Skattefrie lønaccessorier en anbefaling til virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattefrie lønaccessorier en anbefaling til virksomheder"

Transkript

1 Skattefrie lønaccessorier en anbefaling til virksomheder Uddannelse: HD 1. del, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Fag og semester: Afsluttende projekt, forår Eksaminand: Kristian Møller, studienummer km Vejleder: Jane Thorhauge, Erhvervsøkonomisk Institut. Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Definitioner og kilder Højt skattetryk, konkurrenceevne og skattefrie lønaccessorier Højt skattetryk og konkurrenceevne Nærmere om skattetrykkets betydning for danske virksomheder Opsamling Direkte økonomiske konsekvenser af skattefrie lønaccessorier Arbejdsgiverens fradragsret Værdien for arbejdstagerne Opsamling Reglerne om skattegunstige goder Traditionelle skattegunstige goder Baggrund De væsentlige skattegunstige goder Bagatelgrænsen og de heraf omfattede goder Almindelig personalepleje Multimedieskatteordningen Baggrund Beskatningen Goder omfattet af ordningen Brug af lønaccessorier mod lønnedgang Opsamling Anbefaling om brug af skattegunstige goder Konklusion Litteraturliste og forkortelser... 31

2 1 Indledning Skattetrykket i Danmark er blandt de højeste i verden, og det påvirker danske virksomheders konkurrenceevne. Højt skattetryk giver pres på lønninger og dermed på virksomheders omkostninger. Danske virksomheder har derfor store udfordringer i relation for at forblive konkurrencedygtige over for virksomheder i lande, hvor skattetryk og lønninger er lavere. Hvis danske virksomheder som alternativ til løn kan tildele deres medarbejdere andre goder, der ikke udløser beskatning, kan der opstå en situation, hvor medarbejderne oplever, at de modtager samme værdier som tidligere, mens virksomhederne på grund af medarbejdernes skattefordel reelt opnår en besparelse i form af lavere lønomkostninger. Det skatteretlige udgangspunkt er, at arbejdstagere beskattes af alle værdier, som modtages fra en arbejdsgiver som vederlag for udført arbejde, uanset om værdier overføres i penge eller i andre goder. Sådanne goder betegnes ofte som lønaccessorier. Der eksisterer dog muligheder for, at arbejdsgivere kan give arbejdstagere lønaccessorier med skattemæssige fordele for arbejdstageren. På denne baggrund vil jeg gennemgå reglerne om beskatning af lønaccessorier med fokus på at udfærdige en anbefaling til virksomheder om, i hvilket omfang det er skattemæssigt og dermed økonomisk gunstigt for virksomheder at tildele medarbejdere andre løngoder end penge. 2 Problemformulering Virksomheders mulighed for at tildele deres medarbejdere andre løngoder end penge vil blive belyst for at afdække, hvilke løngoder virksomheder med skattemæssig og dermed økonomisk fordel kan tildele deres medarbejdere ifølge de danske skatteregler. Problemet behandles ved besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Hvad er lønaccessorier? 2. Hvilke konsekvenser har et højt skattetryk i samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk henseende, og hvorfor gør det høje danske skattetryk skattegunstige goder særligt relevante? 3. Hvad er de direkte økonomiske konsekvenser af skattefrie goder på mikroøkonomisk plan? a. Hvad er konsekvensen for virksomhedens fradragsret? 1

3 b. Hvordan øges arbejdstageres økonomiske fordele og nytte ved skattefrie goder? 4. I hvilket omfang muliggør de danske skatteregler brug af skattegunstige lønaccessorier? a. Hvilke goder er omfattet af de traditionelle skatteretlige regler om lønaccessorier, og hvordan beskattes arbejdstagere af disse goder? b. Hvilke goder omfattes af reglerne om multimedieskat, og hvordan er beskatningen? c. Må arbejdstagere modtage lønaccessorier mod kontantlønnedgang? 5. Hvordan bør danske virksomheder konkret drage nytte af skattereglerne om lønaccessorier? Afhandlingens opbygning vil følge strukturen i de opstillede spørgsmål startende med definitioner af de væsentligste anvendte begreber og en kort kildeomtale. Forvaltningsretlige problemstillinger om, hvorvidt offentlige arbejdsgivere kan anvende lønaccessorier, vil ikke blive behandlet. 3 Definitioner og kilder En arbejdsgivers vederlag til en arbejdstager som betaling for arbejdsydelsen sker normalt ved betaling i penge. Hvis vederlæggelsen sker med andre midler, foreligger der lønaccessorier. Herefter defineres lønaccessorier som vederlag til en arbejdstager for den erlagte arbejdsydelse med andet end penge. Lønaccessorier kan eksempelvis bestå af aktier, betalt telefon og uddannelse. Lønaccessorier og løngoder vil blive anvendt synonymt. Arbejdstagere, medarbejdere og ansatte, der anvendes synonymt, defineres som personer, der modtager vederlag fra en arbejdsgiver for personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor arbejdsgiveren har instruktions-, tilsyns og kontrolbeføjelser. I forlængelse heraf defineres arbejdsgivere som fysiske eller juridiske personer, der udbyder arbejde mod vederlag i form af aflønning. Øvrige udtryk af mere almen økonomisk karakter såsom skattetryk, marginalskat og konkurrenceevne vil blive defineret kort i forbindelse med brugen af disse. I relation til kilder vil afhandlingen bero på økonomisk og juridisk litteratur samt skatteretlige lovbestemmelser og lovforarbejder. Herudover vil blive anvendt SKATs juridiske vejledning , der beskriver SKATs praksis i relation til skatteretlige regler. Vejledningen har ikke karakter af lov, 1 Vejledning. 2

4 men er alligevel særdeles relevant, fordi SKAT ikke vil gøre indvendinger imod brug af skattegunstige lønaccessorier, som SKAT selv har anerkendt anvendelsen af i vejledningen. Der kan ikke modsætningsvis sluttes, at løngoder, der ikke er nævnt i vejledningen, udløser almindelig beskatning, men dette er udgangspunktet som følge af vejledningens omfang og fuldstændighed. Endelig vil der blive inddraget bindende svar fra skatterådet, der ud fra samme hensyn har stor juridisk værdi, samt afgørelser fra landsskatteretten. 4 Højt skattetryk, konkurrenceevne og skattefrie lønaccessorier I dette afsnit vil det høje danske skattetryks betydning i samfunds- og erhvervsøkonomisk henseende blive behandlet ved en redegørelse for, hvorfor højt skattetryk resulterer i et højt lønniveau, samt at dette skader konkurrenceevnen. Der vil blive fokuseret på, hvordan denne tendens gør sig gældende i Danmark, samt hvad konksekvensen heraf er på makro- og mikroøkonomisk plan. Formålet hermed er at illustrere relevansen af brug af skattefrie goder. 4.1 Højt skattetryk og konkurrenceevne s Skattetrykket kan defineres som et lands samlede skatteprovenu målt i forhold til landets bruttonationalprodukt, dvs. hvor stor en procentdel af indtægterne i landet, der betales i skat. Skattetrykket kan anvendes som indikator for, hvor store et lands skatter og afgifter er. Det danske skattetryk har i de seneste år ligget omkring 48 % af bruttonationalproduktet, hvorved skattetrykket er blandt de højeste i verden. 2 Da indkomstskatten som nærmere omtalt i afsnit 5.2 er progressiv i Danmark med en beskatning på 56,1 % af indkomst, hvoraf der betales topskat, er beskatningen af højtlønnede betydeligt højere end skattetrykket på 48 %. Et højt skattetryk indebærer ifølge definitionen, at det pågældende samfunds arbejdstagere må betale en stor del af deres indkomst i skat. Samfundsøkonomisk indebærer indkomstskatter når de indføres eller øges at arbejdstagernes incitament til at arbejde mindskes, da de oplever en bruttolønnedgang. En skattestigning svarer altså for arbejdstagerne til en mindsket timeløn. Det medfører som illustreret i figuren umiddelbart nedenfor, at arbejdsudbuddet reduceres (fra S L 0 til S L 1). I konsekvens heraf stiger timelønnen (fra W 0 til W 1 ). 3 2 Skatteministeriets hjemmeside ( 3 Parkin side

