Til medlemmer af Implementeringsgruppen forebyggelse og forløbsprogrammer.

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Til medlemmer af Implementeringsgruppen forebyggelse og forløbsprogrammer. Lægårdvej 12 N DK-7500 Holstebro Tel kvalitetogudvikling@vest.rm.dk Referat fra møde den 17.august 2015 i Implementeringsgruppen vedr. forebyggelse og forløbsprogrammer. Sted: Udvalgsværelse 1, Regionshospitalet Herning, Gl.Landevej 61, Indgang N2. Tidspunkt: Mandag den 17.august kl Der servers kaffe/the og kage. Deltagere: Ulla Svendsen, Birgitte Ostersen, Trine Bloch Hansen, Margrethe Polvsgaard, Pia Møller, Susanne Rystok, Grethe Riksted, Margit Andersen, Lene Møller Holm, Lene Holm, Elin Mogensen, Pia Holland Gjørup, Bodil Overgaard og Gunna Andersen Afbud: Peter Seebach Dato: 20.aug.2015 Gunna Estrid Andersen Mail: gunna.estrid.andersen@vest.rm.dk Lokaltlf.: Mobil: Side 1/8 Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af medlemmer v/ Ulla Svendsen og Henrik Iversen. Birgitte Ostersen, kvalitets og udviklingschef i HEV indtræder som regional formand i stedet for Henrik Iversen, og deler formandskabet med Ulla Svendsen, som er leder af Sundheds Center Vest i Ringkøbing Skjern kommune. Ulla Svendsen er den kommunale repræsentant i temagruppen for Forebyggelse og Forløbsprogrammer. HEV har været repræsenteret ved Henning Vestergaard. 2. Introduktion til implementeringsgruppens kommissorium v/ulla Svendsen og Henrik Iversen. Der foreligger et kommissorium for implementeringsgrupper i Vestklyngen. Se vedhæftede fil.

2 Organisering i Vestklyngen. Side 2 Klyngestyregruppen Vest er reduceret i antal i forhold til tidligere, og er nu repræsenteret ved hospitalsledelsen i HEV, direktør for psykiatri, 2 fra hver kommune - en direktør og én chef, almen praksis med repræsentant for PLO-M og regional praksiskonsulent samt Nære Sundhedstilbud. Til klyngestyregruppen er der tilknyttet et fællessekretariat, bestående af en repræsentant fra HEV, en repræsentant fra Nære Sundhedstilbud samt en kommunal repræsentant afhængigt af formandskab. Fællessekretariatet understøtter sammenhængen mellem Sundhedsstyregruppen/temagrupper, klyngestyregruppen og implementeringsgrupper. I temagrupperne, som er regionale, sidder der for hver klynge i regionen en kommunal og hospitals repræsentant. Repræsentanter fra de regionale temagrupper er formænd for de lokale implementerings grupper, hvilket er med til at skabe sammenhæng mellem det regionale og lokale arbejde. Formænd for implementeringsgrupper i Vestklyngen. Forebyggelse og Forløbsprogrammer: Ulla Svendsen, Ringkøbing- Skjern kommune og Birgitte Ostersen, Hev Behandling, pleje, rehabilitering, træning: Grete Bækgaard, Lemvig kommune og Steen Husted, HEV Børn og unge somatik. Gurli Volf, Herning kommune og Peter Seebach, HEV Sundheds-it og digitale arbejdsgange: Lars Olesen, Struer kommune og Ole Zielke, HEV Kvalitet: Winnie Munch, Holstebro kommune og Birgitte Ostersen, HEV

