Regionssundhedsdirektørerne. National styregruppe. Faglig følgegruppe. Patientinformation og hjemmeside
|
|
- Agnete Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport Dansk CancerBiobank (DCB) 2011
2 I forbindelse med rapport for Klinisk Kræftforskning (KOF) fra 2005, udløste det daværende Sundheds- og Indenrigsministerium for perioden midler til etablering af infrastrukturen for dansk kræftforskning. Midler herfra blev udløst til etablering af Dansk CancerBiobank (DCB), som er en biobank med nedfrosset materiale fra patienter med nydiagnosticeret kræft. Fra 2010 er DCB finansieret af regionerne i fællesskab samt af de hospitaler, hvor arbejdet udføres. DCB er et murstensløst nationalt samarbejde mellem hospitalsafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. Samarbejdet omfatter hele landet med centerfunktion på Aalborg Sygehus, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital. Materiale fra kræftpatienter opbevares lokalt på de enkelte centre, men data registreres nationalt. Sekretariatsfunktion varetages af Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Sekretariatet varetager overordnet administrativt arbejde samt har ansvar for opdatering og udvikling af hjemmesiden ( Regionssundhedsdirektørerne har det overordnede ansvar og en national styregruppe varetager de politiske beslutningsprocesser. I regi af Danske Regioner (DR) er desuden etableret en faglig følgegruppe, som har ansvaret for den daglige drift foruden blandt andet udarbejdelse af nationale anbefalinger for håndtering af materiale og registrering af data (figur 1). Figur 1. Organisationsdiagram for Dansk CancerBiobank Organisationsdiagram Dansk CancerBiobank National styregruppe: Nedsat af Danske Regioner Mødefrekvens 2 årligt eller efter behov Faglig følgegruppe: Mødefrekvens 2 årligt eller efter behov Eksterne tekniske partnere Regionssundhedsdirektørerne National styregruppe Faglig følgegruppe Nationalt sekretariat Teknik Patientinformation og hjemmeside Anvendelse og håndteringsomkostninger Kontrakter Dataregistrering Kvalitetsstyring Biobankcenter Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Aalborg Århus Centerafdelinger Klinisk Biokemisk Afdeling Patologiafdelingen Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Patologisk Afdeling Afd. for Klinisk Biokemi Afd. for Klinisk Patologi Klinisk Immunol. Afdeling Patologiafdelingen Klinisk Biokemi Patologisk Institut Molekylær Medicinsk Afdeling Patologisk Institut Evt. lokale afdelinger Dansk CancerBiobank 2010 Fra 1. januar 2010 har det været muligt at registrere materialer on-line i det nationale registreringsmodul for DCB. Årsrapport for 2011 beskriver de to første års aktiviteter overordnet ud fra 8 indikatorer. Data er hovedsagelig hentet fra det landsdækkende modul. Rapporten er udarbejdet af sekretariatet for Dansk CancerBiobank og baseret på dataudtræk foretaget den 4. juli På vegne af Dansk CancerBiobank Lægelig direktør Jannik Hilsted, Formand for National Styregruppe 2
3 INDHOLD: 1. Styregruppens sammensætning Oversigt for Indikatoropgørelser Indikator 1. Komplethed (strukturmål) Indikator 2. Håndtering (processmål) Indikator 3. Prøvekvalitet (processmål) Indikator 4. Dækningsgrad (effektmål) Indikator 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) Indikator 6. Retrospektiv forskning (effektmål) Indikator 7. Prospektiv forskning (effektmål) Indikator 8. Vidensspredning (effektmål) Definitioner Forkortelsesliste Bilag
4 1. Styregruppens sammensætning Navn Adresse Udpeget af Jannik Hilsted, Lægelig direktør Direktionen, Rigshospitalet Region Hovedstaden (formand for Styregruppen) Jan Kvetny, overlæge, Forskningsenheden, Sygehus Syd Region Sjælland forskningslektor Jens Overgaard, Professor Afdeling for eksperimentel klinisk Region Midtjylland onkologi, Aarhus Universitetshospital Hans Erik Johnsen, Professor Hæmatologisk afdeling, Region Nordjylland Aalborg Sygehus Peter Frandsen, Lægefaglig direktør Sundhedsdirektionen, Region Syddanmark Region Syddanmark Torben Steiniche, Professor Patologisk Institut, Universiteterne Aarhus Universitetshospital Beth Bjerregaard, Ledende overlæge Patologiafdelingen, Den Faglige Følgegruppe Herlev Hospital Torben Falck Ørntoft, Professor Institut for Klinisk Medicin, Molekylær Den Faglige Følgegruppe Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital Torben Palshof, Overlæge Onkologisk afdeling, DMCG.dk Aarhus Universitetshospital Estrid Høgdall, leder af Dansk Patologiafdelingen, DMCG.dk CancerBiobank (Sekretariatet for Dansk CancerBiobank) Herlev Hospital Josefina Krausing-Vinther, Dampfærgevej 22 Danske Regioner chefrådgiver Maj-Britt Juhl Poulsen, senior konsulent (Sekretariatet for Styregruppen) Dampfærgevej 22 Danske Regioner 4
5 2. Oversigt for 2010 og 2011 Figur 2a og 2b viser udviklingen for indsamling af materialer pr. unikt CPR nummer i DCB fordelt på årene 2010 og Som det kan ses er der en stigning i antallet af både blod- og vævsmaterialer. Stigningen fra 2010 til 2011 er for blodmaterialer beregnet til 20% og for vævsmaterialer er stigningen beregnet til 44% i forhold til antal indsamlede materialer i Figur 2b viser udvikling for indsamling fordelt på hvert enkelt måned i året Figur 2a. Udviklingen for indsamling af materiale pr. unikt CPR nummer i Dansk CancerBiobank og 2011 Figur 2b. Udviklingen for indsamling af blod, væv, registreret uden vævsudtag samt korresponderende blod og vævprøve i Dansk CancerBiobank
6 Figur 3 og Tabel 1 viser, at der indsamles blod og vævsmaterialer på alle centre og at for alle centre er en stigning i antallet af registrerede materialer. Tabel 1 viser at der for nogle af centrene dels indsamles på centerafdelingen men at der også indsamles og registreres materialer på lokalafdelingerne. Figur 3 Antal indsamlede blod- og vævsmaterialer i alt og fordelt på centre og
7 Tabel 1. Antal indsamlede blod- og vævsmaterialer i alt og fordelt på afdelinger Antal væv/cpr Antal blod/cpr Herlev CancerBiobank Center Hillerød Patologi Afdeling 7 Klinisk Biokemisk Afdeling Herlev 1092 Patologi afdelingen Herlev 842 Næstved CancerBiobank Center Ringsted Klinisk Biokemisk Afdeling 477 Slagelse Patologi Afdeling 354 Odense CancerBiobank Center Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik, Odense Universitetshospital 627 Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital 934 Klinisk Biokemisk Afdeling, Esbjerg 34 Patologiske Institut, Esbjerg 16 Klinisk Patologi, Laboratoriecentret, Vejle Sygehus 42 Patologisk Institut, Svendborg 30 Rigshospitalet CancerBiobank Center Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbank, Rigshospitalet 750 Patologi Afdelingen, Rigshospitalet 1392 Århus CancerBiobank center Klinisk Biokemisk Afdeling Nord, Skejby 44 Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Amtssygehus 510 Klinisk Biokemisk Afdeling Århus sygehus 4 Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby 103 Klinisk Biokemisk Afdeling, Randers 36 Klinisk Biokemisk Afdeling, Herning 27 Molekylær Medicinsk Afdeling, Skejby 433 Patologisk Institut, Århus Sygehus 358 Patologisk Institut, Århus Universitetshospital 66 Aalborg CancerBiobank center ALB Klinisk-Kemisk Afdeling, Aalborg Sygehus 440 ALB Patologisk Institut, Aalborg Sygehus 231 7