5 Skat og timeløn S L 1 Skattestigning S L 0 W 1 W 0 Timeløn Arbejdsudbud D L L Et højt skattetryk som det danske medfører dermed et pres for højere lønninger, idet arbejdstagerne kræver mere i løn sammenlignet med arbejdstagere i lande, hvor skattetrykket er lavere, da det for den enkelte arbejdstager er nettolønnen, der er afgørende. Som nævnt er det principielt stigninger i indkomstskatten og ikke den høje skat i sig selv, der presser lønningerne. Det høje danske skattetryk indebærer dog, at der tidligere ved skatternes løbende indførelse er skabt pres på lønningerne og dermed et højt lønniveau. Den progressive indkomstskat i Danmark med en høj marginalskat for personer, der betaler topskat, betyder formentlig, at især høje lønninger er pustet op. Et lands konkurrenceevne er et mål for det pågældende lands virksomheders evne til at konkurrere på verdensmarkedet, dvs. til at bibeholde og udvide deres markedsandele. Konkurrenceevnen vil blive styrket, hvis landets virksomheder bliver i stand til at producere bedre eller billigere goder sammenlignet med omverdenens virksomheder. Et af de væsentligste parametre for udviklingen i et lands konkurrenceevne er udviklingen omkostningsniveauet i landets virksomheder. Hertil kommer produktiviteten og valutakursen som vigtige parametre, men disse er ikke relevante i forhold til den i afsnit 2 fastsatte problemformulering. Hvis omkostningsniveauet, herunder lønningerne, i et land stiger mere end i andre lande, mens de øvrige parametre er konstante, vil landets konkurrenceevne blive forværret, mens konkurrenceevnen vil blive forbedret, hvis det gennemsnitlige omkostningsniveau stiger mindre end i andre land, eller hvis det ligefrem falder. 4 s 4 Beide side

6 Da den danske økonomi i forhold til mange andre lande primært beror på serviceerhverv frem for industri og landbrug, er lønninger generelt set den væsentligste produktionsomkostning i danske virksomheder. Forholdet forstærkes af, at de danske lønninger er høje i et globalt perspektiv efter mange år med velstand og vækst. 5 Hertil kommer som nævnt, at det høje skattetryk har presset lønniveauet yderligere op i Danmark. De seneste år er den danske konkurrenceevne faldet, fordi de danske lønninger generelt er steget mere end omverdenens samtidig med, at produktiviteten har udviklet sig relativt svagt. Da den danske krone i forhold til mange andre valutaer, herunder amerikanske dollars og britiske pund, endvidere har været stærk, er der konstateret en mærkbar forringelse af konkurrenceevnen. Denne tendens er dokumenteret gentagne gange i løbet af de seneste år i diverse økonomiske analyser og artikler. 6 Faldende konkurrenceevne er et problem i samfundsøkonomisk henseende, da priserne på varer og serviceydelser fra et land, hvis konkurrenceevne falder, stiger i forhold til tilsvarende goder købt fra virksomheder i lande, hvis konkurrenceevne ikke er faldet tilsvarende. Derved vil udlandet aftage færre ydelser og varer fra det omhandlede land, hvorved landets nettoeksport forringes. Generelt vil det skade den økonomiske vækst i det pågældende land, da forringet nettoeksport indebærer, at der skabes mindre værdi i det pågældende land som følge af færre solgte varer og ydelser. Som det fremgår, er det høje danske lønniveau, der delvist er affødt af det høje skattetryk, et problem for Danmarks konkurrenceevne, og særligt vil høje stigninger i det i forvejen høje lønniveau være et problem. Derfor er det relevant, hvis danske arbejdstagere kan tillægges skattefrie goder mod at acceptere mindre lønstigninger eller endog lønreduktion. Prisen herfor kan dog på makroøkonomisk plan være et mindre skatteprovenu, såfremt skattepligtig løn ombyttes med skattefrie lønaccessorier. 4.2 Nærmere om skattetrykkets betydning for danske virksomheder Et højt skattetryk, som det findes i Danmark, medfører som beskrevet ovenfor i afsnit 4.1 et højt lønniveau i forhold til lande med lavere skattetryk, hvilket reducerer Danmarks konkurrenceevne og 5 Beide side Eksempelvis Berlingske Tidendes artikel Danmarks konkurrenceevne fortsætter med at falde af 22. marts

7 økonomiske vækst. Hertil kommer som en nødvendig følge, at det høje lønniveau er en gene for de enkelte danske virksomheder i den globale konkurrence. Danske virksomheder er formentlig fordi det danske marked er småt som følge af det lave indbyggertal kendetegnet ved at eksportere store dele af de producerede varer og ydelser. I Danmark udgør værdien af eksporterede varer og ydelser cirka 50 % af bruttonationalproduktet. 7 Derfor er det afgørende for danske virksomheder, at de er konkurrencedygtige i forhold til virksomheder i andre lande, idet reduceret eksport som følge af ikke konkurrencedygtige priser vil ramme danske virksomheder hårdt på omsætningen. I erhvervsøkonomisk henseende har lønniveauet og dermed lønudgifterne afgørende betydning for virksomheders evne til at afsætte deres varer og ydelser på det globale marked og dermed til at genere profit. Det er særligt udtalt i danske virksomheder, hvor lønningerne som nævnt er den væsentligste produktionsomkostning. For at en virksomhed kan skabe profit og vækste, er det normalt ikke tilstrækkeligt, at omsætningen øges. Udgifterne skal samtidig beherskes. Forholdet er blevet mere centralt i de seneste år, hvor øget global konkurrence og teknologisk udvikling har gjort det vanskeligere at skabe profit ved øgede priser, ligesom det under de seneste års finansielle krise har været vanskeligt for virksomheder at øge deres omsætning. 8 Lønninger kan ikke i erhvervsøkonomisk henseende defineres entydigt som en fast eller en variabel produktionsomkostning. Funktionærer skal afskediges med et langt varsel, mens timelønnede ofte kan afskediges med meget kort varsel. Hvis en ansat kan afskediges uden nogen form for kompensation med dags varsel, må den omkostning, som medarbejderens løn udgør, anses for at være variabel. Generelt kan man anføre, at lønninger på kort sigt er faste omkostninger, mens de på længere sigt er variable omkostninger. Uanset om lønninger anses for faste eller variable omkostninger er høje lønninger et problem i forhold til virksomheders rentabilitet. En virksomheds rentabilitet kan måles ved nøgletallet afkast- 7 Danmarks Statistik ( 8 Keat side

8 ningsgraden, der angiver forholdet mellem virksomhedens overskud og virksomhedens aktiver, dvs. afkastet pr. indsat kapitalkrone. Afkastningsgraden kan nedbrydes i formuens omsætningshastighed og overskudsgraden, hvor sidstnævnte er relevant i relation til omkostninger, herunder lønninger. Overskudsgraden angiver forholdet mellem overskuddet og omsætningen og viser således, hvor stor en procentdel af virksomhedens omsætning, der bliver til overskud. En høj overskudsgrad kan opnås ved en effektiv omkostningstilpasning, idet lavere omkostninger betyder, at en større del af omsætningen bliver til overskud. Man kan generelt anføre, at overskudsgraden er det mest relevante nøgletal i relation til rentabiliteten for servicevirksomheder, da de er relativt omkostningstunge på lønninger, men har en lille investeret kapital. Det er derfor vanskeligt at forbedre mærkbart på omsætningshastigheden, ligesom selv en høj omsætningshastighed er mindre relevant, hvis den investerede kapital er meget lille. 9 Da danske virksomheder som nævnt i afsnit 4.1 primært beskæftiger sig med serviceerhverv, er overskudsgraden i Danmark det primære nøgletal til sikring af en høj rentabilitet. Derfor er effektiv omkostningstilpasning særlig vigtig i danske virksomheder, og det er på denne baggrund relevant for danske virksomheder, hvis lønomkostninger kan reduceres ved brug af skattefrie lønaccessorier, da det er en vej til højere rentabilitet. 4.3 Opsamling Som angivet ovenfor har Danmark et af de højeste skattetryk i verden. Det har pustet danske lønninger op i forhold til lønninger i andre lande, og særligt er højtlønnede arbejdstageres lønninger presset op i et højt niveau som følge af den progressive danske beskatning. De høje lønninger og især lønstigninger skader konkurrenceevnen. Danmarks økonomi består primært af serviceerhverv, der er kendetegnet ved at have store omkostninger til løn og mindre omkostninger til eksempelvis råvarer, hvorfor lønstigninger rammer dansk økonomi hårdt. I makroøkonomisk henseende skader det høje lønniveau og lønstigninger den økonomiske vækst, mens lønstigninger i mikroøkonomisk henseende giver højere omkostninger for de danske virksomheder. Derved forringes virksomhedernes konkurrencedygtighed, hvilket mindsker deres eksport og profit. Da danske virksomheder eksporterer meget, er det et potentielt stort problem for virksomhederne i den fremtidige globale konkurrence. 9 Schack side

9 På denne baggrund er det relevant for danske virksomheder og dansk økonomi generelt, hvis lønstigninger kan begrænses, eller hvis lønninger ligefrem kan reduceres, ved brug af skattegunstige lønaccessorier. Værdien for arbejdstagerne af skattefrie lønaccessorier vil blive behandlet i det følgende afsnit 5. 5 Direkte økonomiske konsekvenser af skattefrie lønaccessorier I dette afsnit vil de direkte økonomiske konsekvenser af skattefrie lønaccessorier for arbejdstagere og arbejdsgivere blive fastlagt på baggrund af de danske skatteregler. Herefter følger i afsnit 6 den nærmere redegørelse for de konkrete regler om skattefrie og skattegunstige lønaccessorier. 5.1 Arbejdsgiverens fradragsret Det danske skattesystem med primær hjemmel i statsskattelovens 4 til 6 bygger på et nettoindkomstprincip, der indebærer, at en virksomheds almindelige skattepligtige indkomst opgøres som virksomhedens indtægter fratrukket dens udgifter til indtægtens erhvervelse. I statsskattelovens 4 og 5 fastlægges de skattepligtige indtægter, mens de fradragsberettigede udgifter fremgår af statsskattelovens 6 suppleret af særbestemmelser i ligningsloven. For så vidt angår lønudgifter findes hjemlen til fradrag dog direkte i statsskattelovens 6, som i uddrag lyder: Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Som det fremgår af bestemmelsen, har virksomheder skattemæssigt fradrag for deres driftsomkostninger, hvilket omfatter lønninger. Det er uden betydning for en virksomheds fradragsret, om løn udbetales i penge eller i genstande, betalt uddannelse eller andre værdier, idet alle aktiver, der tilgår en arbejdstager som vederlag for den pågældendes arbejdsindsats, er fradragsberettigede driftsomkostninger. Hertil kommer, at udgifter til udflugter, personalefester og andre sociale medarbejderaktiviteter kan fradrages som personaleudgifter. En arbejdsgivende virksomheds udgifter til ansatte er dermed enten fradragsberettigede personaleomkostninger eller fradragsberettigede lønudgifter, hvorfor sondringen fra virksomhedens synspunkt er mindre relevant Pedersen side

10 Der gælder ifølge praksis nogle få positive betingelser, for at driftsomkostninger kan fradrages. De væsentligste krav er, at omkostningerne skal være indtægtskabende og være et naturligt og sædvanligt led i driften af den pågældende virksomhed. 11 Det må antages, at enhver lønomkostning afholdt af en erhvervsdrivende virksomhed opfylder disse betingelser. 5.2 Værdien for arbejdstagerne Hvis arbejdstagere som alternativ til almindelig skattepligtig løn tildeles skattefrie lønaccessorier, vil det objektivt set give dem økonomiske fordele, idet større værdier tilgår arbejdstagerne som følge af den sparede skat. Den subjektive fordel behandles nærmere nedenfor. Den objektive økonomiske fordel, som en arbejdstager opnår ved at modtage skattefrie lønaccessorier frem for sædvanlig skattepligtig løn, beror på den pågældendes marginalskatteprocent. I denne forbindelse kan marginalskat på personlig indkomst defineres som den procentsats, med hvilken indkomstskatten belaster den sidst tjente krone eller en ekstra tjent krone for en arbejdstager. Når begrebet marginalskat er relevant i Danmark, skyldes det den progressive beskatning. Hvis en arbejdstager modtager et skattefrit løngode mod reduktion i sin kontante løn svarende til godets værdi, vil lønreduktionen ramme den del af lønnen, der er genstand for marginalbeskatning, da reduktionen rammer arbejdstagerens sidst tjente kroner. En arbejdstagers marginalskat afhænger bl.a. af, om den pågældende betaler topskat eller ej, ligesom bopælskommunen er afgørende som følge af forskellige kommuneskattesatser. I en dansk gennemsnitskommune i 2011 udgør marginalskatten i form af arbejdsmarkedsbidrag, kommuneskat, sundhedsbidrag og statsskat henholdsvis 40,9 % for en arbejdstager, der alene betaler bundskat, og 56,1 % for en arbejdstager, der tillige betaler topskat. 12 Ved konvertering af kr løn til et skattefrit gode, vil en arbejdstager, der betaler topskat, dermed objektivt set opnå en økonomisk gevinst på kr. 561, mens gevinsten vil være kr. 409 for en arbejdstager, der alene betaler bundskat. Hvis en lønreduktion konkret medfører, at en arbejdstager går fra at betale topskat til alene at betale bundskat, fordi vedkommendes skattepligtige personlige indkomst passerer grænsen for topskat på kr i 2011, vil genvinsten andrage et beløb i intervallet mellem de to værdier. 11 Pedersen side Skatteministeriets hjemmeside ( 9

