Forandringer i ledelsesorientering blandt kommunale topledere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringer i ledelsesorientering blandt kommunale topledere i Danmark"

Transkript

1 Forandringer i ledelsesorientering blandt kommunale topledere i Danmark Af Lektor, Ph.d. Morten Balle Hansen Institut for statskundskab Syddansk Universitet mbh@sam.sdu.dk Paper forberedt til det Danske Ledelsesakademis 2011 konference Behov for ny ledelse? Copenhagen Business School, december 2011 Emneord: Ledelse; New Public Management; Strukturreform; Uddannelse; Institutionel teori; Diffusion; Globalisering

2 1. Introduktion World models have long been in operation as shapers of states and societies, but they have become especially important in the postwar era as the cultural and organizational development of world society has intensified (Meyer, Boli, Thomas, and Ramirez 1997) Problemstillingen som undersøges i denne artikel er om og hvordan danske kommunale toplederes opfattelser af, hvad der er væsentligt ved varetagelsen af den offentlige lederrolle har ændret sig fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne. Den teoretiske tilgang til analysen tager udgangspunkt i et makrofænomenologisk institutionelt perspektiv, der fremhæver betydningen af globale modeller for legitim adfærd (Meyer, Boli, Thomas, and Ramirez 1997). Den gennemgående fortolkningsramme der anvendes i analyserne er en institutionel diffusionsmodel (March 1981; Rogers 2003; Strang and Meyer 1993), hvor globalt legitimerede forestillinger om, hvad der kendetegner god og dårlig ledelse gradvist spredes i en population af ledere. Hypotesen, der udvikles og undersøges i det følgende, er, at bestemte globalt legitimerede forestillinger om god ledelse, som i det følgende præciseres nærmere, gradvist blev mere udbredte blandt kommunale topledere fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne. Dette skyldes at offentlig ledelse først for alvor blev sat på dagsordenen i den globale reformbølge som startede i 1980erne i de Angelsaksiske lande og som i begyndelsen af 1990erne fik samlebetegnelsen New Public Management (NPM) (Hood 1991). I begyndelsen af 1990erne var NPM ideerne med andre ord i sin vorden i Danmark såvel som globalt, ikke mindst den del af dem der angår det personlige lederskab, mens de i slutningen af 2000erne var modnet og mere eller mindre afprøvet i en lang række sammenhænge (Hood and Peters 2004a). I det følgende indledes med en kort historisk funderet analyse af udviklingstendenserne i offentlig ledelse i Danmark siden 1970erne og frem til i dag (afsnit 2). Herefter udvikles analysens teoretiske fundament (afsnit 3). Her indledes med en redegørelse for det generelle afsæt i et makrofænomenologisk diffusionsperspektiv (3.1). Dernæst præsenteres en udvalgt del af de modeller for god personlig ledelsesstil som er udviklet indenfor ledelsesteorien (3.2) og hypoteser om ændringer i modellernes udbredelse blandt kommunale topledere udvikles. Teoriafsnittet afsluttes med en drøftelse af alternative forklaringsmodeller og deraf følgende behov for kontrolvariable (3.3). Efter teoriafsnittet redegøres der for analysernes datagrundlag og metodiske tilgang (afsnit 4). Dernæst præsenteres resultaterne af de empiriske analyser (afsnit 5), som efterfølgende diskuteres (afsnit 6). Der afsluttes med en kortfattet konklusion (afsnit 7). 2

3 2. Udviklingstendenser i offentlig ledelse i Danmark Offentlig ledelse og de dertil knyttede forestillinger er et af flere elementer i de seneste årtiers tendens til at lægge vægt på ledelse, resultatstyring og markedstypemekanismer (MTM er) i styringen af den offentlige sektor. Mange af de forestillinger om, hvordan man bedst styrer den offentlige sektor, som i dag stadig præger styringstænkningen, blev formuleret og sat på dagsordenen første gang i Danmark i 1980ernes moderniseringsprogrammer (Bentzon 1987; Ejersbo and Greve 2005). Der var tale om en international bølge af reformideer. Ideer som fra starten af 1990erne fik samlebetegnelsen New Public Management (Hood 1991; Klausen and Ståhlberg 1998), til trods for at betegnelsen dækker over ganske forskellige reformideer (Hansen 2011a). NPM, forstået som opprioriteringen af en eller flere af disse tre styringsformer, har siden starten af 1980erne i stigende grad uden tvivl præget den offentlige sektors styringstænkning (diskurs, om man vil) i en lang række OECD-lande, om end forestillingernes betydning for den offentlige sektors styringspraksis er mere omdiskuteret og varierer fra land til land. I samspil med udviklingen i informations- og kommunikationsteknologien (IKT) har NPMinspirerede organisatoriske innovationer på godt og ondt sat sit præg på, og er næsten blevet synonymt med, den bølge af administrative reformer, der har præget den offentlige sektor i OECD landene generelt og Danmark mere specifikt igennem de sidste år (Ejersbo and Greve 2005; Hansen 2008). Der er ikke tale om en revolution, idet de nye styringsformer ikke har erstattet, men er indlejret i og sameksisterer med ældre styringsformer, men der er tale om væsentlige og af og til konfliktfyldte omkalfatringer af styringen af den offentlige sektor i mange OECD-lande. Det gælder også i Danmark, og en række eksempler på opprioriteringen af ledelse 1 kan illustrere dette. NPM sloganet lad lederne lede ( let the managers manage ) illustrerer en bestræbelse på at bevæge sig bort fra detaljeret kontrol med den offentlige sektors aktiviteter i retning af en rammestyring, der i princippet overlader større frihedsgrader til den enkelte organisation og dens 1 Også indflydelsen fra de to andre stærke NPM-tendenser i den danske offentlige sektor - resultatstyring og markedstypemekanismer har været tydelig. Den udbredte brug af benchmarking, evalueringer og evidensbaseret indsats er eksempler på udbredelsen af resultatorientering, mens frit valg, privatisering og udlicitering er eksempler på opprioritering af markedstypemekanismer. 3

