkersten Skole). 8 Antal der er visiteret til at modtage enkeltintegrerede pædagogtimer 35

24 Antal der er visiteret til at modtage enkeltintegrerede lærertimer 0 Antal enkeltintegrerede pædagogtimer i alt på skolen 7920 Antal enkeltintegrerede lærertimer i alt på skolen 0 Andel af enkeltintegrerede pædagogtimer på skolens afdelinger set ifht. 53 afdelingens samlede timetal Andel af enkeltintegrerede lærertimer på afdelingen set ifht. afdelingens 0 samlede timetal s evaluering og kvalitetssikring af den specialpædagogiske indsats: Som ovenstående Vurdering af effekten af den specialpædagogiske indsats: Som ovenstående 14. Vurdering af effekten af undervisningen i dansk som andetsprog På Snekkersten Skole har de to da2 vejledere haft et løbende samarbejde over hele skoleåret 2012/13. Vi har forsøgt at lave en afsmitning på de to skoler, så det bedste fra de to blev delt. For at sikre et basalt ordforråd til modtageklasse På Snekkersten Skole, har da2 vejlederen lavet en indsats i forhold til undervisningsmaterialer i klassen og der er bl.a. ophængt plakater med disse. Der er oprettet et samarbejde med biblioteket omkring udstilling og lån af bøger på andre sprog. Der er startet samarbejde omkring tosprogede og naturfagene. Testningen af ne og evaluering af disse, er yderligere optimeret. 15. Vurdering af effekten af skolens egne familieklasser og Familiecentret Løvdal s familieklasse har fungeret fra Smakkevej men har haft familier fra alle skolens tre matrikler. Det er ledelsens klare opfattelse, at familieklassens arbejde har bidraget til en positiv udvikling hos de fleste af de familier der har taget imod tilbuddet. Familieklassens to medarbejdere er blevet superviseret rigtig godt og udbytterigt af Løvdal. Grundet familieklassens indsats, så vil skolen fra 1/ udvide tilbuddet fra 1 dag om ugen til to. Samarbejdet med Familiecenteret Løvdal har fungeret godt og de samarbejdsrelationer vi har med Løvdal har været gode. De fleste eleve/ familier har oplevet indsatsen som værende meget positiv. 16. Elevernes sundhed Skolesport blev i 2004 sat i gang som et projekt af Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt med støtte af midler fra Kulturministeriet. Helsingør Kommune var med fra

25 start med 5 skoler, det blev senere 7 skoler, der fik projektstøtte. Målet har hele tiden været at få foreningsløse børn og unge med behov for mere bevægelse til at bevæge sig mere. Derfor ligger Skolesport lige efter skoletid på egen skole. Efter 9 år med stor aktivitet, er der nu kun 2 steder tilbage i Helsingør Kommune, hvor Skolesport kører videre uden projektmidler udefra. Det er på Snekkersten Skoles to matrikler: Egevænget og Smakkevej (tager også børn fra Klostermosevej). På Egevænget kører der aktiviteter 3 gange om ugen fra kl. 14 i samarbejde med HIF Atletik med i 3 grupper henholdsvis kl., kl. og endelig kl. Karen Bak er koordinator. Instruktørerne kommer fra HIF Atletik og skolen. På Smakkevej er der Skolesport hver mandag kl og det gælder klasse. Hver gang stiller Idrætslinjen Helsingør 4 instruktører fra 9.i. Det er et led i idrætsklassernes junioridrætslederuddannelse. Allan Jørgensen fra Idrætslinjen er koordinator og er tilstede under aktiviteterne. På begge matrikler kan sundhedsplejersken og klasselærerne opfordre børn til at deltage i Skolesport, som er gratis for børnene. Erfaringen viser at børn, der er foreningsaktive ofte hiver klassekammerater med, som ikke dyrker idræt i en forening. Derfor er Snekkersten Skole interesseret i, at så mange børn som muligt deltager i Skolesport. 17. Elevernes tandsundhed Mangler tal. 18. Undervisningsmiljø Undervisningsdelen af Snekkersten Skole har ikke arbejdet med undervisningsmiljøvurdering i de seneste år. De to tidligere skoler, der i dag udgør Snekkersten Skole, har begge vurderet, at det var mest optimalt at afvente skolesammenlægningen før der blev iværksat en ny undervisningsmiljøvurdering. Arbejdet med at udarbejde en ny undervisningsvurdering er nu lagt i arbejdsmiljøorganisationen, der har planlagt gennemførelse af en undervisningsmiljøvurdering i skoleåret Undervisningsmiljøet bliver jævnligt diskuteret på elevrådsmøderne dette har ikke givet anledning til at igangsætte tiltag. I SFO delen af Snekkersten Skole, er det kun en mindre afdeling der har arbejdet med børnemiljøvurdering indenfor det seneste år. Børnemiljøvurderingen er her udført elektronisk med inddragelse af børnenes forældre. Resultaterne er brugt til at afdække den generelle trivsel hos afdelingens børn, samt til at iværksætte tiltag til yderligere integrering af afdelingens flersprogede børn. For hele Snekkersten SFO gælder det, at der i arbejdsmiljøorganisationen, som for undervisningsdelen, gennemføres en ny børnemiljøvurdering i det kommende skoleår.

