Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne"

Transkript

1 Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Rapport, november 2011

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright DAMVAD A/S 2 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning og vejen frem Potentialet er til stede men udfordringerne mange Brug for alle typer af biblioteker og samarbejde mellem dem Vejen frem vejen til en mulig forretningsmodel 6 2 Projektets baggrund og forløb Baggrund Projektets fokus og formål Projektets proces og erfaringer derfra Fase 1: Behovsafklaring Fase 2: Afprøvning i praksis Fase 3: Vurdering og afrapportering Sammenfatning 11 3 Erhvervsfremmesystemets behov og bibliotekernes svar Erhvervsfremmesystemet som aftager af biblioteksydelser Cases fra erhvervsfremmesystemet Markedsundersøgelser/forretningsudvikling Projektassistance/intern udvikling Bibliotekerne som leverandør til erhvervsfremmesystemet 16 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning og vejen frem Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) har gennemført to projektforløb, som har til formål at afdække potentialet i og mulighederne for, at fag- og forskningsbibliotekerne indgår som underleverandør i erhvervsfremmesystemet med henblik på at sikre en effektiv adgang til viden og forskning. Netop samarbejdet med universiteter og andre videninstitutioner har stor bevågenhed i erhvervsfremmesystemet. Det seneste projekt har haft tre formål; at validere erfaringer fra det første pilotprojekt, afprøve nye aktører og udvikle en model for fremtidig samarbejde. Denne sammenfatning samler den væsentligste læring i forhold til de tre formål. 1.1 Potentialet er til stede men udfordringerne mange For flertallet af de erhvervsfremmeaktører vi har været i kontakt med i forløbet, er kendskabet til bibliotekerne meget begrænset. De har svært ved at se nytteværdien af at samarbejde med bibliotekerne og opfatter ikke umiddelbart bibliotekerne som en videninstitution, der kan bidrage til konsulenternes egen kompetenceudvikling eller til deres opgaveløsning. De erhvervsfremmeaktører, der omvendt har samarbejdet med biblioteker, har gode erfaringer hermed. De opfatter bibliotekerne som værdiskabende og ser et stort potentiale i et samarbejde. Erfaringerne stammer primært fra samarbejde med folkebibliotekerne, hvor efterspørgslen ofte har gået på markedsinformation af forskellig art, eller har vedrøret vejledning af iværksættere. Alle de erhvervsfremmeaktører, som har deltaget i forløbet, efterspørger mere synlighed om bibliotekernes ydelser, og at bibliotekerne er til stede, der hvor erhvervsfremmesystemet søger deres information, fx på vækstguiden.dk. De efterspørger også i høj grad gode business cases, som tydeliggør, hvad bibliotekerne bidrager med overfor erhvervsfremmeaktøren og hvordan det i sidste ende kommer virksomhederne til gode. Samtidig bør der være fokus på effektivitet, i og med at konsulenterne i dag selv løser opgaver, som kunne være løst mere effektivt og angiveligt også bedre af bibliotekerne. Uden disse cases er det vanskeligt at opnå erhvervsfremmeaktørernes opbakning og deltagelse. De cases som er fremkommet i dette forløb, dækker overordnet set over to typer: Markedsundersøgelser/forretningsudvikling og projektstøtte/intern udvikling. De to typer af behov adskiller sig ved forskellige værdikæder, hvor førstenævnte i højere grad er rettet mod virksomhederne her faciliterer erhvervsservicekonsulenten et møde, hvor bibliotekerne leverer en rådgivningsydelse rettet mod virksomheden, fx en konkurrentanalyse. Projektstøtte/intern udvikling er derimod rettet mod konsulenternes egen praksis, hvor det handler om at øge deres kendskab til et nyt arbejdsfelt, hvad angår både forskning, markedet og samarbejdspartnere. Det kunne fx omhandle cleantech. Særligt i forhold til projektstøtte har der vist sig eksempler, hvor arbejdet i dag udføres af erhvervsservicekonsulenterne, men kunne gøres mere effektivt og bedre af bibliotekerne. Det handler om at søge specifik og specialiseret viden på et område, hvor konsulenten ofte har begrænset forkundskab og desuden har begrænset adgang grundet licenser. Det er ofte i forbindelse med opstart af projekter eller strategiarbejde, at bibliotekerne har en væsentlig rolle at spille. 4 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

5 Bibliotekerne har også en særlig mulighed for at bygge bro mellem videninstitution og erhvervsfremmesystemet, og i sidste ende bidrage til at forskere eller studerende knyttes til virksomhederne. Bibliotekernes styrke er her, at de kan kvalificere erhvervsservicekonsulentens indsigt i det respektive videnområde og den givne problemstilling og på den måde også kvalificere en søgning af eksperter på feltet. Det forudsætter dog et tæt samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og eventuelle enheder for erhvervssamarbejde på videninstitutionerne. Projektforløbet peger på, at kompetenceudvikling er afgørende, hvis bibliotekerne skal have en rolle som underleverandør i erhvervsfremmesystemet. Det handler om at uddanne konsulenterne til at blive gode bestillere af bibliotekernes ydelser. Flere af de fremkomne cases vidner om, at erhvervsfremmesystemet har et uklart billede af deres egne muligheder for vidensøgning dernæst at de er uklare på, hvad man kan bruge bibliotekerne til samt værdien af at arbejde med systematisk vidensøgning. Kompetenceudviklingsforløb for erhvervsservicekonsulenterne skulle dermed bidrage til at styrke konsulenternes søgninger, klæde dem på til at bruge nøgletal, markedsinformationer og anden data, formidle disse muligheder til virksomhederne og endelig at bestille specialiserede ydelser hos bibliotekerne. 1.2 Brug for alle typer af biblioteker og samarbejde mellem dem Forudsætningen for at omsætte potentialet i en underleverandørrolle er, at bibliotekerne ser muligheden i forhold til feltet og bidrager til at sætte deres kompetencer i spil på en ny måde. Forløbet har vist, at der også bør være fokus på at udvikle bibliotekernes evne til at omsætte deres ydelser i en ny kontekst, nemlig erhvervsfremmesystemet. Efterårets projekt har haft fokus på at inddrage biblioteker med særlige kompetencer på det merkantile og samfundsvidenskabelig område. Rationalet var, at bibliotekerne netop kan bidrage til at kvalificere forhold omkring konsulenternes kerneydelser: Iværksætteri, virksomhedsledelse, markedsføring, mv. På den måde kan samarbejdet med bibliotekerne bidrage til løbende kompetenceudvikling og videnbasering af konsulenternes praksis og dermed supplere og udvikle de værktøjer, som de anvender. De indsamlede cases vidner dog om, at erhvervsservicekonsulenterne kun i begrænset omfang tænker i denne retning, hvorfor det kræver markedsføring og tæt samarbejde med erhvervsfremmesystemet at udvikle den rolle jf. de to typologier af cases. Afdækningen peger på, at samarbejdet med folkebibliotekerne er særligt relevant i forhold til erhvervsfremmesystemet. Som ydelseskataloget viser, så har folkebibliotekerne meget at bidrage med i opgaveløsningen, ligesom at de har muligheder for at være til stede lokalt og skabe tættere samarbejder med de lokale erhvervsfremmeaktører. Også fagbibliotekerne har vist sig som meget relevante aktører. De har yderlig den fordel at være tæt knyttet til de studerende, som arbejder praksisbaseret og samarbejder med virksomheder i deres praktik. På den måde har de også en unik mulighed for at bidrage til brobygning mellem virksomheder og studerende. Fagbibliotekerne ser dermed også en mulighed i at læring og viden flyder den anden vej: fra virksomheder mod uddannelserne via bibliotekerne. Endelig er der stadig en række specialiserede ydelser, som bedst løses af forskningsbibliotekerne. Forudsætningen for at gøre bibliotekerne til underleverandører er både et stærkt samarbejde mellem ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 5