4 leder under forudsætning af, at nogle udstukne især økonomiske rammer overholdes og nogle politisk vedtagne mål forfølges. Denne mål- og rammestyringstankegang prægede 1980ernes moderniseringsprogrammer i Danmark, og den er i dag en vidt udbredt og accepteret, om end ikke helt ukontroversiel, ledelsesfilosofi. De senere års megen fokus på kontraktstyrings- og Bestiller- Udfører-Modeller (BUM) kan bedst forstås som videreudviklinger af mål- og rammestyringstankegangen, der samtidig kobler denne filosofi sammen med markedstænkningen og i hvert fald i teorien bidrager til at skabe de organisatoriske forudsætninger for at styrke markedstypemekanismer i den offentlige sektor. Sloganet lad lederne lede har også præget en anden generel tendens indenfor offentlig ledelse nemlig tendensen til at delegere mere formel kompetence til den offentlige leder. Denne tendens er blandt andet tydelig i uddannelsessektoren, hvor skoleledere, gymnasierektorer og på det seneste også universitetsrektorer, dekaner og institutledere har fået overdraget den formelle ledelseskompetence fra kollegiale organer som lærer- og fakultetsråd. Dette fokus på ledelse er blevet fulgt op af en stigende vilje til at investere i lederuddannelser. I 1990ernes Danmark kom det øgede fokus på offentlig ledelse blandt andet til udtryk ved etablering af egentlige offentlige ledelsesuddannelser i starten af 1990erne såsom MPA på CBS og MPM på Syddansk Universitet. I 2000erne har vi set udviklingen af et kodeks for offentlig topledelse (Forumforoffentligtopledelse 2005) og en yderligere eskalering af markedet for offentlige ledelsesuddannelser. Situationen i slutningen af 2000erne er, at de ideer som blev sat på dagsordenen internationalt i 1980erne ikke længere er nye. New Public Management er ikke længere ny og mange styringsog ledelsesideer har været afprøvet i adskillige år i adskillige lande herunder Danmark med vekslende succes. Mange iagttagere af international forvaltningspolitik er begyndt at tale om en ny fase, hvor NPM reformerne er kommet ind i en paradoksal æra (Hood and Peters 2004b), hvor der sker delvise brud med NPM reformerne i nyere reformer (Christensen and Laegreid 2007) og hvor digitaliseringsprocessernes fremmarch udfordrer NPM reformernes paradigmer (Dunleavy, Margetts, Bastow, and Tinkler 2008). Det centrale budskab i forhold til analyserne her er imidlertid, at mens starten af 1990erne markerede begyndelsen på NPM æraen i Danmark, så markerer slutningen af 2000erne en periode, hvor de fleste NPM ideer er velkendte og har været afprøvet med vekslende succes i den danske offentlige sektor. 4

5 3. Teori og empirisk forskning Teoriafsnittet indledes med en redegørelse for det makrofænomenologiske institutionelle diffusionsperspektiv (3.1). Herefter redegøres der for ledelsesteoriernes anbefalinger til god ledelse og der udvikles to hypoteser til nærmere undersøgelse (3.2) og endelige drøftes alternative forklaringer og kontrolvariable relateret hertil (3.3). 3.1 Et makrofænomenologisk institutionelt diffusionsperspektiv Som fremhævet i indledningen tager analyserne udgangspunkt i et makrofænomenologisk institutionelt diffusionsperspektiv. Med makrofænomenologisk menes at fortolkningsrammer udvikles i transnationale globale processer, der sætter sig mere eller mindre igennem i lokale praksisformer (Meyer, Boli, Thomas, and Ramirez 1997) gennem diffusions- og oversættelsesprocesser (Czarniawska and Sevón 1996; Rogers 2003; Røvik 2007). Lidt slagordspræget kan man sige at forventningen i et makroperspektiv er at globalt etablerede forståelsesrammer om god ledelse gradvist får en hegemonisk status i forhold til mere lokalt udviklede forståelsesrammer. Med institutionel diffusionsmodel menes, at det er institutionelle betingelser for diffusion snarere end konkrete netværksrelationer, der er væsentlige for at forstå forskelle i adoptionen af bestemte ledelsesopfattelser (Strang and Meyer 1993). Med dette udgangspunkt kan processen som antages at foregå i dette perspektiv i grove træk skitseres på følgende vis: Den internationale forskning i ledelse har igennem årene udviklet nogle mere eller mindre velfunderede opfattelser af, hvad der kendetegner god og dårlig ledelsespraksis (vi vender tilbage til hvilke i næste afsnit). Mange af disse forestillinger er formuleret generisk og var etableret som god ledelsespraksis allerede i 1980ernes lærebøger om ledelse (Adizes 1979; Larsen 1991b; Nielsen 1988; Yukl 1981). Det var baggrunden for, at det overhovedet var muligt at formulere en række spørgsmål til de offentlige ledere som tog udgangspunkt i en del af disse ledelsesteorier allerede i 1992 (Mouritzen, Larsen, Ragn-Hansen, and Liedecke 1993). Da NPM-bølgen fra og med 1980erne fik gennemslagskraft var en af de ting der blev fremhævet betydningen af at lade lederne lede og af steering not rowing. Med henblik på at uddanne de offentlige ledere til at blive bedre ledere blev der gradvist fra slutningen af 1980erne først etableret kortere offentlige lederkurser (eksempelvis KIOL) og senere fra starten af 1990erne egentlige offentlige lederuddannelser (eksempelvis Master og Diplomuddannelserne i ledelse). I løbet af 1990erne og op igennem 2000erne eskaleres denne lederuddannelsesaktivitet til alt fra en dags kurser i ledelse til længere egentlige lederuddannelser. Det betyder at offentlige 5

6 ledere i dag, uanset om de har taget en egentlig lederuddannelse eller ej, vanskeligt har kunnet undgå at kende til og forholde sig til de mest udbredte grundideer indenfor ledelsesteorien. Forventningen er derfor at kommunale topchefer fra 1990erne og frem til slutningen af 2000erne i stigende grad opprioriterer globalt legitimerede ideer om hvordan god ledelses udøves. Det rejser spørgsmålet om, om moderne ledelsesforskning har nogle klare bud på god ledelse og hvad disse bud i givet fald går ud på. 3.2 Ledelsesteoriens anbefalinger til god personlig ledelse Almost all of the prevailing theories of leadership, and about 98% of the empirical evidence at hand, are rather distinctly American in character (House and Aditya 1997) Moderne ledelsesforskning er primært udviklet efter 2. verdenskrig i USA med henblik på at opnå systematisk kumulativ viden om lederes adfærd (Yukl 2010a) og hvilke former for adfærd der er relateret positivt til forskellige former for performance. Her er forskellige observationsteknikker blevet brugt til at kortlægge ligheder og forskelle i lederes adfærd og deres årsager (Carlson 1991; Hansen 1997; Hansen 2000; Mintzberg 1973; Stewart 1982; Stewart 1989). Der har efterhånden udkrystalliseret sig nogle klassiske ledelsesfunktioner, hvoraf to af de ældste er produktions/opgaveorientering og relations/medarbejder orientering (Yukl 2010c), som stort set alle lederkurser kommer ind på i en eller anden form. Effektive ledere antages at have fokus både på opgaveløsning og produktion og på vedligeholdelsen og udviklingen af relationer mellem medarbejdere, overordnede, og ledere på samme niveau. I dansk sammenhæng er disse to ledelsesfunktioner eksempelvis velkendte fra Blake og Mouton s ledergitterteori (Blake and Mouton 1964; Nielsen 1988) og kan genfindes som Producent og Integrator rollerne i Adizes fire ledelsesfunktioner (Adizes 1979; Larsen 1991a), der er meget pædagogisk, giver god mening og har været anvendt på utallige danske lederkurser siden 1980erne, men som i parentes bemærket i sin helhed aldrig er testet i videnskabeligt funderede undersøgelser. Samtidig med de seneste årtiers øgede fokus på forandring, udvikling og innovation er forandrings- eller innovationsorientering blevet tilføjet til opgave- og relationsorientering, og de tre typer ledelsesfunktioner udgør dermed en slags moderne treenighed i ledelsesforskningens (Yukl 2010c) anbefalinger til effektiv ledelse. Eksempelvis indgår en version af Kotters model for ledelse af forandringsprocesser (Kotter 1995; Yukl 2010b) efterhånden i ganske mange kurser og uddannelser i moderne ledelse, ligesom begreber som innovation og koncepter som Lean 6

