Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne"

Transkript

1 Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Rapport, november 2011

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright DAMVAD A/S 2 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning og vejen frem Potentialet er til stede men udfordringerne mange Brug for alle typer af biblioteker og samarbejde mellem dem Vejen frem vejen til en mulig forretningsmodel 6 2 Projektets baggrund og forløb Baggrund Projektets fokus og formål Projektets proces og erfaringer derfra Fase 1: Behovsafklaring Fase 2: Afprøvning i praksis Fase 3: Vurdering og afrapportering Sammenfatning 11 3 Erhvervsfremmesystemets behov og bibliotekernes svar Erhvervsfremmesystemet som aftager af biblioteksydelser Cases fra erhvervsfremmesystemet Markedsundersøgelser/forretningsudvikling Projektassistance/intern udvikling Bibliotekerne som leverandør til erhvervsfremmesystemet 16 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning og vejen frem Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) har gennemført to projektforløb, som har til formål at afdække potentialet i og mulighederne for, at fag- og forskningsbibliotekerne indgår som underleverandør i erhvervsfremmesystemet med henblik på at sikre en effektiv adgang til viden og forskning. Netop samarbejdet med universiteter og andre videninstitutioner har stor bevågenhed i erhvervsfremmesystemet. Det seneste projekt har haft tre formål; at validere erfaringer fra det første pilotprojekt, afprøve nye aktører og udvikle en model for fremtidig samarbejde. Denne sammenfatning samler den væsentligste læring i forhold til de tre formål. 1.1 Potentialet er til stede men udfordringerne mange For flertallet af de erhvervsfremmeaktører vi har været i kontakt med i forløbet, er kendskabet til bibliotekerne meget begrænset. De har svært ved at se nytteværdien af at samarbejde med bibliotekerne og opfatter ikke umiddelbart bibliotekerne som en videninstitution, der kan bidrage til konsulenternes egen kompetenceudvikling eller til deres opgaveløsning. De erhvervsfremmeaktører, der omvendt har samarbejdet med biblioteker, har gode erfaringer hermed. De opfatter bibliotekerne som værdiskabende og ser et stort potentiale i et samarbejde. Erfaringerne stammer primært fra samarbejde med folkebibliotekerne, hvor efterspørgslen ofte har gået på markedsinformation af forskellig art, eller har vedrøret vejledning af iværksættere. Alle de erhvervsfremmeaktører, som har deltaget i forløbet, efterspørger mere synlighed om bibliotekernes ydelser, og at bibliotekerne er til stede, der hvor erhvervsfremmesystemet søger deres information, fx på vækstguiden.dk. De efterspørger også i høj grad gode business cases, som tydeliggør, hvad bibliotekerne bidrager med overfor erhvervsfremmeaktøren og hvordan det i sidste ende kommer virksomhederne til gode. Samtidig bør der være fokus på effektivitet, i og med at konsulenterne i dag selv løser opgaver, som kunne være løst mere effektivt og angiveligt også bedre af bibliotekerne. Uden disse cases er det vanskeligt at opnå erhvervsfremmeaktørernes opbakning og deltagelse. De cases som er fremkommet i dette forløb, dækker overordnet set over to typer: Markedsundersøgelser/forretningsudvikling og projektstøtte/intern udvikling. De to typer af behov adskiller sig ved forskellige værdikæder, hvor førstenævnte i højere grad er rettet mod virksomhederne her faciliterer erhvervsservicekonsulenten et møde, hvor bibliotekerne leverer en rådgivningsydelse rettet mod virksomheden, fx en konkurrentanalyse. Projektstøtte/intern udvikling er derimod rettet mod konsulenternes egen praksis, hvor det handler om at øge deres kendskab til et nyt arbejdsfelt, hvad angår både forskning, markedet og samarbejdspartnere. Det kunne fx omhandle cleantech. Særligt i forhold til projektstøtte har der vist sig eksempler, hvor arbejdet i dag udføres af erhvervsservicekonsulenterne, men kunne gøres mere effektivt og bedre af bibliotekerne. Det handler om at søge specifik og specialiseret viden på et område, hvor konsulenten ofte har begrænset forkundskab og desuden har begrænset adgang grundet licenser. Det er ofte i forbindelse med opstart af projekter eller strategiarbejde, at bibliotekerne har en væsentlig rolle at spille. 4 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