11 For den enkelte arbejdstager er den subjektive værdi dog ikke nødvendigvis den i eksemplet angivne. Ifølge den samfundsøkonomiske nytteteori søger individer at maksimere deres respektive nytte, og i denne forbindelse anses arbejde for at være et nødvendigt onde, som arbejdstagere påtager sig med henblik på at nyttemaksimere, da indtægten fra arbejde skaber basis for et privatforbrug. Hvor stor nytte et individ har ved forskellige aktiver varierer fra individ til individ, idet nogle individer eksempelvis vil tillægge fri telefon stor værdi, mens personer, der privat taler meget lidt i telefon, vil tillægge et sådan gode betydelig lavere værdi. 13 På denne baggrund er den en forudsætning for, at en arbejdstager opnår nytte ved at modtage et skattefrit løngode frem for skattepligtig løn, at arbejdstageren har behov for det pågældende gode. Hvis en arbejdstager af sin arbejdsgiver eksempelvis tvinges til skattefrit at modtage rådighed over en parkeringsplads til en værdi af kr. 400 pr. måned mod en tilsvarende reduktion i sin løn, men medarbejderen ikke har noget behov for parkeringspladsen, vil vedkommende lide et månedligt tab svarende til kr. 400 reduceret med den pågældendes marginalskatteprocent. Hvis en ordning med skattefrie lønaccessorier derimod er valgfri for en virksomheds arbejdstagere, så de kan vælge kontant løn frem for skattefrie goder, kan det antages, at ordningen er en økonomisk fordel for medarbejderne, idet en rationel arbejdstager ikke vil vælge et skattefrit gode, hvis vedkommende får større subjektiv nytte ved at modtage skattepligtig løn. Selv ved valgfrihed er det dog ikke givet, at den subjektive nytte svarer til den ovenfor opgjorte objektive nytte, da det er muligt, at en arbejdstager konkret vurderer, at et gode til kr alene har en subjektiv værdi på kr. 700, men alligevel vælger godet med en lønreduktion på kr , da godet stadig har større subjektiv værdi end kr fratrukket marginalskat som beskrevet ovenfor. 5.3 Opsamling En arbejdsgivende virksomhed har fuldt fradrag for omkostninger til lønaccessorier på lige fod med omkostninger til almindelig løn. Dermed er der ingen skattemæssige ulemper for en arbejdsgiver ved at anvende lønaccessorier til aflønning af sine arbejdstagere som alternativ til almindelig løn. For arbejdstagere er frivillige bruttotrækordninger, hvor arbejdstagere kan vælge at modtage skattegunstige goder med eller uden en tilsvarende lønreduktion en fordel. Tvungne ordninger er derimod 13 Parkin side

12 ikke fordelagtige for arbejdstagere. 6 Reglerne om skattegunstige goder Skatteretten består af et stort antal retskilder i form af love, der bl.a. regulerer hvilke indtægter, der skal betales skat af, og hvordan skatten beregnes af disse indtægter. Hertil kommer bekendtgørelser, cirkulærer og retsgrundsætninger. I relation til den i afsnit 2 fastlagte problemstilling er statsskatteloven og ligningsloven de centrale retskilder, da disse love bestemmer de skattepligtige indtægter, og regulerer hvilke goder, der ikke beskattes eller beskattes lempeligt hos arbejdstagere. I det følgende afsnit vil der blive redegjort de traditionelle regler om skattefrie goder, mens der i afsnit 6.2 vil blive redegjort for de nye regler om multimedieskat, der blev indført med virkning fra indkomståret Der vil blive redegjort for indholdet af reglerne med fokus på en beskrivelse af hvilke goder, der er omfattet af de skattegunstige regler, samt hvordan arbejdstagere beskattes i det omfang, at modtagelse af goderne udløser beskatning. Der vil tillige blive redegjort for reglernes baggrund, hvorimod formelle regler om periodisering og indkomstform ikke vil blive gennemgået, ligesom skattens beregning alene vil blive behandlet, hvor det findes relevant for brugen af reglerne om skattegunstige lønaccessorier. Endelig vil mulighederne og grænserne for brug af lønaccessorier mod lønnedgang blive behandlet i afsnit Traditionelle skattegunstige goder Statsskattelovens 4 angiver, at arbejdstagere og andre skattepligtige som udgangspunkt skal betale skat af samtlige deres økonomiske fordele, uanset om fordelene består i penge eller fysiske goder og uanset størrelsen af fordelene. Dermed er lønaccessorier skattepligtige på baggrund af godernes markedsværdi, medmindre skattefrihed eller en lavere værdiansættelse har særskilt hjemmel. Udgangspunktet modificeres af statsskattelovens 5, der undtager visse indtægter fra beskatning, men disse undtagelser er mindre relevante i relation til beskatning af lønindkomst. Derimod findes i ligningsloven bestemmelser om særlig (lempelig) beskatning af goder, som en arbejdstager modtager fra sin arbejdsgiver. Disse regler vil blive behandlet nedenfor. Herudover vil regler, der er skabt ved SKATs praksis, om personalepleje og goder af uvæsentlig værdi blive behandlet. 11

13 6.1.1 Baggrund De særlige regler i ligningsloven om beskatning af goder, som en lønmodtager modtager fra sin arbejdsgiver, blev i deres nuværende opbygning indført ved skattereformen i Før dette tidspunkt var alle økonomiske fordele, som en arbejdstager modtog fra sin arbejdstager, herunder lønaccessorier, skattepligtige for arbejdstageren ifølge statsskattelovens 4. Dog var praksis, at kun goder af væsentlig værdi udløste beskatning, ligesom lønaccessorier som udgangspunkt blev beskattet på baggrund af deres subjektive værdi for den modtagende arbejdstager. Indførelsen af reglerne i 1993 havde på denne baggrund til formål at skærpe beskatningen af lønaccessorier ved indførelse af regler om beskatning på baggrund af goders objektive værdi. Samtidig skulle bagatelagtige goder ifølge praktiske hensyn ikke beskattes De væsentlige skattegunstige goder Som nævnt er lønaccessorier som udgangspunkt skattepligtige ifølge statsskattelovens 4. Det kommer ligeledes til udtryk i ligningslovens 16, stk. 1, der i uddrag lyder: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon ( ) samt ( ) vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder ( ) når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Ordlyden af uddraget giver indtryk af, at lønaccessorier beskattes fuldt ud hos den modtagende arbejdstager, men dette modificeres i den resterende del af bestemmelsen, da det i stk. 3 fremgår: Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Arbejdstagere, der modtager lønaccessorier, beskattes altså af lønaccessoriernes fulde markedspris, medmindre en anden værdiansættelse har hjemmel i ligningslovens 16 stk. 4 til 13. Reglerne om skattegunstige lønaccessorier, der i det følgende vil blive gennemgået gode for gode, beror således primært på gunstig værdiansættelse og i mindre omfang på egentlig skattefrihed. 14 Lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og virksomhedsskatteloven. 12

14 Arbejdstagere, der modtager fri kost eller logi fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold, er skattepligtige af værdien heraf, men værdiansættelsen af goderne sker ud fra satser fastsat af Skatterådet. Hjemlen hertil findes i ligningslovens 16, stk. 2, nr. 2. De fastsatte satser er i 2011 kr ,25 pr. måned for fri logi og for fri kost henholdsvis kr. 70, kr. 60 eller kr. 35 pr. dag afhængig af om arbejdstageren modtager tre, to eller ét dagligt frit måltid. Satserne gælder principielt kun for en afgrænset gruppe af arbejdstagere, herunder landbrugsmedhjælpere og sygehuspersonale, men det antages, at satserne kan anvendes analogt på andre gruppere af arbejdstagere. 15 Tæt beslægtet med reglerne om fri kost er reglerne om kantineordninger, hvor arbejdstageren ikke får fri kost, men derimod af sin beskattede løn betaler arbejdsgiveren for frokost. Deltagelse i kantineordning omfattende ét dagligt måltid med drikkevarer er skattefrit for arbejdstageren, hvis denne betaler mindst kr. 20 pr. måltid. 16 Det skattegunstige element ved både reglerne om kantineordninger samt fri kost og logi er, at arbejdsgiveren kan give arbejdstagerne goder, der har en større værdi end den faktiske henholdsvis betaling eller beskatning. Fri kost kan endvidere falde ind under den skattefrie bagatelgrænse, der behandles i afsnit Det bør fremhæves, at de angivne satser er vejledende i den forstand, at en lavere betaling end kr. 20 kan accepteres af SKAT, såfremt det dokumenteres, at måltidets faktiske kostpris er lavere ned dette beløb. Det beror på, at satserne ikke er fastsat i ligningsloven, men beror på SKATs praksis. 17 En arbejdstager, der ifølge aftale med sin arbejdsgiver har råderet over en bil til privat brug, beskattes heraf ifølge bestemmelsen i ligningslovens 16, stk. 4 uanset omfanget af den private brug, herunder af om rådigheden også omfatter betalt brændstof eller ej. Beskatning udløses ligeledes, hvis en arbejdstager uden aftale benytter sin arbejdsgivers bil privat, hvorimod det ikke udløser beskatning, at en arbejdstager i arbejdstiden benytter sin arbejdsgivers bil i arbejdsøjemed. Principielt udløses beskatning for et helt indkomstår, hvis en arbejdstager blot én gang i det pågældende indkomstår kører privat en bil stillet til rådighed for af arbejdsgiveren til brug for arbejdstagerens udførelse af arbejdsopgaver. 18 Reglerne om beskatningen af privat rådighed over bil er relativt tekniske, men indebærer i hovedtræk en beskatning opgjort på baggrund af bilens nypris, hvilken beskatning er fast i de første tre år af bilens levetid for efterfølgende at aftage. Hertil kommer et 15 Pedersen side Vejledning afsnit C.A Vejledning afsnit C.A Pedersen side

15 aldersuafhængigt miljøtillæg. Beskatningen på baggrund af bilens nypris indebærer, at arbejdstageren hvert af de første tre indkomstår beskattes med 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr kr. og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af kr Følgende regneeksempel illustrerer beskatningen og viser, at den er væsentlig, hvorfor en arbejdstager skal have et stort privat kørselsbehov, for at ordningen er gunstig. En arbejdstager, der har rådighed over en bil til en nypris på kr , beskattes årligt af 25 % af de første og 20 % af de resterende , dvs. i alt kr pr. år. Arbejdstageren vil derved for rådigheden skulle svare kr i skat årligt, hvis arbejdstageren betaler topskat på 56,1 %, og kr , hvis den pågældende alene betaler bundskat. Hvis en arbejdsgiver stiller fri sommerbolig til rådighed for en arbejdstager til feriebrug, udløser det kort beskrevet en beskatning af arbejdstageren ifølge ligningslovens 16, stk. 5, der opgøres på baggrund af boligens offentlige værdi eller skønnede værdi, hvis boligen er beliggende i udlandet. Beskatningsgrundlaget udgør ½ % af denne værdi pr. uges rådighed i ugerne 22 til 34 og ¼ % pr. uge i resten af året. En tilsvarende beskatning af 2 % af værdien pr. uges rådighed gælder ifølge ligningslovens 16 stk. 6 ved privat rådighed over en båd. Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på deres aflønningsform beskattes hårdere af fri sommerbolig og fri båd. Reglerne om beskatning af en arbejdstageres rådighed over helårsbolig uden vederlæggelse eller mod betaling af en leje, der er under markedslejen, findes i de relativt tekniske bestemmelser i ligningslovens 16 stk. 7 til 9. Beskatningen er forskellig alt efter, om boligen har karakter af en tjenestebolig eller en lejebolig, ligesom den afhænger af, om arbejdstageren som led i sit ansættelsesforhold har pligt til at bebo ejendommen eller ej. I hovedlinjer beskattes en arbejdstager, der har fra sin arbejdsgiver modtager rådighed over fri helårsbolig, af markedslejen med en vis reduktion, hvis arbejdstageren har pligt til at bebo ejendommen. Da fri helårsbolig dermed enten udløser beskatning på baggrund af markedslejen eller indebærer en beboelsespligt for arbejdstageren, er det ikke umiddelbart en interessant aflønningsform i relation til lønaccessorier. En parkeringsplads, der stilles til rådighed for en arbejdstager på eller i nærheden af det sted, hvor arbejdstagerens arbejde udføres, udløser ifølge ligningslovens 16, stk. 10 ingen beskatning. 14

16 Ifølge ligningslovens 31 udløser en arbejdsgiveres betaling af udgifter til en arbejdstageres deltagelse i uddannelse og kurser ikke beskatning hos arbejdstageren, uanset om uddannelsen har karakter af efteruddannelse, der eksempelvis kan være ajourføringskurser, eller videreuddannelse, der eksempelvis kan omfatte en jurists deltagelse i en HD eller MBA-uddannelse. Der skal dog ifølge bestemmelsens stk. 2 være en vis erhvervsrelevans, hvorfor udgifter til rent hobbybetonede eller i øvrigt rent private kurser og uddannelser, såsom en jurists deltagelse i et kursus om pottestøbning, vil udløse beskatning. Af samme grund er udgifter til en arbejdstagers erhvervelse af kørekort som udgangspunkt ikke omfattet af skattefriheden. 19 Lignende regler er ifølge ligningslovens 30 gældende for en arbejdsgivers betaling af udgifter til visse sundhedsydelser for sine arbejdstagere. Sådanne udgifter til bl.a. psykolog, massage, lægebehandling, misbrugsafvænning og sygdomsforebyggelse udløser ikke beskatning hos de modtagende arbejdstagere, uanset om betaling sker i forbindelse med konkret behandling eller ved en forsikringsordning. Dog skal udgifterne ifølge bestemmelsen afholdes som led i en generel personalepolitik, ligesom behandling som udgangspunkt skal ske på baggrund af en lægehenvisning. I relation til væsentlige goder, der kan tildeles arbejdstagere til en gunstig beskatning, indeholder ligningsloven endelig bestemmelser om aktier. Ifølge lovens 7A, stk. 1 nr. 1 kan arbejdstagere tildeles tegningsretter, der giver adgang til tegning af aktier i det arbejdsgivende aktieselskab til favørkurs, uden at arbejdstagerne beskattes af favørelementet. Der gælder en række begrænsninger for tildelingen af aktietegningsretter, herunder at værdien højst må udgøre 10 % af en arbejdstagers årsløn samt indskrænkninger i arbejdstagerens rådighed over aktierne, der i 5 år afskærer arbejdstageren fra at sælge eller pantsætte de tegnede aktier. På lignende vis kan aktieselskaber ifølge ligningslovens 7A, stk. 1, nr. 2 tildele egne aktier til sine arbejdstagere til en samlet årlig værdi i 2011 på kr pr. medarbejder med den primære begrænsning, at arbejdstagerne ikke kan råde over aktierne i de følgende 7 år. Det fremgår af ligningslovens 7A stk. 2, at ordningerne skal være generelle, dvs. adgangen til at erhverve aktier skal så åben for alle arbejdstagere i virksomheden. Der gælder dog lignende regler for individuelle ordninger ifølge ligningslovens 7 H. Det bør fremhæves, at når en arbejdstager senere sælger aktierne, efter at rådighedsindskrænkningen er ophørt, udløses sædvanlig beskatning af avancen ifølge aktieavancebeskatningsloven på baggrund 19 Vejledning afsnit C.A

17 af provenuet i forhold til tegningskursen ved aktietegning eller markedskursen på tildelingstidspunktet ved aktier, som en arbejdstager har fået tildelt vederlagsfrit Bagatelgrænsen og de heraf omfattede goder I afsnit er der redegjort for, hvordan arbejdstagere beskattes af forskellige lønaccessorier. De bestemmelser i ligningsloven, der er behandlet i denne forbindelse, er ikke udtømmende, og ligningslovens 16, stk. 3 indeholder en bagatelregel, der lyder: Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau). En arbejdstager kan altså skattefrit fra sin arbejdsgiver modtage goder for en samlet årlig værdi, der i 2011 andrager kr bedømt ud fra godernes markedsværdi, uden at dette udløser beskatning hos arbejdstageren, hvis goderne blot i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Det fremgår af ligningslovens 16, stk. 3, at multimedier som omtalt i afsnit 6.2 og de væsentlige goder, der er omhandlet i ovenfor i afsnit bortset fra fri kost og logi ikke er omfattet af bagatelreglen. Rådighed over eksempelvis en sommerbolig udløser dermed beskatning, selv om værdien er mindre end kr , men til gengæld indgår værdien af disse goder ikke i beregningen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Hvis bagatelgrænsen overskrides, ved at en arbejdstager modtager omfattede goder for mere end det angivne årlige beløb, beskattes arbejdstageren ifølge bestemmelsen af den fulde samlede værdi af goderne. Bagatelreglen omfatter alle goder, der i overvejende grad ydes af hensyn til den ansattes arbejde og som hver især er af mindre værdi end kr årligt. Den nærmere afgrænsning af de omfattede goder må fastlægges på baggrund af SKATs praksis. I denne forbindelse stiller SKAT krav om, at der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. 21 Fri kost og logi er som nævnt omfattet, mens fri parkeringsplads ikke tæller med, da dette som nævnt ovenfor i afsnit slet ikke udløser beskatning hos arbejdstageren og dermed værdiansættes til kr. 0. Af SKATs vejledning fremgår endvidere, at bagatelreglen bl.a. omfatter fri avis til brug for arbej- 20 Lovforslaget afsnit Vejledning afsnit C.A

18 det, tøj med arbejdsgiverens logo og vareafprøvning af virksomhedens nye produkter. 22 I øvrigt synes bedømmelsen af, om goder er omfattet af reglen, at være meget streng. Landsskatteretten afviste i afgørelsen SKM LSR, at bagatelreglen omfattede en ordning, hvor ansatte hos et bryggeri hver måned fra deres arbejdsgiver modtog to kasser øl. Dermed udløste øllene almindelig beskatning. Begrundelsen var, at øllene ikke kunne anses for smagsprøver, da der ikke var tale om nye produkter måned for måned, ligesom den konkrete sammenhæng mellem øllene og arbejdet manglede. Skatterådet tog i det bindende svar SKM SR af 20. oktober 2009 stilling til en ordning, hvor en arbejdsgiver tilbød sine arbejdstagere børnepasning i forbindelse med arbejdstagernes overarbejde samt i tilfælde af arbejdstagernes børns sygdom. Det var altså ikke tale om heldagsbørnepasning som udbudt af normale børneinstitutioner. Skatterådet fandt, at udgiften til børnepasning var af privat karakter for arbejdstagerne, og at den direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet manglede, selv om børnepasningen skete, mens arbejdstageren arbejdede. Børnepasningsordningen udløste dermed beskatning hos de arbejdstagere, der gjorde brug af den. Bagatelreglen er, som det fremgår, relativt snæver, men da den indebærer fuldstændig skattefrihed, såfremt grænsen ikke overskrides, er det attraktivt for arbejdstagere at modtage goder omfattet af ordningen som supplement til deres løn Almindelig personalepleje I relation til mindre goder anerkender SKAT foruden den ovenfor omhandlede lovbestemte bagatelregel på ulovbestemt grundlag, at arbejdsgivere skal kunne stille mindre goder til rådighed for deres arbejdstagere som led i almindelig personalepleje, uden at dette udløser beskatning hos arbejdstagerne. I konsekvens af denne regel kan en arbejdsgiver frit stille kaffe, frugt og motionsrum på arbejdspladsen til rådighed for sine arbejdstagere uden skattemæssige konsekvenser, ligesom en arbejdstageres deltagelse i almindelige firmafester betalt af arbejdsgiveren ikke udløser beskatning. Denne regel, der betegnes som personaleplejefritagelsen, finder anvendelse på goder uden væsentlig værdi, der er et led i almindelig personalepleje og som alene er til rådighed på arbejdspladsen Vejledning afsnit C.A Vejledning afsnit C.A

