arbejdsbetingede SYGDOMME

Transkript

1 arbejdsbetingede SYGDOMME Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009

2 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme Årsopgørelse 2009 Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr

3 Forord Arbejdsbetingede sygdomme anmeldes til Arbejdstilsynet ifølge lov om arbejdsmiljø og til Arbejdsskadestyrelsen ifølge lov om arbejdsskadesikring. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 indeholder statistiske oplysninger om sygdomstilfælde og arbejdsmiljøpåvirkninger, der er anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden Årsopgørelsen fokuserer på de oplysninger i anmeldelsen, der kan anvendes i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Rapporten opgør i tabeller og figurer de skadelige påvirkninger og de sygdomsgrupper, der anmeldes, samt hvordan de fordeler sig på alder, køn og branchegrupper. Årsopgørelsen danner grundlaget for den mere detaljerede vurdering af udviklingen i arbejdsmiljøet over en længere periode, som findes i Arbejdstilsynets overvågningsrapport Årsopgørelsen kan også anvendes af arbejdsmiljøaktører i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, idet rapport og interaktive tabeller tilsammen giver mulighed for at finde oplysninger om de anmeldte sygdomme og påvirkninger, der er fremtrædende inden for de enkelte branchegrupper og jobgrupper. Oplysninger om anerkendelse og erstatning i forbindelse med erhvervssygdomme fremgår af Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik og erhvervssygdomsstatistik. Arbejdstilsynet november

4 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 6 ANMELDELSE AF ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMME... 6 DEFINITIONER OG FORKLARINGER ANMELDTE ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMSTILFÆLDE ALDERS- OG KØNSFORDELING ANMELDTE SUNDHEDSSKADELIGE PÅVIRKNINGER BRANCHEFORDELING

5 Resumé Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme Der er i 2009 anmeldt arbejdsbetingede sygdomstilfælde, ca færre end i Fordelingen mellem de forskellige sygdomsgrupper er nogenlunde den samme som i Muskelskeletsygdomme er i 2009 fortsat den hyppigst anmeldte sygdommsgruppe og udgør ca. fire ud af 10 anmeldte sygdomstilfælde. Næsten to tredjedele af muskelskeletsygdommene er lokaliseret til arm, hånd, nakke og/eller skulder, mens ca. hver fjerde vedrører ryggen. Hver femte anmeldelse drejer sig om psykisk sygdom. Der har i en årrække været en stigning i anmeldte psykiske sygdomtilfælde, men fra 2008 er antallet faldet lidt. Hudsygdomme, der i 2006 og 2007 steg markant til ca anmeldelser, ligger på lidt færre anmeldte tilfælde både i 2008 og 2009, idet der anmeldes omkring tilfælde. De udgør ca. 11 pct. af anmeldelserne i Antallet af anmeldte kræfttilfælde, der har været stigende de sidste år, er nu på samme niveau som sidste år med omkring 700 anmeldte tilfælde i Nogle diagnoser er faldet i antal, andre steget. Stigningen findes blandt andet i anmeldelser af brystkræft, der nu i visse tilfælde kan anerkendes som en erhvervssygdom. Kræftsygdomme udgør fire pct. af anmeldelserne i For kvinder anmeldes lidt flere arbejdsbetingede sygdomme end for mænd. Sygdomsmønstret er forskelligt for de to køn. Muskelskeletsygdomme udgør for kvinder 46 pct. af de annmeldte sygdomme, for mænd 39 pct. Psykiske sygdom udgør for kvinder 26 pct., for mænd 11 pct., mens hudsygdomme udgør 14 pct. for kvinder og 9 pct for mænd. Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppe, fx anmeldes muskelskeletsygdomme og hudsygdomme fra tidlig alder, mens hørenedsættelser oftest anmeldes efter 50-års alderen. Over halvdelen af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. Slagterier er den branchegruppe, der har flest anmeldte sygdomstilfælde i forhold til beskæftigelsen. Tallet er næsten dobbelt så højt som i nogen anden branchegruppe. Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger De sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er angivet i anmeldelserne, udviser et uændret mønster i forhold til tidligere år. 4