5 Bibliotekerne har også en særlig mulighed for at bygge bro mellem videninstitution og erhvervsfremmesystemet, og i sidste ende bidrage til at forskere eller studerende knyttes til virksomhederne. Bibliotekernes styrke er her, at de kan kvalificere erhvervsservicekonsulentens indsigt i det respektive videnområde og den givne problemstilling og på den måde også kvalificere en søgning af eksperter på feltet. Det forudsætter dog et tæt samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og eventuelle enheder for erhvervssamarbejde på videninstitutionerne. Projektforløbet peger på, at kompetenceudvikling er afgørende, hvis bibliotekerne skal have en rolle som underleverandør i erhvervsfremmesystemet. Det handler om at uddanne konsulenterne til at blive gode bestillere af bibliotekernes ydelser. Flere af de fremkomne cases vidner om, at erhvervsfremmesystemet har et uklart billede af deres egne muligheder for vidensøgning dernæst at de er uklare på, hvad man kan bruge bibliotekerne til samt værdien af at arbejde med systematisk vidensøgning. Kompetenceudviklingsforløb for erhvervsservicekonsulenterne skulle dermed bidrage til at styrke konsulenternes søgninger, klæde dem på til at bruge nøgletal, markedsinformationer og anden data, formidle disse muligheder til virksomhederne og endelig at bestille specialiserede ydelser hos bibliotekerne. 1.2 Brug for alle typer af biblioteker og samarbejde mellem dem Forudsætningen for at omsætte potentialet i en underleverandørrolle er, at bibliotekerne ser muligheden i forhold til feltet og bidrager til at sætte deres kompetencer i spil på en ny måde. Forløbet har vist, at der også bør være fokus på at udvikle bibliotekernes evne til at omsætte deres ydelser i en ny kontekst, nemlig erhvervsfremmesystemet. Efterårets projekt har haft fokus på at inddrage biblioteker med særlige kompetencer på det merkantile og samfundsvidenskabelig område. Rationalet var, at bibliotekerne netop kan bidrage til at kvalificere forhold omkring konsulenternes kerneydelser: Iværksætteri, virksomhedsledelse, markedsføring, mv. På den måde kan samarbejdet med bibliotekerne bidrage til løbende kompetenceudvikling og videnbasering af konsulenternes praksis og dermed supplere og udvikle de værktøjer, som de anvender. De indsamlede cases vidner dog om, at erhvervsservicekonsulenterne kun i begrænset omfang tænker i denne retning, hvorfor det kræver markedsføring og tæt samarbejde med erhvervsfremmesystemet at udvikle den rolle jf. de to typologier af cases. Afdækningen peger på, at samarbejdet med folkebibliotekerne er særligt relevant i forhold til erhvervsfremmesystemet. Som ydelseskataloget viser, så har folkebibliotekerne meget at bidrage med i opgaveløsningen, ligesom at de har muligheder for at være til stede lokalt og skabe tættere samarbejder med de lokale erhvervsfremmeaktører. Også fagbibliotekerne har vist sig som meget relevante aktører. De har yderlig den fordel at være tæt knyttet til de studerende, som arbejder praksisbaseret og samarbejder med virksomheder i deres praktik. På den måde har de også en unik mulighed for at bidrage til brobygning mellem virksomheder og studerende. Fagbibliotekerne ser dermed også en mulighed i at læring og viden flyder den anden vej: fra virksomheder mod uddannelserne via bibliotekerne. Endelig er der stadig en række specialiserede ydelser, som bedst løses af forskningsbibliotekerne. Forudsætningen for at gøre bibliotekerne til underleverandører er både et stærkt samarbejde mellem ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 5

6 de respektive biblioteker, men også en kompetencebaseret arbejdsdeling. 1.3 Vejen frem vejen til en mulig forretningsmodel Med afsæt i dette afdækningsforløb er der syv væsentlige skridt på vejen til at gøre bibliotekerne til underleverandører til erhvervsfremmesystemet. 1. Afklare hvorvidt fag- og forskningsbibliotekerne generelt skal indgå som underleverandører, eller om det er mest hensigtsmæssigt at lave en model med udvalgte biblioteker, så man sikrer et tilstrækkeligt engagement, en håndterbar organisation og samtidig den nødvendige kompetencedækning. 2. Gentænke samarbejdet mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne for at sikre forudsætningerne for en bred dækning mod de lokale erhvervsfremmeaktører. Det kan bl.a. gøres ved at indtænke Statsbibliotekets rolle som videncenter overfor folkebibliotekerne med særligt fokus på deres rolle på erhvervssamarbejde. 3. Synliggøre bibliotekernes ydelser overfor erhvervsfremmeaktørerne via velafprøvede business cases, som viser værdien og effektiviteten i at samarbejde med bibliotekerne. 5. Udvikle et enkelt og omfattende informationssøgningsværktøj til erhvervsservicekonsulenter, mv. Et single-point-of-entry til let og samlet søgning i de mange relevante databaser fra fag- og forskningsbibliotekerne. Det drejer sig om lokale forskningsdatabaser, der formidler lokale forskningsprojekter og -resultater, lokale ekspertdatabaser, lokale biblioteksdatabaser samt nationale forskningsdatabaser og globale digitale biblioteker mv. Det nye søgeværktøj bør udvikles, så det kan integreres med og markedsføres på fx vækstguiden.dk 6. Udvikle fokuserede kompetenceforløb om informationssøgning, brugen af bibliotekernes ydelser i den løbende kompetenceudvikling og muligheder for at anvende bibliotekerne som rådgivere for erhvervsfremmesystemet og indirekte for virksomheder. Disse kurser skal udbredes via væksthusenes kompetenceudviklingsforpligtigelse overfor de lokale erhvervsfremmeaktører. 7. Udvikle en kupon-model, som kan stimulere erhvervsfremmesystemet til at benytte bibliotekerne som underleverandør på umiddelbar sigt. Målet er på længere sigt at lave en model for leverandør-rammeaftale mellem erhvervsfremmeaktørerne og udvalgte fag- og forskningsbiblioteker, hvor ydelsesniveauet aftales over en længere periode. 4. Gøre det nemt for erhvervsfremmeaktørerne at stille spørgsmål og rekvirere ydelser fra bibliotekerne. Det kunne, i lighed med bibilioteksvagten.dk, være at lave en fælles indgang til bibliotekerne rettet specifikt mod erhvervsfremmesystemet og integreret på fx vækstguiden.dk Sammenfatning er baseret på de erfaringer, som er beskrevet i de følgende to kapitler og første fase af projektet, som blev afsluttet i april 2011: _030511_endelig_med_english_summary.pdf 6 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

