Status for Løkkes 10 mål for 2020

Transkript

1 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud, økonomisk styrke, der måles på en række parametre som ledighed, offentlig saldo, betalingsbalance og inflation. Mens det er gået fremad på velstand, hvor målsætningen om en top 10-placering er indfriet i 2010, så er det gået tilbage på arbejdsudbud og økonomisk styrke. Endvidere fremgår det, at målet om, at Danmark skal være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, i den grad halter med en 24. plads ud af 27 lande. af chefanalytiker Martin Madsen 6. november 2010 Analysens hovedkonklusioner Danmark opfylder allerede i 2010 målet om at være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger. Det er en fremgang i forhold til 11. pladsen, som Danmark lå på, da Lars Løkke præsenterede sine 10 mål for 2020 ved Venstres landsmøde i Danmark ligger på en 16. plads, når arbejdsudbuddet bliver målt ud fra gennemsnitlige arbejdstimer og erhvervsfrekvensen. Der er langt op til målsætningen om at ligge i top 10. Benyttes i stedet beskæftigelsesfrekvensen, som også tager højde for landeforskelle i arbejdsløshed, så er Danmark placeret som nummer 12. En alternativ måde at måle danskernes arbejdsindsats er at se på andelen af et liv, som der arbejdes. Tages der højde for danskernes forholdsvis korte middellevetid, ligger Danmark på en 10. plads. Lars Løkkes mål om en levetid i top 10 synes at være urealistisk. Danmark var i 2009 nummer 4 på listen over stærkeste økonomier i verden, hvor Løkkes mål er en top 5-placering. Nye 2010-data placerer dog Danmark på en 6. plads altså uden for Lars Løkkes mål. Danmark ligger på en 24. plads ud af 27 lande i forhold til at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet. Der er langt til at blive blandt de bedste, som er målet. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil mm@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Lars Løkkes 10 mål for 2020 Tabel 1. Lars Løkkes 10 mål for Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger. 2 I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden. 3 I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: Ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud. 4 I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen. 5 I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden. 6 I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og engelsk målt i forhold til ikkeengelsktalende lande. 7 I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education. 8 I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere. 9 I 2020 skal Danmark være blandt verdens 3 mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa. Status for målopfyldelse Danmark lå nummer 11 i 2008 og 2009 på listen over verdens rigeste lande pr. indbygger i OECD (ekskl. Luxembourg), der er opgørelsesmetoden, som Lars Løkke brugte i OECD skønner, at Danmark ligger på en 10. plads i altså en fremgang i forhold til 2009, da den tidligere nr. 10, Island, rasler ned ad ranglisten efter finanskrisen. Lars Løkkes mål er således opfyldt før tid, men udsigten til dansk lavvækst i en længere årrække ifølge OECD bevirker, at Danmark frem mod 2020 falder ned til 14. plads uden yderligere vækstinitiativer. I 1998 lå Danmark på en 5. plads. En opgørelse på 2009-data viser, at Danmark ligger på en 