FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006
|
|
- Anders Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg, Per Ovesen, Lone Storgaard, Jens Lyndrup, Michael Væth, Ellen Nøhr Sandbjerg - rekommandationer Vaginal fødsel af store børn er associeret med klart øget risiko for mor og barn, specielt ved fødselsvægt over f.eks. 4200g til 5000g. Diagnose o Klinisk fosterskøn og UL er ligeværdige mht præcision (SD 8 %). Rekommandationsgrad B. o Det forekommer rimeligt, at kombinere de to metoder. Rekommandationsgrad C. o Obstetrisk anamnese kan indgå i vurderingen: vægt på tidligere børn, moderens vægtstigning i 3. trimester. Rekommandationsgrad B. Forløsningsmåde o Fostre over g bør i vid udstrækning forløses ved sectio, hvis moderen er ca 170 cm høj. (Rekommandationsgrad B). Argumentet er risiko for akut sectio (ca. 25%). Blandt vaginal fødslerne: 15% skulderdystoci, 3% Duchenne Erbs-parese, 17% sphincter ruptur, 6% asfyksi, CP (førstegangsfødende) 0,4%, CP (flergangsfødende) 0.1%, 1% perinatal død, 7% postpartum blødning over 500ml. o Da diagnosen er usikker, kan et cut-off på ca g anbefales mhp Sensitivitet for alle fødselsvægte > 5000 g = 83 % Falsk positivrate for fødselsvægte < 4200 g = 0,3 % Anvend i øvrigt tabel 1 og 2 o Denne vægtgrænse kan justeres med 100 g for hver 5 cm moderens højde afviger fra 170 cm. Instrumentel forløsning o Ved fosterskøn > 4500 g tilrådes en vis tilbageholdenhed med instrumentel forløsning, hvis caput ikke står på bækkenbunden (Rekommandationsgrad C) Afgrænsning af emnet: Ifølge DSOGs diagnosevejledning ο Definition: forventet vægt >2 SD (Se Sandbjerg guideline ), som medfører ekstra overvågning/intervention under graviditet/fødsel. Ved denne definition er vægtgrænsen altså gestationsalderafhængig. ο Synonymer: Stort fosterskøn, LGA International litteratur: ο Anvender ofte betegnelsen: Suspicion of macrosomic fetus ο Defineres som fostre med skønnet vægt over en fastsat grænse på f.eks g. Vægtgrænsen er ved denne definition uafhængig af gestationsalder. Tilstanden er associeret med både maternelle og føtale komplikationer: skulder dystoci, klavikel fraktur, plexus brachialis læsion, sectio, post partum blødning, vaginale læsioner, puerperal feber og senfølger i form af inkontinens og descensus (Ref. 10, 17). side 1 af 11 sider
2 Formålet med denne litteraturgennemgang er at komme med guidelines til håndtering af tilstanden. Specielt fokuseres på muligheden for at definere en vægtgrænse hvor pp.med., eller elektivt sectio er indiceret. Vi har derfor anvendt den internationale definition for suspicion of macrosomic fetus. Store fostre hos gravide med diabetes mellitus falder udenfor rammerne af disse guidelines (DO240, -41 & -44). Håndtering af gravide med sectio antea (DZ358E), hvor dysproportio foetopelvica (DO654) kunne være årsag, inkluderes ikke i disse guidelines. Håndtering af gravide med tidligere skulderdystoci (DZ358D) inkluderes ikke i disse guidelines. Forekomst Ifølge Sundhedsstyrelsens Fødselsregister 2004 forekommer Vægt 4000 g hos 19 % af de enkeltfødte Vægt 4500 g hos 4 % af de enkeltfødte Vægt 5000 g hos 0,5 % af de enkeltfødte (Steen Rasmussen personlig oplysning) Disse cifre har været stigende i perioden (Ref. 2), men faldende siden 2000 (Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen) I USA år 2002 (Ref. 1) forekommer Vægt 4000 g hos 9% af nyfødte Vægt 4500 g hos 1,3 % af nyfødte Vægt 5000 g hos 0,1 % af nyfødte Disse cifre har været faldende de sidste 10 år. Vægt > mean + 2 SD forekommer per definition hos 0,5 % af de nyfødte. Diagnose - præcision Klinisk skøn af vægt > 4000 g o Mht klinisk fosterskøn til identifikation af fostre med vægt > 4000 angives i 6 undersøgelser (Ref. 4) en Sensitivitet på % med en Post test sandsynlighed på 40 86% % Specificiteten ligger typisk på 95% (range %) Sensitiviteten er bedst i studier, der inkluderer populationer med høj prævalens af store foster: graviditas prolongata og