8 Tabel 2 viser, at der indsamles fra de fleste organområder og at der for flere af organerne ses en stigning i indsamlingen. Tabel 2. Fordeling på formodet primærorgan opgjort på vævsmaterialer og blodmaterialer for årene og 2011 Formodet primærorgan Antal væv 2010 Antal væv 2011 Antal blod 2010 Antal blod 2011 Andet Analregionen 1 Binyre Blod Bronchie og lunge Cervix Uteri Colon Corpus uteri Esophagus 1 Hjerte 1 Hud og subcutis Knoglemarv Knogler og led Lever Lymfeknude Mamma Milt Mund, læbe og tunge Muskler, sene og bløddele Nervesystem Nyre Næse, bihule og nasapharynx Ovarium Pancreas Penis 2 Pharynx Placenta 2 1 Pleura Prostata Rectum Spytkirtel Testis Thyreoidea og parathyreoidea Tonsil Tuba uterina og parametrium 5 11 Tyndtarm 4 25 Urinvej og blære Vagina 2 2 Ventrikel og oment Vulva 1 1 Øre 2 1 8
9 Figur 4 viser, at der er indsamling i regi af de fleste DMCG er. Det skal bemærkes, at enkelte DMCGere har ændret navn indenfor tidsperioden. Figur 4. Vævsmaterialer fordelt på DMCG og
10 3. Indikatoropgørelser Indikator 1. Komplethed (strukturmål) 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver I DCB registreres om indsamlede blod- og vævsmaterialer er korresponderende dvs., at der er indsamlet både blod og væv fra den samme patient. For at sikre optimalt materiale for fremtidens kræftforskning, bør de fleste materialer være korresponderende. Da der erfaringsmæssigt nedfryses flere blodprøver end vævsprøver, måles parameteren som procentdelen af vævsprøver med korresponderende blodprøve. Blodprøven må maksimalt være taget 14 dage før patientens operationsdato. Blodprøver taget mere end 14 dage før operation samt blodprøver taget efter operation regnes ikke for korresponderende. Tabel 3 viser, at der nationalt er sket en stigning i procentdel korresponderende blod- og vævsprøver til 33% i 2011 fra 23% i For at fremme anvendeligheden i kommende forskningsprojekter er målet, at >50 % af de indsamlede prøver i DCB skal være korresponderende. Standarden på >50 % er i 2011 opfyldt af to centre - Aalborg og Aarhus. Yderligere ses for center Næstved et fastholdt niveau af korresponderende blod og vævsprøver (48%) på trods af den store stigning i antal registrerede prøver. Generelt kan indikatoren næppe forventes opfyldt før DCB er fuldt udrullet, idet der ikke er en prioriteret liste over i hvilken rækkefølge indsamling skal initieres på de blod og vævstagende afdelinger. Tabel 3. Procent vævsprøver med korresponderende blodprøve, nationalt og per centerafdeling og 2011 Antal vævsprøve/cpr Korresponderende blodog vævsprøver/cpr Procentdel korresponderende blod- og vævsprøver 2011 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus ANBEFALING: Der bør forsat fokuseres på samordnet indsamling af blod og væv på centrene. Det anbefales, at der udvikles en simpel mulighed for søgning i DCB registreringsmodulet, som muliggør løbende oversigt af korresponderende materialer for de enkelte centre 10
11 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer Databasen er ikke komplet, før alle vævsmaterialer er færdigregistrerede, dvs. at tidspunkt for udtagning, verifikation af diagnosen på vævsmateriale og DMCG tilknytning i relation til endelig diagnose er registreret i modulet for DCB. Indikatoren måles som procent færdigregistrerede af totalt antal vævsprøver. Standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan. Et enkelt center (Aarhus) opfylder ikke standarden (tabel 4). Tabel 4. Antal færdigregistrerede vævsprøver pr. CPR, nationalt og på centerafdeling og 2011 Antal vævsprøve/cpr Færdigregistrerede vævsprøver/cpr Procentdel færdigregistrerede vævsprøver 2011 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus ANBEFALING: Standarden opfyldes nationalt og den markante forbedring for center Århus skyldes formentlig at der nu er ansat en projektleder. Det anbefales forsat at fokusere på ansættelse af projektledere på centerafdelingerne. Indikator 2. Håndtering (procesmål) 2A. Antal blodfraktioner tildelt fryserplads Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. I alt er i modulet registreret blod og urin fraktioner fordelt på serum, EDTA-fuldblod, EDTA-plasma, EDTA-buffycoat, TEMPUS/PAXgene, blodlegemer og urin. De fire første fraktionstyper indgår i blodstandardsæt for DCB og omfatter i alt fraktioner (rør). Standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan. Alle centre har registreret fryserplacering for mere end 99 % af de indsamlede blodfraktioner (tabel 5). Der er nu i modulet mulighed for samlet indberetning i batch (import), hvilket kan have været en hjælp til at opfylde standarden. 11
12 Tabel 5. Antal blodfraktioner med tildelt fryserplads, nationalt og på centerafdeling og 2011 Antal blodfraktioner I ALT Antal blodfraktioner efter anbefalinger* Antal blodfraktioner i øvrigt Antal blodfraktioner uden fryserplads Procentdel blodfraktioner med fryserplads 2011 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus *: registrerede serum, EDTA-fuldblod, EDTA-plasma og EDTA-buffycoat fraktioner. ANBEFALING: Der bør forsat sikres en daglig procedure således, at informationerne registreres on-line i modulet. Som minimum skal der etableres en regelmæssig import af data i modulet, minimum en gang månedligt. 2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. I alt er i modulet registreret vævsfraktioner fraktioner er fordelt på tørt nedfrosset væv, formalin og paraffin indstøbt væv, O.C.T. Tissue-Tek indstøbt væv og RNAlater behandlet væv, som alle er vævstyper der indgår i standardsæt for Dansk CancerBiobank. Desuden er i projektrelation registreret 66 fraktioner med Paraffin PaxGene. Standarden på >95 % er opfyldt på nationalt plan (tabel 6). Kun Aarhus center opfylder ikke standarden hvilket måske kan forklares ved, at der registreres projektmaterialer, som udleveres direkte uden at der tildeles en fryserposition. Af tabellen ses desuden en stor forskel i antal fraktioner relateret til de enkelte centre. For center Rigshospitalet kan det relativt lille antal forklares ved, at der ikke umiddelbart håndteres RNAlater behandlet væv. 12
13 Tabel 6. Antal vævsfraktioner med tildelt fryserplads, nationalt og på centerafdeling og 2011 Antal vævsfraktioner IALT Antal vævsfraktioner (tumor, normal, andet, metastase) Antal vævsfraktioner (paraffin) Antal vævsfraktioner uden fryserplads Procentdel vævsfraktioner med fryserplads 2011 Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus * Paraffin indstøbte vævsfraktioner opbevares efter anbefalingerne ved stuetemperatur og er derfor ikke medregnet i opgørelsen med/uden fryserplads. ANBEFALING: Den nationale standard overholdes, det bør vurderes om der i indikatoren kan tages hensyn til direkte udleveret materiale eller om der bør tildeles fryserposition til alle fraktioner der registreres. Det bør desuden vurderes, om der skal være krav til håndtering af RNAlater. 2C. Dage til godkendelse af ansøgning om udlevering Der tilstræbes hurtig ekspedition af forskningsprojekter, hvor der ansøges om brug af allerede indsamlet materiale (materiale uden reservation). For de ansøgninger, der skal behandles i lokale biobanksudvalg, sættes en frist på 2 måneder til færdigbehandling af ansøgninger om udlevering. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Anmodning om udlevering af reserveret materiale indsamlet på vegne af et eksisterende forskningsprojekt, kræver ikke godkendelse før udlevering til det pågældende projekt. Der varetages i alt 31 projekter i DCB - 4 nationale og 28 lokalt forankrede projekter, der alle er implementeret efter ønske fra forskerne efter direkte henvendelse. Et lokalt projekt kører nuværende på 2 centre. Nationale projekter: BIOPAC, REAL, Pelvic Mass og Endomet Lokale projekter: Herlev: MAMBIO, BIOREC, CREBB, Darenca, Pato-Gen, EXOM (kører også i Næstved), Vorinostat Rigshospitalet: Tidlig opsporing, Meso, Lymfom Aalborg: Zürich, Projekt EGF, Uromol 13