16. plads, når arbejdsudbuddet måles ud fra gennemsnitlige arbejdstimer ganget erhvervsfrekvensen. Det er imidlertid ikke det mest hensigtsmæssige mål, da erhvervsfrekvensen ikke fanger landeforskelle i arbejdsløshed. Benyttes alternativt beskæftigelsesfrekvensen, så er Danmark placeret som nummer 12 på listen over lande med højeste arbejdsudbud. En alternativ måde at måle danskernes relative arbejdsindsats er ved at se på andelen af et liv, som der arbejdes. Tages der også højde for, at danskerne har en forholdsvis kort middellevetid, ligger Danmark på en 10. plads. Til sammenligning ligger Sverige, Norge, Finland og Holland alle placeret mellem 21. plads og 26. plads. Danmark var i 2009 nummer 4 på listen over stærkeste økonomier i verden. Derved opfyldte man allerede målet. Nye 2010-data placerer dog Danmark på en 6. plads altså uden for Lars Løkkes mål. At Danmark er faldet to pladser ned ad ranglisten skyldes dels den offentlige saldo, hvor Danmark er faldet fra en 7.plads til en 15. plads, dels inflationsstabiliteten. Målt i forskellen mellem beskæftigelsesfrekvens for etniske og udlændinge ligger Danmark på en 24. plads ud af 27 lande. Den økonomiske krise i Danmark har været dybere end i mange andre lande og har især ramt invanderes tilknytning til arbejdsmarkedet hårdt, hvilket ikke gør det mere sandsynligt at nå målsætningen. Der ligger dog et kæmpe potentiale her. Ifølge OECD ligger Danmark på en 24. plads ud af 32 lande. Danskere lever 2,2 år kortere end israelere, som ligger på 10. pladsen og 2,6 år kortere end vores naboer i Sverige. For at nå en 10. plads kræver det - ud over indhentningen af levetidsforskellen på 2,2 år - samtidig at levetiden vokser hurtigere end i de øvrige lande. De seneste 10 år er levetiden i Danmark steget med 2,3 år. Det er lige nok til at indhente Israel, hvis deres levetid ikke stiger, hvilket er usandsynligt, da Israel de seneste 10 år er steget med knap 3 år. Sagt på en anden måde, så skal Danmarks levetid de næste 10 år stige med 5,2 år for at gøre os forhåbninger om at nå Lars Løkkes målsætning. Det er væsentligt mere end de nuværende prognoser indregner. I PISA-rapporten offentliggjort i december 2007 ligger Danmark samlet nummer 22. plads målt på læsning, matematik og naturfag. PISA-rapporterne opgøres hvert tredje år, og næste rapport offentliggøres i december De historisk stramme økonomiske rammer i kommunerne i de kommende år, for lavt timeantal, stigende antal elever i klasserne, skolelukninger samt generelt store besparelser på uddannelsesområdet som led i Genopretningsaftalen vil næppe gavne målopfyldelsen. Målet henviser specifikt til opgørelsen Times Higher Education. Her lå Københavns Universitet (KU) nummer 15 i Europa i En opdateret opgørelse for 2010 viser, at Danmarks bedste Universitet er DTU på en 36. plads i Europa. KU ligger helt nede på en plads som nummer 70 i Europa, som ifølge KU skyldes, attimes Higher Education har ændret opgørelsesmetode. Ifølge KU findes en anden kilde, som dog har fastholdt opgørelsesmetoden, hvor KU ligger nummer 12. Danmark ligger på en 6. plads ifølge de seneste 2006-data, men det er små marginaler, der adskiller Danmark fra en 3. plads. Danmark var på en 4. plads over lande med mindst energiforbrug målt ift. BNP, hvilket var baseret på 2006-data. Nye tal fra Det Internationale Energiagentur, IEA, viser, at den placering forbedres til en delt tredjeplads i Den danske CO 2-udledning ift. BNP er den 7. laveste i På baggrund af Eurostats statistikker for mord, vold og røveri ligger Danmark overraskende dårligt placeret. Det undersøges nærmere. 2