diabetes mellitus. o Mhp identifikation af fostre > 4000 g udviklede Nahum et al (Ref. 4) en formel der inkluderer gestationsalder, fosterets køn, moderens højde og vægt, moderens vægtstigning i 3. trimester samt paritet. I en lavrisiko population med en prævalens på 13 % fandt de: Sensitivitet: 51 % Specificitet: 94 % Ultralyd skøn af vægt > 4000 g o Hadlocks formel (Ref. 3) er den bedst undersøgte, men adskiller sig næppe væsentligt fra andre formler (Ref. 4) mht performance. o Mht identifikation af fostre med vægt > 4000 angives i en række undersøgelser (Ref. 4) en Sensitivitet på % med en side 2 af 11 sider
3 Post test sandsynlighed på % Specificiteten ligger typisk på 95% (range %) o Sensitiviteten er bedst i studier, der inkluderer populationer med høj prævalens af store foster: graviditas prolongata og diabetes mellitus (Ref. 1). o Sensitiviteten synes ikke væsentlig afhængig af sonografens erfaring (Ref. 1 og 4) Ultralyd skøn af vægt > 4500 g Sensitivitet: %. Specificitet: % o Anvendes blot AC 380 mm findes i enkelt opgørelse med 3512 gravide (Ref. 5) Sensitivitet: 69 % Specificitet: 98 % Den gravide flergangsfødendes oplysninger om hendes skøn i forhold til tidligere graviditeter er undersøgt i et enkelt arbejde med 70 postterm gravide. Mht maternel fosterskøn > 4000 blev: o Sensitivitet: 56 % o Specificitet: 94 % o Positive predictive value: 70 % ACOG: UL bestemt fødselsvægt er ikke bedre end klinisk palpation (Leopolds manøvre) (Evidens A) (Ref ) Diagnose - overvejelser Der kan argumenteres for, at der findes grader af makrosomi. F.eks. o g, hvor fordele og ulemper ved elektivt sectio normalt opvejer hinanden, men hvor tilbageholdenhed ved instrumentel forløsning kan overvejes. o > 5000 g, som bør forløses ved elektivt sectio Det kan derfor argumenteres for, at ovenstående opgørelser med sensitivitet og specificitet ikke giver mening, idet mellemgruppen ( g) er inkluderet. I stedet bør man undersøge sensitiviteten mht. de meget store børn (f.eks. >5000 g) og specificiteten mht. normalt store børn (f.eks. < 4200 g). Dette er forsøgt belyst i nedenstående tabeller. side 3 af 11 sider
4 Tabel 1. Individuel beregning Anvendes, når man efter vægtscanning diskuterer problemstillingen med den enkelte gravide. For vægtkategori er angivet vejledning vedrørende vaginal fødsel: anbefales, acceptabelt, mindre hensigsmæssigt, frarådes. UL vægt <4200 anbefales >5000 frarådes Sandsynlighed for fødselsvægt i disse 3 kategorier acceptabel mindre hensigtsmæssig % 23 % 6 % 0 % % 29 % 10 % 0 % % 33 % 15 % 1 % 4500g 42 % 37 % 20 % 1 % 4600g 33 % 38 % 27 % 2 % 4700g 25 % 38 % 34 % 3 % 4800g 18 % 35 % 41 % 5 % 4900g 13 % 32 % 47 % 8 % 5000g 9 % 27 % 52 % 12 % 5100g 6 % 23 % 54 % 17 % Forudsætninger Populationsfordeling: mean 3600g, SD 500 g Vægtskanning: systematisk fejl 0%, måleusikkerhed 8% Klassisk beregningsmodel Tolkning: UL = 4700g: 25% sandsynlighed for vægt < 4200g UL = 5100 g: 17% sandsynlighed for vægt > 5000g side 4 af 11 sider
5 Tabel 2a. Populationsbaserede beregninger Anvendes til årsrapporten, når den samlede effekt af proceduren skal vurderes. Fødselsvægt > 5000 g Fødselsvægt < 4200 g Cut-off for foetus magnus suspicio Sensitivitet Falsk positiv rate Cut-off: 4500g 96% 1,9% Cut-off: 4600g 93% 1,1% Cut-off: 4700g 87% 0,6% Cut-off: 4800g 83% 0,3% Cut-off: 4900g 77% 0,2% Cut-off: 5000g 69% 0,1% Cut-off: 5100g 61% 0,0% Tolkning: Cut-off 4700g: foetus magnus suspicio hos 0,6% af alle med fødselsvægt < 4200g Tabel 2B. Populationsbaserede beregninger Anvendes til årsrapporten, når den samlede effekt af proceduren skal vurderes. Prædiktive værdier af positiv test Cut-off for foetus magnus suspicio Fødselsvægt < 4200 g Fødselsvægt g Fødselsvægt > 5000 g Cut-off: 4500 g 20,3 % 68,7 % 11,0 % Cut-off: 4600 g 15,3% 70,8 % 13,9 % Cut-off: 4700 g 11,2 % 71,5 % 17,3 % Cut-off: 4800 g 7,9 % 70,6 % 21,5 % Cut-off: 4900 g 5,4 % 68,2 % 26,4 % Cut-off: 5000 g 3,6 % 64,5 % 31,9 % Cut-off: 5100 g 2,4 % 59,7 % 37,9% Tolkning: Cut-off 4800 g: Af alle de børn, der forløses ved kejsersnit på indikation foetus magnus suspicio vil 21,5% veje > 5000 g, 70,6% g, og 7,9% < 4200 g. Risiko ved makrosomi Skulderdystoci side 5 af 11 sider
