Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Transkript

1 TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes samlede variable driftsudgifter. Boligafdelingernes gennemsnitlige renholdelsesudgift var kr. pr. lejemålsenhed i Det er 15 % mere end i Renholdelsesudgifterne er over 50 % højere i Region Hovedstaden end i Region Syddanmark. Landsbyggefonden belyser i denne temastatistik udviklingen i de almene boligafdelingers renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed i perioden 2008 til Temastatikken viser derudover, hvordan renholdelsesudgifterne fordeler sig på tværs af kommuner, boligtyper og boligafdelingernes alder og størrelse. Temastatistikken er en opfølgning på Landsbyggefondens analyse fra 2010 om renholdelsesudgifterne i de almene boligafdelinger for regnskabsårene I 2014 havde de almene boligafdelinger i gennemsnit renholdelsesudgifter for kr. pr. lejemålsenhed. Det er 15 % mere end i 2008, hvor afdelingernes udgift var kr. pr. lejemålsenhed. Renholdelsesudgifterne er dermed steget mere end det generelle prisniveau, som i samme periode steg 11 %. Figur 1: Gennemsnitlige renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed Kr. pr. lejemålsenhed Løbende priser 2014-priser I faste priser er renholdelsesudgifterne steget fra kr. til kr. pr. lejemålsenhed, hvilket svarer til en stigning på 4 %. Renholdelsesudgifterne er især steget fra 2008 til 2011, hvor udgifterne toppede med kr. pr. lejemålsenhed opgjort i 2014-priser. I 2014 ligger renholdelsesudgifterne i gennemsnit 57 kr. pr. under topniveauet i

2 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor Stor spredning i renholdelsesudgifterne Der er stor forskel på de højeste og de laveste udgifter til renholdelse. I 2014 havde 160 boligafdelinger ingen renholdelsesudgifter og modsat havde 16 afdelinger renholdelsesudgifter, der var over kr. pr. lejemålsenhed. 95 % af boligafdelinger havde dog renholdelsesudgifter under kr. pr. lejemålsenhed. Figur 2: Almene boligafdelinger fordelt på gns. renholdelsesudgift i 2008 og 2014 (2014-priser) Antal boligafdelinger Kr. pr. lejemålsenhed Note: Afdelinger med gennemsnitlige renholdelsesudgifter over kr. pr. lejemålsenhed er ikke vist i figuren. I 2014 betalte de 10 % af afdelingerne med de laveste udgifter under kr. pr. lejemålsenhed, mens udgiften hos de 10 % af afdelingerne med de højeste udgifter var over kr. pr. lejemålsenhed. I 2008 var de tilsvarende udgifter kr. og kr. pr. lejemålsenhed. Forskellen mellem de højeste og de laveste udgifter er således faldet med over 380 kr. pr. lejemålsenhed fra 2008 til De 160 afdelinger, som ikke har renholdelsesudgifter i 2014, er typisk mindre afdelinger i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der heller ikke tidligere har haft udgifter til renholdelse. Derudover er det primært mindre afdelinger med familieboliger i et tæt/lavt byggeri. At disse afdelinger ikke har omkostninger til renholdelse, kan skyldes, at beboerne selv udfører renholdelsen i boligafdelingen. Boligafdelinger i Region Hovedstaden betaler mest til renholdelse De almene boligafdelinger i Region Hovedstaden havde de højeste renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed i 2014 med kr. Det er over kr. mere end i Region Syddanmark, hvor boligafdelingerne havde de laveste gennemsnitlige udgifter på kr. pr. lejemålsenhed. Det er især boligafdelinger på den Københavnske 2

3 Vestegn, som har høje renholdelsesudgifter. I 2014 var renholdelsesudgifterne i boligafdelinger i Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune over kr. pr. lejemålsenhed, hvilket er de højeste udgifter i landet. I Region Syddanmark var renholdelsesudgifterne højest i Varde Kommune, her udgjorde de kr. pr. lejemålsenhed i 2014, mens Sønderborg havde de laveste renholdelsesudgifter i landet med kr. Region Syddanmark er samtidig den region, hvor renholdelsesudgifterne er steget mindst fra , nemlig 12 %. I Region Midtjylland er renholdelsesudgifterne derimod steget 16 % til kr. pr. lejemålsenhed i Boligafdelingerne i Region Midtjylland har dog de næstlaveste udgifter i landet. I begge regioner er udgifterne faldet svagt fra 2013 til I Region Nordjylland varierer de gennemsnitlig renholdelsesudgifter med kr. på tværs af kommunerne. Her havde boligafdelingerne i Læsø Kommune, de højeste renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed i 2014 på kr., mens boligafdelingerne i Mariagerfjord Kommune havde de laveste gennemsnitlige udgifter på kr. Region Nordjylland har dermed den mindste variation i udgifterne sammenlignet med de øvrige regioner. I Region Sjælland, hvor boligafdelingerne har de næsthøjeste gennemsnitlige udgifter i landet, varierede renholdelsesudgifterne i 2014 fra kr. i Ringsted Kommune til kr. pr. lejemålsenhed i Sorø Kommune. Renholdelsesudgifterne er kr. højere i ældreboliger end i ungdomsboliger Boligafdelinger med familieboliger havde i 2014 i gennemsnit renholdelsesudgifter for kr. pr. lejemålsenhed. I afdelinger med ungdomsboliger var udgiften i gennemsnit kr. pr. lejemålsenhed i 2014, mens den var ca kr. højere i ældreboliger. I afdelinger med flere boligtyper 1 var den gennemsnitlige renholdelsesudgift kr. pr. lejemålsenhed. Renholdelsesudgifterne er fra 2013 til 2014 steget mest i afdelinger med ungdomsboliger. Her steg de gennemsnitlige udgifter 182 kr. pr. lejemålsenhed. I afdelinger med familieboliger og blandet boliger er udgifterne steget 2-4 kr., mens udgifterne i gennemsnit er steget 18 kr. pr. lejemålsenhed i afdelinger med ældreboliger. Afdelinger, der kun har ungdomsboliger, udgør dog under 5 % af det samlede antal afdelinger, mens afdelinger, der kun har ældreboliger, udgør ca. 12 %. For boligafdelinger med ungdomsboliger er det i modsætning til det samlede billede ikke i Region Hovedstaden, at afdelingerne har de højeste renholdelsesudgifter. Det er derimod i boligafdelinger i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor afdelingernes gennemsnitlige renholdelsesudgifter var henholdsvis og kr. pr. lejemålsenhed i I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige udgift kr. pr. lejemålsenhed, og i region Syddanmark, hvor udgifterne var lavest, var den kr. pr. lejemålsenhed. 1 Ca. 85 % af boligerne i blandede afdelinger er familieboliger. 3

4 Tabel 1: Renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed (løbende priser) Udvikling Region Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Hovedstaden % Sjælland % Syddanmark % Midtjylland % Nordjylland % Samlet gns % Boligtype Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Familieboliger % Ældreboliger % Ungdomsboliger % Blandede boliger % Samlet gns % Ibrugtagelsesår Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Før % % % Fra % Samlet gns % Byggeriart Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Etage % Tæt/lavt % Samlet gns % Antal Lejemålsenheder Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct % % % % % > % Samlet gns % Nettoprisindeks 100,0 102,0 104,1 106,8 108,8 109,7 110,6 11 % 4