3 Mål 1: Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden ( BNP pr. indbygger) Figur 1 viser, at i 2008 lå Danmark på en 11. plads (ekskl. Luxembourg) lige efter Island. OECD s seneste skøn fra maj flytter imidlertid Danmark op på en 10. plads i 2010, hvilket især skal ses i lyset af Islands deroute ned ad velstandsranglisten de seneste par år. Danmark er således blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger i Af figur 1 fremgår det også, at Norge er topscorer (dog efter Luxembourg) efterfulgt af USA og Schweiz. For alle lande gælder det, at velstandsniveauet er faldet fra 2008 til 2010 som følge af finanskrisen. Figur 1. Velstandsniveau målt ved BNP pr. indbygger (US$ PPP) i 2008 og 2010 iflg OECD s skøn BNP. per indbygger USD (PPP) BNP. per indbygger USD (PPP) Norge 2. USA 3. Schweiz 4. Irland 5. Holland 6. Østrig 7. Sverige 8. Australien 9. Canada 10. Island 11. Danmark 12. Finland 13. Storbritannien 14. Belgien 15. Tyskland 1. Norge 2. USA 3. Schweiz 4. Holland 5. Australien 6. Irland 7. Canada 8. Østrig 9. Sverige 10. Danmark 11. Tyskland 12. Storbritannien 13. Belgien 14. Island 15. Finland Anm.: 2010 er baseret på OECD s skøn. Ranglisten, som var udgangspunktet for Lars Løkkes 10 mål var ekskl. Luxembourg, som er det mest velstående OECD-land. I 1998 lå Danmark på en 5. plads og set over en 40-årig periode har Danmarks gennemsnitlige placering på velstandsranglisten været en 8. plads. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Danmarks velstandsplacering, Velstandsplacering Velstandsplacering Danmarks velstandsplacering Gennemsnits-plancering

4 Om det vil holde de kommende år er svært at spå om. Benytter man OECD s prognose for BNP og FN prognose for befolkningsudviklingen, vil Danmark langsomt falde ned ad velstandsranglisten til en 14. plads i 2020 blandt OECD-landene. Der kræves en BNP-vækst i perioden på 2 pct. for at nå Lars Løkkes mål om, at Danmark kommer op på en 10. plads i Det svarer til en BNP-vækst på ½ pct.point mere end OECD forventer, bliver Danmarks gennemsnitlige BNP-vækst fra Dette krav til væksten for at sikre en 10. plads er dog meget afhængig af, hvilken kilde der anvendes. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, hvor meget OECD har revideret Danmarks langsigtede vækstpotentiale gennem tiden, hvilket indikerer, at sådanne prognoser til 2020 er særdeles usikre. Figur 3. Danmarks velstandsplacering fremskrevet til 2020 Velstandsplacering Velstandsplacering Løft i BNP-vækst på ½ pct.point sikrer 10. plads i Danmarks velstandsplacering Kilde: AE pba. OECD og FN. 4