6 o Schweizisk opgørelse (Ref. 7): 12 % ved vægt > 4500 g, o RCOG: 48 % af skulderdystocierne forekommer hos børn med vægt < 4000 g (Ref. 10) o Svensk arbejde: 3,9 % af børn > 5000 g (Ref. 16) o Danmark: 15 % af børn > g, 6 % ved g (Ref. 18) Plexus brachialis læsion. o Kun 10 % med plexus brachialis læsion får blivende sequelae (Ref. 6, 12) o Danmark: 3 % ved vægt > g, 1 % ved g (Ref. 18) o Israels arbejde (Ref. 6) 0,1 % ved vægt < 4500 g. 3 % ved vægt > 4500 g. Udregning med cut of = 4500 g: 74 elektive sectio for at forhindre 1 plexusskade, 740 sectio for at redde 1 blivende plexusskade. Sectiorate steg med 0,12 %. o Schweizisk opgørelse (Ref. 7): 0,8 % ved vægt g 2,9 % ved vægt > 5000 g. 0 % ved mødre > 180 cm og barn mellem g. 2 % ved mødre > 180 cm og barn > 4500 g 13 % ved mødre < 155 cm og barn > 4500 g 50 % ved mødre < 155 cm med barn > 5000 g. o 0 % ved elektiv sectio (Ref. 1). o ACOG (Ref. 12) cut of = 4500g: 51 elektive sectio for en brachialis læsion (heraf 10 % permanente) cut of = 5000g: 19 elektive sectio for en brachialis læsion Maternel højde og komplikationer hos mor og barn Risiko for skade på barn som en funktion af moderens højde (Ref. 14) Arbejdsgruppens konklusion: Risikoen fordobles når fødselsvægten stiger med ca. 500 g Risikoen fordobles når moderens højde falder med ca 25 cm side 6 af 11 sider
7 Risiko for skade på mor og/eller barn som en funktion af moderens højde (Ref. 14). Arbejdsgruppens konklusion: Risikoen fordobles når fødselsvægten stiger med ca. 500 g Risikoen fordobles når moderens højde falder med ca 25 cm side 7 af 11 sider
8 Tabel 3: Fødselsregistret Danmark n = Steen Rasmussen Sundhedsstyrelsen 2005 Fostervægt g g g > 5000g Elektivt sectio 5,5% 4,7% 5,5% 9,4% Akut sectio 7,9% 11% 15% 23% Akut sectio* 8,4% 11% 16% 26% PP-med* 12% 15% 19% 22% S-drop 17% 19% 21% 23% VEC** 10% 11% 11% 10% Apgar < 7 0,5% 0,6% 0,8% 1,3% Bristninger** 3,5% 5,9% 7,6% 7,4% Blødning*** Vaginal forløsning Blødning*** Sectio (akut & elektivt) 4,6% 6,3% 8,1% 9,3% 2,6% 3,5% 5,4% 5,7% *Ved forsøg på vaginal forløsning, dvs uden elektivt sectio (eks 7,9%/0,945=8,4%). **Kun ved vaginale forløsninger, dvs uden elektivt og akut sectio. ***Alle med diagnosekoden DO72* side 8 af 11 sider
9 Anne Poulsgaard Lidegaard 2003 (Ref 18). Exclusion af diabetiker (DM) og flerefoldsfødsler. Kun vaginale fødsler. P0/P1+ : førstegangsfødende/fleregangsfødene. Reference er alle fødte. Risiko for barnet > >5000 Skulder dystoci % 0.2 / / / / / 15.0 Duchenne Erb 0.5 / / / / / 27.9 Asfyksi % 3.6 / / / / / 5.8 Cerebral parese 0.8 / / / / / 1.3 (incl DM, sectio) Dødfødsel (incl 0.24 / / / / 0.21 / 0.77 DM, sectio) % Neonatal død % 0.13 / / / / 0.14 Postnatal død % (incl sectio,dm) 0.10 / / / / / 0.19 Risiko for moren Shincter ruptur, % 3.8 / / / / / 6.5 p.p. blødning 3.8 / / / / / 7.7 (>500ml) Akut sectio % 9.0 / / / / / 13.1 Maternel læsion: o Stigende risiko ved instrumentel forløsning fra midpelvis ved vægt > 4000 g (Ref. 1). PP-med: Se kritisk gennemgang af nedenstående ved Jens Lyndrup Cochrane review (Ref. 13, 19): N = 313 kvinder. Fosterskøn > 4000g o Ingen forskel i morbiditet og mortalitet, sectio frekvens. o I kontrol gruppen 2 plexus brachialis læsion, 4 frakturer. o Konklusionen: inkonklusiv ACOG (Ref. 11) pp-med bedrer ikke maternel eller føtal outcome. Pp-med inkluderer følgende overvejelser: o Typisk vægtstigning < 200 g per uge o Pp-med er associeret med øget risiko for akut sectio Internationale rekommandationer ved makrosomi > 5000 g: o ACOG: elektivt sectio (Evidens C) (Ref. 11) o RCOG: overveje sectio (Evidens C IV) (Ref. 10) > 4500 g o ACOG: vaginal fødsel ikke kontraindicieret (ref. 11) side 9 af 11 sider
