DE NÆSTE LEDERE EN GUIDE TIL AT UDVIKLE LEDERTALENTER I KOMMUNER OG REGIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE NÆSTE LEDERE EN GUIDE TIL AT UDVIKLE LEDERTALENTER I KOMMUNER OG REGIONER"

Transkript

1 DE NÆSTE LEDERE EN GUIDE TIL AT UDVIKLE LEDERTALENTER I KOMMUNER OG REGIONER

2 2 INDHOLD På sporet af de næste ledere Hvad søger vi efter? Om at definere behovet for talent Hvad vil vi opnå? Om formål og ambitionsniveau Hvem har ansvaret? Om rolle- og opgavefordeling De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner 4. Hvordan finder vi de rette? Om udvælgelsesmetoder Hvordan læres ledelse? Om forskellige læringsformer Væksthus for Ledelse Januar Talent og hvad så? Om at følge talenterne godt på vej Projektledelse: Jan Struwe Poulsen, KL Mads Ole Dall, KTO/Perspektivgruppen Ti råd om at tilrettelægge talentudvikling af ledere Læs mere Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Forsidefoto: Geert Brovad Tryk: Rosendahls Fihl Jensen ISBN: ISBN: pdf En særlig tak til Region Midt, Region Hovedstaden og følgende kommuner, der har bidraget med værdifulde erfaringer til projektet: Fredericia, Esbjerg, Randers, Aalborg, Gentofte, Roskilde, Næstved og Vejle. En oversigt over relevante kontaktpersoner i de ti organisationer kan findes på

3 3 PÅ SPORET AF DE NÆSTE LEDERE Enhver leder kan huske første gang, nogen sagde, at man sikkert kunne blive en god leder. Nogle havde måske ventet utålmodigt på denne anerkendelse, men for mange kom den overrumplende. Mig? Leder? For det er ikke altid de største talenter, der er lettest at få øje på. Talent betyder uudfoldede evner, og nogle gange kan de også være skjult for talentet selv. Derfor er det glædeligt, hver gang nogen får øje på lederpotentialet i en medarbejder og giver talentet gode muligheder for at udvikle sig. Andre vil med rette spørge bekymret, hvor den næste generation af offentlige ledere skal komme fra. For betragter man de mange udfordringer, sektoren står over for, er det klart, at de næste ledere gerne skal være mindst lige så dygtige som deres forgængere. Til kommunikation, forandringsledelse, innovation, personaleledelse og økonomistyring for blot at nævne noget af det, der vil blive stærkere efterspurgt på tværs af den offentlige sektor. Derfor er det glædeligt, at en række arbejdspladser i kommuner og regioner nu har taget sagen i egne hænder. De er begyndt mere systematisk at opmuntre og udvælge medarbejdere, som har lyst til og flair for ledelse, og tilbyde dem særligt gunstige betingelser for at udvikle sig til gode ledere. Ofte tilbydes ledertalenterne et kortere afklaringsforløb, et førlederkursus eller et individuelt udviklingsprogram, der kan vare op til flere år. Men med udsigten til alvorlig mangel på ledere i den offentlige sektor er der god grund til at gribe talentspottingen og udviklingen mere systematisk an, fx via talentprogrammer for fremtidens ledere. Det er der mange potentielle gevinster ved: Man får flere og bedre ledere at vælge imellem, når fremtidige lederstillinger skal besættes. Man får chancen for målrettet at styrke de lederkompetencer, der bliver mest brug for i fremtiden. Man bringer frisk blod og nye perspektiver ind i ledelsesmiljøet og kan derigennem fremme fornyelse og innovation. Man fastholder og motiverer dygtige medarbejdere ved at give dem bedre muligheder for en lederkarriere. Man signalerer til hele organisationen, at man tager ledelse og ledelsesudvikling alvorligt. Mange veje fører til Rom Formålet med denne guide er at inspirere og kvalificere denne indsats i kommuner og regioner. Guiden gennemgår talentudviklingens vigtigste aspekter og giver eksempler på, hvordan nogle kommuner og regioner har grebet opgaven an. Bagerst i hæftet er der ti generelle råd til den proces, der dog ikke kan sættes på fast formel. Erfaringerne fra otte kommuner, to regioner og en anonym privat virksomhed viser da også, at der er mange udmærkede veje, der fører til Rom. De ansvarlige for talentudviklingen af ledere i de elleve organisationer er blevet interviewet om, hvad de har gjort, og det er essensen af deres råd, guiden giver videre. Kort sagt: Man har som kommune eller region chancen for at sikre et gennemtænkt generationsskifte, hvor man giver sine bedste ledelsestraditioner videre til de næste ledere og samtidig klæder dem på til fremtidens udfordringer. For de gamle, som faldt Nye tal viser, at næsten halvdelen (46 pct.) af de nuværende ledere i den offentlige sektor har trukket sig tilbage, inden der er gået ti år. Det er ikke mindst på de store velfærdsområder tæt på borgerne, at det tynder ud i lederkredsen: pleje, sundhed, undervisning, dagpasning samt teknik og miljø. Guiden er både skrevet til dem, der overvejer at gå i gang, og til dem, der gerne vil give deres nuværende talentudvikling et kritisk eftersyn. Den henvender sig især til tre grupper: de topledere, der har ansvaret for at sætte processen i gang; de ledere, der bliver berørt af aktiviteterne undervejs; og ikke mindst de HR-konsulenter, der som regel skal holde talenttoget i fart og på sporet. Bag interview og gode råd står Væksthus for Ledelse et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Søren Thorup, KL Formand Nogle vil nok blot håbe, at det forholder sig som i den gamle fædrelandssang: For de gamle, som faldt, er der ny overalt. Bodil Otto, KTO Næstformand

