Kontakt H e r l u f s h o l m S k o l e D e c e m b e r

Transkript

1 Kontakt H e r l u f s h o l m S k o l e D e c e m b e r

2 Den første halvdel af skoleåret er ved at rinde ud, og som sædvanlig har efteråret været hektisk. Det er en stor opgave for alle at finde ind i rytmen på kostskolen - og skolen i det hele taget. Måske ikke så meget for de gamle elever, men for de nye er alt nyt og anderledes, og det er egentlig lidt af en præstation af elever, forældre og ansatte på så kort tid at få alle til at forstå alle koderne og alle rutinerne. Så jeg er meget glad for at kunne sige, at det igen i år er gået godt og uden de store problemer. Her i skrivende stund i begyndelsen af november er skolen i mere end fuld fart fremad. Et skoleår er jo cyklisk og meget er gentagelser i den gamle, kendte form. Og det er en af de vigtige ting ved en skole, og ikke mindst for Herlufsholm: Vi fastholder en rytme: Der er morgenbord hver dag, morgensang i kirken, der er de tilbagevendende fester og årets forskellige traditioner, der er en klar markering af dagens slutning, osv. Der er den sædvanlige kamp om at fastholde privilegier, som en gang imellem udfordres af udviklingen. Der er den sædvanlige diskussion om, hvad en tradition er og hvad en dårlig vane er, og der er markeringer fra rektor og ledelse, fra forældre og lærere der er med andre ord fuldt liv på godt og ondt. Men vi står ikke stille. Nye tiltag er kommet til over sommerferien. På det fysiske plan er der udskiftet kloaker, lagt nye vandledninger, gjort byggefelter klar osv. En stor, stor sag, der næppe er helt færdig endnu og som viste skolen fra en lidt mindre flot side, da vi første gang inviterede forældre og venner til skolen til Fugleskydningen. Dernæst er vi nu i et seriøst arbejde for at udfylde handleplanerne fra visionen. I dette nummer af Kontakt er der en artikel, der giver en oversigt over det arbejde, som retter sig mod en fastholdelse af skolens faglige kvalitetsmål (mentorordning, læringsstile, lektiecafe, mm) og mod målet at gøre skolen mere international med medlemskabet af Round Square, International Duke of Edinburgh Award og arbejdet med at oprette en international linje i grundskolens 8. og 9. klasse. Nye udfordringer er et resultat af den økonomiske krise: Elevtallet i år svarer stort set fuldstændigt til elevtallet sidste år alligevel er der sket et fald i dagelevansøgere især til 10.klasse og til gymnasiet. Og det rammer naturligvis på pengepungen. Der kan være mange forklaringer herpå, men det er klart, at skolen vil reagere på denne udvikling med mere opsøgende arbejde. Åbent hus arrangementet er en af de - mere afslappede - måder vi vil præsentere Herlufsholm Skole på. Det var da også en overvældende succes, da omkring 700 Næstved-borgere og borgere fra omegnen og andre dele af landet aflagde os et besøg på en strålende undervisningslørdag i september måned. Borgmesteren har bedt os om at gøre det igen næste år, når byen fejrer 875 år jubilæum. Det vil blive skolens gave til byen og forhåbentlig også til os selv. Glædelig Jul og Godt Nytår. Klaus Eusebius Jakobsen rektor 2 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

3 Indhold Dimissionen Åbent hus med stor succes 9 Fugleskydningen Gæsteprofessoratet 12 A lumniforedrag 13 COOL GLOBES 13 FIK-FAK-dag Dansk Røde Kors 15 Dansk Flygtningehjælp 15 Galapagos 16 Visionen 20 Round Square 22 Guld Adventurous Journey 28 Morgensang på Herlufsholm 30 Introduction of new subjects 34 ENGLISH HOUSE 35 Fundraising 36 Projektdonationer Nye kolleger 38 Skolens bestyrelse 39 Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen, herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter. Redaktør: Nils Aarsø Omslagsbillede: Selv på en grå og tung novemberdag kan naturen omkring skolen byde på fine, æstetiske oplevelser. Fotografierne i dette nummer er taget af: Julie Sloth Greve, Kristian Ginnerup Jensen, Ann Hansen, Jocelyn Chapmann Pedersen, Nils Aarsø m. fl. Design og tryk: npctryk as H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

4 D i m i s s i o n e n Dimissionen 2009 Dimissionen er en af de helt centrale begivenheder i skolens årlige liv. En årgang Herlovianere slutter mange års skolegang og står på tærskelen til en af de væsentligste perioder i deres liv. For mange markerer den også afslutningen på kostskolelivet og dermed et farvel til den nære daglige kontakt med gode venner og kammerater, og samtidig et farvel til en livsform, som de måske nok lejlighedsvis har glædet sig til skulle ophøre, men som, når det pludselig er en realitet, alligevel ikke kan undgå at medføre et vist vemod og måske allerede en følelse af et savn. Men glæden er dominerende, forude venter frihed, ferie, studier og hvad der ellers fylder et ungt menneskes liv. Og begejstringen over denne tingenes tilstand er følelig når studenterne springer ud i dagene op til dimissionsfesten. Den ligger i faste rammer med den indledende fotografering af samtlige dimittender foran rektorboligen, derefter selve dimissionshøjtideligheden i kirken og slutter så med middag i Hellenhallen. Derefter fester studenterne selvfølgelig, som de altid har gjort det. Men først skal de dimitteres. Rektor holder sin dimissionstale fra prædikestolen, hvorefter studenterne får udleveret deres eksamensbeviser og med det i hånden passerer stifternes sarkofager før de fi nder tilbage til deres plads. Rektor indledte sin tale med at sige tillykke til studenterne og sagde derefter: Jeg føler den samme glæde hvert eneste år, når jeg står her på prædikestolen og kan se jeres glade ansigter. Glade af mange årsager: for at have afsluttet den første rigtige store eksamen i jeres liv, for at have lagt jeres skoletid bag jer, for at kunne gå i gang med næste fase i jeres liv. Sikkert også med en vis forventning til de mange fester i familiens skød, sammen med kammeraterne, på jeres tur rundt om i Danmark, og sikkert også glæden til at kunne holde en rigtig lang og god sommerferie. til lykke også til jeres forældre, til jeres lærere og ikke mindst til kostskoleelevernes sovesalslærere. Selv om eksamen i dag er noget andet end det var for nogle år tilbage - og det er også reformens skyld så er det igen, igen et nervepres at skulle præstere noget helt for sig selv. Det er en af de ting, jeg har noteret mig, at I er ganske gode til og det er én af de ting, I vil blive bedømt og vurderet på, ikke mindst i næste fase af jeres uddannelsesliv. Men lige så sikkert er det, at I også vil blive bedømt på jeres evne til at arbejde sammen. Anne Hvass taler på studenternes vegne. Flere eksempler på det, så jeg i år, da klasserne skulle aflevere sidste blaver - det er jo en tradition efterhånden, at sidste matematikopgave afleveres på de mærkeligste måder: i år gik det fra, at en klasse afleverede med en gummibåd i Stark og et sørøverflag i skolens flagstang, til 3x s monster af en totalt udrangeret campingvogn, som blev foræret matematiklæreren, overtegnet med matematiske tegn og gerninger. Men på egen krop mærkede jeg dog især det teamwork, der blev præsteret ved jeres fælles skolekomedie i 2g, hvor I med mig som instruktør opførte Aristofanes lysistrate. At være med i et teaterstykke uanset hvilken rolle eller funktion man har er nok en af de største oplevelser, og en af de vigtigste udfordringer til samarbejde, man kan forestille sig. Her er enhver lige vigtig. Her skal alt fungere på øjeblikket - og ikke når det passer den enkelte. Det var en meget stor opgave vi/jeg havde pålagt jer. Det er en vanskelig tekst, der bunder i en forståelse af græsk historie, græsk drama, kønsidentitet og sensualitet trods det alvorlige tema, båret igennem med en frivolitet og frækhed, der vil udfordre selv en ung i Det blev et arbejde, der viste nødvendigheden af at kunne skære til og skære fra, forfatte og inspirere hinanden og udvikle egne veje. Jeg fandt stor, stor glæde ved samarbejdet med jer for I forstod den opgave, I havde påtaget jer. Og I kunne lide det og I kunne det. Jeg tror, at I fi k forståelse for, hvor vigtigt samarbejde og tillid til hinanden er. lysistrate blev jeres årgangs varemærke, og det varemærke, som vi i de sidste par år har karakteriseret i skolens nye vision Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse. Jeg har selv været med til at formulere denne vision, og står 100 procent bag den, selv om jeg er meget bevidst om, hvor store krav, der bliver stillet til os. Når jeg tør det altså bruge ordene så er det fordi, jeg mener at Herlufsholm Skole allerede har mange elementer af at være en verdens klasse skole - og gjort af det stof, der kan bære os resten af vejen. Se på vores smukke bygninger, og træk gerne de flotte traditioner og historien 4 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

5 D i m i s s i o n e n Louise Folden, Pernille Følsgaard og Liza Jeppesen fi k alle tildelt Flemming Tolstrups trebinds værk om Herlufsholm for deres solidaritet og indsats som præfekter. ind, se med fornøjelse på skolens måde at samarbejde med forældre og gamle elever på, forstå progressionen fra de små 6. klasser til de modne studenter, se på det imponerende fritidsprogram, på IB elevernes CAS-program og så videre. Se på jer selv; glade ressourcestærke unge, der vil noget med livet, og som vil og kan udnytte skolen. I Danmark smiler man godt nok lidt janteagtigt og overbærende, når man taler om at ville tilpasse skole og uddannelser til det 21. århundredes krav, og af ord som verdensklasse, som nogle betegner som goldt projektmageri. Men den skole, de lærere, de elever og de forældre, der sætter sig netop disse høje mål, og aktivt går efter dem, vil blive de første, de bedste blive skoler i verdensklasse. Gennem mange år har jeg som skoleleder været inspireret og motiveret af Kurt Hahn (født 1886, død 1974). Han var skolemand og rektor for den spændende skole, Salem i Sydtyskland. I 1932 skrev han til sine elever: Hitler brought about a crisis that goes far beyond a scope of politics. Germany is about to loose its Christian culture and its reputation. Salem cannot remain neutral I demand of all students that are members of SA or SS to break either with Salem or with Hitler. Det siger næsten sig selv især i bagklogskabens ulideligt skarpe lys at der i et nazistisk samfund ikke var plads til begge synspunkter. Hahn måtte flygte til Skotland, og oprettede der blandt andet Gordonstoun - den berømte kostskole, der var udgangspunkt for mange af Kurt Hahns ideer: united World College, Duke of Edinburgh og Round Square. Når Hahn inspirerer mig (han døde i øvrigt i 1974 uden at have skrevet hverken bøger eller artikler om sin skole, sine tanker eller virksomhed, men hans ideer lever fortsat), så er det fordi, at jeg i hans ideer (som i øvrigt var samlet og stjålet fra alverdens skoler og uddannelsesinstitutioner verden over) ser så mange muligheder for Herlufsholms udvikling og jeg er glad for at kunne fortælle jer, at netop jeres årgang har været en del af det tankegods. Skolen vil til næste år tage yderligere skridt i den retning, ikke mindst med vores store engagement i Round Square. Med disse ideer kan vi fortsat lægge alen til at nå vores mål til. Kurt Hahn sagde blandt andet også: Free the sons and daughters of the wealthy and the powerful from every sense of being privileged. Mange ældre herlovianere husker deres oplevelse på skolen som en der bekræftede dem i, at de var sig selv nok, at de ikke behøvede at tænke på andre end sig selv at man ved bordet blot kunne stikke det tomme fad i vejret, og så kom der en tjenende ånd og erstattede det med et fyldt fad. Det var en følelse af at være født berettiget til mere end andre, og der var ingen, der rigtig forsøgte at forklare en herlovianer, at de gyldne kæder forpligtede. I dag forsøger vi naturligvis med svingende held men bestandigt - at vise vore elever, at det forpligter at være elev, at dét at de har fået meget betyder, at de også er forpligtede til at give noget igen. Vi forsøger at vise dem, at der er behov for at alle deltagere føler sig forpligtet på fællesskabet - om det så er i klassen, i fritiden eller som kostelev på sovesalen. Der var nok tidligere en fornemmelse af, at vores skole lå afsondret fra det omkringliggende samfund bag trygge, beskyttende mure både beskyttende og adskilte. I dag bevæger vi os naturligt mod en forståelse for at det er vigtigt at være en del af samfundet omkring os både det nære: byen, det danske samfund og i verden. Jeg ser Herlufsholm udvikle sig fra at være en rigtig god skole til at blive en af de mest respekterede og beundrede skoler i Danmark gerne i verden. Ikke alene for skolens evne til at præstere højt på rankingbarometeret (og der mangler stadig lidt endnu), men også for vores evne til at prøve nye og andre veje, og give hver enkelt elev den forandrende uddannelse, der sikrer eleven de bedste muligheder i fremtiden. Jeg synes med jeres årgang, at vi er godt på vej. Fagligt set er I den anden årgang, der bliver studenter efter den nye gymnasiereform - af ugebladet Mandag Morgen og Gl (Gymnasieskolernes lærerforening) beskrevet som vejen mod en gymnasieskole i verdensklasse og det er fordi I når målet nås, vil være udstyret med følgende kompetencer: Evnen til at koble viden sammen fra de enkelte fag H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

6 D i m i s s i o n e n Amir Maleki blev tildelt Gnistens Mindelegat på kr. for hans store musikalske talent og rolle som inspiration for andre. Evnen til at udvælge, afprøve og håndtere forskellige faser/ niveauer/ elementer i en proces og projekter. Evnen til at mestre tværfaglig navigation Evnen til præsentere og sælge ideer og resultater Evnen til at bruge jer selv socialt og udvise empati, tolerance, udholdenhed og drive Evnen til at udvikle handlekraft og målbevidsthed For godt til at være sandt? Måske, men igen, lad os sætte overliggeren højt, ellers kommer vi aldrig op at svæve og det er ét af målene med jeres uddannelse: at vi tør prøve at se verden på en anden måde fra en anden vinkel, for at kunne fange nye mønstre og helst gøre det før andre. Elskede du Herlufsholm? Eller var det et sted, som du ikke kunne vente på at skulle forlade? Jeg håber, at begge udsagn har sandhed i sig for jer. I vil blive bedrøvede, kede af det, når I nu om lidt forlader jeres gode venner og skolen, hvor I har været helt lykkelige men I vil også være beredte til at skulle af sted herfra - I vil være mere end beredte vi har givet jer et grundlag for at blive ledere ledere i jeres eget liv et liv, som er baseret på værdier, oplevelser, og den uddannelse, som vi nu har givet jer. Vi siger ofte, at Herlufsholm Skole er en all-round skole. Det er ikke en kode for at sige, at Herlufsholm ikke er en akademisk skole for det er den. Vi stiller store faglige krav til jer, vi forventer, at hver af jer gør og gjorde jeres bedste for at opnå det aller bedste resultat men et uddannelsessystem, der alene baserer sig på at skulle bestå eksamener: dét dumper, og dén uddannelse svigter den unge. At være en all-round skole betyder først og fremmest at uddanne en ung til livet og udnytte hver enkelt elevs intelligenser og evner i bredeste forstand. Hvert individs evner og intelligens er forskellig, og kun sammensætningen er unik. Årgang 2009 jeres årgang blev et bud på en rigtig god årgang. Jeres årgang var klar til at tage nye opgaver op, at vise hvorfor man løfter på hatten, når man hører, at I er fra Herlufsholm Skole. I har været en god årgang I har været nogle rigtig gode klasser at have her på skolen. Alexander Harill Nielsen blev tildelt en bog for sit engagement og indsats i samfundsfag. Videbegærlige, motiverede og ikke mindst har I spredt højt humør og god stemning omkring jer Herlufsholm berømmes ofte for den gode stemning, der er på skolen mellem elever og elever, mellem elever og lærere, værdierne på skolen, som hele tiden udfordres, og at det hele hænger sammen. I var ikke bange for at vise profi l ikke bange for at være med, ikke bange for at udnytte jeres kræfter at udfordre os andre. Vi vil komme til at savne jer og I vil komme til at savne os. Men det er det gode og det er det dårlige ved en skole. Man mødes der sker udfordringer og udvikling der opstår venskaber og det modsatte. Alting har sin tid og nu skal I herfra. tak for jeres gode humør, tak for jeres glæde ved livet og held og lykke i fremtiden. Med disse ord dimitterer jeg årgang Efter højtideligheden i kirken gik man til Hellenhallen for at indtage dimissionsmiddagen. Også den ligger i faste rammer med en række vigtige programpunkter. En elev taler på studenternes vegne, en repræsentant for forældrene får også ordet, og her sker også uddelingen af præmier og legater. En tilbagevendende taler er også Herlovianersamfundets formand Christian de Jonquiè res, som byder studenterne velkommen i samfundet, og som samtidig benytter lejligheden til at give studenterne et par belærende ord med på vejen i en aldrig svigtende på samme tid humoristisk og tankevækkende form. Formanden sagde bl.a.: I de år, jeg har været formand, har jeg fundet det rigtigt også at komme med et helt personligt budskab til årets dimittender, i et eller andet omfang afstemt efter en tur rundt i den globale horisont, og det vil jeg også gøre i år. tiden efter jeg sidst stod på talerstolen til dimissionsfesten i juni år 2008 har været en på mange måder dramatisk tid med et finansielt stormvejr, i hvert fald 4. kvartal i år Der er blevet talt om grådighed, der er blevet talt om tankeløshed. Jeg skal ikke kommentere dette, men vil blot udtrykke håbet om, at den finansielle krise ikke fører til, at 6 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

7 D i m i s s i o n e n der ikke i fremtiden vil være iværksættere og entreprenører, der tør tage en risiko. uden innovation, fremsynethed og risikovillighed kan verdenssamfundet og vores eget velfærdssamfund ikke eksistere. Ian Witt og Bent Bille Brahe Selby delte Det Meyerske Eksamenslegat fordi de begge i henholdsvis IB og gymnasiet havde opnået de højeste eksamensgennemsnit. Den fi nansielle krise har imidlertid haft den positive afledede virkning, at man er begyndt at sætte fokus på andre værdier end netop de økonomiske, og det vil jeg også gøre lidt her til dimissionsfesten. Inden jeg imidlertid når hertil, kan jeg ikke lade være med at pege på et forhold, der om ikke rystede mig, så alligevel fi k mig til at spærre øjnene op, da jeg hørte, at de lærde nu er nået frem til, at Hovedpersonerne i H.C. Andersens Eventyr er dårlige forbilleder for børn. Der var i Berlingske tidende en guddommelig tegning, hvor man ser en anklaget stå foran dommersædet, og hvor dommeren siger Hvad har du at sige til dit forsvar? Svaret lød Jeg læste H.C. Andersen som barn. Når nu jeg er ved tegninger i Berlingske tidende kan jeg ikke lade være med at nævne, at tegneren Jens Hage, der er student fra Herlufsholm fra 1967 i Berlingeren havde en tegning med tilhørende tekst med baggrund i, at statistikken har vist, at dansk gymnasie ungdom har europarekord i fest og druk (jeg skal udtrykkeligt bemærke, at Herlufsholm under ingen omstændigheder på noget punkt bidrager til denne europarekord). I tegningen ser man ved det grønne eksamensbord, som I netop har siddet ved, en kvindelig eksaminand, og en censor og lærer, hvor læreren siger Ja, det er rigtigt, at Christian den IV både horede og drak men nej han går desværre ikke her på skolen. I ved naturligvis, at Christian den IV s far var Frederik den II, der udnævnte Herluf trolle til rigets admiral. En eller anden klog har sagt, og jeg ved ikke hvem Knowledge can be learend. Wisdom has to be lived. I har fået megen viden her på skolen, og I har, uanset om I er dagelever eller kostelever fået megen visdom alene gennem den erfaring, som et nært samvær på en kostskole af Herlufsholms karakter giver Jer, hvor man nærmest pr. definition tvinges til at forholde sig til begreber som respekt og hensynsfuldhed som væsentlige parametre for en daglig menneskelig adfærd. Jeg vil imidlertid gerne her i dag give Jer 4 råd med på vejen med henblik på Jeres ageren i Jeres voksenliv. Digterpræsten Johannes Møllehave blev for nogle år siden i et interview spurgt, hvad der var vigtigst at opnå her i livet. Hertil svarede han: At blive dannet, ingen tvivl om det. Det at være menneske går jo ud på at blive dannet. Dannet af erfaringer, dannet af rejser, dannet af modsætninger og dannet af møde med andre mennesker. Forfatteren Goldschmidt fortæller det meget præcist, når han siger: Dannelse er ikke et spørgsmål om at gå på universitetet eller læse store bøger. Det er ikke et spørgsmål om noget intellektuelt. Det handler om at have evnen til den udvidede form for opmærksomhed. Hvad ligger der så i at være i besiddelse af den udvidede form for opmærksomhed. Har man at gøre med en psykisk syg eller en født kværulant, ja så kan man rejse spørgsmålet om, hvor tålmodig man skal være. Med citatet siger Johannes Møllehave, at vi her ikke alene skal være opmærksomme men vi skal udvise den udvidede form for opmærksomhed og lytte ekstra efter. Herefter går jeg over i en anden boldgade. Den store amerikanske general Normann Schwarzkopf, der i 1991 smed Irakerne ud af det besatte Kuwait, har sagt When in charge take command. I kommer med sikkerhed til på et eller andet tidspunkt at påtage Jer et ansvar, om ikke andet så et ansvar for Jer selv. Det er her vigtigt, at I i givende sammenhænge er i stand til at udvise beslutsomhed, lederskab og at I er i stand til indenfor en snæver tidsramme at træffe afgørelser, og altså ikke væve alt for meget. Jeg blev som yngre advokat af mine gode venner kaldt for advokat for og imod. Jeg tror ikke det var lige venligt ment, men jeg har altid været meget glad for den betegnelse. Man skal efter min opfattelse altid gøre sig sine for og imod overvejelser, men det er ligeså bydende nødvendigt, at man, når man har gjort sig disse overvejelser, er i stand til at træffe en relativ hurtig afgørelse og i den forbindelse udvise handlekraft, lederskab og beslutsomhed. Det tredje jeg vil sige til Jer: Døm ikke i vrede, fordi vreden går over, men dommen står ved magt. H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

8 D i m i s s i o n e n Rektor overrækker en boggave til Amalie Elizabeth Thune Andersen. En af mailens forbandelser er, at man sommetider får en mail, hvis indhold gør en vred. Sender man en svarmail med det samme, så vil man med sikkerhed 2 dage efter sige: Den skulle jeg aldrig have sendt. 2 dage efter vil man med sikkerhed have svaret tilbage på en helt anden nuanceret måde, og med sikkerhed i et væsentligt mere elegant og nuanceret sprog. Mit sidste og 4. budskab er et lidt specielt budskab til Jer, som jeg har glædet mig overordentlig meget til at komme med, idet jeg nu vil optræde for Jer. Jeg har ikke optrådt her på skolen, siden jeg optrådte som Kejserinde Julia i skolekomedien i 1966, altså for 43 år siden, hvor min klasse var den sidste rene drengeklasse, og det var derfor drenge, der optrådte i kvindelige roller. Min rolle var som nævnt Kejserinde Julia i Frederik Dürrenmaths Romulus den store. Min barm bestod af foldboldsstrømper, der hele tiden faldt lidt ned, så der var tale om om man så kan sige en lidt lavt hængende C-skål. Efter skolekomedien skulle man gå en indtogsmarch med den pige, man nu havde inviteret. Jeg havde inviteret en fantastisk flot pige med, Pia hed hun og blev senere model. Da vi gik indtogsmarch og for mit vedkommende i kvindelige gevandter, hørte jeg nogle af forældrene sige Gud hvor han ligner sin mor. Som i hvert fald i egne øjne værende en potentiel he-man var det ikke lige den bemærkning, jeg var allermest glad for at høre. Friedrich Bernstorff var ved skoleårets start blevet tildelt Ellipsen og fi k den i forbindelse med dimissionen ombyttet med et par manchetknapper. Jeg vil nu som det 4. budskab optræde med at læse en fabel op af la Fontaine, som er gendigtet af Johannes Møllehave. Det ender galt med verdens riger, hvis ikke no e i verden viger, hvis hver kun holder på sin ret. to geder mødtes på et bræt. Forbi ku ingen af dem komme, da ingen af dem veg en tomme, og derfor kom de op og slås på brættet over bjergets fos. Da begge havde horn i panden, så stangede de straks hinanden. Så kæmpede de ged mod ged, og så faldt begge geder ned. Det fi k de altså ud af trodsen: De drukned begge to i fossen. Og de faldt begge ned deri, og ingen af dem slap forbi. Vi kæmper tit som disse geder om ret og magt og herligheder, du laver ganske samme fejl hver gang, du viser dig for stejl, og derfor bør du lige vide, at man kan også gå til side. Hvis én vil gi en anden ret, kan begge gå på samme bræt. Altså mine budskaber er: udvis den udvidede form for opmærksomhed. udvis handlekraft. Send aldrig mails i vrede. Og vær aldrig stejle. Man må gerne stå fast, hvis det er rigtigt at stå fast. Men man må ikke stå fast, bare for at stå fast. Og med de ord sluttede Christian de Jonquières den mere personlige del af sin tale og gik derefter over til at tale om det glimrende samarbejde mellem Herlovianersamfundet og skolen, og inviterede årets studenter til et arrangement i Herlovianersamfundet som optakt til et forhåbentlig livslangt medlemskab. De her bragte billeder viser kun en del af legat- og prismodtagerne; en fuldstændig oversigt over tildelte legater og præmier vil blive bragt i skolens årsskrift. 8 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

9 Å b e n t h u s Åbent hus med stor succes Omkring 700 mennesker besøgte lørdag d. 19. september Herlufsholm skole i det smukkeste septembervejr. Der var besøgende langvejs fra og besøgende, som boede tæt på, men aldrig havde været indenfor, mens andre gæster genså skolen efter års fravær. Herlufsholm Skole slog dørene op for besøg på skolen på en (næsten) helt almindelig undervisningsdag. Mellem kl. 11 og 13 kunne alle gå frit rundt på skolen og indsnuse stemningen gennem de åbne døre til undervisningslokalerne. Derudover var der oprettet særlige besøgssteder bl.a. i skolens gamle spisesal, festsalen og skolens ældste og nyeste elevgård. Derudover var der åbent til en række af skolens særlige samlinger, og alle steder tog elever og lærere imod de besøgende og fortalte om skolen. Spørgelysten var stor og interesserne var mange, lige fra skolens historie og kulturarv, til livet på skolen i dag, fritidsprogrammet og undervisningen. under rundturen benyttede mange sig af muligheden for at købe en kop kaffe og en kage i cafeen, som i dagens anledning blev bestyret af skolens SOSbørneby gruppe. Der var en rigtig god stemning på skolen hele dagen og de besøgende fik et godt indblik i livet på Herlufsholm Skole. louise HEIBERG lund H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

10 F u g l e s k y d n i n g e n Fugleskydningen 2009 Fugleskydningen var igen i år en kærkommen lejlighed til at være sammen. 3.G og tillidshverv har været tidligt på benene for at gøre alt klar, fra spisesalene lyder tonerne til Sol er oppe og så samles vi i Skolebygningen for at stille op til procession. Også udenfor er der trængsel langs vejen, hvor forældre, familie og gamle elever venter. Mange har måttet stå tidligt op for at nå frem, og valget af forældrerepræsentanter i alle klasser har igennem de sidste år været med til at skabe samling fra morgenstunden og en festlig optakt til dagen. I spidsen går den 206. regerings statsminister med sit røde skærf tynget af endnu et sølvskjold med navnet på sidste års fuglekonge. Det er efterhånden en lang tradition og en lang procession, selvom vi går tre-og-tre, men det må gerne tage tid at hente fuglene hos Heis og slutte kreds neden for Forstanderens balkon: Den store herlovianske fugleskydning længe leve! Efter Fugleskydningsmarchen rejses pælene og skydningen begynder. Pilene rammer eller de fortsætter op mod himlen, hvor solen også vil være med og kæmper en brav kamp mod de drivende skyer. Det bemærkes af alle, der oplevede sidste års uforsonlige vejrlig og derfor får vejret mere goodwill, end det egentlig fortjener, men det holder tørt, og Nyhave bliver rammen om nysgerrige og glade gensyn med gamle kammerater og elever, man ikke har set længe, og på den måde er det hele nyt, ikke mindst for de mange nye disciple og deres forældre, der i dag får lejlighed til at se, hvordan det går og hilse på de nye kammerater. De vil helst ikke ned, de fugle, men lille Fugl falder omsider af pinden, og endelig dratter også Store Fugl ned fra sin pæl vingeskudt og hjulpet godt på vej af skolens tømrer, men det tænker fuglekongen ikke på, og han véd åbenbart heller ikke, at fuglekonger bliver våde. Med et koncentreret skud har han vippet den sidste rest af fuglen ned fra pælen og udbryder et Yes! kun langsomt og for sent går det op for ham, hvad de er ude på, og han stikker i løb NIElS CHRIStIAN KOEFOED 10 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

11 F u g l e s k y d n i n g e n H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

12 G Æ s t e p r o f e s s o r a t e t Matematiske strukturer og ikke mindst Fibonacci var blandt emnet for John Donaldsons forelæsninger. Gæsteprofessoratet I foråret 2009 havde skolen besøg af professor i matematik, John Donaldson i to enkelt-uger, og i efteråret vendte John Donaldson tilbage i en sammenhængende 14-dages periode. I løbet af de fire uger fik både elever og lærere i gymnasiet og IB stor inspiration fra John Donaldson. Foruden ønsket om generelt at styrke interessen for matematik på skolen så var årsagen til besøget af en gæsteprofessor især at give de dygtigste elever et godt tilbud. Således var der til lejligheden sammensat et hold Special students af særligt interesserede og talentfulde elever, og de blev udfordret inden for emner som matematisk modellering og talteori. I en fællestime fortalte John Donaldson om matematik som fag og interesseområde, samt om hvad det er, der har drevet historiens største matematikere frem. Skolens matematiklærere sagde farvel til professor Donaldson i festsalen. Selv uden matematisk kunnen vil man kunne regne sig frem til den korrekte kønsfordeling. Nu er det første af en forhåbentlig lang række af gæsteprofessorater afviklet på bedste vis. Efter at kendis-effekten havde lagt sig, oplevede både elever og lærere John Donaldson som en spændende og engageret forelæser. Med til tider helt enkle matematiske midler formåede han at afsløre smukke mønstre og sammenhænge i den verden, som omgiver os. Klip fra John Donaldsons faglige karriere: 1963: Kandidat i matematik og fysik fra University of Edinburgh; senere ph.d-grad fra University of Tasmania : Professor samt institutleder og dekan for det naturvidenskabelige fakultet ved University of Tasmania. Professor i anvendt matematik ved Advanced Institute of Science and Technology i Sydkorea. Fra 2004: Gæsteprofessor ved Aarhus Universitet, og 2006 ved Københavns Universitet. John Dalgleish Donaldson er 68 år. 12 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

13 G Æ s t e p r o f e s s o r a t e t Alumniforedrag om klimaløsninger En veloplagt Thomas Harttung holdt søndag d. 8. november foredrag for både nu- værende og tidligere elever om konkrete løsninger på klimaudfordringen. Thomas Harttung er elev fra skolen fra 79, medstifter af Aarstiderne ( 99) og senest stifter af GreenCarbon ( 07) og BlackCarbon ( 08) og blev i år kåret som Hero of the Environment af time Magazine. I sit foredrag fortalte han, hvordan bio-landbrug og brugen af bio-char kan være med til at dæmme op for CO2-udslippet og hvordan han selv arbejder med disse løsninger. Det klare budskab var, at klimaudfordringerne er komplicerede, men ikke umulige at gøre noget ved. Det var et spændende og optimistisk foredrag og spørgelysten var også efterfølgende stor. Skolen afholder to gange årligt et foredrag med en tidligere elev, som både nuværende og tidligere elever bliver inviteret til. Næste foredrag bliver til april. louise HEIBERG lund COOl GlOBES Herlufsholm Skole blev i oktober inviteret til at give vores bud på løsning af klodens klimaproblemer i form af en cool globe, lektor Ann Hansen greb idéen og formidlede kontakten. Holdet bag Herlufsholm Cool Globe er: Charlotte urup Stoltenberg (2.a), Kathrine Enné Jensen (2.a), Sandra Cecilie Fugl Kronmann (2.a), Martin Steen Andersen (1.x), Cecilie Jansen (1.x) og Katrine Vesti Skaarup (1.x). Billedkunstlærer lektor trine Bie-Olsen. tusinde tak til Patrick Ålkjær Skifter (3.v) for den flammende skrift og lektor i fysik og matematik Thomas tauris for hjælp til diverse klimateorier om solens indflydelse på jordens klima. Også tak til drengene på øst der lagde køkken til arbejdet! trine BIE-OlSEN Solar impact! We hope the strong colours of this mini globe will encourage you to include as many aspects as possible in order to fi nd solutions to the climate problems facing our Globe. Let s think both reduction of CO2-emissions as well as investigating the Sun s impact on our climate! The red and golden colours refl ect a warm heart representing life on Earth. H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

14 F I K - F A K - d a g FIK-FAK-dag 2009 Sidste år kunne vi have fejret 10 års jubilæum med den FIK-FAK-dag, hvor vi blandede alle skolens elever på et antal hold og lod dem gå rundt til forskellige poster; men to ting gjorde, at vi synes tiden var inde til et nyt koncept for Fik-Fak-dagen: dels har vi efterhånden så mange elever, at det var blevet til rigtig mange hold og derfor også rigtig mange opgaver genbrug er godt; men ikke altid lige morsomt Det andet aspekt var, at vi synes vi oplevede for mange hold, der gik i opløsning i løbet af dagen og nogle gange efterlod især de allermindste elever lidt alene. Derfor begyndte vi at lege lidt med tanken om at gøre dagen til en klassedag, hvor den enkelte klasse arbejder sammen hele dagen, og dermed (især for de nye klasser) får mulighed for at lære hinanden bedre at kende samt forhåbentlig får en god & positiv oplevelse sammen. Der er tilknyttet 1-2 lærere på hver klasse, og det er disse læreres opgave at få klasse-samarbejdet til at fungere, så alle elever føler, at de er en aktiv og uundværlig del af helheden. hver klasse har en fast base i Nyhave. Basen er (rent fysisk) et bord med bænke, men meningen er, at det kommer til ligne en hyggelig skovtur. Fra basen går klasserne så ud til de forskellige opgaver efter en nøje og meget stramt struktureret tidsplan (det var en matematisk pusleopgave, at få det til at gå op ) og i løbet af dagen mødes forskellige klasser på deres vej rundt til stafetter, kaste-øvelser, gætte-lege osv. I løbet af dagen skal hver klasse også digte et vers til en skolesang, der afsynges som indledning på aftenens fi k-fak-bal. SuSANNE GEISlER OG ANNE-MARIE PlESS Grundlæggende ide: udgangspunktet er, at 14 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

15 D a n s k R Ø d e K o r s Hej, har du lyst til at støtte Dansk Røde Kors? Sådan lød det fra de ca. 130 Herlovianere, som var mødt op søndag den 4. oktober for at samle ind til verdens konfliktramte områder. Ikke nok med at skolens elever tilsammen fik samlet over kr. til Dansk Røde Kors, så blev skolen også nummer 3 i Skolestafetten, som var en konkurrence om hvilket gymnasium i Danmark der kunne stille med flest indsamlere. Rigtig flotte resultater. Indsamlingen den. 4. oktober var den første af sin slags, da den var arrangeret af en gruppe elever. Denne gruppe bestående af 6 elever fra 2. og 3. g/ib danner sammen med andre unge frivillige ungdommens Røde Kors Næstved, hvor der arbejdes for sårbare børn og unge. SIGNE leth, 3 IB Signe Leth og Elizabeth Schnor på vej ud med raslebøssen. Hej, har du lyst til at støtte Dansk Flygtningehjælp? Søndag den 8. november 2009 samlede Herlufsholm ind til Dansk Flygtningehjælp. Vi stillede med imponerende 109 friske indsamlere, og der var stor opbakning fra ledelsens side af, da selveste Jørgen Hvidtfeldt mødte op og gik en rute. Stop press! Skolens elever vandt i forbindelse med indsamlingen en udskrevet konkurrence ved at stille med det største antal deltagere i forhold til skolens størrelse. Nærmere om denne præmie i næste udgave af Kontakt. Herlufsholm skole indsamlede i alt ,75 kr. og 20 euro, altså rundede vi lige de kr. På landsplan blev der givet 14,5 millioner, og pengene går til verdens flygtningekvinder og giver dem mulighed for at købe husdyr, starte en lille forretning eller købe landbrugsredskaber til at dyrke jorden. Det var Service-søjlen i Round Square der organiserede indsamlingen på Herlufsholm, med Stefanie Petersen 2IB, Anne-Marie lundgaard 2V og Josephine Boesen 2IB i spidsen, godt hjulpet af Susanne Geisler. Service-søjlen er utroligt stolte og glade for den store deltagelse som Herlufsholm viste, og håber at kunne få lige så mange deltagere til fremtidige projekter. JOSEPHINE BOESEN H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

16 G a l a p a g o s GAlAPAGOS Det tog ikke mange sekunder for min kone og mig at finde ud af, at vi skulle til Galapagos på efteruddannelseskursus i dette efterår. Det var kun 12 dage med hovedvægten på Galapagos og ellers en enkelt dag i quito og en enkelt dag i Mindo tågeregnskov NV for quito, men det føltes selvfølgelig meget længere, idet intense oplevelser ligesom forlænger tiden. I 1½ år havde vi gået og glædet os til at komme af sted til dette Mekka for en biolog - og så oven i købet i det internationale Darwin-år. Da vi endelig stod på dækket af Coral II, en lækker motorbåd med plads til alle 20 biologer, måtte vi knibe os selv i armen for at tro, at det var sandt. Det var endnu bedre end forventet! Og hvad skal jeg så fremhæve? Der var hele tiden interessante forhold at studere, både forhold, som jeg vidste om i forvejen meget af det mere kendte har jeg jo undervist i gennem årene, og forhold, som jeg ikke anede noget om. øerne ligger stort set på Ækvator og er vulkanske. Den vestligste ø, Fernandina, er én stor vulkan, der ligger over et hotspot, hvor lava/magma vælter op fra dybet, lige dér hvor to kontinentalplader bevæger sig bort fra hinanden. Der har været meget seismisk aktivitet for nyligt, så man antager, at et stort udbrud er nært forestående. Den næste ø mod øst er den store Isabela med fem aktive vulkaner. øen er lidt ældre end Fernandina, idet øerne dannes i vest og bevæger sig mod øst som på et transportbånd. De resterende øer har ikke aktive vulkaner, og den østligste, San Christobal, er den mest nedslidte og vil formentlig i løbet af nogle millioner år forsvinde helt i havet. Vi havde syv nætter på Coral II, hvilket var den længste tur med det krydstogtfi rma, men så kom vi også på de fleste øer i østvestlig retning og kunne studere ændringerne i de geologiske og biologiske forhold. øerne er meget forskellige. Når vi sejlede i land med Zodiaken (gummibåden), var det ofte en våd landing, hvor vi skulle vade ind til kysten. Stranden kunne være af meget forskellig beskaffenhed. Nogle var gullig-hvide af det fineste sand. Andre var rød-sorte på grund af et stort jernindhold, 16 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

17 G a l a p a g o s hvilket i forbindelse med ilt og vand giver rust. Atter andre var grøn-sorte på grund af blandingen af forskelligfarvede peridoter. Peridot er en halvædelsten, som er et magnesium-jern-silikat. Den smukkeste udgave er den grønne, der også kaldes olivin. Der er meget strenge restriktioner for at færdes på øerne. Man må hverken spise, ryge eller forrette sin nødtørft i land. De længste ture er derfor på godt tre timer! Man må kun vandre på de få korte stier og kun i selskab med en guide. Blot få turister får lov til at komme i land på én gang. Når man kommer ombord på båden igen, er det første man gør at få skyllet skoene for sand, idet nationalparkbestemmelserne siger, at sand ikke må transporteres fra den ene ø til den anden på grund af faren for forurening af små organismer, som kan følge med sandet. Og det er jo forståelig nok, idet Galapagos nemt kunne blive et ødelagt paradis som så mange andre steder på jorden, hvor mennesker færdes. Et mere synligt problem af den slags er indførte/indslæbte geder, rotter, katte, myrer og svin, som man dog nu gør alt for at udrydde. Dette er endnu kun lykkedes på få af øerne. Selvfølgelig har jeg i disse digitale tider taget en million billeder af de forskellige dyr. Det er fantastisk så ligeglade, de er med mennesker. Der er en grænse på to meter, man skal holde, i hvert fald til de større dyr, som f.eks. søløverne, men det kan være svært. Man kan nemt komme til at træde på en havleguan, som mange steder har en farve meget lig lavaklippen. landleguanen er noget nemmere at opdage, idet den er mere eller mindre gul. ude i havet er det ved snorkling også nemt at komme til at strejfe en søløve eller en af de store havskildpadder. Selvfølgelig havde jeg set frem til at studere Darwins finker. Det viste sig at være noget af en opgave. Mange af dem er meget lig hinanden. Hen imod slutningen af turen synes jeg dog at have fået fod på de mest almindelige, men det at skulle bedømme næbstørrelse og -udformning, selv om fuglene er forholdsvis tamme, er faktisk en vanskelig sag. I øvrigt kom vi kun ét sted op i højden på en ø, hvorfor vi gik glip af flere af de 13 arter. For eksempel fi k jeg ikke set den berømte spættefinke, som er en af de få fugle i verden, der kan anvende et redskab. Det er den, som med en kaktustorn kan fiske larver ud af sprækker i træerne. De fremherskende vinde kommer fra syd, hvilket betyder, at de højere øer er grønne og frodige på sydsiden, selv i tørkeperioden. Vores besøg var i slutningen af tørken/starten af regntiden, så de fleste steder, vi kom i land, var det endog meget tørt. undtagelsen var et besøg på hovedøen Santa Cruz, hvor et område et stykke oppe på sydsiden af vulkanen var meget frodigt og husede vilde elefantskildpadder. Hvor er de store! Man mener, at skildpadder af mere normal størrelse har flydt (en stor del af det indre af en skildpadde er fedt) fra Sydamerika med havstrømmen og derefter spredt sig til de forskellige øer, hvor de har vokset sig større. The natural history of these islands is eminently curious, and well deserves attention. Charles Darwin: The Voyage of the Beagle H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

18 G a l a p a g o s Skjoldene fra de forskellige øer har udviklet sig i forskellig retning, afhængig af hvad skildpadden skulle spise. Hvis dyret f.eks. i høj grad skulle ernære sig af plantedele, som var oppe i luften, har det favoriseret de individer, som har opadbøjet skjold ved halsen, således at de havde nemmere ved at overleve og dermed få unger, som lignede dem. trods øernes isolerede beliggenhed, er der et rigt liv ikke bare i havet, men også på land. Mange havfugle yngler i kolonier: brun pelikan, waved albatros, Galapagos skråpe, Gala- pagos stormsvale, to arter fregatfugle, blåfodet sule, Nasca sule, rødfodet sule, svalehale måge og alm. noddy (en terneart). Desuden ser man forskellige hejrearter, flamingoer, nordamerikanske vintergæster i form af forskellige vadefugle, bla. store flokke af svømmesnepper. Endelig skal selvfølgelig nævnes to fugle, som ikke kan flyve, nemlig verdens største skarv og Galapagos pingvinen. Disse to arter er sjældne og truede, og da de er afhængige af den kolde havstrøm fra syd, som betinger et rigt liv i havet, er de især truede i de såkaldte El Niño-år, hvor strømforholdene i hele det tropiske Stillehav nærmest bliver vendt om, så at temperaturen i havet stiger lidt, hvilket betyder et forringet fødegrundlag for mange dyr. Især skarven og pingvinen er udsatte, idet de jo ikke kan flyve andre steder hen. Den eneste rovfugl, som yngler, er Galapagosmusvågen, en nær slægtning af vores hjemlige musvåge. Endelig er der en dueart og forskellige småfugle, bl.a. fi re arter af morsomme spottedrosler. Alt i alt er det et paradis for en ornitolog, ikke så meget på grund af artsrigdommen, der er mange flere arter i selve Ecuador, men fordi mange af arterne er endemiske (findes kun dér), og fordi det er en storslået oplevelse at være helt tæt på store albatrosunger, dansende blåfodede suler, smukke fregatfugle og meget mere. Botanisk set er øerne også interessante med adskillige endemiske arter. Også danske botanikere har ydet en stor indsats for at kortlægge og bestemme arter og udrede deres økologi. I sidste omgang har Galathea 3-ekspeditionen besøgt øerne i marts 2007 for at studere udviklingen af vegetationen på Galapagos og sammenligne den med vegetationen på en ø tæt ved Sydamerikas kyst. 18 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

19 G a l a p a g o s Da Darwin i 1839 besøgte Galapagos, var han kun i land på fi re af de tretten større øer, og selv om øernes kommandant nærmest skar det ud i pap for ham, at dyrene på de forskellige øer var meget forskellige, gik det først op for ham hjemme i london - bl.a. på grund af andre forskeres undren over, hvad han havde indsamlet - at hans materiale kunne anvendes til at opstille en hypotese om at arterne har udviklet sig. I sidste ende førte det til udgivelsen af Arternes Oprindelse, som må siges at være et af naturvidenskabens hovedværker. Allerede dengang skabte bogen stor furore, fordi kirken selvfølgelig var imod, idet bogen efter deres mening nedgjorde Bibelens beretning, om at skabelsen af liv havde foregået på 7 dage. Denne såkaldte kreationisme eksisterer stadigvæk i dag i bedste velgående bl.a. i dele af usa s bibelbælte. Darwins evolutionsteori om den naturlige udvælgelse af de bedst egnede individer, som har størst mulighed for at få afkom, der kan overleve, er bredt accepteret i dag bl.a. på grund af kendskabet til genetik. Evolutionens hastighed er dog fortsat til debat, især fordi et engelsk forskerpar, som har studeret Darwins finkers næb gennem 30 år på en af de små øer, har påvist en betydelig variation i næbtykkelsen hos samme art afhængig af, om det er El Niño-år eller ej. Da fl yvemaskinen lettede fra Galapagos igen var jeg tung i hovedet, ikke bare fordi jeg vidste, at jeg skulle hjem og straks efter ankomsten starte en skoledag på fem timer med 7 timers jetlag, men så sandelig også på grund af alle disse ufordøjede, men uvurderlige oplevelser, som gør, at jeg i undervisningen med en hel anden vægt og gnist kan udtale mig jeg har jo selv oplevet det! tak til skolen for at have støttet denne tur. MOGENS HAll H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t

20 V i s i o n e n Visionen og det videre arbejde e Der kan være god grund til at prøve at få et samlet overblik over det visionsarbejde (Herlufsholm Skole vil være en dansk skole i verdensklasse), som blev iværksat sidste år og de initiativer, det har medført. udgangspunktet kan passende være nedenstående citater fra Missionen: Herlufsholm Skole sikrer betingelserne for, at eleverne kan udnytte deres evner optimalt med gode faglige, fysiske og menneskelige resultater til følge.. Herlufsholm Skole er globalt orienteret.. I sammenhæng med de to citerede punkter fra Missionen blev der udarbejdet et scenarie for tiden frem mod 2015, der bygger på to aspekter: 1. Forfinelsesaspektet 2. Globaliseringsaspektet Det hedder i scenariet (Herlufsholm år 2015). Forfinelsesaspektet bygger på den antagelse, at Herlufsholm kører godt, men har behov for forfinelse/forbedring for at nå verdensklassen. Derudover bygger det på antagelserne om, at der også fremover vil være stærkt fokus Elever i IB biology i færd med at dissekere et oksehjerte. på uddannelse, at den generelle udvikling i ungdomsårgangenes størrelse er uden væsentlig direkte betydning for Herlufsholm, og at forældreinteressen og ønsket fra forældrene side om at blive en aktiv del af skolens udvikling vil være stigende. Globaliseringsaspektet bygger på antagelserne om, at der også fremover vil være stærkt fokus på uddannelse, at endnu flere danskere i fremtiden vil arbejde i udlandet, at udviklingen i fjernundervisning ikke får betydning for søgningen, og at den økonomiske vækst på lidt længere sigt igen vil stige globalt, således at privatøkonomien vil tillade ikke mindst danskere med indtægt i udlandet at søge Herlufsholm. Når det gælder værdierne, spiller de to aspekter godt sammen. Begge vil harmonere med og fremme værdier som engagement, kreativitet og ansvarlighed. Derudover vil globaliserings aspektet harmonere med og fremme værdier som åbenhed og tolerance, men også en værdi som opdragelse vil der skulle fokuseres yderligere på med et stort og måske endnu større kontingent danske elever fra udlandet, hvor den løbende personlige forældrekontakt i sagens natur vil være svagere. På baggrund af scenariet blev der udarbejdet en Strategisk plan for perioden , hvor der sættes mål op inden for områderne undervisning Kostskole Det fysiske miljø Det internationale udsyn ledelse Nogle af målene gengives nedenfor: Undervisning: at ansætte, udvikle og fastholde de bedste undervisere og andre medarbejdere i en situation med stigende efterspørgsel og konkurrence at fastholde opmærksomheden på hver enkelt elev med henblik på at optimere elevens udbytte at skabe et uddannelsestilbud, der både sikrer det generelt høje niveau og giver udfordringer til alle at skabe et fritidsprogram, der spiller sammen med undervisningen og som sikrer sammenhængen i elevernes udvikling til hele, engagerede mennesker at udvikle særlige metoder til at sikre en optimal overgang fra grundskole til gymnasium og i forbindelse hermed at udvikle en særlig international linje fra det undervisningsår som forberedelse til IB at sikre en forståelse for og implementering af skolens værdier. Det fysiske miljø: at skabe de fysiske muligheder for, at uddannelsen af såvel elever som undervisere opleves som en helhed: et sted hvor der ikke kun foregår undervisning, men hvor der også er muligheder for individuelt selvstændigt arbejde eller selvstændigt arbejde i mindre eller større grupper at videreudvikle en række af de mere servicebetonede bygninger at alle undervisningslokaler og andre undervisningsområder er udstyret med de nødvendige faciliteter, såvel inden for It-området som med hensyn til relevant faglitteratur at Herlufsholm bliver et campusområde dækket af trådløst netværk 20 H e r l u f s h o l m K o s t s k o l e K o n t a k t