19 Ligningslovens 16, stk. 1 indeholder ligeledes en regel, der kan ses som udtryk for, at sædvanlig personalepleje ikke skal udløse beskatning hos arbejdstagere. Ifølge bestemmelsen beskattes rabat på køb af en arbejdsgivers varer og tjenesteydelser, som ydes til dennes arbejdstagere, alene i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgiverens normale avance på salg af godet eller tjeneydelsen. Så længe arbejdsgiver ikke lider et egentligt tab på salget, udløses dermed ingen beskatning. Gaver fra en arbejdsgiver til en arbejdstager er som udgangspunkt skattepligtige lønaccessorier, men ifølge praksis kan en arbejdsgiver give sine arbejdstagere julegaver, uden at det udløser beskatning, hvis hver arbejdstager højst modtager gaver for af en samlet årlig værdi, der i 2011 andrager kr På tilsvarende vis kan en arbejdsgiver ifølge SKATs praksis yde sine arbejdstagere lejlighedsgaver såsom bryllupsgaver, hvis blot værdien af gaverne ikke overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende. 24 I relation til jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser indeholder ligningslovens 7 U en regel om lempelig beskatning, der muliggør, at beløb på op til kr kan betales til arbejdstagere, uden at beskatning udløses. Det er umiddelbart fælles for de i dette afsnit beskrevne regler, at de vanskeligt kan anvendes i en attraktiv bruttotrækordning, fordi de omfattede goder enten er så sædvanlige, at arbejdstagere forventer, at goderne står til fri rådighed, eller så specifikke, at de ikke kan benyttes som generelle lønaccessorier. 6.2 Multimedieskatteordningen Multimedieskatteordningen indebærer, at en arbejdstager, der fra sin arbejdsgiver får stillet multimedier til rådighed for privat benyttelse, beskattes af et fast årligt beløb på kr I det følgende afsnit vil reglernes baggrund blive gennemgået, hvorefter der vil blive redegjort for selve beskatningen samt for hvilke goder, der er omfattet af ordningen Baggrund Reglerne om multimedieskat blev indført med virkning fra indkomståret 2010 med det formål at forenkle reglerne om beskatning lønmodtageres værdi af fri arbejdsgiverbetalt telefon, internetforbindelse mv. Tidligere blev arbejdstagere, der af deres arbejdsgiver blev tillagt fri telefon, 24 Vejledning afsnit C.A

20 beskattet af en værdi på kr årligt, mens fri computer og internetadgang ikke havde skattemæssige konsekvenser. Multimedieskatteordningen skulle udgøre en enkel og klar beskatning, som var nem at administrere for virksomheder og SKAT, og som var vanskelig for borgerne at omgå. Herudover var indførelsen af reglerne om multimediebeskatning begrundet i, at den teknologiske udvikling løbende havde udvisket grænserne mellem computer og telefon, hvorfor de tidligere regler, hvorefter fri telefon men ikke fri computer blev beskattet, var blevet vanskeligere at fortolke og administrere. 25 Beskatningen gælder for personer, der får stillet multimedier til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller anden aftale om udførelse af personligt arbejde. Herudover gælder beskatningen bl.a. for selvstændigt erhvervsdrivende, der gennem deres arbejde har multimedier til rådighed for privat brug, men henset til emnet for denne afhandling, vil personkredsen, for hvilken multimediebeskatningen gælder, ikke blive behandlet yderligere Beskatningen Hjemlen for opkrævning af multimedieskat følger af ligningslovens 16, stk. 12. Den væsentligste del af bestemmelsen lyder i uddrag: Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere ( ) for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon ( ) og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse. Som det fremgår, indtræder beskatningen, når en arbejdstager fra sin arbejdsgiver får stillet multimedier til rådighed til privat benyttelse. Det er ikke en betingelse for beskatning, at arbejdstageren benytter multimedierne privat, men derimod alene, at der konkret er mulighed for privat benyttelse. Som udgangspunkt er det tilfældet, hvis medarbejderen bringer et multimedie med sig hjem. Privat brug af multimedier på arbejdspladsen udløser derimod ikke beskatning. 27 Omfattede multimedier må benyttes af arbejdstagerens familiemedlemmer, uden at det udløser 25 Lovforslaget afsnit 1 og Vejledning afsnit C.A Lovforslaget afsnit og Vejledning afsnit C.A

21 yderligere beskatning foruden multimediebeskatningen. Dog må et multimedie ikke udelukkende stilles til rådighed for arbejdstagerens familiemedlemmer. Godet skal altså stå til rådighed for arbejdstageren i et vist omfang. Såfremt et gode alene står til rådighed for arbejdstagerens familiemedlemmer, udløses særskilt beskatning hos arbejdstageren. 28 Den faste årlige beskatning af kr gælder, uanset om en arbejdstager får ét eller flere multimedier stillet til rådighed. Det gør ordningen attraktiv, fordi en arbejdstager kan tillægges mange multimedier til den faste beskatning. Hvis en arbejdstager tillægges multimedier til rådighed for sin private benyttelse til en værdi, der overstiger beskatningen jævnfør nærmere nedenfor og arbejdstageren vel at mærke har brug for disse multimedier opnås en skattefordel. En arbejdstager kan endog tillægges flere af samme type gode med den begrænsning, at hvert gode skal stilles (delvist) til rådighed for arbejdstagerens private brug og ikke udelukkende til brug for familiemedlemmer. 29 Skatterådet har i det bindende svar SKM SR af 26. januar 2010 behandlet en forespørgsel om, hvorvidt en arbejdstager kunne tillægges rådighed over både en bærbar og en stationær computer inden for multimedieskatteordningen. Skatterådet fandt, at dette var tilfældet, da der var en saglig begrundelse herfor, idet mange foretrækker at arbejde ved en stationær computer, men at arbejdstageren samtidig havde et behov for en bærbar computer. Skatterådet fremhævede i samme forbindelse, at ingen af computerne kunne anses for at være stillet til rådighed direkte for arbejdstagerens familiemedlemmer. Uanset omfanget af en arbejdstageres brug af arbejdsgiverens multimedier, beskattes arbejdstageren af det faste årlige beløb, der i 2011 andrager Beskatningen reguleres herefter ifølge ligningslovens 16, stk. 12 løbende i henhold til personskattelovens 20. Det forhold, at arbejdstageren beskattes af kr indebærer, at rådigheden over multimedierne anses for at have en fast værdi på kr Arbejdstageren beskattes altså, som havde han en indtægt på kr En arbejdstager, der betaler topskat med en marginalskat på 56,1 %, vil på denne baggrund skulle betale kr årligt i skat for rådigheden. En arbejdstager, der ikke betaler topskat, vil med en marginalskat på 40,9 % skulle betale kr årligt i skat for rådigheden over skattepligtige multimedier. 30 Hvis 28 Lovforslaget afsnit Vejledning afsnit C.A Lovforslaget afsnit Til nr