26 19. Arbejdsmiljø Snekkersten Skole havde planlagt at gennemføre en ny APV i foråret 2013, men på grund af lærernes lockout, er en ny APV udskudt til september / oktober måned De to tidligere skoler har senest udarbejdet APV i APV arbejdet er sket i arbejdsmiljøorganisationerne, koordineret med skolernes A-Med. Der har i perioden været store ombygningsarbejder og istandsættelsesarbejder på særlig Egevænget, der har forbedret de fysiske rammer. De fysiske rammer på den tidligere Borupgård Skole bliver løbende vedligeholdt. Arbejdspladsvurderingernes afsnit om psykisk arbejdsmiljø er blevet drøftet i alle relevante udvalg og personalemøder. Den nyetablerede arbejdsmiljøorganisation på Snekkersten Skole ser frem til at arbejde med den nye kommunale skabelon for APV, og efter godt et års arbejde med sammenlægning af to skoler imødeser vi særligt resultaterne for den psykiske del.

27 s resultater 20. Opfyldelse af trinmål for 2, 3, 6 og 7. klassetrin fordelt på afdelinger Afdeling: Smakkevej/klostermosevej Antal der opfylder: klassetrin (89 ) Billedkunst 9 80 Dansk Dansk som andetsprog Idræt 8 81 Musik Natur/teknik 3. klassetrin (117 ) Kristendomskundskab Matematik klassetrin (94 ) Dansk 94 Historie 94 Hjemkundskab Håndarbejde Kristendomskundskab Matematik Musik Natur/teknik Sløjd klassetrin (107 ) Dansk som andetsprog Engelsk Fransk 25 Hjemkundskab 107 Håndarbejde Idræt Sløjd Tysk Vurdering af nes opfyldelse af trinmål: Generelt er skolens opfyldelse tilfredsstillende. I musik bør vi på sigt få oprettet musiklokaler der gør, at det er lettere at opfylde de enkelte trinmål specielt i forhold til samspil. Vi ser at enkelte har et stort fravær, hvorfor de mangler at opfylde et antal af trinmålene.