6 Muskelskeletpåvirkninger udgør 43 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om løft, bæring, skub eller træk samt om repetitivt (tempo)arbejde (dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser). Psykosociale faktorer udgør ca. 24 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om arbejdsrelationer (fx mobning, uforståelige ledelsesprincipper etc.) og forhold der vedrører kvantitative krav (fx stor arbejdsmængde). Kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 17 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne og de biologiske tre pct. i Mere end en tredjedel af de kemiske og industrielle påvirkninger udgøres af vand og sæbe eller vådt arbejde. Fysiske faktorer udgør ca. 13 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om støj (8 pct.) og indeklimapåvirkninger (2 pct.). De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der angives i anmeldelserne er meget forskelligt fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger mere end 65 pct. af de angivne påvirkninger i de anmeldelser, der kommer fra Træ og møbler, mens de udgør 25 pct. i Politi, beredskab og fængsler. 5

7 Indledning Anmeldelse af arbejdsbetingede sygdomme Anmeldelserne af sygdomme stammer primært fra læger, der tillige med tandlæger har pligt til at anmelde de sygdomme, som de konstaterer eller formoder skyldes arbejdet 1. For nemheds skyld betegnes anmeldere i det følgende som læger og sygdommene betegnes arbejdsbetingede sygdomme. Arbejdsbetingede sygdomme dækker det tidligere anvendte begreb arbejdsbetingede lidelser, således at der ikke ligger nogen definitions- eller afgrænsningsændring bag indførelsen af det nye begreb. Årsopgørelsen medtager anmeldelser, hvor der er angivet en diagnose eller en påvirkning. Samme princip blev anvendt i årsopgørelsen for Det betyder, at der i modsætning til tidligere er medtaget anmeldelser, hvor diagnosen er registreret som uoplyst. Der er tale om ret få anmeldelser af denne type. For nogle typer af sygdomme vides det, at det reelle antal arbejdsbetingede sygdomstilfælde er større end det antal, der anmeldes. En nyere undersøgelse 2 viste, at selv for lungehindekræft og næsekræft, der næsten udelukkende skyldes arbejdsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv, var der en betydelig andel, som ikke blev anmeldt. Efterfølgende er det på administrativt plan lykkedes at tilvejebringe en fuldstændig rapportering af disse kræftformer. For andre sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt, men vurderes at være ikke ubetydeligt. Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen eller øget opmærksomhed på et emne fx i pressen, kan betyde, at flere tilfælde af arbejdsbetingede sygdomme anmeldes. Disse forhold skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af anmeldelser vurderes. Både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udgiver statistikker om de anmeldte sygdomme. Selvom det er de samme anmeldelser, der ligger til grund for begge statistikker, kan der være forskelle i antal og fordelinger på sygdomsgrupper. Arbejdstilsynet anvender udtrykket arbejdsbetingede sygdomme synonymt med det tidligere anvendte begreb arbejdsbetingede lidelser fordi det fremgår af arbejdsmiljølovgivningen. Tilsvarende anvender Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomme i overensstemmelse med loven om arbejdsskadesikring. 1 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 2 Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, marts 2005, rapport anmeldelse%20af%20kraeftsygdomme%20pdf.aspx 6

8 Antallet af anmeldte sygdomme i Arbejdsskadestyrelsens statistikker er højere end i Arbejdstilsynets, fordi Arbejdstilsynet opgør antallet som anmeldte sygdomstilfælde, mens Arbejdsskadestyrelsen opgør antallet af sager. Arbejdsskadestyrelsens statistik bygger således på de oplysninger, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen, hvor en anmeldelse kan opdeles i flere sager med differentierede diagnoser for samme person. Fordelingen på sygdomsgrupper kan være forskellig, fordi de to opgørelser bygger på henholdsvis start- og slutdiagnoser. Startdiagnosen er den, som fremgår af anmeldelsen, og som anvendes både af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Slutdiagnosen er den endelige, som efter Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling og eventuelle speciallægeerklæringer giver anledning til anerkendelse eller afvisning af sagen. Definitioner og forklaringer Hoveddiagnoser I anmeldelsen kan lægen angive én hoveddiagnose og én bidiagnose. Det er den af lægen angivne hoveddiagnose, der opgøres i tabelmaterialet. Registreringen sker ifølge World Health Organisation s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical Classification of Diseases, 10. revision) 3. I årsopgørelsen vises antallet af anmeldelser fordelt på otte sygdomsgrupper, der følger ICD10-klassifikationens inddeling. Før 2007 anvendtes en inddeling i 20 hovedgrupper. Påvirkninger I anmeldelsen kan lægen angive op til tre skadelige påvirkninger, der vurderes at have forårsaget, forværret eller medvirket til den arbejdsbetingede sygdomsdiagnose. I de fleste tilfælde er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre påvirkninger. Opgørelserne af påvirkninger medtager alle påvirkninger og viser derfor et større antal end antallet af anmeldelser. Påvirkningerne registreres ud fra anmeldelserne på baggrund af en fælles europæisk klassifikation af udløsende skadelige faktorer 4 i arbejdsmiljøet. Brancher I en anmeldelse angives den virksomhed, hvor den skadelidte er eller var ansat, da påvirkningen fandt sted, og fra virksomheden udledes branchetilhørsforholdet. Danske virksomheder kategoriseres fra 2008 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007 (DB07) 5. DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE). Arbejdstilsynet har fulgt omlægningningen fra DB03 til DB07 op med en ny gruppering i 36 3 Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Oversættelse og bearbejdelse af International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, WHO ISBN Population and social conditions 3/2000/E/n 18: CLASSIFICATION OF THE CAUSAL AGENTS OF THE OCCU- PATIONAL DISEASES. 5 Dansk Branchekode 2007 DB07 (Danish Industrial Classification of All Economic Activities 2007), Danmarks Statistik, august

9 branchegrupper. P.g.a. overgangen til DB07 og vanskeligheder med omkodning af tidligere års registreringer er der ikke vist branchefordelinger længere tilbage end 2006 i denne rapport. Beskæftigelse Arbejdstilsynet modtager tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af personer, der i november måned det foregående år har deres primære beskæftigelse i de pågældende branchegrupper. Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende. Danmarks Statistik kan nu oplyse beskæftigelsestal fordelt på DB07-brancher tilbage i tiden. Pga databrud i DSTs beskæftigelsestal 2009 kan der dog være vanskeligheder med sammenligninger tilbage i tid i visse branchegrupper. Anmeldte tilfælde af arbejdsbetinget sygdom i en branchegruppe pr beskæftigede i den pågældende branchegruppe er beregnet for Det skal understreges, at disse tal er usikre mål for den reelle hyppighed af arbejdsbetinget sygdom. Det skyldes dels den nævnte underrapportering og et forholdsvist stort antal anmeldelser, hvor branchegruppen ikke kan udledes, dels at beskæftigelsen i anmeldelsesåret (registreringsåret) kan være forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted. Det sidste kan især være af betydning for sygdomme med lang latenstid, dvs. hvor der kan gå mange år mellem påvirkning og konstateret sygdom. Registreringsår Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet og afspejler ikke nødvendigvis det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning måtte have fundet sted. 8

10 1. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde Der blev i 2009 anmeldt arbejdsbetingede sygdomstilfælde til Arbejdstilsynet. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde var i 2009 lidt lavere end i Det mindre antal anmeldelser i 2009 skyldes primært færre anmeldelser af muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme. Tabel 1.1 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på sygdomsgrupper og registreringsår Sygdomsgruppe Registreringsår 2004 Pct Pct Pct Pct Pct Pct. 01 Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Psykiske sygdomme Hudsygdomme Luftvejssygdomme Sygdomme i nervesystemet Kræftsygdomme Andre sygdomme Uoplyst I a l t Tabel 1.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på sygdomsgrupper og registreringsår. 6 Antallet af anmeldelser steg markant fra 2005 til Stigningen tilskrives delvist arbejdsskadereformen, som bl.a. indebærer, at listen over anerkendte erhvervssygdomme blev udvidet. Men også andre forhold kan have ført til et øget antal anmeldelser, herunder blandt andet en administrativ løsning, hvor sygdomstilfælde med diagnoserne lungehindekræft og næsekræft i Landspatientregsitret automatisk anmeldes som en arbejdsbetinget sygdom samt en gennemført opmærksomhedskampagne rettet mod arbejdsbetingede hudsygdomme. Ifølge tabel 1.1 udgjorde muskelskeletsygdomme i pct. af anmeldelserne, mens psykiske sygdomme, øresygdomme og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 19 pct., 12 pct. og 11 pct. og ligger dermed nogenlunde på samme niveau som i Antallet af anmeldte kræfttilfælde ligger fortsat på omkring 700. Heraf er i 2009 omkring 240 tilfælde af arbejdsrelateret brystkræft. Det er igen en markant stigning fra 2008, men det vurderes, at der ikke er tale om flere nye brystkræfttilfælde, men at stigningen i anmeldelser hænger sammen med den nye anerkendelsespraksis i Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter brystkræft kan anerkendes som arbejdsbetinget, hvis der har været tale om mange års regelmæssigt natarbejde. Næsekræft og lungehindekræft er fortsat sammen med lungekræft 6 Ifølge årsopgørelsen 2008 blev der i 2008 anmeldt arbejdsbetingede sygdomstilfælde.dette tal er i år blevet justeret med 74 anmeldelser, der ved en temporær teknisk fejl ikke var blevet overført korrekt til sidste års statistik. 9

11 de næsthyppigst anmeldte kræftformer. For de to første diagnoser gælder, at de automatisk anmeldes som arbejdsbetingede, hvis de optræder i Landspatientregsitret. 7 I 2009 er antallet af anmeldte hudsygdomme omtrent som i Det er lavere end i 2007, men fortsat en del højere end i de forudgående år. Det vurderes at en tidligere underrapportering er blevet mindre og at antallet af anmeldelser dermed i højere grad afspejler den reelle forekomst af arbejdsbetingede hudsygdomme 8. Muskelskeletsygdomme omfatter sygdomme i muskler, skelet og bindevæv. I 2009 udgjorde muskelskeletsygdomme 42 pct. af anmeldelserne ligesom i Antallet af anmeldelser er dog faldet fra omkring i 2008 til ca i Figur 1.1: Anmeldte arbejdsbetingede tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2009 fordelt på legemsdel Kvinder Mænd Nakke Skulder Hånd og arm Ryg og lænd Ben og fod Andre kropsdele I figur 1.1 vises anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2009 fordelt efter lokalisation på kroppen (legemsdel). 64 pct. af de anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme vedrører nakke, skulder samt håndog arm og ca. 25 pct. vedrører ryggen. I gruppen ben og fod ligger der overvejende knælidelser. Der er tydelige kønsforskelle i fordelingen, hvor nakke-, skulder- og hånd,arm-sygdomme især anmeldes for kvinder, mens forholdsmæssigt flere mænd får anmeldt rygsygdomme og muskelskeletsygdomme i ben og fod. Den stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme, der er set fra 2003 til 2007, er så godt som ophørt i 2008 og i 2009 afløst af et fald til ca anmeldte tilfælde. Stigningen faldt tidsmæssigt sammen med arbejdsskadereformen, hvor bl.a. posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på erhvervssygdomslisten. Men også generelt øget opmærksomhed på psykosocialt arbejdsmiljø kan have betydet flere anmeldelser. 7 Ifølge bekendtgørelse om underretning af visse kræftformer, 8 Se evt. sidste årsopgørelse TAL/~/~/media/89F7B A B504C9.ashx 10

12 De anmeldte tilfælde af øresygdomme er langt overvejende hørenedsættelser. Resten udgøres af tinnitus (ringen og susen for ørerne), lydoverfølsomhed og andre øresygdomme. Tinnitus bliver ofte anmeldt som bidiagnose sammen med hørenedsættelse. I gruppen Andre sygdomme rubriceres bl.a. infektionssygdomme (ca. 40), forgiftninger (ca. 50), kredsløbssygdomme, som bl.a. indbefatter hvide fingre (ca. 100) og åreknuder, samt forskellige mangelfuldt definerede tilstande og symptomer, fx hovedpine, hoste mm. Endelig er et antal anmeldelser (175) af forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger medtaget under sygdomsgruppen Uoplyst, dvs. diagnosen er registreret som uoplyst. Tallene i parentes vedrører år

13 2. Alders- og kønsfordeling Tabel 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår Registreringsår Køn / Alder år år år år år år år år år år år år år Kvinder I alt år år år år år år år år år år år år år Mænd I alt Uoplyst I alt I a l t Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde er højere for kvinder end for mænd - i modsætning til hvad der gælder for anmeldte arbejdsulykker. I 2009 udgør kvinders andel ca. 53 pct., svarende til anmeldelser (tabel 2.1). For kvinder er der tale om et fald på 850 anmeldelser fra 2008 til 2009, for mænd er faldet ca. 300 anmeldte sygdomme, og dermed er det kvinder, der står for den største del af faldet i antal anmeldelser i Over halvdelen af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. For kvinder anmeldes to tredjedele af sygdomstilfældene inden 50-års alderen. For mænd anmeldes ca. halvdelen inden 50-års alderen. Tabel 2.2 viser antal anmeldte sygdmme fordelt på sygdomsgrupper (ICD10) 12

14 Tabel 2.2: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på alder og sygdomsgrupper Psykiske sygdomme Sygdomme i nervesyst Sygdomsgruppe Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Hudsygdomme Luftvejssygdomme Kræftsygdomme Andre sygdomme Uoplyst Alder 0-17 år år år år år år år år år år år år år Uoplyst I a l t Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppen (tabel 2.2). Fx anmeldes både muskelskeletsygdomme og hudsygdomme fra en tidlig alder, men antallet af anmeldelser af muskelskeletsygdomme stiger med alderen, hvorimod hudsygdommenes antal falder med stigende alder. Øresygdomme, som helt overvejende drejer sig om hørenedsættelse, og kræftsygdomme anmeldes derimod senere i livet også efter pensionsalderen. Luftvejssygdomme anmeldes i alle aldersgrupper. Figur 2.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde i 2009 fordelt på køn og sygdomsgrupper. For kvinder udgør muskelskeletsygdomme 46 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde, mens psykisk sygdom udgør 26 pct. og hudsygdomme 14 pct. For mænd udgør muskelskeletsygdomme 39 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Øresygdomme, psykiske sygdomme og hudsygdomme udgør henholdsvis 21 pct., 11 pct. og 9 pct. Figur 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2009, fordelt på sygdomsgrupper og køn Psykiske sygdomme Hudsygdomme Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Luftvejssygdomme Sygdomme i Kræft-sygdomme nervesystemet Andre sygdomme Uoplyst Kvinder Mænd 13

15 3. Sundhedsskadelige påvirkninger I dette afsnit er der vist oversigter over de skadelige påvirkninger, der er anført i anmeldelserne af arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Tabel 3.1 viser fordelingen af påvirkninger for årene 2006, 2007, 2008 og 2009, mens figurerne alene viser fordelingen i Tabel 3.1: Antal anmeldte påvirkninger fordelt på påvirkningsgrupper og registreringsår Påvirkningsgrupper Registreringsår 2006 Pct Pct Pct Pct. 1 Kemiske og industrielle faktorer Fysiske faktorer Biologiske faktorer Muskelskeletpåvirkninger Psykosociale faktorer I a l t påvirkninger I alt anmeldelser Figur 3.1: Påvirkninger 2009, fordelt på påvirkningsgrupper ( pct.) Psykosociale faktorer 24% Kemiske og industrielle faktorer 17% Fysiske faktorer 13% Biologiske faktorer 3% Oplysninger om de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er angivet i anmeldelserne af arbejdsbetinget sygdom, opdeles i fem hovedgrupper, kemiske og industrielle faktorer, fysiske faktorer (herunder støj), biologiske faktorer, muskelskeletpåvirkninger og psykosociale faktorer. For hver anmeldelse kan anføres op til tre påvirkninger. Det betyder, at antallet af angivne påvirkninger vil være højere end antallet af anmeldelser. I 2009 er der i anmeldelser af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i alt anført påvirkninger i arbejdsmiljøet. Muskelskeletpåvirkninger 43% 14

16 De anmeldte påvirkninger i 2009 fordelt på de fem hovedgrupper fremgår af figur 3.1. Muskelskeletpåvirkningerne udgør ca. 43 pct., psykosociale faktorer udgør ca. 24 pct., kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 17 pct., fysiske faktorer udgør ca. 13 pct., og biologiske faktorer knap tre pct. Der er foretaget en yderligere opdeling af de fem hovedgrupper. Figurerne viser fordelingerne på undergrupper inden for henholdsvis muskelskeletpåvirkninger, psykosociale faktorer, fysiske faktorer, herunder støj samt for kemiske og industrielle faktorer. Figur 3.2: Muskelskeletpåvirkninger 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre former for belastning 8% Skærmarbejde 6% Arbejdsstillinger 18% Løft,bæring,skub,træk 30% Andre bevægelser 10% Repetitivt og tempoarbejde 28% Figur 3.2 viser, at mere end halvdelen (58 pct.) af de anmeldte muskelskeletpåvirkninger drejer sig om løft, bæring, skub eller træk samt såkaldt repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser, evt. i højt tempo. Forskellige arbejdsstillinger, fx stående arbejde, knælende eller hugsiddende arbejde eller arbejde med armene løftet over skulderhøjde udgør 18 pct., og andre bevægelser udgør 10 pct.. Belastninger ved skærmarbejde udgør seks pct. Figur 3.3 viser, at omkring halvdelen af de anmeldte psykosociale faktorer udgøres af de to faktorer arbejdsrelationer og kvantitative krav (stor arbejdsmængde) tilsammen. Arbejdsrelationer dækker problemer i relation til chefer eller kolleger, mobning, rolleambivalens og manglende fleksibilitet mellem arbejdstid og fritid, men ikke sociale forhold som fx alenearbejde eller arbejde i støj. Traumatiske oplevelser udgør 11 pct. af de anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger. Gruppen dækker bl.a. udsættelse for eller trussel om vold, sexchikane, chok og lignende. Syv pct. af 15

17 de psykosociale faktorer, der er nævnt i anmeldelserne, skyldes forhold knyttet til tilrettelæggelse af arbejdet, fx overarbejde, ophobet arbejde, skiftende arbejdstider eller forskudt arbejdstid. Fire pct. vedrører ringe eller manglende indflydelse på eget arbejde, mens fire pct. har med kvalitative krav (fx modstridende krav eller følelsmæssige krav) i arbejdet at gøre. 22 pct. af de anmeldte psykosociale faktorer er i figuren vist som andre stressfaktorer mm og omfatter forhold vedrørende arbejdsrytme, fx manglende mulighed for at holde pauser bundet til arbejdspladsen, lønningsform, fx akkordløn, social kontakt, fx arbejde i støj, så man ikke kan tale sammen, og forskellige risici, fx risiko for skade eller for at miste arbejdet samt endelig stressende arbejdsforhold, stress ikke andetsteds klassificeret og belastningsreaktion uden specifikation. Figur 3.3: Psykosociale faktorer 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre stressfaktorer mm 22% Tilrettelæggelse af arbejdet 9% Kvantitative krav 23% Traumatiske oplevelser 11% Arbejdsrelationer 27% Indflydelse på eget arbejde 4% Kvalitative krav 4% Figur 3.4 viser at støj mm. udgør 63 pct. af alle anmeldte fysiske påvirkninger, og at vibrationer udgør 11 pct. Indeklimapåvirkninger udgør omkring 13 pct. Under andre fysiske faktorer rubriceres bl.a. lys- og feltpåvirkninger samt termiske påvirkninger. 16

18 Figur 3.4: Anmeldte fysiske faktorer 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre fysiske faktorer 13% Indeklima mm 13% Vibrationer 11% Støj 63% Figur 3.5: Angivne kemiske og industrielle faktorer 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre kemiske og industrielle faktorer 6% M etaller og salte 7% Gasser og opløsningsmidler 6% Vand,sæbe,rengøringsmid ler mm 37% Støv,fibre,røg og udstødningsgas 21% Beskyttelseshansker mm 9% Industriprodukter,olier mm 11% Kosmetik,lægemidl_lab og foto 3% Mere end en tredjedel af de kemiske og industrielle påvirkninger udgøres af vand og sæbe eller vådt arbejde. Metaller og salte, som udgør 7 pct. af de anmeldte skadelige, kemiske påvirkninger, omfatter også svejserøg og metalstøv, mens støv, fibre og røg (21 pct.) om- 17

19 fatter andre former for uorganiske partikler. Forskellige industriprodukter, olier mm. udgør 11 pct, gasser og opløsningsmidler udgør 9 pct. og brug af beskyttelseshandsker udgør også 9 pct. Endelig udgør kosmetik mm ca. tre pct. af de kemiske og industrielle faktorer. De biologiske faktorer udgør kun omkring tre pct. af alle angivne påvirkninger. Omkring halvdelen af de biologiske faktorer er mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvampe), hvilket er betydeligt flere i 2009 end i Det øgede antal angivne påvirkninger hidrører fra skimmelsvampe i forbindelse med indeklimasymptomer. En fjerdedel udgøres af fødevarer og dyreprodukter, mens en femtedel udgøres af plantemateriale, hovedsagelig træstøv. 18

20 4. Branchefordeling Tabel 4.1 viser antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår samt forholdet mellem anmeldte arbejdsbetingede sygdomme og beskæftigelsen i branchegruppen (pr beskæftigede) i 2008 og Tabel 4.1 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (BR36) Antal anmeld. Antal anmeld. Antal pr anmeld. beskæft. Antal pr anmeld. beskæft. 01 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udsty Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet I a l t

21 På grund af overgangen til DB07, som blev indført i 2008, og vanskeligheder med omkodning af tidligere års registreringer, er der ikke vist branchefordelinger længere tilbage i tiden end Fra og med 2009 er Danmarks Statistiks kilde til beskæftigelsestal ændret, så også her kan der være tale om et brud i data. Andelen af anmeldelser med uoplyst branche er faldet fra 2008 til 2009, men det er stadig således, at omkring en sjettedel af anmeldelserne i 2009 mangler oplysning om branche. Det betyder, at de beregnede relative tal generelt er for lave, og det vanskeliggør en nøjere tolkning af fordelingen på branchegrupper for de øvrige ca. 85 pct.. Branchegruppen Kontor har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme, og antallet er større i 2009 end i Det er dog ikke kontorarbejde som giver anledning til flere anmeldte sygdomme, idet en analyse af jobtyper i kontorbranchegruppen viser, at der især er en stigning i anmeldelser vedrørende social- og sundhedsarbejde samt omsorgsog pædagogarbejde. Forklaringen på, at de optræder i branchegruppe 17 Kontor, er formentlig, at en række kommunale og regionale institutioner, der arbejdsmæssigt matcher disse jobtyper (fx dag- og døgninstitutioner) ikke registreres separat, men bliver placeret sammen med hovedaktiviteten (fx kommunen s administrative del) i branchegruppe 17 Kontor. Slagterier er den branchegruppe, som har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme pr beskæftigede i branchegruppen. nemlig 184, hvilket er mere end tre gange gennemsnittet for alle branchegrupper. Frisører og anden personlig pleje og Plast, glas og beton viser henholdsvis 116 og 96 anmeldte sygdomme pr beskæftigede i branchegrupperne. 20

22 Figur 4.1 Anmeldte muskelskeletsygdomme pr beskæftigede Slagterier 14 Træ og møbler 12 Tekstil og papir 24 Frisører o a personlig pleje 20 Nærings- og nydelsesmidler 23 Vand, kloak og affald 11 Plast, glas og beton 09 Kemi og medicin 06 Elektronik 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 29 Transport af gods 02 Opfør og nedriv af byggeri 01 Anlægsarbejde 13 Transportmidler 27 Rengøring 30 Transport af passagerer gnsnit 25 Hotel og camping 17 Kontor 21 Politi, beredskab og fængsler 32 Døgninstit og hjemmepleje 33 Hospitaler 07 Energi og råstoffer 05 Engros 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 36 Universiteter og forskning 22 Religiøse inst og begravelse 28 Restauranter og barer 26 Kultur og sport 08 Instal og rep af mask og udstyr 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 15 Film, presse og bøger 04 Butikker 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 16 IT og telekommunikation Den tætteste forekomst af anmeldte muskelskeletsygdomme er i Slagterier, med 124 anmeldelser pr beskæftigede. Derefter følger Træ- og møbelindustri med 48, Tekstil og papir med 40, Frisører o.a. personlig pleje med 39 og Nærings- og nydelsesmidler med 37 anmeldte sygdomme pr beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper ligger på

23 Figur 4.2 Anmeldte psykiske sygdomme pr beskæftigede Politi, beredskab og fængsler 17 Kontor 35 Undervisning 32 Døgninstit og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler gnsnit 30 Transport af passagerer 23 Vand, kloak og affald 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 07 Energi og råstoffer 19 Slagterier 36 Universiteter og forskning 24 Frisører o a personlig pleje 22 Religiøse inst og begravelse 25 Hotel og camping 29 Transport af gods 11 Plast, glas og beton 26 Kultur og sport 16 IT og telekommunikation 20 Nærings- og nydelsesmidler 06 Elektronik 14 Træ og møbler 09 Kemi og medicin 15 Film, presse og bøger 10 Metal og maskiner 04 Butikker 13 Transportmidler 28 Restauranter og barer 05 Engros 27 Rengøring 12 Tekstil og papir 03 Færdiggørelse af byggeri 08 Instal og rep af mask og udstyr 02 Opfør og nedriv af byggeri 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 01 Anlægsarbejde Den tætteste forekomst af anmeldte psykiske sygdomme er i Politi, beredskab og fængsler med 27 anmeldelser pr beskæftigede. Derefter følger Kontor, Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Daginstitutioner, der alle har mellem 15 og 20 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper ligger på 10. Den tætteste forekomst af anmeldte hudsygdomme (fig 4.3) er i branchegruppen Frisører og personlig pleje, med 57 anmeldelser pr beskæftigede. Derefter følger Restauranter og barer, Slagterier, Kemi og medicin samt Hospitaler, der alle har mellem 10 og 15 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper er 6. 22

24 Figur 4.3 Anmeldte hudsygdomme pr beskæftigede Frisører o a personlig pleje 28 Restauranter og barer 19 Slagterier 09 Kemi og medicin 33 Hospitaler 25 Hotel og camping 20 Nærings- og nydelsesmidler 10 Metal og maskiner 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 13 Transportmidler 32 Døgninstit og hjemmepleje 27 Rengøring 11 Plast, glas og beton gnsnit 12 Tekstil og papir 14 Træ og møbler 03 Færdiggørelse af byggeri 06 Elektronik 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 17 Kontor 31 Daginstitutioner 04 Butikker 21 Politi, beredskab og fængsler 23 Vand, kloak og affald 26 Kultur og sport 07 Energi og råstoffer 29 Transport af gods 36 Universiteter og forskning 05 Engros 30 Transport af passagerer 02 Opfør og nedriv af byggeri 08 Instal og rep af mask og udstyr 35 Undervisning 01 Anlægsarbejde 16 IT og telekommunikation 15 Film, presse og bøger 22 Religiøse inst og begravelse Figur 4.4 viser den procentvise fordeling af de arbejdsmiljøpåvirkninger, der i 2009 er angivet i anmeldelserne inden for hver af de 36 branchegrupper. Fordelingen er meget forskellig fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger 75 pct. af de påvirkninger, der fremgår af anmeldelserne fra Slagterier, mens de psykosociale belastninger udgør næsten 60 pct. af påvirkningerne inden for Undervisning og de kemiske/industrielle faktorer udgør mere end 60 pct. af påvirkningerne inden for Frisører og anden personlig pleje. I anmeldelserne inden for Kemi og medicin fordeler de angivne påvirkninger sig med ca. 10 pct. psykosociale faktorer, ca. 34 pct. kemiske og industrielle faktorer, ca. seks pct. fysiske faktorer, ca. tre pct. biologiske faktorer og ca. 47 pct. muskelskeletpåvirkninger. 23

25 Figur 4.4 Procentvis fordeling af påvirkninger 2009 på 36 branchegrupper 0% 20% 40% 60% 80% 100% 01 Anlægsarbejde 02 Opfør og nedrivn af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 04 Butikker 05 Engros 06 Elektronik 07 Energi og råstoffer 08 Instal,rep af mask og udstyr 09 Kemi og medicin 10 Metal og maskiner 11 Plast, glas og beton 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler 14 Træ og møbler 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation 17 Kontor 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 21 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse inst og begravelse 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 27 Rengøring 28 Restauranter og barer 29 Transport af gods 30 Transport af passagerer 31 Daginstitutioner 32 Døgninstit og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Undervisning 36 Universiteter og forskning 5 Psykosociale faktorer 1 Kemiske og industrielle 2 Fysiske 3 Biologiske 4 Muskelskeletpåvirkninger 24

26 Tabel 4.2 Beskæftigelsen fordelt på branchegrupper, registreringsår og køn 2009 Branchegruppe(36) Registrerings_år K K M M Anlægsarbejde I alt Slagterier I alt K K Opførelse og nedrivning M Nærings- og M af byggeri I alt nydelsesmidler I alt K K Færdiggørelse af M Politi, beredskab og M byggeri I alt fængsler I alt K K M Religiøse institutioner M Butikker I alt og begravelsesvæsen I alt K K M M Engros I alt Vand, kloak og affald I alt K K M Frisører og anden M Elektronik I alt personlig pleje I alt K K M M Energi og råstoffer I alt Hotel og camping I alt Installation og K K reparation af maskiner og M M udstyr I alt Kultur og sport I alt K K M M Kemi og medicin I alt Rengøring I alt K K M M Metal og maskiner I alt Restauranter og barer I alt K K M M Plast, glas og beton I alt Transport af gods I alt K K M Transport af M Tekstil og papir I alt passagerer I alt K K M M Transportmidler I alt Daginstitutioner I alt K K M Døgninstitutioner og M Træ og møbler I alt hjemmepleje I alt K K M M Film, presse og bøger I alt Hospitaler I alt K K IT og M Læger, tandlæger og M telekommunikation I alt dyrlæger I alt K K M M Kontor I alt Undervisning I alt K K Landbrug, skovbrug og M Universiteter og M fiskeri I alt forskning I alt Uoplyst og andet I a l t K M I alt Kilde: Danmarks Statistik