6 de respektive biblioteker, men også en kompetencebaseret arbejdsdeling. 1.3 Vejen frem vejen til en mulig forretningsmodel Med afsæt i dette afdækningsforløb er der syv væsentlige skridt på vejen til at gøre bibliotekerne til underleverandører til erhvervsfremmesystemet. 1. Afklare hvorvidt fag- og forskningsbibliotekerne generelt skal indgå som underleverandører, eller om det er mest hensigtsmæssigt at lave en model med udvalgte biblioteker, så man sikrer et tilstrækkeligt engagement, en håndterbar organisation og samtidig den nødvendige kompetencedækning. 2. Gentænke samarbejdet mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne for at sikre forudsætningerne for en bred dækning mod de lokale erhvervsfremmeaktører. Det kan bl.a. gøres ved at indtænke Statsbibliotekets rolle som videncenter overfor folkebibliotekerne med særligt fokus på deres rolle på erhvervssamarbejde. 3. Synliggøre bibliotekernes ydelser overfor erhvervsfremmeaktørerne via velafprøvede business cases, som viser værdien og effektiviteten i at samarbejde med bibliotekerne. 5. Udvikle et enkelt og omfattende informationssøgningsværktøj til erhvervsservicekonsulenter, mv. Et single-point-of-entry til let og samlet søgning i de mange relevante databaser fra fag- og forskningsbibliotekerne. Det drejer sig om lokale forskningsdatabaser, der formidler lokale forskningsprojekter og -resultater, lokale ekspertdatabaser, lokale biblioteksdatabaser samt nationale forskningsdatabaser og globale digitale biblioteker mv. Det nye søgeværktøj bør udvikles, så det kan integreres med og markedsføres på fx vækstguiden.dk 6. Udvikle fokuserede kompetenceforløb om informationssøgning, brugen af bibliotekernes ydelser i den løbende kompetenceudvikling og muligheder for at anvende bibliotekerne som rådgivere for erhvervsfremmesystemet og indirekte for virksomheder. Disse kurser skal udbredes via væksthusenes kompetenceudviklingsforpligtigelse overfor de lokale erhvervsfremmeaktører. 7. Udvikle en kupon-model, som kan stimulere erhvervsfremmesystemet til at benytte bibliotekerne som underleverandør på umiddelbar sigt. Målet er på længere sigt at lave en model for leverandør-rammeaftale mellem erhvervsfremmeaktørerne og udvalgte fag- og forskningsbiblioteker, hvor ydelsesniveauet aftales over en længere periode. 4. Gøre det nemt for erhvervsfremmeaktørerne at stille spørgsmål og rekvirere ydelser fra bibliotekerne. Det kunne, i lighed med bibilioteksvagten.dk, være at lave en fælles indgang til bibliotekerne rettet specifikt mod erhvervsfremmesystemet og integreret på fx vækstguiden.dk Sammenfatning er baseret på de erfaringer, som er beskrevet i de følgende to kapitler og første fase af projektet, som blev afsluttet i april 2011: _030511_endelig_med_english_summary.pdf 6 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