7 Management (Womack and Jones 1994; Womack and Jones 2003) illustrerer, at den forandringsorienterede tilgang til ledelse gradvist er blevet mere central for moderne opfattelser af god ledelse. En sidste, måske knap så fremtrædende, tendens i normative anbefalinger om god ledelse i moderne ledelsesteori, som det er muligt at teste i nærværende analyse, er tendensen til at opprioritere en orientering i retning af organisationens omverden. Der ligger i opprioriteringen af innovations- og forandringsorientering ikke desto mindre også en anerkendelse af betydningen af tilpasning til organisationens omverden. Endvidere kan man sige at hele udviklingen i den offentlige sektors anvendelse af andre elementer i NPM reformerne peger i retning af en øget omverdensorientering blandt offentlige ledere. Eksempelvis må de seneste par årtiers stigende anvendelse af markedstypemekanismer (MTM er) såsom vouchers og udlicitering, benchmarking og sammenligningskonkurrencer, men også den stigende fokus på bruger- og borgerevalueringer et pres i retning af en stigende orientering mod omverdenen for offentlige ledere. Spørgsmålet er så, om der er nogle former for ledelse som tidligere var ganske udbredt, men som er blevet umoderne i de seneste årtiers ledelsesreformer. Her kunne man forvente, at den klassiske administrator, der udøver omhyggelig regelstyring og måske fokuserer lidt snævert på sit eget ansvarsområde er mindre accepteret i dag end for år tilbage i hvert fald i retorikken. En tidlig velskrevet og humoristisk kritik af denne lederorientering kan findes i sondringen mellem FUT og DUT ledere (Larsen and Nielsen 1988), der fanger 1980ernes gryende opgør med denne klassiske form for offentlig ledelse. Ovenstående gennemgang leder frem til følgende hypoteser til nærmere undersøgelse: H1: Globalt legitimerede modeller for god moderne ledelse såsom Produktions-, Relations-, Innovations- og Omverdens-orientering er blevet mere udbredt blandt danske kommunale topledere fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne H2: Den klassiske Administratororientering er blevet mindre udbredt blandt kommunale topledere fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne 3.3 Alternative årsager til ændret ledelsesorientering Ovenfor er udviklet den argumentation, at der over tid er sket en forandring i offentlige toplederes lederorientering som følge af en diffusionsproces, hvor globalt legitimerede generelle ledelsesideer gradvist spredes i populationen af offentlige ledere. Der er imidlertid en række andre mulige forklaringer på eventuelle forandringer i offentlige lederes opfattelser af lederrollen over tid. 7

8 For det første er der i 2007 gennemført en strukturreform, som næsten har fjernet kommuner med indbyggertal på under indbyggere og har ændret den gennemsnitlige kommunestørrelse fra godt til over indbyggere. Herudover har de nye store kommuner fået flere opgaver overført fra de gamle amter og man kan derfor argumentere for, at de nye storkommuner indebærer et delvist anderledes job som topchef. En alternativ forklaring på eventuelle forandringer i opfattelsen af lederopgaven kan derfor have sin naturlige rod i, at jobbet har ændret sig efter kommunalreformen eller, at der er fundamental forskel på opgaven i store og små kommuner. Det er derfor vigtigt at kontrollere for såvel kommunestørrelse som opfattelser af lederopgaven både før og efter kommunalreformen. For det andet har anden forskning vist (Hansen 2011b), at der er sket en række markante forandringer i de kommunale topchefers kollektive profil i perioden der undersøges. De kommunale topchefers køn, gennemsnitsalder og typiske uddannelse har ændret sig i betydelig grad fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne. Der er kommet flere kvinder, gennemsnitsalderen er steget og andelen af topledere med en lang samfundsvidenskabelig uddannelse (de såkaldte DJØFere) er øget. Et alternativ til diffusionsmodellen kunne derfor være en regenerationsmodel (March 1981), hvor eventuelle forandringer i ledelsesorientering skyldes udskiftning af ledere, der på grund af en delvist anden baggrund også har andre holdninger til ledelse. Det er derfor vigtigt at inkludere kontrolvariable for disse faktorer med henblik på at teste om diffusionsforklaringen holder. For det tredje kan forskelle i opfattelser af lederopgaven skyldes forskelle i det job man har. Det er derfor vigtigt at kontrollere om der er væsentlige forskelle mellem kommunaldirektører og forvaltningsdirektører med forskellige opgaveporteføljer. 8

9 4. Data og metode I dette afsnit redegøres der først for datagrundlaget (4.1) og dernæst for metoden til konstruktion af analysernes afhængige variable (4.2). Endelig præsenteres en frekvensanalyse af de variable som indgår i regressionsanalyserne i resultatafsnittet (4.3). 4.1 Datagrundlaget Analyserne bygger på spørgeskemadata, fra undersøgelser i 1992, 2006 og 2008 (Hansen 2009; Hansen and Eriksen 2006; Hansen, Jensen, and Pedersen 2009; Mouritzen, Larsen, Ragn-Hansen, and Liedecke 1993; Mouritzen and Svara 2002). Fire gennemgående direktørgrupper er inddraget i analyserne: Kommunaldirektører (KD), Socialdirektører (SD), Tekniske direktører (TD) og Børne- og kultur direktører (BKD). Definitionen på en kommunaldirektør er, at det er den øverste ikke valgte embedsmand i kommunen. Definitionen på en socialdirektør er, at det er den øverste forvaltningsdirektør med ældreområdet som en del af ansvarsporteføljen. Definitionen på en teknisk direktør er, at det er den øverste forvaltningsdirektør med det tekniske område som en del af ansvarsporteføljen. Definitionen på en Børne- og kulturdirektør er, at det er den øverste forvaltningsdirektør med folkeskolen som del af ansvarsporteføljen. Et mindre antal topchefer er fravalgt fordi deres ansvarsporteføljer går på tværs af ovenstående inddeling. Eksempelvis indgår forvaltningsdirektører med ansvar for både ældre- og skoleområdet ikke i analyserne. Begrundelsen er ønsket om at kunne sammenligne udvikling over tid indenfor ækvivalente grupper. Ud fra disse kriterier er der i alt 1543 respondenter fordelt på fire direktørgrupper i de tre undersøgelsesår (se tabel 1). Tabel 1: Undersøgelsens respondenter Total 1. Ledere i undersøgelsen Kommunaldirektør (KD) Socialdirektør (SD) Teknisk direktør (TD) Børne- og Kulturdirektør (BKD) Total Note: I 1992 var populationen maksimalt 275 (enkelte kommuner havde ikke den pågældende direktørstilling), i foråret 2006 var den maksimalt 271, men der var mange vakante stillinger og i efteråret 2008 var den maksimalt 98 på grund af strukturreformen. Svarprocenten er i alle undersøgelser og direktørgrupper over 50 og i nogle undersøgelser langt højere. 9

10 4.2 Konstruktion af indeks for lederorientering Der er 17 gennemgående indikatorer for ledernes prioritering mellem forskellige ledelsesopgaver i undersøgelserne fra 1992, 2006 og Besvarelserne af disse spørgsmål er analyseret ved hjælp af faktoranalyser og reliabilitetstest. På baggrund heraf er der konstrueret fem summative indeks for ledelsesorientering.ved konstruktion af indeks er der to grundlæggende forskellige metoder formative og refleksive indeks (Diamantopoulos, Riefler, and Roth 2008; Diamantopoulos and Siguaw 2006). Formative indeks tager udgangspunkt i en teori eller en af forskeren defineret identitet, hvorudfra et indeks konstrueres. Refleksive indeks, der er den mest anvendte metode, undersøger om en gruppe af bestemte indikatorer meningsfyldt kan fortolkes som et mål af en underliggende dimension en faktor i den population man undersøger. I denne analyse har hovedmetoden været formativ, eftersom ideen har været at undersøge, hvor udbredt bestemte globale ledelsesmodeller er blandt kommunale topchefer. I hvor høj grad disse formative indeks også afspejler en sammenhængende underliggende forståelse blandt kommunale topledere er kontrolleret med reliabilitetstest af indeksene (Cronbachs alpha) og faktoranalyser (se tabel 2). **** Omkring her tabel 2**** Som det fremgår af tabel 2 er de fem ledelsesorienteringer fra teoriafsnittet målt med følgende indikatorer: Produktions-orientering er repræsenteret med tre indikatorer (1. Sikre at politiske beslutninger gennemføres loyalt og hurtigt; 2. Være informeret om politiske signaler; og 3. Holde underordnede orienterede om mål og planer) Relations-orientering er repræsenteret ved fire indikatorer (4. Løse medmenneskelige problemer og modsætninger; 5. Være informeret om medarbejdernes synspunkter; 6. Stimulere til samarbejde mellem sektorforvaltninger; 7. Være et samlende symbol, begejstre og skabe entusiasme) Administrations-orientering er repræsenteret ved tre indikatorer (8. Vejlede underordnede i den daglige sagsbehandling; 9. Sørge for at regler og rutiner følges; 10. Sikre flest mulige ressourcer til eget område) Innovations-orientering er repræsenteret med fem indikatorer (11. Udvikle og tage nye arbejdsrutiner og arbejdsmåder i brug; 12. Skabe grundlag for en effektiv udnyttelse af moderne 10

11 teknologi; 13. Formulere ideer og visioner; 14. Løse problemer gennem tilpasning af organisationen; 15. Arbejde for en udvikling og synliggørelse af ledergruppen). Omverdens-orientering er repræsenteret ved tre indikatorer (16. Repræsentere forvaltningen i eksterne sammenhænge; 17. Være informeret om synspunkter fra borgerne; 2. Være informeret om politiske signaler). De fem formative indeks er konstrueret ved simpel addition, hvor værdierne for indikatorerne er lagt sammen og divideret med antallet af indikatorer. Som det fremgår af tabel 2 synes de fem formative indeks også nogenlunde at reflektere nogle underliggende forståelser blandt de kommunale topchefer. Værdierne for Cronbachs alpha er meget høje for fire af de fem indeks og også nogenlunde for Administrator-orienteringen (Cronbachs alpha 0,637). Det fremgår af faktoranalysen, at enkelte indikatorer ville indgå i et andet indeks, hvis den refleksive tilgang var styrende for placeringen. Det gælder eksempelvis indikator 7 (Være et samlende symbol, begejstre og skabe entusiasme), som ifølge faktoranalysen skulle placeres i Innovations-orienteringen. Eftersom der her er valgt en formativ tilgang er den oprindelige placering fastholdt. 4.3 Frekvensanalyse af samtlige afhængige og uafhængige variable i analyserne Før vi går videre til analysernes resultater præsenteres en frekvensanalyse af samtlige variable, der indgår i de multivariate analyser (se tabel 3). **** Omkring her tabel 3 **** Som det fremgår af tabel 3 antager analysernes afhængige variable de fem indeks for lederorientering (variabel 1-5) værdier mellem 1 og 5 med en gennemsnitsværdi på omkring 2,9. Indeksene er konstrueret således, at en højere værdi indikerer en højere prioritering af den pågældende ledelsesopgave. Med undtagelse af alder (variabel 13) og anciennitet i nuværende stilling (variabel 18) fremgår det endvidere af tabel 3, at analysernes uafhængige variable er konstrueret som dummy variable, der kan antage værdien 0 eller 1. 11

12 Herudover kan man læse en hel del interessante oplysninger om data og de offentlige topchefer fra undersøgelsen. Eksempelvis at knap 14 procent af toplederne i undersøgelsen er kvinder (variabel 14), at knap 23 procent har en lang samfundsvidenskabelig uddannelse (variabel 16) og at godt 61 procent er topchefer i kommuner med højst indbyggere (variabel 20). 5. Resultater Undersøgelsens hypoteser er testet i såvel bivariate som multivariate analyser. Resultaterne for de bivariate pearson korrelationer fremgår af appendiks (se appendiks tabel A). Her kan der for det første være grund til at kommentere korrelationen mellem de afhængige variable. De fire lederorienteringer, der repræsenterer globale modeller for god lederorientering (variabel 1, 2, 4 og 5) korrelerer alle fire kraftigt signifikant og positivt med hinanden. Derimod korrelerer Administrator-orienteringen (variabel 3) signifikant negativt med de fire øvrige lederorienteringer. For det andet indikerer de bivariate korrelationer mellem årstalsdummierne for 1992, 2006 og 2008 (variabel 6-8) og de fem variable for lederorientering (variabel 1-5) støtte til de formulerede hypoteser. En række af de øvrige uafhængige variable er dog også signifikant relateret til lederorientering, og der er derfor grund til at teste hypoteserne i en multivariat regressionsanalyse. **** Omkring her tabel 4 **** Resultaterne fra den multivariate regressionsanalyse fremgår af tabel 4. Det fremgår klart, at resultaterne fra den bivariate analyse og dermed de to teoretisk formulerede hypoteser finder støtte i analysen. Hypotese 1 om at globalt legitimerede modeller for god moderne ledelse såsom Produktions-, Relations-, Innovations- og Omverdens-orientering er blevet mere udbredt blandt danske kommunale topledere fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne finder støtte for alle fire typer lederorientering. Når man kontrollerer for alder, køn, anciennitet, stilling og kommunestørrelse indikerer analysen, at det er udviklingen over tid, der er den væsentligste forklaringsfaktor. 12

13 Det samme gælder hypotese 2 om at den klassiske Administrator-orientering er blevet mindre udbredt blandt kommunale topledere fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne, der også finder støtte i analysens resultater. Ser man på de øvrige uafhængige variable er det interessant, hvor få der er signifikant relateret til de fem indeks for lederorientering i den multivariate analyse. Kommunestørrelse, der var signifikant relateret til alle fem typer lederorientering i den bivariate analyse, er ikke signifikant relateret til lederorientering i den multivariate analyse. Også hvilken type lederstilling man har er stort set ikke signifikant relateret til lederorientering i den multivariate analyse. Den ene undtagelse er, at socialdirektører er signifikant mere administrationsorienterede end de andre tre topchefgrupper. Heller ikke uddannelse er signifikant relateret til nogen af de fem typer lederorientering i den multivariate analyse. De to variable der, udover årstal, er hyppigst signifikant relateret til lederorientering, er alder og køn. Analyserne indikerer således at højere alder er signifikant positivt relateret til Relations-, Administrations- og Omverdens-orientering. For hvad angår køn indikerer analyserne, at kvinder er mere Produktions-, Relations-, og Administrations-orienterede end mænd. Endelig er de fire af modellernes høje forklaringsgrad med R2 på mellem 0,77 og 0,92 bemærkelsesværdig. Derimod har administratormodellen en noget lavere forklaringsgrad, med en R2 på 0,28. 13

14 6. Diskussion De empiriske analyser indikerer klar støtte til artiklens overordnede diffusionstese og deraf følgende konkrete hypoteser. Danske kommunale topledere er fra starten af 1990erne blevet klart mere orienterede i retning af globalt legitimerede modeller for god ledelse og klart mindre orienterede i retning af den klassiske administratorrolle. Denne forandring synes ikke at skyldes andre væsentlige forandringer i perioden såsom ændret kommunestørrelse og ændret profil for grunduddannelse for de kommunale topchefer. Kommunestørrelse er således ikke signifikant relateret til de indikatorer for lederorientering, der er anvendt her. Resultaterne for grunduddannelse er interessante i relation til den debat om DJØFicering, der er foregået i Danmark (Dahler-Larsen, Ejersbo, and Hansen 2011). Andre analyser har klart vist, at en uddannelsesbaggrund med en lang samfundsvidenskabelig uddannelse såsom jurist, økonom eller statskundskab (kaldet DJØFicering fordi DJØF er den fagforening der primært organiserer disse faggrupper) er blevet langt mere udbredt blandt kommunale topledere i perioden der analyseres her (Hansen 2011b). Men DJØFerne har altså ikke en signifikant anderledes lederorientering end andre kommunale topledere på de dimensioner, der er undersøgt her. Undersøgelsen bekræfter her resultater fra tidligere analyser af danske kommunaldirektører (Dahler-Larsen, Ejersbo, and Hansen 2011; Dahler-Larsen and Ejersbo 2000) Derimod indikerer undersøgelsen, at den megen efteruddannelsesindsats med kurser og uddannelse i ledelse, direkte eller indirekte, har haft en effekt. Vi ved at de ledelsesorienteringer som er blevet undersøgt har været på programmet i en lang række af disse programmer og vi ved at den kvantitative udbredelse af disse programmer er blevet voldsomt øget i perioden. Det er ikke her undersøgt, om der er signifikant forskel på ledere der har og ikke har modtaget en sådan efteruddannelse, men det er ikke den primære pointe. Pointen i et institutionelt diffusionsperspektiv er, at der gradvist er skabt et fælles ledelsessprog, der afspejler og oversætter globale modeller for god ledelse til et bestemt organisatorisk felt. Uanset om man har været på kursus eller ej så er den offentlige ledelsesdiskurs i stigende grad blevet præget af disse modeller. Offentlige topledere har derfor i stigende grad måttet forholde sig til og begrunde sine handlinger i relation til globalt legitimerede modeller for god ledelse. Uanset om de har været på kursus eller ej. 14

15 7. Konklusion Undersøgelsen indikerer klart, at der er sket en forandring i ledelsesorientering blandt danske kommunale topledere i retning af globalt legitimerede modeller for god ledelse fra starten af 1990erne til slutningen af 2000erne. Kommunale topledere er blevet mere orienterede i retning af ledelsesprioriteringer som anbefales i den internationale litteratur om ledelse. De er over en bred kam blevet mere orienterede i retning af produktion, udvikling af relationer, innovation og opmærksomhed overfor omverdenen. I samme periode er den klassiske administratorrolle blevet nedprioriteret. Undersøgelsen indikerer endvidere at forandringen bedst kan forklares med udgangspunkt i en institutionel diffusionsproces, hvor globalt legitimerede modeller for god ledelse gradvist er blevet spredt i populationen af kommunale topchefer. Det ser med andre ord ud til, at de seneste årtiers accelererende satsning på offentlige efteruddannelser i ledelse, direkte eller indirekte, har bidraget til generelt at ændre de offentlige lederes opfattelser af hvilke dele af lederrollen der skal prioriteres. Om denne forandring så faktisk har haft en effekt på den offentlige sektors performance kan denne undersøgelse ikke belyse. 15

16 Litteratur Adizes, Ichak Lederens Faldgruber. Odense: Børsens Forlag. Bentzon, Karl-Henrik "Fra vækst til omstilling - moderniseringen af den offentlige sektor." Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Blake, R. and J. Mouton The Managerial Grid: The Key to Leadership Excellence. Houston: Gulf Publishing Co. Carlson, Sune Executive behaviour. Reprinted with contributions by Henry Mintzberg and Rosemary Stewart. Uppsala: Textgruppen i Uppsala AB. Christensen, T. and P. Laegreid "Transcending new public management: the transformation of public sector reforms ". Aldershot: Ashgate. Czarniawska, B. and G. Sevón Translating Organizational Change. Berlin: Walter de Gruyter. Dahler-Larsen, P., N. Ejersbo, and M. B. Hansen "Djøfisering: Polemisk eller analytisk begreb." Samfundsøkonomen 2011/3:4-9. Dahler-Larsen, Peter and N. Ejersbo "Djøficering af kommunernes administrative topledelse -myte eller realitet." Pp in Festfyrværkeri eller gravøl? En debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet, edited by P. Dahler-Larsen and K. K. Klausen. Odense: Odense Universitetsforlag. Diamantopoulos, A., P. Riefler, and K. P. Roth "Advancing formative measurement models." Journal of Business Research 61: Diamantopoulos, A. and J. A. Siguaw "Formative versus reflective indicators in organizational measure development: A comparison and empirical illustration." British Journal of Management 17: Dunleavy, P., H. Margetts, S. Bastow, and J. Tinkler Digital Era Governance: IT Corporations, the State, and E-Government. Oxford: Oxford University Press. Ejersbo, N. and C. Greve Moderniseringen af den offentlige sektor., Edited by K. K. Klausen and S. Hildebrandt. Copenhagen: Børsens Forlag. Forumforoffentligtopledelse "Public Governance kodeks for god offentlig topledelse i Danmark." Mkom Danmark ApS. Hansen, M. B "Kommunaldirektøren - en lokal aktør mellem politik og embedsværk." in Det lokale. Decentral politik og forvaltning, edited by H. P. Jørgensen, P. Gundelach, and K. K. Klausen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag "Actors, structures and rules: The life of Danish Citymanagers." in Social Bonds to City Hall: How Appointed CEOs Enter, Experience and LeaveTheir Jobs in Western Local Governments., edited by P. Dahler-Larsen. Odense: Odense University Press "Antecedents of Organizational Innovation. The Diffusion of New Public Management into Danish Local Government." in Revised version og paper presented at the EGPA conference on Innovation in the Public Sector. Rotterdam: EGPA "Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen. Et kortfattet signalement." De Kommunale Chefforeninger og Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Odense a. "Antecedents of Organizational Innovation. The Diffusion of New Public Management into Danish Local Government." Public Administration 89: b. "En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1980 til 2008." in NOPSA 2011: XVI Nordic Political Science Conference 9-12 augusti Vaasa, Finland. 16

17 Hansen, M. B. and J. Eriksen "Kommunernes administrative lederskab. På tærsklen til et nyt kommunalt Danmarkskort. Spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører, skole- og kulturdirektører, tekniske direktører og socialdirektører." Department of Political Science and Public Management. University of Southern Denmark, Odense. Hansen, M. B., C. P. Jensen, and J. T. Pedersen "Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen. Spørgeskemaundersøgelse til medlemmerne af de kommunale chefforeninger, efteråret 2008." Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Odense. Hood, C "A Public Management for All Seasons." Public Administration 69:3-19. Hood, C. and G. Peters. 2004a. "The middle aging of new public management: Into the age of paradox?" Journal of Public Administration Research and Theory 14: Hood, Christoffer and B. Guy Peters. 2004b. "The Middle Aging of New Public Management: Into the Age of Paradox?" Journal of Public Administration Research and Theory 14: House, R. J. and R. N. Aditya "The social scientific study of leadership: Quo vadis?" Journal of Management 23: Klausen, Kurt Klaudi and Krister Ståhlberg New Public Management i Norden. Nye organisations- og ledelsesformer i den decentrale velfærdsstat. Odense: Odense Universitetsforlag. Kotter, J.P "Leading Change: Why Transformation Efforts Fail." Harvard Business Review 73: Larsen, B. and J. C. R. Nielsen "DUT- og FUT-ledere." Pp in Tanker om ledelse - fra hierarki til kollektiv ledelse, edited by J. C. R. Nielsen. København: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Larsen, Bøje. 1991a. Adizes ledelsesteori. Resumeret af Bøje Larsen. Frederksberg: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag b. Mening i galskaben. Ledelse, service og kvalitet i en opbrudstid. Charlottenlund: Forlaget Sporskiftet. March, J. G "Footnotes to Organizational Change." Administrative Science Quarterly 26: Meyer, J. W., J. Boli, G. M. Thomas, and F. O. Ramirez "World society and the nationstate." American Journal of Sociology 103: Mintzberg, Henry The Nature of Managerial Work. London: Prentice-Hall, Inc. Mouritzen, P. E., H. Larsen, H. Ragn-Hansen, and A. S. Liedecke Mod en fælles fremtid? De kommunale chefforeninger i en brydningstid. Odense: Odense Universitet. Mouritzen, Poul Erik and James H. Svara Leadership at the Apex. Politicians and Administrators in Western Local Governments. Pittsburg: University of Pittsburg Press. Nielsen, J. C. Ry Tanker om ledelse - fra hierarki til kollektiv ledelse. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Rogers, Everett M Diffusion of innovations. New York: Free Press. Røvik, Kjell Arne Trender og translasjoner. Ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget. Stewart, Rosemary Choices for the manager. A guide to managerial work and behaviour. London: McGRAW-HILL Book Company (UK) Limited "Studies of Managerial Jobs and Behaviour: The Ways Forward." Journal of Management Studies 26:1:1-10. Strang, D. and J. W. Meyer "Institutional Conditions for Diffusion." Theory and Society 22: Womack, J. P. and D. T. Jones "From Lean Production to the Lean Enterprise." Harvard Business Review 72:

18 Lean Thinking. Banish Waste and Create Wealth in Your Corporation. London: Simon & Schuster. Yukl, G Leadership in Organizations. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall a. Leadership in Organizations. Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Prentice Hall b. "Leading Change in Organizations." in Leadership in Organizations, edited by G. Yukl. Upper Saddle River: Pearson c. "Perspectives on Effective Leadership Behavior." Pp in Leadership in Organizations, edited by G. Yukl. Upper Saddle River, NJ: Pearson. 18

19 Tabel 2: Faktoranalyse af 17 indikatorer for lederorientering P R A I O 1. Sikre at politiske beslutninger gennemføres loyalt og hurtigt 0,477-0,115-0,173 0,196 0, Være informeret om politiske signaler 0,419-0,137-0,244 0,189 0, Holde underordnede orienterede om mål og planer 0,354-0,143-0,122 0,335 0, Løse medmenneskelige problemer og modsætninger -0,032-0,902 0,027-0, Være informeret om medarbejdernes synspunkter 0,253-0,342-0,019 0,286 0, Stimulere til samarbejde mellem sektorforvaltninger 0,155-0,219-0,263 0,25 0, Være et samlende symbol, begejstre og skabe entusiasme -0,046-0,177-0,127 0,422 0, Vejlede underordnede i den daglige sagsbehandling 0,103-0,117 0,702-0,014-0, Sørge for at regler og rutiner følges -0,034 0,065 0,624 0,033 0, Sikre flest mulige ressourcer til eget område -0,073 0,031 0,531 0,005 0, Udvikle og tage nye arbejdsrutiner og arbejdsmåder i brug -0,016-0,048 0,024 0,86-0, Skabe grundlag for en effektiv udnyttelse af moderne teknologi 0,208 0,002 0,04 0,534 0, Formulere ideer og visioner 0,089-0,056-0,247 0,438 0, Løse problemer gennem tilpasning af organisationen 0,171-0,045-0,015 0,413 0, Arbejde for en udvikling og synliggørelse af ledergruppen 0,187-0,08-0,172 0,302 0, Repræsentere forvaltningen i eksterne sammenhænge 0,078-0,076 0,041-0,016 0, Være informeret om synspunkter fra borgerne 0,148-0,31-0,073 0,193 0,264 Cronbachs alpha 0,967 0,889 0,637 0,898 0,854 (P): Produktionsorientering; (R) Relationsorientering; (A) Administrationsorientering; (I) Innovations- og forandringsorientering; (O) Omverdensorientering Extraction Method: Maximum Likelihood. Rotation Method: Oblimin with Kaiser Normalization. a. Rotation converged in 27 iterations.

20 Tabel 3: Frekvenser for alle variable i analyserne af lederorientering Gennem N snit Median Std. Afv. Min Max 1. Produktions og implementeringsorientering ,9111 3,3333 1, Relationsorientering ,946 3,2 1, Administrationsorientering , , Innovationsorientering , , Omverdensorientering , , , , , , , , Kommunaldirektør , , Socialdirektør , , Teknisk direktør , , Børne- og Kulturdirektør , , Alder , , Kvinde , , Folkeskolelærer , , Samf. Udd. (cand.jur., oecon, scient.pol., etc.) , , Teknisk uddannelse (ingeniør, arkitekt) , , Hvad er din anciennitet i din nuværende stilling? , , Over indbyggere , , Op til indb , ,

21 Tabel 4: OLS Regressionsanalyse af lederorientering blandt kommunale topchefer 1992, 2006 og 2008 Produktion Relationer Administration Innovation Omverden ,759*** 0,66*** -0,572*** 0,693*** 0,686*** ,862*** 0,775*** -0,572*** 0,805*** 0,783*** 1992 reference reference reference reference reference Socialdirektør -0,016-0,011 0,092** -0,03-0,014 Teknisk direktør -0,018-0,002 0, ,032 Børne- og Kulturdirektør 0,004 0,014 0,079-0,033-0,017 Kommunaldirektør Reference Reference Reference Reference reference Alder (29 til 67 år) 0,011 0,053** 0,234*** -0,011 0,05** Kvinde 0,019* 0,028* 0,059* 0,024 0,022 Folkeskolelærer -0,016 0,008-0,04 0,03 0,029 Samf. Udd. (Jurist, økonom, etc.) -0,01-0,02-0,023-0,016-0,01 Teknisk uddannelse (ingeniør, arkitekt) 0,008 0,018 0,039-0,007 0,016 Anciennitet i stilling -0,001 0,025 0,003 0,018 0,02 Kommunestørrelse mere end indbyggere -0,009-0,002 0,002 0,01 0,008 Kommunestørrelse indbyggere -0,008-0,011-0,029-0,01-0,007 Adj R2 0,929 0,778 0,273 0,77 0,808 R2 0,93 0,781 0,281 0,772 0,81 N Note: Standardiserede regressionskoefficienter. Signifikansniveau er markeret med: *p<0,05 **p<0,01 ***p<0,001

22 Appendiks tabel A: Bivariat korrelation alle variable i analyserne Produktions og implementeringsorientering 1,905** -,428**,906**,930**,443**,663** -,964** -0,026 0, Relationsorientering,905** 1 -,324**,912**,885**,385**,624** -,884** -0,048-0, Administrationsorientering -,428** -,324** 1 -,348** -,368** -,270** -,267**,473** -,125**,066* 4. Innovationsorientering,906**,912** -,348** 1,874**,393**,614** -,880** -0,019-0,01 5. Omverdensorientering,930**,885** -,368**,874** 1,408**,626** -,902** -0,016-0, ,443**,385** -,270**,393**,408** 1 -,342** -,438** -0,007-0, ,663**,624** -,267**,614**,626** -,342** 1 -,696** -0,027 0, ,964** -,884**,473** -,880** -,902** -,438** -,696** 1 0,032-0, Kommunaldirektør -0,026-0,048 -,125** -0,019-0,016-0,007-0,027 0, ,351** 10. Socialdirektør 0,001-0,007,066* -0,01-0,005-0,009 0,011-0,004 -,351** Teknisk direktør -0,02 0,075** -0,01-0,031-0,014-0,004 0,015 -,356** -,324** 12. Børne- og Kulturdirektør 0,047,058* -0,02 0,041,053* 0,031 0,023-0,045 -,341** -,311** 13. Alder,625**,599** -,173**,559**,604**,230**,497** -,647** 0,033 0, Kvinde,246**,236** -0,054,231**,225**,109**,167** -,243** -,120**,222** 15. Folkeskolelærer -0,024-0, ,005 0,004-0, ,027 -,222** -,226** 16. Samf. Udd. (cand.jur., oecon, scient.pol., etc.),161**,121** -,186**,143**,136**,195** 0,021 -,169**,324** 0, Teknisk uddannelse (ingeniør, arkitekt) -,094** -,066*,118** -,083** -,096** -,089** -0,031,098** -,281** -,278** 18. Hvad er din anciennitet i din nuværende stilling? -,058* -0,036 0,039-0,036-0,04 -,117** 0,039,054* 0,041-0, Over indbyggere,089**,085** -,068*,092**,096**,241** -,094** -,094** -0,016 0, Op til indb. -,283** -,242**,178** -,255** -,263** -,544**,144**,278** 0,028-0,012

23 Appendiks tabel A: Bivariat korrelation alle variable i analyserne Produktions og implementeringsorientering -0,02 0,047,625**,246** -0,024,161** -,094** -,058*,089** -,283** 2. Relationsorientering 0,058*,599**,236** -0,003,121** -,066* -0,036,085** -,242** 3. Administrationsorientering,075** -0,02 -,173** -0, ,186**,118** 0,039 -,068*,178** 4. Innovationsorientering -0,01 0,041,559**,231** -0,005,143** -,083** -0,036,092** -,255** 5. Omverdensorientering -0,031,053*,604**,225** 0,004,136** -,096** -0,04,096** -,263** ,014 0,031,230**,109** -0,035,195** -,089** -,117**,241** -,544** ,004 0,023,497**,167** 0 0,021-0,031 0,039 -,094**,144** ,015-0,045 -,647** -,243** 0,027 -,169**,098**,054* -,094**,278** 9. Kommunaldirektør -,356** -,341** 0,033 -,120** -,222**,324** -,281** 0,041-0,016 0, Socialdirektør -,324** -,311** 0,024,222** -,226** 0,03 -,278** -0,024 0,016-0, Teknisk direktør 1 -,315** -0,04 -,118** -,279** -,216**,833**,087** 0,006 0, Børne- og Kulturdirektør -,315** 1-0,018 0,023,748** -,153** -,273** -,110** -0,005 -,050* 13. Alder -0,04-0,018 1,112** -0,009,064* -,070** -,080** 0,046 -,125** 14. Kvinde -,118** 0,023,112** 1 -,089**,061* -,147** -,155** -0,027 -,050* 15. Folkeskolelærer -,279**,748** -0,009 -,089** 1 -,261** -,256** -,089** -0,034 0, Samf. Udd. (cand.jur., oecon, scient.pol., etc.) -,216** -,153**,064*,061* -,261** 1 -,264** -,137**,171** -,247** 17. Teknisk uddannelse (ingeniør, arkitekt),833** -,273** -,070** -,147** -,256** -,264** 1,125** -0,031,073** 18. Hvad er din anciennitet i din nuværende stilling?,087** -,110** -,080** -,155** -,089** -,137**,125** 1 -,052*,132** 19. Over indbyggere 0,006-0,005 0,046-0,027-0,034,171** -0,031 -,052* 1 -,295** 20. Op til indb. 0,032 -,050* -,125** -,050* 0,029 -,247**,073**,132** -,295** 1 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed).

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2012, 2. semester 17. december 2012.

Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2012, 2. semester 17. december 2012. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2012, 2. semester 17. december 2012 Læseplan LEDELSE Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning

Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1970 til 2008

En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1970 til 2008 politica, 45. årg. nr. 2 2013, 178-194 Morten Balle Hansen, Niels Opstrup og Anders Ryom Villadsen En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master i Offentlig Ledelse Efterårssemesteret 2010

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master i Offentlig Ledelse Efterårssemesteret 2010 Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master i Offentlig Ledelse Efterårssemesteret 2010 Underviser: Lektor Morten Balle Hansen Dansk titel: Digital Forvaltning Engelsk titel: Digital Era Governance and

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Efterårssemesteret 2011

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Efterårssemesteret 2011 Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Efterårssemesteret 2011 Dansk titel: Digital Forvaltning Engelsk titel: Digital Era Governance and Organizational Innovation

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Forord af de kommunale chefforeninger... 3. 1. Introduktion... 6

Forord af de kommunale chefforeninger... 3. 1. Introduktion... 6 MEDLEMSUNDERSØGELSE Indhold Forord af de kommunale chefforeninger........................... 3 1. Introduktion......................................... 6 2. Signalement af de kommunale topchefer baggrund

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1970 til 2008

En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra 1970 til 2008 politica, 45. årg. nr. 2 2013, 178-194 Morten Balle Hansen, Niels Opstrup og Anders Ryom Villadsen En administrativ elite under forandring. Udviklingen i danske kommunale topchefers kollektive profil fra

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer gør køn en forskel?

Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer gør køn en forskel? Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer gør køn en forskel? Associate Professor Morten Balle Hansen Department of Political Science and Public Management, University of Southern Denmark,

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer gør køn en forskel?

Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer gør køn en forskel? Morten Balle Hansen politica, 42. årg. nr. 4 2010, 459-477 Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer gør køn en forskel? Andelen af kvinder i den offentlige sektors lederstillinger er

Læs mere

Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor

Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor politica, 45. årg. nr. 3 2013, 267-286 Morten Balle Hansen Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor Artiklen undersøger tre problemstillinger: 1) Hvor udbredt er forskellige former

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen

Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen 27. August 2004 Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen Det talte ord gælder. Overskriften for i dag var: På sporet af god offentlig topledelse. Og jeg synes, at dagen i dag viser,

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra

Læs mere

Aalborg Universitet. Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor Hansen, Morten Balle. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor Hansen, Morten Balle. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Transnational organisatorisk innovation i den offentlige sektor Hansen, Morten Balle Publication date: 2012 Document Version Early version, also known as pre-print Link to publication

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang 6 3 Skalaanalyser overordnet niveau 9 3.1 Interesse og motivation 9 3.2 Støtte fra medstuderende

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering UVM Kick-off konference: Ledelsesudvikling i Praksis (LIP) Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport

Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen. Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen & Kristian Nielsen Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder Hovedrapport Rockwoolfonden Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Indhold Forord 9 1 Introduktion 11

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP Hvordan skal vi forstå innovation i den offentlige sektor? Kan vi bruge erfaringer fra innovationsteorier i virksomheder til den offentlige sektor? Hvor kommer innovationer fra? Hvem er innovationsaktører?

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Tendenser i ledelsesorganisering

Tendenser i ledelsesorganisering Billeddelen med relations-id rid3 Foreningen offentlige HR chefer COK Personalepolitisk Dag Tendenser i ledelsesorganisering og HR s rolle 1 Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse,

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

50 år med Kvartalsoversigten

50 år med Kvartalsoversigten 107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen

Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen 1. Indledning Hensigten med dette paper er at give en introduktion til min Ph.d.-afhandling. Afhandlingen omhandler organiseringen

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Aalborg Universitet Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Published in: Politologisk Aarbog Creative Commons License Ikke-specificeret

Læs mere

Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab

Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab Lene Holm Pedersen Professor, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School Lhp.dbp.@cbs.dk Martin Luther offentliggjorde 95

Læs mere