7 2 Projektets baggrund og forløb 2.1 Baggrund Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) gennemførte fra oktober 2010 til april 2011 et udviklingsprojekt med fokus på at afdække potentialet for styrket erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne ved at koble bibliotekerne som underleverandør til erhvervsfremmesystemet. Projektet var en del af DEFFs strategiarbejde, Biblioteker som katalysator for udviklingen i Danmark som innovativt samfund, som netop fokuserer på at styrke fag- og forskningsbibliotekernes rolle over for virksomhederne, men også forsknings- og innovationssystemet bredt defineret. Strategien adresserer således eksplicit det forhold, at de fleste private særligt SMV er og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Det samme synes at gælde for erhvervsfremmesystemet. Ved at indgå i samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv kan DEFF-bibliotekerne således bidrage til at styrke SMV ernes innovationsevne samt til at styrke informations- og rådgivningskompetencerne hos SMV ernes rådgivere i væksthuse og andre erhvervsserviceinstitutioner. Projektet viste, at der er et uudnyttet potentiale i at øge samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet. Helt specifikt viste projektet: At målrettet kompetenceudvikling er afgørende for at understøtte ændringerne i erhvervsservicekonsulenternes arbejdsområde og opdatering i forhold til nye satsningsområder. Det handler om at styrke konsulenternes evne til at videnbasere deres egen praksis. Det kalder på et øget fokus på kompetenceudvikling og udvikling af værktøjer, som kan understøtte er- hvervsservicekonsulenterne både i at øge deres egne evner til vidensøgning og dermed øge deres generelle fokus derpå og som bestillere af bibliotekernes mere specialiserede ydelser. At der er mulighed for en mere effektiv ressourceudnyttelse ved, at erhvervsfremmesystemet udnytter bibliotekernes spidskompetencer til informationssøgning og formidling af forskning og udvikling på en anvendelsesorienteret måde. På den måde kan bibliotekernes ydelser også være med til at kompensere for den manglende kritiske masse, som udfordrer de mindre erhvervsservicekontorer ved at bidrage med eksterne kompetencer. Endelig var konklusionen, at realisering af videnleverandørrollen kræver en gensidig forpligtelse og forståelse fra både erhvervsfremmesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne samt en strategisk prioritering heraf. Med afsæt deri besluttede DEFF at videreføre projektet med nye aktører og med et tilpasset fokus med det formål dels at sprede erfaringerne for det første projekt, dernæst at udvide erfaringsgrundlaget for det videre arbejde. Denne rapport indeholder resultaterne af projektets anden del. Rapporten skal derfor ses i naturlig forlængelse af afrapportering af den første del af projektet fra maj Projektets fokus og formål Formålet med dette projekt er som nævnt at opnå et mere solidt erfaringsgrundlag samt et bedre grundlag for at etablere et mere permanent sam- 1 delig_med_english_summary.pdf ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 7

8 arbejde mellem erhvervsfremmesystemet og fagog forskningsbibliotekerne. Helt konkret har det specifikke formål været: At validere erfaringerne fra forrige projekt og teste relevansen af de ydelser fra fag- og forskningsbiblioteker, som er blevet kortlagt med henblik på at opnå et mere solidt grundlag for at vurdere deres værdi over for erhvervsfremmesystemet. At inddrage andre typer af aktører, hvor fokus i højere grad er på henholdsvis den lokale erhvervsservice og på det merkantile og samfundsfaglige område på bibliotekerne og med fokus på det anvendelsesorienterede At udvikle og stille forslag om konkrete samarbejdsmodeller, som kan anvendes for at sikre samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet 2.3 Projektets proces og erfaringer derfra Projektet var oprindeligt planlagt omkring tre workshops og en ydelsesudveksling mellem bibliotekerne og erhvervsfremmesystemet, som det illustreres i figur 1. Som det vil fremgå af det følgende afsnit, afviger det faktiske projektforløb på flere punkter fra den oprindeligt planlagte form. Det skyldes blandt andet en række udfordringer i forhold til både bibliotekernes og erhvervsfremmesystemets deltagelse og engagement i projektet. I det følgende beskrives projektets forløb struktureret i henhold til de tre planlagte projektfaser Fase 1: Behovsafklaring Fokus i denne fase af projektet var indledningsvist på at rekruttere deltagerne i to udvalgte regioner: Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Målet var som minimum at inddrage væksthuset, erhvervsservice i to udvalgte kommuner, folkebiblioteker og to biblioteker (et erhvervsakademi og et forskningsbibliotek) i hver region. Region Midtjylland blev valgt, fordi de har igangsat en større satsning for at styrke kompetenceudvik- FIGUR 1 Projektets oprindelige design Fase 1: Opstart af behovsafklaring Fase 2: Afprøvning i praksis Fase 3: Vurdering/ afrapportering Afrapportering Workshop 3 Oplæg til organisering og ydelser Workshop 2 Bibliotekerne leverer ydelser Workshop 1 Rekruttering af deltagere Løbende erfaringsoverlevering og møder med interessenter Alle Biblioteker DAMVAD Kilde : DAMVAD, ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

9 lingen i erhvervsfremmesystemet, Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), som var interessant at koble dette udviklingsprojekt til. Region Hovedstaden blev valgt med henblik på at videreføre nogle af de erfaringer, som var opnået i forrige projekt men nu i en ny kontekst med nye aktører. Allerede i forbindelse med rekruttering af deltagere i de to regioner blev projektet forsinket, idet det viste sig overordentlig vanskelige at finde deltagere fra den lokale erhvervsservice, som var villige til at afsætte de fornødne ressourcer til at deltage i projektet. Dette uddybes nedenfor. MIDTJYLLAND I region Midtjylland var vi i kontakt med ti forskellige kommuner, som afslog at deltage grundet manglende tid og ressourcer eller ønske om at prioritere emnet. I stedet valgte vi at lave interview med den lokale erhvervsservice i tre kommuner med henblik på at indhente viden om disses forståelse af bibliotekerne samt deres bud på cases/problemstillinger, hvor bibliotekerne med fordel kunne inddrages. Resultaterne af disse interview blev inddraget i workshop 1. Trods vanskelighederne med at samle relevante deltagere var forløbet i workshop 1 meget positivt, og både erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og biblioteker var engagerede og indstillede på deltagelse i det videre forløb. Det blev besluttet, at målet i Midtjylland skulle være at udvikle et kompetenceudviklingsmodul om bibliotekerne til MEA. Modulet skal bestå af en introduktion til bibliotekernes ydelser, en kort indsigt i søgemuligheder og fokus på, hvad deltagerne selv kan bruge bibliotekerne til. Desuden blev det beslutte at udvælge tre erhvervsfremmeaktører, som kunne bidrage med cases/konkrete problemstillinger fra deres hverdag. Disse cases skulle ligge til grund for en demonstration af bibliotekernes opgaveløsning og således indgå som en central del af formidlingen i modulet. Deltagerne i Midtjylland er Væksthuset, ASB Bibliotek, InfoGate (Herning Folkebibliotek), Erhvervsakademi Dania og Erhvervsafdelingen i Syddjurs Kommune (workshop 3). HOVEDSTADEN I Region Hovedstaden var vi i kontakt med tre kommuner, hvoraf Gladsaxe Kommune gerne ville deltage, mens de andre ikke ønskede at prioritere projektet. Desuden deltog CBS Bibliotek, Københavns Tekniske Bibliotek (KTB) fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup, Stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk og Væksthus Hovedstadsregionen. Workshop 1 blev her afholdt medio september, hvor de deltagende erhvervsfremmeaktører viste åbenhed og interesse for projektet. Udfordringen var derimod, at få bibliotekerne til at agere mere proaktivt og åbent overfor erhvervsfremmesystemet. Det blev derfor besluttet, at afholde en ekstra workshop på CBS kun for bibliotekerne med henblik på at udvikle et ydelseskatalog og give hinanden inspiration til samarbejdet med erhvervsfremmesystemet. Mødet skulle tage afsæt i en række cases indsamlet via erhvervsfremmeaktørerne og lede til et konkret oplæg om de forskellige ydelser, som bibliotekerne kan tilbyde erhvervsfremmesystemet. Målet var at fremlægge ydelseskataloget på et møde mellem erhvervsfremmeaktørerne i hovedstaden og de deltagende biblioteker, som en del af Væksthusets ordinære koordinationsmøder i november Fase 2: Afprøvning i praksis I fase 2 var det oprindeligt planen, at den konkrete afprøvning af bibliotekernes ydelser skulle finde ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 9