3 Økonomi: Anne Ramsgaard, Herning kommune og Preben Sørensen, HEV Der er udarbejdet et generelt kommissorium for implementeringsgrupper i Vestklyngen. Vi starter ud med det generelle kommissorium og efter 1 år kan det vurderes om der er behov for tilføjelser. Implementeringsgruppen refererer til Klyngestyregruppen. Gruppens opgave er at sikre implementering af Sundhedsaftalen Dagsorden tilstræbes udsendt 14 dage før mødet, så mødedeltagerne har mulighed for at forberede sig og evt. indhente informationer til mødet. Side 3 3. Sundhedsaftalen- og hvad siger den om gruppens arbejde v/ulla Svendsen og Henrik Iversen. Se sundhedsaftalen på. Referat: Sundhedsaftalen beskriver samarbejdet mellem de 3 sektorer almen praksis, kommune og hospital. Implementeringsgruppens arbejdsområde er forløbsprogrammer og forebyggelse. Nye områder er unge, og så er der fokus på forebyggelsesindsatser for borgere med psykisk sygdom. Denne gruppes primære opgaver findes i kap. 2 i Sundhedsaftalen. 4. Samarbejdet med psykiatrien v/ulla Svendsen og Henrik Iversen. I Sundhedsaftalen er et af temaerne en styrket forebyggelsesindsats for borgere med psykisk sygdom. Der er fokus på forebyggelse af somatisk sygdom blandt mennesker med psykisk sygdom. Psykiatrien er organiseret med et Lokalt samarbejdsråd i Vest, som er samarbejdet med mellem Regionspsykiatrien, kommunerne i Vest og almen praksis. Der er behov for en drøftelse om, hvordan får vi skabt det tværgående samarbejde med psykiatrien. Referat: Der har været en kontakt til psykiatrien om at indgå i implementeringsgruppen. Psykiatrien mener det er relevant med et samarbejde om Sundhedsaftaler. Udfordringen er, at psykiatriens samarbejdspartner i kommunerne sidder i social og handicap afdelingen, og ikke er repræsenteret i denne gruppe.

4 Mulige løsninger kunne være. At dagsordenen sendes til psykiatrien hver gang, og at de der ud fra kan vurdere om det er relevant at deltage. Det kræver dog, at man er super skarp i dagsordenen. Samtidig kan det være en svær opgave at komme og gå i en gruppe, ligesom det kan også kan være vanskeligt at vurdere relevans kun ud fra dagsorden. Tematisering af psykiatrien. I kommunerne er man forpligtet på, at inddrage relevante samarbejdspartnere. Det er et fælles ansvar, at håndtere borgere med psykiatriske lidelser. Hovedopgaven omkring de psykiatriske borgere er i kommunerne. Konklusion: Samarbejdet med psykiatrien er en generel problemstilling. Der besluttes, at Ulla bringer det videre til klyngestyregruppen. Side 4 5. Status på forløbsprogrammer for KOL, Diabetes og Hjerte V/Ulla Svendsen Forløbsprogrammer for KOL, Diabetes og Hjerte er revideret og har været sendt i høring. Nuværende behandles høringssvarene inden forløbsprogrammerne godkendes i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget i efteråret På mødet vil der blive fremlagt en status på, hvor langt i processen de enkelte forløbsprogrammer er. Der skal nedsættes arbejdsgrupper til implementering af de reviderede forløbsprogrammer. Forløbsprogrammer for KOL og Diabetes er revideret og har været sendt i høring og forventes at blive godkendt i efteråret I Vestklyngen er vi langt i samarbejdet omkring borgere med KOL. Der henvises mange borgere med KOL til kommunerne. Der besluttes, at nedsætte faglige arbejdsgrupper, som skal implementere de reviderede forløbsprogrammer for KOL og Diabetes. Der forventes, at kommunerne kan sende en repræsentant, som kan indgå i forhold til både KOL og Diabetes. Det forslås at møderne for de to arbejdsgrupper planlægges i forlængelse af hinanden, da de kommunale deltagere ofte vil være de samme, men deltagere fra HEV vil være forskellige på de to områder. Arbejdsgrupperne nedsættes med meget konkrete arbejdsopgaver. Kommunerne bedes til næste møde afklare, hvem der skal deltage.

5 Det reviderede forløbsprogrammet for Hjerte har været i høring og er efterfølgende sendt videre til Sundhedsstyrelsen og Dansk Kardiologisk Selskab til en second opinion, da der er uenighed om fase 2 rehabiliteringen kan varetages i kommunerne. Man går væk fra en stratificering, som det har været tidligere. Man ønsker at decentralisere hjerterehabilitering med det formål at få flere borgere til at deltage. Når forløbsprogrammet for hjerterehabilitering er godkendt, foreligger der en større implementeringsopgave. Der pointeres, at repræsentanter som skal indgå i arbejdsgruppen skal have ledelsesbeføjelse. Der besluttes, at afvente med at nedsætte en arbejdsgruppe, til det endelig forløbsprogram foreligger. Fælles skolebænke og temadage skal forankres i denne gruppe. I maj blev afholdt en årlig temadag på KOL området. Der har været nedsat en arbejdsgruppe til at planlægge en fælles temaeftermiddag på hjerteområdet, men man afventer udfaldet af det reviderede forløbsprogram. Der efterspørges fælles temaeftermiddage på diabetes området. Side 5 I forbindelse med lærings- mestrings uddannelsen har der været afholdt årlige temadage. Tilbagemeldingen fra ét hjertehold på hospitalet er, at inddragelse af den erfarne patient kunne undværes. Vibeke Lynggaard, projektsygeplejerske i kardiologisk forskningsafsnit har i sin ph.d arbejdet med effekten af læring og mestring i hjerterehabilitering - Gunna undersøger om der foreligger nogle resultater på nuværende tidspunkt. Lærings- mestringsuddannelse sættes på dagsorden til næstkommende møde. 6. Kræft og rehabilitering v/gunna Andersen I foråret 2015 blev foretaget en undersøgelse af, hvordan implementering af sundhedsaftalen Kræft og Rehabilitering er gået i Hospitalsenheden Vest. Baggrunden var, at kommunerne var i tvivl om patienter med kræft blev behovsvurderet, og om der blev sendt besked til kommunen. Undersøgelsen viste: Det har for flere afdelinger været svært at få skemaet implementeret. Det kan fx skyldes, at der kun er ganske få patienter, hvor det er relevant med behovsvurdering, og så glemmes det. Afdelingerne har lavet arbejdsgange, som omfatter prioritering af, hvilke patienter det er relevant for

6 På nogle afdelinger bliver patienterne henvist videre til andre afdelinger Patienten udskrives ganske kort efter OP, og det vurderes fra afdelingens side at patienten ikke er klar til at kunne vurdere behov for rehabilitering. Patienterne er præget af kvalme, ubehag efter operation. Nogle patienter er ikke i stand til selv at udfylde behovsvurderingsskemaet hvorfor pårørende gør det. En del patienter er allerede i kontakt med kommunen. Nogle patienter får en GOP med henvisning til specialiseret træning. OBS arbejdsgange i om patienten behovsvurderes eller får en GOP. En enkelt afdeling er begyndt at medgive patienten et kort fra Sundhed.dk, med anvisninger på hvordan patienten/pårørende selv kan kontakte kommunen. Andre afdelinger udleverer kommunens pjece Har du en kronisk sygdom, kræft eller anden sygdom? til patienten/pårørende Side 6 2 prøvehandlinger er/vil blive igangsat: På kirurgisk afdelinger: Kommunerne orienteres (efter at patienten har givet tilsagn) om at patient gerne vil kontaktes og behovsvurderingen foretages i kommunen. På onkologisk afdeling: Kommunerne er på udvalgte dage på skift fysisk til stede på afdelingen og orienterer om kommunernes tilbud til kræftpatienter. Der er behov for en status på prøvehandlingerne, og hvilke erfaringer er der på nuværende tidspunkt. En drøftelse af behovsvurderingsskemaet. HEV vil gerne opfordre den regionale gruppe, der har arbejdet med Kræft og rehabilitering, til at se på om behovsvurderingsskemaet er relevant, og om det er bedst at patienten vurderer behovet for rehabilitering på sygehuset eller i kommunen. Kirurgisk afdeling har gang i prøvehandlingen, og der er stor tilfredshed med ordningen. Afdelingen forventer at lave en evaluering i form af en audit i løbet af efteråret I onkologisk afdeling er det nu udrullet, således at alle patienter bliver behovsvurderet i slutningen af behandlingsforløbet. Fra september starter prøvehandlingen, hvor kommunerne på skift en dag om ugen er til stede i onkologisk ambulatorium og informerer om deres tilbud. Dette evalueres efter 3 mdr. Der er forskellige oplevelser i kommunerne af, hvor mange henviste, der kommer fra hospitalet.

7 Der opleves at behovsvurderingsskemaet er meget omfattende, og der er mange felter, som skal afkrydses. Når borgeren er henvist til kommunen, laver de en afklarende samtale, og kommer her ind på mange af de samme områder. Behovsvurderingsskemaet et tænkt som et dialogredskab mellem hospital og kommune, og kan anvendes begge steder. Tanken er, at borgeren evt. selv kan viderebringe skemaet mellem sektorer. Der er enighed om, at der behov for en revidering af behovsvurderingsskemaet. Ulla Svendsen sidder med i den regionale gruppen, der arbejder med sundhedsaftalen kræft og rehabilitering. Flere efterspørger en revision af forløbsprogrammet og man overvejer at revurdere skemaet. Der er et igangværende forskningsprojekt omkring behovsvurderingsskemaet i forhold til kræftrehabilitering, hvor Hæmatologisk afdeling i Holstebro og Århus samt Ringkøbing- Skjern kommune deltager. Side 7 Konklusion: Sættes på dagsorden igen til mødet i december. Her fremsættes evalueringer på prøvehandlingerne, og kommunerne kommer med en tilbagemelding på, hvor mange henviste de får fra hospitalet. (skrives som spørgsmål i dagsorden) 7. Sundhed.dk v/gunna Andersen Onkologisk afdeling er begyndt at medgive patienten et kort fra Sundhed.dk med anvisninger på hvordan patienten/pårørende selv kan kontakte kommunen. Kunne linket til vejledningen evt. tilføjes til pjecen Har du en kronisk sygdom, kræft eller anden sygdom Flere afdelinger udleverer pjecen Har du en kronisk sygdom, kræft eller langvarig sygdom. Medicinsk afdeling har oplevelsen af, at ordet kræft medfører at mange ikke tager pjecen. Der spørges om, der kunne overvejes en formulering, som er bredere. En dialog om hvordan kan Sundhed.dk bruges mere aktivt? Kommunerne oplyser, at pjecen Har du en kronisk sygdom, kræft eller anden sygdom er blevet ændret tidligere. Ordet kræft blev tilføjet, da man den gang oplevede, at patienter med kræftdiagnose ikke tog pjecen. Hvis pjecen skal ændres, kræver det en nærmere undersøgelse blandt patienterne ift., hvor omfattende problemet er.

8 Konklusion: Pjecen ændres ikke på nuværende tidspunkt. Gunna giver en tilbagemelding til medicinsk afdeling. Onkologisk afdeling informerer om sundhed.dk ved at udlevere vejledning om sundhed.dk, hvor der er beskrevet hvor og hvordan man finder kommunernes tilbud. De samarbejder med mange kommuner, og har ikke mulighed for at være opdateret på hver enkel kommunes tilbud. Kort og folder kan bestilles gratis på sundhed.dk, og kan med fordel være tilgængelig i afdelingerne. Kunne infoskærme, der er opsat på mange afdelinger i HEV anvendes til at informere om sundhed.dk? Uvist om, hvor der styres centralt fra. Sundhed.dk laver noget der passer til infoskærme. Stråleterapien kører alle disse oplysninger på infoskærme, men det er styret centralt fra Århus. Der er behov en afdækning af området Side 8 Der foreligger også en opgave i, at personalet i region og kommuner øver sig i af bruge sundhed.dk. Konklusion: Birgitte og Gunna afdækker muligheder for at informere om sundhed.dk i HEV. Gunna bestiller pjecer om sundhed.dk, som efterfølgende sendes ud til alle afdelingssygeplejerske i HEV. 8. Evt. Næstkommende møde er den 17.sept. Flere er forhindret i at deltage, Gunna sender en doodle invitation ud med forslag til ny dato i oktober. Dagsordenpunkter til kommende møder Forløbsprogram for depression spørgsmålet er, om det hører hjemme under denne gruppe. Skal diskuteres med psykiatrien, hvor det bedst kan placeres. Forløbsprogram for demens. Temadag vedr. Læring & og Mestring Opfølgning på sundhed.dk Venlig hilsen Kvalitet og Udvikling Gunna Estrid Andersen Projektkoordinator