10 o RCOG: fraråder sectio på denne indikation. (Ref. 10) > 4000 g: tilbageholdende med instrumentel forløsning, hvis caput står over bækkenbunden.(ref. 1) Sectio antea + foetus magnus suspicio o ACOG: ikke sectio-indikation (Ref. 11) Pp-med: o ACOG: ikke indiceret (Evidens B) (Ref. 11) Instrumentel forløsning: o DSOGs Sandbjerg guidelines inkluderer ikke fosterskøn. o ACOG (Ref. 11): > 4500 g og manglende progression i 2. stadie eller manglende nedtrængning af caput: sectio (bemærkning fra arbejdsgruppen: det er vel altid indikation for sectio, også ved normalt fosterskøn) Referencer 1. Chauhan SP, Grobman WA, Gherman RA, Chauhan VB, Everett GC, Hendrix FM,. Hendrix NW. Suspicion and treatment of the macrosomic fetus: A review. Am J Obstet Gynec 2005; 193: Ørskou J, Henriksen TB, Kesmodel U, Secher NJ. Maternal characteristics and lifestyle factors and the risk of delivering high birth weight infants. Obstet Gynecol 2003; 102: Hadlock FP, Harrist RB, Sharnan RS, Deter RL, Park SK. Estimation of fetal weight with use of head, femur and body measurements: a prospective study. Am J Obstet Gynecol 1985; 155: Nahum GG, Sranislaw H, Huffaker BJ. Accurate prediction of term birth weight from prospectively measurable maternal characteristics. J Reprod Med 1999; 44: The relation between fetal abdominal circumference and birth weight: findings in 3512 pregnancies. BJOG 1997; 104: Conen R, Bader D, Ajami M. Effects of a policy of elective caesarean delivery in cases of suspected fetal macrosomia on the incidence of brachial plexus injury and the rate of caesarean delivery. Am J Obstet Gynecol 2000; 183: Raio L, Ghezzi F, Edoardo DN, Buttarelli M, Franchi M, Dürig P, Brühwiler H. Perinatal outcome of fetuses with a birth weight greater than 4500 g: an analysis of 3356 cases. Eur J Obstet Gynecol Reprod 2003; 109: Kaufman K, Bailit JL, Grobman W. Elective induction: An analysis of economic and health consequences. Am J Obstet Gynecol 2002; 187: Boulet SL, Alexander GR, Salihu HM, Pass MA. Macrosomic births in the United Stated: Determinants, outcomes, and proposed grades of risk. Am J Obstet Gynecol 2003; 188: Royal College of Obstetricians and Gynecologists. Guidline No. 42. Shoulder dystocia. December RCOG Practice Bulletin. Clinicl Mangement Guidelines for Obstetrician-Gynecologists. Number 40, November Shoulder dystocia 12. National Guidelines Clearinghouse, Fetal macrosomia, 19/ The Cochrane Collaboration, Induction of labour for suspected fetal macrosomia (Review), 2005, Issue Gudmundsson S; Henningsson A-C, Lindquist P. Correlation of birth injury with maternal height and birthweigth. BJOG 2005; 112: Stotland et el. Int J Gynaecol Obstet 2004; 87: side 10 af 11 sider
11 16. Mollberg M, Hagberg H, Bager B, Lilja H, Ladfors L.. High birthweight and shoulder dystocia: the strongest risk factors for obstetrical brachial plexus palsy in a Swedish population-based studyacta Obstet Gynecol Scand Jul;84(7): Linnet KM, Jensen H, Rasmussen KL. Fødsel af ekstremt store børn. Ugeskr Læger 1998: Anne Poulsgaard Lidegaard, Masterafhandling, Fødselsvægt og risikoen for komplikationer hos barn og moder December Boulvain IO. Induction of labour for suspected fetal macrosomia (review). Cochrane Collaboration Library 2006, issue 1. side 11 af 11 sider
Foetus Magnus Suspicio (DO366)
Foetus Magnus Suspicio (DO366) Sandbjerg 2018 Revision sf Sandbjerg guidelines fra 2007 Arbejdsgruppens medlemmer: Per Ovesen (tovholder), Marianne Frederiksen (jordemoder), Charlotte Kanstrup, Jeannet
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereIUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig
IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs mereH I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen
H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereSp 1:Fosterbevægelser
Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereIgangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -
Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs mereCase 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad
27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereVIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard
2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereDANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER. Datadefinitioner
DANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER Datadefinitioner Version 4 Maj 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. OMFATTEDE ENHEDER... 3 3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER... 3 4. DATADEFINITIONER I
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereKompliceret vaginal fødsel
Kompliceret vaginal fødsel Årsager Foster Størrelse Lejring Hypoksi/acidose Veer Den protraherede fødsel Primært Sekundært Uteroplacentare enhed Abruptio Navlesnorsfremfald Uterusruptur Læsioner fødselsvej
Læs mereVISITATIONS- RETNINGLINJER
VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder
Læs mereDefinition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1.
GRAVIDITAS PROLONGATA Oplæg til Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl-Rasmussen, Lillan Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen
Læs mereUdkast til biometriguideline 2008. Biometri guideline
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs mereFORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006
FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo.
Biometriguideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Introduktion Målsætningen for gruppens
Læs mereVurdering af det truede IUGR/SGA barn
Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U-kursus 2009 Connie Jørgensen Rigshospitalet Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereVaginal Birth After Cesarean
Vaginal Birth After Cesarean Forskningsmetodologisk opgave, januar 2011 Stud.med. 20052665 og Stud.med. Malene Skorstengaard 20053465 Vejledere: Professor, overlæge, dr.med. Niels Uldbjerg og overlæge,
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereEn fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro
Styrk den vaginale fødsel 17. september 2018, Odin Havnepark Specialeansvarlig Overlæge Jane Boris Afdelingsjordemoder Charlotte Sander En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereModtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen
Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr 2013-06 Ph.d.-protokol Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata Ph.d. studerende: Anne Simonsen 1 Baggrund: Flere studier har vist, at postterm fødsel er forbundet
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereGynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering
1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereBIOMETRIGUIDELINES. Gestationsalderbestemmelse. CRL (Crown-Rump-Length) BPD
BIOMETRIGUIDELINES Ved biometri forstår vi måling af fostret. Nogle biometrier anvendes til bestemmelse af terminen (CRL crown-rump længde, biparietal diameter BPD og femur længden FL), andre til vægtskøn
Læs mereKategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret
Variabel-liste FØTOdatabasen Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Fødselsdata CPR barn DCCR, Fødselsregisteret Maternelle oplysninger
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereU-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK
PROGRAM U-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK 12.12.12 14.12.2012 Kursussted: Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29 Klinikbygningen indgang 50 Lokale Marie Krogh Kursusledelse: Overlæge, ph.d. Jan
Læs mereSandbjerg GUIDELINE MATERNAL REQUEST
Sandbjerg 2006 - GUIDELINE MATERNAL REQUEST Arbejdsgruppen: Lone Krebs (tovholder), Thomas Bergholt, Birgitte Østberg, Morten Lebech, Tine Brink Henriksen, Søren Krause, Lene Grønbeck, Anne Lene Bülow-Lehnsby,
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mereVed hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?
Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,
Læs mereDen overvægtige gravide Sandbjerg 2012
Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Arbejdsgruppe 2012: Kristina Renault (Tovholder) ( krenault@dadlnet.dk ), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Lise Lotte Torvin Andersen, Sara Liest, Klara Naver,
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereGuideline titel: Præterm forløsningsmetode
Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Medlemmer af gruppen Charlotte Andersson (Aalborg) Marianne Christiansen (AUH) Karen Halse (Hvidovre) Anders Atke (Herlev) Lise Brogaard (Horsens) Sidsel Boie
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereMindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006
Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006 Arbejdsgruppen Birgitte Baldur-Felskov Benedikt Bau Sarah Berg Julie Buchholt Hebnes Louise Kelstrup Ida Kirkegaard Nina Gros Pedersen Kasper Pihl Katrine Vasehus
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereReferat af Sandbjerg 2007
Referat af Sandbjerg 2007 Morten Hedegaard var blevet på Rigshospitalet for at passer på arvefølgen. Referat ved Hanne Brix Westergaard, og jeg må sige at jeg har stor respekt for det arbejde som han og
Læs mereBiometri og terminsfastsættelse
Biometri og terminsfastsættelse U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Biometri og graviditetslængde Første trimester: Diameteren af gestationssækken kun til embryoet kan måles. (uge 4 6) CRL til 13 uger
Læs mereRisikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo
Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid
Læs mereGraviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes
Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereBilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Læs mereBiometri guideline. Indholdsfortegnelse. Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo.
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Connie Jørgensen (tovholder), Helge Bennedsen(matematiker), Lene Sperling, Olav B Petersen, Peter Skovbo. Mindre Revision januar 2019 ved Lene
Læs mereBilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300
Læs mereDSOG guideline: Instrumentel vaginal forløsning
DSOG guideline: Instrumentel vaginal forløsning Arbejdsgruppens medlemmer 2013-15 Christine Buus Bertelsen, Århus Universitetshospital, Skejby; Hellen Edwards, Herlev Hospital; Jens Christian Knudsen,
Læs mereObstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense
Obstetrisk brush-up Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Disposition NIPT ZIKA-virus GDM langtidsrisko DSOG-guidelines Non-Invasiv Prænatal Testning (NIPT) Nuværende strategi 92 % af Fostre
Læs mereTruende for tidlig fødsel før gestationsalder
Titel: Truende for tidlig fødsel før gestationsalder 25 + 0 Forfattergruppe: Pia Christensen, Tine Brink Henriksen, Ane Lando, Gitte Zachariasen, Anja Klamer Repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik
Læs mereSmerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose
Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When
Læs mereGuideline titel: Præterm forløsningsmetode
Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Medlemmer af gruppen Charlotte Andersson (Aalborg) Marianne Christiansen (AUH) Karen Halse (Hvidovre) Anders Atke (Herlev) Lise Brogaard (Horsens) Sidsel Boie
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U- kursus 2014 Connie Jørgensen Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter Skovbo. Føto-Sandbjerg
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereTruende for tidlig fødsel før gestationsalder
Titel: Truende for tidlig fødsel før gestationsalder 25 + 0 Forfattergruppe: Pia Christensen, Tine Brink Henriksen, Ane Lando, Gitte Zachariasen, Anja Klamer Repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs merePost partum blødning efter vaginal fødsel
Post partum blødning efter vaginal fødsel Baggrund og problemafgrænsning Hvert år fødes der ca. 58.000 børn i Danmark (Danmarks statistik), hvilket gør graviditet og fødselsforløb til den hyppigste sundhedsydelse
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereIntrapartum fetal surveillance Indications.
Intrapartum fetal surveillance Indications. English Summery Ane Cecilie Nordentoft (Midwife) Anne Gjesing, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Anne- Katrine Bertelsen, Carsten Henriques, Charlotte Brix Andersson
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mere