28 Afdeling: Egevænget Antal der opfylder: klassetrin (37 ) Billedkunst Dansk Dansk som andetsprog Idræt Musik Natur/teknik klassetrin (39 ) Kristendomskundskab Matematik klassetrin (39 ) Dansk Historie Hjemkundskab Kristendomskundskab Matematik Natur/teknik Sløjd klassetrin (57) Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Idræt Tysk Vurdering af nes opfyldelse af trinmål: Som ovenstående

29 21. Læseprøver og udviklingen i læsningen ved Rønnebær Alles læseundersøgelse 2011/2012 Generelt 0. klassetrin LPB 1 Normal Sikre læsere; Grøn 92,9 0,0 57,1 0,0 81,0 87,0 Delvis sikre læsere; Gul 0,0 0,0 28,6 0,0 9,5 9,8 Usikre læsere; rød 7,1 0,0 14,3 0,0 9,5 3,2 Sikre og delvis sikre 92,9 0,0 85,7 0,0 90,5 96,8 Altal i alt Fraværende 14,3 Fritaget 0,0 0. klassetrin LPB 2 Normal Sikre læsere; Grøn 69,2 0,0 33,3 0,0 54,5 78,8 Delvis sikre læsere; Gul 15,4 0,0 11,1 0,0 13,6 16,4 Usikre læsere; rød 15,4 0,0 55,6 0,0 31,8 4,8 Sikre og delvis sikre 84,6 0,0 44,4 0,0 68,2 95,2 Altal i alt Fraværende 4,5 Fritaget 0,0 1. klassetrin - LPB 3 Normal Sikre læsere; Grøn 90,9 0,0 46,2 0,0 74,3 80,7 Delvis sikre læsere; Gul 9,1 0,0 23,1 0,0 14,3 14,4 Usikre læsere; rød 0,0 0,0 30,8 0,0 0,0 4,9 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 69,2 0,0 88,6 95,1 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 2. klassetrin LPB 4 Normal Sikre læsere; Grøn 88,9 0,0 68,8 0,0 79,4 76,7 Delvis sikre læsere; Gul 11,1 0,0 0,0 0,0 5,9 19,3 Usikre læsere; rød 0,0 0,0 31,3 0,0 14,7 4,0 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 68,8 0,0 85,3 96,0 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 3. klassetrin - SL 60 Normal Sikre læsere; A+B 66,7 0,0 83,3 100,0 75,0 69,7 Delvis sikre læsere; C 20,0 0,0 8,3 0,0 14,3 25,8 Usikre læsere; D+E+F 13,3 0,0 8,3 0,0 10,7 4,5 Sikre og delvis sikre 86,7 0,0 91,7 100,0 89,3 95,5

30 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 4. klassetrin - SL 40 Normal Sikre læsere; A+B 52,9 0,0 55,6 0,0 53,8 58,0 Delvis sikre læsere; C 23,5 0,0 33,3 0,0 26,9 28,1 Usikre læsere; D+E+F 23,5 0,0 11,1 0,0 19,2 13,9 Sikre og delvis sikre 0,0 0,0 88,9 0,0 80,8 86,1 Altal i alt , Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 5. klassetrin - LÆS5: Malmbanen Normal Sikre læsere; K1+K2+K3 23,1 0,0 0,0 0,0 9,1 33,3 Delvis sikre læsere; K4-K8 76,9 0,0 75,0 0,0 75,8 54,9 Usikre læsere; K9 0,0 0,0 25,0 0,0 15,2 11,7 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 75,0 0,0 84,8 88,2 Altal i alt Fraværende 3,0 Fritaget 0,0 6. klassetrin - TL1: Nybyggerne Normal Sikre læsere; G1+G2 16,7 0,0 7,1 0,0 10,0 18,8 Delvis sikre læsere; G3+G4 75,0 50,0 42,9 0,0 56,7 60,7 Usikre læsere; G5 8,3 50,0 50,0 0,0 33,3 20,4 Sikre og delvis sikre 91,7 50,0 50,0 0,0 66,7 79,5 Altal i alt Fraværende 6,7 Fritaget 0,0 7. klassetrin - TL2: Robin Hood 1 Normal Sikre læsere; G1+G2 6,3 0,0 9,1 0,0 6,9 1,6 Delvis sikre læsere; G3+G4 75,0 100,0 45,5 0,0 62,1 74,6 Usikre læsere; G5 18,8 0,0 45,5 100,0 31,0 23,7 Sikre og delvis sikre 81,3 100,0 54,5 0,0 69,0 76,2 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 6,9 8. klassetrin - TL3: Om hobitterne Normal Sikre læsere; G1+G2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 46,8 Delvis sikre læsere; G3+G4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 52,4

31 Usikre læsere; G5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 Sikre og delvis sikre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 99,2 Altal i alt Fraværende - Fritaget - 9. klassetrin - TL4: Kong Arthur Normal Sikre læsere; G1+G2 70,8 0,0 11,1 0,0 52,9 48,2 Delvis sikre læsere; G3+G4 29,2 0,0 77,8 0,0 41,2 50,9 Usikre læsere; G5 0,0 100,0 11,1 0,0 5,9 0,9 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 88,9 0,0 94,1 99,1 Altal i alt Fraværende 11,8 Fritaget 0,0 Snekkersten Skole afd. Egevænget læseundersøgelse 2012/ klassetrin LPB 1 Normal Sikre læsere; Grøn 72,2 0,0 47,1 0,0 60,0 87,0 Delvis sikre læsere; Gul 16,7 0,0 17,6 0,0 17,1 9,8 Usikre læsere; rød 11,1 0,0 35,3 0,0 22,9 3,2 Sikre og delvis sikre 88,9 0,0 64,7 0,0 77,1 96,8 Altal i alt Fraværende 8,6 Fritaget 0,0 0. klassetrin LPB 2 Normal Sikre læsere; Grøn 31,3 0,0 20,0 0,0 25,8 78,8 Delvis sikre læsere; Gul 50,0 0,0 46,7 0,0 48,4 16,4 Usikre læsere; rød 18,8 0,0 33,3 0,0 25,8 4,8 Sikre og delvis sikre 81,3 0,0 66,7 0,0 74,2 95,2 Altal i alt Fraværende 16,1 Fritaget 0,0 1. klassetrin - LPB 3 Normal Sikre læsere; Grøn 92,3 0,0 75,0 0,0 85,7 80,7 Delvis sikre læsere; Gul 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14,4 Usikre læsere; rød 7,7 0,0 25,0 0,0 0,6 4,9 Sikre og delvis sikre 92,3 0,0 75,0 0,0 85,7 95,1 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0

32 2. klassetrin LPB 4 Normal Sikre læsere; Grøn 69,6 0,0 40,0 0,0 60,6 76,7 Delvis sikre læsere; Gul 30,4 0,0 50,0 0,0 36,4 19,3 Usikre læsere; rød 0,0 0,0 10,0 0,0 3,0 4,0 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 90,0 0,0 97,0 96,0 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 3. klassetrin - SL 60 Normal Sikre læsere; A+B 83,3 0,0 53,3 0,0 69,7 69,7 Delvis sikre læsere; C 11,1 0,0 20,0 0,0 15,2 25,8 Usikre læsere; D+E+F 5,6 0,0 26,7 0,0 15,2 4,5 Sikre og delvis sikre 94,4 0,0 73,3 0,0 84,8 95,5 Altal i alt Fraværende 12,1 Fritaget 0,0 4. klassetrin - SL 40 Normal Sikre læsere; A+B 92,9 0,0 91,7 0,0 92,3 58,0 Delvis sikre læsere; C 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 28,1 Usikre læsere; D+E+F 7,1 0,0 8,3 0,0 7,7 13,9 Sikre og delvis sikre 0,0 0,0 91,7 0,0 92,3 86,1 Altal i alt , Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 5. klassetrin - LÆS5: Malmbanen Normal Sikre læsere; K1+K2+K3 25,0 0,0 0,0 0,0 16,0 33,3 Delvis sikre læsere; K4-K8 56,3 0,0 77,8 0,0 64,0 54,9 Usikre læsere; K9 18,8 0,0 22,2 0,0 20,0 11,7 Sikre og delvis sikre 81,3 0,0 77,8 0,0 80,0 88,2 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 6. klassetrin - TL1: Nybyggerne Normal Sikre læsere; G1+G2 13,3 0,0 0,0 0,0 5,9 18,8 Delvis sikre læsere; G3+G4 66,7 0,0 42,1 0,0 52,9 60,7 Usikre læsere; G5 20,0 0,0 57,9 0,0 41,2 20,4 Sikre og delvis sikre 80,0 0,0 42,1 0,0 58,8 79,5 Altal i alt Fraværende 2,9 Fritaget 2,9

33 7. klassetrin - TL2: Robin Hood 1 Normal Sikre læsere; G1+G2 4,9 0,0 0,0 0,0 3,7 1,6 Delvis sikre læsere; G3+G4 75,6 0,0 61,5 0,0 72,2 74,6 Usikre læsere; G5 19,5 0,0 38,5 0,0 24,1 23,7 Sikre og delvis sikre 80,5 0,0 61,5 0,0 75,9 76,2 Altal i alt Fraværende 7,4 Fritaget 0,0 8. klassetrin - TL3: Om hobitterne Normal Sikre læsere; G1+G2 40,0 0,0 25,0 0,0 32,3 46,8 Delvis sikre læsere; G3+G4 60,0 0,0 68,8 0,0 64,5 52,4 Usikre læsere; G5 0,0 0,0 6,3 0,0 3,2 0,8 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 93,8 0,0 96,8 99,2 Altal i alt Fraværende 3,2 Fritaget 0,0 9. klassetrin - TL4: Kong Arthur Normal Sikre læsere; G1+G2 66,7 0,0 11,1 0,0 33,3 48,2 Delvis sikre læsere; G3+G4 33,3 0,0 83,3 0,0 63,3 50,9 Usikre læsere; G5 0,0 0,0 5,6 0,0 3,3 0,9 Sikre og delvis sikre 100,0 0,0 94,4 0,0 96,7 99,1 Altal i alt Fraværende 10,0 Fritaget 0,0 Borupgårdskolens læseundersøgelse 2011/2012 Normaleleve - 0. klassetrin LPB 1 Sikre læsere; Grøn 92,1 0,0 57,1 100,0 87,9 87,0 Delvis sikre læsere; Gul 5,9 0,0 42,9 0,0 10,3 9,8 Usikre læsere; rød 2,0 0,0 0,0 0,0 1,7 3,2 Sikre og delvis sikre 98,0 0,0 100,0 100,0 98,3 96,8 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0 0. klassetrin LPB 2 Normal Sikre læsere; Grøn 76,3 100,0 78,9 0,0 77,2 78,8 Delvis sikre læsere; Gul 17,5 0,0 15,8 0,0 16,8 16,4 Usikre læsere; rød 6,3 0,0 5,3 0,0 5,9 4,8 Sikre og delvis sikre 93,8 100,0 94,7 0,0 94,1 95,2 Altal i alt Fraværende 0,0 Fritaget 0,0

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport for. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013

Kvalitetsrapport for. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013 Kvalitetsrapport for for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 Acadre 13/6081 Indhold Skolens virke 2 1. Virke og rammer 2 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål 3 3. Selvvalgte indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen 1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport for. Espergærde Skole samt Tibberupskolen, Grydemoseskolen Mørdrupskolen og Espergærdeskolen. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013

Kvalitetsrapport for. Espergærde Skole samt Tibberupskolen, Grydemoseskolen Mørdrupskolen og Espergærdeskolen. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013 Kvalitetsrapport for Espergærde Skole samt Tibberupskolen, Grydemoseskolen Mørdrupskolen og Espergærdeskolen for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 Acadre 13/6081 Indhold Skolens virke 2 1. Virke og rammer

Læs mere

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på: Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt

Læs mere