5 Ældre og større afdelinger betaler mere til renholdelse Renholdelsesudgifterne er højere i ældre end i nye boligafdelinger. Boligafdelinger fra har de højeste udgifter. Her har renholdelsesudgifterne siden 2011 udgjort ca kr. pr. lejemålsenhed. Omvendt er renholdelsesudgifterne lavest i nyere byggeri. I boligafdelinger fra 2000 og frem var renholdelsesudgiften i gennemsnit kr. pr. lejemålsenhed i Boligafdelinger i etagebyggeri havde i gennemsnit renholdelsesudgifter for kr. pr. lejemålsenhed i Det er ca kr. mere pr. lejemålsenhed end boligafdelinger i tæt/lavt byggeri. Renholdelsesudgifterne har udviklet sig relativt ens fra 2008 til 2014 for de to byggerityper, idet udgifterne er steget henholdsvis 15 % i etagebyggeri og 16 % i tæt/lavt byggeri. Der er stor forskel i renholdelsesudgifterne i forhold til boligafdelingernes størrelse. I 2014 var de gennemsnitlige renholdelsesudgifterne over kr. højere pr. lejemålsenhed i afdelinger med over 200 lejemålsenheder end i afdelinger med 1-15 lejemålsenheder, hvor renholdelsesudgiften var kr. pr. lejemålsenhed i Bag tallene ligger geografiske forskelle. Her er det værd at bemærke, at boligafdelinger med 1-15 lejemålsenheder i tæt/lavt byggeri, havde de laveste udgifter i Region Hovedstaden. Her var afdelingernes renholdelsesudgift i gennemsnit kr. pr. lejemålsenhed i For afdelinger med over 200 lejemålsenheder, var det afdelinger med etagebyggeri i Region Hovedstaden, der havde de højeste udgifter med en gennemsnitlig udgift på kr. pr. lejemålsenhed. Renholdelsesudgifter siden 2004 Temastatistikken viser den samme udvikling, som Landsbyggefonden fandt i 2010 i analysen af renholdelsesudgifterne for regnskabsårene Begge analyser viser, at der en sammenhæng mellem renholdelsesudgifterne og afdelingens størrelse og alder, samt hvor i landet boligafdelingen ligger. Derudover er renholdelsesudgifterne typisk højere i boligafdelinger i etagebyggeri end i afdelinger i tæt/lavt byggeri. Ligeledes er renholdelsesudgifterne ofte højere i afdelinger med ældreboliger sammenlignet med afdelinger med familieboliger, mens udgifterne er lavere i afdelinger med ungdomsboliger. Landsbyggefonden har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at opgøre renholdelsesudgifterne i forhold til boligafdelingernes udearealer. Da renholdelsesudgifter omfatter renhold af udearealer, kan det ikke afvises, at omfanget af udearealer kan forklare forskelle i renholdelsesudgifterne på tværs af de almene boligafdelinger. 5

