KAP 1: Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen af infrastrukturen?

Transkript

1 REDEGØRELSE FOR sammenhængen mellem den fremtidige udvikling g den statslige g kmmunale planlægning fr infrastruktur Redegørelse i frbindelse med Reginal UdviklingsPlan fr Regin Syddanmark KAP 1: Er der sammenhæng mellem udviklingen g planlægningen af infrastrukturen? I den Reginale UdviklingsPlan er den ønskede fremtidige udvikling i Regin Syddanmark beskrevet. De væsentligste ønsker med relevans fr udviklingen af infrastrukturen er: Trafikafviklingen i vækstakserne skal pririteres højt, herunder gså sammenhængen ud ver reginens grænser Den øvrige del af reginen skal have gd adgang til det verrdnede trafiknet Trafikmrådet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kllektiv trafik g gdstransprt til søs Skal disse ønsker indfries, er det i langt vervejende grad de statslige investeringer, der skal sikre at dette sker. Vurderingen af m der er tilstrækkelig sammenhæng kan ske enten (I) på grundlag af de freløbige meldinger, der er kmmet fra Infrastrukturkmmissinen eller (II) på grundlag af trafikaftalen g de relativt krte investeringshrisnter, der findes heri. I: Lægges Infrastrukturkmmissinens freløbige meldinger til grund, vurderes der at være en særdeles gd sammenhæng til ønskerne til den fremtidige udvikling. II: Lægges trafikaftalen til grund, må det vurderes at infrastrukturen vil virke hæmmende på den udvikling, der ønskes. Tre væsentlige faktrer er: En velfungerende østjysk båndby vil kræve udbygning af såvel vej- sm banenettet Vigtige veje ind til det verrdnede vejnet skal gøres mere fremkmmelige Billund Lufthavn sm vestdansk lufthavn vil have behv fr højklasset, ffentlig transprt til g fra lufthavnen. KAP 2: Den fremtidige udvikling. I dette kapitel er mere detaljeret plistet de frhld i den Reginale UdviklingsPlan, der beskriver med ønsker til den infrastrukturelle udvikling. REGIONENS BELIGGENHED Reginen skal høste de infrastrukturelle frdele af sin beliggenhed i frhld til mverdenen

2 samt sin unikke psitin sm den eneste landfaste danske grænseregin. Reginens prte til mverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler g internatinale vejg banefrbindelser skal fungere g være tæt knyttet til det øvrige trafiknet. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet md knkurrencedygtig g bæredygtig kllektiv trafik, g sikrer en kapacitet, der understøtter ptentialet fr en velfungerende strby. De nrd-sydgående g øst-vestgående vækstakser skal styrkes. Også arbejdskraftplandene skal generelt styrkes via gd tilgængelighed g specielt skal landegrænsen sm barriere fr et grænseverskridende arbejdsmarked mindskes. BÆREDYGTIG INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Infrastrukturen skal give grundlag fr at transprten kan ske bæredygtigt. Det betyder at alle beflkningsgrupper i Syddanmark har gde muligheder fr transprt til g fra bpælen, g at det er sikkert at færdes i trafikken. Det betyder gså at kllektive trafiksystemer skal være et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris g adgang fr den enkelte. Og sættes der særligt fkus på mindskelse af miljøbelastningen skal f.eks. CO2-belastningen afkbles fra trafikstigningen gennem øget anvendelse af alternative drivmidler, den mest effektive g bæredygtige transprt af gds skal muliggøres gennem et net af effektive g tilgængelige gdsterminaler, herunder havne, g tekniske anlæg skal pføres med respekt fr miljø- g naturpåvirkninger. Områder i Syddanmark med str afstand til den verrdnede struktur skal bindes effektivt g energiptimalt p på denne hvedstruktur. PROBLEMER I TRANSPORTEN, DER SKAL LØSES Den reginale struktur af veje, baner g færger skal fungere gnidningsfrit. Internatinale frbindelser især vej- g baneadgang til Centraleurpa, gdstransprt til søs samt direkte flyfrbindelser til vigtige eurpæiske byer skal udbygges fr at sikre frbedrede frbindelser med faldende miljøpåvirkning. Trængselsprblemer på mtrvej g bane skal afhjælpes hurtigt gennem et udbygget g bæredygtigt trafiknet fr vej, bane g færger, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). Enkelte velbeliggende havne skal indgå i et net af skandinaviske g nrdeurpæiske havne, der begunstiger transprt af gds til søs. KAP. 3: Den statslige planlægning af infrastruktur. Statens investeringer i infrastruktur går næsten udelukkende til veje g jernbaner. I frhld til lufthavne, havne g terminaler ved vej g bane kan statens rlle være at bidrage med frbindelser mellem disse trafikknudepunkter g det eksisterende vej- g jernbanenet. I ktber 2006 indgik regeringen en trafikaftale, der indebærer beslutning m igangsættelse af nye trafikinvesteringer fr ca. 9 mia. kr., heraf 4.7 mia. kr. til banemrådet g 4.2 mia. kr. til vejmrådet. Fr vejmrådet går de nuværende investeringsplaner frem til 2012, mens de fr banemrådet går yderligere t år til 2014.

3 Investeringsplaner længere frem i tiden afventer Infrastrukturkmmissinens anbefalinger, sm var planlagt til at blive ffentliggjrt i nvember Flketingsvalget har imidlertid betydet at Infrastrukturkmmissinens arbejde indtil videre er sat i stå. Infrastrukturkmmissinen har dg løbende ffentliggjrt arbejdspapirer m.m. hvilket giver gd mulighed fr at frudse hvedindhldet i kmmissinens anbefalinger. Der lægges således p til seks hvedindsatser, hvraf den ene mhandler hvedstadsreginen. De øvrige fem er følgende: En samlet plan fr udviklingen af infrastrukturen i byregin Østjylland Der freslås en langsigtet, strategisk planlægnings- g investeringsindsats Trængsel frekmmer allerede nu g vil stige Der er behv fr en effektiv kllektiv trafik Kapaciteten ver Lillebælt skal øges. Løsningsmdellen vil have str betydning fr perspektiverne fr infrastrukturudviklingen i hele mrådet En effektiv reginal pkbling til den verrdnede infrastruktur Infrastruktur skal understøtte kmpetenceklynger, gså uden fr vækstakserne Lkale kapacitetsprblemer g flaskehalse kan fte løses med relativt små investeringer Adgangen til vigtige gdstransprtknudepunkter bør frbedres bl.a. gennem anvendelse af mdulvgntg Danmarks prte md udlandet skal indgå sm en del af et effektivt transprtnetværk Effektiv transprt af varer skal fremmes ved gd baglandsinfrastruktur De eksisterende internatinale vej- g banestruktur skal have gd fremkmmelighed g spille gdt sammen med den øvrige infrastruktur Især på gdsmrådet er det vigtigt med et effektivt samspil mellem transprtfrmerne En strategi fr intermdale gdsknudepunkter kan vervejes Intelligente teknlgiske løsninger skal sikre fuld udnyttelse af infrastrukturen Det er muligt at øge kapaciteten på andre måder end ved at udbygge infrastrukturen Intelligent styring af trafikstrømme kan ptimere trafikafviklingen Nye transprtmidler: højhastighedstg, letbaner, mdulvgntg Der bør pnås et bedre samspil mellem transprtfrmer gennem real-time infrmatin Danmarks infrastruktur g miljøet skal gå hånd i hånd Der bør satses på alternative g mere miljørigtige drivmidler Bedre mulighed fr gdstransprt på bane Effektiv g smidig trafikafvikling bidrager gså til mindre belastning af miljøet Tryghed i trafikken er af str betydning Investeringer i vej- g banenettet ver de nærmeste 5-7 år er gennemgået nedenfr: STATSVEJNETTET: Tre steder i Regin Syddanmark er staten i gang med at bygge nye mtrvej: På rute 18 fra Vejle md Herning er der vedtaget anlægslv fr mtrvej på strækningen Vejle-Riis g Riis-Brande. Fra Vejle til Ølhlm anlægges ny mtrvej, mens strækningen Ølhlm-Riis pgraderes fra mtrtrafikvej til mtrvej. Hele strækningen frventes indviet i 2012.

4 1. etape af strækningen Riis-Brande indvies i 2007/2008, mens 2. etape indvies i Mtrvejen mellem Odense g Svendbrg er delvist ibrugtaget. Ved udgangen af 2007 indvies endnu 10 km. Den sidste rest vil være klar i Ny mtrvej fra Kliplev til Sønderbrg skal gennemføres sm et OPP-prjekt (Offentligt- Privat Partnerskab) g der er endnu ikke indgået ngen partnerskabsaftale. Mtrvejen frventes dg at kunne indvies i Diagnalvejen (Århus-Esbjerg) afkrtes med en tspret mtrtrafikvej syd m Give, der åbner i Denne strækning vil frbedre frhldene fr trafikken mellem Århus/Hrsens g det midtjyske mråde, herunder Billund. Der fretages mbygning af rampekryds ved henhldsvis Vejle N g Vejle S. Ombygningen har til frmål at øge kapaciteten, sm specielt i mrgenmyldretrafikken er utilstrækkelig. Krt fra Vejdirektratets hjemmeside, der viser vejprjekter på statsvejnettet.

5 På strækningen Bredsten-Vandel frventes igangsat anlæg af mtrtrafikvej i Frmålet er en frbedring af frhldene fr trafikken mellem Vejle g Billund. T mtrvejsstrækninger, henhldsvis Skærup-Vejle Nrd g Odense Vest-Middelfart udarbejdes der i øjeblikket VVM-redegørelser fr. I begge tilfælde er der planer m en udbygning fra fire til seks spr med henblik på at øge kapaciteten på disse strækninger. I trafikaftalen er afsat 100 mi. kr. årligt til mindre anlægsfrbedringer på det vejnet, sm staten den vertg fra amterne. Det kan f.eks. være frbedring af bygennemfarter, hvr det følgende krt viser at især rute 11 syd fr E20 (Tønder-Krskren) samt rute 8 på Fynssiden (Fynshav- Nybrg) begge har et ganske strt antal bygennemfarter.

6 BANENETTET: Investeringerne i banenettet går udelukkende til genpretning af et nedslidt banenet. Indsatsen fr en øget regularitet (færre frsinkede tg) bliver pririteret efter passagerantal samt banernes betydning. På det følgende krt er vist den fretagne priritering i tre niveauer. Det betyder at banestrækningerne fra Lunderskv til henhldsvis Esbjerg g Padbrg ikke er blandt de højst pririterede. Begge disse strækninger indgår ellers i det stre H, hvr mtrvejs-g banetrafik pririteres højest.

7