14 Aarhus: MOMA colorectal, MOMA blære, MOMA prostata, BRAF pilot, Methylering non-scl, NBG Odense: PLEASE, mammae, HMGA2, Thyreoidea, HPV spyt, Ark, Breac-aut, Diluce Næstved: EXOM (kører også i Herlev) Ansøgninger: Der har i året 2011 ikke været behandlet ansøgninger om brug af allerede indsamlet materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør følges de kommende år, således at der ved kommende forespørgsler er fokus på, at tidsfristen overholdes. 2D. Dage til udlevering af materiale til forskning Når udlevering til et forskningsprojekt er godkendt, kan materiale udleveres til undersøgelser. Fra tidspunktet hvor alle detaljer vedrørende materialet foreligger til udlevering af materiale tilstræbes maksimalt 3 uger. Det gælder også ved anmodning om udlevering af reserveret materiale til reserverende projekt. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Udlevering: Der har i 2011 været udleveret til følgende lokale projekter fra Herlev Biobankcenter: CREBB: Tidsforbrug til aflevering af vævsmateriale (8 tørt nedfrosset) til forskergruppe 4 dage Odense Biobankcenter: ARK: Tidsforbrug til aflevering af blodmateriale (24 serumfraktioner) til forskergruppe 8 dage ENDOMET: Tidsforbrug til aflevering af blodmateriale (62 serumfraktioner) til forskergruppe 8 dage Århus Biobankcenter: Pelvic Mass: Tidsforbrug til aflevering af blodmateriale (3 serumfraktioner) til forskergruppe 2 dage Aalborg Biobankcenter: ENDOMET: Tidsforbrug til aflevering af blodmateriale (89 serumfraktioner) til forskergruppe 8 dage Fristen for udlevering til forskergruppe med henblik på videre undersøgelser er for samtlige henvendelser overholdt. ANBEFALING: Indikatoren bør følges de kommende år, således at der ved kommende udlevering af materialer er fokus på, at tidsfristen overholdes. Indikator 3. Prøvekvalitet (procesmål) 3A. Processeringstid for blod Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden fra udtagning til nedfrysning være så kort som mulig. For blod anbefales ikke over 3 timer. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 14
15 Kun to af centrene, Aalborg og Odense, overholder standarden, idet målet er, at mere end 90 % af blodfraktionerne er processeret indenfor 3 timer (tabel 7). Målet er udregnet for serumfraktioner, idet de øvrige blodfraktioner i standardsættet følger tiden for serumfraktionerne. Af datatekniske årsager er udtrækket baseret på tiden fra udtagning til modtagelse på laboratoriet og ikke til tidspunkt for nedfrysning. En del af de lange tider kan formentlig skyldes, at der modtages blodprøver fra lokale hospitaler, som efter fraktionering leveres til centerafdelingen. Bl.a for center Aarhus er opgørelsen misvisende, idet der indgår et antal prøver indfrosset i Randers umiddelbart efter prøvetagning. Disse prøver fremsendes efterfølgende til Aarhus i frossen stand efter 1-3 dage. Andre prøver med lang transporttid kan være taget om eftermiddagen og kunne ikke nå dagens sidste transport til center Aarhus. Dette problem er i 2011 søgt afhjulpet, idet der er indført bestilling af specialtransport til sene blodprøver. For de øvrige centre, som ikke overholder standarden, er observeret lignende forklaring på afvigelsen angivet i tabel 6. Generelt gælder for centrene på Herlev, Næstved, Rigshospitalet og Århus at andelen af blodprøver som overholder standarden er øget. For centrene Aalborg og Odense er 99% af blodfraktionerne håndteret på 3 timer eller mindre fast i årene 2010 og Tabel 7. Processeringstid for blod fra udtaget til modtaget af laboratorium og Antal fraktioner fra blod Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lige med 3 timer Nationalt I ALT ( ) Antal serum fraktioner Nationalt ( ) Center Aalborg ( ) 99 (2288) Herlev (0-240) 82 (3816) Næstved (12-365) 48 (943) Odense (4-280) 99 (2690) Rigshospitalet ( ) 85 (2516) Århus ( ) 61 (2070) 2010 Nationalt I ALT ( ) Antal serum fraktioner Nationalt ( ) Center Aalborg ( ) 99 (1546) Herlev ( ) 74 (4743) Næstved (0-342) 49 (184) Odense (90-702) 99 (660) Rigshospitalet ( ) 47 (1240) Århus ( ) 50 (1255) ANBEFALING: På de enkelte centre anbefales det forsat at have fokus på optimering af processerne fra udtagning til nedfrysning. Der anbefales desuden, at der i modulet skabes mulighed for mere detaljerede udtræk til belysning af problemet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre tiden fra udtagning til placering i fryser/håndtering start. Der vil i løbet af 2012 blive etableret en søgefunktion, således at der bliver mulighed for mere detaljerede informationer. 15
16 3B. Processeringstid for væv Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden fra udtagning til nedfrysning være så kort som mulig. For væv anbefales ikke over 1 time. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder den angivne frist. Der er sket en forbedring i forhold til opgørelsen for 2010, idet kun et enkelt center, Næstved, ikke overholder standarden. Målet er, at mere end 90 % af vævsfraktionerne er processeret indenfor 1 time (tabel 8). Målet er udregnet for fraktionen tørt nedfrosset væv, idet de øvrige vævsfraktioner i standardsættet følger tiden for tørt nedfrosset væv. Fraktioner med særlig lang håndteringstid er nuværende ved at blive kontrolleret på centre for eventuelle registreringsfejl. Af datatekniske årsager er udtrækket baseret på tiden fra udtagning til tiden for modtagelse på laboratoriet og ikke til nedfrysning. En del af de lange tider kan skyldes, at der modtages og håndteres vævsprøver fra lokale hospitaler fjernt fra centerafdelingerne, hvilket netop er gældende for center Næstved. Tabel 8. Processeringstid for væv fra udtaget til modtaget af laboratorium og 2011 Antal fraktioner fra væv Median (range) - minutter %-fraktioner (n) under eller lige med 1 time 2011 Nationalt I ALT ( ) Antal tørt tumor A fraktioner Nationalt ( ) Center Aalborg ( ) 96 (799) Herlev ( ) 95 (2.336) Næstved (0-300) 76 (1.034) Odense (0-704) 94 (3.521) Rigshospitalet ( ) 97 (2.820) Århus ( ) 90 (708) 2010 Nationalt I ALT (0-1500) Antal tørt tumor A fraktioner Nationalt (0-1500) Center Aalborg (0-240) 97 (714) Herlev (0-1440) 99 (1.748) Næstved (6-90) 80 (149) Odense (0-1500) 92 (2.627) Rigshospitalet (0-1440) 98 (1.449) Århus (0-960) 70 (384) ANBEFALING: På de enkelte centre anbefales forsat at have fokus på optimering af processerne fra udtagning til nedfrysning. Der anbefales desuden, at der i modulet skabes mulighed for mere detaljerede udtræk til belysning af problemet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre tiden fra udtagning til placering i fryser/håndtering start. Der vil i løbet af 2012/2013 blive udviklet denne søgemulighed. Indikator 4. Dækningsgrad (effektmål) 4A. Dækningsgrad for blod per patient. I retningslinier for håndtering af materiale i DCB er beskrevet et standardsæt for fraktioner for blod. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkelig blodmateriale samt forskellige typer af blodfraktioner til at imødekomme 16