7 2 Projektets baggrund og forløb 2.1 Baggrund Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) gennemførte fra oktober 2010 til april 2011 et udviklingsprojekt med fokus på at afdække potentialet for styrket erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne ved at koble bibliotekerne som underleverandør til erhvervsfremmesystemet. Projektet var en del af DEFFs strategiarbejde, Biblioteker som katalysator for udviklingen i Danmark som innovativt samfund, som netop fokuserer på at styrke fag- og forskningsbibliotekernes rolle over for virksomhederne, men også forsknings- og innovationssystemet bredt defineret. Strategien adresserer således eksplicit det forhold, at de fleste private særligt SMV er og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Det samme synes at gælde for erhvervsfremmesystemet. Ved at indgå i samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv kan DEFF-bibliotekerne således bidrage til at styrke SMV ernes innovationsevne samt til at styrke informations- og rådgivningskompetencerne hos SMV ernes rådgivere i væksthuse og andre erhvervsserviceinstitutioner. Projektet viste, at der er et uudnyttet potentiale i at øge samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet. Helt specifikt viste projektet: At målrettet kompetenceudvikling er afgørende for at understøtte ændringerne i erhvervsservicekonsulenternes arbejdsområde og opdatering i forhold til nye satsningsområder. Det handler om at styrke konsulenternes evne til at videnbasere deres egen praksis. Det kalder på et øget fokus på kompetenceudvikling og udvikling af værktøjer, som kan understøtte er- hvervsservicekonsulenterne både i at øge deres egne evner til vidensøgning og dermed øge deres generelle fokus derpå og som bestillere af bibliotekernes mere specialiserede ydelser. At der er mulighed for en mere effektiv ressourceudnyttelse ved, at erhvervsfremmesystemet udnytter bibliotekernes spidskompetencer til informationssøgning og formidling af forskning og udvikling på en anvendelsesorienteret måde. På den måde kan bibliotekernes ydelser også være med til at kompensere for den manglende kritiske masse, som udfordrer de mindre erhvervsservicekontorer ved at bidrage med eksterne kompetencer. Endelig var konklusionen, at realisering af videnleverandørrollen kræver en gensidig forpligtelse og forståelse fra både erhvervsfremmesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne samt en strategisk prioritering heraf. Med afsæt deri besluttede DEFF at videreføre projektet med nye aktører og med et tilpasset fokus med det formål dels at sprede erfaringerne for det første projekt, dernæst at udvide erfaringsgrundlaget for det videre arbejde. Denne rapport indeholder resultaterne af projektets anden del. Rapporten skal derfor ses i naturlig forlængelse af afrapportering af den første del af projektet fra maj Projektets fokus og formål Formålet med dette projekt er som nævnt at opnå et mere solidt erfaringsgrundlag samt et bedre grundlag for at etablere et mere permanent sam- 1 delig_med_english_summary.pdf ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 7

8 arbejde mellem erhvervsfremmesystemet og fagog forskningsbibliotekerne. Helt konkret har det specifikke formål været: At validere erfaringerne fra forrige projekt og teste relevansen af de ydelser fra fag- og forskningsbiblioteker, som er blevet kortlagt med henblik på at opnå et mere solidt grundlag for at vurdere deres værdi over for erhvervsfremmesystemet. At inddrage andre typer af aktører, hvor fokus i højere grad er på henholdsvis den lokale erhvervsservice og på det merkantile og samfundsfaglige område på bibliotekerne og med fokus på det anvendelsesorienterede At udvikle og stille forslag om konkrete samarbejdsmodeller, som kan anvendes for at sikre samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet 2.3 Projektets proces og erfaringer derfra Projektet var oprindeligt planlagt omkring tre workshops og en ydelsesudveksling mellem bibliotekerne og erhvervsfremmesystemet, som det illustreres i figur 1. Som det vil fremgå af det følgende afsnit, afviger det faktiske projektforløb på flere punkter fra den oprindeligt planlagte form. Det skyldes blandt andet en række udfordringer i forhold til både bibliotekernes og erhvervsfremmesystemets deltagelse og engagement i projektet. I det følgende beskrives projektets forløb struktureret i henhold til de tre planlagte projektfaser Fase 1: Behovsafklaring Fokus i denne fase af projektet var indledningsvist på at rekruttere deltagerne i to udvalgte regioner: Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Målet var som minimum at inddrage væksthuset, erhvervsservice i to udvalgte kommuner, folkebiblioteker og to biblioteker (et erhvervsakademi og et forskningsbibliotek) i hver region. Region Midtjylland blev valgt, fordi de har igangsat en større satsning for at styrke kompetenceudvik- FIGUR 1 Projektets oprindelige design Fase 1: Opstart af behovsafklaring Fase 2: Afprøvning i praksis Fase 3: Vurdering/ afrapportering Afrapportering Workshop 3 Oplæg til organisering og ydelser Workshop 2 Bibliotekerne leverer ydelser Workshop 1 Rekruttering af deltagere Løbende erfaringsoverlevering og møder med interessenter Alle Biblioteker DAMVAD Kilde : DAMVAD, ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

9 lingen i erhvervsfremmesystemet, Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), som var interessant at koble dette udviklingsprojekt til. Region Hovedstaden blev valgt med henblik på at videreføre nogle af de erfaringer, som var opnået i forrige projekt men nu i en ny kontekst med nye aktører. Allerede i forbindelse med rekruttering af deltagere i de to regioner blev projektet forsinket, idet det viste sig overordentlig vanskelige at finde deltagere fra den lokale erhvervsservice, som var villige til at afsætte de fornødne ressourcer til at deltage i projektet. Dette uddybes nedenfor. MIDTJYLLAND I region Midtjylland var vi i kontakt med ti forskellige kommuner, som afslog at deltage grundet manglende tid og ressourcer eller ønske om at prioritere emnet. I stedet valgte vi at lave interview med den lokale erhvervsservice i tre kommuner med henblik på at indhente viden om disses forståelse af bibliotekerne samt deres bud på cases/problemstillinger, hvor bibliotekerne med fordel kunne inddrages. Resultaterne af disse interview blev inddraget i workshop 1. Trods vanskelighederne med at samle relevante deltagere var forløbet i workshop 1 meget positivt, og både erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og biblioteker var engagerede og indstillede på deltagelse i det videre forløb. Det blev besluttet, at målet i Midtjylland skulle være at udvikle et kompetenceudviklingsmodul om bibliotekerne til MEA. Modulet skal bestå af en introduktion til bibliotekernes ydelser, en kort indsigt i søgemuligheder og fokus på, hvad deltagerne selv kan bruge bibliotekerne til. Desuden blev det beslutte at udvælge tre erhvervsfremmeaktører, som kunne bidrage med cases/konkrete problemstillinger fra deres hverdag. Disse cases skulle ligge til grund for en demonstration af bibliotekernes opgaveløsning og således indgå som en central del af formidlingen i modulet. Deltagerne i Midtjylland er Væksthuset, ASB Bibliotek, InfoGate (Herning Folkebibliotek), Erhvervsakademi Dania og Erhvervsafdelingen i Syddjurs Kommune (workshop 3). HOVEDSTADEN I Region Hovedstaden var vi i kontakt med tre kommuner, hvoraf Gladsaxe Kommune gerne ville deltage, mens de andre ikke ønskede at prioritere projektet. Desuden deltog CBS Bibliotek, Københavns Tekniske Bibliotek (KTB) fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup, Stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk og Væksthus Hovedstadsregionen. Workshop 1 blev her afholdt medio september, hvor de deltagende erhvervsfremmeaktører viste åbenhed og interesse for projektet. Udfordringen var derimod, at få bibliotekerne til at agere mere proaktivt og åbent overfor erhvervsfremmesystemet. Det blev derfor besluttet, at afholde en ekstra workshop på CBS kun for bibliotekerne med henblik på at udvikle et ydelseskatalog og give hinanden inspiration til samarbejdet med erhvervsfremmesystemet. Mødet skulle tage afsæt i en række cases indsamlet via erhvervsfremmeaktørerne og lede til et konkret oplæg om de forskellige ydelser, som bibliotekerne kan tilbyde erhvervsfremmesystemet. Målet var at fremlægge ydelseskataloget på et møde mellem erhvervsfremmeaktørerne i hovedstaden og de deltagende biblioteker, som en del af Væksthusets ordinære koordinationsmøder i november Fase 2: Afprøvning i praksis I fase 2 var det oprindeligt planen, at den konkrete afprøvning af bibliotekernes ydelser skulle finde ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 9

10 sted, hvorefter ydelserne skulle præsenteres, diskuteres og udvikles yderligere på workshop 2. MIDTJYLLAND På grund af vanskelighederne med at få erhvervsfremmeaktører til at afsætte tid til at deltage i de planlagte workshops, bad vi dem i stedet om at fremsende cases, hvor de vurderede, at bibliotekernes med fordel kunne inddrages i opgaveløsningen. De indsamlede cases blev fremlagt og diskuteret med bibliotekerne på workshop 2. På den baggrund blev der udviklet et oplæg til et ydelseskatalog, som skal udvikles yderligere frem mod afholdelsen af modulet om bibliotekernes ydelser i regi af MEA. Netop med afsæt i muligheden for at afholde MEAmodulet er der efter aftale med formanden for programgruppe D blevet udviklet et opfølgende projekt, som har søgt midler i DEFF s styregruppe. Projektet Lån en bibliotekar har til formål at sikre ressourcer til, at bibliotekerne kan imødekomme den efterspørgsel efter ydelser i erhvervsfremmesystemet, som forhåbentlig vil opstå efter afholdesen af MEA-modulet. Projekt Lån en bibliotekar har udover den eksisterende deltagerkreds også Aarhus Tekniske Bibliotek (Ingeniørhøjskolen i Aarhus) som ansøger. Endvidere har Erhvervsakademi Midtvest også vist interesse. HOVEDSTADEN Omdrejningspunkt i fase 2 i hovedstaden var en workshop for bibliotekerne afholdt på CBS primo oktober samt indhentning af yderligere cases fra konsulenter tilknyttet væksthuset. På mødet meddelte CBS Bibliotek, at de havde svært ved at se behovet for deres medvirken i rådgivningskæden og ikke ønskede at indgå i arbejdet med at afdække og udvikle muligheder herfor. Ligeledes havde biblioteket svært ved at se en forretningsmodel, som kan hænge sammen i forhold til at håndtere en ny type løbende henvendelser ved siden af betjeningen af bibliotekernes kerneområde. Også KTB fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup var forbeholdne overfor modellen. På grund af bibliotekernes vigende tilslutning blev det i stedet besluttet at rundsende de indsamlede cases og indhente skriftelige kommentarer. Dernæst aflyste vi den 2. workshop, da det ikke var givtigt for projektet, at bibliotekerne skulle stille op overfor de lokale erhvervsfremmeaktører med mindre, de selv har en stærk tro på relevansen i deres rådgivning. I stedet deltog DAMVAD på et koordinationsmøde for de lokale erhvervsservicekonsulenter i Region Hovedstaden, hvor tankerne bag projektet og udvalgte cases blev fremlagt. Erhvervsfremmeaktørerne viste interesse for projektet, men endnu en gang blev det også bekræftet, at erhvervsfremmesystemet har meget lidt viden om mulighederne i samarbejdet med bibliotekerne og derfor har brug for at massiv information og markedsføring for at blive brugere af bibliotekerne som underleverandør Fase 3: Vurdering og afrapportering Målet i denne fase har været at evaluere og samle erfaringerne og læringen fra de gennemførte samarbejder. Specielt med henblik på at vurdere, hvad der skal til for, at bibliotekerne kan få en meningsfuld rolle som underleverandør til erhvervsfremmesystemet. Oprindeligt var det planlagt at afholde en fælles workshop 3 for de to regioner med det formål at skitsere og diskutere en model for, hvordan et 10 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

11 fremtidigt samarbejde mellem bibliotekerne og erhvervsfremmesystemet kunne organiseres. Grundet de meget forskelligartede forløb i de to regioner har det ikke været meningsfuldt at afholde en fælles 3. workshop. I stedet har der i den afsluttende fase været fokus på følgende: At udnytte den væsentlige mulighed, der ligger i at afholde et kompetenceudviklingsmodul i regi af MEA. Derfor afholdes der primo december en 3. workshop i Aarhus. Her deltager bibliotekerne samt repræsentanter fra den lokale erhvervsservice. Sidstnævnte skal bl.a. bidrage til at sikre relevansen og anvendelsesorienteringen af modulet. At der er taget kontakt til biblioteksvagten.dk for at afdække mulighederne for at udvikle en lignende service målrettet erhvervsfremmesystemet. Repræsentanter fra biblioteksvagten.dk deltager også i workshoppen i Aarhus. At udvikle et opfølgende projekt Lån en bibliotekar hvor bibliotekerne tildeles ressourcer og medfinansierer, at der kan finde et reelt samarbejde sted mellem bibliotekerne og erhvervsfremmeaktører. 2 At afdække mulighederne for at inddrage Statsbiblioteket i Aarhus i projektet. Statsbiblioteket spiller en rolle som videncenter overfor folkebibliotekerne og kan dermed fungere som brobygger mellem dem og fag- og forskningsbibliotekerne. 2.4 Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at projektet har udviklet sig til i langt højere grad at have fokus på processen med at opnå forståelse og opbakning til grundtanken og rationalet bag ideen om bibliotekerne som underleverandør til erhvervsfremmesystemet, end egentlig afprøvning af ydelsernes relevans. Det skyldes primært: At erhvervsfremmeaktørerne i begrænset omfang har ønsket at prioritere projektet. Det skyldes ressourcer, men også den minimale forståelse for bibliotekernes ydelser og i særdeleshed for bibliotekerne som en ressource i forhold til deres egen kompetenceudvikling. At bibliotekerne i varierende omfang har været engageret i dette udviklingsprojekt og på den måde har formået at sælge ideen til erhvervsfremmeaktørerne. Ovenstående peger på, at lokale forhold og kompetencer er altafgørende for at opdyrke feltet. Herudover opsummeres og fremlægges læringen og erfaringerne fra projektforløbet som planlagt i denne rapport. 2 Det meddeles endelig i uge 48 om projektet har fået støtte fra DEFFs styregruppe. ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 11