5 Mål 2: I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden I 2008 lå Danmark på en 14. plads. En opgørelse på 2009-data viser, at Danmark ligger på en 16. plads, jf. figur 4, der viser, at både et løft i arbejdstiden og i erhvervsfrekvensen vil øget arbejdsudbuddet. At Danmark er faldet to pladser ned fra 2008 til 2009 skyldes dog for den ene plads vedkommende, at Estland er kommet med i OECD s opgørelse. Nye 2009-data kan altså kun forklare det ene af de to trin ned ad ranglisten over lande med det højeste arbejdsudbud, når arbejdsudbuddet måles ud fra gennemsnitlig arbejdstimer pr. beskæftiget ganget erhvervsfrekvensen. Figur 4. Arbejdsudbud i 2009 målt pba. arbejdstimer og erhvervsfrekvenser Årlige arbejdstimer per. beskæftiget Sydkorea 2. Grækenland 3. Ungarn 4. Polen 5. Estland 6. Israel 7. Tjekkiet 8. Mexico 9. Italien 10. USA OECD 11. New Zealand 12. Portugal 13. Island 14. Japan 15. Canada 16. Slovakiet 17. Australien 18. Slovenien 19. Spanien 20. Finland 21. Storbritannien 22. Schweiz 23. Østrig 24. Sverige 25. Luxembourg 26. Danmark 27. Frankrig 28. Belgien 29. Irland 30. Norge 31. Tyskland 32. Holland Erhvervsfrekvens årige, pct Island 2. Schweiz 3. Danmark 4. Norge 5. Holland 6. Sverige 7. Canada 8. New Zealand 9. Storbritannien 10. Tyskland 11. Australien 12. Østrig 13. Finland 14. USA 15. Spanien 16. Japan 17. Estland 18. Portugal 19. Slovenien 20. Irland OECD 21. Frankrig 22. Tjekkiet 23. Luxembourg 24. Slovakiet 25. Grækenland 26. Belgien 27. Sydkorea 28. Polen 29. Israel 30. Mexico 31. Italien 32. Ungarn Arbejdsudbud årige, timer per år Sydkorea 2. Island 3. Estland 4. Grækenland 5. Tjekkiet 6. Schweiz 7. New Zealand 8. Canada 9. USA 10. Australien 11. Polen 12. Sverige 13. Japan 14. Portugal 15. Storbritannien 16. Danmark 17. Finland 18. Israel OECD 19. Ungarn 20. Spanien 21. Østrig 22. Slovenien 23. Mexico 24. Slovakiet 25. Norge 26. Italien 27. Irland 28. Luxembourg 29. Frankrig 30. Holland 31. Tyskland 32. Belgien Anm.: 2010 er baseret på OECD s skøn. Ranglisten, som var udgangspunktet for Lars Løkkes 10 mål var ekskl. Luxembourg, som er det mest velstående OECD-land. Det er imidlertid ikke det mest hensigtsmæssige mål, da erhvervsfrekvensen ikke fanger landeforskelle i arbejdsløshed. Benyttes alternativt beskæftigelsesfrekvensen, så er Danmark placeret som nummer 12 på listen over lande med højest arbejdsudbud (se figur 5) og ikke nr. 16, som hvis der ses på erhvervsfrekvensen (figur 4). Det dækker over en høj beskæftigelsesfrekvens, men til gengæld færre arbejdstimer pr. beskæftiget. Det afgørende for produktionen er dog de præsterede arbejdstimer. Eksempelvis arbejder både mænd 5

6 og kvinder i høj grad i Danmark, men arbejdstiden er kortere. Modsat Ungarn, der har den laveste beskæftigelsesfrekvens, men den 3. højeste arbejdstid. Samlet set er antallet af præsterede arbejdstimer dog højere i Danmark.To, der arbejder 8 timer, præsterer samlet 16 timer til produktion, mens én, der arbejder 14 timer om dagen, kun præsterer 14 timer til produktionen. I 2008 lå Danmark på en 13. plads målt ved præsterede arbejdstimer, så Danmark er med et arbejdsudbudsmål, hvor ledighedsforskelle også inddrages, faktisk gået én plads op ad ranglisten i Figur 5. Præsterede timer i 2009 målt pba arbejdstimer og beskæftigelsesfrekvenser Årlige arbejdstimer per. beskæftiget Sydkorea 2. Grækenland 3. Ungarn 4. Polen 5. Estland 6. Israel 7. Tjekkiet 8. Mexico 9. Italien 10. USA OECD 11. New Zealand 12. Portugal 13. Island 14. Japan 15. Canada 16. Slovakiet 17. Australien 18. Slovenien 19. Spanien 20. Finland 21. Storbritannien 22. Schweiz 23. Østrig 24. Sverige 25. Luxembourg 26. Danmark 27. Frankrig 28. Belgien 29. Irland 30. Norge 31. Tyskland 32. Holland Beskæftigelsesfrekvens årige, pct Schweiz 2. Island 3. Norge 