6 Om temastatistikken Temastatistikken omfatter konto 114 renholdelse, og er udarbejdet på baggrund af de almene boligorganisationernes regnskabsindberetninger på til Landsbyggefonden for regnskabsårene På konto 114 konteres boligafdelingernes udgifter til gårdmand/ejendomsfunktionær, værdi af en hel eller delvis fribolig, trappevask og skorstensfejning mv. Regnskabsdata er udtrukket fra Landsbyggefondens Regnskabsdatabase for det enkelte regnskabsår, og er sammenkoblet med Landsbyggefondens Stamdata pr. 1. januar det efterfølgende kalender år. Data er trukket den 13. maj Renholdelsesudgifterne er opgjort pr. lejemålsenheder i afdelingen. Antallet af lejemålsenheder er beregnet på baggrund af antallet af boliger fra Stamdata samt antallet af lejemålsenheder 2 fra erhvervslejemål, carporte/garager og institutioner fra afdelingernes regnskaber. For regnskabsåret 2014 betyder det, at antallet af lejemålsenheder er beregnet ud fra stamdataoplysninger pr. 1. januar 2015 og oplysninger om lejemålsenheder fra regnskab Renholdelsesudgifterne opgøres fordelt på afdelingernes ibrugtagelsesår, gennemsnitlige boligstørrelse, byggeriart, boligtype mv. I datamaterialet indgår regnskaber fra alle almene boligafdelinger, som har aflagt regnskab i mindst et regnskabsår i perioden, og hvor der er registreret en ibrugtagelsesdato i Stamdata. Det er dog kun egentlige årsregnskaber, uanset om disse følger kalenderåret eller ej, som indgår i data. Regnskaber for kortere eller længere perioder end ét år er frasorteret. Landsbyggefonden har derudover frasorteret enkelte årsregnskaber, blandt andet hvis renholdelsesudgiften er negativ. Efter validering indgår der regnskaber for 96-99,5 % af alle almene boliger i datamaterialet til statistikken for , jf. tabel A. For regnskabsåret 2010 indgår kun ca. 64 % af boligerne, hvilket skyldes at den statistiske opgørelsesmetode blev ændret i 2010 fra primo til ultimo regnskabsåret. Det betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af renholdelsesudgifterne i 2010 især når udgifterne opgøres på de forskellige variable i tabel 1. Tabel A: Datagrundlag for temastatistik Boliger i datagrundlaget Boliger i alt Dækningsgrad 98 % 98 % 64 % 96 % 97 % 99 % 100 % Kilde: Landsbyggefondens regnskabsdata og stamdata pr. 1. januar det efterfølgende kalenderår Afdelingernes ibrugtagelsesår opgøres som et vægtet gennemsnit af de enkelte byggeafsnits ibrugtagelsesår i Landsbyggefondens Stamdata. Vægtene er antallet af boliger i byggeafsnittene. Byggeriets art opgøres som den mest almindelige byggeriart i afdelingen målt på antallet af boliger. Dvs. byggeriarten, som udgør mere end 50 % af afdelingen samlede antal boliger. Hvis antallet af boliger i tæt/lavt og etagebyggeri er lige stort, er afdelingen klassificeret som et etagebyggeri. 2 Lejemålsenheder er en beregnet størrelse, hvor 1 bolig tæller 1 lejemålsenhed. Erhvervslejemål og institutioner tæller 1 lejemålsenhed pr. påbegyndt 60 m² og carporte/garager tæller 1 lejemålsenhed for hver 5 garager (eksempel: En afdeling har 20 garager, dvs. lejemålsenhederne udgør 20/5 = 4). 6

7 Statistikken opgør afdelingernes boligtype ud fra rene afdelinger. Dvs. hvor alle boliger i afdelingen er den samme type. Enkeltværelser regnes i denne sammenhæng som familieboliger. Afdelinger med mere end én boligtype kategoriseres som blandede afdelinger. Renholdelsesudgifterne pr. lejemålsenhed er opgjort i løbende priser, hvor intet andet fremgår. Figur 1 og 2 viser dog også udgifterne i 2014-priser. Landsbyggefonden har beregnet udgifter i 2014-priser ved hjælp af det gennemsnitlige nettoprisindeks for 2008 til 2014, som offentliggøres af Danmarks Statistik, se tabel B. Tabel B: Nettoprisindeks Prisindeks 2015=100 89,9 91,7 93,6 96,0 97,8 98,6 99,4 Prisindeks 2008= ,0 102,0 104,1 106,8 108,8 109,7 110,6 Kilde: Danmarks Statistik, nettoprisindeks (2015=100) 7

8 Bilagstabel 1: Gennemsnitlig renholdelsesudgift pr. lejemålsenhed fordelt på boligtype og kommune, 2014 Kommunenavn Familiebolig Ældreboliger Ungdomsboliger Blandet I alt Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fakse Fanø Favrskov Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre

9 Kommunenavn Familiebolig Ældreboliger Ungdomsboliger Blandet I alt Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Tårbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns

10 Kommunenavn Familiebolig Ældreboliger Ungdomsboliger Blandet I alt Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Hovedtotal angiver, at der ikke kan opgøres renholdelsesudgifter for boligtypen i den opgældende kommune. 10