17 fremtidens behov for translationel kræftforskning. Målet er, at mere end 90 % af indsamlet materiale som minimum har de fraktioner, som er beskrevet for blod. Ud af et totalt antal blodmaterialer på 4.802, er der i alt blodmaterialer registreret i modulet til at inkludere fraktion 8, som er det antal, der findes i det anbefalede standardsæt. Dette svarer til en national dækningsgrad på 93 % (tabel 9). Nationalt ses en stigning i dækningsgraden fra 87% i 2010 til 93% i Standarden på >90 % er opfyldt af fire centre Aalborg, Herlev, Næstved, og Rigshospitalet. Forventeligt vil det være meget få patienter, hvor det ikke vil være muligt at tage alle blodfraktioner, hvilket overordnet afspejles i resultatet. Tabel 9. Dækningsgrad for blod per patient og Antal blodmaterialer Antal blodmaterialer med 8.ende fraktion Dækningsgrad % Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus ANBEFALING: Forsat belysning af antallet af fraktioner således at der vil være rigeligt materiale til fremtidens forskningsprojekter. Opgørelse af indikatoren bør nøje følges for de enkelte centre for at sikre en høj national dækningsgrad. 4B. Dækningsgrad for væv per patient. I retningslinier for håndtering af materiale i DCB er beskrevet et standardsæt for fraktioner for væv. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkelig vævsmateriale samt forskellige typer af vævsfraktioner til at imødekomme fremtidens behov for translationel forskning. Målet er at mere end 50 % af indsamlet materiale som minimum har de fraktioner, som er beskrevet for væv. Ud af et totalt antal vævsmaterialer på er der i alt vævsmaterialer registreret i modulet til at inkludere fraktion 9, som er det antal, der findes i det anbefalede standardsæt. Dette svarer til en national dækningsgrad på 43 % (tabel 10). Der er sket en betydelig forbedring i forhold til data fra 2010, idet 4 ud af 6 centre opfylder standarden på >50 %. For et enkelt center, Rigshospitalet, er der ingen vævsudtag med 9 17
18 fraktioner. Dette kan måske afspejle, at vævsudtag generelt ikke foretages efter de nationale anbefalinger, som indbefatter RNAlater behandlet væv. Forventeligt vil der være en del vævsmaterialer, hvor det ikke vil være muligt at tage alle vævsfraktioner i det anbefalede standardsæt, idet flere tumorer er mindre på diagnosetidspunktet. Desuden kan en del vævsmateriale hidrøre fra biopsier, hvilket minimerer sandsynligheden for, at alle vævsfraktioner kan udtages. Tabel 10. Dækningsgrad for væv per patient og Antal vævsprøvsmaterialer Antal vævsmaterialer med 9.ende fraktion Dækningsgrad % Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet Århus Nationalt I ALT Center Aalborg Herlev Næstved Odense Rigshospitalet ,5 Århus ANBEFALING: Forsat belysning af antallet af fraktioner således at der vil være rigeligt materiale til fremtidens forskningsprojekter. Opgørelse af indikatoren bør nøje følges for de enkelte centre for at sikre en høj national dækningsgrad. Fokus på procedureoptimering i forbindelse med udtag af vævsmateriale på centrene. Der skal belyses, om det er specifikke kræftformer, som altid har begrænset materiale til DCB, således, at indikatoren måske bør vurderes for den enkelte kræftform. Specifikke søgemuligheder i modulet til belysning af denne indikatorinitieres og implementeres. Det bør pointeres, at bevillingen i videst muligt omfang dækker udtag efter anbefalingerne. Derfor bør der for alle centre være en stor del af vævsprøverne, som har 9 vævsfraktioner. 4C. Dækningsgrad per kræftform. DATAudtræk under udarbejdelse For at sikre fremtidens kræftforskning er målet, at der nedfryses biologisk materiale fra alle kræftpatienter. Indikatoren måles som den procentdel af patienter med en malign diagnose registeret i den nationale patologidatabank (Patobanken), hvor der er registreret væv i DCB. Målet er registrering af mere end 30 % af de mulige materialer. For nogle materialer vil der ikke være tilstrækkeligt væv til nedfrysning, men det er muligt at registrere denne information i registreringsmodulet for DCB. Søgning i DCB er foretaget på færdigregistrerede vævsmaterialer og ikke på CPR. Desuden er opgjort registrerede patienter uden vævsudtag: tumor har været for lille til at materiale kunne udtages til biobank, 18
19 materialet er modtaget uden for almindelig åbningstid for patologiafdelingen eller andre årsager som kan hindre at materiale udtages. Da der på den enkelte patient kan forefindes flere materialer i DCB (flere tumorer og/eller normalvæv), betyder det, at antallet kan være højere end antal maligne diagnoser i Patobanken, hvilket ses af tabel 11. Søgning i Patobank er foretaget på rekvisitionsniveau og ikke CPR. Der er foretaget søgninger på biopsimateriale for urinveje (T72-T73, simpel histologi), for knoglemarvsundersøgelser (T06) og for alle øvrige operationspræparater (kompleks histologi). Søgning i DCB er foretaget på centerniveau. For centrene ses stor variation i dækningsgraden, som afspejler at der ikke er national konsensus om hvilke kræftformer, der bør prioriteres (tabel 11). Tabel 11. Dækningsgrad for væv for forskellige kræftformer NÆSTVED Organer Patobank* DCB** Uden materiale Dækningsgrad % I alt registreret i modulet Registreret uden materiale 145 Ikke verificeret materiale DMCG - verificeret materiale: 351 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) mamma *** Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Tyndtarm, colon, rectum ODENSE Organer Patobank* DCB** Uden materiale I alt registreret i modulet Registreret uden materiale 431 Ikke verificeret materiale DMCG - verificeret materiale: 1015 Andet Benign lidelse 13 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) mamma Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Tyndtarm, colon, rectum Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Osophagus, ventrikel 9 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Vagina, cervix, tuba, ovarie, corpus Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) mund, pharynx, tonsil, Thyreoidea Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) Lever, galde Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Lunge, pleura Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Nerve Dansk Ocular Onkologisk Gruppe (DOCG) Øje 1 Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Pancreas Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) 5 Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Knogle, hjerte 1 5 Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Knoglemarv, milt 2 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Urinveje, blære Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPECA, Penis) Penis 1 1 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DAPROCA, Prostata) Prostata Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Nyre Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Testis ÅLBORG Organer Patobank* DCB** Uden materiale Dækningsgrad % I alt registreret i modulet Registreret uden materiale 140 Ikke verificeret materiale DMCG - verificeret materiale: 240 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) mamma Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Vagina, cervix, tuba, ovarie, corpus Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Lunge, pleura Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Knoglemarv, milt
20 Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Urinveje, blære Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Nyre Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Testis HERLEV Organer Patobank* DCB** Uden materiale Dækningsgrad % I alt registreret i modulet Registreret uden materiale 132 Ikke verificeret materiale DMCG - verificeret materiale: 837 Andet Benign lidelse 14 2 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) mamma Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Tyndtarm, colon, rectum Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Vagina, cervix, tuba, ovarie, corpus Dansk Melanom Gruppe (DMG) hud Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Pancreas Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Knoglemarv, milt Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Urinveje, blære Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Nyre Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Testis ÅRHUS Organer Patobank* DCB** Uden materiale Dækningsgrad % I alt registreret i modulet Registreret uden materiale 34 Ikke verificeret materiale DMCG - verificeret materiale: 358 Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Tyndtarm, colon, rectum Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Vagina, cervix, tuba, ovarie, corpus Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Lunge, pleura Dansk Melanom Gruppe (DMG) hud Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Urinveje, blære RIGSHOSPITALET Organer Patobank* DCB** Uden materiale Dækningsgrad % I alt registreret i modulet Registreret uden materiale 0 Ikke verificeret materiale DMCG - verificeret materiale: 1176 Andet Benign lidelse 23 Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) mamma Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Tyndtarm, colon, rectum Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Vagina, cervix, tuba, ovarie, corpus Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) mund, pharynx, tonsil, Thyreoidea Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Lunge, pleura Dansk Melanom Gruppe (DMG) hud Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) 26 Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Knogle, hjerte Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Knoglemarv, milt Uro-onkologisk Forum (OuF) (DABLACA, Blære) Urinveje, blære Uro-onkologisk Forum (OuF) (DARENCA, Nyre) Nyre Uro-onkologisk Forum (OuF) (DATECA, Testes) Testis *: Søgning i Patobank er foretaget på rekvisitionsniveau og ikke CPR (T72-T75 (simpel histologi), T06 (knoglemarv), Øvrige (komplex histologi) for centeret **: Søgning i DCB er foretaget på centerniveau med selektinskriterierne: Tissue, Tumor væv, Frak Sort 0101 ***: Ringsted er afdeling for indsamling 20
21 Der er ikke foretaget vurdering af dækningsgraden for blod eller for korresponderende materialer. Der bør foretages en optimering for udtræk af materialer i både DCB og Patobank for at beregninger for dækningsgraden af væv kan anvendes optimalt. ANBEFALING: Der kunne med fordel være en prioriteret liste for indsamling og koordinering for at give et reelt billede af dækningsgraden. Det anbefales, at der foretages registrering selv om der ikke er vævsmateriale til DCB. Dækningsgraden bør i kommende årsrapporter medtages for tidligere år, således at den reelle udvikling indenfor området kan vurderes. Indikator 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) 5A. Antal CPR numre udleveret til opfølgende diagnostik Der har i indeværende periode været udleveret materiale fra en enkelt patient til opfølgende diagnostik fra center Herlev. ANBEFALING: Indikatoren bør forsat i de kommende år opgøres mhp. om indikatoren er relevant set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 5B. Antal blodmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale til opfølgende diagnostik. ANBEFALING: Det bør i de kommende år vurderes om indikatoren er relevant set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 5C. Antal vævsmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik Der har i indeværende periode været udleveret vævsmateriale fra en enkelt patient til opfølgende diagnostik fra center Herlev. Materialetypen var formalin-paraffin indstøbt tumorvæv. ANBEFALING: Det bør i de kommende år vurderes om indikatoren er relevant set i lyset af at materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 21
22 Indikator 6. Retrospektiv forskning (effektmål) 6A. Antal CPR numre udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 6B. Antal blodmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. 6C. Antal vævsmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke Der har ikke i indeværende periode været udleveret materiale. ANBEFALING: Indikatoren bør fortsat beskrives i de kommende år, idet materiale i DCB indsamles til translationel forskning. Indikator 7. Prospektiv forskning (effektmål) 7A. Antal CPR numre i forskningsbiobanker med informeret samtykke Det primære mål for DCB er styrkelse af kræftforskning. Det er således et ønske, at en stor del af materialerne allerede på indsamlingstidspunktet har reservationer til projektanvendelse. I alt materialer af blod og/eller væv er registreret i DCB med reservation og dermed patientsamtykke til forskningsprojekter. Dette er en stigning på ca 50% i forhold til antal indsamlede materialer i 2010 med projektreservation. I alt er CPR numre registreret med projektreservation på indsamlet blodmateriale, 35 CPR numre registreret med projektreservation på indsamlet knoglemarv og 739 CPR numre er registreret med projektreservation på indsamlet vævsmateriale. 22
23 ANBEFALING: Der bør i DCB fokuseres på indsamling af materialer til forskningsprojekter. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) bør atter opfordres til at indarbejde indsamling af biologisk materiale i deres kliniske studier med henblik på markør analyser. Kendskab til DCB bør udbredes. 7B. Antal blodmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke Denne variabel kan ikke opgøres i indeværende år, idet det først fra 2013 vil være muligt at registrere og dermed adskille projektsamtykke og samtykke til opbevaring af materiale i DCB for et helt år. ANBEFALING: Modulet er blevet udbygget og indikatoren kan belyses i kommende årsrapporter. 7C. Antal vævsmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke Denne variabel kan ikke opgøres i indeværende år, idet det først fra 2013 vil være muligt at registrere og dermed adskille projektsamtykke og samtykke til opbevaring af materiale i DCB for et helt år. ANBEFALING: Modulet er blevet udbygget og indikatoren kan belyses i kommende årsrapporter.. Indikator 8. Vidensspredning (effektmål) 8A. Antal manuskripter i per reviewed tidsskrifter Der er i 2011 publiceret 8 artikler, hvor materiale som indgår har været håndteret af DCB. 1. Low ANXA10 expression is associated with disease aggressiveness in bladder cancer. Munksgaard PP, Mansilla F, Brems Eskildsen AS, Fristrup N, Birkenkamp-Demtröder K, Ulhøi BP, Borre M, Agerbæk M, Hermann GG, Orntoft TF, Dyrskjøt L. Br J Cancer Oct 25; 105 (9): Repression of KIAA1199 attenuates Wnt-signalling and decreases the proliferation of colon cancer cells. Birkenkamp-Demtroder K, Maghnouj A, Mansilla F, Thorsen K, Andersen CL, Øster B, Hahn S, Ørntoft TF. Br J Cancer Aug 9; 105 (4): Identification and validation of highly frequent CpG island hypermethylation in colorectal adenomas and carcinomas. Oster B, Thorsen K, Lamy P, Wojdacz TK, Hansen LL, Birkenkamp-Demtröder K, Sørensen KD, Laurberg S, Orntoft TF, Andersen CL. Int J Cancer Dec 15;129(12):
24 4. A beta-mixture model for dimensionality reduction, sample classification and analysis. Laurila K, Oster B, Andersen CL, Lamy P, Orntoft T, Yli-Harja O, Wiuf C. BMC Bioinformatics May 27; 12: Elevated microrna-126 is associated with high vascular endothelial growth factor receptor 2 expression levels and high microvessel density in colorectal cancer. Hansen TF, Andersen CL, Nielsen BS, Spindler KL, Sørensen FB, Lindebjerg J, Brandslund I, Jakobsen A. Oncol Lett Nov; 2 (6): Evaluation of two commercial global mirna expression profiling platforms for detection of less abundant mirnas. Jensen SG, Lamy P, Rasmussen MH, Ostenfeld MS, Dyrskjøt L, Orntoft TF, Andersen CL. BMC Genomics Aug 26; 12: Attenuation of the beta-catenin/tcf4 complex in colorectal cancer cells induces several growthsuppressive micrornas that target cancer promoting genes. Schepeler T, Holm A, Halvey P, Nordentoft I, Lamy P, Riising EM, Christensen LL, Thorsen K, Liebler DC, Helin K, Ørntoft TF, Andersen CL. Oncogene May 31; 31 (22): Tumor-specific usage of alternative transcription start sites in colorectal cancer identified by genome-wide exon array analysis. Thorsen K, Schepeler T, Øster B, Rasmussen MH, Vang S, Wang K, Hansen KQ, Lamy P, Pedersen JS, Eller A, Mansilla F, Laurila K, Wiuf C, Laurberg S, Dyrskjøt L, Ørntoft TF, Andersen CL. BMC Genomics Oct 14; 12:505. DCB faciliterer et stort antal forskningsprojekter mht. indsamling og der må derfor forventes en stigning i antallet af publicerede artikler, hvori DCB som minimum vil blive tilkendegivet for arbejdet med materialehåndtering. Desværre er DCB ved en fejl ikke blevet nævnt i artiklerne publiceret i Der vil forhåbentlig blive rettet op på dette i fremadrettede artikler. ANBEFALING: Brugere af data og materiale skal pålægges altid, som minimun, i acknowledgement at skrive: Dansk CancerBiobank takkes for biologisk materiale og for data information om håndtering og opbevaring. The Danish CancerBiobank (DCB) is acknowledged for biological material and for the data information regarding handling and storage. 24
25 4. Definitioner Biobank: En struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. Dataansvarlige: Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger. Biobankansvarlige: Den eller de personer, der er ansvarlig for oprettelse og drift af en biobank samt opbevaring af biologisk materiale heri. Indikator: En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten 5. Forkortelsesliste DCB Dansk CancerBiobank DMCG Dansk Multidisplinære Cancer Gruppe: Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG) Dansk Brystcancer Cooperative Gruppe (DBCG) Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) Dansk Esophagus Cardia Ventrikel Cancer Gruppe (DECV) Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) Dansk Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG) Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Dansk Melanom Gruppe (DMG) Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG) Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onk (DAPHO) Dansk Sarcom Gruppe (DSG) Hæmatologisk Fælles DMCG (ALG, DMSG, DSKMS, DLG) Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DUCG) Dansk Blære Cancer Udvalg (DABLACA) Dansk Prostata Cancer Udvalg (DAPROCA) Dansk Nyre Cancer Udvalg (DARENCA) Dansk Testis Cancer Udvalg (DATECA) Dansk Penis Cancer Udvalg (DAPECA) Andet Benign DR: Danske Regioner KOF: Klinisk kræftforskning i Danmark 25
26 6. Bilag Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank er et nationalt tiltag, hvis formål primært er at forbedre diagnostik og behandling af cancersygdomme og at løfte dansk translationel cancerforskning til højeste internationale niveau. Denne målsætning ønskes vurderet i form af effekt-, proces- og struktur indikatorer som beskrevet i nedenstående skema. Uddybende specifikationer, forklaringer samt argumentation for hver indikator er anført efter oversigtsskemaet. Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Rapporteringsniveau 1. Komplethed (strukturmål) 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer >50 % >95 % Dansk Cancerbiobanks registreringsmodul Nationalt Centerafd. Lokal afd. 2. Håndtering (procesmål) 3. Prøvekvalitet (procesmål) 4. Dækningsgrad (effektmål) 5. Opfølgende diagnostik (effektmål) 6. Retrospektiv forskning (effektmål) 2A. Antal blodfraktioner tildelt fryserplads 2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads 2C Dage til godkendelse af forskningsprojekt (2 måneder) 2D. Dage til udlevering til forskning (3 uger) 3A. Processeringstid for blod (3 timer) 3B. Processeringstid for væv (1 time) 4A. Dækningsgrad for blod per patient 4B. Dækningsgrad for væv per patient 4C. Dækningsgrad per kræftform 5A. Antal CPR numre udleveret til opfølgende diagnostik 5B. Antal blodmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik 5C. Antal vævsmaterialer udleveret til opfølgende diagnostik 6A. Antal CPR numre udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke 6B. Antal blodmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke 6C. Antal vævsmaterialer udleveret til registerforskning med VEK tilladelse til at undlade informeret samtykke 7. Prospektiv 7A. Antal CPR numre i forskningsbiobanker med informeret >95 % >95 % >90% >90% >90% >90% >90 % >50 % >30 % >5 % >5 % >5 % Dansk Cancerbiobanks registreringsmodul Dansk Cancerbiobanks registreringsmodul Patobanken Dansk Cancerbiobanks registreringsmodul Nationalt Centerafd. Lokal afd. Nationalt Centerafd. Lokal afd. Nationalt Centerafd. 26
27 forskning (effektmål) 8. Vidensspredning (effektmål) samtykke 7B. Antal blodmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke 7C. Antal vævsmaterialer i forskningsbiobanker med informeret samtykke 8A. Antal manuskripter i per reviewed tidsskrifter 27
28 Specifikationer Indikator 1. Komplethed 1A. Antal korresponderende blod- og vævsprøver I Dansk CancerBiobank registreres om blod- og vævsmateriale er korresponderende. For at sikre optimalt materiale for forskning bør de fleste materialer være korresponderende. Da der erfaringsmæssigt nedfryses flere blodprøver end vævsprøver måles parameteren som procentdelen af vævsprøver med korresponderende blodprøve. 1B. Antal færdigregistrerede vævsmaterialer Databasen er ikke komplet før alle materialer er færdigregistrerede. Indikatoren måles som procent færdigregistrerede af totalt antal. Indikator 2. Håndtering 2A. Antal blodmaterialer tildelt fryserplads I biobanksmodulet opkobles blodmateriale til en fryserplacering. Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. 2B. Antal vævsmaterialer tildelt fryserplads I biobanksmodulet opkobles vævsmateriale til en fryserplacering. Indikatoren måles som den procentdel, der er tildelt fryserplacering. 2C. Dage til godkendelse af ansøgning om udlevering Der tilstræbes hurtig ekspedition af forskningsprojekter, hvor der ansøges om allerede indsamlet materiale. Da nogle ansøgninger skal behandles i lokale biobanksudvalg, sættes en frist på 2 måneder. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 2D. Dage til udlevering til forskning Når først udlevering til et forskningsprojekt er godkendt, skal materiale udleveres inden 3 uger. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. Indikator 3. Prøvekvalitet 3A. Processeringstid for blod Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden være så kort som mulig. For blod ikke over 3 timer. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 3B. Processeringstid for væv Af hensyn til materialets kvalitet for forskning bør processeringstiden være så kort som mulig. For væv ikke over 1 time. Indikatoren måles som den procentdel, der overholder denne frist. 28
29 Indikator 4. Dækningsgrad 4A. Dækningsgrad for blod per patient Ved nedfrysning bør det tilstræbes at der nedfryses et helt standardsæt som beskrevet i anbefaling for håndtering af blod til Dansk CancerBiobank. Indikatoren måles som procentdelen af nedfrosne fraktioner i forhold til standardsættet. Dækningsgrad >90%. 4B. Dækningsgrad for væv per patient Ved nedfrysning bør det tilstræbes at der nedfryses et helt standardsæt som beskrevet i anbefaling for håndtering af væv til Dansk CancerBiobank. Indikatoren måles som procentdelen af nedfrosne fraktioner i forhold til standardsættet. Dækningsgrad >50%. 4C. Dækningsgrad per kræftform I en fuldt udbygget biobank bør det tilstræbes, at der nedfryses materiale fra alle kræftpatienter. Indikatoren måles som procent af patienter, hvor der er materiale i Dansk CancerBiobank, enten blod, væv eller begge inden for den enkelte kræftform. Opgørelsen bør inkludere dækningsgrad af materiale fordelt på blod og væv samt dækningsgrad suppleret med tilfælde, der i modulet er registreret med Intet materiale til biobank. Dækningsgrad for materiale i Dansk CancerBiobank >30%. Indikator 5. Anvendelse opfølgende diagnostik 5A. Antal CPR numre udleveret til forskning Det endelige mål for Dansk CancerBiobank er anvendelse til forskning. Indikatoren måles som procentdelen af udleverede CPR-numre af totale antal i biobanken. 5 A. Antal blodmaterialer udleveret til forskning Det endelige mål for Dansk CancerBiobank er anvendelse til forskning. Indikatoren måles som procentdelen af udleverede fraktioner af totale fraktioner i biobanken. 5 B. Antal vævsmaterialer udleveret til forskning Det endelige mål for Dansk CancerBiobank er anvendelse til forskning. Indikatoren måles som procentdelen af udleverede fraktioner af totale fraktioner i biobanken. Indikator 6. Retrospektiv forskning Indikator 7. Prospektiv forskning Indikator 8. Vidensspredning 29
Regionssundhedsdirektørerne. National styregruppe. Faglig følgegruppe. Patientinformation og hjemmeside
Årsrapport Dansk CancerBiobank (DCB) 2010 I forbindelse med rapport for Klinisk Kræftforskning (KOF) fra 2005, udløste det daværende Sundheds- og Indenrigsministerium for perioden 2007-09 midler til etablering
Læs mereOrganisationsdiagram Dansk CancerBiobank
Årsrapport Dansk CancerBiobank (DCB) 2012 I forbindelse med rapport for Klinisk Kræftforskning (KOF) fra 2005, udløste det daværende Sundheds- og Indenrigsministerium for perioden 2007-09 midler til etablering
Læs mereOversigt over nationale kvalitetsindikatorer Regionernes Bio- og GenomBank
Oversigt over nationale kvalitetsindikatorer Regionernes Bio- og GenomBank Formål: Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) er et nationalt tiltag. Infrastrukturen i RBGB skal bidrage til optimal og ensartet
Læs mereThomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010
1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den
Læs mereÅrsrapport 2017 Regionernes Bio- og Genom- Bank (RBGB)
Årsrapport 2017 Regionernes Bio- og Genom- Bank (RBGB) Sekretariatet for Regionernes Bio- og GenomBank, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Tlf. (+45): 3868 9812 / 3868
Læs mereInstruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bioog GenomBanks (RBGB) registreringsmodul.
Læs mereInstruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bio- og GenomBanks
Læs mereÅrsrapport 2016 Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB)
Årsrapport 2016 Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) Sekretariatet for Regionernes Bio- og GenomBank, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Tlf. (+45): 3868 9812 / 3868 9132
Læs mereHvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle
Læs mereNyhedsbrev, november 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, november 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status
Læs mereNyhedsbrev, februar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, februar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereReferat af styregruppemøde i Dansk CancerBiobank
N O T A T UDKAST 13-12-2012 Sag nr. 09/880 Dokumentnr. 53925/12 Maj-Britt Juhl Poulsen/Kristian Koch Enstrøm Tel. 35 29 81 17 E-mail: mjp@regioner.dk Referat af styregruppemøde i Dansk CancerBiobank Tidspunkt:
Læs mereNyhedsbrev, januar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, januar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereNyhedsbrev, juni 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, juni 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereNyhedsbrev, december 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, december 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereMere skræddersyet behandling til patienterne
Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV
Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Indsamlende afdeling DCB center DCB lokal
Læs mereNyhedsbrev, maj 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, maj 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne samt
Læs mereNyhedsbrev, marts 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, marts 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereNyhedsbrev, april 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, april 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereTEKNISKE ANBEFALINGER FOR BLOD
TEKNISKE ANBEFALINGER FOR BLOD DANSK CANCERBIOBANK DCB indsamler korresponderende blod- og vævsprøver fra patienter med nydiagnosticeret/formodet kræft (primær prøve). Forløbsprøver kan evt. indsamles
Læs mereANBEFALINGER FOR URIN TIL DANSK CANCERBIOBANK URIN
ANBEFALINGER FOR URIN TIL DANSK CANCERBIOBANK URIN DCB anbefaler én af nedenstående procedurer, alt efter om man indsamler urin supernatant og pellet, urin supernatant alene eller urin (ucentrifugeret).
Læs mereNyhedsbrev, september 2018 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, september 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereNyt fra sekretariatet
Nyhedsbrev, november 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionernes Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereNyhedsbrev, juni 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, juni 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status for
Læs mereNyhedsbrev, august 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, august 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status
Læs mereKFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet
KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe
Læs mereAnvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank
Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor
Læs mereHenvendelse fra DMCG.dk vedrørende udmøntningen af puljemidlerne til styrkelse af den kliniske kræftforskning. (en let korrigeret version)
DMCG.dk Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kræftenheden Att.: specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Danske Regioner Att.: direktør Lone Christiansen Sundhedsstyrelsen Att.: overlæge Niels Hermann Ledelsesforum
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD
Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Klinisk afdeling DCB center DCB lokal afd.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereSEMINAR PANCREAS CANCER
SKA-07/tp SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Baggrunden for DMCG 6. november 2008 København PAKKEFORLØB kxjxjnxhdjh Baggrunden for DMCG Det faglige politiske og administrative grundlag
Læs mereANBEFALINGER FOR VÆVSPRØVER TIL DANSK CANCERBIOBANK VÆV
ANBEFALINGER FOR VÆVSPRØVER TIL DANSK CANCERBIOBANK VÆV Data om laboratoriet Som baggrundsinformation om prøvetagning registreres følgende i registreringsmodulet for Dansk CancerBiobank (DCB): Producent
Læs mereDansk Medicinsk Selskabs Årsmøde. Det accelererede diagnostikog behandlingsforløb for alle
SKA-07/tp Dansk Medicinsk Selskabs Årsmøde Er kræft akut? Det accelererede diagnostikog behandlingsforløb for alle 25. januar 2008 Kvalitet og forskning Hvad er kvalitet? Summen af de faglige, patientoplevede
Læs merePlan for intensiveret indsats omkring kliniske retningslinjer for kræft i regi af RKKP og DMCG.dk
Plan for intensiveret indsats omkring kliniske retningslinjer for kræft i regi af RKKP og.dk 2017-2020 Version 2 godkendt af RKKP-bestyrelsen Baggrund I indeværende beskrives, hvordan Danske Multidisciplinære
Læs mere945 000 200.000. Odense Universitetshospital. J.nr. 2006-12103-481 6.947.808 3.000.000. Århus Sygehus J.nr. 2006-12103-476. Poul F.