4. Holland 5. Danmark 6. New Zealand 7. Sverige 8. Australien 9. Østrig 10. Canada 11. Storbritannien 12. Tyskland 13. Japan 14. Finland 15. USA 16. Slovenien 17. Portugal 18. Tjekkiet 19. Luxembourg OECD 20. Frankrig 21. Estland 22. Sydkorea 23. Irland 24. Belgien 25. Grækenland 26. Spanien 27. Slovakiet 28. Israel 29. Mexico 30. Polen 31. Italien 32. Ungarn Årlige præsterede timer per årige Sydkorea 2. Island 3. Schweiz 4. Grækenland 5. Tjekkiet 6. New Zealand 7. Estland 8. Australien 9. Canada 10. Japan 11. USA 12. Danmark 13. Polen 14. Storbritannien 15. Israel 16. Sverige 17. Østrig 18. Portugal 19. Slovenien 20. Finland OECD 21. Mexico 22. Ungarn 23. Norge 24. Holland 25. Luxembourg 26. Italien 27. Slovakiet 28. Spanien 29. Frankrig 30. Tyskland 31. Irland 32. Belgien Anm.: 2010 er baseret på OECD s skøn. Ranglisten, som var udgangspunktet for Lars Løkkes 10 mål, var ekskl. Luxembourg, som er det mest velstående OECD-land. En anden måde at måle danskernes arbejdsindsats i forhold til andre lande er ved at se på andel af et liv, som der arbejdes. I dette mål tages der også højde for, at danskernes levetid er forholdsvis kort. I figur 6 måles antallet af præsterede arbejdstimer i forhold til antallet af timer, man i gennemsnit lever i de enkelte lande (svarende til middellevetiden ganget 365 dage ganget 24 timer). Arbejdsudbuddet målt ved andel af livet der arbejdes, ligger Danmark på en 10. plads. Til sammenligning ligger Sverige, Norge, Finland og Holland alle placeret mellem 21. plads og 26. plads. 6

7 Figur 6. Andel af livet der arbejdes målt pba. præsterede arbejdstimer og middellevetid Årlige præsterede timer per årige Sydkorea 2. Island 3. Schweiz 4. Grækenland 5. Tjekkiet 6. New Zealand 7. Estland 8. Australien 9. Canada 10. Japan 11. USA 12. Danmark 13. Polen 14. Storbritannien 15. Israel 16. Sverige 17. Østrig 18. Portugal 19. Slovenien 20. Finland OECD 21. Mexico 22. Ungarn 23. Norge 24. Holland 25. Luxembourg 26. Italien 27. Slovakiet 28. Spanien 29. Frankrig 30. Tyskland 31. Irland 32. Belgien Middellevetiden (år) Japan 2. Schweiz 3. Italien 4. Australien 5. Island 6. Spanien 7. Sverige 8. Frankrig 9. Canada 10. Israel 11. Norge 12. Østrig 13. Holland 14. New Zealand 15. Tyskland 16. Belgien 17. Irland 18. Storbritannien 19. Finland 20. Grækenland 21. Sydkorea 22. Luxembourg 23. Portugal 24. Danmark 25. Slovenien 26. USA 27. Tjekkiet 28. Polen 29. Mexico 30. Slovakiet 31. Ungarn 32. Estland Pct. af livet brugt på arbejde Sydkorea 2. Estland 3. Island 4. Tjekkiet 5. Grækenland 6. Schweiz 7. New Zealand 8. Polen 9. USA 10. Danmark 11. Canada 12. Ungarn 13. Australien 14. Mexico 15. Storbritannien 16. Slovenien 17. Japan 18. Østrig 19. Israel Portugal 21. Sverige 22. Finland 23. Slovakiet 24. Norge 25. Luxembourg 26. Holland 27. Italien 28. Spanien 29. Frankrig 30. Tyskland 31. Irland 32. Belgien Anm.: 2010 er baseret på OECD s skøn. Ranglisten, som var udgangspunktet for Lars Løkkes 10 mål, var ekskl. Luxembourg, som er det mest velstående OECD-land. 7

8 Mål 3: I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: Ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud Danmark var i 2009 nummer 4 på listen over stærkeste økonomier i verden. Derved opfyldte man allerede målet. Nye 2010-data placerer dog Danmark på en 6. plads altså uden for Lars Løkkes mål. At Danmark er faldet to pladser ned ad ranglisten, skyldes dels den offentlige saldo, hvor Danmark er faldet fra en 7.plads til en 15. plads, dels inflationsstabiliteten, hvor Danmark er faldet fra en 1. plads til en 6. plads. Danmarks placering med hensyn til ledighed og betalingsbalance er uændret på en 8. plads. Endelig er Danmark gået frem i inflationsmålet, der ser på afvigelsen fra 2 pct. Tabel 2. Landerangering på samlet indikator og delindikatorer 2010-rangering vægtet indikator (2009-placering i parentes) Ledighed Offentlig saldo Betalingsbalance Inflation Inflations-stabilitet 1 (1) Norge (2) Schweiz (3) Sydkorea (6) Luxembourg (10) Sverige (4) Danmark 8 (8) 15 (7) 8 (8) 1 (4) 6 (1) 7 (7) Østrig (5) Holland (8) Tyskland (17) Canada Danmark har en arbejdsløshedsprocent på 7,2 pct. i 2010 ifølge OECD s sammenlignelige AKUopgørelse og ligger dermed på en 8. plads. Figur 7. Ledighed (AKU) i Norge 2. Sydkorea 3. Holland 4. Schweiz 5. Japan 6. Østrig 7. Luxembourg 8. Danmark 9. Israel 10. Tyskland 11. Tjekkiet 12. Canada 13. Storbritannien 14. Belgien 15. Island 16. Italien Kilde: AE pba. OECD s AKU-ledighed. Pct Pct. Tallene for den offentlige saldo baserer sig på OECD s forårsprognose. Her var ventet et dansk underskud på 5,5 pct. af BNP svarende til Finansministeriets Konvergensprogram fra februar Sidenhen har Finansministeriet nedjusteret underskuddet til 4,6 pct. af BNP. Andre lande kan dog også have 8

9 nedjusteret underskuddet. Men selv med en bedre placering som nr. 8 i stedet for nr. 15, så ændrer det ikke på den samlede placering i forhold til økonomisk styrke. Figur 8. Offentlig saldo i Norge 2. Sydkorea 3. Schweiz 4. Sverige 5. Canada 6. Finland 7. Luxembourg 8. Ungarn 9. Østrig 10. Belgien 11. Israel 12. Italien 13. Tyskland 14. Tjekkiet 15. Danmark 16. Holland 17. Island 18. Slovakiet 19. Polen 20. Portugal 21. Japan 22. Frankrig 23. Grækenland 24. Spanien 25. USA 26. Storbritannien 27. Irland Pct. af BNP Pct. af BNP Danmark har et betalingsbalanceoverskud på 3,2 pct. af BNP, hvilket giver en 8. plads, mens Norge er på en sikker 1. plads. Det fremgår af figur 9. 9

10 Figur 9. Betalingsbalance 1. Norge 2. Schweiz 3. Sverige 4. Luxembourg 5. Tyskland 6. Holland 7. Japan 8. Danmark 9. Østrig 10. Israel 11. Finland 12. Belgien 13. Sydkorea 14. Ungarn 15. Tjekkiet Kilde: AE pba. OECD s AKU-ledighed. Pct. af BNP Pct. af BNP Danmark har en inflation på 2,1 pct. i 2010 ifølge OECD. Det inflationsmål går på afvigelse fra 2 pct., og Danmark kommer ud på en 1. plads. Det fremgår af figur 10. Der er Lars Løkkes mål nummer 10 også en vurdering af inflationsstabiliteten, hvor Danmark ligger på en 6. plads. Figur 10. Inflation (numerisk afvigelse fra 2 pct.) 1. Danmark 2. USA 3. Tjekkiet 4. Belgien 5. Israel 6. Luxembourg 7. Canada 8. Norge 9. Frankrig 10. Sverige 11. Østrig 12. Spanien 13. Tyskland 14. Polen 15. Finland Kilde: AE pba. OECD s AKU-ledighed. Pct. point 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Pct. point 10

11 Mål 4: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen Danmark ligger i midterfeltet målt på beskæftigelsesfrekvensen blandt udlændinge. Men det siger ikke så meget om integrationen af udlændinge, da det bør ses relativt til beskæftigelsesfrekvensen blandt de øvrige i landet. Danmark er i toppen i forhold til beskæftigelsesfrekvens blandt etniske danskere ifølge Eurostat. Målt i forskellen mellem beskæftigelsesfrekvens for etniske og udlændinge ligger Danmark på en 24. plads ud af 27 lande. Den økonomiske krise i Danmark har været dybere end i mange andre lande og har især ramt invanderes tilknytning til arbejdsmarkedet hårdt, hvilket ikke gør det mere sandsynligt at nå målsætningen. Der ligger dog et kæmpe potentiale her. Figur 11. Beskæftigelsesfrekvens for udlændinge, etiniske og forskel i mellem disse, 2. kvartal 2010 Udlændinge Etnisk herkomst Etniske herkomst udlændinge Pct. Pct. Pct.point Tjekkiet 2. Cypern 3. Island 4. Norge 5. Luxembourg 6. Storbritannien 7. Portugal 8. Grækenland 9. Ungarn 10. Østrig 11. Italien 12. Polen 13. Danmark 14. Holland 15. Irland 16. Finland 17. Tyskland 18. Slovakiet 19. Sverige 20. Slovenien 21. Malta 22. Spanien 23. Letland 24. Frankrig 25. Estland 26. Belgien 27. Litauen 1. Island 2. Holland 3. Norge 4. Danmark 5. Sverige 6. Tyskland 7. Østrig 8. Storbritannien 9. Finland 10. Cypern 11. Slovenien 12. Portugal 13. Frankrig 14. Tjekkiet 15. Belgien 16. Luxembourg 17. Estland 18. Irland 19. Grækenland 20. Letland 21. Polen 22. Spanien 23. Slovakiet 24. Litauen 25. Italien 26. Malta 27. Ungarn 1. Tjekkiet 2. Ungarn 3. Italien 4. Luxembourg 5. Grækenland 6. Polen 7. Cypern 8. Portugal 9. Malta 10. Irland 11. Slovakiet 12. Storbritannien 13. Spanien 14. Litauen 15. Letland 16. Norge 17. Estland 18. Island 19. Østrig 20. Belgien 21. Slovenien 22. Frankrig 23. Finland 24. Danmark 25. Tyskland 26. Holland 27. Sverige Pct Pct Pct. Anm.: Eurostats opgørelse af udlændinge dækker bredere end blot ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, da vestlige udlændinge givetvis også er medtaget. Der er dog ikke kendskab til internationalt sammenlignelige opgørelser af beskæftigelsesfrekvensen, der skelner mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Sådanne opgørelser findes tilsyneladende kun for Danmark. Kilde: AE pba. Eurostat. 11

12 Mål 5: I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden Ifølge OECD ligger Danmark på en 24. plads ud af 32 lande. Danskere lever 2,2 år kortere end israelere, som ligger på 10. pladsen og 2,6 år kortere end vores naboer i Sverige, som ligger på en 7. plads. For at nå en 10. plads kræves, ud over indhentningen af levetidsforskellen på 2,2 år, samtidig at levetiden vokser hurtigere end i de øvrige lande. De seneste 10 år er levetiden i Danmark steget med 2,3 år. Det er lige nok til at indhente Israel, hvis deres levetid ikke stiger, hvilket er usandsynligt, da levetiden i Israel de seneste 10 år er steget med knap 3 år. Sagt på en anden måde, skal Danmarks levetid de næste 10 år stige med 5,2 år for at gøre os forhåbninger om at nå Lars Løkkes målsætning. Det er væsentligt mere end de nuværende prognose indregner. Figur 12. Middellevetid 2009 Middellevetiden (år) Japan 2. Schweiz 3. Italien 4. Australien 5. Island 6. Spanien 7. Sverige 8. Frankrig 9. Canada 10. Israel 11. Norge 12. Østrig 13. Holland 14. New Zealand 15. Tyskland 16. Belgien 17. Irland 18. Storbritannien 19. Finland 20. Grækenland 21. Sydkorea 22. Luxembourg 23. Portugal 24. Danmark 25. Slovenien 26. USA 27. Tjekkiet 28. Polen 29. Mexico 30. Slovakiet 31. Ungarn 32. Estland Levetidsforskelpå Danmark og nr. 10-land (Israel) er 2,2 år i Mål 6: I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISAundersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande I den seneste PISA-rapport offentliggjort i december 2007 ligger Danmark samlet på en 22. plads målt på læsning, matematik og naturfag. Det dækker over en 15. plads i matematik, en 19. plads i læsning og en 24. plads i naturfag. Gennemsnittet af placeringerne giver umiddelbart en 19. plads, men pga. to lande deler hhv. 16., 20. og 22. pladsen, så ligger Danmark samlet set som nummer en delt nummer 22. PISA-rapporterne opgøres hvert tredje år og næste rapport offentliggøres i december De historisk stramme økonomiske rammer i kommunerne i de kommende år, for lavt timeantal, stigende antal elever i klasserne, skolelukninger samt generelt store besparelser på uddannelsesområdet som led i Genopretningsaftalen vil næppe gavne målopfyldelsen frem mod

13 Mål 7: I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education Målet henviser specifikt til opgørelsen Times Higher Education. Her lå Københavns Universitet nummer 15 i Europa og Aarhus Universitet nr. 20 ifølge oplysningerne på Venstres landsmøde i En opdateret opgørelse for 2010 viser, at Danmarks bedste universitet er DTU med 36. plads i Europa. Københavns Universitet ligger helt nede på en plads som nummer 70 i Europa. 1 Ifølge Københavns Universitets hjemmeside 2 skyldes dette fald fra en 15. plads til en 70. plads i Times Higher Education en ændret opgørelsesmetode. Ifølge Københavns Universitet findes en anden kilde, som har fastholdt opgørelsesmetoden 3, hvor Københavns Universitet ligger nummer 12 i Europa i 2010, mens DTU ligger nummer 56. Mål 8: I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere Danmark ligger på en 6. plads ifølge de seneste 2006-data, men det er små marginaler, der adskiller Danmark fra en 3. plads. Det fremgår af figur 13. Figur 13. Vækstiværksættere målt på vækst i antal ansatte, 2006 Indeks Indeks 0,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0 Holland Tjekkiet USA Sverige Norge Italien Danmark New Zealand Canada Finland Spanien Ungarn Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Iværksætterindeks Se 2 Se 3 Se 13

14 Mål 9: I 2020 skal Danmark være blandt verdens 3 mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Målet, som Lars Løkke satte i 2009, består i at fastholde denne position og forbedre den en smule frem mod 2020, så vi er blandt de 3 mest energieffektive lande. Da de 10 mål blev offentliggjort, var de senest tilgængelige data fra Her blev Danmark placeret på en 4. plads målt på energieffektivitet målt som energiforbrug som andel af BNP. De 3 lande foran os var hhv. Irland, Japan og Schweiz. De seneste tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA), viser at denne placering i 2008 byttes til en delt tredjeplads. Sammenholder man den danske CO 2 -udledning målt som andel af BNP med andre OECD-lande, ligger Danmark på en 7. plads. Mål 10: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa På baggrund af Eurostats statistikker for mord, vold og røveri ligger Danmark overraskende dårligt placeret. Det kan dække over, at et land som Danmark anmelder mere til politiet af forsikringsmæssige årsager, og at der derfor registreres en stor andel af forbrydelserne. Denne målsætninger skal undersøges nærmere. 14