4 4 1. HVAD SØGER VI EFTER? OM AT DEFINERE BEHOVET FOR LEDERTALENTER Når man overvejer at arbejde systematisk med at udvikle sine ledertalenter, bør man fra begyndelsen tage stilling til fire basale spørgsmål: 1. Hvad forstår vi ved ledertalenter? 2. Hvilken slags ledelsestalent er vi interesserede i? 3. Hvor stort er behovet og hvor er det størst? 4. Hvilke ulemper er der ved at gøre egne medarbejdere til ledere? 1. Hvad forstår vi ved ledertalenter? En simpel definition af talent er de usædvanlige evner, et menneske besidder på et bestemt område. Ledelsestalent er altså en persons særlige evner for ledelse i bred forstand. Og personer, der har ledelsestalent, kaldes så ledertalenter. I dette projekt defineres et ledertalent som en medarbejder, der endnu ikke er leder, men som har vist lyst til og flair for ledelse. Der er altså forskel på et ledertalent og en dygtig medarbejder. 2. Hvilken slags ledelsestalent er vi interesserede i? De fleste kommuner og regioner har udarbejdet et ledelsesgrundlag, der definerer god ledelse hos os. Ledelsesgrundlaget er organisationens pejling af, hvilke lederegenskaber og lederprofiler der kræves for at løse nuværende og fremtidige opgaver. Ledelsesgrundlaget er et typisk afsæt, når organisationen skal udvælge ledertalenter. Hvis det fremgår af grundlaget, at organisationen først og fremmest ønsker ledere, der kan skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø, skal ledertalenterne udvælges i det lys. Er økonomistyring eller innovationsevne i højsædet, er det muligvis andre medarbejdere, der er de oplagte ledertalenter. Klarhed om de lederegenskaber og -kompetencer, der bliver brug for i fremtiden, er derfor alfa og omega for såvel udvælgelsen som udviklingen af ledertalenterne. Fredericia: Talenter kan bruges innovativt Når man kigger efter ledelsestalent, skal man derfor ikke nødvendigvis spejde efter de medarbejdere, der allerede har vist flotte resultater på deres felt, men efter dem, der skønnes at have et særligt stort potentiale inden for ledelse. Potentiale kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Man kan eksempelvis holde øje med, hvilke medarbejdere der synes at have: den ønskede tilgang til ledelse en veludviklet strategisk sans let ved at overskue og håndtere svære problemer evnen til at tale godt og klart med alle handlekraft og fokus på løsninger anderledes ideer og lyst til at udfordre status quo. Under alle omstændigheder skal det fra starten gøres tydeligt, at talentudvikling ikke handler om at give den dygtigste læge, lærer, pædagog eller sygeplejerske et anerkendende klap på skulderen. Målet er at finde det uopdyrkede lederpotentiale med henblik på at kultivere det og give medarbejderen mulighed for at afprøve sit talent i praksis. Der er flere ting, vi kigger efter, når vi skal spotte et talent. Det handler om at se talentet ud fra forskellige perspektiver som fx: Hvordan præsterer medarbejderen hvilke resultater skaber vedkommende? Får medarbejderen tingene til at ske og hvordan? Er der noget, der er overraskende i måden, talentet løser opgaverne på? Hvordan reagerer talentet, stillet over for en anderledes og måske sværere opgave? Hvilket potentiale har talentet? Vi har brugt et udpluk af talenterne i forbindelse med kommunens innovationsprojekt Fredericia Former Fremtiden. Talenterne har deltaget i en særligt tilrettelagt idégenereringsproces for at bringe dem i spil i forhold til organisationens mere strategiske og tværorganisatoriske projekter. Talentchef Rikke Albrektsen Fredericia Kommune

5 5 Hvilken type talent man er ude efter, afhænger også af, om man ønsker at bruge talentudviklingen strategisk til at påvirke ledelsestænkningen i organisationen eller om man i højere grad stiler mod at videreføre den eksisterende ledelsestradition. 3. Hvor stort er behovet og hvor er det størst? På et mere praktisk niveau er det nyttigt at have et overblik over, hvor i kommunen eller regionen der især bliver behov for at rekruttere nye ledere. Det kan fx handle om statistiske oplysninger som: Aalborg: Hvor mangler der nye ledere? Aalborg Kommune har udarbejdet en prognose for den fremtidige ledelsessituation i kommunen. Prognosen Ledelse i tal viser en brændende platform, som har øget interessen og forståelsen for at sætte fokus på ledertalentudvikling. Prognosen viser, at op til hver tredje af kommunens nuværende knap 900 ledere kan fratræde deres stillinger i løbet af fem år. Prognosen viser også, hvordan den forventede afgang ser ud forvaltningsvis. Dermed giver den strategiske oversigt et godt grundlag for at iværksætte blandt andet talentudvikling på netop de områder, hvor behovet er størst. Aldersfordelingen blandt de nuværende ledere. Tilbagetrækningsprognose for de forskellige ledergrupper. Mulighederne for at rekruttere ledere eksternt. Det kan også være, at man ønsker at øge antallet af kvindelige ledere og derfor ønsker et overblik over kønsfordelingen på forskellige områder, så man kan målrette talentudviklingen her. 4. Hvilke ulemper er der ved at gøre egne medarbejdere til ledere? Udvikling af egne ledertalenter er på mange måder en god måde at styrke sit rekrutteringsgrundlag på. Man bør dog være opmærksom på to risici ved denne strategi. For det første risikoen for indavl, hvis organisationen ikke også med jævne mellemrum får ledere udefra. I så fald kan organisationen komme til at mangle udsyn, ny inspiration og innovationskraft, fordi der ikke tilføres tilstrækkeligt med forstyrrelser og friske ideer. Løsningen vil ofte være at tilstræbe en passende balance mellem nye ledere, der er rekrutteret internt, og nye ledere, der kommer udefra. For det andet viser erfaringen, at det ofte er vanskeligt for nyudnævnte ledere at træde i karakter som ledere på deres egen arbejdsplads. Både leder og medarbejdere kan have problemer med at løsrive sig fra deres gamle roller som ligestillede kolleger. Desuden glemmer mange organisationer at introducere en internt rekrutteret leder ordentligt til jobbet, fordi vedkommende fejlagtigt forventes at kende det hele i forvejen. Her handler det i høj grad om som chef at være opmærksom på den internt udnævnte leders særlige udfordringer og behov for støtte. Se også afsnittet Hvordan kan man lette den svære begyndelse i det første lederjob? på side 17.

6 6 2. HVAD VIL VI OPNÅ? OM AT FASTLÆGGE FORMÅL OG AMBITIONSNIVEAU Når man har besluttet at arbejde systematisk med ledelsestalent, er det næste valg at fastlægge et formål og et ambitionsniveau for indsatsen. Det typiske er en eller flere af følgende tre tilgange: 1. Kort afklaringsforløb, der har til formål at give udvalgte medarbejdere en relativt hurtig mulighed for at afklare deres lyst og evner til at lede. 2. Førlederkursus, der har til formål at give ledertalenterne en fælles og generel introduktion til jobbet som leder. 3. Individuelle udviklingsforløb, hvor formålet er at give det enkelte ledertalent en længere træningsbane, der er designet ud fra talentets særlige muligheder og behov. Der er tale om stigende grader af udbytte, kompleksitet og ressourceanvendelse. Så som tilrettelægger af talentudvikling må man gøre sig klart, hvad man har behov for og ressourcer til at styre sikkert i mål. I det følgende beskrives den typiske grundidé i de tre niveauer. I den kommunale og regionale praksis findes der selvfølgelig mange mellemformer. Vejle: Afklaring over fem dage Vejle Kommune har udviklet et afklaringsforløb, der indledes med, at deltagerne testes og får feedback på deres styrker og udviklingsområder i forhold til lederrollen. Derefter følger en afklaringsproces over fire dage med følgende indhold: Intro med direktør om ledelse, rammer og forventninger. To dages internat, hvor der arbejdes med teori, ledere der lykkes, dilemmateater, ledelse som fag og personligt lederskab. Herefter mulighed for sparring fra konsulent/egen leder og følordning. En afsluttende dag, hvor den enkelte deltager lægger en udviklingsplan i forhold til sin egen karriere: leder, projektleder, specialist eller? 1. Korte afklaringsforløb Den enkleste model handler primært om afklaring. Om at give udvalgte medarbejdere med lyst til ledelse adgang til at få testet og talt om deres lederegenskaber og samtidig få snuset til, hvad ledelse handler om. Det foregår typisk i et kursusforløb, der varer mellem to og fem dage. Der vil næsten altid indgå en personlighedstest i afklaringsforløbet. Ofte vil det være en relativt enkel af slagsen, selv om nogle vælger en mere omfattende test for at øge præcisionen. I forlængelse af testen skal der altid ligge en personlig tilbagemelding fra en konsulent, som er godkendt til at gennemføre den pågældende test. Kursusdelen af afklaringsforløbet er ofte bygget op om følgende elementer: Præsentation af organisationens ledelsesgrundlag, ledelsesværdier e.l. Undervisning i ledelsesforståelse og lederens roller og opgaver. Øvelser med ledelsesdilemmaer. Livet som leder beretninger fra aktive ledere. Forløbet afsluttes gerne med, at den enkelte deltager vurderer sine muligheder og ønsker. Det sker i dialog med nærmeste leder og/eller HR-afdelingen og kan eventuelt føre videre til næste skridt i talentudviklingen. Fra start til slut vil afklaringsforløbet ofte kunne gennemføres på en eller to måneder.

7 7 2. Førlederkursus Afklaringen af lederpotentialet kan også være bygget ind i et længerevarende uddannelsesforløb (typisk 4-6 måneder), der giver ledertalenter en samlet introduktion til ledelse. Sådanne førlederkurser indeholder ofte et element af afklaring, men kan også være tilrettelagt til medarbejdere, der allerede er afklarede om, at de gerne vil være ledere. Et førlederkursus kan fx være bygget op af følgende elementer: Personlighedstest og tilbagemelding jf. afklaringsforløbet. Holdundervisning, hvor deltagerne får viden om ledelse i teori og praksis. Træningsmoduler, hvor deltagerne gennem gruppeøvelser afprøver forskellige aspekter af lederrollen af. Ledernetværk, hvor deltagerne får en struktureret ramme om at udveksle erfaringer og ideer. Praksistræning, hvor deltagerne tager livtag med virkelige ledelsesopgaver. Det kan være som ledelsesføl, -praktikant eller -vikar. Mentorordninger, hvor erfarne ledere fungerer som mentor for de enkelte ledertalenter. Indholdet i en række af disse elementer uddybes og eksemplificeres i afsnittet Hvordan læres ledelse? på side 14. Midtjylland: Intensiv træning af førledere Region Midtjylland har lang erfaring med kombinerede afklarings- og træningsprogrammer for førledere og talenter. Den nyeste generation af træningsforløb, Apollo 1 og 2, er bygget op med fem moduler fordelt over otte dage, hvor der arbejdes med: afklaring personligt lederskab ledelsesopgaver og positioner relationel forståelse organisatorisk forståelse. Deltagerne arbejder blandt andet med test og simulatortræning, og dele af programmet foregår udendørs. Desuden er der mulighed for samtaler med en konsulent mellem modulerne. Deltagerne bliver optaget på programmet via indstilling fra egen leder og gennem ansøgning via Koncern HR, Organisation og Ledelse.

8 8 3. Individuelle udviklingsforløb De mest ambitiøse talentprogrammer for kommende ledere er bygget op som individuelle forløb. Det betyder, at det enkelte talent designer sit eget udviklingsforløb i samarbejde med egen leder og en HR-konsulent. Forløbene strækker sig ofte over et eller to år. Filosofien bag det individuelle er, at hvert eneste ledertalent har ganske særlige erfaringer, kvaliteter, interesser og udfordringer, og at talentet derfor skal udvikles på sine egne betingelser. Det giver også mulighed for at opdyrke et særligt talent inden for mere specialiserede ledelsesformer: teamledelse, projektledelse og innovationsledelse for blot at nævne nogle. Udviklingsforløbene er skræddersyede, men mange af dem indeholder flere af følgende elementer: talentnetværk, karriereplan, udstationering og mentorordning. Disse uddybes i afsnittet Hvordan læres ledelse? på side 14. Desuden indgår der i de individuelle udviklingsforløb som regel også et undervisningsforløb, der er tilpasset ledertalentets ønsker og behov. Det kan være en serie korte kurser, rettet mod særlige ledelsesopgaver: projektledelse, styring, vanskelige samtaler, kommunikation, mødeafvikling etc. Men det kan også være mere sammensatte og længerevarende undervisningsprogrammer eksempelvis Den Offentlige Lederuddannelse (DOL), diplomkurser eller masteruddannelser, der ofte har et stærkere teoretisk islæt. Gentofte: Individuelle læringsprojekter I Gentofte Kommune er et antal individuelle læringsprojekter omdrejningspunktet for talentprogrammet Ledelse på vej. Deltagerne skal selv designe deres læringsproces og karriereudvikling gennem de spørgsmål, de stiller sig selv, og de udfordringer, de vælger at tage op i løbet af uddannelsen. I den proces bliver de hjulpet af nærmeste leder, af konsulenterne på uddannelsen og af øvrige deltagere. Dermed kan læringen og karriereudviklingen i høj grad tilpasses den enkeltes og arbejdspladsens ønsker og behov. Deltagerne kan individuelt fx vælge at fokusere på: Hvilken form for ledelse kan og vil jeg udøve på nuværende tidspunkt? Hvordan kan og vil jeg udøve linjeledelse? Hvordan bliver jeg en rigtig god projektleder? Hvordan erhverver jeg mig de fornødne kompetencer til en bestemt stilling eller opgave? For at kunne få svar på individuelle spørgsmål om ledelse skal deltagerne selv iagttage, reflektere over og eksperimentere med så mange forskellige perspektiver på ledelse som muligt. De skal selv prøve at udøve ledelse og løbende have udfordret deres perspektiver på ledelse og på sig selv som ledere. Programmet opererer med fire forskellige læringsformer: Ledelsespraktik ledelse i praksis Innovationsprojekter ledelse af fornyelse Klasseværelset perspektiver på ledelse Ledelse af egen uddannelse.

9 9 Enkeltfaglige eller tværfaglige talentprogrammer? De fleste aktiviteter på alle tre niveauer foregår tværfagligt. Det vil sige, at ledertalenter samles på tværs af regionens eller kommunens sektorer og faggrænser, så kommende ledere fra fx skoler og daginstitutioner mødes med talenter fra plejecentre, materielgården og rådhuset. Tanken er, at tværfagligheden tvinger ledertalenterne til at fokusere på det, de har til fælles: ledelse. Har en aktivitet udelukkende ledere fra fx psykiatrien, flytter fokus let over på faglige diskussioner og rammebetingelser i netop den sektor. Nogle organisationer vælger dog talentudviklingsforløb med fagligt homogene grupper. Det kan blandt andet være for at styrke implementeringen af fælles ledelsesværdier inden for området. Det kan også give fx kommunens institutionschef mulighed for at spille en aktiv og synlig rolle i et forløb for potentielle ledere af dagtilbud. Roskilde: Også gevinster ved enkeltfaglige forløb Roskilde Kommune har udbudt såvel talentudviklingsforløb, der var forbeholdt dagtilbudsområdet, som forløb med deltagere fra forskellige forvaltningsområder. Der har været gevinster ved begge modeller. Deltagerne i talentforløbet på dagtilbudsområdet oplevede fx, at de fik et stærkt fælles afsæt i problemstillinger og udfordringer, der præger ledelse på netop deres område. Desuden har de efterfølgende fået et godt netværk blandt andre nye ledere på området.

10 10 3. HVEM HAR ANSVARET? OM ROLLEFORDELINGEN I TALENTUDVIKLING AF LEDERE Vellykket udvikling af ledertalenter er altid resultatet af et godt samspil mellem mange parter i organisationen. De tre ubetinget vigtigste er: 1. Topledelsen, der skal give processen troværdighed og strategisk tyngde. 2. HR-afdelingen, der skal have kompetencer til at styre forløbene. 3. Talenternes ledere, der skal se meningen i at slippe talenterne løs. 1. Topledelsen: Den strategiske forankring Erfaringer fra kommuner og regioner viser, at talentudvikling af ledere skal være et prioriteret strategisk indsatsområde for at lykkes. Er tænkningen ikke forankret solidt og tydeligt i direktionen, kan man næsten lige så godt lade være med at forsøge! Direktionen skal som projektejere give hele processen den troværdighed, som er strengt nødvendig, fordi der er så mange i organisationen, der skal bakke processen op ved at investere tid, kræfter og medarbejdere i den. Alle skal kunne vide sig sikre på, at der bliver fulgt ordentligt op på indsatsen. Forankringen i topledelsen vil også være naturlig, da talentudviklingen handler om de ledelsesværdier og kompetencer, der skal præge organisationen i fremtiden. Derfor skal talentudviklingen understøtte topledelsens visioner for god ledelse i kommunen eller regionen, sådan som de fx er formuleret i et ledelsesgrundlag. Især i forhold til talenternes ledere, der skal lægge medarbejdere til, er det vigtigt, at topledelsen tydeligt signalerer, at den står 100 pct. bag mål og midler i talentudviklingen. Topledelsens udmeldinger vil præge tilgangen til talentudvikling i alle organisationens ledelsesmiljøer. Og erfaringen viser, at kvaliteten af ledelsesmiljøerne betyder meget for, om nok så gode talentprogrammer faktisk fører til bedre ledelse og en bredere rekrutteringsbase. For ledergrupperne skal aktivt være med til at opmuntre og udvikle de næste ledere, hjælpe dem godt i gang og integrere dem i deres ledelsesmæssige fællesskab. Og da talentudvikling er et relativt nyt punkt på ledergruppernes lange dagsorden, kræver det ofte en bevidst prioritering, en ekstra indsats eller en anden organisering for at lykkes.

11 11 Region H: Strategisk forankring og sammenhæng I Region Hovedstaden står målet klart: Vi skal skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det kræver ledelse i verdensklasse. Derfor har regionen iværksat et omfattende lederudviklingsprogram, hvor talentudvikling er et af mange elementer. Talentudvikling er kun effektiv, hvis alle ledere kender tankesættet og bidrager til at finde de nye ledertalenter. Derfor tænker Region H talentudvikling ind i alle aktiviteter, der handler om lederudvikling. For at sikre en stærk strategisk forankring har lederudviklingsprogrammet den øverste ledelseskreds som referencegruppe. andre ord gøre en indsats for talentudviklingen, selv om de groft sagt risikerer en tredobbelt straf: de direkte og indirekte omkostninger til talentprogrammet den talentfulde medarbejders fravær risikoen for, at ledertalentet søger og får et andet arbejde. I praksis viser det sig heldigvis, at talenternes ledere på trods af ulemperne bidrager konstruktivt til hele talentprocessen. Måske af omsorg for den enkelte medarbejder. Måske fordi der kan være prestige i at levere talenter til et projekt, der har høj prioritet i kommunen. Måske fordi lederne kan se, at de øvrige medarbejdere motiveres ved at se deres kolleger få chancen for at udvikle sig videre. 2. HR-afdelingen: De nødvendige kompetencer At afvikle et ambitiøst talentudviklingsforløb kræver en række proceskompetencer, der typisk vil være i HR-afdelingen. Den er derfor en nøgleaktør, når kommunen eller regionen vil sætte talentaktiviteter i gang. Ofte er det også HR-afdelingen, der fra begyndelsen leverer beslutningsoplægget om talentudvikling til direktionen. Derefter har afdelingen typisk hovedrollen i at udvikle, designe, markedsføre og drive programmerne. Med til opgaven hører at organisere jobrotationer, praktikophold, udstationering, mentorordninger mv. Især i større organisationer har HR-afdelingen nu ofte selv de kompetencer, der er nødvendige for at drive et talentprogram. Tidligere blev hele opgaven tit outsourcet til eksterne konsulentfirmaer. I dag bliver de eksterne konsulenter typisk brugt mere målrettet til at facilitere afgrænsede dele af programmet. Det kan fx være særlige kursusforløb, coaching eller opbygning af netværk. Det er en gevinst ved denne rollefordeling, at talentprogrammet forankres bedre i egen organisation, når ansvaret og kompetencerne samles her. 3. Talenternes ledere: De rette incitamenter Den sidste og måske allervigtigste rolle spilles af drifts- og institutionslederne talenternes ledere. Det er dem, der kender de talentfulde medarbejdere bedst. Det er dem, der skal hjælpe dem om bord i talentprogrammet. Og det er dem, der fx skal understøtte dem i deres træningsforløb undervejs. De skal med Denne opbakning er det imidlertid risikabelt at tage for givet. I en presset hverdag er det menneskeligt for en leder at prioritere egne kortsigtede interesser over fællesskabets bedste på lang sigt. Derfor har mange kommuner og regioner forsøgt at gøre det endnu mere attraktivt for lederne at bidrage blandt andet ved: At gennemføre en særlig talentkonference for at sparke processen godt i gang og motivere de lokale ledere til at gå med. At have en central pulje til formålet, så den enkelte institution ikke skal bære så stor en del af den økonomiske byrde selv. At topledelsen tydeligt markerer, hvor vigtigt det er at finde de rigtige talenter og dermed giver prestige eller anden belønning for denne opgave. SU/MED-udvalg og TR Traditionelt har SU/MED-systemet ikke spillet nogen større rolle i talentprogrammerne. Det kunne ellers være en oplagt opgave. For dels retter de sig direkte mod udvikling af medarbejdere. Dels vil opbakningen fra SU/MED-udvalg kunne være med til at øge både opmærksomheden om og opbakningen til talentudviklingen. Allerede i dag spiller tillidsrepræsentanten tit en vigtig rolle som en af dem, der opdager medarbejdere med ledelsestalent og opmuntrer dem til at afprøve deres potentiale i et talentforløb.

12 12

13 13 4. HVORDAN FINDER VI DE RETTE? OM UDVÆLGELSESMETODER Udvikling af ledertalenter er at invitere udvalgte medarbejdere ud på en rejse. Spørgsmålet er, hvordan man finder rejsedeltagerne. Her bruger kommuner og regioner især tre metoder eventuelt i forskellige kombinationer og nogle steder med variationer mellem de enkelte forvaltningsområder. Tilsvarende kan det gøres til en fast del af lederens udviklingssamtale (LUS) at drøfte, hvordan lederen bidrager til at identificere og opmuntre nye ledertalenter i egen organisation. Det kan samtidig være en måde at gøre organisationen parat til en situation, hvor der med kort varsel er brug for at konstituere en ny leder. Ansøgning Deltagerne bliver fundet ved, at alle medarbejdere har mulighed for at søge selv. Metodens styrke er, at den kan bringe skjulte ønsker og overset talent frem i lyset. Omvendt risikerer man, at mere ydmyge ledertalenter ikke bringer sig selv i forslag. Denne fremgangsmåde stiller også store krav om, at alle i målgruppen får kendskab til tilbuddet om talentudvikling. En kommune har fx valgt at sende en beskrivelse af talentudviklingsprogrammet ud med medarbejdernes lønseddel. Åbenhed om udvælgelse af talenter Uanset hvordan deltagerne i et talentprogram udvælges, er det vigtigt at være åben om hele talenttænkningen for at forebygge myter og misundelse. Det er nyttigt at forklare hele organisationen, at talentudvikling af ledere er et strategisk indsatsområde på linje med anden ledelses- og kompetenceudvikling. På den måde signalerer man både, at gode ledere er vigtige for organisationen, og at ledertalenter ikke er særligt ophøjede, blot fordi de har talent for ledelse. Udtagelse Ledertalentets leder indstiller eller udpeger de medarbejdere, der skønnes egnede til at deltage i et talentprogram. Fordelene er, at det kan få deltagere frem i lyset, som måske ikke havde meldt sig selv. Og samtidig risikerer man ikke et uoverskueligt stort ansøgerfelt. Ulempen kan være, at det kun eller primært er de medarbejdere, der i forvejen har ledelsens sympati og bevågenhed, der kommer i betragtning. Samtidig bidrager åbenhed om talentkriterierne til en kultur, hvor det er mere naturligt for alle medarbejdere at drøfte karriereveje og kompetenceudvikling, og til et fælles sprog til sådanne drøftelser. MUS Lederen bruger medarbejderudviklingssamtalen som omdrejningspunkt for at snakke om medarbejderes lyst til og flair for ledelse. På den måde bliver udvælgelsesprocessen en integreret del af den almindelige drøftelse og planlægning af medarbejdernes kompetence- og karriereudvikling. Nogle organisationer har talentudvikling som et fast punkt i alle MUS-samtaler, men de fleste er blot åbne for, at emnet tages op i samtalen, hvis det er relevant. MUS-metoden kan bruges, hvad enten det i sidste ende er lederen, der udpeger talenterne, eller medarbejderne selv, der ansøger. Roskilde: Talenter som ambassadører Roskilde Kommune betragter ledertalenterne som de bedste ambassadører for talentudvikling. Talenterne tager uddannelsen med hjem på arbejdspladsen og introducerer derved kollegerne til, hvad talentudvikling går ud på. I praksis betyder det, at talenterne kan være ansvarlige for personalemøder deltage aktivt i strategiarbejdet sammen med lederen være ansvarlige for udviklingsprocesser opfordre kollegerne til at kommentere på talentets stærke og svage sider.

14 14 5. HVORDAN LÆRES LEDELSE? OM FORSKELLIGE LÆRINGSFORMER De fleste talentprogrammer har en overvejende praktisk tilgang til ledelse. De bygger tilsyneladende på den opfattelse, at ledelse i høj grad er noget, man lærer ved at lede. Der indgår teorielementer i næsten alle programmer, men det er sjældent, at én bestemt teoriretning er stærkt styrende for den måde, man udvikler talenterne på. Praksistilgangen kommer blandt andet til udtryk i de mange praksisnære læringsformer. Det gælder dels de virkelighedssimulerende øvelser og cases, der indgår i undervisningen på førlederkurser mv., dels i det stærke element af træning, der er i de fleste individuelle udviklingsforløb. Praksislæringen kan tilrettelægges meget forskelligt. Her gengives kun nogle typiske kendetegn ved en række af de mest benyttede former. Talentnetværk Netværksgrupper blandt ledertalenter er en oplagt mulighed for at få undersøgt og udfordret sin egen tilgang til lederjobbet i en uformel og tryg sammenhæng blandt ligesindede. Netværket kan i princippet være selvstyrende, men bør dog i en startfase have støtte til at få klarhed om netværkets opgave, arbejdsform, tidsrammer og spilleregler herunder deltagernes forskellige roller og forventninger. Netværk kan dannes både blandt deltagerne i førlederkurser og blandt talenter i individuelle udviklingsforløb. Se også afsnittet Talent og hvad så? på side 16. Projekter I førlederkurser lader man ofte mellem hvert modul deltagerne løse mindre, ledelsesrelaterede opgaver i egen organisation. Det kan fx være at gennemføre små afgrænsede projekter, undersøge ledelsespraksis i organisationen e.l. Disse praksiserfaringer bliver så brugt som afsæt for fælles refleksioner på de følgende moduler. Også i de individuelle forløb bruges det hyppigt som læringsform at give talentet ledelsesansvar for et større eller mindre projekt. Følordninger og lederpraktik Afhængigt at talentaktiviteternes varighed og ambitionsniveau kan man indbygge forskellige former for livtag med virkelige ledelsesudfordringer. Den mindst forpligtende form er en slags følordning, hvor et ledertalent følger en leders hverdag i en periode. Næste trin kan være et egentligt praktikophold, hvor ledertalenter får selvstændige ledelsesopgaver under vejledning og supervision. Mentorordninger Mentorordninger er en ofte benyttet metode ikke mindst i forhold til de individuelle udviklingsforløb. Ideen i denne læringsform er, at en fungerende leder bliver tilknyttet ledertalentet som mentor under hele eller dele af talentprogrammet. De fleste ledertalenter oplever det som værdifuldt at kunne drøfte deres egne iagttagelser, spørgsmål, ideer og bekymringer med andre, der har stået i samme situation. Det kan både handle om ledelsesfaglige og mere personlige overvejelser om lederrollen mv. Næsten alle talentprogrammer vælger at knytte én mentor til hvert talent, men en mentorordning kan have mange andre former. Nogle bruger fx en etableret ledergruppe som kollektive mentorer for alle de udstationerede talenter i sektoren. Karriereplan Et vigtigt afsæt for at træne en kommende leder er, at ledertalentet selv reflekterer grundigt over sin egen situation og sine fremtidsmuligheder for at udvikle sig som leder. Et tidligt skridt i den proces kan være, at ledertalentet sammen med sin nærmeste leder drøfter en egentlig karriereplan. Derefter kan man koble HR-afdelingen på og udnytte dens overblik over, hvilke muligheder der er for karriereudvikling på tværs af hele organisationen.

15 15 Privat virksomhed: Vi prøver talenterne af i praksis Længerevarende udstationering I de individuelle udviklingsforløb er udstationering som leder et vigtigt omdrejningspunkt. Denne mulighed forudsætter, at organisationen er opmærksom på mulighederne i at lade ledertalenter udfylde vakante lederstillinger. Det kan fx være i en overgangsfase eller i forbindelse med orlov e.l. I en privat virksomhed, der har valgt at være anonym, samles topledelsen en gang om året med det ene for øje at undersøge, hvilke ledertalenter der aktuelt findes i virksomheden. Blandt medarbejdere såvel som blandt nuværende ledere. For virksomheden arbejder med talentudvikling på alle niveauer fra specialister og projektledere til drifts- og topledelse. Virksomheden skelner mellem high performers og high potentials, og det er de sidste, topledelsen ønsker at finde og dyrke. Typisk er ledertalenter i gang med et udviklingsforløb. Ved udstationering handler det ikke om at være føl, kigge på eller snuse kortvarigt til ledelse, men om at mærke ledelsesopgaven og -ansvaret på egen krop i længere tid. Hvordan føles det? Hvor lykkes jeg? Hvad er svært? Hvordan trives jeg i rollen? Hvilke resultater når jeg? etc. Det er den slags spørgsmål, man som ledertalent kan komme tættere på under en udstationering. Ofte bliver talentet udstationeret inden for sit eget fagområde, men der findes også gode eksempler på udstationering til andre fagområder eller sektorer. Her må man både se på det enkelte talent og den ledelseskultur, der præger værtsorganisationen. Er der fx stærke traditioner for en markant faglig ledelse, kan det være vanskeligt for en outsider at gøre sig gældende som leder. Når talenterne er fundet, bliver de typisk bedt om at løse konkrete ledelsesopgaver eller stå i spidsen for et strategisk vigtigt projekt. Hensigten er at lade dem folde deres talent fuldt ud og dermed også finde dets grænser. Talenterne bliver prøvet af uden nødvendigvis at vide, at de er særligt udvalgte. Filosofien i denne udviklingstænkning er, at ledertalent afprøves og udvikles mest effektivt ved at løse konkrete ledelsesopgaver altså i livtaget med virksomhedens virkelige udfordringer. Som støtte til dette livtag tilbydes talenterne blandt andet individuelle uddannelsesforløb, coaching og netværksgrupper. Desuden får udvalgte talenter tilknyttet en gruppe af nøglepersoner, der kan give sparring på løsningen af en konkret opgave og på talentets udvikling som leder. På den måde får virksomhedens ledelse indsigt i rækkevidden af talenternes potentiale og kan samtidig yde det enkelte talent maksimal støtte og opmærksomhed i realistiske ledelsessituationer.

16 16 6. TALENT OG HVAD SÅ? OM AT FØLGE LEDERTALENTERNE GODT PÅ VEJ Talentudviklingen er ikke afsluttet med, at et nyt kuld af ledertalenter har gennemført et førlederkursus eller udviklingsforløb. Herefter rejser der sig især tre vigtige spørgsmål: 1. Hvad kan man gøre for at skaffe de færdige talenter et lederjob? 2. Hvad skal man gøre med de ledertalenter, der ikke bliver ledere? 3. Hvordan kan man lette den ofte svære begyndelse i det første lederjob? 1. Hvad kan man gøre for at skaffe de færdige talenter et lederjob? At have gennemført et talentprogram er et slags kvalitetsstempel, men giver ikke automatisk adgang til et lederjob. Ingen organisation kan garantere selv nok så lysende ledertalenter en lederstilling, straks talentprogrammet er afsluttet. I udgangspunktet bør man selvfølgelig kun sætte talentprogrammet i værk, hvis man på forhånd ved, at der inden længe bliver brug for de pågældende talenter som ledere. Men det kan være, at ledere trækker sig senere tilbage end forventet, at man reducerer antallet af ledere, eller at stærke eksterne kandidater ligger forrest i ansøgerfeltet.

17 17 Region H: Vigtigt at følge op på talentudvikling Spørgsmålet er, hvad organisationen skal gøre i ventetiden. Én tilgang er at gøre ingenting i forventning om, at et ledertalent selv bør kunne opsøge eller skabe de job, der passer til talentet. Og det sker da også ofte blandt andet fordi hele organisationen i kraft af talentprogrammet er blevet mere opmærksom på, hvem der er på vej frem på ledelsesområdet. Der står kort sagt flere døre åbne for de nyudklækkede talenter, fordi de ofte allerede er tænkt ind som en del af organisationens samlede ledelsesmiljø. Mange kommuner og regioner vælger dog at understøtte denne integration for at holde talentet varmt. Det sker især ved: At nærmeste leder giver ledertalentet særlige udfordringer, der har en tydelig ledelsesdimension. At HR-afdelingen tilbyder forskellige opfølgningsinitiativer. Det kan være en karrieresamtale, ansvar for et udviklingsprojekt eller andre strategisk vigtige opgaver på tværs af organisationen. At fortsætte netværksgrupperne i et stykke tid efter, at ledertalenterne er sprunget ud, så de også kan støtte hinanden i tiden lige før og lige efter den første udnævnelse. 2. Hvad skal man gøre med de ledertalenter, der ikke bliver ledere? I ethvert talentprogram vil der være ledertalenter, der enten selv hopper fra undervejs eller ikke formår at gennemføre programmet tilfredsstillende. Hertil kommer de talenter, der nok gennemfører, men hvor enten lysten eller evnerne til at lede viser sig mindre end forventet. Hvordan skal man håndtere disse grupper? En etisk grundregel i talentudvikling er at sikre, at alle deltagere kommer ud på den anden side med en god oplevelse. Det skal derfor være muligt at give op eller bestemme sig om uden at tabe ansigt. Efter forløbet er det vigtigt at være opmærksom på de talenter, som vælger lederkarrieren fra. De skal om nødvendigt støttes i at kanalisere deres evner og motivation over i andre karrierebaner eksempelvis som specialister eller projektledere. Når et talentudviklingsprogram afsluttes, kan der være behov for opbakning til de deltagere, der ikke får en lederstilling med det samme. Region Hovedstaden etablerer derfor mentorordninger, netværk med andre kommende ledere og supervision fra HR-konsulenter for at holde talenternes engagement og kompetencer ved lige. 3. Hvordan kan man lette den svære begyndelse i det første lederjob Fra andre undersøgelser er det kendt, at næsten alle ledere oplever de første måneder som de vanskeligste at komme igennem. Er man leder i en fremmed organisation, handler det blandt andet om, at man ikke er fortrolig med hverken de daglige rutiner eller kulturen på arbejdspladsen. Bliver man forfremmet til leder i sin egen organisation, har man ofte svært ved at træde i karakter som leder over for sine tidligere kolleger eller føler sig isoleret uden sit gamle kollegiale netværk. Oveni kommer så i begge tilfælde den helt naturlige usikkerhed, det giver at være debutant på sit felt. Derfor bør man især som chef tage særlig god vare på sine nye ledere. Det gælder selvfølgelig både de ledere, der er udstationerede som led i et udviklingsforløb, og dem, der sidder i deres første rigtige lederjob. Man kan blandt andet lette vejen for en ny leder ved: at afklare forventningerne til den nye leder at præsentere jobbets krav og indhold systematisk at introducere godt til rutiner og nøglepersoner at vise tillid og tydeligt bakke den nye leder op at give tidlig og opsøgende sparring at opbygge et trygt ledelsesrum at tilbyde lederen personlig støtte, fx i form af en mentor at integrere lederen i eksisterende ledernetværk. Læs mere om dette i hæftet Let vejen for de nye ledere. Se oversigten på side 19.

18 18 TI RÅD OM AT TILRETTELÆGGE TALENTUDVIKLING AF LEDERE Ud fra erfaringerne i projektets kommuner og regioner kan man opstille følgende ti generelle principper for at tilrettelægge udvikling af ledertalenter. Den konkrete udformning af talentindsatsen bør altid afspejle de særlige behov og udfordringer i den enkelte organisation. 1. Afklar behovet, så I ved, hvor i organisationen der især bliver behov for nye ledere, hvor mange og hvornår? 2. Fastlæg formålet, så I kan vælge det rette ambitionsniveau for talentprogrammet og afgøre, hvordan det skal indgå i den samlede ledelses- og organisationsudvikling. 3. Definér en god leder, så talentudviklingen tager afsæt i de egenskaber og kompetencer, jeres næste ledere får brug for. 4. Tag topledelsen i ed, så talentudviklingen fra starten får strategisk perspektiv og troværdighed i hele organisationen. 5. Overvej rekrutteringen, så I har afvejet fordele og ulemper ved enten at lade talenterne melde sig selv eller blive håndplukket af lederne. 6. Beløn lederne, så de også har fordele ved at afgive en dygtig medarbejder til et talentprogram. 7. Træn ledelse i praksis, så ledertalenterne via en bred vifte af praksisnære læringsformer får et realistisk billede af, hvad lederjobbet går ud på. 8. Involvér organisationen, så alle er med på, hvad talentudviklingen er godt for, og hvad den kræver af chefer, ledere og medarbejdere. 9. Hjælp talenterne i gang, så de hurtigst muligt kan omsætte deres nyerhvervede kompetencer i et lederjob eller andre udfordrende opgaver. 10. Let vejen for de nye ledere, så talenterne ikke snubler i deres første lederjob, men føler sig godt støttet af chef og ledernetværk.

19 GODE RÅD TIL LEDERNES OMVERDEN 19 LÆS MERE Væksthus for Ledelse: Ledere der spirer. Interaktivt videoværktøj, hvor førledere via en række dilemmaer kan tage stilling til, om ledelse er noget for dem, og få sparring fra erfarne ledere undervejs. Øvrige publikationer: Personalestyrelsen: Talentudvikling! Hvordan griber vi det an i praksis? erfaringer fra to ministerier i front. Rapport med gode råd og erfaringer fra talentudviklingsforløb i staten. Oktober Kan hentes gratis på Birgitte Andersen m.fl: Talentudvikling i praksis God inspiration til at strukturere og gennemføre et talentudviklingsprogram og sætte talentudvikling på dagsordenen. DJØF Forlag, LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE Let vejen for de nye ledere. Undersøgelse af nyudnævnte kommunale lederes oplevelse af deres første tid i jobbet med fokus på, hvad deres chefer kan gøre for at lette den svære start. Ledere der lykkes. Undersøgelse af kernekompetencer hos særligt succesfulde institutionsledere i kommunerne. Dion Sørensen & Erik Kjær: Talentfabrikken intern lederrekruttering. Sætter fokus på virksomhedernes interne lederrekruttering og -udvikling og argumenterer for, at det er langt at foretrække frem for ekstern rekruttering. SAXO, En del kommuner har beskrevet talentprogrammer på deres hjemmeside. Blandt dem er Aalborg Kommune. Se Om Væksthus for Ledelse SUCCESFULDE LEDERE I SYGEHUSVÆSENET EN UNDERSØGELSE AF KERNEKOMPETENCER HOS SUCCESFULDE LEDERE PÅ AFDELINGSNIVEAU Succesfulde ledere i sygehusvæsenet. Undersøgelse af kernekompetencer hos særligt succesfulde afdelingsledere i sygehusvæsenet. Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om Væksthusets aktiviteter på eller på vores lederportal I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Afdelingschef Søren Thorup, KL, formand Forbundsformand Bodil Otto, FIND DEN RIGTIGE LEDER FEM ANBEFALINGER OM GOD REKRUTTERING AF LEDERE I KOMMUNER OG REGIONER LEDERNETVÆRK DER VIRKER GODE RÅD TIL TOPLEDERE OG KONSULENTER Find den rigtige leder. En guide til en professionel rekrutteringsproces i kommuner og regioner. Ledernetværk der virker. Gode råd om, hvordan man får ledernetværk til at fungere effektivt. De fleste råd er også relevante for netværk mellem ledertalenter. Alle publikationerne kan hentes og bestilles gratis fra HK/Kommunal, næstformand Sekretariatschef Helle Krogh Basse, KTO Direktør Jens Kragh, FTF-K Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen, Danske Regioner Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune Direktør Mogens Kring Rasmussen, DJØF Administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen, Region Syddanmark Løndirektør Sine Sunesen, KL Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommune

20 DE NÆSTE LEDERE EN GUIDE TIL AT UDVIKLE LEDERTALENTER I KOMMUNER OG REGIONER Mange kommuner og regioner er godt i gang med at finde og udvikle de ledertalenter, der skal overtage ansvaret for fremtidens velfærdsopgaver, når en generation af offentlige ledere om få år går på pension. Formålet med denne guide er at inspirere og kvalificere indsatsen for ledertalenterne. Guiden gennemgår talentudviklingens vigtigste aspekter og giver eksempler på, hvordan nogle kommuner og regioner har grebet opgaven an. Guiden giver en række gode råd til topledere, ledere og ikke mindst til de HR-konsulenter, der som regel står for at tilrettelægge talentudviklingen i praksis. Bag guiden står Væksthus for Ledelse et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Læs mere på

De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner

De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner Indhold På sporet af de næste ledere... 3 1. Hvad søger vi efter? Om at definere behovet for talent... 4 2. Hvad vil vi opnå?

Læs mere

De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner

De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner De næste ledere En guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner Indhold På sporet af de næste ledere... 3 1. Hvad søger vi efter? Om at definere behovet for ledertalenter... 4 2. Hvad vil

Læs mere

Talent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter

Talent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter Praktisk information Deltagerne skal tilmelde sig på www.perst.dk/ledelsestalent. Flere end 40 procent af de statslige ledere forventes at gå på pension inden 2020. Pris Vi skal med andre ord finde mange

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision

Læs mere

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM. Fra medarbejder til leder

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM. Fra medarbejder til leder TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM Fra medarbejder til leder Silkeborg Kommune 2014-2015 Talentudvikling fra medarbejder til leder Med en gennemsnitsalder på over 50 år blandt Silkeborg Kommunes ledere og med de

Læs mere

Guide til udvælgelse af deltagere til. Talent for ledelse. - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter

Guide til udvælgelse af deltagere til. Talent for ledelse. - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter Guide til udvælgelse af deltagere til Talent for ledelse - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter Juni 2013 Målgruppen for Talent for ledelse Udviklingsforløbet retter sig mod medarbejdere, som

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2. Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her

2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2. Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2 Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 3 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 4 Fokus på offentlig ledelse God ledelse er nøglen til succes

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Karriere kvinder KU. Udviklingsforløb for kvindelige VIP ere på KU

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Karriere kvinder KU. Udviklingsforløb for kvindelige VIP ere på KU Karriere kvinder KU Udviklingsforløb for kvindelige VIP ere på KU Karriere kvinder KU - Vil du være med til at motivere og give brændstof til andre? - Vil du have indflydelse på KU s kommende retning og

Læs mere

Udvikling af ledelsestalent

Udvikling af ledelsestalent Udvikling af ledelsestalent 1 10 Hvorfor talentforløb indenfor ledelse Alle medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune har talent og alle skal løbende kompetenceudvikles, så alles potentiale bliver udfoldet

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

DANSKE R EG IONER LEDELSE

DANSKE R EG IONER LEDELSE DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM 22. april 2015 2015-2016

TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM 22. april 2015 2015-2016 TALENTUDVIKLINGS- PROGRAM 22. april 2015 2015-2016 Talentudvikling fra medarbejder til leder Med en typisk gennemsnitsalder på over 50 år blandt kommunale ledere og med de små årgange, der nu rammer arbejdsmarkedet,

Læs mere

gør god ledelse bedre PÅ VEJ MOD LEDELSE I FOLKESKOLEN ET TALENTUDVIKLINGSPROGRAM FOR KOMMENDE SKOLELEDERE

gør god ledelse bedre PÅ VEJ MOD LEDELSE I FOLKESKOLEN ET TALENTUDVIKLINGSPROGRAM FOR KOMMENDE SKOLELEDERE gør god ledelse bedre PÅ VEJ MOD LEDELSE I FOLKESKOLEN ET TALENTUDVIKLINGSPROGRAM FOR KOMMENDE SKOLELEDERE Ved skoleledere forstår PÅ VEJ MOD LEDELSE I FOLKESKOLEN Det er gode grunde til at dyrke ledelsestalenter

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med visioner for fremtidens folkeskole søges! Hjælp med at spotte Danmarks

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Indledning en del af PLUS Erfarne ledere i staten er en del af det samlede Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), der har som mål at øge ledelseskvaliteten

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Udvælgelsen af andre er en helt essentiel opgave for enhver leder men også en krævende opgave, som mange har svært ved at håndtere.

Udvælgelsen af andre er en helt essentiel opgave for enhver leder men også en krævende opgave, som mange har svært ved at håndtere. Værktøjer til udvælgelse af andre Uddrag fra Del 1, Succesfuld ledelse Lederens overordnede målsætning er som tidligere nævnt at skabe og levere resultater gennem andre, og den første forudsætning for,

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

N O TAT. KL s HR-strategi

N O TAT. KL s HR-strategi N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens uddannelsesog udviklingsforløb

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder

VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder VDVL Vil Du Være Leder? Der findes masser af førleder-forløb. Kurser, som du kan deltage på, når du HAR sagt ja til dit første lederjob, eller

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling Modul 7

Strategisk kompetenceudvikling Modul 7 Strategisk kompetenceudvikling Modul 7 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Vi starter op med 15 min. summen om sidste gang og litteratur til denne gang Oplæg fra jer! Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til Chefen

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til Chefen Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til Chefen En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du kan bidrage til afklaring af dine lederes senkarriereforløb.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Strategi for lederudvikling i Odder Kommune

Strategi for lederudvikling i Odder Kommune Strategi for lederudvikling i Odder Kommune Afsættet for det strategiske arbejde med lederudvikling i Odder Kommune skal hentes i ledelses- og organisationsgrundlaget (LOG). Heraf fremgår det om lederudvikling:

Læs mere

Godkendelse af ledertalentudvikling i Aalborg Kommune

Godkendelse af ledertalentudvikling i Aalborg Kommune Punkt 6. Godkendelse af ledertalentudvikling i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller efter drøftelse i Direktørgruppen og personale-chefgruppen, at Magistraten godkender Oplæg

Læs mere

Klar til ledelse? Invitation til alle nye ledere i staten. November 2006

Klar til ledelse? Invitation til alle nye ledere i staten. November 2006 Klar til ledelse? Invitation til alle nye ledere i staten November 2006 TILLYKKE MED DIT NYE LEDERJOB Staten har brug for gode ledere, for god ledelse er en forudsætning for en professionel opgaveløsning

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2018

Ledelse i Frederikssund 2018 Ledelse i Frederikssund 2018 Maj 2018 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet Med den fælles ledelsespolitik sættes der ekstra fokus på ledelse i Fødevareministeriet for at sikre, at ledelsesopgaven overalt i koncernen varetages

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Vi er en stor koncern så det er vigtigt at komme hinanden ved

Vi er en stor koncern så det er vigtigt at komme hinanden ved KOMPETENCEUDVIKLING VIA MOBILITET: UDSTATIONERING CENTRALT OG DECENTRALT I REGIONEN INSPIRATION FRA AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG REGION MIDTJYLLAND Vi er en stor koncern så det er vigtigt at komme hinanden

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet) Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110

Læs mere

Strategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer

Strategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer Strategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer At rekruttere, udvikle og fastholde ledere og medarbejdere er en langsigtet opgave og i praksis en stor udfordring i mange offentlige virksomheder.

Læs mere

Region Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi

Region Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi Leadership Region Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudvikling skal være strategisk og praksisnær. Den skal skabe sammenhængskraft og merværdi for Region Nordjylland. Styrende elementer

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri GOD LEDELSE i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD Region Hovedstadens Psykiatri er en stor virksomhed, hvor 5.100 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen. Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

LEDERTRÆF Sådan kommer nye ledere godt ombord

LEDERTRÆF Sådan kommer nye ledere godt ombord LEDERTRÆF 28.10.19 Sådan kommer nye ledere godt ombord Chefkonsulent Christina Nüssler, COK Nye ledere har en svær begyndelse Vi står potentielt over for en giftig cocktail af et stort ledelsesspænd, manglende

Læs mere

POLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN

POLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN STRANDVEJEN 104A DK-2900 TLF. +45 35 29 86 00 VF.DK TELEFON 22913038 POLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN 1. POLITIKKENS FORMÅL OG BAGGRUND Det følger af selskabslovens 139a, at

Læs mere