22 en arbejdstager alene har rådighed over skattepligtige multimedier en del af indkomståret, eksempelvis fordi han tiltræder hos sin arbejdsgiver midt i året, nedsættes beskatningen forholdsmæssigt svarende til det antal kalendermåneder, hvori rådigheden består. Dette følger direkte af ligningslovens 16, stk. 12. Det fremgår endvidere direkte af ligningslovens 16, stk. 12, at multimediebeskatningen nedsættes med 25 % hos ægtefæller, der begge fra deres arbejdsgiver er tillagt privat rådighed over skattepligtige multimedier. Sådanne ægtefæller vil dermed alene blive beskattet af i alt kr pr. år og ikke kr pr. år. Da en arbejdsgiver vanskeligt kan indrette sin personalepolitik og brugen af multimedier som lønaccessorier under hensyntagen til, hvorvidt arbejdstagerne er gifte eller ugifte, vil denne rabat for ægtefæller ikke blive behandlet nærmere Goder omfattet af ordningen Ifølge ligningslovens 16, stk. 12 omfatter multimedieskatteordningen computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. En arbejdstager, der tillægges rådighed over goder omfattet af bestemmelsen, beskattes som nævnt ovenfor alene af kr pr. år. Hvis goderne derimod ikke er omfattet af bestemmelsen, vil arbejdstageren blive beskattet af rådigheden selvstændigt. Derfor er det relevant at afgrænse, hvilke goder der er omfattet af bestemmelsen. Telefon omfatter både mobiltelefon og fastnettelefon, der stilles til rådighed for privat benyttelse. Der er som nævnt intet til hinder for, at arbejdsgiveren både betaler arbejdstagerens udgifter til en mobiltelefon samt til en fastnettelefon. Samtlige udgifter til oprettelse, abonnement, samtale og indkøb af telefonen kan afholdes under multimedieskatteordningen. Da computere og internetadgang også omfattes af multimedieskatteordningen, består der intet problem i, at telefonen udgør en smartphone, der nærmest har karakter af en lille computer med internetadgang. Hvis arbejdsgiveren alternativt dækker arbejdstagerens arbejdsrelaterede udgifter til telefonopkald efter regning, udløses der ingen multimediebeskatning hos arbejdstageren. 31 Adgang til en internetforbindelse omfatter udgiften til oprettelse af sådan forbindelse i arbejdstag- 31 Lovforslaget afsnit

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Personalegoder Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Forord Gratis guide til selvstændige om personalegoder Denne guide udgives af Salary og er den første i en række af værdifulde guides

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

Beskatning af fri avis

Beskatning af fri avis - 1 Beskatning af fri avis Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har den 22 marts 2011 udsendt nogle nye retningslinier for beskatning af medarbejdere, der modtager arbejdsgiverbetalte aviser.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt J.nr. 2009-311-0028 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning

Læs mere

Kan du bruge SKAT til at fastholde medarbejdere. Torben Carstensen, Økonomikonsulent

Kan du bruge SKAT til at fastholde medarbejdere. Torben Carstensen, Økonomikonsulent Kan du bruge SKAT til at fastholde medarbejdere Torben Carstensen, Økonomikonsulent Personalegoder Betegnes som en ikke kontant økonomisk fordel ydet af en arbejdsgiver Naturalier (ting) Sparet privatforbrug

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 06.11.2017-47 (20171121) Køb af arbejdsgiverens produkter med rabat - ligningslovens 16, stk. 3, 2. pkt. - køb og tilbagesalg - SKM2017.61.LSR og Landsskatterettens kendelser af 5/4 2017, jr. nr. 14-4092624

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Kantineordninger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Kantineordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange virksomheder har en frokostordning eller anden madordning for medarbejdere. Hvis medarbejderne ikke betaler fuld pris for maden,

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Seneste nyt om multimedieskatten

Seneste nyt om multimedieskatten - 1 Seneste nyt om multimedieskatten Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Kort før jul vedtog Folketinget en ændring af reglerne om multimedieskat, som reducerer multimedieskatten for ægtefæller,

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Måltider på arbejdspladsen

Måltider på arbejdspladsen - 1 Måltider på arbejdspladsen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) På mange arbejdspladser har de ansatte adgang til en frokostordning. I nogle tilfælde betaler medarbejderne fuld pris for maden.

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007 240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring.

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Skatteministeriet 22. november 2011 Høring over L 31 2011-12 Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Telefon, computer med tilbehør og datakommunikation Computer

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 LØNMODTAGERBESKATNING Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 VELKOMMEN TIL side 2 Den vanskelligste ting at forstå i denne verden, er indkomstskatten Albert Einstein Ingenting er sikkert her i verden,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Værdi af fri rådighed over lejlighed i uudstykket udlejningsejendom efter hovedaktionærreglerne (direktørreglen) - Landsskatterettens kendelser af 16/8 2016, jr. nr. 11-0303568, 11-0303569, 11-0303570

Læs mere

Vejledende besvarelse Eksamen i Skatteret F 13

Vejledende besvarelse Eksamen i Skatteret F 13 1 Vejledende besvarelse Eksamen i Skatteret F 13 Opgave 1 Spørgsmål 1.1: Udgifter til alkoholafvænning: Der lægges op til en diskussion af dels, hvorvidt Bjørn Busk skal beskattes af udgiften til alkoholbehandling

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Bolig i selskabets udlejningsejendom

Bolig i selskabets udlejningsejendom - 1 Bolig i selskabets udlejningsejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hovedaktionærer, der får stillet en bolig til rådighed af selskabet, skal beskattes efter særlige, skærpede regler.

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Lovudkast om medarbejderaktier

Lovudkast om medarbejderaktier - 1 Lovudkast om medarbejderaktier Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har offentliggjort et udkast til et nyt lovforslag om gunstige skattevilkår for individuelle medarbejderaktieordninger.

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Personalesommerhuse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny dom fra Østre Landsret skærpes kravene til at anse et sommerhus som et personalesommerhus. Reglerne kan have stor betydning

Læs mere

SKAT: Spørgsmål/svar - Nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internetadgang (borger)

SKAT: Spørgsmål/svar - Nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internetadgang (borger) Multimediebeskatningen afskaffes fra og med 2012. I stedet indføres nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internetadgang. Det betyder, at du ikke længere skal betale skat af en computer,

Læs mere

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger - 1 Kørselsrefusioner i idrætsforeninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny sag sætter fokus på beskatningen af kørselsrefusioner og andre udgiftsrefusioner, som foreninger udbetaler

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 31 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 19. december 2011 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Værdiansættelse fri bolig direktør

Værdiansættelse fri bolig direktør Page 1 of 6 Værdiansættelse fri bolig direktør Dokumentets dato 27 apr 2010 Dato for 17 maj 2010 14:31 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed SKM2010.328.SR Skatterådet Sagsnummer 09-204226 Dokumenttype

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes - 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Definition af selvstændig virksomhed pr. 1. oktober 2018

Definition af selvstændig virksomhed pr. 1. oktober 2018 IMPLEMENTERINGSSTØTTEPAPIR udarbejdet af a-kassemedarbejdere til a-kassemedarbejdere Redigeret juli 2019 Definition af selvstændig virksomhed pr. 1. oktober 2018 Kildemateriale: Bekendtgørelse nr. 1182

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag:

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: J.nr. 2009-311-0028 Dato: 15. april 2009 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende forslag: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

hvor står skattemyndighederne? Siden Bitcoin-systemet blev introduceret i 2009, har det fået massiv omtale i medierne,

hvor står skattemyndighederne? Siden Bitcoin-systemet blev introduceret i 2009, har det fået massiv omtale i medierne, Siden Bitcoin-systemet blev introduceret i 2009, har det fået massiv omtale i medierne, hvor systemet både forundrer og forarger. En af grundene er, at enkeltpersoner har tjent ganske betragtelige summer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 28/1 LSF 199 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 216 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 29-311-28 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende - 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange

Læs mere

Udlejning af bolig til forældre efter lempelige skatteregler

Udlejning af bolig til forældre efter lempelige skatteregler - 1 Udlejning af bolig til forældre efter lempelige skatteregler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Stiller et barn en bolig til rådighed for sine forældre, kan barnet vælge at lade sig beskatte

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere