Modulvejledning Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014
|
|
- Kristen Ivar Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modulvejledning Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse
2 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form... 5 Din indsats... 7 Eksamen... 7 Forberedelse... 8 Mundtlig eksamen... 8 Krav til eksamen, hvis I går til eksamen i gruppe... 8 Kvalitetssikring og evaluering af modulet... 9 Litteratur Relevante links Fagansvarlig og koordinator for modulet Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2
3 Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere (5 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til modulet Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere (KREBB). Formålet med modulet er at give dig såvel teoretisk som praktisk viden om og forståelse af betydningen af kvalitet, resultater og effekt i politisk styrede organisationer i sammenhæng med aktuelle velfærdspolitikkers og moderniseringsstrategiers fokus på borgere og brugere. Derudover har modulet til formål: At udvikle dine/jeres handlekompetencer til at analysere og i praksis håndtere og implementere ledelse og styring med udgangspunkt i den kompleksitet som moderniseringen af den offentlige sektor er udtryk for, og som bl.a. kommer til udtryk i en mangfoldighed af styringsrationaler og koncepter, der knytter sig til begreber om kvalitet, resultat og effekt. At udvikle dine/jeres praktiske kompetencer til i et helhedsorienteret perspektiv at involvere forskellige politiske, strategiske, driftsmæssige og borgerorienterede interesser og forståelser i den organisatoriske sammenhæng, som du som leder er en del af, med henblik på at sikre kvalitet, resultat og effekt for borgere og brugere i opgaveløsningen. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. KREBB er et grundmodul på Den Offentlige Lederuddannelse og kan tages enten som et enkeltmodul eller som en del af uddannelsen. Modulet udgør 5 ECTS-point. Hovedtemaer for modulet Modulet fokuserer på fire temaer: 1. Begrebernes sammenhæng. Ledelse og styring er udgangspunktet for at organisationen kan levere resultater af høj kvalitet til borgerne og brugerne på en effektiv måde. Men hvordan er begrebernes indbyrdes sammenhæng? Begrebsafklaringen er forudsætningen for at kunne arbejde meningsfuldt med styring og ledelse i forhold til sammenhænge, hvor kvalitet, resultater og effekt ikke er entydige størrelser, men skal ses i en kompleks, offentlig sammenhæng. Bruger- og borgerbegrebet reflekteres ligeledes som konstituerende for forskellige tilgange til kvalitet, resultater og effekt. 2. Kvalitets-, resultat- og effektmål i en faglig og ledelsesmæssig sammenhæng. Hvordan kvalitets-, resultat- og effektmål kan reflekteres i en faglig og ledelsesmæssig sammenhæng, hvor opgavernes karakter og kompleksitet ofte vanskeliggør entydige beskrivelser af målopfyldelsen såvel i den konkrete borger- og brugerrettede indsats som i den samlede offentlige opgavevaretagelse. VI sætter den aktuelle fokusering på kvalitetsmål mm. som styringsredskab ind i en overordnet sammenhæng, hvor udviklingen af velfærdssamfundet reflekteres. 3. Den fagprofessionelle tilgang til opgaveløsningen i offentlige organisationer. Vi reflekterer og diskuterer den fagprofessionelle tilgang til opgaveløsningen i de offentlige organisationer. Vi ser på, på hvad der karakteriserer fagprofessioner, hvordan de har udviklet sig og hvilken betydning de har for de ledelses- og styringsmæssige opgaver, du som leder står over for. Herunder hvilken betydning det har, at du som leder som hovedregel selv har din baggrund i samme fagprofessionelle tradition. 3
4 4. Styring og opfølgning på kvalitets-, resultat- og effektmål. Vi arbejder med konkrete tilgange til styring og opfølgning på kvalitets-, resultat- og effektmål. Hvordan kan du ledelsesmæssigt se organisations- og kvalitetsudvikling i en sammenhæng? Hvilke muligheder og begrænsninger giver konkrete kvalitets-, resultat- og effektmålingsværktøjer og hvilke krav stiller deres anvendelse til dig og dine medarbejdere? Således arbejder vi med at øge din/jeres forståelse af rollen som faglig leder, herunder hvordan faglig ledelse og styring af processer bidrager til at sikre kvalitet og resultater. Endvidere hvordan det faglige arbejde kan organiseres, så de politiske mål udmøntes med optimal kvalitet og effekt for brugere og borgere. Modulet skal udvikle og forbedre din/jeres evne til at omforme politiske mål til kvalitet og effekt for borgere og brugere, herunder sætte dig/jer i stand til at reflektere, hvordan forskellige udfordringer i forhold til kvalitet, resultater og effekt vægtes. Modulet medvirker dermed til at styrke din/jeres evne til: at udvikle en veldreven organisation, hvor politiske mål for kvalitet, resultater og effekt i den konkrete opgaveløsning balancerer i forhold til økonomiske og menneskelige ressourcer, at styrke din/jeres evne til, via anvendelse og inddragelse af medarbejdernes faglige kompetencer, løbende optimering af arbejdsprocesser og fokus på omkostningseffektivitet at skabe optimal kvalitet, resultater og effekt inden for de givne rammer, at styrke din/jeres evne til løbende at følge op på kvalitet, resultater og effekt med henblik på at vurdere behovet for evt. justering af organisering af processer, metodevalg m.v. at styrke din/jeres evne til aktivt at forholde jer til og evt. kunne anvende forskellige styringsformer i det offentlige, at styrke din/jeres evne til at tænke i en sammenhængende offentlig sektor for borgerne, og som følge deraf igangsætte relevant samarbejde med andre myndigheder på tværs i den offentlige sektor. Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet sig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. Viden og forståelse 1. Skal have viden om kvalitet, resultat og effekt som styringsbegreber i offentlige organisationer herunder om forskellige teorier om og metoder til håndtering af centralisering/decentralisering, selvorganiserende netværk, magt, repræsentation og demokrati i krydspresset mellem politik, strategi, drift og borger 2. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne forstå identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der retter sig mod ledelse og styring i/af offentlige organisationer og politiske miljøer med fokus på borgernes/brugernes oplevelse af kvalitet, resultat og effekt. Færdigheder 1. Skal kunne iagttage og indsamle relevant empiri om kvalitet, resultat og effekt som fokuspunkter i ledelse og styring i/af den offentlige sektor, samt relatere empirien til egen organisation og til egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og tiltag på en relevant måde 2. Skal kunne vurdere forskellige teorier, strategier, metoder og redskaber i et helhedsorienteret perspektiv med henblik på at kvalificere og udvikle kvalitet, resultat og effekt for borgere og brugere 3. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil 4
5 4. Skal kunne formidle forståelsen af forskellige teorier og metoder, der retter sig mod kvalitet, resultat og effekt generelt relateret til den offentlige sektors og specifikt mod organisationens samspil med interessenterne 5. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. Kompetencer 1. Skal kunne håndtere komplekse ledelses- og styringsmæssige problemstillinger og udfordringer i forhold til politisk og administrativ ledelse og styring af kvalitet, resultat og effekt i den offentlige sektor. Udefra såvel som indefra kommende krav til kvalitet, resultat og effekt skal kunne håndteres og relateres til organisationens interne ledelses- og styringsprocesser. Aktuelle styringsredskabers konsekvenser i den konkrete organisatoriske kontekst skal kunne forstås 2. Skal kunne omsætte viden og færdigheder i forhold til politisk og administrativ ledelse og styring af kvalitet, resultat og effekt i den offentlige sektor inden for rammerne af egne organisatoriske samarbejdsrelationer og ledelsesmæssige professionelle etikker 3. Skal kunne vurdere og implementere konkrete styringsredskaber i den særlige offentlige kontekst præget af stærke professionsopfattelser 4. Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til politisk og administrativ ledelse og styring af kvalitet, resultat og effekt i den offentlige sektor. Indhold Ud over de fire hovedtemaer er følgende indholdsmæssige elementer i fokus: Kvalitet, resultat, effekt begrebsafklaringer Den offentlige sektor i velfærdssamfundet mellem centralisering og decentralisering Den offentlige sektor, privatisering og markedsgørelse Den offentlige sektor i samspil med private og halvoffentlige organisationer Ledelse og styring - styringsteknologier og koncepter med fokus på kvalitet, resultat og effekt Mission, vision og værdier fra papir over praksis, dokumentation og evaluering til opfølgning på alle niveauer Kvalitet, resultat og effekt et perspektiv på ledelse og styring i den offentlige sektor. Modulets læringsforståelse og form I arbejdet med de fire hovedtemaer integreres teori og praksis, og gennemgang af centrale teoretiske elementer perspektiveres gennem inddragelse af din/jeres lederpraksis. Dette sker både på holdet betragtet som en helhed og i mindre grupper som kan være ad-hoc etableret eller være med udgangspunkt i fastere læringsteam. Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er derfor baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: 5
6 Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i lederstuderendes forudsætninger vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: Der lægges op til, at I som lederstuderende i perioderne mellem de 4 undervisningsgange arbejder med teorierne i forhold til konkrete, praksisnære ledelsesopgaver. Det kan ske på niveau et og to ovenfor. For at understøtte dette arbejde er alle medlemmer af den internetbaserede del af DOL, som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen. Endvidere bibringer det en kommunikativ kompetence, som har betydning for såvel læring som ledelse. På det didaktiske niveau tilrettelægges undervisningen som en fleksibel blanding af traditionel forelæsningslignende undervisning, studerende-oplæg, gruppearbejder, dilemmaspil, casearbejde osv. Den konkrete tilrettelæggelse sker ud fra en samlet vurdering af jeres forudsætninger og det stof, der skal arbejdes med. Modulet er på 5 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normal-studerende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 137,5 arbejdstimer. De 137,5 arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som case-arbejde, undervisning, læsning mv. (som beskrevet herover). De forskellige læringsformer er illustreret herunder: 6
7 Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog (som du kan bruge i arbejdet med din portfolio, se Eksamen ). Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på modulet. Eksamen afvikles i form af en eksternt censureret, mundtlig eksamen, enten individuelt eller grupper, med udgangspunkt i en opstillet case, hvor du/i skal analysere og reflektere over en problemstilling relateret til modulets indhold og temaer, egen praksis og til pensum behandlet i undervisningen. Denne prøveform giver mulighed for, at du/i afprøver teorierne fra modulets genstandsområde på en virkelighedsnær case som sammenholdes med egen praksis. 7
8 Forberedelse Uanset om eksamen er individuel eller i grupper forudsættes det, at I forbereder jer i grupper, idet refleksioner over sammenhængene mellem, og forskellene på egne praksisfelter og fagets genstandsområde er et centralt element i eksamen. Grupperne består af 2-4 studerende, og gruppedannelsen aftales med underviseren tidligst muligt i forløbet. Casen, som er identisk for alle, er udgangspunktet for den mundtlige eksamen. Mundtlig eksamen Til den mundtlige eksamen afsættes 30 minutter pr. studerende inkl. votering, meddelelse af eksamensresultatet og tilbagemelding fra underviser og censor. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Til den mundtlige eksamen lægger du ud med et oplæg, der tager afsæt i den udleverede case for så vidt angår indhold og spørgsmål. Oplægget må tage 5-7 minutter; for gruppeeksamen får de studerende lidt længere tid, jf. afsnit Krav til eksamen, hvis I går til eksamen i en gruppe nedenfor. Herefter forløber eksaminationen som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Den mundtlige eksamen bedømmes efter 7-trins-skalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Se skemaet herunder for beskrivelse af karaktererne. Krav til eksamen, hvis I går til eksamen i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nævnes muligheden for gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejds- 8
9 motiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. 2,3 eller max. 4 studerende kan vælge at gå til case-eksamen sammen. Hvis flere går op til gruppe-case eksamen, har de mere tid til det indledende oplæg: 2 studerende har i alt 10 minutter, 3 eller 4 studerende har i alt 15 minutter. Gruppens oplæg må maksimalt antage 15 minutter. Hver studerende skal ca. have 5 minutters taletid i det fælles oplæg. Det er vigtigt, at den enkelte studerende i gruppen kommer til orde i oplægget, da det giver den studerende mulighed for at styre og skabe sammenhæng i sin besvarelse. Samtidig får eksaminator og censor en mulighed for at lytte sig ind i og efterfølgende eksaminere ind i det enkelte gruppemedlems ledelsesmæssige praksis, forståelse og sammenhæng. Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af casen samt ledelsestemaer og pensum for modulet i øvrigt. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Husk også, at der skal være tid til at I kan eksemplificere og perspektivere casen ud fra jeres forskellige ledelsespraksis. Efter det indledende oplæg former den mundtlige gruppeeksamen sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og tager afsæt i gruppens case-fremlæggelse samt relateres til indholdet af modulet. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Det er et krav, at den enkeltes præstation skal kunne identificeres, jf. Prøvebekendtgørelsens 37, stk. 1, hvori det er anført, at grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation. Det betyder, at det alene er det individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Derfor er det alene den enkelte eksaminands egne udarbejdede dele af produktet, der kan bedømmes. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering Ved gruppeeksaminer forlænges prøvetiden med 15 min. pr. studerende udover den første studerende. For langt de fleste af modulerne på DOL, betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 30 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 45 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 60 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 75 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 9
10 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Du får adgang til skemaet gennem MitCOK. Litteratur Der læses ca. 500 sider pr. modul. Litteraturen er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Vi indkøber grundbøger og uploader elektroniske artikler på MitCOK. Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. Relevante links Bekendtgørelse nr. 401 af 20/04/2012 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se BEK 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se Bekendtgørelsen om 7-trins-karakterskalaen se Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 10
Modulvejledning Coaching Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015
Modulvejledning Coaching Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form...
Læs mereOrganisation og styring, 2015. Modulvejledning Organisation og styring. Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015
Modulvejledning Organisation og styring Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 På modulet arbejder vi med tre hovedtemaer:... 3
Læs mereModulvejledning Personaleledelse Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015
Modulvejledning Personaleledelse Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets
Læs mereModulvejledning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015
Modulvejledning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål...
Læs mereModulvejledning Det Personlige Lederskab Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014
Modulvejledning Det Personlige Lederskab Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 4 Modulets læringsforståelse
Læs mereModulvejledning Ledelse af forandringsprocesser Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015
Modulvejledning Ledelse af forandringsprocesser Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold...
Læs mereModulvejledning Kommunikation Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015
Modulvejledning Kommunikation Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og
Læs mereModulvejledning Ledelse, kommunikation og organisation Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015
Modulvejledning Ledelse, kommunikation og organisation Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold...
Læs mereModulvejledning Specialmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015
Modulvejledning Specialmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1 Indhold Velkommen til modulet... 3 Læringsmål... 3 Indhold... 4 Modulets læringsforståelse og form... 4 Din indsats...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse (DIL)
Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det
Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 6 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 9 Læring og kompetenceudvikling
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereStudievejledning (Foreløbig pr. 12/5-2014) Efterår 2014 Modul nr. 243771 Ledelse, kommunikation og organisation
Studievejledning (Foreløbig pr. 12/5-2014) Efterår 2014 Modul nr. 243771 Ledelse, kommunikation og organisation 5 ECTS point Diplomuddannelse i ledelse 1 Indholdsfortegnelse Om modulet... 3 Form og undervisningen...
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereDiplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud
Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...
Læs mere2. Overalt i bekendtgørelsen ændres»styrelsen for Videregående Uddannelser«til:»Styrelsen for Forskning og Uddannelse«.
BEK nr 501 af 18/05/2018 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse, j.nr. 18/019126
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereModultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
Læs mereLedelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Læs mereInkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune
Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereModul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)
Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereModul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)
Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mere(Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2014. Senere ændringer til forskriften
(Gældende) Udskriftsdato: 26. juni 2014 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelse j.nr. 14/011145 Senere ændringer til forskriften
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereStudieordning Diplomuddannelse skoleledelse
Studieordning Diplomuddannelse skoleledelse 1 Indhold 2 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4 3. Adgangskrav 4 4. 4 5. Struktur, fag og prøver 4 Afgangsprojekt 15 ECT 5 6. Se bilagene 1-3 med hensyn til
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs merePrøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereModul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)
Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereLovtidende A. I medfør af 20 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
Lovtidende A Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen) I medfør af 20 a i lov om
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du opfylder uddannelsens kompetencemål, der
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereBekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd
BEK nr 877 af 27/06/2017 Udskriftsdato: 3. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse, j.nr. 17/027220
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereIndivid og specialpædagogik
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik Februar 2011 1 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereMODUL 2 Prøvebestemmelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereNyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereTilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.
Den 12. august 2013 Til Kim Christophersen Udviklingskonsulent Haderslev Kommune Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne. Med udgangspunkt i Visionen i Haderslevreformen:
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereDet tværfaglige kulturprojekt i praksis
Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd
Lovtidende A Bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd I medfør af 20 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereVi har fokus på indhold, læring og netværk og mindre på eksamensræs.
Vi har i Danmark mere end nogensinde brug for ledelsesudvikling og særdeles kvalificerede og dedikerede lederkolleger, for at skabe fortsat vækst og styrkelse af vores konkurrenceevne. I stedet for at
Læs mere1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen
Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mere