Oversigt over fordeling af Puljen for infrastruktur for klinisk kræftforskning 2006. Ansø gning nr. 1 2 3 Ansøger (ion) Ansøger / Kontaktperson Ansøgt beløb Bevilget beløb UFE OverlægeMichael Borre Urologisk
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels
Læs mereNyt fra sekretariatet
Nyhedsbrev, januar 2019 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionernes Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereDCB Tekniske anbefalinger BLOD_v4/04-2013
ANBEFALINGER FOR BLOD TIL DANSK CANCERBIOBANK BLOD Data om laboratoriet Som baggrundsinformation om prøvetagning registreres følgende i registreringsmodulet for Dansk CancerBiobank (DCB): Centrifugeringstid,
Læs mereNyhedsbrev, september 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, september 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status
Læs mereInstruks for registrering og statusskift, blod Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering og statusskift, blod Regionernes Bio- og GenomBank Formål Denne instruks gennemgår proceduren for indregistrering af blod samt statusskift på blodfraktioner i Regionernes Bio-
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT. Infrastruktur for klinisk kræftforskning
BAGGRUNDSNOTAT Infrastruktur for klinisk kræftforskning Marts 2009 Indhold: 1. Indstilling... 3 2. Baggrund, vision og formål... 5 3. Proces... 7 4. Overordnede principper for tildeling af midler... 8
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereDOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3
Læs mereDOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Okulær Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2016 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Okulær Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Executive summary (statusbeskrivelse)..
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oculær Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2017 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oculær Onkologi Gruppe (DOOG) 0 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer... 2 Bestyrelse 2017... 2 Executive summary
Læs mereDanske multidisciplinære cancergrupper - DMCG
N O T A T Danske multidisciplinære cancergrupper - DMCG j.nr. 7-203-02-112/2/DOB Organisation og opgaver Notat udarbejdet af s arbejdsgruppe vedr. Danske Multidisciplinære Cancergrupper. Indledning I Kræftplan
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereInstruks for udlevering af fraktioner Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for udlevering af fraktioner Regionernes Bio- og GenomBank Formål Denne instruks beskriver den samlede procedure for udlevering af fraktioner i registreringsmodulet for Regionernes Bio- og GenomBank
Læs mereInstruks for registrering af urinprøver Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering af urinprøver Regionernes Bio- og GenomBank Formål: Denne instruks gennemgår proceduren for registrering af urin i Regionernes Bio- og GenomBanks registreringsmodul. Det anbefales
Læs mereUro-onkologisk Forum.
Uro-onkologisk Forum. Styregruppemøde. Tirsdag den 12. Maj 2009, Odense. Tilstede: Gregers Hermann, Torben Ørntoft, Astrid Pedersen, Erik Højkjær Larsen, Gedske Daugaard, Birgit Nürnberg, Peter Sommer,
Læs mereNyhedsbrev. Regionernes Bio- og GenomBank. Maj, 2019
Nyhedsbrev Regionernes Bio- og GenomBank Maj, 2019 Dette er et nyhedsbrev for Regionernes Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2018 Erik Jakobsen, Leder Tak til Tak til Og tak til Og tak til 2017 66.212 patienter med lungekræft 52 % mænd, 48 % kvinder Medianalder 71 år (steget fra 68 år) Periode
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital
Læs mereÅrsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe
Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen
Læs mereStatus for DPCG & DPCD 2013
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereInstruks for import af fraktioner Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for import af fraktioner Regionernes Bio- og GenomBank Baggrund Denne instruks beskriver hvordan man kan importere data om fraktioner til Regionernes Bio- og Genom- Bank (RBGB). Det kan fx dreje
Læs mereÅrsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe
Årsrapport 2016-17 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe 1 Årsrapporten 2016-17 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereHvad kom der ud af det?
Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,
Læs mereDUCG Styregruppemøde D. 5. oktober 2016 kl ?? - Rigshospitalet. DUCG Styregruppemøde Rigshospitalet. Onkologisk afdeling.
DUCG Styregruppemøde 5.10.16 12-15. Rigshospitalet. Onkologisk afdeling. Referat: Deltagere: Astrid Petersen (AP), Bjarne Kromann, Gedske Daugaard, Jørgen Bjerregaard (JB), Lars Dyrskjøt (LD), Lisa Sengeløv,
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereDAPHO s STATUTTER. vedtaget 27. februar 2006, 1. revision vedtaget d. 15. maj revision vedtaget d. 8. marts 2010.
DAPHO s STATUTTER vedtaget 27. februar 2006, 1. revision vedtaget d. 15. maj 2007 2. revision vedtaget d. 8. marts 2010. 3. revision vedtaget d. 14. april 2013 Dansk Pædiatrisk Hæmatologisk og Onkologisk
Læs mereSOP for håndtering af standardsæt blod Regionernes Bio- og GenomBank
SOP for håndtering af standardsæt blod Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende standard operating procedure (SOP) beskriver arbejdsgangen i forbindelse med indsamling og håndteringen af blod
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort
Læs mereDLGCG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG)
DLGCG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Executive
Læs mereDansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Læs mereBIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereReferat DARENCA møde 11. november 2014 Afholdt på Rigshospitalet
Referat DARENCA møde 11. november 2014 Afholdt på Rigshospitalet Darenca s medlemmer som deltog: Frede Donskov, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Aarhus (formand) Bjarne Kromann, overlæge, Urologisk
Læs mereDUCG Styregruppemøde d. 14. september 2012 Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn.
Tilstede: Jakob Jakobsen (JJ)*, Gedske Daugaard (GD), Jørgen Bjerggaard (JB), Lars Ulrich Hansen (LUH), Lisa Sengeløv (LS), Mette Nørgaard (MN), Michael Borre (MB), Niels Chr. Langkilde (NCL), Søren McNair(SMN),
Læs mereMORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats
MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi
Læs mereInstruks for oprettelse af projekt Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for oprettelse af projekt Regionernes Bio- og GenomBank Formål Denne instruks beskriver hvordan et projekt oprettes hos sekretariatet for Regionernes Bio- og Genom- Bank, og hvordan det oprettes
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBAGGRUND FOR TEKNIKGRUPPENS ANBEFALINGER FOR HÅNDTERING OG OPBEVARING AF BLOD OG VÆV TIL DANSK CANCERBIOBANK
BAGGRUND FOR TEKNIKGRUPPENS ANBEFALINGER FOR HÅNDTERING OG OPBEVARING AF BLOD OG VÆV TIL DANSK CANCERBIOBANK Anbefalinger for henholdsvis blod- og vævsprøver til Dansk CancerBiobank er udarbejdet af teknikgruppen
Læs mereSecond opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.
Læs mereInformationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015
Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015 Praktiske bemærkninger Housekeeping Slides findes on-line på: http://www.regioner.dk/sundhed/forskning/biobanker/
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereDanish Comprehensive Cancer Center. et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv
Danish Comprehensive Cancer Center et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv Hvorfor et DCCC? Udvikling på kræftområdet: 30% flere kræfttilfælde i 2025 Vil øge efterspørgslen på sundhedsydelser
Læs mereINSTRUKS FOR REGISTRERING OG STATUSSKIFT, BLOD. Dansk Reuma Biobank
Instruks for registrering og statusskift, blod Formål At registrere blodfraktioner i registreringsmodulet tilhørende Regionernes Biobank (A: Daglig indregistrering af blod/blodmaterialer), samt at skifte
Læs mereDansk Pancreas Cancer Database (DPCD)
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2013-30. juni 2014 Rapportens analyser og
Læs mereOversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.
Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mere