10 sted, hvorefter ydelserne skulle præsenteres, diskuteres og udvikles yderligere på workshop 2. MIDTJYLLAND På grund af vanskelighederne med at få erhvervsfremmeaktører til at afsætte tid til at deltage i de planlagte workshops, bad vi dem i stedet om at fremsende cases, hvor de vurderede, at bibliotekernes med fordel kunne inddrages i opgaveløsningen. De indsamlede cases blev fremlagt og diskuteret med bibliotekerne på workshop 2. På den baggrund blev der udviklet et oplæg til et ydelseskatalog, som skal udvikles yderligere frem mod afholdelsen af modulet om bibliotekernes ydelser i regi af MEA. Netop med afsæt i muligheden for at afholde MEAmodulet er der efter aftale med formanden for programgruppe D blevet udviklet et opfølgende projekt, som har søgt midler i DEFF s styregruppe. Projektet Lån en bibliotekar har til formål at sikre ressourcer til, at bibliotekerne kan imødekomme den efterspørgsel efter ydelser i erhvervsfremmesystemet, som forhåbentlig vil opstå efter afholdesen af MEA-modulet. Projekt Lån en bibliotekar har udover den eksisterende deltagerkreds også Aarhus Tekniske Bibliotek (Ingeniørhøjskolen i Aarhus) som ansøger. Endvidere har Erhvervsakademi Midtvest også vist interesse. HOVEDSTADEN Omdrejningspunkt i fase 2 i hovedstaden var en workshop for bibliotekerne afholdt på CBS primo oktober samt indhentning af yderligere cases fra konsulenter tilknyttet væksthuset. På mødet meddelte CBS Bibliotek, at de havde svært ved at se behovet for deres medvirken i rådgivningskæden og ikke ønskede at indgå i arbejdet med at afdække og udvikle muligheder herfor. Ligeledes havde biblioteket svært ved at se en forretningsmodel, som kan hænge sammen i forhold til at håndtere en ny type løbende henvendelser ved siden af betjeningen af bibliotekernes kerneområde. Også KTB fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup var forbeholdne overfor modellen. På grund af bibliotekernes vigende tilslutning blev det i stedet besluttet at rundsende de indsamlede cases og indhente skriftelige kommentarer. Dernæst aflyste vi den 2. workshop, da det ikke var givtigt for projektet, at bibliotekerne skulle stille op overfor de lokale erhvervsfremmeaktører med mindre, de selv har en stærk tro på relevansen i deres rådgivning. I stedet deltog DAMVAD på et koordinationsmøde for de lokale erhvervsservicekonsulenter i Region Hovedstaden, hvor tankerne bag projektet og udvalgte cases blev fremlagt. Erhvervsfremmeaktørerne viste interesse for projektet, men endnu en gang blev det også bekræftet, at erhvervsfremmesystemet har meget lidt viden om mulighederne i samarbejdet med bibliotekerne og derfor har brug for at massiv information og markedsføring for at blive brugere af bibliotekerne som underleverandør Fase 3: Vurdering og afrapportering Målet i denne fase har været at evaluere og samle erfaringerne og læringen fra de gennemførte samarbejder. Specielt med henblik på at vurdere, hvad der skal til for, at bibliotekerne kan få en meningsfuld rolle som underleverandør til erhvervsfremmesystemet. Oprindeligt var det planlagt at afholde en fælles workshop 3 for de to regioner med det formål at skitsere og diskutere en model for, hvordan et 10 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

11 fremtidigt samarbejde mellem bibliotekerne og erhvervsfremmesystemet kunne organiseres. Grundet de meget forskelligartede forløb i de to regioner har det ikke været meningsfuldt at afholde en fælles 3. workshop. I stedet har der i den afsluttende fase været fokus på følgende: At udnytte den væsentlige mulighed, der ligger i at afholde et kompetenceudviklingsmodul i regi af MEA. Derfor afholdes der primo december en 3. workshop i Aarhus. Her deltager bibliotekerne samt repræsentanter fra den lokale erhvervsservice. Sidstnævnte skal bl.a. bidrage til at sikre relevansen og anvendelsesorienteringen af modulet. At der er taget kontakt til biblioteksvagten.dk for at afdække mulighederne for at udvikle en lignende service målrettet erhvervsfremmesystemet. Repræsentanter fra biblioteksvagten.dk deltager også i workshoppen i Aarhus. At udvikle et opfølgende projekt Lån en bibliotekar hvor bibliotekerne tildeles ressourcer og medfinansierer, at der kan finde et reelt samarbejde sted mellem bibliotekerne og erhvervsfremmeaktører. 2 At afdække mulighederne for at inddrage Statsbiblioteket i Aarhus i projektet. Statsbiblioteket spiller en rolle som videncenter overfor folkebibliotekerne og kan dermed fungere som brobygger mellem dem og fag- og forskningsbibliotekerne. 2.4 Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at projektet har udviklet sig til i langt højere grad at have fokus på processen med at opnå forståelse og opbakning til grundtanken og rationalet bag ideen om bibliotekerne som underleverandør til erhvervsfremmesystemet, end egentlig afprøvning af ydelsernes relevans. Det skyldes primært: At erhvervsfremmeaktørerne i begrænset omfang har ønsket at prioritere projektet. Det skyldes ressourcer, men også den minimale forståelse for bibliotekernes ydelser og i særdeleshed for bibliotekerne som en ressource i forhold til deres egen kompetenceudvikling. At bibliotekerne i varierende omfang har været engageret i dette udviklingsprojekt og på den måde har formået at sælge ideen til erhvervsfremmeaktørerne. Ovenstående peger på, at lokale forhold og kompetencer er altafgørende for at opdyrke feltet. Herudover opsummeres og fremlægges læringen og erfaringerne fra projektforløbet som planlagt i denne rapport. 2 Det meddeles endelig i uge 48 om projektet har fået støtte fra DEFFs styregruppe. ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 11

12 3 Erhvervsfremmesystemets behov og bibliotekernes svar I dette afsnit beskrives erfaringerne fra de indsamlede cases i de to regioner. Med afsæt deri ser vi nærmere på, hvordan og i hvilken grad de deltagende biblioteker har vurderet, at de vil kunne bidrage til opgaveløsningen. Slutteligt opsummeres bibliotekernes respons og løsningsforslag til et samlet ydelseskatalog for potentielle ydelser med relevans for erhvervsfremmesystemet. 3.1 Erhvervsfremmesystemet som aftager af biblioteksydelser Overordnet har behovsafdækningen blandt erhvervsfremmeaktørerne bekræftet en række af de tendenser, der blev identificeret igennem det forgående projekt. Begrænset kendskab: Generelt er kendskabet blandt erhvervsfremmeaktørerne til bibliotekernes kompetencer og deres ydelser og services meget begrænset. Erhvervsservicekonsulenter, der ikke tidligere på den ene eller anden måde har været i kontakt med bibliotekerne, har på den baggrund svært ved at forestille sig, hvori merværdien i bibliotekernes ydelser vil kunne ligge i forhold til at lave fx en googlesøgning eller at benytte konsulentens eksisterende netværk til at lokalisere viden. Disse erhvervsservicekonsulenter har også vanskeligt ved at fremkalde cases, hvor de vil kunne finde det relevant at samarbejde med bibliotekerne. Manglende synlighed: De erhvervsfremmeaktører, der i deres praksis tidligere har prøvet at benytte biblioteker som leverandører, ser overordnet positivt på potentialet i et samarbejde. Her peger alle på bibliotekernes manglende synlighed som et problem. Konsulenterne savner specifik viden om, hvad præcist det er, bibliotekerne kan levere, og om hvordan sådanne ydelser kan være anvendelige for dem i deres praksis. Forskellige behov: Der er forskel på den enkelte ydelses relevans i henholdsvis den specialiserede og den lokale erhvervsservice. Den lokale erhvervsservice opfatter hovedsageligt vidensøgningsbaserede ydelser fra bibliotekerne som relevante i forbindelse med den direkte vejledning af virksomhederne. Derimod anses og opfattes bibliotekernes ydelser ikke som et led i konsulenternes egen kompetenceudvikling og videnopdatering. Den specialiserede erhvervsservicekonsulents arbejde forudsætter i højere grad et kendskab til og detaljeret viden om bestemte emneområder. Udover muligheden for at matche en virksomhed med det rigtige bibliotek, giver konsulenterne udtryk for, at det vil være relevant at gøre brug af bibliotekernes vidensøgningskompetencer i forbindelse med deres eget arbejde. Det kunne for eksempel være i forbindelse med et projekt med relation til et specifikt vækstområde som cleantech eller velfærdsteknologi. 3.2 Cases fra erhvervsfremmesystemet Samlet har de deltagende erhvervsfremmeaktører leveret 12 cases, der kunne ligge til grund for bibliotekernes opgaveløsning. Casene tager deres udgangspunkt i aktuelle eller tidligere opgaver, som erhvervsservicekonsulenterne har arbejdet med. De forskellige former for forespørgsler illustrerer i vid udstrækning den interne opgavefordeling mellem den lokale og den specialiserede erhvervsservice samt forskelligheden i erhvervsservicens strategiske fokus. Casene kan overordnet inddeles i to 12 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

13 kategorier; markedsundersøgelser og forretningsudvikling og projektassistance og intern udvikling Markedsundersøgelser/forretningsudvikling En god del af casene kan betegnes som markedsundersøgelser eller som undersøgelser, der relaterer sig til forretningsudvikling. Her ønsker erhvervsservicekonsulenten på vegne af en virksomhed viden om eksempelvis konkurrence-, leverandør- eller distributionsstrukturen på et specifikt marked, enten i Danmark eller i udlandet. Der kan også være tale om konkrete søgninger på mulige offentlige eller private samarbejdspartnere eller viden om støtteordninger på specifikke områder. Markedsundersøgelser udgør hoveddelen af de forespørgsler, der er blevet stillet af den lokale erhvervsservice. Forespørgslerne fra den specialiserede erhvervsservice i væksthusene kan dog også helt eller delvist have karakter af markedsundersøgelser/forretningsudvikling. Case 1: En virksomhed ønsker at specialisere sig i vejledning i støtteordninger målrettet nybyggeri og renovation af bygninger, fx håndværkerfradrag (boligjobplan). Virksomheden har muligvis fundet et marked for at tilbyde denne type vejledning, da de igennem længere tid selv har haft behov for viden om, hvilke muligheder der ligger for økonomisk støtte, når man eksempelvis udskifter oliefyr/ vinduer/ radiatorer osv. Problemstilling: Virksomheden mangler overblik over hvilke muligheder, der findes for støtte. Det er især svært at danne sig dette overblik, da ordningerne ofte er afhængige af geografisk placering. Det er ofte de enkelte varmeleverandører, der indkøber co2 besparelser, dvs. der er ikke ensartede muligheder overalt i landet. Bibliotekets opgave: Hjælpe med informationsindsamling over hvad der findes af støtteordninger, og hvorledes disse skal søges og anvendes samt overblik over, hvilke virksomheder der allerede tilbyder denne service. - Case 2: Med henblik på investering og evt. aktiv deltagelse på bestyrelsesniveau ønsker ekstern investor med fortid i egen fremstillingsvirksomhed i metalbranchen følgende viden: Oversigt over virksomheder i Region Midtjylland, som nu enten overvejer eller har påbegyndt en generationsskifteproces Case 3: Udenlandsk udbyder af ammeindlæg ønsker informationer om det danske marked for ammeindlæg. Konkret drejer det sig om: Størrelse, detailudbydere, evt. e-handel, udbydere og indikation af markedsandele. - Case 4: Dansk producent af partytelte ønsker en beskrivelse af distributionsstrukturen i forbindelse med udlejning på det finske marked. - Case 5: Dansk udbyder af strikvarer til kvinder ønsker minimum tre agentemner på det hollandske marked med henblik på bearbejdning af kundeemner i detailhandelen. Emnerne skal være indarbejdede i detailhandelen, men må ikke repræsentere udbydere af damestrik. - Case 6: Som erhvervsservicekonsulent er arbejdet ofte at hjælpe virksomhederne til at forbedre deres kendskab til potentielle kunder. Eksempler hvor bibliotekerne antages at kunne hjælpe er: En virksomhed der sælger til bagere er interesseret i at kende antallet af bagere på Sjælland, størrelsen af deres virksomhed, produktivitet, mv. En virksomhed, der arbejder med brugerdreven innovation med fokus på daginstitutioner og kommuner. Hvilke samarbejdspartnere kunne være relevante for dem både forskningsmæssigt og i forhold til offentlige partnere? Hvem er deres oplagte kunder? Markedsundersøgelserne og forretningsudvikling udgør en form for opgaveløsning, som bibliotekerne gennemgående har bred erfaring med at lave. ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 13

14 Det gælder både de deltagende folkebiblioteker og fag- og forskningsbibliotekerne. Eksempelvis minder især casene 3, 4 og 5 ifølge det deltagende bibliotek fra Tradium (Erhvervsakademi Dania) meget om de cases, biblioteket ofte løser på vegne af skolens elever i forbindelse med projekter og større opgaver. Casene vil hovedsageligt blive løst igennem søgninger i de databaser de respektive biblioteker i forvejen har købt adgang til. I forbindelse med nogle af casene ville det for eksempel være gennem søgninger baseret på branchekoder i databasen GreensOnline, eller ved hjælp af B2Bsøgemaskinen Kompass Projektassistance/intern udvikling Den anden type af cases drejer sig typisk om assistance til specialiserede projekter hos væksthusene, men kan også relatere sig til kommunernes tværgående erhvervsudvikling og erhvervsstrategier. Det vil sige, at bibliotekerne i denne type case leverer ydelser til erhvervsservicekonsulenterne. De forespørgsler synes især relevante ved projekternes opstart, men dog også løbende i de respektive projekter. Forespørgslerne kan her ligesom markedsundersøgelserne delvist være rettet mod rekruttering, hvor væksthusene eller den lokale erhvervsservice søger efter relevante virksomheder eller forskere til at deltage i de givne projekter. Markedsundersøgelserne er den af de to casekategorier, hvor folkebibliotekerne umiddelbart har de bedste forudsætninger i forhold til at deltage i opgaveløsningen. Det skyldes især, at det i de fleste tilfælde ikke vil være en forudsætning for opgaveløsningen, at bibliotekerne har adgang til forskere eller forskningsbaseret viden. Udover folkebibliotekerne vil et business-bibliotek som bibliotekerne hos CBS og ABS også være yderst relevant i forhold til at kunne bidrage til flere af casene. Visse af bibliotekerne giver udtryk for, at nogle af casene, som eksempelvis anden del af case 6, indeholder elementer hvor opgaveløsningen kræver kræve mere og dybere udredning end biblioteket umiddelbart vil kunne levere. Bibliotekerne vil i disse tilfælde evt. kunne levere det grovsorterede materiale, der kan ligge til grund for det udredende arbejde. Herudover er casene karakteriseret ved at indeholde forespørgsler om forskningsbaseret viden. Her er der typisk tale om, at erhvervsservicekonsulenten ønsker adgang til den nyeste viden på et område, eller at konsulenten ønsker at få struktureret og valideret viden, han eller hun allerede har kendskab til. I denne forbindelse kan det også være relevant for konsulenterne at blive sat i forbindelse med relevante forskere. Case 7: Innovationscenter for offentlig-privat innovation (ICPH) er hjemhørende i Væksthus Hovedstadsregionen. ICPH skal sammen med en kommune lave et projekt om forebyggelse af digital mobning. I den forbindelse kan de umiddelbart se to mulige samarbejder med fagog forskningsbiblioteker. Indledningsvist vil de gerne have lavet en desk research, der identificerer relevante rapporter, projekter og forskere vedrørende digital mobning. De har selv arbejdet med en google-baseret desk research, men savner relevans og kvalitet i den indsamlede data. Konkret efterspørger de: At bibliotekerne kan skabe overblik over den kronologiske udvikling i forskning, herunder den gensidige påvirkning forskning og projekter imellem. At bibliotekerne bidrager til at validere viden og giver et bud på, hvilke forskere/praktikere, der repræsenterer 14 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

15 den nyeste viden på feltet. Formålet med projektet er, at de deltagende kommuner og de deltagende virksomheder sammen udvikler tre mulige koncepter til at forebygge digital mobning. Derfor vil de gerne i forbindelse med de førende forskere inden for feltet, med henblik på at få disse forskere til at peer-review de udviklede produkter og deres samspil med den nyeste forskning. - Case 8: ICPH skal sammen med en kommune udvikle en ny velfærdsteknologi til ældreplejen. Der fokuseres på området personlig pleje. Målet er trefoldigt: bedre service (ældrepleje), bedre arbejdsforhold for hjemmehjælpere og at spare hjemmehjælpstimer (bedre/smartere arbejdsrutiner). Efter den indledende proces har man udviklet to ideer/koncepter: En vaskebørste, de ældre nemmere selv kan vaske sig med. En servante/kommode der organiserer hjemmehjælperudstyr (vaskeklude o. lign.) og indeholder nem adgang til vand. I den forbindelse ønsker ICPH hjælp til at finde ud af, hvad der allerede eksisterer af projekter, produkter, teknologier o. lign. på dette område, eller om der er nogen, der har lavet lignende forsøg tidligere, udviklede lignende teknologier eller services? - Case 9: Væksthus Hovedstadsregionen har ansvar for Cleantech Partnerskab, som er et tidsbegrænset projekt over en årrække. Gennem Cleantech Partnerskab tilbydes udvalgte danske cleantech iværksættere adgang til meget specifik faglig viden, adgang til fysiske faciliteter eller rådgivning om opskalering og internationalisering ved at indgå i partnerskab med større og etablerede cleantech virksomheder. I dag foregår vidensøgning sporadisk og i høj grad via politiske aktører og brancheorganisationer. Der peges således på tre potentielle opgaver for bibliotekerne: I forbindelse med opstart af projektet var der behov for at skabe overblik over relevante cleantechvirksomheder i regionen, som kunne indgå i partnerskabet samt viden om den forretning og værdikæde, som kendetegner cleantech-virksomheder. Lokalisere satsningsområder og forskere, som kan indgå i samarbejde med større og mindre virksomheder med henblik på at ansøge om midler i fx Fornyelsesfonden eller Højteknologifonden. Udvikle et samlet nyhedsbrev, som både er relevant for partnerskabets 70 virksomheder, og som er målrettet de konsulenter, som arbejder på feltet (hiditige erfaringer med nyhedsservices er, at de ikke er målrettede og anvendelsesorienterede nok) - Case 10: Væksthus Hovedstadsregionen er i gang med at undersøge mulighederne for at igangsætte et klyngeprojekt, som vedrører internationalisering af videnserviceerhvervet. Det handler om, hvordan konsulent- og rådgivningsvirksomheder kan øge deres internationale aktiviteter. I den forbindelse tænkes biblioteker inddraget på følgende måde: Kortlægning af relevante virksomheder, som kan indgå i klyngen. Adgang til nyeste viden om at drive og igangsætte klyngeinitiativer med henblik på at klæde væksthuset på til at varetage denne rolle. Overblik over anvendelsesorienteret viden og forskning med fokus på, hvad der drivende for udvikling i videnservice-erhvervet. - Case 11: Kortlægning af virksomhedstyper i landdistrikterne i Syddjurs Kommune. Erhvervsservice i Syddjurs Kommune er i øjeblikket i gang med at tage kontakt til alle små virksomheder i landdistrikterne. Problemstilling: Kan vi på en måde optimere denne proces, så vi bliver bedre til at ramme de virksomheder der har vækstpotentiale, og som derfor kan sendes videre til væksthuset? Bibliotekets opgave: Er der nogen brancher, hvor forudsætninger for vækst er større end andre, og kan disse virksomheder pilles ud, så vi adresserer dem der har størst gavn af vores kompetencer først? - Case 12: Erhvervskontoret i Ballerup vil gerne i gang med at lave en strategi for CSR, og hvordan de kan klæde deres iværksættere og virksomheder bedre på til at arbejde dermed. Derfor har de brug for: ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 15

16 Viden om hvad der er det centrale i begrebet CSR. Ideer til hvordan de kan formidle det til virksomhederne og hvilke videnpersoner det kunne være relevant at inddrage. Overblik over mulige støttemuligheder indenfor feltet. I forbindelse med problemløsningen i cases om projektassistance og intern udvikling vil det i høj grad være fag- og forskningsbibliotekernes ydelser, der vil være relevante. Folkebibliotekerne vurderer dog også, at de vil kunne være behjælpelige - i særdeleshed i forhold til at lokalisere virksomheder og andre samarbejdspartnere, hvilket er et delelement i flere af casene. Casene handler, som tidligere beskrevet, i vid udstrækning om at sætte erhvervsservicekonsulenterne i forbindelse med den nyeste eller den rigtige viden på et konkret arbejdsområde. På dette område vil folkebibliotekerne manøvrerum ofte være begrænset til søgninger i Danbib (den nationale bibliografiske fællesdatabase) eller Infomedia. Derimod vil et relevant fag- og forskningsbibliotek have betydelig viden om emnet samt ofte også bedre søgemuligheder. I forbindelse med case 7, hvor der efterspørges et overblik over og en validering af viden om digital mobning, angiver CBS Bibliotek eksempelvis, at de vil kunne levere en præsentation af den kronologiske udvikling i forskningen på området (peer-reviewed forskning). Endvidere har fag- og forskningsbibliotekerne på deres respektive fagområder et særligt kendskab til hvilke institutioner, uddannelser, afdelinger eller personer, der beskæftiger sig med en given problemstilling, og vil således være i stand til at sætte erhvervsservicekonsulenten i forbindelse med eksempelvis relevante forskere og forskningsmiljøer. Et godt eksempel er case 8, hvor et offentligt-privat innovationsprojekt ønsker viden om eksisterende viden, projekter og produkter på velfærdsteknologiområdet. I dette tilfælde vil biblioteket på Ingeniørhøjskolen i København være et relevant bibliotek at gå til. Udover at kunne assistere i forhold til viden afdækningen og en evt. patent eller teknologiscreening af området, angiver de, at de kan formidle kontakt til videnpersoner koblet til uddannelsen i sundhedsteknologi på IHK. Igennem et opslag i ucviden.dk (portal for forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolesektoren) kan biblioteket desuden se, at der er fagfolk ved sygeplejeuddannelserne, der også har faglige viden på dette område, og de vil således tilmed kunne henvise konsulenten hertil. Case 11 og 12 vil begge være oplagte for forskningsbiblioteker med et handelsorienteret fokus som CBS og ASB bibliotek (og til en hvis grad også IKT), der ligger inde med betydelig viden på området, og som desuden vil kunne sætte erhvervsservicekontorerne i kontakt med relevante videnpersoner såsom forskere eller ph.d.- studerende. 3.3 Bibliotekerne som leverandør til erhvervsfremmesystemet Det er en væsentlig konklusion, at alle 12 cases indeholder elementer, hvor de deltagende biblioteker vurderer, at det er muligt og relevant at bidrage til opgaveløsningen. Ifølge bibliotekerne kan nogle af forespørgslerne give et indtryk af, at afsenderen ikke har tilstrækkelig viden om, hvilke vejledningsmuligheder, databaser o. lign., der allerede er tilgængelige for dem. Dette faktum støtter op om det foregående projekts konklusioner vedrørende kompetenceudvikling hos erhvervsfremmesystemet. Nemlig, at der ligger et 16 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

17 TABEL 1 Relevante ydelser fra bibliotekerne Hvad Fokus Hvem Markedssøgninger/databasesøgninger Info-overvågning Videnvalidering Kobling til forskere eller studerende Metadata/klassificering af projekter i erhvervsfremmesystemet Søgninger på bestilling vedrørende generelle markeds- eller konkurrenceinformationer, eller efter konkrete virksomheder, leverandører eller agenter. Fast leverance af opdateret viden på et specialiseret område. Den leverede data vil eksempelvis kunne ligge til grund for et nyhedsbrev. Organisering og validering af viden på et specialiseret område. Eksempelvis igennem gennemgang af peer-reviewed forskning eller igennem citationsanalyser. Systematisk overblik over og formidling af kontakt til eksperter, forskere, undervisere e. lign. på et specialiseret område. Klassificering af de mange projekter, som gennemføres i erhvervsfremmesystemet med henblik på at gøre det tilgængeligt og søgbart for andre. Folkebibliotek eller relevant fag- og forskningsbibliotek Folkebibliotek eller relevant fag- og forskningsbibliotek Relevant fag- og forskningsbibliotek Relevant fag- og forskningsbibliotek Relevant fag- og forskningsbibliotek Kompetenceudvikling/vidensøgningskursus Kurser i informationssøgning som øger konsulenternes forståelse for værdien af og evne til at søge systematisk information samt evne til at bestille information hos bibliotekerne. Folkebibliotek eller fag- og forskningsbibliotek Patentsøgning Oversigt over teknologier, patenter og aktiviteter inden for et specifikt område. Folkebibliotek eller relevant fag- og forskningsbibliotek Kilde : DAMVAD, 2011 potentiale i at styrke vidensøgningskompetencerne internt i erhvervsfremmesystemet, eksempelvis igennem korte vidensøgningskurser afholdt af bibliotekerne. Bibliotekerne giver udtryk for, at det er afgørende at være i dialog med spørgsmålsstilleren for at sikre den størst mulig relevans og nytte af den leverede ydelse. Herudover vil en dialog om den enkelte forespørgsel også være med til at fremme den gensidige forståelse mellem erhvervsservicekonsulenterne og bibliotekerne, ligesom det vil kunne hjælpe konsulenten til at blive skarpere til at stille de rigtige spørgsmål fremadrettet. Mens de deltagende biblioteker vurderer, at de vil kunne bidrage til opgaveløsningen i forbindelse med samtlige de indsamlede cases, gives der også udtryk for, at det ikke er alle dele af opgaveløsningen, som bibliotekerne vil kunne bidrage til. Overordnet bemærkes det, at da bibliotekernes kompetencer centrerer sig om selve vidensøgningen, er der grænser for, hvor langt bibliotekerne kan gå i forhold til at analysere den indsamlede data. Opgaver med for stor vægt på udredning og analyse vil således ikke være relevante for bibliotekerne. Det samme gælder formidlingen af søgningsresultater. I forbindelse med den sidste del af opgaveløsningen i case 9 angiver bibliotekerne over en bred kam, at selve det at udforme et nyhedsbrev ikke er en ydelse, de vil være interesserede i eller føle sig kompetente til at levere. Der henvises i denne forbindelse til, at bibliotekernes kompetencer netop ligger inden for vidensøgning og ikke nødvendigvis inden for formidling og kommunikation. At levere rådata til et nyhedsbrev, fx i form af månedlige søgninger efter den nyeste viden inden for specifikke emneområder, vil derimod sagtens kunne være en relevant ydelse for bibliotekerne. Med udgangspunkt i bibliotekernes arbejde med og kommentarer på de indsamlede cases, er det ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 17

18 muligt at samle de forskellige foreslåede ydelser til et ydelseskatalog for bibliotekerne (tabel 1). Ydelseskataloget er udformet på bagrund af de deltagende bibliotekers vurdering af ydelsernes relevans for erhvervsfremmesystemet. Ydelseskataloget er baseret på bibliotekernes arbejde med de 12 cases og ikke på erkendte behov hos og en konkret efterspørgsel fra de deltagende erhvervsfremmeaktører. Katalogets udformning vidner endvidere om, at et tæt samarbejde mellem folkebibliotekerne og fagog forskningsbibliotekerne er en forudsætning. Men også samarbejde internt på videninstitutionerne med andre erhvervssamarbejdende enheder er afgørende. 18 ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

19 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel ØGET ERHVERVSORIENTERING I FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 19

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Peter Flodin Bibliotekschef Side 1 Lancering af DEFF-strategi 2011-2016 8. Marts 2012 Programgruppens

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation. En potentialeanalyse på baggrund af projektet: Lån en informationsspecialist

Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation. En potentialeanalyse på baggrund af projektet: Lån en informationsspecialist 6. juli 2012 Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation En potentialeanalyse på baggrund af projektet: Lån en informationsspecialist For information on obtaining additional

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 5- måneders kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager En 5- måneders meritgivende uddannelse i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere