Politiskolen. Att: politiinspektør Michael Fl. Rasmussen. Sendt pr. mail:

Transkript

1 Politiskolen Att: politiinspektør Michael Fl. Rasmussen Sendt pr. mail: Positiv akkreditering af nyt udbud af professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed Akkrediteringsrådet har 19. juni 2013 truffet afgørelse om akkreditering af det ansøgte udbud i Brøndby af professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed. 1 Ifølge aftale mellem Rigspolitiet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan Rigspolitiet anvende reglerne i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. til at søge akkreditering af udbud af politiets grunduddannelse. Rådet har akkrediteret udbuddet positivt. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at udbuddet har opfyldt kriterierne for relevans og kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. I er velkomne til at kontakte chef for Rådssekretariatet Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 21. juni 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bredgade København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Dokument nr. 13/ Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til Uddannelsesministeriet 1 Jf. 12, stk.1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser Side 1/1

2 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2010 og genansøgt i januar 2013 Indstilling til Akkrediteringsrådet Juni 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 9

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen med udbud i Brøndby. Undervisningen vil finde sted på Brøndbyøster Boulevard 30 i Brøndby. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 4

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af nyt udbud af uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Akkrediteringsrådet traf i april 2010 en afgørelse om positiv akkreditering af uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed. Samtidig traf Akkrediteringsrådet en afgørelse om afslag på akkreditering af udbuddet af uddannelsen med den begrundelse, at kriterium 5, fagligt miljø, ikke blev vurderet opfyldt (se EVA s akkrediteringsrapporter Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed og udbud af Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen fra april 2010). Politiskolen har efterfølgende foretaget ændringer i både uddannelsen og udbuddet, herunder særligt i forhold vedrørende uddannelsens mål for læringsudbytte og det faglige miljø. På den baggrund har Politiskolen genansøgt om akkreditering af uddannelsen og udbuddet i januar Genansøgningen er sket ved, at Politiskolen dels har refereret til materiale brugt ved akkrediteringen i 2010 og dels har redegjort for de ændringer, som er foretaget siden da. Ekspertpanelet har derefter vurderet ændringerne og deres betydning. Faktuelle oplysninger og ekspertpanelets vurderinger er på den baggrund blevet opdateret i denne rapport, som med undtagelse af kriterium 3 og 5 og enkelte opdateringer af kriterium 1, 4 og 7 er identisk med rapporten fra Tilsvarende er uddannelsesrapporten identisk med rapporten fra 2010 med undtagelse af kriterium 2 og ganske få opdateringer. Desuden er oplysningerne om de eksterne eksperter blevet opdateret i begge rapporter. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 5

7 Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: For vurdering i 2013: Kjersti Hove, cand.pæd. Seniorrådgiver på Politihøgskolen i Oslo, hvor hun varetager kvalitetssikring, evaluering og udviklingsarbejde. Har arbejdet på Politihøgskolen siden 2000 og har tidligere været bl.a. studieleder på politibachelorstudiet og fungerende sektionsleder for de samfundsvidenskabelige fag. Har derudover været lektor på Krigsskolen, hvor hun underviste i pædagogik og ledelse på forsvarets officersuddannelse. James Høpner, cand.merc. Efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation/Lægeforeningen. Tidligere udviklingschef i DJØF Efteruddannelse og studieleder på HD-uddannelsen og diplomuddannelsen i ledelse på det daværende Handelshøjskolecentret i Slagelse, hvor han også har undervist på professionsbachelor- og diplomuddannelser. Har desuden været modulansvarlig og underviser på en række chef- og lederuddannelser på Forsvarsakademiet. Medlem af advisory board for HD-uddannelserne på Copenhagen Business School. Inge-Maj Ahlgren, cand.mag. Kvalitetskonsulent ved Professionshøjskolen VIA University College med hovedansvarsområde inden for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser og udbud. Tidligere lektor i efter- og videreuddannelsesdivisionen og medarbejder i Videncenter for Evaluering og Kvalitetsudvikling, VIA University College. Medlem af det nationale censorkorps for diplomuddannelsen i ledelse og den offentlige lederuddannelse. Per Larsen, uddannet politibetjent. Konsulent og specialrådgiver i Københavns Kommunes bandeenhed. Tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi og kriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste. Har en række tillidshverv, herunder posterne som formand for Børnerådet, vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Anti Doping Danmark og medlem af Dansk Boldspil-Unions etiske udvalg. For vurdering i 2010: Kjersti Hove, jf. beskrivelsen ovenfor. James Høpner, jf. beskrivelsen ovenfor. Jørn Christoffersen Bro, cand.jur. Seniorrådgiver og pensioneret politimester. Har siden 2005 drevet selvstændig rådgivnings- og foredragsvirksomhed. Har over 40 års erfaring inden for politiet, herunder som politimester i Glostrup Politikreds , som politimester i Rigspolitiet og som chef for Politiskolen Tue Sanderhage, cand.mag. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, den daværende Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor han varetager driften og udviklingen af diplomuddannelsen i ledelse. Udfører derudover konsulentarbejde for Undervisningsministeriet, bl.a. i forbindelse med udformning af bekendtgørelserne for diplomuddannelsen i ledelse og den offentlige lederuddannelse. Har på Roskilde Pædagogseminarium haft ledelsesansvaret for at omlægge pædagoguddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Projektleder Julia Salado-Rasmussen og evalueringsmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Chefkonsulent Christian Moldt har desuden indgået i projektgruppen. Julia Salado-Rasmussen og specialkonsulent Birgitte Thomsen havde ansvaret for akkrediteringen i Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 6

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 7

9 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 8

10 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det geografiske område, hvori udbuddet tænkes at dække arbejdsmarkedets behov, er hele Danmark. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at der er et aktuelt og fremtidigt behov for udbuddet inden for det geografiske område. I ansøgningen redegøres der for, at uddannelsen retter sig mod landets politikredse. Ansøgeren redegør for, at der kun optages det antal studerende, der er behov for. Dermed er dimittenderne sikret fastansættelse i en politikreds under forudsætning af, at de vurderes egnede til polititjeneste og består uddannelsens prøver og eksaminer. Det vurderes positivt, at der vil blive oprettet et forum for uddannelse og professionsviden, som skal sikre udbuddets fremadrettede udvikling og relevans. Ansøgeren redegør for, at forummet for det første skal sikre en tværsektoriel og strategisk understøttelse af udbuddet på baggrund af den nyeste viden inden for professionen. For det andet skal forummet sikre, at udbuddet er i overensstemmelse med udviklingen inden for professionen, herunder at udbuddet er afstemt med politikredsenes og samfundets behov. I forummet vil der bl.a. deltage repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiets Kompetencecenter (nu Koncern HR, Efter- og Videreuddannelse), Politiafdelingen i Rigspolitiet (nu Politiområdet), politikredse og en professionshøjskole eller et universitet. Forummet skal mødes to-tre gange årligt. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 9

11 Derudover vurderes det positivt, at Politiskolen vil nedsætte fagudvalg, der løbende skal sikre, at udbuddets fagområder har det rette faglige indhold og niveau, herunder at læringsmålene for fagområderne er relevante og afstemt med eksterne parters forventninger. Fagudvalgene ledes af en fagleder og skal mødes minimum fire gange årligt. Afslutningsvis vurderes det positivt, at politikredsenes uddannelsesenheder, som er ansvarlige for de studerendes praktikophold, vil blive inddraget i udbuddets realisering. Dette vil bl.a. ske gennem faglige og didaktiske temadage seks-otte gange årligt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6: Bilag 18: Fremskrivning af formodet optag på Politiskolen Rigspolitiet: Organisering af uddannelsesområdet. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 10

12 Kriterium 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at de studerende, samtidig med at de optages på uddannelsen, ansættes som politibetjent på prøve i en af landets politikredse. Det vurderes i særlig grad positivt, at de studerende gennem denne ordning er sikret en praktikplads fra uddannelsens begyndelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 1: Kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 11

13 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at tilrettelæggelsen af udbuddet vil ske i overensstemmelse med den landsdækkende studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed, jf. uddannelsesansøgningens kriterium 2. Som beskrevet under kriterium 2 i uddannelsesrapporten består uddannelsen af fem moduler, heraf tre skolemoduler og to praktikmoduler. Skolemodulerne (modul 1, 3 og 5) er opdelt i tværgående og tematiske kurser. De tværgående kurser er undervisningsforløb, der strækker sig over længere perioder med et begrænset antal timer hver uge, mens temakurserne er opbygget omkring en politiopgave og har en længde på fire eller fem uger med et stort antal timer pr. uge. Ekspertpanelet vurderer, at de planlagte arbejds- og undervisningsformer er hensigtsmæssige. Ansøgeren redegør for, at der er valgt problembaseret læring (PBL) som overordnet pædagogisk tilgang for at understøtte koblingen mellem teori og praksis. Meget af undervisningen tager derfor udgangspunkt i tværfaglige cases, hvis kompleksitet øges med uddannelsens progression. Desuden redegør ansøgeren for, hvordan denne pædagogiske tilgang operationaliseres på de enkelte moduler, bl.a. er der særlig fokus på de læringsmål, der skal styrke den studerendes refleksion over egen praksis og evne til at anvende teori og videnskabelig metode til problemløsning. Ekspertpanelet vurderer det derudover positivt, at undervisningen på de tematiske kurser varetages af tværfagligt sammensatte underviserteams bestående af både politiuddannede og akademisk uddannede undervisere, da dette vil være med til at sikre en kobling mellem de politifaglige fag og de traditionelle fagdiscipliner. Ansøgeren redegør for, at det overordnede ansvar for praktikforløbet ligger hos en vicepolitikommissær på Politiskolen, der har til opgave at sikre, at studieordningens retningslinjer for praktik efterleves i de enkelte politikredse. I politikredsene varetages praktikken på tre niveauer af henholdsvis den koordinerende uddannelsesleder, de lokale uddannelsesledere og en række praktikvejledere. Alle praktikvejledere har gennemført en praktikvejlederuddannelse, og den lokale uddannelsesleder har ansvaret for at sikre, at praktikvejlederne holdes ajour med og følger studieordningen. For at sikre et ensartet fagligt og pædagogisk niveau i alle uddannelsespolitikredsene holder Politiskolen fire-seks årlige møder med de koordinerende uddannelsesledere og desuden otte-ti årlige uddannelsesdage, hvor også de lokale uddannelsesledere deltager. Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at der sker en gensidig ansvarliggørelse og vidensdeling imellem de respektive niveauer, og at dette medvirker til at sandsynliggøre, at de studerende realiserer læringsmålene for praktikmodulerne. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 12

14 Endelig redegør ansøgeren for, at de studerende har mulighed for at gennemføre et treugers fuldt meritgivende udlandsophold på modul 4 i regi af det nordiske samarbejde om politiuddannelse, Nordcop. De studerende informeres om mulighederne for udveksling på det første praktikmodul og igen på skolemodul 3. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at institutionen allerede har udvekslingsaftaler med de svenske, norske og finske politiuddannelser i regi af Nordcop. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet samlet set, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 5: Kundgørelse I nr. 3 af den 1. november 2011 om Grunduddannelse i politi virksomhed Studieordning for Grunduddannelse i politivirksomhed Aftale om Nordic Cooperation in Police Education. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 13

15 Kriterium 4. Videngrundlag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt, at ansøgeren vil igangsætte en række aktiviteter, der vil bidrage til at sikre at udbuddet bliver professions- og udviklingsbaseret. Som nævnt under kriterium 1 vil ansøgeren oprette et forum for uddannelse og professionsviden, som skal medvirke til at sikre professions- og udviklingsbasering på det nye udbud. I forummet vil der bl.a. deltage repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiets Kompetencecenter (nu Koncern HR, Efter- og Videreuddannelse), Politiafdelingen i Rigspolitiet (nu Politiområdet), politikredse og en professionshøjskole eller et universitet. Ansøgeren redegør desuden for, at der vil blive holdt seks-otte seminarer om året, hvor de uddannelsesansvarlige i politikredsene og faglederne vil drøfte uddannelsen i forhold til nye centrale tendenser inden for politiarbejdet. Det vurderes ligeledes positivt, at udviklingsbaseret viden vil tilgå udbuddet via Politiets Videnscenter (nu Operativ Udvikling). Ansøgeren redegør for, at Politiets Videnscentervil understøtte det nye udbud gennem udarbejdelse af undervisningsmateriale, undervisning på uddannelsen og kurser for de fastansatte undervisere. I regi af videnscenteret foregår der forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med både nationale og internationale forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet og University of Leicester (UK). Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at ansøgeren har indgået en partnerskabsaftale med Aalborg Universitet om bl.a. udvikling af en masteruddannelse i politivirksomhed og udvikling af et politividenskabeligt forskningsmiljø. Samarbejdet omfatter derudover vidensdeling og fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter. Partnerskabsaftalen skal ses som en del af ansøgerens opkvalificeringsstrategi, og derfor forventes det første hold studerende på uddannelsen overvejende at bestå af undervisere fra Politiskolen. Ansøgeren redegør desuden for at der vil være en fagleder for hvert af fagområderne, og at denne er ansvarlig for, at undervisningen løbende opdateres i forhold til udviklingstendenser inden for professionens opgaveløsning, teori og metode. Faglederen er desuden ansvarlig for at sikre, at det faglige niveau i undervisningen er i overensstemmelse med de opsatte læringsmål for uddannelsen, herunder at det faglige niveau og indhold er det samme på alle holdene. Endelig er faglederen ansvarlig for at videreformidle ny viden til underviserne inden for fagområdet, herunder mindst to gange om året at holde et seminar for underviserne. Fag- Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 14

16 lederne indgår i fagudvalg med bl.a. Politiets Kompetencecenter (nu Koncern HR, Efter- og Videreuddannelse), Politiets Videnscenter (nu Operativ Udvikling) og internationale samarbejdspartnere, herunder European Police College. Ansøgeren redegør desuden for, at alle faglederne har en kandidatgrad. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at de fasttilknyttede undervisere mindst hvert tredje år er i turnus i en politikreds eller i Rigspolitiet. Det vurderes ligeledes positivt, at de fasttilknyttede undervisere løbende deltager i kurser og nationale og internationale konferencer. Ansøgeren redegør ligeledes for en partnerskabsaftale med Professionshøjskolen Metropol, som omhandler videndeling, udviklingsaktiviteter og udveksling af undervisere. Derudover har ansøgeren en samarbejdsaftale med Nordcop, som bl.a. giver mulighed for videndeling mellem de nordiske politiuddannelser og mulighed for, at underviserne kan gennemføre udvekslingsophold på de øvrige politiuddannelser i Skandinavien. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet samlet set, at udbuddet vil have et professionsog udviklingsbaseret videngrundlag. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Bilag 12: Bilag 14: Bilag 15: Bilag 19: Partnerskabsaftale mellem Rigspolitiet og Aalborg Universitet Nordic Coorperation in Police Education Rigspolitiet: Notat om Politiets Videnscenter Politiets Videnscenter: Oversigt over forsknings- og udviklingsaktiviteter 2009 Partnerskabsaftale med Metropol. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 15

17 Kriterium 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det faglige miljø på Politiskolen udgøres af den nuværende politiuddannelse, som ifølge ansøgeren svarer til en kort videregående uddannelse (forløberen for det nuværende erhvervsakademiniveau). Ansøgeren har fremlagt en opkvalificeringsstrategi, der skal sikre, at Politiskolen ved uddannelsens planlagte opstart i begyndelsen af 2014 vil råde over 61 undervisere med anden formel uddannelse end politiuddannelsen. Heraf vil 30 være på diplom- eller bachelorniveau, og 31 vil være på master- eller kandidatniveau. I tillæg hertil er der 16 fastansatte akademisk uddannede undervisere, så der reelt er tale om 47 ud af 77 undervisere på uddannelsen med en uddannelse på master- eller kandidatniveau i begyndelsen af Ekspertpanelet vurderer det positivt, at opkvalificeringsstrategien sikrer, at størstedelen af underviserne vil have kandidat- eller mastergrad ved uddannelsens opstart. Opkvalificeringen forløber i to etaper og er tilrettelagt sådan, at de politiuddannede undervisere først gennemfører en pædagogisk diplomuddannelse med særligt fokus på voksenpædagogik for derefter at tage en professionsrelevant masteruddannelse. Politiskolen har udviklet en masteruddannelse i politivirksomhed i samarbejde med Aalborg Universitet, som 20 undervisere skal påbegynde den Det første hold vil være fuldtidsstuderende, så de er færdiguddannede ved den planlagte opstart af den nye uddannelse. De efterfølgende hold af undervisere vil være deltidsstuderende. Ekspertpanelet vurderer, at der er tale om en oplagt efteruddannelsesmulighed, men bemærker samtidig, at der på længere sigt bør tilstræbes et bredere efteruddannelsesudbud for at afbalancere den i forvejen stærkt monofaglige orientering, der nødvendigvis er på politiuddannelsen. En mere tværfaglig orientering på underviserniveau vil desuden medvirke til at stimulere den selvrefleksion over praksis, som et af professionsbacheloruddannelsens læringsmål foreskriver. Opkvalificeringsstrategien for Politiskolens undervisere er fastlagt ud fra det maksimale behov i 2016 med en fuldt indfaset professionsbacheloruddannelse. Denne beregning indbefatter et behov for 99 fastansatte undervisere, hvoraf 75 er politiuddannede, og 24 er akademisk uddannede. I tillæg hertil anslår Politiskolen et behov for yderligere 8 årsværks eksterne, akademisk uddannede timelærere samt yderligere 11 årsværks assistance indhentet fra Dansk Politi til undervisning i specifikt afgrænsede og mere tekniske discipliner. Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at størstedelen af de akademisk uddannede undervisere integreres i det faglige miljø som fastansatte frem for det hidtidige store antal eksterne timelærere. I tillæg hertil vurderes det positivt, at der fortsat vil være en del eksterne timelærere, da Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 16

18 de vil kunne bidrage med ny specialiseret viden og anderledes perspektiver til undervisningen. Ekspertpanelet vurderer samlet set, at der er tale om en ambitiøs opkvalificeringsstrategi, der sandsynliggør, at Politiskolens undervisere vil have det nødvendige kvalifikationsniveau ved opstarten af den nye uddannelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Bilag 2: Partnerskabsaftale mellem Rigspolitiet og Aalborg Universitet Liste over undervisere på Politiskolen. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 17

19 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt, at ansøgeren har redegjort grundigt for faciliteter og ressourcer til både den teoretiske undervisning og den praktiske undervisning. Det vurderes ligeledes i særlig grad positivt, at ansøgeren råder over et stort antal undervisningslokaler, grupperum og itlokaler og over træningsfaciliteter til praktiske øvelser, idrætsfaciliteter og et fagbibliotek. Ansøgeren redegør desuden for enkelte mangler i forhold til de nuværende auditorie- og idrætsfaciliteter og fremlægger en hensigtsmæssig plan for, hvordan de manglende faciliteter vil blive tilvejebragt. Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Budgetnoter. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 18

20 Kriterium 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes i særlig grad positivt, at ansøgeren har udviklet en omfattende plan for kvalitetssikring af den nye professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Ansøgeren redegør for, at kvalitetssikringen skal både sikre og udvikle kvaliteten af den teoretiske og praktiske del af undervisningen, herunder sikre at uddannelsen fastholdes på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet viser en god forståelse af uddannelsestænkning, kvalitetsudvikling og evaluering. Kvalitetssikringssystemet inddrager både interne og eksterne interessenter. De studerende vil blive inddraget gennem undervisningsevaluering efter hvert modul, og derudover vil der efter praktikmodulerne blive gennemført fokusgruppeinterview med to studerende fra hver politikreds. Underviserne og undervisningsteamene selvevaluerer de teoretiske uddannelsesforløb. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at ansøgeren ligeledes beskriver, hvordan resultaterne af evalueringerne efterfølgende vil blive behandlet. Ansøgeren redegør for, at aftagerne, repræsenteret ved uddannelseskoordinatorer og ledelsen i politikredsene, inddrages gennem evalueringer efter praktikmodulerne. Aftagerne skal evaluere både den praktiske og den teoretiske del af uddannelsen i forhold til deres arbejdsmæssige virkelighed. Kvalitetssikringen af uddannelsens internationaliseringsaktiviteter indebærer, at ansøgeren forud for indgåelse af samarbejdsaftaler foretager en vurdering af, om de udenlandske samarbejdspartnere udbyder uddannelser på et sammenligneligt fagligt niveau eller højere. Samarbejdsaftalerne giver de studerende forhåndsgodkendelse af udvalgte studieelementer. I tillæg hertil kvalitetssikrer ansøgeren konkrete udvekslingsophold ved, at den studerende udarbejder en rapport om udvekslingen og det faglige udbytte efter endt ophold. På baggrund af rapporterne foretager ansøgeren løbende en kvalitativ vurdering af studieopholdene. Ekspertpanelet har overvejet, om kvalitetssikringssystemet er for omfattende, da de mange mål kan skabe konflikt i forhold til, hvordan de vægtes indbyrdes. Ekspertpanelet vurderer dog, at Politiskolens ambitiøse plan for kvalitetssikring sandsynliggør, at der på tilfredsstillende vis vil ske en løbende og systematisk kvalitetsudvikling af det nye udbud. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 19

21 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 17: Politiskolen: Plan for kvalitetssikring af Professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed (Bo Jonasson) november Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 20