Velkommen til 5. temadag

Transkript

1 Velkommen til 5. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 20. januar

2 Ledelsesforløb for skoleledelser og forvaltning i Greve Internat 1. og 2. temadag 30. og 31. oktober temadag kl november 2014 Opfølgning på opgave + observation 4. temadag kl december 2014 Fælles formulering af tegn på Robinson til forvaltnings -besøg 5. temadag kl januar 2015 Opfølgning på observation 6. temadag kl marts 2015 Om styring og præsentation af CALL m. Helle Bjerg 7. temadag kl marts 2015 Open-tolearning conversation m.m. Internat 8. og 9. temadag 23. og 24. april 2015 Tilbagemelding på CALL m. Helle Bjerg Her er vi 2

3 Mine mål for dagen at give jer mulighed for at udveksle og reflektere over jeres erfaringer med at tale med lærere om undervisning med udgangspunkt i observation give jer yderligere viden om det at observere og føre samtaler på baggrund af dette 3

4 Fra den nye TALIS-rapport Mange lærere får ikke feedback på baggrund af testresultater 44 % af lærerne i klasse og 51 % af lærerne i klasse modtager ikke feedback på baggrund af elevernes testresultater. Når man tager i betragtning, at man i Danmark har indført et omfattende nationalt obligatorisk testsystem i folkeskolen, er det en relativt stor andel af danske lærere, der ikke modtager feedback på baggrund af elevernes testresultater. Halvdelen af lederens tid bruges på administration og ledelse De danske grundskole- og ungdomsuddannelsesledere bruger størstedelen af deres arbejdstid (51 %) på administrative og ledelsesmæssige opgaver. De bruger henholdsvis 18 % og 19 % af deres tid på opgaver og møder relateret til indholdet i undervisningen og selve undervisningen. Danmark er det land blandt sammenligningslandene, hvor grundskolelederne sjældnest har overværet undervisning i klasserne. 4

5 Lærere og skyld Andy Hargreaves (2000) Fire faktorer, som producerer skyld blandt lærere: Omsorgsforpligtelsen medfører sociale og moralske forpligtelser Undervisningens uafsluttethed the never ending story Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab Den perfekte facade 5

6 Dagens (videre) program Intro + Parvise interview om observations-erfaringer Pause Fire og fire: Erfaringsudveksling Pause og ophængning af pointer Fælles opsamling Frokost Om kommunikation Mere om observation Pause Obs af video + sammenlign notater Gi en få en Fælles afslutning 6

7 Et observationsforløb Indledende samtale Reflekterende samtale Hvad skal observeres, med hvilket formål og hvordan hænger det sammen med god undervisning? Observation af det aftalte i undervisningen Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af dialogen om god undervisning? 7

8 INTERVIEWGUIDE mødes her kl. Parvis gensidigt interview max 25 min. til hver Facts Hvilke klassetrin/hvilke fag? Om læreren: ny/erfaren, faglig sikker/usikker, kendskab til klassen? Indledende samtale Hvordan fik I talt om formål, fokus og spilleregler- og hvad fik I aftalt? Observationen Hvilken rolle indtog du? Hvilken betydning fik det? Hvordan fastholdt du dine iagttagelser? Hvad var godt/svært ved det? - Eksempler på konkrete iagttagelser? Hvilke iagttagelser var særligt væsentlige i forhold til god undervisning - for dig, for læreren? Reflekterende samtale Hvordan styrede du samtalen hvordan fik I fx talt om dine, mine oplevelser? Hvem talte mest og med hvilken effekt? Hvad blev DU klogere på i samtalen? Hvordan bidrog samtalen til udvikling af undervisningen hvordan ved du det? Refleksion Hvad er du blevet klogere på i forhold til at observere og give feed back? Hvad lykkedes særlig godt? Hvad var svært? Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

9 Pause til kl. Herefter: Find et andet par Vi samler op her kl. Hver deltager refererer det interview, de har foretaget max 4 min. pr. interview Fælles snak (ca. 25 min.) om: - Hvilke fælles linjer ser vi? - Hvad er også/ellers interessant? - Vælg 1 vigtig pointe vedr. den indledende samtale, - 1 vigtig pointe vedr. observation - OG 1 vigtig pointe vedr. den reflekterende samtale fra jeres samtale og skriv den STORT på tavlen i fælleslokalet?

10 Frokost til kl.

11 Der er meget på spil i sådan en observation Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken betydning indholdet/intentionen får! Indholdsdimension HVAD skal I observere på og tale med lærerne om? Procesdimension HVORDAN skal I gøre det? 11

12 Den gode undervisning Leder Lærer En asymmetrisk relation: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar 12

13 I kender det men alligevel: Et par ord om det systemiske! Vi refererer til os selv. Alle handler og samarbejder perfekt, logisk og meningsfyldt ud fra eget perspektiv Vi kan ikke instruere andre til at tænke som os men vi berører hinanden med sproget Alting foregår i en sammenhæng, som gør noget muligt og andet umuligt. Som har sin egen logik Konteksten er afgørende for, hvordan vi forstår/ser os selv og de andre. Den er afgørende for, hvad jeg vælger at gøre, og for hvordan andre opfatter det 13

14 og så lidt mere om Kommunikation Al adfærd er kommunikation Vi siger også noget med det, vi siger 14

15 Jeg siger det, du hører Modtageren bestemmer budskabet 15

16 Fortælle Lytte Spørge 16

17 Om at fortælle Fortælle Mulighed for lettelse og afløb men også genopdagen og nyforståelse Mulighed for grundlagsfornyelse og overvejelser over: Hvem er jeg/vi? Mulighed for fællesgørelse - fælles refleksion over forskellige synsvinkler og forståelser Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt Bateson 17

18 Om at lytte Lytte Mulighed for at indleve sig i - og forstå fortællerens oplevelser, forståelser og synsvinkler Mulighed for at lytteren kan opnå ny viden og nye erkendelser Mulighed for at spejle egne opfattelser og forståelser ift. til anden og derved blive klogere på sig selv 18

19 Hvad forhindrer os i at lytte? Frygten for at komme for tæt på hinanden Lytte De mentale modeller står i vejen for, at vi hører den anden. Drager forhastede slutninger Overser ting Vi hører det vi vil høre, og ikke det den anden siger Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan 19

20 Aktiv lytning Lytteniveauer Niveau 1: Indre lytning (udgangspunkt i os selv) Lytte Niveau 2: Fokuseret lytning (Nysgerrig på den anden vegne) Niveau 3: Global lytning (bruger alle vores sanser) Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan 20

21 Om at spørge Mulighed for at undersøge og udfordre fortællerens forståelser for evt. at skabe nye forståelser og erkendelser hos fortælleren Mulighed for at få uddybet sine egne opfattelser, forståelse og hypoteser Spørge 21

22 En samtale er ikke bare en samtale Vibe Strøier og Niels Erik Hulgård Larsen Afsked Det er altid lederens ansvar at styre kommunikationen og sikre tydelighed om rammer og kontekst Kreativ / idéudviklende 22

23 Det særlige privilegium Alles øjne hviler på lederen Alt hvad lederen gør og ikke gør bliver fortolket og forstået 23

24 Hvor svært ka det være? På den ene side: I er vant til at tale med jeres lærere I kender til undervisningen I er (garanteret) vant til at komme rundt på skolen og registrere, reflektere over og tale om det, I ser. Så selvfølgelig kan I også disse samtaler! På den anden side: Der kan være meget forskelligt på spil i samtalerne Det er afgørende vigtigt, hvordan I konkret agerer i samtalerne Selv om I har de bedste intentioner, så er det kun hos lærerne, I kan se om de lykkes Så det er alligevel ikke bare lige! 24

25 Gå sammen to og to. Gå sammen med en, der har samme slags bluse skjorte enten på farve/mønster/materiale/størrelse? 25

26 Fokus på Observation Side 26

27 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede, mennesket har af sig selv, påvirker den måde, det ser verden på Det billede, mennesket har af andre, farver Mennesker ser ting pba. tidligere erfaringer Mennesket ser forskellige ting på forskellige tidspunkter Mennesket følelser farver det, det ser Mennesket forenkler eller komplicerer det, det ser To mennesker ser ikke det samme Taylor Kolivosky Side 27

28 Hvad ser du?

29 Observationsark Problemstilling/fokusområde: Observationspunkter: - Altså - Hvad skal der kigges efter? Hvilke tegn? Tid Aktion/iagttagelse Spørgsmål/fortolkning Side 29 29

30 Et muligt fokus Elevernes aktive deltagelse Man kunne overveje/tale om: hvad vil det sige at deltage aktivt? hvorfor er aktiv deltagelse vigtigt? ( hvilke hypoteser ligger der bag)? hvilken sammenhæng er der til god undervisning? 30

31 Fokus: Elevernes aktive deltagelse Observationspunkter: Hvornår er eleverne aktivt deltagende? Hvilke undervisningsformer/organiseringsformer anvendes? Hvilke forskellige måder er de aktive på? Er der forskel på deres deltagelse? Hvornår ser de ud til at være særligt optaget og herunder, hvornår ser de ud til at lære noget? 31

32 Det lavpraktiske Hvor sætter jeg mig? Går jeg rundt? Bliver siddende? Er jeg deltagende? passiv? kommunikerer jeg??

33 OBSERVATIONSNOTATER En forenkling af virkeligheden Typer af notater: Tidsbaserede registreringer Hændelsesbaserede registreringer Mere åbne beskrivende registreringer Hvordan bruges notaterne efterfølgende? 33

34 IAGTTAGELSE - FORTOLKNING? Iagttagelse 1) Pigerne i vinduesrækken sidder og hvisker gentagne gange under gennemgangen 2) Efter 7 min. skal eleverne arbejde i grupper, en elev siger: 3) I gruppe tre er der særligt to elever, der er aktive 4) De passive elever i gruppe tre rækker hånden op ved opsamling Analyse og fortolkning 1) Pigerne er uengagerede??? 2) Er de trætte af den arbejdsform? Benyttes den tit? 3) Hvilke muligheder er der for deltagelse i gr.arb? 4) Har de alligevel fået noget ud af gruppearbejdet? 34

35 Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Analyse af data om sammenhæng mellem uv. og elevers læring 35

36 KLASSELEDELSE OG GOD UNDERVISNING? GOD UNDER- VISNING KLASSE-LEDELSE det didaktiske det faglige det sociale er viklet ind i hinanden Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis?

37 Klasseledelse: En samlebetegnelse for de aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse? Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse: Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har? Side 37

38 Ledelseskompetence Læreren skal have kompetence til at lede klassen/undervisningsforløb og udvikle og overholde regler Adfærdsledelse Rutiner, normer, regler Tydelig markering af, hvad der gælder Klare forventninger Høj grad af genkendelighed i hverdagen 38

39 Læringsledelse 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)

40 Relationskompetence læreren skal indgå i en social relation til den enkelte Læreren skal skabe relationsmuligheder imellem eleverne Læreren skal være en relationel GPS! Elev/lærer tilgang til eleverne/skabe plads til nærvær - dialogisk samtale, lyt, egen tid Elev/elev - lære eleverne at samarbejde - styring af samarbejde, eks. cooperativ learning Hvis mennesker placeres i ustrukturerede gruppesammenhænge, lader det til at være en universel tendens til regression: dvs at deltagerne udviser en mere umoden adfærd, end de normalt ville gøre Alsted, og Haslund ( 2010) : Ledelse og medarbejder samarbejdets psykologi

41 Hvad ved vi om klasseledelse? Rutiner for Start og afslutning på lektioner/moduler intro-outro Fælles opmærksomhed Forstyrrelses- Prævention Skift og overgange (fx fra individuelt til gruppearbejde, færdig med individuelle opgaver) Ignorér ligegyldige småforstyrrelser!!! Tilstedeværelse i god tid før en lektion Signaler positive forventninger Kounin: Disciplin and Group Mangagement in Classroom (1977)

42 Hvad ved vi om klasseledelse? Begrænse længden på egen taletid Korte og præcise instruktioner Herunder opmærksomhed på rækkefølgen af informationer ( sætte sig i elevens sted ) Aktiv involvering af eleverne Understøtte, at alle elever hele tiden har noget relevant at beskæftige sig med Synlig medinddragelse Forstyrrelses- Prævention Kounin: Disciplin and Group Management in Classroom (1977)

43 Pause til kl. Side 43

44 Et videoklip klasseledelse med tryk på adfærdsledelse

45 Observationsark Fokus: Elevernes aktive deltagelse Observationspunkter: Hvad skal vi kigge efter? Hvilke metoder bruges til at aktivere eleverne? Hvilken betydning ser det ud til at have for elevernes læring? Tid Observation/iagttagelse Spørgsmål/fortolkning Side 45 45

46 SAMMENLIGN OBSERVATIONSNOTATER I TRIOER frem til kl I trioer Fortæl hinanden, hvad I har observeret Sammenlign jeres observationsnotater forskelle og ligheder? Hvad vil jeg være særlig opmærksom på, næste gang jeg observerer? 46

47 Vigtige pointer i forhold til observation Gi én Få én

48 Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres opmærksomhedspunkter Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med

49 Data, analyser og vurderinger skal adskilles EVA (2014) Vi konkluderer Din klasseledelse er for dårlig Hvilken information og analyse har ledt frem til denne konklusion? Vi fortolker Vi beskriver Let s not jump to conclusions! Vi observerer OG udvælger Viviane Robinson, The University of Auckland

50 Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Forstyr udvælgelsen Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Viviane Robinson, The University of Auckland 50