12 3 Erhvervsfremmesystemets behov og bibliotekernes svar I dette afsnit beskrives erfaringerne fra de indsamlede cases i de to regioner. Med afsæt deri ser vi nærmere på, hvordan og i hvilken grad de deltagende biblioteker har vurderet, at de vil kunne bidrage til opgaveløsningen. Slutteligt opsummeres bibliotekernes respons og løsningsforslag til et samlet ydelseskatalog for potentielle ydelser med relevans for erhvervsfremmesystemet. 3.1 Erhvervsfremmesystemet som aftager af biblioteksydelser Overordnet har behovsafdækningen blandt erhvervsfremmeaktørerne bekræftet en række af de tendenser, der blev identificeret igennem det forgående projekt. Begrænset kendskab: Generelt er kendskabet blandt erhvervsfremmeaktørerne til bibliotekernes kompetencer og deres ydelser og services meget begrænset. Erhvervsservicekonsulenter, der ikke tidligere på den ene eller anden måde har været i kontakt med bibliotekerne, har på den baggrund svært ved at forestille sig, hvori merværdien i bibliotekernes ydelser vil kunne ligge i forhold til at lave fx en googlesøgning eller at benytte konsulentens eksisterende netværk til at lokalisere viden. Disse erhvervsservicekonsulenter har også vanskeligt ved at fremkalde cases, hvor de vil kunne finde det relevant at samarbejde med bibliotekerne. Manglende synlighed: De erhvervsfremmeaktører, der i deres praksis tidligere har prøvet at benytte biblioteker som leverandører, ser overordnet positivt på potentialet i et samarbejde. Her peger alle på bibliotekernes manglende synlighed som et problem. Konsulenterne savner specifik viden om, hvad præcist det er, bibliotekerne kan levere, og om hvordan sådanne ydelser kan være anvendelige for dem i deres praksis. Forskellige behov: Der er forskel på den enkelte ydelses relevans i henholdsvis den specialiserede og den lokale erhvervsservice. Den lokale erhvervsservice opfatter hovedsageligt vidensøgningsbaserede ydelser fra bibliotekerne som relevante i forbindelse med den direkte vejledning af virksomhederne. Derimod anses og opfattes bibliotekernes ydelser ikke som et led i konsulenternes egen kompetenceudvikling og videnopdatering. Den specialiserede erhvervsservicekonsulents arbejde forudsætter i højere grad et kendskab til og detaljeret viden om bestemte emneområder. Udover muligheden for at matche en virksomhed med det rigtige bibliotek, giver konsulenterne udtryk for, at det vil være relevant at gøre brug af bibliotekernes vidensøgningskompetencer i forbindelse med deres eget arbejde. Det kunne for eksempel være i forbindelse med et projekt med relation til et specifikt vækstområde som cleantech eller velfærdsteknologi. 3.2 Cases fra erhvervsfremmesystemet Samlet har de deltagende erhvervsfremmeaktører leveret 12 cases, der kunne ligge til grund for bibliotekernes opgaveløsning. Casene tager deres udgangspunkt i aktuelle eller tidligere opgaver, som erhvervsservicekonsulenterne har arbejdet med. De forskellige former for forespørgsler illustrerer i vid udstrækning den interne opgavefordeling mellem den lokale og den specialiserede erhvervsservice samt forskelligheden i erhvervsservicens strategiske fokus. Casene kan overordnet inddeles i to 12 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

13 kategorier; markedsundersøgelser og forretningsudvikling og projektassistance og intern udvikling Markedsundersøgelser/forretningsudvikling En god del af casene kan betegnes som markedsundersøgelser eller som undersøgelser, der relaterer sig til forretningsudvikling. Her ønsker erhvervsservicekonsulenten på vegne af en virksomhed viden om eksempelvis konkurrence-, leverandør- eller distributionsstrukturen på et specifikt marked, enten i Danmark eller i udlandet. Der kan også være tale om konkrete søgninger på mulige offentlige eller private samarbejdspartnere eller viden om støtteordninger på specifikke områder. Markedsundersøgelser udgør hoveddelen af de forespørgsler, der er blevet stillet af den lokale erhvervsservice. Forespørgslerne fra den specialiserede erhvervsservice i væksthusene kan dog også helt eller delvist have karakter af markedsundersøgelser/forretningsudvikling. Case 1: En virksomhed ønsker at specialisere sig i vejledning i støtteordninger målrettet nybyggeri og renovation af bygninger, fx håndværkerfradrag (boligjobplan). Virksomheden har muligvis fundet et marked for at tilbyde denne type vejledning, da de igennem længere tid selv har haft behov for viden om, hvilke muligheder der ligger for økonomisk støtte, når man eksempelvis udskifter oliefyr/ vinduer/ radiatorer osv. Problemstilling: Virksomheden mangler overblik over hvilke muligheder, der findes for støtte. Det er især svært at danne sig dette overblik, da ordningerne ofte er afhængige af geografisk placering. Det er ofte de enkelte varmeleverandører, der indkøber co2 besparelser, dvs. der er ikke ensartede muligheder overalt i landet. Bibliotekets opgave: Hjælpe med informationsindsamling over hvad der findes af støtteordninger, og hvorledes disse skal søges og anvendes samt overblik over, hvilke virksomheder der allerede tilbyder denne service. - Case 2: Med henblik på investering og evt. aktiv deltagelse på bestyrelsesniveau ønsker ekstern investor med fortid i egen fremstillingsvirksomhed i metalbranchen følgende viden: Oversigt over virksomheder i Region Midtjylland, som nu enten overvejer eller har påbegyndt en generationsskifteproces Case 3: Udenlandsk udbyder af ammeindlæg ønsker informationer om det danske marked for ammeindlæg. Konkret drejer det sig om: Størrelse, detailudbydere, evt. e-handel, udbydere og indikation af markedsandele. - Case 4: Dansk producent af partytelte ønsker en beskrivelse af distributionsstrukturen i forbindelse med udlejning på det finske marked. - Case 5: Dansk udbyder af strikvarer til kvinder ønsker minimum tre agentemner på det hollandske marked med henblik på bearbejdning af kundeemner i detailhandelen. Emnerne skal være indarbejdede i detailhandelen, men må ikke repræsentere udbydere af damestrik. - Case 6: Som erhvervsservicekonsulent er arbejdet ofte at hjælpe virksomhederne til at forbedre deres kendskab til potentielle kunder. Eksempler hvor bibliotekerne antages at kunne hjælpe er: En virksomhed der sælger til bagere er interesseret i at kende antallet af bagere på Sjælland, størrelsen af deres virksomhed, produktivitet, mv. En virksomhed, der arbejder med brugerdreven innovation med fokus på daginstitutioner og kommuner. Hvilke samarbejdspartnere kunne være relevante for dem både forskningsmæssigt og i forhold til offentlige partnere? Hvem er deres oplagte kunder? Markedsundersøgelserne og forretningsudvikling udgør en form for opgaveløsning, som bibliotekerne gennemgående har bred erfaring med at lave. ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 13

14 Det gælder både de deltagende folkebiblioteker og fag- og forskningsbibliotekerne. Eksempelvis minder især casene 3, 4 og 5 ifølge det deltagende bibliotek fra Tradium (Erhvervsakademi Dania) meget om de cases, biblioteket ofte løser på vegne af skolens elever i forbindelse med projekter og større opgaver. Casene vil hovedsageligt blive løst igennem søgninger i de databaser de respektive biblioteker i forvejen har købt adgang til. I forbindelse med nogle af casene ville det for eksempel være gennem søgninger baseret på branchekoder i databasen GreensOnline, eller ved hjælp af B2Bsøgemaskinen Kompass Projektassistance/intern udvikling Den anden type af cases drejer sig typisk om assistance til specialiserede projekter hos væksthusene, men kan også relatere sig til kommunernes tværgående erhvervsudvikling og erhvervsstrategier. Det vil sige, at bibliotekerne i denne type case leverer ydelser til erhvervsservicekonsulenterne. De forespørgsler synes især relevante ved projekternes opstart, men dog også løbende i de respektive projekter. Forespørgslerne kan her ligesom markedsundersøgelserne delvist være rettet mod rekruttering, hvor væksthusene eller den lokale erhvervsservice søger efter relevante virksomheder eller forskere til at deltage i de givne projekter. Markedsundersøgelserne er den af de to casekategorier, hvor folkebibliotekerne umiddelbart har de bedste forudsætninger i forhold til at deltage i opgaveløsningen. Det skyldes især, at det i de fleste tilfælde ikke vil være en forudsætning for opgaveløsningen, at bibliotekerne har adgang til forskere eller forskningsbaseret viden. Udover folkebibliotekerne vil et business-bibliotek som bibliotekerne hos CBS og ABS også være yderst relevant i forhold til at kunne bidrage til flere af casene. Visse af bibliotekerne giver udtryk for, at nogle af casene, som eksempelvis anden del af case 6, indeholder elementer hvor opgaveløsningen kræver kræve mere og dybere udredning end biblioteket umiddelbart vil kunne levere. Bibliotekerne vil i disse tilfælde evt. kunne levere det grovsorterede materiale, der kan ligge til grund for det udredende arbejde. Herudover er casene karakteriseret ved at indeholde forespørgsler om forskningsbaseret viden. Her er der typisk tale om, at erhvervsservicekonsulenten ønsker adgang til den nyeste viden på et område, eller at konsulenten ønsker at få struktureret og valideret viden, han eller hun allerede har kendskab til. I denne forbindelse kan det også være relevant for konsulenterne at blive sat i forbindelse med relevante forskere. Case 7: Innovationscenter for offentlig-privat innovation (ICPH) er hjemhørende i Væksthus Hovedstadsregionen. ICPH skal sammen med en kommune lave et projekt om forebyggelse af digital mobning. I den forbindelse kan de umiddelbart se to mulige samarbejder med fagog forskningsbiblioteker. Indledningsvist vil de gerne have lavet en desk research, der identificerer relevante rapporter, projekter og forskere vedrørende digital mobning. De har selv arbejdet med en google-baseret desk research, men savner relevans og kvalitet i den indsamlede data. Konkret efterspørger de: At bibliotekerne kan skabe overblik over den kronologiske udvikling i forskning, herunder den gensidige påvirkning forskning og projekter imellem. At bibliotekerne bidrager til at validere viden og giver et bud på, hvilke forskere/praktikere, der repræsenterer 14 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

15 den nyeste viden på feltet. Formålet med projektet er, at de deltagende kommuner og de deltagende virksomheder sammen udvikler tre mulige koncepter til at forebygge digital mobning. Derfor vil de gerne i forbindelse med de førende forskere inden for feltet, med henblik på at få disse forskere til at peer-review de udviklede produkter og deres samspil med den nyeste forskning. - Case 8: ICPH skal sammen med en kommune udvikle en ny velfærdsteknologi til ældreplejen. Der fokuseres på området personlig pleje. Målet er trefoldigt: bedre service (ældrepleje), bedre arbejdsforhold for hjemmehjælpere og at spare hjemmehjælpstimer (bedre/smartere arbejdsrutiner). Efter den indledende proces har man udviklet to ideer/koncepter: En vaskebørste, de ældre nemmere selv kan vaske sig med. En servante/kommode der organiserer hjemmehjælperudstyr (vaskeklude o. lign.) og indeholder nem adgang til vand. I den forbindelse ønsker ICPH hjælp til at finde ud af, hvad der allerede eksisterer af projekter, produkter, teknologier o. lign. på dette område, eller om der er nogen, der har lavet lignende forsøg tidligere, udviklede lignende teknologier eller services? - Case 9: Væksthus Hovedstadsregionen har ansvar for Cleantech Partnerskab, som er et tidsbegrænset projekt over en årrække. Gennem Cleantech Partnerskab tilbydes udvalgte danske cleantech iværksættere adgang til meget specifik faglig viden, adgang til fysiske faciliteter eller rådgivning om opskalering og internationalisering ved at indgå i partnerskab med større og etablerede cleantech virksomheder. I dag foregår vidensøgning sporadisk og i høj grad via politiske aktører og brancheorganisationer. Der peges således på tre potentielle opgaver for bibliotekerne: I forbindelse med opstart af projektet var der behov for at skabe overblik over relevante cleantechvirksomheder i regionen, som kunne indgå i partnerskabet samt viden om den forretning og værdikæde, som kendetegner cleantech-virksomheder. Lokalisere satsningsområder og forskere, som kan indgå i samarbejde med større og mindre virksomheder med henblik på at ansøge om midler i fx Fornyelsesfonden eller Højteknologifonden. Udvikle et samlet nyhedsbrev, som både er relevant for partnerskabets 70 virksomheder, og som er målrettet de konsulenter, som arbejder på feltet (hiditige erfaringer med nyhedsservices er, at de ikke er målrettede og anvendelsesorienterede nok) - Case 10: Væksthus Hovedstadsregionen er i gang med at undersøge mulighederne for at igangsætte et klyngeprojekt, som vedrører internationalisering af videnserviceerhvervet. Det handler om, hvordan konsulent- og rådgivningsvirksomheder kan øge deres internationale aktiviteter. I den forbindelse tænkes biblioteker inddraget på følgende måde: Kortlægning af relevante virksomheder, som kan indgå i klyngen. Adgang til nyeste viden om at drive og igangsætte klyngeinitiativer med henblik på at klæde væksthuset på til at varetage denne rolle. Overblik over anvendelsesorienteret viden og forskning med fokus på, hvad der drivende for udvikling i videnservice-erhvervet. - Case 11: Kortlægning af virksomhedstyper i landdistrikterne i Syddjurs Kommune. Erhvervsservice i Syddjurs Kommune er i øjeblikket i gang med at tage kontakt til alle små virksomheder i landdistrikterne. Problemstilling: Kan vi på en måde optimere denne proces, så vi bliver bedre til at ramme de virksomheder der har vækstpotentiale, og som derfor kan sendes videre til væksthuset? Bibliotekets opgave: Er der nogen brancher, hvor forudsætninger for vækst er større end andre, og kan disse virksomheder pilles ud, så vi adresserer dem der har størst gavn af vores kompetencer først? - Case 12: Erhvervskontoret i Ballerup vil gerne i gang med at lave en strategi for CSR, og hvordan de kan klæde deres iværksættere og virksomheder bedre på til at arbejde dermed. Derfor har de brug for: ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 15

16 Viden om hvad der er det centrale i begrebet CSR. Ideer til hvordan de kan formidle det til virksomhederne og hvilke videnpersoner det kunne være relevant at inddrage. Overblik over mulige støttemuligheder indenfor feltet. I forbindelse med problemløsningen i cases om projektassistance og intern udvikling vil det i høj grad være fag- og forskningsbibliotekernes ydelser, der vil være relevante. Folkebibliotekerne vurderer dog også, at de vil kunne være behjælpelige - i særdeleshed i forhold til at lokalisere virksomheder og andre samarbejdspartnere, hvilket er et delelement i flere af casene. Casene handler, som tidligere beskrevet, i vid udstrækning om at sætte erhvervsservicekonsulenterne i forbindelse med den nyeste eller den rigtige viden på et konkret arbejdsområde. På dette område vil folkebibliotekerne manøvrerum ofte være begrænset til søgninger i Danbib (den nationale bibliografiske fællesdatabase) eller Infomedia. Derimod vil et relevant fag- og forskningsbibliotek have betydelig viden om emnet samt ofte også bedre søgemuligheder. I forbindelse med case 7, hvor der efterspørges et overblik over og en validering af viden om digital mobning, angiver CBS Bibliotek eksempelvis, at de vil kunne levere en præsentation af den kronologiske udvikling i forskningen på området (peer-reviewed forskning). Endvidere har fag- og forskningsbibliotekerne på deres respektive fagområder et særligt kendskab til hvilke institutioner, uddannelser, afdelinger eller personer, der beskæftiger sig med en given problemstilling, og vil således være i stand til at sætte erhvervsservicekonsulenten i forbindelse med eksempelvis relevante forskere og forskningsmiljøer. Et godt eksempel er case 8, hvor et offentligt-privat innovationsprojekt ønsker viden om eksisterende viden, projekter og produkter på velfærdsteknologiområdet. I dette tilfælde vil biblioteket på Ingeniørhøjskolen i København være et relevant bibliotek at gå til. Udover at kunne assistere i forhold til viden afdækningen og en evt. patent eller teknologiscreening af området, angiver de, at de kan formidle kontakt til videnpersoner koblet til uddannelsen i sundhedsteknologi på IHK. Igennem et opslag i ucviden.dk (portal for forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolesektoren) kan biblioteket desuden se, at der er fagfolk ved sygeplejeuddannelserne, der også har faglige viden på dette område, og de vil således tilmed kunne henvise konsulenten hertil. Case 11 og 12 vil begge være oplagte for forskningsbiblioteker med et handelsorienteret fokus som CBS og ASB bibliotek (og til en hvis grad også IKT), der ligger inde med betydelig viden på området, og som desuden vil kunne sætte erhvervsservicekontorerne i kontakt med relevante videnpersoner såsom forskere eller ph.d.- studerende. 3.3 Bibliotekerne som leverandør til erhvervsfremmesystemet Det er en væsentlig konklusion, at alle 12 cases indeholder elementer, hvor de deltagende biblioteker vurderer, at det er muligt og relevant at bidrage til opgaveløsningen. Ifølge bibliotekerne kan nogle af forespørgslerne give et indtryk af, at afsenderen ikke har tilstrækkelig viden om, hvilke vejledningsmuligheder, databaser o. lign., der allerede er tilgængelige for dem. Dette faktum støtter op om det foregående projekts konklusioner vedrørende kompetenceudvikling hos erhvervsfremmesystemet. Nemlig, at der ligger et 16 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

17 TABEL 1 Relevante ydelser fra bibliotekerne Hvad Fokus Hvem Markedssøgninger/databasesøgninger Info-overvågning Videnvalidering Kobling til forskere eller studerende Metadata/klassificering af projekter i erhvervsfremmesystemet Søgninger på bestilling vedrørende generelle markeds- eller konkurrenceinformationer, eller efter konkrete virksomheder, leverandører eller agenter. Fast leverance af opdateret viden på et specialiseret område. Den leverede data vil eksempelvis kunne ligge til grund for et nyhedsbrev. Organisering og validering af viden på et specialiseret område. Eksempelvis igennem gennemgang af peer-reviewed forskning eller igennem citationsanalyser. Systematisk overblik over og formidling af kontakt til eksperter, forskere, undervisere e. lign. på et specialiseret område. Klassificering af de mange projekter, som gennemføres i erhvervsfremmesystemet med henblik på at gøre det tilgængeligt og søgbart for andre. Folkebibliotek eller relevant fag- og forskningsbibliotek Folkebibliotek eller relevant fag- og forskningsbibliotek Relevant fag- og forskningsbibliotek Relevant fag- og forskningsbibliotek Relevant fag- og forskningsbibliotek Kompetenceudvikling/vidensøgningskursus Kurser i informationssøgning som øger konsulenternes forståelse for værdien af og evne til at søge systematisk information samt evne til at bestille information hos bibliotekerne. Folkebibliotek eller fag- og forskningsbibliotek Patentsøgning Oversigt over teknologier, patenter og aktiviteter inden for et specifikt område. Folkebibliotek eller relevant fag- og forskningsbibliotek Kilde : DAMVAD, 2011 potentiale i at styrke vidensøgningskompetencerne internt i erhvervsfremmesystemet, eksempelvis igennem korte vidensøgningskurser afholdt af bibliotekerne. Bibliotekerne giver udtryk for, at det er afgørende at være i dialog med spørgsmålsstilleren for at sikre den størst mulig relevans og nytte af den leverede ydelse. Herudover vil en dialog om den enkelte forespørgsel også være med til at fremme den gensidige forståelse mellem erhvervsservicekonsulenterne og bibliotekerne, ligesom det vil kunne hjælpe konsulenten til at blive skarpere til at stille de rigtige spørgsmål fremadrettet. Mens de deltagende biblioteker vurderer, at de vil kunne bidrage til opgaveløsningen i forbindelse med samtlige de indsamlede cases, gives der også udtryk for, at det ikke er alle dele af opgaveløsningen, som bibliotekerne vil kunne bidrage til. Overordnet bemærkes det, at da bibliotekernes kompetencer centrerer sig om selve vidensøgningen, er der grænser for, hvor langt bibliotekerne kan gå i forhold til at analysere den indsamlede data. Opgaver med for stor vægt på udredning og analyse vil således ikke være relevante for bibliotekerne. Det samme gælder formidlingen af søgningsresultater. I forbindelse med den sidste del af opgaveløsningen i case 9 angiver bibliotekerne over en bred kam, at selve det at udforme et nyhedsbrev ikke er en ydelse, de vil være interesserede i eller føle sig kompetente til at levere. Der henvises i denne forbindelse til, at bibliotekernes kompetencer netop ligger inden for vidensøgning og ikke nødvendigvis inden for formidling og kommunikation. At levere rådata til et nyhedsbrev, fx i form af månedlige søgninger efter den nyeste viden inden for specifikke emneområder, vil derimod sagtens kunne være en relevant ydelse for bibliotekerne. Med udgangspunkt i bibliotekernes arbejde med og kommentarer på de indsamlede cases, er det ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 17

18 muligt at samle de forskellige foreslåede ydelser til et ydelseskatalog for bibliotekerne (tabel 1). Ydelseskataloget er udformet på bagrund af de deltagende bibliotekers vurdering af ydelsernes relevans for erhvervsfremmesystemet. Ydelseskataloget er baseret på bibliotekernes arbejde med de 12 cases og ikke på erkendte behov hos og en konkret efterspørgsel fra de deltagende erhvervsfremmeaktører. Katalogets udformning vidner endvidere om, at et tæt samarbejde mellem folkebibliotekerne og fagog forskningsbibliotekerne er en forudsætning. Men også samarbejde internt på videninstitutionerne med andre erhvervssamarbejdende enheder er afgørende. 18 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

19 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 19

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Peter Flodin Bibliotekschef Side 1 Lancering af DEFF-strategi 2011-2016 8. Marts 2012 Programgruppens

Læs mere

Samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet:

Samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet: Tilbud 1. november 2011 Lån en bibliotekar Samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet: Udarbejdet af DAMVAD til Styrelsen for Bibliotek og Medier Indhold 1 BAGGRUND...

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation. En potentialeanalyse på baggrund af projektet: Lån en informationsspecialist

Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation. En potentialeanalyse på baggrund af projektet: Lån en informationsspecialist 6. juli 2012 Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation En potentialeanalyse på baggrund af projektet: Lån en informationsspecialist For information on obtaining additional

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 ARBEJDSNOTAT 4. UDKAST [15. november 2006] Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 1. Klyngetyper Omdrejningspunktet for de kommende års prioritering af midlerne til erhvervsudvikling

Læs mere

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK Mie Wittenburg, Smith Innovation Målgrupper HVORFOR INNOVATIONSRADAR.DK? Et Realdania initiativ sat i verden for at øge byggeriets andel af offentlige og private fondsmidler.

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Der søges en offentlig institution eller offentlig juridisk enhed til at udvikle og drive et Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai inden for

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere