Virksomhedsplan Nykløveret Et hus i bevægelse

Transkript

1 Virksomhedsplan Nykløveret Et hus i bevægelse Nykløveret er en nybygget daginstitution. Vi åbnede 1.september 2014, hvor tre små Frederiksberg institutioner fusionerede og blev til et hus. Vi er ca. 42 vuggestuebørn, 60 børnehavebørn og 22 voksne, som er fordelt på 6 stuer i 3 etager. I stueetagen er der to vuggestuegrupper. På 1.sal er der en vuggestuegruppe og en mellemgruppe. Mellemgruppen er for de største vuggestuebørn og mindste børnehavebørn. Dette for at sikre en glidende overgang fra vuggestue til børnehave. På 2.sal er der to børnehavegrupper. Vi holder åbent mandag-torsdag fra kl og fredag fra kl Nykløveret er bygget til at være en bevægelsesinstitution og er indrettet fysisk på en måde, der opmuntrer til leg og bevægelse i trygge og forsvarlige rammer. Der er et bevægelsesrum på hver etage med store pudemoduler og motorikskinne til gynger, hængekøje, rebstige m.m. På alle stuerne er der opsat klapborde for at skabe gulvplads og legepladsen og tagterasserne er motorisk udfordrende med bl.a. trampoliner, klatrenet m.m. I Nykløveret arbejder vi målrettet med selvhjulpenhed for at sikre at børnene får tid og plads til selvstændighed. Vi arbejder ud fra en trestrenget profil. Vi arbejder med en anerkendende tilgang i form af Marte Meometoden og med musik og bevægelse som aktiviteter til at nå vores pædagogiske mål. 1

2 Disse tre strenge beriger hinanden og gør tilsammen, at vi kan tilbyde et yderst kompetent og kvalificeret pædagogisk dagtilbud. Herunder en kort beskrivelse af de tre profiler. MARTE MEO Marte Meo betyder ved egen kraft og bygger på det positive samspil mellem mennesker, der altid foregår i en eller anden udstrækning. Metoden er bygget op omkring nogle overordnede principper, som handler om, hvordan man forholder sig til børns initiativer. Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer. Videooptagelserne bliver efterfølgende analyseret ud fra Marte Meo-metodens principper, og de optagelser, hvor samspillet fungerer, vises. På den måde kan de voksne se, hvad der virker i samspillet med børnene, og derved gøre endnu mere af det. Principperne i Marte Meo 1) At vente og se barnets initiativ Vi får informationer om barnets tempo, udviklingsniveau og interesser. Barnet får mulighed for at reflektere og reagere. Det styrker selvværdet at blive set. 2) At følge barnets initiativ Det styrker selvværd og selvtillid at blive fulgt. Barnet socialiseres ind i et fællesskab. Når man bliver fulgt, kan man også følge andre. 3) At bekræfte barnets initiativ Det styrker selvværd og selvtillid (væren og gøren). Barnet lærer adfærdsmodeller og det udvikler empati og sociale kompetencer. 4) At benævne det (dvs. at sætte ord på det) 2

3 Barnet lærer ord og sprog ved at koble indre oplevelser med det, der bliver sagt. Opmærksomhed og koncentration skærpes. 5) Turtagning Barn/barn og voksen/barn skiftes til at tage initiativ. Barnet lærer grundlæggende regler for kommunikation f.eks. forhandling, samarbejde og præsentation 6) Triangulering (kæde sammen) Barnet eller børnene bliver synlige for hinanden. Sociale kompetencer styrkes/tillæres og omverdens bevidsthed forstørres. 7) Positiv ledelse (at hjælpe barnet med, eventuelt, at finde bedre initiativer) Venligt tonefald og rart ansigt. Sæt ord på barnet og hvad der forventes af det, gentag dig selv, hvis det er nødvendigt, vent og se, guide på niveau, bekræft, sæt ord på dig selv. Barnet kan samarbejde og tempoet respekteres. Man lærer bedst i en god atmosfære. Hvorfor Marte Meo? Metoden sikrer, at vi er anerkendende omkring børnene. At vi ser dem, hører dem, forstår dem og giver plads til deres følelser. Alle følelser er tilladte i Nykløveret, men ikke alle handlinger. Når man bliver set, hørt og forstået udvikler man selvværd troen på at man er god nok - dette skaber livsduelige børn. Hvordan vi gør det? Vi inddrager Marte Meo i vores daglige pædagogik ved at være opmærksomme på Marte Meo principperne med vores sprog og vores adfærd. Vi vidensdeler og giver hinanden feedback på principperne. Vi filmer, tilbagemelder og evaluerer. 3

4 Indsatsområder for Marte Meo I 2016/17 Vi bygger videre på indsatserne fra 2014/2015, hvor medarbejdere i Nykløveret modtog undervisning i Marte Meo pricipperne af en Marte Meo supervisor. Der er blevet filmet og kørt forskellige forløb af vores to ansatte Marte Meo terapeuter. I efteråret 2015 startede vi et Marte Meo forløb op. Alle medarbejdere er systematisk blevet filmet ud fra et princip af gangen. Dette for at sikre, at alle medarbejdere får yderligere kendskab til -og forståelse for principperne. Dette arbejde fortsætter i Når alle principperne er gennemgået, vil vi igen gå tilbage til, at filme på børn og situationer, der kræver særlig opmærksomhed. Der er samlet afsat 6 timer ugentligt til Marte meo teraupeuter. Timerne er fordelt mellem 3 terapeuter, to ansat i institutionen og én udefra. Timerne bruges til at filme på stuerne, analysere film og give tilbagemeldinger til personalet. Forældre i Nykløveret inviteres igen i 2016 til et foredrag om Marte Meo. Der er pt. en medarbejder i Nykløveret, der uddanner sig til Marte Meo terapeut. MUSIK Hvorfor musik? Børn er født med en naturlig puls Den skal stimuleres. Sang og musik er et fantastisk redskab til at sprogstimulere. Sang, musik og bevægelse hænger sammen. Derfor styrkes motorikken. Musikken er en glædesspreder, og noget vi alle kan samles om. Det skaber fællesskabsfølelse. Hvordan vi gør det? Der er mange sangglade voksne, som slet ikke kan lade være med at synge. Der holdes samling på stuerne i vuggestuen én gang dagligt, hvor musik, sang og bevægelse er i 4

5 fokus. I børnehaven har vi rytmik i vores aldersopdelte grupper ca 1 gang ugentligt. Vi synger spontant og tager fx guitaren frem, når vi er samlet omkring bålet på legepladsen. Børnene opdeles flere gange ugentligt i aldersopdelte grupper, hvor personalet opstiller strukturede bevægelseslege og aktiviteter planlagt og målrettet til aldersgruppen. Her medtænkes musik og sang i legene. Indsatsområder for musik & bevægelse I 2016/17 Vi bygger videre på indsatserne for 2014 /15, hvor vi har haft én idrætspædagog og to musikere udefra, som har lavet bevægelses- og musikforløb med børn og medarbejdere. Dette har resulteret i, at alle medarbejdere har fået ny inspiration og fået fyldt deres værkstøjskasse op med nye idéer til musik og bevægelse i dagligdagen. Vi har fået implementeret Tiger Twang, som en fast ugentlig aktivitet, hvor børn og medarbejdere, på tværs af huset, mødes og laver musik og bevægelse i et stort fælleskab. Tigertwang vil i perioder være en del af aktiviteterne i 2016/17. Der evalueres og justeres løbende på konceptet, og de samme musik og idrætspædagoger udefra vil hyres ind til at lave et mindre forløb i institutionen i I 2015 var alle medarbejdere en del af et kompetenceudviklingsprojekt. Vi samarbejdede med eksterne undervisere, der satte fokus på bevægelse, musik og læring, i et didaktisk perspektiv med baggrund i de 6 læreplanstemaer. Dette resulterede i udarbejdelsen af Nykløverets fortolkning af de 6 læreplansteamer. Vi har udarbejdet en ensrettet metodisk tilgang for hele huset, hvor vi arbejder ud fra skemalagte effektmål under hvert læreplanstema. Vi arbejder i seks ugers intervaller, hvorefter vi evaluerer ud fra vores målinger og planlægger næste tema. Dette opstartes i maj

6 BEVÆGELSE Hvorfor bevægelse? Børn lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum. Børns evne til indlæring styrkes, når motorikken er på plads. Børn er naturligt i bevægelse, det skal vi fremelske, så deres bevægelsesglæde bibeholdes og bliver en naturlig del af deres hverdag. Hvordan vi gør det? Krop imiterer krop. De voksne er gode rollemodeller og leger med. Alle børn I Nykløveret inspireres hver dag til bevægelse. Huset er indrettet fysisk på en måde, der opmuntrer til leg og fysisk udfoldelse i trygge og forsvarlige rammer. Børnene opdeles flere gange ugentligt i små aldersopdelte læringsgrupper, hvor personalet opstiller strukturede bevægelseslege og aktiviteter planlagt og målrettet til aldersgruppen. De største børnehavebørn er en gang ugentligt i Kedelhallen. Vi tager ind i mellem på ture ud af huset. Og i sommerferieperioden har vi fast turtema, hvor alle børn er på tur på skift. SELVHJULPENHED Hvorfor selvhjulpen? At være selvhjulpen betyder at kunne selv. 6

7 At kunne selv giver selvværd og følelsen af success. At kunne selv motiverer børn til at gå i gang med nye udfordringer. At kunne selv giver overskud til at hjælpe andre og motiverer til at lære nyt. Hvordan vi gør det? Vi opfordrer børnene til selv at gøre, alt det vi ved, de kan, ud fra det udviklingsstadie de befinder sig på. Vuggestuebørn vil og kan selv, så der handler det mest om at give tid og plads til selvstændigheden. Børnehavebarnet er ikke altid lige så motiveret, så her gør vi selvhjulpenheden til en leg. I vuggestuen: Kravler børnene selv op på trip trap stolen eller skamlen, når de skal spise. Henter børnene selv hagesmæk, tallerken og glas, øser mad op, spiser selv, og går selv hen med tallerken og glas til madvognen, når de er færdige med at spise. Er børnene selv med til at tage tøj af og på. Tager selv sin ble af, smider den i skraldespanden og finder en ny. Henter børnene selv næsepapir, tørrer næse og smider det i affaldsspanden. Er børnene med til at rydde op. Går børnene selv (når de har lært det) Der er hele tiden en voksen til at hjælpe og guide ud fra det udviklingstrin barnet befinder sig på. Vi prioriterer den tid børnene har brug for til at fordybe sig og lære nye ting. I børnehaven: Går alle børn selv, også når vi er på tur Børnene tager selv deres tøj af og på. Hvis der er noget som er svært, prøver de selv og en voksen hjælper med det sidste. 7

8 Børnene hælder selv vand og mad op ved måltiderne og sender videre til sidekammeraten. Bliver støttet i at kunne bede om hjælp, når der er noget som er svært. Får mulighed for at opholde sig steder uden konstant voksenopsyn, børnene skal udvise ansvar, for de aftaler der er indgået. De ældste børnehavebørn øver sig i at tørre sig selv efter toiletbesøg. Børnene bliver støttet i selv at kunne løse konflikter og trøste hinanden. Børnene får forskellige antal beskeder alt efter deres udviklingstrin. F.eks kan den 3-årige få en besked: Du må gerne vaske dine hænder mens et ældre barn kan få en besked: Du må gerne tage dit tøj på. Husk jakke, sko og hue. HVAD VI VIL OPNÅ? Generelt Vi vil styrke og udvikle børns kreativitet, handlekompetence, bevægelses- og musikglæde, sprog, sociale kompetencer, etik og moral. Kort sagt bidrage til, at udvikle børnene til livsduelige individer. Vi vil være et hus i bevægelse og sammen skabe et trygt miljø, hvor barnet møder udfordringer, der passer til dets alder, udvikling og personlighed og som understøtter dets nysgerrighed. Vi vil støtte op om fællesskabet, fordi børns relationer er grundlæggende for deres personlighedsudvikling. Gode relationer er centrale mellem voksne og børn, men i lige så høj grad børnene imellem. EFFEKTSTYRING, FORANDRINGSTEORI & INKLUSION I henhold til Frederiksberg Kommunes fokus på effektstyring arbejder vi med, at udvikle og stimulere det enkelte barns kompetencer inden for områderne livsduelighed og skoleparathed, som er fastsat fra politisk hold. Disse to områder er de endelige pejlemærker forud for disse er endvidere udstukket en 8

9 række kortsigtede og mellemlange delmål, som vi skal vi efterstræbe kaldet forandringsteori. I 2016/17 arbejder vi videre i henhold til Frederiksberg Kommunes inklusionsfokus. Vi arbejder med 6 strategiske pejlemærker, som skal sikre konkrete indsatser, der medvirker til, at alle børn inkluderes i fællesskabet. De 6 pejlemærker for inklusion: 1) Alle børn skal have mulighed for at være en del af et fællesskab 2) Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet 3) Personalet tager ansvaret for udvikling af inkluderende fællesskaber 4) Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med inklusion 5) Forældre er betydningsfulde medspillere 6) Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis HVORDAN VI GØR DET Vi arbejder bevidst med effektstyring ved at forholde os pædagogisk reflekterende og beskrivende til de skemalagte effektmål. Vi udarbejder og udfører i praksis de indsatser vi har sat fokus på via forandringsteorien ud fra vores læreplaner. 3 pædagoger har deltaget på et inklusionskursus. Det er dem der i samarbejde med ledelsen, står for at formidle og facilitere processen, og gå forrest i praksis, så alle indsatser implementeres. ORGANISERING Vi organiserer dagen så den varierer mellem struktureret aktivitet i det formelle rum og ustruktureret aktivitet i det uformelle rum. Det giver en god vekselvirkning mellem kravsatte aktiviteter, hvor de 9

10 voksne sætter en ramme, og den mere frie leg, hvor børnene prøver nye færdigheder af i legene med sig selv og hinanden. Børnene aldersopdeles flere gange ugentligt, hvor der i formiddagstimerne laves aktiviteter, som er planlagt og målsat af de voksne. To gange ugentligt foregår det i små læringsgrupper af 4 vuggestuebørn og 6-8 børnehavebørn. Det er den samme voksne der følger gruppen. Her arbejdes der med aktiviteter og læringsmål ud fra de 6 læreplanstemaer. Der arbejdes med det samme læreplanstema i hele huset i en 6 ugers periode. Derefter bruger vi én uge på at evaluere og planlægge nye mål og aktiviteter. I denne uge vil personalet på skift gå fra, og børnene er derfor samlet i større fællesskaber og den mere frie leg. Vi holder samling hver morgen i vuggestuen, hvor vi mødes omkring sang og musik. I børnehaven indretter vi stuerne i små rum, der kan børnene lege frit frem til kl Her efter er vi opdelt i vores tre grupper, Killinger, Katte og Tigere. I morgen og eftermiddagstimerne har vi åbne døre på etagerne, fordi det giver børnene større mulighed for at bevæge sig frit omkring og selv bestemme hvilken stue, de vil være på. Dette giver også børnene mulighed for at knytte venskaber på tværs, samt fordybe sig uforstyrret i leg. Personalet fordeler sig efter hvor børnene er, sådan at der altid er en voksen til rådighed for det barn, der har behov for det. FORÆLDRESAMARBEJDE I Nykløveret har vi en målsætning om, at fortsætte og udvikle det gode forældresamarbejde mellem forældre og institution, hvor alle bruger hinanden aktivt som medspillere i udviklingen af det gode børneliv. HVORDAN VI GØR DET? For at sikre at det gode samarbejde etableres fra begyndelsen tilbyder vi en besøgsordning. Når man har sagt ja til en plads I Nykløveret, er man derfor velkommen til at komme på besøg hver 10

11 tirsdag ml. kl Her får man mulighed for at møde personaler, de yngste vuggestuebørn og andre nye børn og forældre, der skal starte I institutionen. Vi mødes i vores fællesrum omkring sang og musik, og der er mulighed for at stille spørgsmål omkring indkøring og Nykløveret generelt. Vi tilbyder fast en samtale efter ca. 3-6 mdr. i institutionen. Her afdækker vi, hvordan starten har været, og vi giver en beskrivelse af, hvordan vi oplever Jeres barns trivsel og udvikling. Vi tilbyder fast en skoleparathedssamtale, hvor vi i fællesskab gennemgår de forventninger der er til skolestart, og hvordan vi oplever Jeres barns parathed. Vi afholder derudover samtaler efter behov. I kan altid bede om et møde, og vi indkalder Jer, hvis der er ting omkring Jeres barn, som vi skønner kræver særlig opmærksomhed. Når der er behov for det indrages eksterne samarbejdspartnere (Psykologer, Talepædagoger, socialrådgivere, ressoursepædagoger). Vi afholder 2 forældremøder årligt. Her får I indblik i Jeres barns dagligdag og Nykløverets pædagogik via oplæg, dialog og videofilm fra praksis. Ca. 2 gange ugentligt sender vi billeder eller små videoklip ud elektronisk via INFOBA, så I kan følge med i Jeres barns liv I Nykløveret. Vi har et tæt samarbejde med forældrebestyrelsen, for i fællesskab at sikre Nykløverets pædagogiske udvikling, samt den generelle trivsel i huset. 11